Seneste nyheder

Burkina Fasos militærstyrede regering har opløst alle politiske partier.

Det fremgår af et dekret, som er blevet godkendt af det vestafrikanske lands ministerråd torsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er det seneste skridt i de militære lederes bestræbelser på at stramme kontrollen i landet, som de tog magten over i september 2022.

Før militærkuppet havde Burkina Faso over 100 registrerede politiske partier, hvoraf 15 var repræsenteret i parlamentet efter valget i 2020.

Burkina Fasos indenrigsminister, Emile Zerbo, siger ifølge Reuters, at beslutningen er en del af en bredere indsats for, hvad han betegner som en genopbygning af staten.

Han mener, at landets flerpartisystem har været dysfunktionelt og er blevet misbrugt.

Dekretet opløser alle politiske partier og afskaffer det juridiske grundlag for deres aktiviteter, lyder det. Alle aktiver fra de opløste partier vil blive overført til staten, skriver nyhedsbureauet AFP.

Burkina Faso har ligesom nabolandene Mali og Niger, der ligger i den centrale Sahel-region, forsøgt at bekæmpe islamistiske oprør med tilknytning til Al-Qaeda og Islamisk Stat, som har dræbt tusinder og fordrevet millioner i løbet af det seneste årti.

Burkina Faso har været ledet af Ibrahim Traoré siden militærkuppet i 2022.

Siden Traoré overtog magten, har han ført en anti-vestlig politik og distanceret landet fra den tidligere kolonimagt, Frankrig, samtidig med at han har styrket båndene til lande som Rusland og Iran.

I september sidste år trak Burkina Faso sig fra Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Det gjorde landet med den begrundelse, at domstolen i landets øjne er blevet et “nykolonialistisk undertrykkelsesværktøj”.

I december lød det fra de militære ledere i Burkina Faso, at man ville genindføre dødsstraffen i landet, som blev afskaffet i 2018.

Der bor lidt over 23,2 millioner mennesker i Burkina Faso, der fik sin uafhængighed fra Frankrig i 1960.

Det Hvide Hus og Demokraterne har torsdag indgået en aftale for at undgå en delvis nedlukning af regeringsapparatet i USA.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Parterne er blevet enige om at adskille bevillingerne til ministeriet for indenrigssikkerhed fra resten af lovgivningen i forhandlingerne om en budgetpakke.

Demokraterne ønsker begrænsninger for immigrationsmyndigheden ICE, der hører under ministeriet.

Det sker, efter at to borgere i Minneapolis i januar er blevet dræbt af ICE-betjente og det amerikanske grænsepoliti.

I weekenden blev 37-årige Alex Pretti dræbt af grænsepolitiet på gaden i Minneapolis. Tidligere på måneden dræbte en betjent fra ICE den 37-årige Renée Good.

Drabene er blevet kritiseret af lokale ledere i Minneapolis og delstaten Minnesota og fået folk til at demonstrere i gaderne.

Torsdagens aftale mellem Demokraterne og Det Hvide Hus betyder, at ministeriet for indenrigssikkerhed vil være sikret finansiering i to uger.

Aftalen er kommet i stand, efter at en budgetpakke torsdag blev nedstemt i Senatet, der er det ene af de to kamre i Kongressen.

Budgetpakken skal ifølge nyhedsbureauet Reuters vedtages af Kongressens to kamre inden midnat fredag – lørdag klokken 06 dansk tid – hvis USA’s regeringsapparat skal undgå en delvis nedlukning.

Den demokratiske minoritetsleder i Senatet Chuck Schumers kontor bekræfter over for mediet CNN, at der er indgået en aftale.

Hvis aftalen bliver godkendt i Senatet, skal den også til afstemning i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus.

Præsident Donald Trump opfordrer på sit sociale medie, Truth Social, lovgiverne til at stemme ja.

– Forhåbentlig vil både Republikanere og Demokraterne levere et nødvendigt tværpolitisk ja, skriver Trump.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, vil fredag morgen lokal tid offentliggøre, hvem der skal blive ny chef for USA’s centralbank (Fed).

– Jeg vil offentliggøre Fed-formanden i morgen tidlig, siger Trump torsdag.

Jerome Powells periode som chef for den amerikanske centralbank udløber i maj.

Det er USA’s præsident, der udpeger bankchefen, og valget skal herefter godkendes i Senatet i den amerikanske kongres.

Trump har gentagne gange kritiseret Jerome Powell i skarpe vendinger for ikke at ville sænke renten. Præsidenten har også givet udtryk for, at han ønsker Powell udskiftet på posten.

USA’s centralbank har sidste år sænket renten tre gange, så den nu ligger i intervallet 3,5 til 3,75 procent.

Trump ønsker renten sænket med to til tre procentpoint. Han ser gerne, at renten sænkes markant for at få gang i økonomien og sænke regeringens låneomkostninger.

På det seneste har Trump-administrationen skruet op for presset på Powell.

Tidligere i januar meddelte USA’s centralbankchef, at Fed havde modtaget stævninger og trusler om en strafferetlig tiltale.

Det sker ifølge Powell på baggrund af udtalelser, som han fremsatte under kongreshøringer i juni 2025. Kongreshøringerne handlede om en renovering af centralbankens hovedkvarter.

Det Hvide Hus begyndte sidste år at kritisere renoveringen af to bygninger i Washington D.C. for 2,5 milliarder dollar, hvilket svarer til omkring 16 milliarder kroner.

Trump har også luftet tanker om en mulig fyring af Powell på grund af budgetmæssige overskridelser.

Der er ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP fire kandidater i spil til at blive USA’s næste centralbankchef. Det drejer sig om Kevin Warsh, Christopher Waller, Rick Rieder og Kevin Hassett.

Christopher Waller er styrelsesrådsmedlem i USA’s centralbank, mens Kevin Warsh er tidligere Fed-medlem. Kevin Hassett er Trumps økonomiske chefrådgiver, mens Rick Rieder er investeringsdirektør i kapitalfonden BlackRock.

Den amerikanske centralbank har det, som AFP kalder en dobbelt bemyndigelse: Den skal holde priserne i USA stabile og arbejdsløsheden lav.

Dens vigtigste værktøj er at fastsætte renten, som påvirker prisen på statsobligationer og låneomkostninger.

Reuters

En 29-årig kvinde er død efter røgudvikling i familiens hjem i Augustenborg, der ligger på Als i Sønderjylland.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet fik klokken 22.44 en anmeldelse om, at kvinden havde fået vejrtrækningsproblemer.

– Allerede inden redningsberedskabet og politiet ankom til adressen, blev kvinden bevidstløs og blev efterfølgende erklæret død af en læge fra redningsberedskabet, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Et mindreårigt barn på bopælen er blevet indlagt på hospitalet med vejrtrækningsproblemer. Men barnet er ikke kommet alvorligt til skade, lyder det fra politiet, som ikke oplyser relationen mellem kvinden og barnet.

Politiet efterforsker i øjeblikket, hvad der er sket, og årsagen til røgen i familiens hjem er endnu ukendt.

– Der er umiddelbart intet, der tyder på en kriminel handling, skriver politikredsen i pressemeddelelsen.

De øvrige medlemmer af familien er nu blevet genhuset. Bygningen er spærret af og bliver bevogtet af Hjemmeværnet, oplyser politiet.

Isbjørne på den norske øgruppe Svalbard har taget på i vægt på trods af, at havisen er blevet mindre i området.

Det fremgår af et nyt studie, der torsdag er blevet publiceret i tidsskriftet Scientific Reports.

Isbjørne er normalt afhængige af havisen, hvorfra de kan jage de sæler, som de spiser for at få deres fedtrige måltider.

Bjørnenes fedtdepoter giver energi, isolerer mod kulden og gør det muligt for mødrene at producere fed mælk til deres unger, skriver BBC.

Barentshavet ved Svalbard har mistet havis hurtigere end andre områder med isbjørne, lyder det i studiet.

Forskerne mener, at isbjørnene på Svalbard har tilpasset sig den skrumpende havis ved at spise flere byttedyr på land, herunder rensdyr og hvalrosser.

De stigende temperaturer har også gjort det lettere for isbjørnene at jage ringsæler, som nu samles i mindre områder med havis.

Forskerne har vejet og målt 770 voksne isbjørne mellem 1995 og 2019 for at fastslå, hvor meget eller lidt fedt, de bærer rundt på.

De fandt ud af, at bjørnenes såkaldte Body Condition Index (BCI) faldt frem til 2000, men steg i de efterfølgende år.

– Stigningen i BCI i en periode med betydeligt tab af havis var en overraskelse, siger Jon Aars, studiets hovedforfatter og forsker ved Norsk Polarinstitutt (NPI).

Den samlede bestand af isbjørne i Barentshavet blev i 2004 anslået til mellem 1900 og 3600 og kan være steget siden da, lyder det i studiet.

Stigningen i lufttemperaturen har i de seneste årtier været to til fire gange højere i Arktis end det globale gennemsnit.

Barentshavet har oplevet endnu større temperaturstigninger end andre arktiske områder i løbet af de seneste fire årtier og er i nogle områder blevet op til to grader varmere per årti.

Undersøgelsen fra Svalbard kommer også bag på andre forskere.

– Det kan være overraskende, fordi de modsiger resultaterne af studier foretaget i andre isbjørnebestande, siger Sarah Cubaynes, forsker ved det franske miljøforskningscenter CEFE.

Det overraskende studie fra Svalbard understreger vigtigheden af ikke at overføre forskningsresultater fra én region til en anden, hedder det i studiet.

AFP

USA’s præsident, Donald Trump, vil pålægge told på varer fra lande, der sælger eller leverer olie til Cuba.

Det oplyser Det Hvide Hus på sin hjemmeside.

Trump har torsdag underskrevet et dekret, der fastlægger en proces, der har til hensigt at straffe lande, der leverer olie til Cuba.

Det fremgår ikke, hvilke lande der leverer olie til Cuba. Og toldsatsen bliver heller ikke nævnt.

Tiltaget sker for at beskytte USA’s nationale sikkerhed og udenrigspolitik mod det, der betegnes som Cubas skadelige handlinger og politikker.

Det Hvide Hus beskylder blandt andet det kommunistiske styre i Cuba for at huse et russisk efterretningsanlæg, som ifølge Det Hvide Hus har til formål at stjæle følsomme oplysninger omkring USA’s nationale sikkerhed.

Den amerikanske regering mener også, at Cuba tilbyder et fristed til de militante grupper Hizbollah og Hamas.

– Disse handlinger udgør en usædvanlig og ekstraordinær trussel mod USA’s nationale sikkerhed og udenrigspolitik og kræver en øjeblikkelig indsats for at beskytte amerikanske borgere og interesser, skriver Det Hvide Hus.

Cubas udenrigsminister, Bruno Rodriguez, kalder det nye tiltag fra Trump-administrationen for brutalt.

– Vi fordømmer over for verden denne brutale aggressionshandling mod Cuba og dets folk, som i mere end 65 år har været underlagt den længste og mest grusomme økonomiske blokade, der nogensinde er blevet pålagt en hel nation, og som man nu truer med at udsætte for ekstreme levevilkår, skriver han på X.

Mediet The Wall Street Journal skrev i sidste uge, at USA’s regering aktivt leder efter personer med indflydelse i den cubanske regering, som kan hjælpe med at afsætte landets kommunistiske styre, inden året er omme.

Det sagde amerikanske embedsmænd med kendskab til sagen til mediet.

Trumps administration mener ifølge embedsmændene, at Cubas økonomi er tæt på et sammenbrud, og at landets ledelse aldrig har været så sårbar som nu, efter at Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, for nylig blev afsat af USA.

Venezuela er hovedleverandør af olie til Cuba, og cubanerne har med afsættelsen af Maduro mistet en afgørende støtte.

Venezuelas olie er en grundpille i Cubas økonomi. Ifølge økonomer kan Cuba løbe tør for olie inden for få uger, skrev The Wall Street Journal.

Den amerikanske præsident Donald Trumps administration har torsdag lempet nogle sanktioner mod Venezuelas olieindustri.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Trump-administrationen vil gerne udvide olieproduktionen i Venezuela, efter at amerikanske specialstyrker i begyndelsen af januar afsatte Venezuelas præsident, Nicolás Maduro.

Det amerikanske finansministerium har udstedt en generel licens, der godkender transaktioner, som involverer Venezuelas regering og det statslige olieselskab PDVSA.

Det gælder blandt andet udvinding, eksport, køb, salg, raffinering og transport af olie med oprindelse i Venezuela.

Beslutningen om at udstede en generel licens markerer et skifte fra en tidligere plan om at give individuelle undtagelser fra sanktionerne til virksomheder, der ønsker at gøre forretninger i landet.

Olieproducenterne Chevron, Repsol og ENI har i de seneste uger søgt om licenser til at udvide olieproduktionen eller eksporten fra Venezuela.

Torsdag har Venezuelas parlament desuden vedtaget et lovforslag, der åbner landets olieindustri for private investorer, skriver nyhedsbureauet AFP.

Dermed bliver årtiers stram statslig kontrol med udenlandske investeringer i oliesektoren rullet tilbage i Venezuela. Venezuelas midlertidige leder, Delcy Rodríguez, kalder det historisk.

Den nye lov fastslår, at private virksomheder med base i Venezuela vil kunne udvinde olie uden at skulle samarbejde med det statslige energiselskab PDVSA.

Efter at USA tog Maduro til fange og bragte ham med til USA har amerikanske embedsmænd sagt, USA vil lempe de sanktioner, der er pålagt Venezuelas oliesektor.

Delcy Rodríguez er under pres fra USA’s præsident for at give amerikanske oliegiganter adgang til Venezuelas værdifulde undergrund.

Trump har støttet Rodríguez, selv om hun var Maduros vicepræsident, på betingelse af, at hun følger den amerikanske præsidents dagsorden.

Venezuelas oliereserver er verdens største, og landet sidder på cirka en femtedel af verdens samlede reserver. Landet udvinder dog kun knap én procent af den olie, der udvindes på globalt plan.

Trump har ikke lagt skjul på, at han ønsker at have fuld adgang til Venezuelas råolie.

En 36-årig mand fra den amerikanske delstat Minnesota er anklaget for at have udgivet sig for at være FBI-agent i et forsøg på angiveligt at befri den drabstiltalte Luigi Mangione fra et fængsel i New York City.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters og det amerikanske medie NBC News.

Manden var bevæbnet med en grillgaffel og et rundt stålblad, der lignede en pizzaskærer, viser retsdokumenter ifølge medierne.

27-årige Luigi Mangione risikerer dødsstraf for drabet på Brian Thompson, som var direktør for sundhedsforsikringsselskabet UnitedHealth.

Han blev dræbt på åben gade på Manhattan den 4. december i 2024.

Den 36-årige mand er anklaget for at møde op i et føderalt fængsel i New York City og fortælle fængselspersonalet, at han var FBI-agent. Her hævdede manden at have papirer underskrevet af en dommer til at løslade en indsat.

Den indsatte identificeres ikke i retsdokumenterne, men ifølge en retskilde var planen at befri Luigi Mangione, skriver Reuters.

Den falske FBI-agent fremviste sit kørekort fra Minnesota, da han blev bedt om at vise legitimation. Han fortalte fængselsbetjente, at han havde våben på sig.

Betjente anholdt herefter manden og visiterede ham. De fandt en grillgaffel og et rundt stålblad, der lignede en pizzaskærer, i hans rygsæk, viser anklageskriftet ifølge Reuters.

Luigi Mangione er både tiltalt ved en domstol i delstaten New York og ved en føderal domstol.

Drabet på Brian Thompson i 2024, som blev optaget på overvågningsvideo, chokerede amerikanerne og afslørede offentlighedens vrede over landets private sundhedssystem.

Drabet blev genstand for omfattende mediebevågenhed. Det skyldtes især spørgsmålet om motivet til drabet.

På gerningsstedet blev der fundet patronhylstre, hvorpå der var indgraveret ordene “deny”, “defend” og “depose”, som kan oversættes til “benægt”, “forhindr” og “affærdig”.

Ordene er blevet tolket som en henvisning til den amerikanske forsikringsindustri, der er blevet kritiseret for at forsøge at undgå at udbetale penge til sine kunder.

Personlige notater, som Mangione havde skrevet før drabet, pegede også i retning af kritik af forsikringsbranchen.

FC Midtjylland er for første gang i klubbens historie kvalificeret til en europæisk ottendedelsfinale.

Det står klart, efter at holdet torsdag slog Dinamo Zagreb fra Kroatien 2-0 på hjemmebane i sidste spillerunde af Europa Leagues ligaspil.

Kreatør Aral Simsir og wingback Victor Bak scorede målene i en anden halvleg, der stod for al underholdningen på en råkold aften i Herning.

Midtjyderne sluttede med 19 af 24 mulige point og var kun overgået af Lyon og Aston Villa på første- og andenpladsen.

FCM endte på tredjepladsen ud af 36 hold i ligaspillet, og det udløser direkte avancement til et dobbeltopgør, der afvikles 12. og 19. marts.

Hvem modstanderen bliver, bliver afgjort ved en lodtrækning i februar, når playoffrunden er afviklet. Men allerede ved en lodtrækning fredag bliver der sat navne på flere forskellige mulige modstandere.

Sikkert og vist er det kun, at FCM slutter på hjemmebane i sin ottendedelsfinale samt i en eventuel kvartfinale. Det er en belønning for at slutte i top-4.

Hvem modstanderen bliver, bliver afgjort ved en lodtrækning i februar, når playoffrunden er afviklet. Men allerede ved en lodtrækning fredag bliver der sat navne på flere forskellige mulige modstandere.

FCM-træner Mike Tullberg kunne på grund af skader og en karantæne til midtbanedynamo Philip Billing ikke helt fylde sin bænk op mod Dinamo Zagreb, men de startende 11 havde kvalitet nok til at køre en sejr hjem.

De første 45 minutter var mildest talt begivenhedsløse.

Viljen til at spille god fodbold og give tilskuerne noget at varme sig på i den bidende januarkulde var muligvis til stede. Men det var den tekniske kvalitet ikke.

Konstant ramte både værter og gæster en modspiller, og ud over meget korte glimt var der ingen rytme i første halvleg.

FCM kunne med en håndfuld hjørnespark og angriberen Cho Gue-sungs skovlede forsøg over målrammen kort før pausen prale af at have skabt mest.

Men kønt var det ikke, hvilket én afslutning inden for rammen og 20 frispark på 45 minutter vidner om.

Det ændrede sig dog straks fra anden halvlegs start, der var nærmest eksplosiv.

Efter et tilbud til hver kom FCM på 1-0 ved Simsir.

Chilenske Dario Osorio smed et indlæg til bageste område efter en omstilling, og her løftede Simsir bolden mod mål og akkurat over stregen.

FCM havde efterfølgende et fint greb om opgøret, og efter 74 minutter kom dødsstødet, da midtbanespilleren Valdemar Byskov sendte Victor Bak i dybden, og alene med Dinamo-keeperen omsatte han sikkert. Et flot mål skabt af to tidligere akademispillere.

Gæsterne var groggy, men indskiftede Dion Beljo kom frem til et par store muligheder. Blandt andet ramte han stolpen i en situation, hvor FCM-keeper Elias Olafsson hev en stor redning op på riposten.

Teknologiselskabet Apples salg klarede sig bedre end ventet i første kvartal og steg til historisk høje 143,8 milliarder dollar.

Det er 16 procent mere end samme kvartal sidste år.

Det viser techgigantens regnskab for første kvartal af det forskudte regnskabsår.

Omsætningen fra salget af iPhones steg i kvartalet med 23 procent på årsbasis til 85,3 milliarder dollar, hvor analytikerne havde regnet med 78,3 milliarder dollar, skriver MarketWire.

Særligt lanceringen af iPhone 17, iPhone 17 Pro og Pro Max samt iPhone Air i september har drevet væksten, lyder det.

Succesen med salget viser sig på bundlinjen, hvor Apple kan fremvise et overskud på 42,1 milliard dollar mod 36,3 milliarder dollar i samme periode året før.

Det kinesiske marked har taget særligt godt imod produkterne fra Apple efter et par sløje kvartaler præget af blandt andet tolduroligheder mellem USA og Kina.

I første kvartal steg salget i Kina til 25,5 milliarder dollar, hvilket er noget over sidste års niveau på 18,5 milliarder dollar og analytikernes forventninger på 21,8 milliarder dollar, som MarketWire skriver.

USA er dog fortsat Apples største marked efterfulgt af Europa. Kina placerer sig på en tredjeplads og har Japan og resten af Asien i hælene.

Techgigantens omsætning udgøres overvejende af salget af iPhones, der lød på 85 milliarder dollar i kvartalet.

Når næste kvartalsregnskab offentliggøres, kan det blive med en ny administrerende direktør for bordenden.

I november skrev avisen The Financial Times, at it-virksomheden intensiverede jagten på at finde en afløser for sin administrerende direktør, Tim Cook.

Og her blev John Ternus, der er Apples vicedirektør med ansvar for hardwareudvikling, beskrevet af kilder tæt på som værende en favorit til at overtage posten.

65-årige Tim Cook sagde i en podcast med sangerinden Dua Lipa i 2023, at han ønskede, at hans efterfølger skulle findes internt i Apple, og at virksomheden havde klare planer for hans efterfølger.

Techgiganten Microsoft oplevede torsdag den største nedtur på børserne i USA i seks år med et fald på ti procent.

Det skriver MarketWire.

Nedturen har skåret 388 milliarder dollar af markedsværdien svarende til omkring 2400 milliarder danske kroner.

Selskabet præsenterede sit regnskab onsdag et regnskab, der viste en stigning på 66 procent i udgifter til datacentre i forhold til året før.

Og det har altså ført til genoplivede bekymringer om de enorme investeringer i AI-infrastruktur, skriver MarketWire.

– Omkostningerne er så høje, at der er laserfokus på mulighederne for at tjene penge på dem, siger Venu Krishna, chef for amerikansk aktiestrategi hos Barclays, ifølge Financial Times.

OpenAI er hurtigt vokset til at blive en af verdens mest værdifulde private virksomheder med en værdiansættelse på 500 milliarder dollar, og Microsoft har en aktieandel i virksomheden på 27 procent.

Børsnedturen kommer, dagen efter at Microsoft ellers præsenterede et regnskab, hvor overskuddet steg med mere end 60 procent i fjerde kvartal af 2025.

It-giganten har i det sidste kvartal, der løb frem til 31. december, en omsætning på 81,3 milliarder dollar, skriver nyhedsbureauet AFP.

Til sammenligning havde virksomheden et overskud på 24,1 milliarder dollar i samme kvartal 2024, hvor omsætningen lød på 69,6 milliarder dollar.

Med regnskabsresultatet har “Microsoft ikke erklæret sejr inden for AI – men det fremlagde et troværdigt argument for, at investeringerne har potentiale til at give afkast,” siger Jeremy Goldman, som er chefanalytiker ved Emarketer, ifølge AFP.

Indtægterne fra Microsofts Azure-tjeneste og andre cloud-tjenester steg med 39 procent, mens cloud-omsætningen fra Microsoft 365 steg med 17 procent.

Microsoft lander i fjerde kvartal af 2025 et overskud på 38,5 milliarder dollar, cirka 263,6 milliarder danske kroner.

MarketWire

Onsdagens tyske satireoptagelser, hvor et amerikansk flag blev forsøgt hejst i Nuuk, er yderst skadelige.

Det siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Avaaraq Olsen, i en udtalelse på engelsk, som hun har delt på Facebook:

– Mange af vores borgere er bekymrede. Nogle er bange. Særligt børn har svært ved at forstå den situation, som de hører om derhjemme, online eller på gaden.

Onsdag vakte det opsigt, da et amerikansk flag blev forsøgt hejst i Grønlands hovedstad, Nuuk.

Den tyske tv-station NDR har siden oplyst i en skriftlig udtalelse, at det var en del af en optagelse til satiremagasinet “Extra 3”, som skulle handle om USA’s interesse for Grønland.

Flaget blev forsøgt hejst ved et kulturcenter i Nuuk, og borgmesteren understreger, at hun ikke synes, det er sjovt, men yderst skadeligt.

Nuuk ligger i Kommuneqarfik Sermersooq.

– Vi har i den seneste tid set eksempler på besøgende, som udfører provokerende stunts i offentligheden og bruger politiske symboler for chokværdi, og andre som stiller børn spørgsmål om krig, vold og invasion, lyder det.

Borgmesteren uddyber ikke, hvilke konkrete hændelser hun henviser til.

Men hun skriver, at hun ser det som hensynsløs opførsel over for et samfund, som allerede er under psykisk pres.

Hun skriver, at Grønlands regering og kommunen hver dag arbejder på at støtte borgerne i en svær tid.

– Vi byder velkommen til respektfulde besøgende og ansvarlig journalistik. Vi vil ikke acceptere opførsel, som skader vores samfund, lyder det.

Siden starten af året har der været fornyet opmærksomhed på Grønland, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, har gentaget sit ønske om at få kontrol med Grønland.

Senest har Donald Trump afvist, at han vil bruge magt til at få kontrol med øen. Men han har fortalt, at han er blevet enig med Natos generalsekretær, Mark Rutte, om en ramme for en fremtidig aftale om Grønland.

Ifølge USA’s præsident, Donald Trump, er Ruslands præsident, Vladimir Putin, gået med til at stoppe angreb på Kyiv og andre ukrainske byer i en uge.

Det fortæller præsidenten under et kabinetsmøde, skriver AFP.

Det kolde vintervejr i hovedstaden har sammen med flere russiske angreb efterladt mange bygninger i Kyiv uden varme. Netop det er ifølge Trump årsagen til pausen.

– De har aldrig oplevet kulde som det her. Og jeg har personligt bedt præsident Putin om ikke at skyde ind i Kyiv og forskellige byer i en uge, siger Trump ifølge nyhedsbureauet og tilføjer:

– Det er han gået med til, og jeg må sige til jer, at det er meget venligt.

Det er uklart, hvornår en eventuel pause i angreb på Ukraines hovedstad skulle gælde fra.

I et opslag på X skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at han regner med, at aftalen bliver en realitet.

– Vi værdsætter vores partneres indsats for at hjælpe os med at beskytte liv. Tak, præsident Trump, skriver Zelenskyj.

Pausen er endnu ikke blevet bekræftet fra russisk side.

Ifølge den ukrainske statslige vejrtjeneste går landet de kommende dage en særlig kold tid i møde med temperaturer ned mod minus 30 grader i dele af landet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Særligt Ukraines hovedstad har den seneste tid været udsat for flere russiske angreb, som har påvirket elnettet.

De seneste to russiske angreb på Kyiv efterlod ifølge Reuters omkring en million mennesker uden elektricitet og cirka 6000 lejlighedsbygninger uden varme.

På trods af flere ugers reparationer mangler flere bygninger stadig varme.

Ifølge Ukraines energiminister, Denys Sjmyhal, var omkring 700 bygninger stadig uden varme onsdag.

Det skrev han i et opslag på Telegram ifølge Reuters.

Som følge af manglen på elektricitet er der etableret hold af teknikere, der hurtigt skal genetablere strømmen. Regeringen siger, at der er 68 reparationshold rundt om i byen.

Der er desuden oprettet over 1400 krisestationer, hvor borgere kan få strøm og få opladet deres mobiltelefoner.

Socialdemokratiet er det største parti i Danmark.

Altså hvis det står til eleverne fra 8.-10.-klasse, som har deltaget i skolevalget 2026.

Socialdemokratiet får 23,03 procent af stemmerne.

Det står fast efter torsdagens valgaften, som blev sendt via Folketingets hjemmeside, Youtube og Twitch.

Cirka 70.000 elever fra 95 ud af landets 98 kommuner har deltaget i årets skolevalg.

Ved det seneste skolevalg i 2024 blev Liberal Alliance det største parti foran Socialdemokratiet. Denne gang endte Liberal Alliance som næststørst med 16,37 procent af stemmerne. I 2024 fik Liberal Alliance 30,15 procent af stemmerne.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) er meget glad for resultatet.

– Åh, hvor har jeg dog mange gange hørt på, at unge ikke gider Socialdemokratiet. Fantastisk at se, at vi er klart største parti, når skoleeleverne stemmer, skriver han på X.

I en skriftlig kommentar tilføjer formand i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Katrine Evelyn Jensen:

– Den her sejr betyder, at ungdommen er socialdemokratisk. Der er mange, der siger, at Socialdemokratiet ingen unge vælgere har. Det har vi bevist, ikke er sandt, og det er jeg virkelig glad for.

Mens der var tilbagegang for Liberal Alliance, så var der fremgang for Socialdemokratiet, som blev størst i alle fem regioner. Ved det seneste skolevalg for to år siden fik Socialdemokratiet 15,99 procent af stemmerne.

Skolevalget finder sted i et år, hvor der også skal være folketingsvalg. Det skal senest finde sted 31. oktober.

Torsdagens valgresultat kan partierne selvsagt ikke bruge til noget, i og med at eleverne ved skolevalget ikke er gamle nok til at stemme ved et folketingsvalg.

Mens Socialdemokratiet blev størst samlet set og derfor også størst blandt de tre regeringspartier, så kunne Venstre trods alt glæde sig over en mikroskopisk fremgang.

Venstre fik 9,83 procent af stemmerne i år mod 9,81 procent i 2024. Det var nok til at blive tredjestørst igen.

Det tredje regeringsparti Moderaterne, som er med ved et skolevalg for blot anden gang, endte på 3,48 procent af stemmerne. I 2024 fik Moderaterne 4,69 af stemmerne.

Skolevalget finder sted hvert andet år. Undervisningsforløbet, som det egentlig er, strækker sig over tre uger på de cirka 700 skoler, som er med.

Der var sidste år stor debat om skolevalget 2026, efter at Folketingets Præsidium, altså Folketingets ledelse, meddelte, at mærkesagen “Anerkend Palæstina som selvstændig stat” ikke måtte være et tema ved årets skolevalg.

Folketingets formand, Søren Gade (V), begrundede det med, at emnet “kan nå at sætte brand i en klasse på de 20 minutter”.

Meldingen blev mødt med heftig kritik. Både fra andre partier og eksempelvis Danske Skoleelever.

Søren Gade understregede, at han ikke vil blande sig i, hvad man gør på den enkelte skole i forhold til skolevalget.

Blandt de mest populære mærkesager i forbindelse med årets skolevalg var emner som “Gør skoledagen kortere”, “Fjern brugerbetaling på offentlig transport” og “Indfør gratis tandlæge”.

Skolevalget er blevet afholdt hvert andet år siden 2015. Indtil coronavirus ramte det meste af verden, fandt skolevalg et sted i ulige år.

Men coronakrisen betød, at skolevalget i 2021 blev rykket til oktober det år, og derfor er skolevalget derefter rykket til lige år fra 2024.

Bestyrelsen for Københavns Professionshøjskole har torsdag givet endegyldigt grønt lys til at bevare læreruddannelsen på Frederiksberg.

Det skriver professionshøjskolen i en pressemeddelelse.

Beslutningen følger efter, at regeringen i december gav en varig bevilling til den lukningstruede uddannelse på Campus Nyelandsvej.

– Det er en god løsning for både de studerende, medarbejderne og for læreruddannelsen i hovedstaden. Vi har en særlig forpligtelse til at uddanne dygtige og engagerede lærere til folkeskolerne i hovedstadsregionen og høje ambitioner på læreruddannelsens vegne, siger bestyrelsesformand Jesper Fisker i pressemeddelelsen.

Meldingen om, at uddannelsen stod til at blive lagt sammen med uddannelsen på Vesterbro, førte i efteråret til store protester fra de studerende.

Københavns Professionshøjskole skriver, at Københavns Professionshøjskoles bevilling bliver forhøjet med fem millioner kroner i 2026 og med 10 millioner om året fra 2027.

De ekstra penge skal bruges til at dække driftsudgifterne med at drive skolen, lyder det i pressemeddelelsen.

Uddannelsen på Frederiksberg stod i efteråret over for at skulle lukke og lægges sammen med læreruddannelsen på Campus Carlsberg på Vesterbro.

Beslutningen om sammenlægningen blev truffet på baggrund af faldende ansøgertal for skolen på Frederiksberg.

Meldingen om, at uddannelsen skulle lukke, medførte store protester fra de studerende.

De studerende blokerede i starten af december skolens indgang med, hvad de selv kaldte en besættelse af uddannelsesstedet.

Københavns Professionshøjskole skriver i pressemeddelelsen, at man fra ledelsens side har noteret sig de studerendes engagement.

Demokrater i det amerikanske senat har torsdag delvist blokeret for en budgetpakke, som er nødvendig for den amerikanske præsident, Donald Trump, hvis han vil undgå en nedlukning af regeringsapparatet.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder The New York Times og CNN.

Afvisningen af budgetpakken kommer, efter to borgere er blevet skudt og dræbt af føderale betjente under immigrationsindsatser i Minneapolis i delstaten Minnesota.

Budgetpakken inkluderer finansiering af blandt andet ministeriet for indenrigssikkerhed (Department of Homeland Security) samt flere regeringsinstanser og sundhedsprogrammer.

Demokraterne kræver ifølge The New York Times, at den del af pakken, der omhandler indenrigssikkerhed, bliver adskilt fra resten af pakken og sat på pause.

Trods afstemningen fortsætter demokraterne forhandlingerne med Trump om en aftale og en strammere kontrol med immigrationsbetjente, lyder det.

Portugal har bestilt, hvad der står til at blive det første europæiske skib til transport af droner.

Det skriver mediet Euronews.

Skibet bærer navnet “D. João II” og bliver bygget af det hollandske firma Damen i den rumænske by Galati til en pris på 132 millioner euro, svarende til knap en milliard danske kroner.

EU betaler størstedelen af udgifterne til skibet, skriver mediet.

Andre unavngivne lande skal også have udtrykt interesse for skibet hos firmaet, der vandt udbuddet.

Det kan blandt andet skyldes prisen, skriver Euronews og sammenligner med priserne på amerikanske hangarskibe fra Gerald R. Ford-klassen, der kan løbe op i omkring 13 milliarder dollar – 81 milliarder danske kroner.

På samme måde har skibe fra den britiske Queen Elizabeth-klasse et prismærke på mere end en milliard dollar.

Tre andre landes flåder er i gang med at bygge lignende skibe, men uden at de er dedikeret til dronetransport. Det gælder lande som Kina, Iran og Tyrkiet, ifølge Euronews.

“D. João II” er designet til at kunne nå en hastighed på 15 knob og fragte et mandskab på 48 personer.

I akutte situationer kan skibet rumme yderligere 100 til 200 personer.

Droner kan lande og lette fra det 94 meter lange dæk, og så har det en hangar, hvor man kan samle og vedligeholde dronerne.

Bagerst på skibet kan undervandsdroner sendes afsted fra en specialbygget rampe, skriver Euronews.

Luft- og overfladedroner vil blive brugt til miljøovervågning, maritim overvågning og indsamling af oceanografiske data.

Undervandsdronerne vil udføre inspektioner og kortlægninger af havbunden.

Det er endnu uvist, hvornår skibet ventes færdigt.

Bestillingen af skibet til transport af droner kommer i en tid, hvor Ruslands aktivitet i Atlanterhavet er steget.

Mellem 2022 og 2024 fulgte flåden 143 russiske skibe langs den portugisiske kyst.

Sidste år blev mindst otte fartøjer opdaget i farvande under portugisisk jurisdiktion, herunder ubåde udstyret med langtrækkende missiler og spionskibe, der er i stand til at ødelægge undervandskabler, skriver Euronews.

Det danske kongepar lagde torsdag vejen forbi Østeuropas første NBA-basketballskole, der ligger i den litauiske hovedstad, Vilnius.

Her fik dronning Mary en basketball i hånden og scorede i første skud foran eleverne, der var mødt op for at møde kongeparret.

Skolen tilbyder NBA-inspirerede træningsforløb, camps og turneringer for unge i alderen 6 til 18 år og har til formål både at udvikle talent og fremme glæden ved sporten.

Litauen er en stormagt i international basket og rangerer som nummer 9 i verden. Danmark er placeret som nummer 59 i verden.

Basketballskolen åbnede i 2022 og er den første af sin slags i Østeuropa.

Danske flag får lov til at blive foran den amerikanske ambassade i Danmark.

Det skriver ambassaden i et opslag på Facebook.

– Vi har kun den dybeste respekt for danske veteraner og de ofre, danske soldater har bragt for vores fælles sikkerhed. Der var ingen ond vilje bag fjernelsen af flagene, lyder det i opslaget.

Onsdag kom det frem, at ambassaden havde fjernet 44 danske flag, der blev sat til minde om afdøde danske soldater.

Sagen tog sin begyndelse, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, sagde, at Nato-soldater i Afghanistan “holdt sig lidt tilbage, lidt væk fra frontlinjen”.

Det blev taget ilde op af danske veteraner, som mindede om, at 44 danske soldater døde under udsendelse.

Derfor blev de 44 flag tirsdag sat op i blomsterkummer foran ambassaden.

De var til minde om de 44 danske soldater, der faldt i Afghanistan under den næsten 20 år lange militære indsats.

Men ambassaden fjernede flagene.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) reagerede tidligere torsdag på, at ambassaden havde fjernet flagene.

Til DR kaldte han det både trist og ulykkeligt, at ambassaden havde fjernet flagene til minde om de afdøde danske soldater.

Organisationen Danmarks Veteraner har oven på de amerikanske udtalelser indkaldt til en demonstration lørdag for at protestere mod præsidentens holdning.

Det vil blive en “stille manifestationsmarch”, fortæller landsformand for Danmarks Veteraner og Veteranstøtten Carsten Rasmussen torsdag aften.

Han har selv været udsendt til Afghanistan i 2007 og 2008 og kalder præsidentens udtalelser for forhånende.

– Han gik over stregen med de udtalelser, siger landsformanden.

Carsten Rasmussen understreger, at manifestationen ikke er rettet mod det brede USA.

– Mange af os har amerikanske venner, fra da vi var udstationeret. Vi oplever en bred og uopfordret støtte, så manifestationen er rettet mod Trump, siger han.

Støtten fra herboende amerikanere kommer også til udtryk, når der lørdag samtidig med Danmarks Veteraners manifestation afholdes en amerikansk sympatidemonstration.

Den amerikanske ambassade har tidligere forklaret de fjernede flag med, at de danske myndigheder normalt bliver underrettet om planlagte demonstrationer og giver ambassaden besked.

Hvis det havde været tilfældet, ville ledelsen have instrueret vagterne i at lade flagene stå, skrev ambassaden i et svar onsdag.

15 afdøde palæstinensere er torsdag blevet hentet tilbage til Gaza.

Det oplyser Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC), som har faciliteret overleveringen, i en pressemeddelelse.

Det sker, efter at det israelske militær mandag offentliggjorde, at de havde hentet liget af det sidste gidsel – den afdøde politibetjent Ran Gvili – tilbage til Israel fra Gaza.

Ifølge ICRC markerer overleveringen af de 15 afdøde palæstinensere afslutningen på en månedslang operation, hvor ICRC har hjulpet med tilbagelevering af både gidsler fra Gaza og palæstinensere, der har siddet fanget i Israel.

Siden oktober 2023 har ICRC hjulpet med returneringen af 195 gidsler, herunder 35 afdøde. Organisationen har også faciliteret tilbagelevering af 3472 fanger og hjulpet med at få 360 afdøde palæstinensere tilbage til Gaza.

Direktøren for al-Shifa-hospitalet i Gaza By, Mohammed Abu Salmiya, bekræfter over for nyhedsbureauet AFP onsdagens overlevering.

En unavngiven israelsk kilde siger til dpa, at sammen med returneringen af Ran Gvili er kravene for at kunne starte næste fase af fredsplanen for Gaza nu blevet opfyldt.

– Det er afgørende, at våbenhvileaftalen holder ud over denne fase, at humanitær hjælp tillades og bliver faciliteret ind i Gaza, og at folkeretten overholdes, så befolkningen kan begynde at genopbygge deres liv med værdighed, siger Julien Lerisson, leder af ICRC-delegationen i Israel og de besatte områder, i pressemeddelelsen.

Han tilføjer desuden, at en genåbning af Rafah-grænseovergangen spiller en vigtig rolle for at kunne få det specialudstyr ind i Gaza, der skal til for at genopbygge infrastruktur i området samt finde og identificere ligrester.