Seneste nyheder

26. oktober 2026

Tidligere dømt er fængslet for to forsøg på voldtægt i Risskov

En 19-årig mand er torsdag blevet varetægtsfængslet for to forsøg på voldtægt i Risskov. Men det er ikke første gang, han overfalder kvinder. Tidligere i år blev han nemlig dømt for at snige sig ind til sovende kvinder i Lystrup. Det oplyser stiften.dk. I de nye sager blev to kvinder væltet omkuld og holdt nede, men de slap begge fri. Et DNA-match førte til et gennembrud i sagen, udtaler en efterforskningsleder. I retten torsdag nægtede den 19-årige sig skyldig. Han skal nu sidde fængslet på en retspsykiatrisk afdeling i fire uger.

Den danske håndboldspiller Line Haugsted er gravid og kommer ikke til at spille mere i indeværende sæson.

Det oplyser hendes arbejdsgiver, Team Esbjerg, i en pressemeddelelse.

Haugsted har termin i april, og hvis alt forløber planmæssigt, regner hun med at være klar til at gøre comeback i september næste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

United-profil forklarer sin opsang: Jeg talte i vrede

Tirsdagens nederlag til Atlético Madrid i Champions League fik frustrationerne til at koge over hos den argentinske verdensmester Lisandro Martínez.

Manchester United-forsvareren rettede efter kampen skarp kritik mod klubbens ledelse og efterlyste større ambitioner på transfermarkedet.

Særligt fodbolddirektør Jason Wilcox fik en opsang i interviewet med Amazon Prime.

Han burde have gjort mere for at styrke holdet i sommer, måtte man forstå på argentineren.

Martínez har siden forsøgt at nuancere sine kritiske udtalelser i et opslag på Instagram, hvor han forklarer baggrunden for den opsigtsvækkende bredside.

– Efter kampen talte jeg i vrede og frustration over, at vi ikke fik det resultat, som vi alle ønskede.

– Mine ord afspejler, hvordan jeg har det, og hvor meget jeg ønsker at se denne klub kæmpe med om de største titler, skriver Martínez.

I katakomberne på Estadio Metropolitano i Madrid gjorde han det klart, at en stærk trup er en forudsætning for at kunne begå sig i Champions League.

Sidste sæsons tredjeplads i Premier League skabte grundlaget “for at opbygge et fantastisk hold”, men det blev der ikke fulgt op på fra ledelsens side, lød det.

Og Martínez tilføjede, at det er “nemt” at give træneren eller spillerne skylden, “men vi er også nødt til at se på andre områder”.

Det er imidlertid ikke kun på ledelsesgangene, at Martínez ønsker at se forbedringer.

I Instagram-opslaget understreger han således, at ambitionerne skal gå hånd i hånd med spillernes præstationer.

– Jeg ved, at det først og fremmest er os spillere, der skal levere, og jeg stiller mig i spidsen for det ansvar.

– Vi skal kræve endnu mere af os selv og arbejde sammen om at føre Manchester United tilbage til toppen, skriver han.

0-2-nederlaget til Atlético Madrid betyder, at United er uden sejr i fem kampe på tværs af alle turneringer.

Presset på cheftræner Michael Carrick vokser uge for uge, men det er altså ifølge Martínez ikke en løsning at fyre englænderen.

– Jeg tror på mine holdkammerater, vores træner og alle, der arbejder på at hjælpe klubben videre, skriver argentineren.

United brugte omkring 140 millioner pund på midtbanespillerne Carlos Baleba, Youri Tielemans og Andrey Santos i sommerens transfervindue.

RITZAU

Højesteret straffer kunstigt overgrebsmateriale med børn som rigtige billeder

Overgrebsmateriale med børn skabt med kunstig intelligens er lige så ulovligt og strafbart som rigtige billeder.

Det har Højesteret afgjort torsdag i en sag mod en 31-årig mand fra Randers.

Højesteret skulle tage stilling til, om det var en overtrædelse af straffeloven at skabe billeder af seksuelle overgreb på børn ved brug af kunstig intelligens (AI), eller om loven var for uklar til, at den i dag 31-årige mand kunne dømmes.

Sagen er blevet omtalt som en af de første om overgrebsmateriale fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens.

– Højesteret udtalte, at der ved fastsættelse af straffen for besiddelse og udbredelse af seksuelt materiale med personer under 18 år ikke skal tages hensyn til, om personerne må formodes at være fiktive, lyder det i et resumé af dommen.

I den konkrete straffesag har den 31-årige erkendt, at han skabte 36.209 billeder ved brug af kunstig intelligens, og at han udbredte dem på nettet. Men han har afvist, at straffeloven blev overtrådt.

Der står i lovens paragraf 235 om besiddelse af overgrebsmateriale, at “gengivelser eller lignende af personer under 18 år” er ulovlige.

– Der har vi anført, at heri ligger AI-genererede fremstillinger af nogen, der fremtræder som børn, ikke, har mandens forsvarer Lasse Hummelhof Frandsen tidligere udtalt til Ritzau.

Den tiltalte har tidligere forklaret i byretten, at han havde givet en AI-model beskrivelser af det billede, han ønskede. Det kunne være alder på barnet, hårfarve, påklædning, kropsstilling og baggrund.

Anklageren sagde dengang, at der var ægte børn bag AI-modellerne, fordi modellerne var trænet på rigtige billeder af misbrugte børn.

Red Barnet er tilfreds med, at dommen tillægger kunstigt genereret materiale samme værdi som overgrebsmateriale med rigtige børn.

– Det er også det, der er været pointen for os, da vi var med til at ønske en strammere lovgivning på området: Den teknologiske udvikling er jo hele tiden ved at overhale os indenom, siger børnerettighedsorganisationens chef for beskyttelse mod overgreb, Pernille Spitz.

Næstformanden for EU-Parlamentet, Christel Schaldemose (S), kalder det “en helt rigtig afgørelse” og skriver i en skriftlig kommentar til Ritzau, at “beskyttelsen af børn skal følge med teknologien”.

– I EU har vi allerede vedtaget et forbud mod AI-værktøjer, der er udviklet til at fremstille den slags materiale. Og det skal håndhæves hårdt og konsekvent. Virksomhederne bag værktøjerne skal også stilles til ansvar.

I første halvdel af 2026 har Red Barnet fået 4069 anmeldelser fra personer, der mener at have mødt AI-genereret overgrebsmateriale af børn og unge online.

377 af alle anmeldelser blevet sendt videre til politiet, skrev Kristeligt Dagblad onsdag.

Sagen fra Højesteret var i første omgang for Retten i Randers i januar i 2025, hvor dommen var fængsel i et år og tre måneder. Kun tre måneder skulle afsones. Resten blev gjort betinget.

Vestre Landsret hævede i juni sidste år straffen til et år og seks måneder, og gjorde hele straffen ubetinget.

Uanset, at billederne var fiktive, var der ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, vurderede et flertal i landsretten.

Samme konklusion er Højesteret kommet frem til med torsdagens dom, der er en stadfæstelse af dommen i landsretten.

RITZAU

Nordea-aktie falder mere end syv procent efter regnskab

Nordeas aktie har fået et ordentligt hak nedad. Torsdag eftermiddag falder aktien nemlig med over syv procent. Det sker, efter at banken har præsenteret sit regnskab. Men det er faktisk ikke selve tallene, der skaber støj. Det er derimod bankens beslutning om at sætte et planlagt tilbagekøb af aktier på pause, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank, til finansmediet MarketWire. Nordea venter nemlig på en afklaring fra Den Europæiske Centralbank, som først ventes i 2027. Nordeas administrerende direktør, Frank Vang-Jensen, siger til avisen Børsen, at pausen er nødvendig for at give investorerne klarhed.

Chefredaktør for uafhængigt russisk medie tilbageholdt

Chefredaktøren for den uafhængige russiske avis Novaja Gazeta, Sergej Sokolov, er torsdag blevet tilbageholdt af de russiske myndigheder.

Det oplyser avisen torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tilbageholdelsen sker efter en ransagning af redaktørens hjem. Sergej Sokolov er ifølge avisen ført til afhøring af myndighederne.

– Novaja Gazetas chefredaktør, Sergej Sokolov, bliver ført til Ruslands Efterforskningskomité efter en ransagning af hans hjem, skriver avisen torsdag på sociale medier ifølge Reuters.

De russiske myndigheder har stemplet den russiske avis som “udenlandsk agent”, skriver AFP.

RITZAU

Harry og Meghan er på fælles besøg i Nottingham efter hjemkomst til UK

Storbritanniens prins Harry og hans hustru, hertuginde Meghan, optræder torsdag offentligt sammen for første gang, siden parret i august flyttede tilbage til Storbritannien.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters og flere medier herunder BBC.

Torsdag er parret i den centrale engelske by Nottingham, hvor de blandt andet besøger et lydstudie Community Recording Studio, som drives af en velgørenhedsorganisation, som prins Harry tidligere har fortalt, at han har doneret penge til.

Programmet indbefatter også besøg hos velgørenhedsorganisationen Himmah, som bekæmper fødevaremangel og fattigdom.

Endvidere skal parret forbi en tredje og sidste velgørenhedsorganisation på dagens program. Organisationen hjælper unge mennesker.

Ifølge parrets talsperson er prins Harry og hertuginde Meghan “meget begejstrede” for at være tilbage i Nottingham.

– De er først og fremmest vendt tilbage hertil, fordi de støtter og tror på de organisationer, de besøger, siger talsmanden til BBC.

Første gang parret deltog i en officiel opgave sammen, var i Nottingham i 2017, efter at de havde annonceret deres forlovelse.

RITZAU

To dansk-afghanere fundet skyldige i drabsplaner mod jøder

To dansk-afghanske mænd fra Aarhus er ved den øverste domstol i Hamburg fundet skyldige i at have forberedt antisemitiske angreb i Tyskland på vegne af Iran.

Det skriver Der Spiegel.

Retten fandt begge mænd skyldige i at have udført efterretningsvirksomhed på vegne af Iran samt i forsøg på medvirken til drab og grov brandstiftelse.

Den øverste landsret i Hamburg idømmer den 54-årige Ali Hassan Sarwari otte et halvt års fængsel, mens den 43-årige Tawab Mohsini får en fængselsstraf på fire et halvt år.

Dommen ligger i tråd med anklagemyndighedens påstand, mens forsvaret havde krævet frifindelse.

RITZAU

Danmarks banelandshold vinder VM-guld for fjerde år i træk

For fjerde år i træk er Danmark verdensmester i holdforfølgelsesløb på cykelbane. Torsdag kørte den danske kvartet sig til guld i finalen i Shanghai. Her var banelandsholdet fuldstændig overlegent og slog Italien med over fire sekunder. Tiden var desuden under et sekund fra verdensrekorden. Sejren giver danskerne lidt revanche. Ved de seneste to OL har Danmark nemlig tabt til netop Italien. Nu er blikket rettet mod næste OL i Los Angeles. Her håber holdet at omsætte succesen til olympisk guld, som Danmark ikke har vundet i disciplinen siden 1968.

Danmarks banelandshold vinder VM-guld for fjerde år i træk

For fjerde år i træk er Danmark verdensmester i paradedisciplinen 4000 meter holdforfølgelsesløb.

Den danske cykelkvartet med Rasmus Lund, Lasse Norman Leth, Frederik Rodenberg og Carl-Frederik Bévort kørte torsdag Danmark til guld i finalen i kinesiske Shanghai.

Banelandsholdet var fuldstændig overlegent og kom i mål på de skrå brædder med tiden 3 minutter og 40,865 sekunder og slog modstanderen, Italien, med over fire sekunder.

Det er det sjette VM-guld i disciplinen til Danmark, som ud over de seneste fire gange også har vundet i 2009 og 2020.

I finalen mod Italien havde Lasse Norman Leth fået genvalg af landstræner Casper Jørgensen, efter at han sammen med de tre andre danskere satte Australien eftertrykkeligt på plads onsdag og kørte sig sikkert i finalen.

Tobias Aagaard kørte i kvalifikationen, men sad over i de sidste to runder.

Her ventede en italiensk kvartet med flere store navne, heriblandt Filippo Ganna og Jonathan Milan, der også er profiler på landevejen.

Den danske kvartet kom bedst fra start og førte efter den første kilometer med et halvt sekund efter en stærk indsats fra Rasmus Lund.

Lasse Norman Leth fulgte godt op, og halvvejs var føringen øget til et sekund.

Frederik Rodenberg og Carl-Frederik Bévort fortsatte det høje tempo, og italienerne kunne til sidst slet ikke følge med.

Danskerne var klart bedst i Shanghai og fik dermed lidt revanche for de seneste to OL, hvor Danmark tabte henholdsvis finalen i 2021 og bronzekampen i 2024 til netop Italien.

Italienerne måtte i år nøjes med VM-sølv, mens Storbritannien vandt bronzeduellen over Frankrig.

VM-titlen kom i hus, selv om Danmark måtte undvære Niklas Larsen, der blev hjemme på grund af sygdom. Han har gennem flere år været en vigtig del af det danske banehold og var med til at vinde OL-bronze i 2016.

Guldet ved mesterskabet i Shanghai er første skridt på vejen mod OL i Los Angeles i 2028, hvor danskerne håber at omsætte VM-succesen til olympisk guld i holdforfølgelsesløb.

Trods de mange triumfer ved VM har det succesfulde danske landshold ikke formået at vinde OL-guld i nyere tid. Danmarks eneste OL-guld i disciplinen blev vundet i 1968.

RITZAU

Ukrainsk forsvarskilde: Satellitinternet fra Starlink er genoprettet

Starlinks satellitinternet i Ukraine er blevet genoprettet.

Det siger en kilde i Ukraines forsvarsministerium torsdag til Reuters.

Onsdag oplyste Ukraine, at nogle af dets Starlink-terminaler var begrænset.

Kilden oplyser til Reuters, at forsvarsministeriet vil fortsætte med at forsøge at finde ud af, hvorfor terminalerne ikke virkede.

Starlink, der er et produkt fra Elon Musks virksomhed SpaceX, bruges blandt andet til at levere internet.

Ukraines militær benytter blandt andet Starlink til at bruge internetforbindelse i stedet for radiokontrol til at styre droner.

RITZAU

En tidligere lokalpolitiker fra Hillerød straffes med fængsel i to år og seks måneder for hvidvask af godt 12 millioner kroner.

Dommen er afsagt torsdag af Østre Landsret. Det skriver det regionale medie sn.dk.

FC København-spilleren Andreas Cornelius får én spilledags karantæne for at have udtalt sig kritisk om dommeren efter kampen mod FC Midtjylland.

Det fremgår af en kendelse fra Fodboldens Disciplinærinstans torsdag.

Cornelius udtalte blandt andet til den fremmødte presse, at “der sker forskellige ting og sager”.

– Lidt personlige fejl, og så har vi i en periode en følelse af, at vi spiller 11 mod 12, sagde Cornelis ifølge Disciplinærinstansen.

Hans udtalelser medfører en straf på én spilledag.

Ligesom Sverige kalder Frederiksen EU-budgetudspil uacceptabelt

Statsminister Mette Frederiksen (S) ekkoer torsdag sin svenske kollega og kalder det irske EU-formandskabs udspil til et EU-budget for uacceptabelt.

Det siger hun på vej ind til EU-topmødet i Bruxelles.

Finansministeriet oplyste tidligere samme dag, at Danmarks EU-bidrag formentlig vil stige med 12,7 milliarder kroner om året med Irlands forslag, og statsministeren anerkender, at forslaget i sin nuværende form, vil få konsekvenser for, hvordan pengene bruges hjemme i Danmark.

Derfor skal budgettet ifølge hende “betydeligt længere ned”. Mette Frederiksen uddyber dog ikke, hvor meget.

– Det forslag, der ligger fra irerne er uacceptabelt. Det gælder både niveaumæssigt, det er et for stort EU-budget, man lægger op til, men det er det også på fordelingen. Altså hvad er det, pengene skal bruges til, siger hun og tilføjer:

– Der synes jeg, at vi stadig er for meget i de gamle ordninger som samhørighed og landbrug. Der er for dårlig en prioritering af det, Europa har brug for nu – altså styrket konkurrenceevne og selvfølgelig især forsvaret af Europa.

RITZAU

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skriver på X, at en række ukrainske regioner er blevet ramt af droneangreb natten til torsdag.

Blandt andet har angreb i byen Kropyvnytskyj og i regionen Dnipro kostet i alt seks personer livet.

Han mener, at Rusland bevidst har eskaleret dets angreb.

FC Midtjyllands udekamp i Conference League mod albanske Egnatia torsdag aften er blevet flyttet.

Det oplyser den danske klub på sin hjemmeside.

Opgøret skulle oprindeligt være spillet på Arena Kombëtare i Tirana, men flyttes til Elbasan Arena i Elbasan.

Beslutningen er ifølge FC Midtjylland truffet af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) “efter dialog med de lokale myndigheder som følge af de igangværende demonstrationer i Tirana”.

Kampen fløjtes fortsat i gang klokken 18.45 som planlagt.

Madspildsapp udvider: Sælger hudpleje og kosttilskud i overskud

Madspildsappen Too Good To Go udvider med salg af overskudsvarer fra fem nye produktkategorier.

Det er altså ikke længere kun madvarer, der kan købes på platformen.

Det annoncerer virksomheden i en pressemeddelelse torsdag.

– Too Good To Go startede med mad, fordi vi så, hvor absurd det var, at noget så værdifuldt kunne ende som spild. Ti år senere står det klart, at det samme princip gælder uden for madens verden, lyder det fra virksomhedens direktør, Mette Lykke.

Fremover kan der altså også købes overskudsvarer inden for personlig pleje, kæledyrstilbehør, blomster og planter, ernæring og kosttilskud samt boligprodukter.

Det lyder i pressemeddelelsen, at flere end 8500 butikker tilbyder produkter inden for kategorierne.

Omkring en tredjedel af dem samarbejder i forvejen med Too Good To Go om salg af madvarer, der er i overskud.

Platformen har 150 millioner registrerede brugere og 200.000 aktive partnere.

Via Too Good To Go’s app sælger virksomheder deres overskydende madvarer i det, der bliver kaldt lykkeposer.

Selv tager Too Good To Go en procentdel af det salg.

Virksomheden har siden lanceringen i 2016 fokuseret på vækst, og i dag kan man benytte appen i 20 lande.

Udvidelsen skal bidrage til at skabe yderligere værdi for virksomhederne, samtidig med at forbrugerne får flere produkter med gode priser at vælge imellem.

– Vores partnere henvender sig i stigende grad til os med udfordringer med overskudsvarer, der rækker ud over mad, og spørger, om vi kan hjælpe. Der findes overskud i alle dele af butikken, lyder det fra Mette Lykke.

Produkterne kan være i overskud som følge af overskredne holdbarhedsdatoer, sæsonens sortiment og ændringer i efterspørgsel, lyder det.

Det kan for eksempel være gaveæsker, der mister relevans. Der kan også være tale om varer, hvor emballagen opdateres, eller hvor varianter udgår.

RITZAU

Tidligere dømt er fængslet for to forsøg på voldtægt i Risskov

En ung mand, som af politiet sigtes for at have overfaldet to kvinder i Risskov, er tidligere i år dømt for andre overfald på kvinder i Lystrup.

Det oplyser det regionale medie stiften.dk.

Den aktuelle sag drejer sig om overfald begået i juli og september. Ofrene var henholdsvis 22 og 24 år.

Den sigtede mand er 19 år, og en dommer i Retten i Aarhus har torsdag besluttet at varetægtsfængsle ham i fire uger.

Gennembruddet i efterforskningen af de aktuelle sager skyldes et DNA-match, udtaler en efterforskningsleder.

I det ene tilfælde blev en kvinde på 22 år væltet omkuld på Solbakken i Risskov natten til 12. juli.

Offeret i den anden sag er to år ældre. Hun blev om aftenen 27. september ligeledes væltet omkuld bagfra, da hun kom løbende på cykelstien ved Stationsgade.

Imidlertid blev den 19-årige så sent som i februar i år dømt for overfald på kvinder i Lystrup. Her drejede det sig blandt andet om grov vold og trusler. I stedet for fængsel blev han dømt til behandling.

Ifølge stiften.dk flyttede han og familien siden til Risskov, hvor den unge angiveligt havde for vane at drive rundt om natten.

I torsdagens retsmøde har han nægtet sig skyldig i forsøg på voldtægt, oplyser TV 2 Østjylland.

RITZAU

Sydeuropæiske lande kræver større EU-budget mens Nordeuropa siger nej

Flere sydeuropæiske EU-lande presser på for at få øget det irske EU-formandskabs udspil til det næste langsigtede EU-budget.

Det står klart forud for EU-topmødet i Bruxelles torsdag.

– Vi er ikke enige i udspillet. Det er ikke stort nok, siger Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, på vej ind til mødet.

Også Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis, kritiserer Irland for at skære i landbrugsstøtten i udspillet.

– Grækenland er ikke tilfreds med det irske budgetforslag, og vi vil ikke acceptere, at udgifterne til landbrugsområdet bliver beskåret, siger Kyriakos Mitsotakis.

Både Spanien og Grækenland er nettomodtagere af EU-midler og har derfor interesse i et stort EU-budget.

Irland har i udspillet skåret otte procent af EU-Kommissionens rekordstore oprindelige udspil til EU-budgettet.

Samtidig har Irland skåret tre procent på området for landbrug og regionalstøtte.

Fordi det tager udgangspunkt i EU-Kommissionens rekordhøje udspil, vil det irske udspil dog fortsat udløse milliardregninger til nettobidragsydere som Danmark, Sverige, Tyskland, Holland, Finland og Østrig.

Derfor kæmper de seks lande for at få reduceret det irske udspil yderligere. Og for at få opprioriteret investeringer i forsvar og konkurrenceevne frem for landbrug og regionalstøtte.

På vej ind til mødet skærpede Sveriges fungerende statsminister, Ulf Kristersson, retorikken.

Kristersson kaldte det irske udspil for urimeligt stort:

– Det er ikke engang et udgangspunkt for forhandlinger. Det er alt for stort og alt for dyrt.

– Det vil øge det svenske nettobidrag til EU med 60 procent. Det er fuldstændigt uacceptabelt, siger Ulf Kristersson.

Sverige er sammen med Danmark del af en gruppe på i alt seks lande. Selv om de kun udgør en brøkdel af det samlede EU’s 27 lande, så betaler de seks lande i forvejen for en uforholdsmæssig høj del af regningen for Europa og for krigen i Ukraine.

– De lande, der tænker ligesom Sverige, står for 70 procent af støtten til Ukraine. Og vi står for 40 procent af pengene i EU-budgettet allerede.

– Så det er simpelthen ikke rimeligt at øge Sveriges nationale bidrag endnu mere, siger Ulf Kristersson.

Finansministeriet oplyser i et svar til Ritzau, at Danmark også vil stå over for en stor milliardregning fra EU, hvis det irske EU-formandskabs udspil til budget bliver vedtaget.

Det vil formentlig betyde, at Danmark årligt skal betale 12,7 milliarder kroner ekstra til EU.

Til sammenligning koster det dyreste enkeltforslag i regeringsgrundlaget – fjernelsen af momsen på frugt og grønt samt halveringen af momsen på øvrige fødevarer – 17,4 milliarder kroner om året.

Dermed er beløbet så stort, at det kan få indflydelse på, hvad regeringen har råd til at prioritere.

Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, kalder det irske udspil et skridt i den rigtige retning. Men det skal reduceres yderligere:

– Vi står over for meget svære forhandlinger. Med to en halv måned tilbage af året står vi meget langt fra hinanden, siger Friedrich Merz.

Han håber dog fortsat, at det vil lykkes at indgå en aftale mellem EU-landene inden årets udgang.

RITZAU

Irland står fast: Udspil vil udgøre grundlag for EU-budgetforhandling

Irland står fast på, at det irske EU-formandskabs omstridte udspil til EU-udspil er så balanceret, at det vil udgøre basis for forhandlingerne.

På vej ind til EU-topmødet i Bruxelles, siger Irlands premierminister, Micheál Martin:

– Vi vil aldrig kunne tilfredsstille alle med vores udspil. Det er en udfordrende og kompleks forhandling.

– Der er en gruppe af lande, der står for 46 procent af bidragene til EU, som ville have EU-Kommissionens udspil reduceret. Det har vi gjort.

– Og så er der andre lande, der over alt andet vil beskytte landbrugsstøtten og samhørighedsmidlerne, siger Micheál Martin.

Han mener på den baggrund, at Irland har lyttet til de 27 EU-landes ønsker og lavet et balanceret udspil, som kan udgøre basis for forhandlingerne.

Det var også indtrykket forud for EU-topmødet. På vej ind til mødet skærpede Sveriges fungerende statsminister, Ulf Kristersson, dog retorikken.

Kristersson kaldte det irske udspil for urimeligt stort:

– Det er ikke engang et udgangspunkt for forhandlinger. Det er alt for stort og alt for dyrt.

– Det vil øge det svenske nettobidrag til EU med 60 procent. Det er fuldstændigt uacceptabelt, siger Ulf Kristersson.

Sverige er sammen med Danmark del af en gruppe på i alt seks lande. Selv om de kun udgør en brøkdel af det samlede EU’s 27 lande, så betaler de seks lande i forvejen for en uforholdsmæssig høj del af regningen for Europa og for krigen i Ukraine.

– De lande, der tænker ligesom Sverige, står for 70 procent af støtten til Ukraine. Og vi står for 40 procent af pengene i EU-budgettet allerede.

– Så det er simpelthen ikke rimeligt at øge Sveriges nationale bidrag endnu mere, siger Ulf Kristersson.

Finansministeriet oplyser i et svar til Ritzau, at Danmark også vil stå over for en stor milliardregning fra EU, hvis det irske EU-formandskabs udspil til budget bliver blive vedtaget.

Det vil formentlig betyde, at Danmark årligt skal betale 12,7 milliarder kroner ekstra til EU.

Til sammenligning koster det dyreste enkeltforslag i regeringsgrundlaget – fjernelsen af momsen på frugt og grønt samt halveringen af momsen på øvrige fødevarer – 17,4 milliarder kroner om året.

Dermed er beløbet så stort, at det kan få indflydelse på, hvad regeringen har råd til at prioritere.

RITZAU

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]