Seneste nyheder

Ritzaus planer for nyheder fredag og lørdag er opdateret og kan følges på

http://www.ritzau.dk/program

Ruslands præsident, Vladimir Putin, ser ingen grund til at mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det siger han fredag som svar på et åbent brev fra Zelenskyj, hvor den ukrainske leder foreslår et møde mellem de to.

Putin siger videre, at der er brug for varige fredsaftaler og sender en opfordring til de russiske soldater i Ukraine:

– Fortsæt arbejdet, brødre.

Det skriver Reuters og det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

I sit åbne brev til Putin brevet foreslog den ukrainske præsident torsdag, at de to ledere mødes.

– Ukraine foreslår at afslutte denne krig gennem direkte kontakt mellem os – og jer.

– Jeg foreslår et møde, skrev Volodymyr Zelenskyj.

I mere end otte måneder har befolkningen ventet på at blive klogere på, hvad det var, der i slutningen af september dukkede op i luftrummet over Danmark og blandt andet var skyld i, at flere lufthavne måtte lukke.

Men nu er ventetiden snart slut. Den nyudnævnte forsvarsminister, Jeppe Bruus (S), siger til Politiken, at den såkaldte dronerapport er lige på trapperne.

– Jeg forstår godt, at der har været efterspørgsel efter den. En til to uger.

– Jeg har ikke selv set den endnu, men det er klart, at jeg også har fulgt med i den debat, siger han til avisen.

Det var indtil videre uidentificerede flyvende objekter, der 22. september om aftenen blev observeret hen over Københavns Lufthavn.

Af sikkerhedshensyn måtte lufthavnen lukke i omkring fire timer, og omkring 100 starter og landinger blev aflyst.

Senere gentog hændelserne sig ved Aalborg Lufthavn, ligesom der også var forlydender om droner i andre lufthavne og ved militære installationer.

Ingen kom noget til i forbindelse med hændelserne, som statsminister Mette Frederiksen i en tale kaldte for “hybride angreb”.

Det er fortsat uklart, om det rent faktisk var droner, der blev observeret.

Det er politiet, der har ansvaret for at efterforske droneobservationerne, men tidligere forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) blev af partier, som er med i forsvarsforliget, bedt om at redegøre for, hvad der skete.

Offentliggørelsen af redegørelsen blev i slutningen af februar udskudt af ministeren med den begrundelse, at den endnu ikke var færdig.

Da valget blev udskrevet, blev offentliggørelsen igen skubbet med den begrundelse, at ministerierne kun skal foretage sig det allermest nødvendige, når der er valgkamp.

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Fredag den 5. juni 2026.

Der er kulingvarsel for Tyskebugt.

Farvandsudsigter, der gælder til lørdag aften, udsendt klokken 16.45.

Østersøen omkring Bornholm:
I den nordlige del sydvest 3 til 8 m/s. Og i den sydlige del øst 4 til 9 m/s. God sigt. I nat og i morgen formiddag vest 2 til 7 m/s. God sigt. I morgen eftermiddag sydvest 4 til 9 m/s. Og i den sydvestlige del øst 1 til 6 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Sydvest 3 til 8 m/s. God sigt. I morgen formiddag og i morgen eftermiddag øst 4 til 9 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Vest 3 til 8 m/s. God sigt. I morgen eftermiddag sydøst 3 til 8 m/s. God sigt. Sundet: Sydvest 3 til 8 m/s. God sigt. I morgen eftermiddag syd 4 til 9 m/s. God sigt.

Kattegat:
Vest 4 til 9 m/s. God sigt. I morgen eftermiddag sydøst 4 til 9 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Sydvest 8 til 13 m/s. God sigt.

Fisker:
Sydvest 4 til 9 m/s. God sigt. I morgen formiddag sydøst 4 til 9 m/s. Og i den nordøstlige del vest 2 til 7 m/s. God sigt. I morgen eftermiddag sydøst 4 til 9 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 1 m. Dønning: 1,5 m.

Tyskebugt:
Vest 3 til 8 m/s. God sigt. I nat og i morgen formiddag sydøst 4 til 9 m/s. God sigt. I morgen eftermiddag kuling fra sydøst 9 til 14 m/s. Og i den nordøstlige del sydøst 3 til 8 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 1 m. Dønning: 1,5 m.

Den danske fodboldtræner Thomas Frank, der tidligere på sæsonen blev fyret i Tottenham, har ikke travlt med at komme tilbage til trænergerningen nu og her.

Det er selv om, at der har været chancer for at komme i nyt trænerjob, siger Thomas Frank i et statement udsendt via Sky Sports og The Standard.

– Der har været samtaler og muligheder, siden jeg forlod Spurs, men jeg har besluttet ikke at skynde mig videre til det næste job. For mig er denne sommer ikke det rette tidspunkt at vende tilbage til trænergerningen.

– Når tiden er den rette, ser jeg frem til at vende tilbage som manager og vil være klar til at gå til opgaven med stor energi og dedikation, lyder det fra Thomas Frank.

Han blev sidste sommer udnævnt som ny Tottenham-træner efter syv succesfulde år hos Brentford, men i Tottenham gik det slet ikke, og Frank blev fyret i februar.

Siden undgik klubben med nød og næppe nedrykning.

Tidligere har Frank også trænet dansk ungdomslandshold samt Brøndby.

34 sundhedsansatte er foreløbig blevet smittet med ebola under det igangværende udbrud i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) og Uganda.

Syv af dem har mistet livet, mens seks andre er blevet helbredt.

Det oplyser en embedsmand i Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fredag.

Samtidig meddeler Uganda, at landet har registreret sit andet dødsfald som følge af virussygdommen. Der er tale om en statsborger fra DR Congo.

Der er konstateret tre nye tilfælde af smitte, hvilket bringer det samlede antal tilfælde i Uganda op på 19. Det meddeler det ugandiske sundhedsministerium.

Meldingen kommer, samme dag som WHO har præsenteret en plan for at bekæmpe ebola over de næste seks måneder fra juni til november.

Indsatsen koster 518 millioner dollar, hvilket svarer til godt 3,3 milliarder kroner.

– Udbruddet udvikler sig hurtigt, og vi forsøger stadig at indhente det, siger WHO’s generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus.

– At inddæmme ebola kræver politisk engagement, vedvarende finansiering og tillid i arbejdet med at få engageret lokalsamfundene, siger han på et pressemøde, hvor WHO sammen med Den Afrikanske Union (AU) præsenterede den nye plan.

AU’s sundhedsorgan, CDC, erklærede ebolaudbruddet i gang 15. maj.

Men på det tidspunkt havde epidemien været i gang i flere uger uden at blive opdaget, oplyser det afrikanske CDC på samme pressemøde.

Det betyder, at sundhedsmyndighederne nu er på bagkant og kæmper for at få situationen under kontrol.

Indtil videre er der bekræftet 381 smittetilfælde i DR Congo og 62 bekræftede dødsfald på grund af ebola.

Over 1000 mennesker mistænkes at være smittet med ebola, men det er ikke bekræftet endnu.

Det er den sjældne variant med navnet bundibugyo, der spreder sig. Der er ingen godkendt behandling eller vaccine mod sygdommen.

– Dette udbrud er meget alvorligt. Hvis man sammenligner med tidligere bundibugyo-udbrud, er dette det mest alvorlige bundibugyo-udbrud, siger det afrikanske CDC’s generaldirektør, Jean Kaseya.

Reuters

Astronauter om bord på Den Internationale Rumstation (ISS) har fået besked på at blive inde i deres rumfartøj og forberede en potentiel evakuering.

Det oplyser den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Missionen, som i øjeblikket er udsendt til ISS, består af to amerikanske astronauter, en fransk astronaut og en russisk kosmonaut.

Nasa har bedt de fire om at gå ind i deres rumkapsel, som er tilsluttet til rumstationen.

Mens de fire er i rumfartøjet, forsøger en russisk besætning at reparere en luftutæthed, lyder det.

Der vil blive foretaget en nødevakuering, hvis luftlækagen kræver det, oplyser en embedsmand fra Nasa ifølge Reuters.

Østjyllands Politi er fredag eftermiddag til stede ved en større trafikulykke på E45-motorvejen i nordgående retning – umiddelbart før frakørslen Aarhus N.

Det skriver politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

– Uheldet involverer en lastbil og flere personbiler, skriver politiets vagtchef Dion Emdal.

Motorvejen var i en periode lukket i nordgående retning, men kort før klokken 16 kan uheldsstedet passeres med forsigtighed, oplyser Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Der pågår fortsat oprydningsarbejde på stedet.

Østjyllands Politi får samtidig flere anmeldelser om bilister, der kører imod færdselsretningen.

– Det er en utrolig farlig manøvre, som endvidere, som hovedregel, giver en frakendelse af kørekortet, skriver politiet på Politi Update

Af Vejdirektoratets trafikkort fremgår det, at der er mellem 30 og 60 minutters længere rejsetid, hvis man skal køre af E45 mod nord omkring Horsens og Aarhus.

Barcelona-stjernen Lamine Yamal er kåret til sæsonens spiller i La Liga. Det skriver den spanske liga på sin hjemmeside.

Den 18-årige spanier spillede en nøglerolle i den forgangne sæson, hvor Barcelona vandt det spanske mesterskab med otte point ned til Real Madrid på andenpladsen.

I 28 kampe scorede han 16 mål og leverede 12 assister.

Det grønlandske parlament, Inatsisartut, har nu givet sin opbakning til ønsket om at få den grønlandske jernmeteorit Agpalilik tilbage til Grønland.

Det skriver de grønlandske medier Sermitsiaq og KNR.

Opbakningen kommer, efter at spørgsmålet om tilbageleveringen af grønlandske genstande er blevet skrevet direkte ind i det nye regeringsgrundlag.

Det glæder folketingsmedlem Qarsoq Høegh-Dam fra Naleraq, der ser beslutningen som et vigtigt skridt i arbejdet med at hjemtage grønlandske kulturgenstande og historiske artefakter.

– Når et samlet Inatsisartut nu står bag vores ønske om at få Agpalilik Meteoritten hjem og anerkender regeringsgrundlaget om tilbagelevering, så er der ikke længere undskyldninger. Agpalilik skal nu hjem til Kalaallit Nunaat, siger han til KNR.

Ifølge folketingsmedlemmet giver den brede politiske opbakning et stærkt mandat i dialogen med Danmark om meteorittens fremtidige placering.

Agpalilik betyder “klippen, hvor søkongerne bor” og er en del af den såkaldte Kap York-meteorit. Den er tonstung og slog ned i Nordvestgrønland for omkring 10.000 år siden.

I 1963 blev den opdaget af en dansk grønlandsforsker og to år senere blev den bragt til Danmark.

I flere år har den været genstand for debat om ejerskab og kulturarv. Og i begyndelsen af maj omtalte den grønlandske politiker Aki-Matilda Høegh-Dam jernmeteoritten som “stjålet”.

– Den tilhører det grønlandske folk, og den har stor kulturel betydning.

– Det kan ikke passe, at vi skal tage til Danmark og gå på museum for at se den. Den skal hjem, og det kan kun gå for langsomt, sagde Aki-Matilda Høegh-Dam i et interview med Berlingske.

Politikeren, der tidligere har siddet i Folketinget, blev første gang opmærksom på jernmeteoritten i 2024, da hun blev kontaktet af repræsentanter fra byer og bygder i det nordlige Grønland.

Repræsentanterne ville gerne have meteoritten til Grønland, hvor den tidligere blev brugt som en del af et ritual, når grønlændere gik fra barn til voksen, forklarede Aki-Matilda Høegh-Dam.

Lokalbefolkningen hakkede ifølge politikeren også små stykker af meteoritten, som blev brugt til at lave pilespidser.

Statens Naturhistoriske Museum sagde i maj, at der ikke foreligger en officiel henvendelse om hjemtagning af genstande fra Danmark til Grønland.

Museet vil ikke forholde sig til individuelle ønsker fremsat af borgere, lød det.

Der er ifølge Qarsoq Høegh-Dam flere grønlandske artefakter, kulturgenstande og historiske effekter i Danmark, som hans parti ønsker at få tilbage til Grønland.

– Når Agpalilik vender hjem, stopper arbejdet ikke der. Det er det første skridt, siger han til KNR.

I et svar til Folketingets Grønlandsudvalg i oktober 2023 skrev daværende kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), at der i Nationalmuseets samling er 57.194 genstandsnumre med oprindelse i Grønland.

Der bliver gratis tandlæge til alle inden for ti år.

Det budskab blev ikke mindst spredt af Enhedslisten, da regeringsgrundlaget for den nydannede regering blev offentliggjort tirsdag, og hvor Enhedslisten er parlamentarisk grundlag.

Men der er imidlertid ingen garanti for, at det lykkes at komme i mål med den gratis tandpleje til alle, siger udenrigsminister og formand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen.

– Der står i regeringsgrundlaget, at der er en ambition om, at man skal have ikke-brugerbetalt, og dermed skatteyderfinansieret, tandlæge om ti år. Det kan man ikke vide, om man når i mål med, før der er gået ti år, siger han.

– Det, vi kan stå på mål for, er, at vi tager nogle konkrete skridt i denne valgperiode, startende med de mest sårbare. Og det er noget, regeringen også kommer til at prioritere i de finanslove, der kommer de næste år, siger Lars Løkke Rasmussen.

SF-formand og økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr har tidligere også sagt, at der er tale om en ambition fra regeringens side.

I regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen har en “ambition” og en “vision” om at sikre gratis tandpleje til alle inden for de næste ti år.

En ekspertkommission skal nedsættes i år, og den skal anvise en præcis model, der skal sigte efter, at det er fuldt indfaset i 2035. Det skal ske “under hensyn til kapaciteten i tandplejen samt de økonomiske konsekvenser for staten”, som der står i regeringsgrundlaget.

Der bliver frem mod 2030 afsat mindst fire milliarder kroner til gratis tandpleje. Ordningen begynder næste år, hvor førtidspensionister og forskellige grupper af udsatte mennesker bliver omfattet.

Tidligere beregninger, som dog ikke er helt nye, peger på, at det kan koste et sted mellem 8 og 11 milliarder kroner årligt at indføre gratis tandpleje.

Formanden for Tandlægeforeningen, Torben Schønwaldt, anslog tirsdag, at det vil koste omkring 11 milliarder kroner om året at finansiere gratis tandpleje på det nuværende niveau.

Med gratis behandling vil beløbet kunne stige til op mod 18 milliarder kroner årligt på grund af flere patienter.

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, erkendte tirsdag, at der endnu ikke er fundet finansiering til at dække gratis tandlæge til hele befolkningen.

Men han føler sig sikker på, at det kommer til at ske.

– Jeg tror, at danskerne nu med det signal, der er sendt i dag, forventer, at de får gratis tandlæge. Det har alle fire partier i regeringen forpligtet sig til, sagde Pelle Dragsted tirsdag.

Helt så skråsikker er Lars Løkke Rasmussen altså ikke.

– Det er helt åbenlyst, at det når vi ikke i mål med (i indeværende valgperiode frem mod 2030, red.).

– Det er ikke sådan, at der er skatteyderbetalt tandpleje, ikke-kosmetisk tandpleje til alle om fire år. Der er en ambition om, at det skal ske på sigt, siger Lars Løkke Rasmussen.

Antallet af job uden for landbruget i USA steg med 172.000 i maj.

Det viser en jobrapport fra USA’s kontor for arbejdsmarkedsstatistik.

Antallet af nye job er højere, end analytikere havde ventet. Økonomer spurgt af Dow Jones Newswires og Wall Street Journal havde forventet en vækst på 80.000, skriver AFP.

Tallet for, hvor mange nye job – uden for landbruget – der blev skabt i landet, kaldes også for kongetallet.

Det stiger normalt fra måned til måned. Det skyldes, at befolkningen og arbejdsstyrken i USA normalt stiger over tid. Typisk ses fald i tallet kun ved større tilbageslag i økonomien.

Andelen af arbejdsløse ligger fortsat på 4,3 procent, hvilket også var tilfældet måneden før.

I marts og april steg antallet af job uden for landbruget i USA også mere, end analytikerne havde ventet på forhånd.

I jobrapporten for maj er stigningen i antallet af job i marts og april endda blevet opjusteret.

Sammen med en stærk stigning i maj får det Allan Sørensen, som er cheføkonom i Dansk Industri, til at kalde det “en af de bedste jobrapporter under Donald Trump”.

– Det er en overraskende god jobrapport, som giver forhåbninger for aktiviteten i amerikansk økonomi. Beskæftigelsesfremgangen vidner om pæn vækst i USA, skriver han i en kommentar.

I maj var det inden for servicesektoren, i lokalstyrer og inden for sundhedssektoren, at der blev skabt nye job. Til gengæld faldt beskæftigelsen inden for finanssektoren. Det fremgår af jobrapporten.

Søren Kristensen, som er cheføkonom i AL Sydbank, pointerer, at et stærkt amerikansk arbejdsmarked gør det svært for den nye chef for den amerikanske centralbank, Kevin Warsh, at sænke renten i år.

– Det er bestemt godt nyt, men det betyder også, at behovet for en rentenedsættelse i USA ikke er overvældende, skriver han i en kommentar.

Warsh blev taget i ed som USA’s nye centralbankchef 22. maj.

Han kommer ind efter en længere periode, hvor USA’s præsident, Donald Trump, har udtrykt utilfredshed med Warshs forgænger på posten, Jerome Powell.

Trump har krævet, at Powell sænkede styringsrenten mere.

Det er den amerikanske centralbank, der styrer USA’s rente og bestemmer, om der skal sendes flere penge ud i systemet, eller om der skal trækkes penge ud af det.

Pengepolitikken skal sikre, at beskæftigelsen er så høj som mulig, samtidig med at priserne udvikler sig stabilt.

Den danske midtbanespiller Albert Grønbæk skifter permanent til Hamburger SV.

Det oplyser Bundesliga-klubben på sin hjemmeside.

Grønbæk har været ejet af den franske klub Rennes, siden han tog skiftet fra norske Bodø/Glimt i 2024.

Han har de seneste år levet en tilværelse som fodboldnomade med korte lejeophold i Southampton, Genoa og senest HSV.

Nu henter den tyske klub altså Grønbæk på en permanent aftale. Den danske landsholdsspiller sagde tidligere på ugen, at han søgte stabilitet og kontinuitet, og at han følte, han havde fundet netop det i Hamburg.

Han spillede sig i slutningen af Bundesliga-sæsonen ind på det tyske hold og var med syv kampe i træk. Selv om det er de eneste syv kampe, Grønbæk har spillet i år, sikrede det ham også en landsholdsudtagelse.

Han fik 16 minutter i Danmarks seneste testkamp mod DR Congo og kan komme i spil i søndagens kamp mod Ukraine.

Over for HSV’s hjemmeside lægger Grønbæk ikke skjul på sin begejstring over at kunne fortsætte i klubben.

– Det føles fantastisk. Det er præcis det, jeg ønskede, siger Grønbæk.

– Det seneste halve år i HSV er gået rigtig godt for mig. Jeg vil altid være taknemmelig over for mine holdkammerater, trænerstaben og resten af klubben for den måde, de har taget imod mig på.

– Nu vil vi etablere os i Bundesligaen. Jeg er meget spændt på, hvad fremtiden bringer, og jeg ser meget positivt på den, siger danskeren til klubbens hjemmeside.

HSV sluttede den forgangne sæson i Bundesligaen på en 13.-plads.

Den norske kronprinsesse Mette-Marits tilstand er blevet værre det seneste halve år.

Det siger Are Holm, der er overlæge og lungespecialist ved Rikshospitalet i Oslo, på et pressemøde samme dag, som det norske kongehus har oplyst, at Mette-Marit er kommet på en liste over personer, der skal have en lungetransplantation hurtigst muligt.

– Kronprinsessen har det seneste halve år haft en betydelig forværring af sin lungefibrose.

Det siger Are Holm, der er overlæge og lungespecialist ved Rikshospitalet i den norske hovedstad, Oslo, om den norske kronprinsesse, Mette-Marit.

– Og på lægeundersøgelserne ser vi, at hun er faldet betragteligt bare de seneste tre måneder. Det er farligt, siger han.

Til stede på pressemødet er også Arnt Fiane, der er hjerte- og lungekirurg og leder for hjerte- og lungeprogrammet på Rikshospitalet.

– En lungetransplantation er en kompleks procedure. Det er risikofyldt, siger Arnt Fiane.

De to læger udtaler sig på pressemødet generelt om lungefibrose.

– Sundhedsoplysninger er private for alle, siger Are Holm.

For at man kan komme på listen, skal man være så syg, at lægerne mener, at man kun har et år tilbage at leve i, forklarer overlægen.

Rikshospitalet er det eneste hospital i Norge, der udfører den slags transplantationer.

Der bliver foretaget mellem 30 og 35 lungetransplantationer i Norge om året, og det er antallet af donorer, der sætter begrænsningen.

Hvor lang tid der kommer til at gå, før Mette-Marit får en transplantation, kan lægerne ikke sige.

Dog fortæller Are Holm, at der er kortere ventetid nu, end der var for seks måneder siden.

Og kronprinsessen bliver ikke prioriteret over andre på ventelisten.

Are Holm understreger, at de pårørende til donoren og modtageren af et organ ikke skal gøres bekendt med hinanden.

– Det er vigtigt for at skærme modtager og en donor i en meget svær situation og for at skærme alle fremtidige mulige pårørende, der skal overveje donation eller selv har brug for donation.

– Alle skal være trygge ved, at der kan være anonymitet, siger han.

Derfor kommer hospitalet til at bede kongehuset og alle andre om ikke at offentliggøre datoen for transplantationen, når den sker.

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, vil have Venstre, De Konservative og Liberal Alliance til at stå sammen om en ambitiøs reformpolitik, efter at en ny regering netop er blevet dannet.

– Vores krav bør være klart: Den samlede pakke skal være mere ambitiøs end regeringens udspil.

– Og danskere, der tjener under 58.000 kroner om måneden, skal også have en skattelettelse – regeringen skal droppe sine skattesnigninger, siger han i sin grundlovstale på Testrup Højskole, der ligger uden for Aarhus.

Under regeringsforhandlingerne var netop en VLAK-regering et ønske fra daværende kongelig undersøger Troels Lund Poulsen (V).

Men Moderaterne ville ikke medvirke til en blå regering, som partiet oven i købet ikke skulle sidde med i, og så faldt projektet fra hinanden.

I stedet er en regering med Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale blevet dannet, og regeringen har Enhedslisten og Alternativet som parlamentarisk grundlag.

Liberal Alliance er historisk kendt som et parti, der gerne vil have topskattelettelser.

Men her skoser Alex Vanopslagh regeringen for at glemme de danskere, der tjener mindre end de bedst lønnede.

– Hvis man tjener under 58.000 kroner om måneden – og det er der immervæk 2,5 millioner arbejdende danskere, som gør – så er der ingen skattelettelser. Skattelettelserne på arbejde er reserveret den rigeste halvdel af befolkningen.

For alle andre er der faktisk skattestigninger i vente. Regeringen vil nemlig fastfryse beløbsgrænserne for personskatter de næste to år. Det svarer til skattestigninger for ti milliarder kroner, siger LA-lederen.

Alex Vanopslagh roser dog også den nye regering for blandt andet at ville sænke selskabsskatten med tre procentpoint over de næste tre år.

USA’s præsident, Donald Trump, har planer om at overvære kamp 3 i NBA-finaleserien mellem New York Knicks og San Antonio Spurs.

Basketballkampen spilles mandag lokal tid i Madison Square Garden og er Knicks’ første finaleopgør i New York siden 1999, hvor Trump i øvrigt havde billetter på forreste række.

Præsidenten har tidligere fortalt journalister i Det Hvide Hus, at han har accepteret en invitation fra Knicks-ejer James Dolan.

– Svaret er ja, sagde han ifølge AFP.

– Han har inviteret mig, og jeg tager afsted.

Trump var i første omgang vag omkring, hvilken kamp han ville deltage i, og om han eventuelt ville komme til både kamp 3 og 4.

Det Hvide Hus har ifølge AFP nu bekræftet i den daglige oversigt over præsidentens program, at han planlægger at være til stede ved den tredje kamp i serien.

Trump, som har overværet andre store sportsbegivenheder, vil dermed blive den første siddende præsident til at overvære en NBA-finale.

Den seneste siddende præsident, der overværede en NBA-kamp i grundspillet, var Barack Obama i 2015.

Trumps tilstedeværelse vil sandsynligvis betyde markant øget sikkerhed i og omkring arenaen i det centrale New York.

Knicks er vært for kamp 3 og 4 i finaleserien, der spilles bedst af syv. Hvis en sjette kamp bliver nødvendig, vil holdet også være vært der.

Det er 27 år siden, at Knicks sidst var i finalen, og holdet jagter sit første mesterskab siden 1973. Newyorkerne har fået en glimrende start på finalen og vandt den første kamp på udebane i San Antonio.

Kamp 2 spilles også i Texas natten til lørdag dansk tid.

Knicks, der nu har vundet de seneste 12 slutspilskampe, har fået New York til at koge af begejstring, og billetpriserne til kampene i byen er eksploderet.

Kamp 3 i New York spilles dansk tid natten til tirsdag klokken 02.30.

AFP

Den russiske præsident, Vladimir Putin, er blevet informeret om et åbent brev, som Ukraines præsident offentliggjorde torsdag.

Det siger Dmitrij Peskov, som er Putins talsmand, fredag til avisen Izvestia, skriver Reuters.

– Ja, allerede i løbet af natten overdrog vi den skriftlige udgave (til Putin, red.). Det, der kom fra medierne, blev videregivet til præsidenten, og han har gennemgået det. Præsidenten er blevet orienteret, siger Peskov.

Talsmanden kommer ikke ind på, hvordan Putin reagerede på brevet.

I brevet foreslog den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, at de to ledere mødes.

– Ukraine foreslår at afslutte denne krig gennem direkte kontakt mellem os – og jer.

– Jeg foreslår et møde, skrev Volodymyr Zelenskyj.

Han fremhævede, at der er lande som Schweiz og Tyrkiet samt flere arabiske lande, der tidligere har ønsket at være vært for den slags møder.

Fredag siger Peskov, at det er meget sandsynligt, at Vladimir Putin vil kommentere brevet under et plenarmøde ved konferencen Sankt Petersborg Internationalt Økonomisk Forum. Præsidenten skal tale ved konferencen fredag.

Det er langt fra første gang, at Zelenskyj har foreslået et direkte møde.

For eksempel skrev han i maj sidste år på X:

– Der er ingen mening i at forlænge blodsudgydelserne. Og jeg kommer til at vente på Putin torsdag i Tyrkiet. Personligt.

Den udmelding kom, efter at Putin sidste år havde signaleret, at han var åben for direkte samtaler med Ukraine.

Men på trods af at det er over fire år siden, at Rusland indledte sin store invasion af nabolandet, har der endnu ikke været direkte forhandlinger mellem Putin og Zelenskyj.

Under tidligere forhandlingsrunder i Abu Dhabi og Genève er det ikke lykkedes at nå til enighed om det afgørende spørgsmål om territorier, herunder Donbas-regionen, som Rusland ønsker at kontrollere i sin helhed.

Fredag morgen kort efter klokken ni landede et fly i Københavns Lufthavn med en 28-årig hollandsk statsborger, som var rejst hertil fra Etiopien.

Kort efter blev han anholdt, og han blev senere på dagen fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i 25 dage.

Det oplyser Københavns Politi.

I fire år har han været efterlyst og haft en arrestordre hængende over hovedet, da Københavns Politi mistænker ham for at være involveret i to grove overfald, som fandt sted 15. maj 2022.

Ved det ene overfald, som foregik på et hotelværelse i Strandgade i København, blev en 28-årig mand udsat for så grov vold, at han den følgende dag afgik ved døden.

Den nu anholdte hollandske mand er derfor sigtet for grov vold med døden til følge, oplyser Københavns Politi til Ritzau.

Det andet overfald foregik på et lejlighedshotel i Silkegade. Her blev offeret stukket med kniv. Hans kind blev flået op, og det ene øre blev skåret af.

– Det var to meget brutale overfald, der blev begået i 2022, og vi har løbende efterforsket sagen, da vi ret hurtigt mistænkte den mand, som vi nu har anholdt, siger vicepolitiinspektør René Gaardsvig, som er leder af Københavns Politis afdeling for personfarlig kriminalitet, i en skriftlig kommentar.

– Han har formentlig opholdt sig i udlandet de seneste år, og jeg er tilfreds med, at vi nu kan få ham stillet for en dommer, for vi slipper ikke sagerne, selv om der er gået et par år, siden overfaldene fandt sted.

I forvejen er en bulgarsk mand dømt i sagen.

Østre Landsret idømte i oktober 2024 den 24-årige bulgarer ni år og syv måneders fængsel for medvirken til de to overfald. Han blev samtidig udvist.

Syv kampe i træk uden nederlag og muligheden for at kvalificere sig til VM i Brasilien mere end et år før slutrundens start.

Danmarks fodboldkvinder har bragt sig selv i en drømmeposition før fredagens opgør mod Sverige i Odense.

Det skyldes ikke mindst den højst overraskende 2-1-sejr over svenskerne i Göteborg for halvanden måned siden.

Alligevel er det med visse forbehold, at landstræner Jakob Michelsen ser frem til besøget af ærkerivalen, der inden 1-2-nederlaget var ubesejret mod Danmark i ti år.

– Vi må erkende, at Sverige er et rigtigt dygtigt fodboldhold med verdensklassespillere på mange positioner. Især offensivt har de meget fart, og vi ved, vi kommer under et stort tryk, siger han.

Sverige er i gang med opbygning af et nyt hold efter farvel til flere store og rutinerede profiler. Men spillermaterialet er på papiret stadig bomstærkt, og i aprilmødet sprudlede svenskerne indledningsvist i et regulært stormløb.

– Især de første 25 minutter var vi virkelig under pres, og vi kommer nok ikke til at holde til et lignende kampbillede igen, siger Michelsen.

Keeper Freja Thisgaard havde med 24 svenske afslutninger en af sin karrieres travleste dage.

– Efter fem minutter tænkte jeg: “Pyha, det var godt nok vildt. Jeg håber ikke, det bliver som den kamp, hvor vi tabte 6-1”, siger Napoli-keeperen.

Hun henviser til sidste års 1-6-nedsabling i Uefa Nations League mod Sverige, der blev startskuddet til en skuffende sommer med tre nederlag og tidligt exit ved EM.

Siden dengang er der skiftet stort ud på både bane og sidelinje, og holdet har under Jakob Michelsens ledelse fremvist en længe savnet robusthed.

– Vi er forberedt på at komme under pres, men oppe i Sverige fik vi jo heldigvis vist, at vi kan gøre ondt på dem. Vi fik sat et par jabs ind, og det er meget vigtigt for os at kunne true den anden vej, så vi ikke bare står og tager imod, siger landstræneren.

Han må undvære matchvinderen fra det omvendte opgør, Janni Thomsen, samt forsvarsklippen Stine Sandbech, der stod i vejen for utallige svenske tilnærmelser.

Derudover er anfører og målscorer til 1-1, Pernille Harder, tvivlsom med en muskelskade.

Der bliver dog ikke tale om at parkere bussen og satse på et uafgjort resultat, der ellers vil sikre, at Danmark beholder sin skæbne i egne hænder.

– Uafgjort vil være fantastisk for os. Men vi kommer ikke til at gå på banen med en gameplan om at spille efter uafgjort. Det tror jeg slet ikke, vi kan.

– Vi kommer til at jagte den kæmpe overraskelse, som en sejr vil være, siger Michelsen om den mulighed, som bookmakerne vurderer, at der er 20-25 procents chance for.

Danmark var på forhånd seedet som nummer tre i gruppen efter Sverige og Italien og har uanset resultaterne i de sidste kampe et sikkerhedsnet i form af en på papiret relativt attraktiv vej til VM-slutrunden i Brasilien.

Det faktum bør lette på presset, mener bundrutinerede Harder, der trods 17 år på nationalmandskabet kun har været til VM én gang.

– Det vil være over alle forventninger, hvis vi tager førstepladsen. Det vil være helt fantastisk, og vi vil virkelig tanke selvtillid efter et svært EM, hvor den nok led et knæk.

– Derfor ser jeg også kampen mod Sverige som en kamp, hvor vi kan spille helt frit, og hvor vi virkelig har noget at vinde. Sker det ikke, har vi heldigvis andre muligheder, siger Harder.

Danmark har fem gange tidligere kvalificeret sig til VM, siden Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) arrangerede sin første udgave i 1991.

Dog er kun ét af de seneste fire forsøg endt med kvalifikation.

AGF og Aarhus Kommune har indgået en lejekontrakt om det nye fodboldstadion, som er ved at blive bygget i Aarhus.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Den nykårede danske mester skal årligt betale en husleje på 15 millioner kroner før korrektion for såkaldte lejeleverancer, som indgår i stadionprojektet, lyder det.

– AGF har måttet strække sig langt for at komme i mål med disse forhandlinger, og 15 millioner kroner i årlig husleje er suverænt den højeste leje for et kommunalt stadion i Danmark, siger AGF’s direktør, Jacob Nielsen.

– Det har samtidig været et krav fra kommunens side, at AGF alene skal drive stadion, hvilket er enestående i Danmark og medfører store omkostninger for klubben sammenlignet med vores Superliga-konkurrenter på kommunale stadioner.

Alligevel kalder Jacob Nielsen det for “en tilfredsstillende aftale for AGF”.

Med lejeaftalen får AGF råderet over stadion 19 dage om året, men har fuld råderet over VIP-lokaler og kontorer hele året rundt.

Kommunen råder over stadion 31 dage om året og vil kunne afvikle eksempelvis landskampe og andre idræts- og kulturarrangementer.

– Jeg er glad for, at det nu er lykkedes at lande en aftale med AGF, så alle parter ved, hvad de skal regne med. Som altid med aftaler har parterne måttet bøje sig mod hinanden, men jeg synes, vi sammen med AGF er landet rigtigt, siger borgmester Anders Winnerskjold (S).

Oprindeligt var planen, at AGF kunne indvie det nye stadion i sommeren 2026, men det blev senere skubbet til december 2026 og siden til marts 2027.

– Vi ser frem til at kunne tage de nye faciliteter i brug uden yderligere forsinkelser fra 1. april 2027 med en testkamp langfredag 26. marts, siger AGF-direktør Jacob Nielsen.

I oktober skrev Jyllands-Posten, at man arbejder med muligheden for, at det nye stadion først kan tages i brug i august 2027.

Det skrev avisen på baggrund af et notat fra Kongelundens Sekretariat, som håndterer stadionprojektet for Aarhus Kommune.