Seneste nyheder

Den danske lydkoncern Demant vil igangsætte en spareøvelse, der kommer til at påvirke hundredvis af ansatte.

Det bliver meddelt tirsdag, hvor Demant har offentliggjort sit årsregnskab for 2025.

– Tiltagene vil betyde en justering af virksomhedens størrelse i 2026, der på nuværende tidspunkt er påtænkt at påvirke cirka 700 medarbejdere globalt, hvoraf cirka 150 er ansat i Danmark, lyder det i regnskabet.

Koncernen sigter efter en årlig besparelse på 500 millioner kroner, og den regner med at være i mål med rækken af tiltag i 2028.

Af regnskabstallene fremgår det, at Demant omsatte for knap 23 milliarder kroner sidste år. Det er to procent mere end året før.

Til gengæld er overskuddet efter skat faldet med 35 procent til 1,54 milliarder kroner.

It-selskabet Netcompany øgede sin omsætning med 20,7 procent sidste år.

Det viser regnskabet for 2025, som er offentliggjort tirsdag morgen.

En stor del af væksten skyldes dog overtagelsen af det tidligere SDC – nu Netcompany Banking Services – der leverer datainfrastruktur til en lang række banker.

Netcompany opgør selv bankforretningens andel af væksten til 13 procentpoint.

Overskuddet faldt fra i 2025 til 257 millioner kroner mod 468 millioner kroner året forinden.

Det skyldes i høj grad engangsomkostninger i forbindelse med opkøbet af SDC, som Netcompany har opgjort til 355 millioner kroner.

Omkring 660.000 såkaldte fødevarechecks, som i øvrigt ikke nødvendigvis skal bruges på mad, går til den halvdel af befolkningen, der tjener mest.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af et svar, som Finansministeriet har sendt til mediet.

Det svarer til 30,4 procent af alle fødevarechecks, som er på mellem 1000 og 2500 kroner per person.

I sidste uge blev regeringen, SF og Enhedslisten enige om en aftale, så bestemte borgere, der i “særlig grad er ramt af højere fødevarepriser”, nu kan se frem til at modtage en skattefri fødevarecheck i maj og juni.

I alt er der afsat 4,5 milliarder kroner til fødevarechecken, som kommer til at blive udbetalt til over to millioner danskere.

Det drejer sig om børnefamilier, folkepensionister, arbejdsløse og udeboende SU-modtagere.

Men, viser svaret til Jyllands-Posten, checken vil altså også havne hos nogle af landets rigeste.

Regeringens plan om en fødevarecheck blev præsenteret i statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale. Den skal afhjælpe stigende fødevarepriser, selv om fødevarepriserne de seneste måneder er faldet.

Jyllands-Posten skriver desuden, at Finansministeriets svar viser, at det, som svarer til cirka 89.000 fødevarechecks, bliver udbetalt til den top-10 procent af befolkningen med de højeste indkomster.

SF’s finansordfører, Sigurd Agersnap, hæfter sig ved, at 70 procent af fødevarechecksene trods alt går til dem, der har mindst.

– Men dem med den allerhøjeste indkomst havde vi gerne været foruden, siger han til Jyllands-Posten.

Fordelingen vækker hovedrysten hos Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, og Danmarksdemokraternes ditto, Inger Støjberg.

Sidstnævnte kan fortælle, at en række folketingsmedlemmer hos Danmarksdemokraterne står til at modtage en fødevarecheck. Heriblandt politisk ordfører Susie Jessen og klimaordfører Mads Fuglede, fordi de henholdsvis er gift med en pedel og en studerende.

Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, afviser kritikken.

– Man kunne sikkert godt lave nogle meget, meget fintmaskede systemer, men det ville betyde, at der ville gå utrolig lang tid, før pengene kom ud. Der ville ikke være nogen garanti for, at trængte pensionister kunne få pengene i år, siger han blandt andet til Jyllands-Posten.

Børnefamilier, hvor begge forældre hver især tjener mindre end cirka 500.000 kroner om året, vil få en fødevarecheck på 5000 kroner.

Tjener den ene forælder over cirka 500.000 kroner om året, får familien stadig en check på 2500 kroner.

Landets folkepensionister med en likvid formue på under 350.000 kroner – samt danskere, der har modtaget en offentlig ydelse per november 2025 – får ligeledes 2500 kroner, mens udeboende SU-modtagere får 1000 kroner.

USA’s præsident, Donald Trump, og hans administration går efter en milliard dollar – 6,32 milliarder kroner – i erstatning fra Harvard University.

Det skriver Trump på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Vi går nu efter en milliard dollar i erstatning og ønsker ikke at have mere at gøre med Harvard University i fremtiden, skriver Trump.

Udtalelsen kommer, efter at avisen The New York Times sent mandag aften skrev, at Trump-administrationen havde droppet et krav om 200 millioner dollar – knap 1,3 milliarder kroner – fra det prestigefyldte universitet.

Avisen citerede fire unavngivne personer med kendskab til sagen, heriblandt embedsmænd i Trumps regering og på Harvard.

Men det er ikke rigtigt, skriver Trump.

– Stærkt antisemitiske Harvard University har fodret det mislykkede New York Times med en masse “sludder”. Harvard har i lang tid opført sig meget dårligt!, skriver Trump.

Den seneste udvikling i sagen fandt sted i slutningen af januar under World Economic Forum i Schweiz, siger fire personer med kendskab til sagen til The New York Times.

Her mødtes Trump ifølge kilderne med forretningsmanden Stephen A. Schwarzman, der har spillet en rolle i forhandlingerne mellem Harvard og Det Hvide Hus.

I sidste uge talte de to sammen.

Trump skal her have gjort det klart, at han ikke længere ville gøre kravet om 200 millioner dollar fra universitetet gældende, hvis det til gengæld ville sikre en aftale mellem de to parter.

Men det afviser Trump altså.

Den amerikanske regering besluttede i april at tilbageholde mere end 2,2 milliarder dollar – svarende til 14,1 milliarder kroner – i føderal støtte til Harvard.

I september afgjorde en dommer dog, at tilbageholdelsen var ulovlig, og at pengene skulle tilbageføres.

En dommer har desuden blokeret en ordre fra Trump-administrationen, der nægtede universitetet retten til at optage internationale studerende.

Trump har sagt, at han vil appellere enhver afgørelse, der går imod ham. Dermed er sidste punktum endnu ikke sat i sagerne.

En føderal dommer har mandag blokeret for USA’s præsident Donald Trumps administrations forsøg på at tilbagekalde juridisk beskyttelse af mere end 350.000 personer fra Haiti.

Dommeren, der hedder Ana Reyes, forhindrer dermed, at haitianerne kan udvises til et land, der hærges af bandevold. Den eskalerede vold har fordrevet over 1,4 millioner mennesker.

Ophævelsen af haitianernes juridiske beskyttelse ville være trådt i kraft onsdag.

Dommeren Ana Reyes blev udpeget af Trumps forgænger, demokraten Joe Biden.

Hun afsagde kendelsen i forbindelse med et søgsmål, som haitianere har anlagt for at forhindre administrationen i at udvise dem.

Den juridiske beskyttelse er tilgængelig for personer, hvis hjemland har været udsat for en naturkatastrofe, en væbnet konflikt eller en anden ekstraordinær begivenhed. Den giver migranter fra de pågældende lande arbejdstilladelse og midlertidig beskyttelse mod udvisning.

Det amerikanske ministerium for indenlandsk sikkerhed (DHS) har forsøgt at ophæve den beskyttelse for over ti lande som led i Trumps hårdere indsats mod immigration.

Trump-administrationen hævder, at den juridiske beskyttelse altid var tiltænkt at skulle være midlertidig.

Første gang Haiti blev udpeget som et land under juridisk beskyttelse var i 2010, da et altødelæggende jordskælv ramte landet. USA har gentagne gange forlænget den status, senest af Biden-administrationen i juli 2024.

DHS forlængede på det tidspunkt den juridiske beskyttelse i yderligere 18 måneder, nemlig frem til og med 3. februar 2026 med henvisning til “samtlige økonomiske, sikkerhedsmæssige, politiske og sundhedsmæssige kriser” i Haiti.

Kort efter Trumps tiltrædelse for godt et år siden forsøgte ministeren for indenlandsk sikkerhed, Kristi Noem, at stoppe den juridiske beskyttelse af haitianerne, så den ville udløbe i august.

En føderal dommer i New York fastslog dog, at Noem manglede lovbestemt myndighed til at gøre det. I november besluttede DHS så at ophæve Haitis status som beskyttet.

Begrundelsen var, at der ikke var “nogen ekstraordinære og midlertidige forhold”, der ville forhindre migranter i at vende tilbage.

Unicef anslog i oktober, at over seks millioner mennesker – over halvdelen af befolkningen, heriblandt 3,3 millioner børn – har brug for humanitær bistand i landet.

Reuters

Bill og Hillary Clinton har indvilliget i at komme med vidneudsagn i Repræsentanternes Hus’ undersøgelse af Epstein-sagen.

Det skriver vicestabschef for ekspræsident Clinton Angel Urena natten til tirsdag i et opslag på X.

Den tidligere amerikanske præsident og den tidligere udenrigsminister modtog i august en indkaldelse om at vidne for en tilsynskomité i Repræsentanternes Hus om den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein.

I januar skrev avisen New York Times, at Clinton-parret, ifølge et brev sendt til det republikanske kongresmedlem James Comer, havde afvist at vidne i undersøgelsen.

Comer er formand for det tilsynsudvalg, der er i gang med at foretage en undersøgelse af Epstein-sagen.

Det tidligere præsidentpar har ifølge New York Times beskyldt Comer for at være en del af en sammensværgelse, der har til formål at angribe dem, fordi de er politiske modstandere af USA’s nuværende præsident, Donald Trump.

Bill og Hillary Clintons beslutning om alligevel at vidne sker, efter at flere demokratiske medlemmer af tilsynsudvalget har besluttet sig for at bakke op om en afstemning, der kan resultere i en retssag, hvor Clinton-parret anklages for at have udvist foragt for Kongressen.

I en email sendt til Comer skriver Clintons advokater ifølge The New York Times således, at deres klienter vil møde op til afhøringer på gensidigt aftalte datoer.

I emailen beder advokaterne desuden formanden for tilsynsudvalget om ikke at gå videre med en afstemning om udvisningen af foragt, der efter planen skal ske på onsdag.

Både USA’s tidligere præsident Bill Clinton og USA’s nuværende præsident, Donald Trump, var i Epsteins omgangskreds.

Trump er i sin anden embedsperiode kommet under fornyet pres i sagen.

Hans justitsministerium offentliggjorde både i december og januar nogle af Epstein-dokumenterne, efter at Kongressen havde tvunget ministeriet til at handle.

I dokumenterne fra december var der blandt andet billeder af Bill Clinton fra 2000’erne – inden Epstein var blevet dømt.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Epstein blev i 2008 dømt for handel med mindreårige piger. Han afsonede 13 måneder.

Rusland har natten til tirsdag udført luftangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det melder Tymur Tkatjenko, som står i spidsen for hovedstadens militæradministration, på den krypterede beskedtjeneste Telegram. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Russiske missiler har ifølge Tkatjenko beskadiget flere beboelsesejendomme og en uddannelsesinstitution i områder øst for Dnipro-floden.

Øjenvidner fortæller til Reuters, at de har hørt eksplosioner i Kyiv. Ud over missiler fortæller de, at der er benyttet droner under angrebet.

Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, har beordret akutberedskaber til de berørte dele af byen.

Klitsjko meddeler, at en bygning, der huser en børnehave, er blevet ramt.

I Kharkiv, som er Ukraines næststørste by, melder borgmester Іhor Terekhov om flere russiske angreb med missiler og droner, skriver Reuters.

To personer er blevet såret, melder guvernøren i Kharkiv-regionen.

Guvernøren i den sydøstlige Dnipropetrovsk-region melder også om angreb. Han beretter ifølge Reuters desuden, at luftforsvaret har været i aktion i den nærliggende Zaporizjzja-region.

Den ukrainske tv-station Suspilne rapporterer om eksplosioner i byerne Dnipro og Sumy, der ligger tæt på grænsen til Rusland.

Rusland har ikke kommenteret de ukrainske meldinger om luftangreb.

Polen har som følge af de russiske angreb mod nabolandet sendt kampfly på vingerne. Det oplyser den operative kommando i det polske militær natten til tirsdag på det sociale medie X.

Foranstaltningerne beskrives som forebyggende.

Polen har flere gange sendt fly på vingerne i løbet af Ruslands krig i Ukraine. Det er typisk sket i forbindelse med russiske angreb i det vestlige Ukraine.

Torsdag i sidste uge annoncerede USA’s præsident, Donald Trump, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, var gået med til ikke at angribe Kyiv og andre ukrainske byer i en uge.

Årsagen var ifølge Trump det kolde vintervejr i Ukraine, hvor temperaturen indimellem kan falde til 20 minusgrader.

Der har dog hersket forvirring om, hvornår pausen i angrebene skulle begynde og slutte.

Fredag i sidste uge blev aftalen bekræftet af Putins talsmand Dmitrij Peskov, der tilføjede, at den ugelange pause i russiske angreb ville slutte søndag den 1. februar.

Mandag aften sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en video på det sociale medie X, at Rusland i 24 timer havde afholdt sig fra at angribe ukrainsk energiinfrastruktur – med undtagelse af energianlæg nær frontlinjen.

Det blev af Zelenskyj vurderet som positivt frem mod den næste runde af forhandlinger mellem Ukraine, Rusland og USA om en afslutning på den snart fire år lange krig.

Zelenskyj sagde i videoen, at den russiske deeskalation er med til at skabe offentlig tillid til forhandlingsprocessen.

Ukraine og USA har bekræftet, at der onsdag og torsdag i denne uge afholdes møder med Rusland.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har beordret, at der udføres en hasteundersøgelse af forbindelserne mellem landets tidligere erhvervs- og vicepremierminister Peter Mandelson og den afdøde sexforbryder Jeffrey Epstein.

Det oplyser Downing Street.

Undersøgelsen skal klarlægge perioden fra 2008 til 2010, hvor Mandelson var minister. I spidsen for undersøgelsen står kabinetssekretær Chris Wormald.

Starmer mener også, at Mandelson bør fratages sin titel som lord og ikke længere sidde i det britiske parlaments Overhus.

En officiel talsmand for Starmer understreger, at premierministeren ikke har beføjelse til at fjerne Mandelson fra sit embede som medlem af parlamentet.

Starmer fyrede sidste år 72-årige Mandelson fra posten som ambassadør i USA på grund af hans forbindelser til Epstein.

Fredag frigav USA’s justitsministerium tusindvis af dokumenter, der genoplivede sagen om rigmanden, der blev fundet død i fængslet i 2019, mens han sad varetægtsfængslet i en sag om misbrug af mindreårige og menneskehandel.

Blandt dokumenterne var kontoudtog, der antydede, at Mandelson sendte en økonomisk briefing, der var tiltænkt den daværende premierminister Gordon Brown, til Epstein.

– Interessant besked, der er sendt til premierministeren, skrev Mandelson til Epstein.

Epstein havde ifølge dokumenterne også overført i alt 75.000 dollar – knap en halv million kroner – i tre betalinger til konti, som tilhørte Mandelson, mellem 2003 og 2004.

Mandelson forlod Starmers parti, Labour, søndag, for at undgå at pådrage det “yderligere skam”, lød det.

Ud over den politiske undersøgelse opfordrer Starmer sine kolleger til at modernisere de disciplinære procedurer og gøre det lettere at fjerne medlemmer af Overhuset, hvis de har gjort det, som Starmer betegner som at sværte parlamentets ry til.

Parlamentsmedlemmet Stephen Flynn, der leder Scottish National Party (SNP), har opfordret chefen for Londons Metropolitan Police til at undersøge, om der er sket embedsmisbrug.

Politiet afviser at nævne navne, men siger i en skriftlig udtalelse:

– Efter denne offentliggørelse og den efterfølgende mediedækning har politiet modtaget en række anmeldelser om påstået embedsmisbrug. Alle anmeldelser vil blive gennemgået for at vurdere, om de opfylder den strafferetlige tærskel for efterforskning.

AFP

Munashe Garananga har ikke fået meget spilletid i FC København i denne sæson, og nu forlader han klubben – i hvert fald for en stund.

I resten af sæsonen skal forsvarsspilleren fra Zimbabwe spille for den skotske klub Hibernian på en lejeaftale.

Det oplyser FCK på sin hjemmeside ved midnatstid på transfervinduets sidste dag.

– Garananga er kommet længere og længere fra spilletid. Derfor er tiden den rigtige til, at han skal videre og få bedre muligheder for at spille regelmæssigt og udvikle sig gennem kampe på et godt niveau i Skotland, siger FCK-sportsdirektør Sune Smith-Nielsen ifølge FCK’s hjemmeside.

Munashe Garananga kom til FCK fra belgiske Mechelen i 2024 og har spillet i alt 33 kampe for FCK – 12 af dem i denne sæson.

Mens han har siddet på bænken, har især Gabriel Pereira og Pantelis Hatzidiakos udgjort midterforsvaret i FCK.

På trods af den begrænsede spilletid er Munashe Garananga en fast del af Zimbabwes landshold. For nylig spillede han således to kampe ved Africa Cup of Nations, hvor Zimbabwe røg ud efter gruppespillet.

Elon Musks rumfartsvirksomhed SpaceX har opkøbt techmilliardærens AI-firma, xAI.

Det fremgår af en udtalelse fra SpaceX mandag.

Formålet med at samle de to virksomheder er at oprette datacentre i rummet.

SpaceX skriver i udtalelsen, at de nuværende fremskridt inden for kunstig intelligens er afhængige af store jordbaserede datacentre, som kræver enorme mængder strøm og køling.

– Det globale elforbrug til kunstig intelligens kan simpelthen ikke dækkes med jordbaserede løsninger, selv ikke på kort sigt, uden at påføre samfundet og miljøet store skader, skriver SpaceX i udtalelsen.

Datacentrene skal efter planen køre på solenergi.

– Ved direkte at udnytte næsten konstant solenergi med lave drifts- og vedligeholdelsesomkostninger vil disse satellitter transformere vores evne til at skalere computere. Der er altid solrigt i rummet, skriver SpaceX.

Ifølge mediet The Information koster opkøbet af xAI rumfartsvirksomheden 250 milliarder dollar. Det svarer til 1583 milliarder danske kroner.

xAI blev i januar vurderet til 230 milliarder dollar, hvilket svarer til 1457 milliarder danske kroner.

I henhold til fusionsaftalen vil xAI, som har skabt den omstridte chatbot Grok, med fusionen blive et datterselskab til SpaceX, siger en unavngiven person med kendskab til sagen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det fusionerede selskab vil ifølge mediet Bloomberg have en værdi på 1250 milliarder dollar. Det svarer til omkring 7900 milliarder kroner.

Musk fusionerede sidste år xAI og X, efter at han i slutningen af 2022 købte det daværende Twitter, som han senere omdøbte X.

SpaceX sigter angiveligt efter en børsnotering senere i år, der kan værdiansætte selskabet til 1500 milliarder dollar. Det siger to unavngivne personer med kendskab til sagen til Reuters.

Musk har tidligere modsat sig en børsnotering af rumfartsvirksomheden, fordi han ikke bryder sig om den kontrol, som hans elbilsvirksomhed Tesla er blevet underlagt, efter at selskabet blev børsnoteret i 2021, skriver AFP.

Alle politibetjente i den amerikanske by Minneapolis skal bære kropskamera i felten.

Det siger Kristi Noem, der er øverste chef for USA’s ministerium for indenlandsk sikkerhed, Department of Homeland Security (DHS), ifølge Reuters.

De såkaldte “bodycams” skal udrulles med øjeblikkelig virkning, og initiativet skal med tiden udvides til at være landsdækkende, efterhånden som der er finansiering til rådighed, skriver hun på det sociale medie X.

Udmeldingen fra Kristi Noem kommer i kølvandet på den anspændte situation omkring den amerikanske føderale regerings igangværende indsats mod immigration, som Minneapolis er blevet centrum for.

I USA hører immigrationsmyndigheden ICE og det amerikanske grænsepoliti begge under DHS.

Betjente fra de to myndigheder har i januar dræbt to amerikanske statsborgere i Minneapolis, som ligger i delstaten Minnesota.

Drabene har udløst omfattende demonstrationer i flere byer.

I sit opslag på X sender Kristi Noem en tak til den amerikanske præsident, Donald Trump, og skriver, at den nuværende amerikanske regering er “den mest gennemsigtige administration i amerikansk historie”.

– Make America Safe Again (gør Amerika sikkert igen, red.), afslutter hun sit opslag.

Donald Trumps administration indledte i december sidste år en operation med navnet “Operation Metro Surge” i den amerikanske delstat Minnesota.

Det er en fælles indsats mellem immigrationsmyndigheden ICE og det føderale grænsepoliti (CBP) med det formål at pågribe ulovlige migranter i USA og udvise dem.

Det har ført til adskillige voldsomme razziaer og altså senest drabene på to amerikanske statsborgere. En 37-årig kvinde blev dræbt af ICE, mens en 37-årig mand blev dræbt af grænsepolitiet.

I USA er der allerede nogle steder, hvor myndighederne anvender de såkaldte bodycams. Det er små, transportabele videokameraer, der monteres synligt på en persons uniform eller tøj – typisk på brystet.

Kameraerne anvendes til at dokumentere hændelser med lyd og billede ofte for at sikre beviser.

USA’s præsident, Donald Trump, opfordrer medlemmerne af Repræsentanternes Hus til at godkende et forslag til en budgetaftale og afslutte den igangværende nedlukning af det føderale statsapparat i USA.

Det skriver Trump mandag i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

– Jeg håber, at alle republikanere og demokrater vil bakke op om det her lovforslag og sende det til mit skrivebord uden forsinkelse, skriver præsidenten.

Budgetaftalen blev fredag godkendt i Senatet, men mangler fortsat at få grønt lys i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus.

Først når forslaget er vedtaget i begge kamre, kan Donald Trump sætte det endelige pennestrøg på budgetaftalen, og statsapparatet kan genåbnes.

Forhandlingerne om budgetloven stødte på grund efter utilfredshed blandt Demokraterne omkring situationen i Minneapolis, hvor to demonstranter i januar blev dræbt af ICE-betjente og grænsebetjente.

Torsdag i sidste uge blev Det Hvide Hus og Demokraterne enige om en aftale, der skulle forhindre en delvis nedlukning af statsapparatet.

Aftalen adskiller bevillingerne til ministeriet for indenrigssikkerhed fra resten af lovgivningen i forhandlingerne om en budgetpakke.

Mathias “Zanka” Jørgensen takker af efter et år i Los Angeles Galaxy.

Den tidligere landsholdsspiller er således blevet enig med den amerikanske MLS-klub om at ophæve samarbejdet et år før kontraktudløb.

Det skriver LA Galaxy på den sociale platform X mandag aften dansk tid.

– Vi takker “Zanka” for hans bidrag til klubben og ønsker ham og hans familie det bedste i det næste kapitel, skriver klubben på X.

35-årige Mathias “Zanka” Jørgensen rykkede over Atlanten sidste år, efter at han i en halv sæson havde tørnet ud for Anderlecht i den belgiske liga.

Men opholdet i USA blev rent sportsligt ikke nogen dans på roser. Den tidligere landsholdsspiller røg ind og ud af holdet, som ikke ligefrem imponerede i MLS.

Klubben havnede på en næstsidsteplads i sin halvdel af den amerikanske liga.

Hvad fremtiden byder på for Mathias “Zanka” Jørgensen, melder historien endnu intet om. Men han er nu kontraktfri og kan altså frit finde sig en ny klub.

For tiden opholder han sig i København, hvor han ifølge opslag på Instagram bruger kræfter på sit børnetøjsbrand.

Den store forsvarsspiller har haft en meget omskiftelig karriere. Som ung brød han igennem i FC København og blev solgt til PSV. Opholdet i Holland blev dog ikke nogen stor succes, og efter to sæsoner vendte han hjem.

I 2017 var han klar til udlandet igen, og i årene derefter var han forbi Huddersfield, Fenerbahce og Fortuna Düsseldorf, inden han i 2020 igen skiftede hjem til FCK – denne gang på leje.

I 2021 tog han atter til England, hvor han var hos Brentford indtil sommeren 2024, hvor han smuttede til Anderlecht.

Mathias “Zanka” Jørgensen var senest på banen for Danmark i sommeren 2024 i en venskabskamp mod Sverige.

FC Nordsjællands cheftræner, Jens Olsen, får en offensiv streng mere at spille på i forårssæsonen.

Mandag aften har klubben nemlig sikret sig en aftale med den egyptiske landsholdsspiller Ibrahim Adel, der for nylig var til Africa Cup of Nations med Mohamed Salah og co.

Han kommer til Farum fra Abu Dhabi-klubben Al-Jazira. I første omgang er der tale om en lejeaftale, men FCN har sikret sig en købsoption.

– Vi har ikke lagt skjul på, at vi gerne har villet styrke os her i transfervinduet, og vi mener, at Adel kan komme ind og bidrage og gøre en god indsats for os, for han har allerede bevist sig på højt niveau i den egyptiske liga, den afrikanske Champions League og på det egyptiske landshold.

– Han kan spille flere positioner i offensiven og kan byde ind med både mål og assists, så han giver vores trænerstab nogle nye muligheder i forårets spændende kampe i Superligaen, siger fodbolddirektør Alexander Riget til klubbens hjemmeside.

Fodbolddirektøren fortæller, at man længe har holdt øje med Ibrahim Adel, som på grund af sit kendskab til et par tidligere Superliga-kendinge ser frem til at prøve kræfter med den danske liga.

– Jeg kender ikke så meget til Danmark, men jeg kender selvfølgelig FC Nordsjælland, fordi jeg har fulgt klubben, men jeg kender også FC Midtjylland, fordi både Mohamed Zidan og min nuværende landsholdskammerat Emam Ashour har spillet der.

– Og så har jeg hørt om turneringsstrukturen, og hvordan ligaen snart bliver delt i to. Så jeg synes, jeg kender lidt til det hele, selv om det selvfølgelig bliver noget helt nyt for mig, siger Ibrahim Adel.

Den 24-årige offensivspiller har optrådt for Egyptens landshold 20 gange.

Den danske terror- og mellemøstforsker Lars Erslev Andersen er død i en alder af 69 år.

Det skriver Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), hvor han var seniorforsker, i en pressemeddelelse.

Lars Erslev Andersen har gennem tiden været flittigt brugt som ekspertkilde af flere danske medier.

– Lars Erslev Andersen var en forsker, der var kendt og respekteret for sin store viden, skriver Diis blandt andet efter hans bortgang.

Forskeren blev et kendt ansigt i den brede offentlighed som ekspertkilde efter terrorangrebet den 11. september 2001, hvor han i medierne fortalte om sin terrorforskning.

– Men mest kendt var han for sin utrættelige formidling af forskning om Israel og Palæstina-konflikten, skriver Diis.

I sin forskning spændte Lars Erslev Andersen dog bredt og beskæftigede sig også med stormagtsrivaliseringen mellem Kina og USA og USA’s udenrigspolitik og selvforståelse.

Lars Erslev Andersen brugte også en stor del af sin karriere på at skrive, og han er forfatter til flere bøger om både USA og Mellemøsten.

I 2023 udgav han bogen “Den amerikanske mission”, der gik bag om den amerikanske sikkerhedspolitik og beskrev USA’s ambition om at være en unipolær global magt.

Det var samme bog, der udgjorde hans doktorafhandling, da han i 2025 modtog sin doktorgrad på Aarhus Universitet.

Så sent som i sidste uge blev hans seneste rapport “Anatomy of displacement” publiceret ved et seminar på Aalborg Universitet i København.

Rapporten handler om Israels systematiske fordrivelse af palæstinenserne siden statens oprettelse.

Lars Erslev Andersen var dog for syg til selv at deltage ved rapportens offentliggørelse.

Den erfarne forsker bliver mandag aften hyldet af sin kollega ved Diis, antropolog, forfatter og filminstruktør Sine Plambech i et opslag på Facebook.

Her skriver hun i et opslag på engelsk:

– Min kære kollega, kontornabo og fremragende mellemøstekspert, Lars Erslev Andersen, døde i dag af kræft. Du gav så tydeligt udtryk for, hvad der betyder noget i denne verden. Altid på samme side som dem i nød! Tak!

Ved siden af sit arbejde havde forskeren en stor passion for sport og rejser, og ferien gik gerne med en cykeltur i bjergene i Andalusien, skriver Diis.

Lars Erslev Andersen stammede fra Haderslev og var uddannet idehistoriker i 1986 fra Aarhus Universitet. Han efterlader sig en voksen søn.

Brøndby føjer dansk blod til truppen på transfervinduets sidste dag.

Mandag aften har klubben præsenteret den tidligere OB-profil Mads Frøkjær, som har sat sin krusedulle på en kontrakt, der gælder til 2029.

Det skriver Brøndby på sin hjemmeside.

Efter sit gennembrud i Superligaen forlod Mads Frøkjær OB i 2023 til fordel for den engelske klub Preston North End, hvor han i lang tid var fast mand i den næstbedste række. I denne sæson har han dog mest været brugt som indskifter.

– I Mads har vi fået dén offensivt indstillede midtbanespiller, vi har søgt efter. Han er dejlig aggressivt indstillet og har en direkthed og et drive i sit spil, som passer perfekt til den måde, vi vil spille på.

– Han har masser af erfaring fra både Superligaen og udlandet og har samtidig en alder, som gør, at han både kan lære fra sig og udvikle sig yderligere, siger fodbolddirektør Benjamin Schmedes.

26-årige Mads Frøkjær fortæller, at han i forvejen har et nært forhold til Brøndby.

– Jeg er født og opvokset i Hvidovre og er kommet på Brøndby Stadion, siden jeg var lille. Mine forældre er store Brøndby-fans. Især min mor, som er fra Brøndby. Så det er en klub, som har været en del af hele min barndom.

– Derfor bliver det specielt at kunne trække den blå-gule trøje over hovedet og træde ud på et fyldt Brøndby Stadion til et ordentligt brøl. Dér tror jeg, barndomsminderne kommer frem igen, og jeg skal nok nive mig selv i armen en ekstra gang, siger Mads Frøkjær.

Brøndby har tidligere i transfervinduet solgt Noah Nartey, og Mads Frøkjær er muligvis det tætteste, klubben kommer på en direkte erstatning.

Frankrigs regering har mandag overlevet to mistillidsafstemninger, hvilket betyder, at regeringen får grønt lys til sin finanslov for 2026.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Finansloven har været længe undervejs. Og den franske regering med premierminister Sébastien Lecornu i spidsen har den seneste tid været igennem – og har overlevet – en række mistillidsafstemninger.

I finansloven indgår en målsætning om at sænke Frankrigs statsgæld fra 5,4 procent af bnp (bruttonationalproduktet) i 2025 til 5,0 procent i 2026.

Regeringen gik tidligere efter at nedbringe gælden til 4,7 procent af bnp.

Finansloven indeholder også højere beskatning af visse virksomheder, sikrer billige måltider til studerende og afsætter 6,5 milliarder euro ekstra til Frankrigs forsvar. Det svarer til cirka 49 milliarder kroner.

Netop den øgede bevilling til forsvaret udgør ifølge premierminister Sébastien Lecornu finanslovens “hjerte”.

Den første mistillidsafstemning blev afholdt på venstrefløjspartiet Det Ukuelige Frankrigs anmodning. Højrefløjspartiet National Samling stod bag den næste mistillidsafstemning.

Ingen af afstemningerne fik de 289 stemmer, som var nødvendige for, at regeringen kunne væltes.

Socialistpartiet blev afgørende for, at finansloven kunne vedtages, da partiet ikke udtrykte mistillid til Sébastien Lecornus og hans regering.

Ifølge Reuters er Socialistpartiets største indrømmelse i forbindelse med finansloven, at en udskældt pensionsreform, som skulle hæve pensionsalderen i Frankrig til 64 år, foreløbigt er suspenderet.

Det betyder, at pensionsalderen ifølge aftalen om finansloven først skal hæves efter næste præsidentvalg. Valget skal afholdes i 2027.

Til gengæld lykkedes det ikke Socialistpartiet at få en ekstrabeskatning af Frankrigs allerrigeste skrevet ind i finansloven.

Sébastien Lecornu er medlem af det socialliberale parti Renaissance. Partiet blev stiftet af Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Lecornu blev premierminister i september 2025. Han trådte kort tid derefter tilbage for derefter igen at blive udpeget til regeringsleder.

Hans to forgængere på posten, François Bayrou og Michel Barnier, blev begge væltet af et flertal i parlamentet. Her lå uenigheder om spareplaner og finansloven til grund for parlamentets mistillid.

Ørsted kan genoptage byggeriet af havvindmølleparken Sunrise Wind ud for USA’s østkyst.

Det har en føderal domstol i Washington D.C. afgjort ifølge TV 2 og DR.

Energiselskabet bekræfter mandag aften dansk tid selv den amerikanske afgørelse i en pressemeddelelse.

– Projektet vil genoptage anlægsarbejdet så hurtigt som muligt med sikkerhed som højeste prioritet for at levere pålidelig og billig strøm til delstaten New York, skriver Ørsted.

– Sunrise Wind vil tage stilling til, hvordan vi bedst muligt kan samarbejde med den amerikanske administration for at finde en hurtig og holdbar løsning, lyder det videre.

Ørsteds datterselskab Sunrise Wind klagede i starten af januar til en distriktsdomstol i Washington D.C., efter at USA’s indenrigsministerium i december satte havvindprojektet på pause.

Klagen har opsættende virkning, og derfor må Ørsted nu fortsætte byggeprojektet, indtil der ligger en endelig domstolsafgørelse.

12. januar fik Ørsted også medhold ved en domstol i Washington D.C. og kunne derefter genoptage arbejdet på en anden havvindmøllepark, Revolution Wind, der også var blevet sat på pause af den amerikanske regering.

Påbuddet, der ramte både Sunrise Wind og Revolution Wind, kom fra myndighederne den 22. december sidste år og betød, at aktiviteterne i forbindelse med de to havvindmølleparker skulle stoppes i 90 dage.

Kendelsen i USA afgør dog ikke, om Ørsted endeligt vinder sagen om Sunrise Wind, skriver TV 2.

Revolution Wind er omkring 87 procent færdigbygget, mens Sunrise Wind er 45 procent færdigbygget.

Årsagen til byggestoppet er ifølge USA’s indenrigsminister, Doug Burgum, national sikkerhed.

Ministeriet har ifølge nyhedsbureauet Reuters udtalt, at Pentagon har udtrykt bekymring for, at vindmøllevingernes bevægelse og reflekterende tårne forårsager radarforstyrrelser.

På tidspunktet for udstedelsen af påbuddet i december var forventningen, at Sunrise Wind kunne begynde at producere strøm i oktober 2026 og stå færdig i 2027.

Ifølge DR bygger selve sagen om radarforstyrrelser på en rapport, der er så hemmelig, at kun dommerne i sagerne må se rapporten.

Over for mediet har Ørsteds administrerende direktør, Rasmus Errboe, afvist de amerikanske bekymringer om, at havvindmølleparker kan være et problem for den amerikanske sikkerhed.

USA’s præsident, Donald Trump, har mandag indgået en handelsaftale med Indien under en samtale med landets premierminister, Narendra Modi.

Med aftalen sænker USA sin såkaldte straftold på indiske varer fra 25 til 18 procent, og Indien sigter mod at fjerne al told på amerikanske produkter.

Det skriver Trump på det sociale medie Truth Social.

– For venskabets skyld og af respekt for premierminister Modi og – på hans anmodning – med øjeblikkelig virkning blev vi enige om en handelsaftale mellem USA og Indien, hvor USA vil opkræve en reduceret straftold, der sænkes fra 25 procent til 18 procent.

– De vil på tilsvarende vis arbejde hen imod at reducere deres toldsatser og ikke-toldmæssige handelsforhindringer over for USA til nul, skriver Trump.

Modi bekræfter aftalen på det sociale medie X.

– Når to store økonomier og verdens største demokratier arbejder sammen, kommer det vores folk til gode og åbner enorme muligheder for gensidigt fordelagtigt samarbejde, skriver den indiske premierminister.

Samtidig har Narendra Modi – ifølge Trump – lovet, at Indien vil stoppe med at købe olie fra Rusland og i stedet købe mere olie fra USA og potentielt fra Venezuela, hvis oliereserver Trump har planer om at udnytte efter USA’s tilfangetagelse af daværende præsident Nicolas Maduro i januar.

– Han gik med til at stoppe med at købe russisk olie og købe meget mere fra USA og potentielt Venezuela, skriver Trump om Modi.

– Det vil hjælpe med at stoppe krigen i Ukraine, som finder sted lige nu med tusindvis af mennesker, der dør hver eneste uge!

Handelsaftalen er indgået, knap en uge efter at Indien og premierminister Modi indgik en omfattende handelsaftale med EU, og få uger efter at EU indgik en handelsaftale med en række store sydamerikanske økonomier.

Efter at Trump blev indsat som præsident sidste år, indførte han markant forhøjet told på varer fra udlandet – herunder EU-landene og Indien.

Toldsatserne er løbende blevet justeret, men har generelt skabt uro på de globale markeder.

Organisationen Sex & Samfund i Norge afbryder samarbejdet med landets kronprinsesse, Mette-Marit.

Det oplyser Sex & Samfund i en udtalelse sendt til det norske medie VG.

Beslutningen er truffet af hensyn til ofre for seksuelle overgreb og af hensyn til alle dem, der står op for at forhindre seksuelle overgreb.

Beslutningen er også truffet af hensyn til modtagerne af Skamløsprisen, som Mette-Marit frem til nu har været protektor for.

Prisen tildeles personer, som har opfordret til mod og åbenhed omkring seksualitet.

I weekenden kom det frem, at den norske kronprinsesse har haft omfattende kontakt til den amerikanske seksualforbryder Jeffrey Epstein, efter at han i 2008 blev dømt for handel med mindreårige piger.

I 2011 skrev Mette-Marit blandt andet til Epstein, at hun havde googlet ham, og at det “ikke så godt ud”. Efter beskeden havde hun tilføjet en glad smiley.

I 2012 skrev Mette-Marit til Epstein, at hun syntes, at han var “charmerende”.

Året efter spurgte hun ham, om ikke han snart kom og besøgte hende.

– Jeg savner dig, min vanvittige ven.

Ifølge det norske medie NRK har Mette-Marit mødt Epstein ved flere lejligheder, og hun e-mailede ofte med ham. Hun fortalte ham ifølge NRK om familielivet, hun spurgte om råd, og de talte om litteratur, forskning, meditation og sundhed.

Kronprinsessen har erkendt i en erklæring, at hun “udviste dårlig dømmekraft”.

– Jeffrey Epstein er selv ansvarlig for sine handlinger. Jeg må tage ansvar for, at jeg ikke tjekkede Epsteins baggrund bedre, og at jeg ikke hurtigt nok forstod, hvilken slags menneske han var, lød det fra Mette-Marit.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, istemte over for det norske medie NRK søndag aften, at Mette-Marit har udvist dårlig dømmekraft.

Sex & Samfund skriver i sin udtalelse mandag aften, at organisationen har truffet beslutningen om at afbryde samarbejdet med Mette-Marit, selv om den ikke kender til det fulde omfang af sagen omkring Mette-Marits kontakt til Epstein.

– Men samtidig mener vi, at det, der allerede er kendt, er uforeneligt med det, Skamløsprisen står for.

Også kronprinsessens protektion i Røde Kors i Norge er til diskussion efter de seneste afsløringer.

– Det er afgørende at tage tydelig afstand fra de overgreb, som Epstein blev dømt for, sagde Andreas Bjørnstad, der er kommunikations- og samfundsdirektør i Røde Kors, mandag middag til norsk TV 2 ifølge nyhedsbureauet NTB.

– Børn og unge skal være trygge ved, at samfundet har nultolerance over for seksuelle overgreb.

Jeffrey Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

Kronprinsesse Mette-Marit er gift med den norske tronarving, kronprins Haakon, og er svigerdatter til Norges monark, kong Harald.