Seneste nyheder

Den militante gruppe PKK siger, at den søndag vil flytte alle sine styrker fra Tyrkiet til det nordlige Irak.

Det siger PKK i en udtalelse, som ifølge AFP er blevet læst højt ved en ceremoni i Qandil-bjergene i det nordlige Irak.

– Vi implementerer tilbagetrækningen af alle vores styrker i Tyrkiet, lyder det i udtalelsen ifølge en journalist fra AFP, som er til stede ved ceremonien.

PKK har desuden offentliggjort et billede af 25 militante, herunder 8 kvinder, som allerede er rejst til det nordlige Irak fra Tyrkiet, skriver AFP.

PKK besluttede i maj officielt at opløse sig selv og stoppe den væbnede kamp mod Tyrkiet, efter at gruppens fængslede leder, Abdullah Öcalan, havde opfordret til netop det.

Siden har gruppen taget de første skridt mod afvæbning. I juli brændte 30 kurdiske militante således deres våben under en ceremoni i det nordlige Irak.

Det blev anset som et symbolsk skridt på vejen mod afvæbning.

PKK kræver også i udtalelsen søndag, at Tyrkiet gennemfører juridiske skridt for at beskytte fredsprocessen og lade militante fra PKK deltage i det politiske liv på demokratisk vis.

AFP har tidligere skrevet, at der er blevet nedsat en parlamentarisk kommission i Tyrkiet, som skal forberede de juridiske rammer for fredsprocessen.

Både den tyrkiske regering, EU og USA anser PKK for at være en terrororganisation.

Den kurdiske gruppe har sagt, at den ønsker at følge et demokratisk spor for at forsvare det kurdiske mindretals rettigheder.

Kurdere udgør omkring 20 procent af Tyrkiets 86 millioner indbyggere.

PKK blev grundlagt af Öcalan i 1978 i det sydøstlige Tyrkiet. Den blev dannet på en ideologi baseret på marxistiske og leninistiske idéer.

I 1984 greb PKK til våben. Dermed begyndte en række angreb mod den tyrkiske stat. Gruppens oprør havde til formål at skabe en uafhængig kurdisk stat.

Senere blev målet ændret til at ønske bedre rettigheder til kurdere og mere selvstændighed i det sydøstlige Tyrkiet.

PKK opererede fra Syrien frem til 1998, hvor Öcalan blev tvunget på flugt på grund af øget tyrkisk pres. Han blev fanget af tyrkiske specialstyrker flere måneder senere i Kenya og blev idømt dødsstraf af en tyrkisk domstol.

Straffen blev i 2002 ændret til livstid, da Tyrkiet afskaffede dødsstraf. Han er stadig fængslet på en ø nær Istanbul.

Siden PKK begyndte sit oprør mod den tyrkiske stat for over 40 år siden, er over 40.000 mennesker blevet dræbt.

Lederne af Thailand, Cambodja og Malaysia samt USA’s præsident, Donald Trump, har søndag morgen dansk tid underskrevet en aftale om våbenhvile i Thailand og Cambodja.

Det viser en live tv-optagelse fra Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur, hvor et topmøde i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Lande (Asean) finder sted.

Det var Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, og Cambodjas premierminister, Hun Manet, der underskrev aftalen.

Også Malaysias premierminister, Anwar Ibrahim, skrev under. Malaysia har i øjeblikket formandskabet for Asean.

Aftalen vil føre til løsladelse af 18 cambodjanske krigsfanger af humanitære årsager. Det fremgår ifølge nyhedsbureauet AFP af en pressemeddelelse fra Cambodjas udenrigsministerium.

Under en ceremoni, der blev afholdt, i anledning af at våbenhvileaftalen blev underskrevet, takker lederne af både Thailand, Cambodja og Malaysia Trump for hans indsats for, at våbenhvileaftalen blev indgået.

Ifølge Reuters har Trump på mødet desuden underskrevet en gensidig handelsaftale med Cambodja og en aftale om kritiske mineraler med Thailand.

USA’s særlige udsending på handelsområdet, Jamieson Greer, siger desuden, at USA har indgået en aftale om gensidig handel med Malaysia.

– Vi har udarbejdet en afgørende og omfattende aftale om gensidig handel, siger han ifølge Reuters på Asean-topmødet og tilføjer, at Malaysia vil ændre toldsatser og ikke-toldmæssige barrierer imellem de to lande.

Det fremgår ikke, hvad hverken handelsaftalen eller mineralaftalerne går ud på.

Thailand og Cambodja har i over 100 år kæmpet om suverænitet over den 817 kilometer lange grænse. I juli kogte spændingerne over med en fem dage lang militær konflikt.

To dage inde i konflikten rakte Trump ud til Thailands fungerende premierminister og var ifølge folk tæt på processen stærkt medvirkende til, at Thailand kom til forhandlingsbordet.

Trump afviste at indgå aftaler om told med de to lande, indtil konflikten sluttede.

Aftalen bygger på netop den våbenhvile, der blev indgået i juli.

Trump rejser mandag videre til Japan, der er næste stop på rundturen rundt i Asien.

Den colombianske oprørsgruppe Estado Mayor Central (EMC), som består af tidligere Farc-soldater, advarer USA om, at den vil kæmpe imod enhver krænkelse af Colombias suverænitet.

Det skriver gruppen i en sms, som er blevet delt med en række journalister, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det sker, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har truet med at iværksætte landoperationer for at bekæmpe ulovlig narkohandel i regionen.

– Vi er vant til at kæmpe og bekæmpe hvem som helst, når det er nødvendigt. Vi har altid været urokkelige modstandere af det amerikanske imperium, lyder det i beskeden.

– Vi vil ikke tillade militære interventioner og krænkelser af Colombias suverænitet.

USA har den seneste tid skruet op for sin militære tilstedeværelse i Latinamerika og har desuden udført mindst ti luftangreb mod skibe i Caribien og Stillehavet.

Ifølge AFP har mindst 43 personer – som USA hævder, var involveret i narkohandel – mistet livet i angrebene.

Colombia er verdens største producent af kokain, og oprørerne fra EMC kontrollerer produktionen i flere regioner – heriblandt Catatumbo, som ligger ved landets grænse til Venezuela.

Oprørerne fra EMC har tidligere tilhørt guerillabevægelsen Farc. Farc indgik i 2016 en fredsaftale med regeringen, og året efter lagde de militante våbnene fra sig. Det var dog ikke alle, der var glade for aftalen, og nogle dele af Farc løsrev sig og har siden genoprustet.

I spidsen for EMC står Ivan Mordisco. Han betragtes som landets mest eftersøgte kriminelle. Colombias præsident, Gustavo Petro, har sammenlignet ham med den berygtede narkosmugler Pablo Escobar.

Trump har kaldt Petro for en narkohandelsleder og har indført økonomiske sanktioner mod ham.

Trump har også opfordret den colombianske præsident til at “lukke” landets kokamarker og sagt, at USA ellers vil lukke dem for ham.

Fra Petro lød det torsdag, at enhver landoperation fra USA vil være en invasion og en krænkelse af Colombias nationale suverænitet.

Også Venezuela har natten til søndag udtalt sig om det, landet betragter som en amerikansk trussel.

Ifølge AFP sagde landets forsvarsminister, Vladimir Padrino, her, at Venezuela udfører militære øvelser for at beskytte dets kyst mod mulige “hemmelige operationer”.

USA’s præsident, Donald Trump, er natten til søndag dansk tid landet i Malaysia, hvor han skal påbegynde den første del af sin Asien-tur, der også vil byde på et møde med Kinas præsident, Xi Jinping.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Først skal Trump deltage i et topmøde i Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Lande (Asean).

Ved mødet skal han underskrive en handelsaftale med Malaysia, og så skal han være til stede, når Thailand og Cambodja underskriver en fredsaftale, som Trump har været involveret i.

Præsidenten skrev tidligere natten til søndag på sit eget sociale medie, Truth Social, at fredsaftalen vil blive underskrevet, så snart han ankommer.

Trump droppede Asean-topmødet flere gange under sin første præsidentperiode fra 2017 til 2021.

Tidligt søndag morgen lyder det ifølge Reuters fra Det Hvide Hus, at Trump skal mødes med Brasiliens præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, søndag.

Tirsdag skal Trump mødes med den nye japanske premierminister, den konservative Sanae Takaichi, der er landets første kvinde på posten. Hun blev tidligere på ugen indsat i embedet.

Det er i Sydkorea, at Trump skal mødes med Xi Jinping. Her vil han også mødes med Sydkoreas præsident, Lee Jae Myung.

Trump sagde tidligere på ugen, at han og Xi skal diskutere både handel og Taiwan.

Om bord på Air Force One sagde Trump lørdag, at han er overbevist om, at han og Xi vil nå frem til en “omfattende aftale”.

Forud for mødet er der hverken fra kinesisk eller amerikansk side forventninger om, at man vil vende tilbage til de betingelser for handel, der var gældende, inden Trump forhøjede toldsatserne på kinesiske varer.

Det fik Kina til også at lægge straftold på varer fra USA og begrænsninger på eksport af mange af de mineraler, der er vigtige i fremstillingen af en række teknologiske produkter.

Trumps rundrejse varer knap en uge og bliver hans første besøg i asien, siden han tiltrådte præsidentembedet igen i januar. Det bliver samtidig den hidtil længste udlandsrejse, som han har foretaget i sin anden embedsperiode.

Asiens yngste nation, Østtimor, er blevet det 11. medlemsland af Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Lande (Asean).

Det har Malaysias premierminister, Anwar Ibrahim, meddelt søndag lokal tid i hovedstaden Kuala Lumpur, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er aktuelt Malaysia, der har formandskabet for Asean.

Ifølge premierministeren er det, som kan kalder Asean-familien, blevet fuldendt med optagelsen af Østtimor.

Det “bekræfter vores fælles skæbne og dybe følelse af regionalt fællesskab”, siger han.

Østtimor er også kendt under landets portugisiske navn, Timor-Leste. Det blev i 2002 selvstændigt fra Indonesien efter 24 år.

Det ansøgte første gang om medlemskab i 2011, men det har altså taget 14 år, før ansøgningen blev godkendt. I 2022 fik Østtimor observatørstatus i Asean.

Landet har 1,4 millioner indbyggere og er blandt Asiens fattigste. Blandt udfordringerne er udtalt økonomisk ulighed mellem indbyggerne, høj arbejdsløshed og underernæring.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters får landet med optagelsen af Asean realiseret en vision, som landets nuværende præsident, José Ramos-Horta, satte ord på for næsten et halvt århundrede siden, da landet stadig var under portugisisk styre.

Den 75-årige Ramos-Horta, som i 1996 vandt Nobels fredspris, luftede i 1970’erne idéen om, at landet skulle blive del af Asean. Ifølge ham ville det sikre landets fremtid via det, han kaldte regional integration.

Forhåbningen i Østtimor er, at medlemskabet kan give landets økonomi et positivt skub. Med to milliarder dollar – 12,9 milliarder kroner – udgør det kun en lille del af Aseans samlede bruttonationalprodukt på 3800 milliarder dollar.

Flere medier beskriver dog optagelsen som en primært symbolsk sejr.

Xanana Gusmão, som er Østtimors premierminister, kalder søndag optagelsen for et historisk øjeblik.

– For Timor-Lestes befolkning er det her ikke kun en drøm, som bliver opfyldt, men en kraftfuld bekræftelse af vores rejse, siger han i en tale.

Østtimor blev styret af Portugal i tre århundreder, indtil Portugal pludselig trak sig ud i 1975, hvilket banede vejen for en til tider blodig besættelse fra det store naboland Indonesien.

Asean blev grundlagt i 1967 med fem medlemmer og er gennem årene gradvist blevet udvidet. Inden optagelsen af Østtimor var Cambodja det nyeste medlem. Det blev optaget i 1999.

Madtilskud under et af USA’s største bistandsprogrammer vil ikke blive udbetalt i næste måned under den igangværende nedlukning af landets føderale regering.

Det oplyser USA’s landbrugsministerium (USDA) natten til søndag dansk tid, skriver Reuters.

– Faktum er, at brønden er tørret ud, lyder det i en udtalelse på USDA’s hjemmeside.

– På nuværende tidspunkt vil der ikke blive udbetalt nogen ydelser den 1. november.

Nedlukningen af USA’s føderale regering går søndag ind i sit 26. døgn.

Ifølge USDA er over 42 millioner mennesker afhængige af det månedlige tilskud til fødevarer. I nogle delstater, som for eksempel New Mexico, er op mod 21 procent af indbyggerne afhængige af tilskuddet.

USDA’s meddelelse kommer, efter at over 200 demokrater i Repræsentanternes Hus fredag opfordrede agenturet til trække på sine nødreserver for på den måde at finansiere fødevareydelserne i november.

Ifølge et notat, som Reuters har set, har ministeriet dog angivet, at det ikke vil benytte sig af nødreserverne.

Guvernører i delstaterne Louisiana og Virginia har i denne uge erklæret, at de går i kriseberedskab, så de kan stille midler til rådighed til madtilskud, når de føderale tilskud ikke udbetales i november.

Demokraterne og Republikanerne beskylder begge hinanden for at være skyld i nedlukningen, der er gået ind i sin fjerde uge.

Statsapparatet er lukket ned, fordi Demokraterne og Republikanerne ikke kunne nå til enighed om en ny finanslov, før finansåret udløb 1. oktober.

Det betyder, at hundredtusindvis af føderalt ansatte er sendt hjem uden løn. Udbetalingen af sociale ydelser og studiestøtte fortsætter, men ansøgningerne kan blive forsinket.

Det hænder med jævne mellemrum, at det føderale statsapparat i USA lukker ned. Den længste nedlukning strakte sig over 35 dage fra december 2018 til januar 2019 under Trumps første præsidentperiode.

Tre personer meldes dræbt i et russisk luftangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv, natten til søndag.

Det skriver byens borgmester, Vitalij Klytjko, på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge borgmesteren er 27 personer desuden blevet såret i angrebet, herunder 6 børn.

Vitalij Klytjko meldte tidligere på natten, at to højhuse med lejligheder var blevet beskadiget i angrebet.

Borgmesteren beskriver ikke, hvorvidt der er tale om et direkte angreb mod bygningerne, eller om de er blevet beskadiget af eksempelvis vragrester fra droner eller andet.

Det fulde omfang af skader fra angrebet er fortsat uklart. Både i Kyiv og den omkringliggende region lød der i omkring en time til halvanden luftalarmer, der advarer om luftangreb.

Luftalarmerne stoppede klokken 02.30 dansk tid, skriver Reuters.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret Ukraines meldinger om angreb.

Sergej Sobjanin, som er borgmester i Ruslands hovedstad, Moskva, skrev natten til søndag på beskedtjenesten Telegram, at russiske luftforsvarssystemer havde nedskudt en drone, som havde kurs mod Moskva.

Senere på natten har Ruslands forsvarsministerium ifølge Reuters meddelt, at i alt mindst 82 ukrainske droner er blevet skudt ned af det russiske luftforsvar.

Det har Ukraine ikke umiddelbart kommenteret. Der er ingen meldinger om skader i Rusland.

Også tidligt lørdag morgen meldte myndighederne i Kyiv om angreb fra Rusland. Her lød det, at mindst otte personer var blevet såret efter angreb udført med missiler og droner.

Både Ukraine og Rusland har afvist, at deres angreb er rettet mod civile. Tusindvis af personer er dog blevet dræbt i krigen, som blev indledt med Ruslands invasion i februar 2022. Langt de fleste dræbte har været ukrainere.

To personer er blevet dræbt, og en tredje er såret efter to israelske angreb i det sydlige Libanon lørdag.

Det melder Libanons sundhedsministerium.

I en udtalelse skriver ministeriet, at en af personerne er død grundet et “fjendtligt israelsk angreb på en bil i Haruf i Nabatiyeh-distriktet”.

Senere beskriver ministeriet endnu et israelsk angreb i Qlaileh, der ligger i Tyre-distriktet, hvor en person er blevet dræbt.

Israels militær, IDF, oplyser samtidig, at det har dræbt en person ved navn Zayn al-Abidin Hussein Fatouni. Personen er ifølge IDF en højtrangeret militærperson i en enhed, der hører under den militante bevægelse Hizbollah.

Ifølge udtalelsen fra IDF var Fatouni involveret i bestræbelser på at genetablere det, som militæret betegner som Hizbollahs terrorinfrastruktur i det sydlige Libanon.

Hizbollah og Israel indgik i november sidste år en våbenhvile. Der har dog siden fortsat været angreb fra begge sider.

Efter indledningen af krigen i Gaza i oktober 2023 begyndte Hizbollah at sende raketter mod Israel i solidaritet med Hamas-bevægelsen i Gaza.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah-bevægelsen går årtier tilbage.

Hizbollah opstod af shiamilitser, der blev dannet for at bekæmpe Israel, efter at israelske styrker havde invaderet det sydlige Libanon i 1982.

Bevægelsen henter en stor del af sin støtte fra Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen.

IDF har intensiveret sine angreb i Libanon den seneste uge og dræbte også to personer i to angreb på køretøjer fredag.

Som del af våbenhvileaftalen sidste år skulle Hizbollah trække sig nord for Litani-floden, der ligger omkring 30 kilometer fra den israelske grænse.

Israels soldater skulle til gengæld trække sig fra det sydlige Libanon. Den israelske hær har dog beholdt soldater fem steder, som militæret anser for strategisk vigtige.

AFP

To personer er blevet dræbt, og en tredje er såret efter to israelske angreb i det sydlige Libanon lørdag.

Det melder Libanons sundhedsministerium.

I en udtalelse skriver ministeriet, at en af personerne er død grundet et “fjendtligt israelsk angreb på en bil i Haruf i Nabatiyeh-distriktet”.

Senere beskriver ministeriet endnu et israelsk angreb i Qlaileh, der ligger i Tyre-distriktet, hvor en person er blevet dræbt.

Israels militær, IDF, oplyser samtidig, at det har dræbt en person ved navn Zayn al-Abidin Hussein Fatouni. Personen er ifølge IDF en højtrangeret militærperson i en enhed, der hører under den militante bevægelse Hizbollah.

Ifølge udtalelsen fra IDF var Fatouni involveret i bestræbelser på at genetablere det, som militæret betegner som Hizbollahs terrorinfrastruktur i det sydlige Libanon.

Hizbollah og Israel indgik i november sidste år en våbenhvile. Der har dog siden fortsat været angreb fra begge sider.

Efter indledningen af krigen i Gaza i oktober 2023 begyndte Hizbollah at sende raketter mod Israel i solidaritet med Hamas-bevægelsen i Gaza.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah-bevægelsen går årtier tilbage.

Hizbollah opstod af shiamilitser, der blev dannet for at bekæmpe Israel, efter at israelske styrker havde invaderet det sydlige Libanon i 1982.

Bevægelsen henter en stor del af sin støtte fra Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen.

IDF har intensiveret sine angreb i Libanon den seneste uge og dræbte også to personer i to angreb på køretøjer fredag.

Som del af våbenhvileaftalen sidste år skulle Hizbollah trække sig nord for Litani-floden, der ligger omkring 30 kilometer fra den israelske grænse.

Israels soldater skulle til gengæld trække sig fra det sydlige Libanon. Den israelske hær har dog beholdt soldater fem steder, som militæret anser for strategisk vigtige.

AFP

To personer er blevet dræbt, og en tredje er såret efter to israelske angreb i det sydlige Libanon lørdag.

Det melder Libanons sundhedsministerium.

I en udtalelse skriver ministeriet, at en af personerne er død grundet et “fjendtligt israelsk angreb på en bil i Haruf i Nabatiyeh-distriktet”.

Senere beskriver ministeriet endnu et israelsk angreb i Qlaileh, der ligger i Tyre-distriktet, hvor en person er blevet dræbt.

Israels militær, IDF, oplyser samtidig, at det har dræbt en person ved navn Zayn al-Abidin Hussein Fatouni. Personen er ifølge IDF en højtrangeret militærperson i en enhed, der hører under den militante bevægelse Hizbollah.

Ifølge udtalelsen fra IDF var Fatouni involveret i bestræbelser på at genetablere det, som militæret betegner som Hizbollahs terrorinfrastruktur i det sydlige Libanon.

Hizbollah og Israel indgik i november sidste år en våbenhvile. Der har dog siden fortsat været angreb fra begge sider.

Efter indledningen af krigen i Gaza i oktober 2023 begyndte Hizbollah at sende raketter mod Israel i solidaritet med Hamas-bevægelsen i Gaza.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah-bevægelsen går årtier tilbage.

Hizbollah opstod af shiamilitser, der blev dannet for at bekæmpe Israel, efter at israelske styrker havde invaderet det sydlige Libanon i 1982.

Bevægelsen henter en stor del af sin støtte fra Iran, som også spillede en rolle i grundlæggelsen.

IDF har intensiveret sine angreb i Libanon den seneste uge og dræbte også to personer i to angreb på køretøjer fredag.

Som del af våbenhvileaftalen sidste år skulle Hizbollah trække sig nord for Litani-floden, der ligger omkring 30 kilometer fra den israelske grænse.

Israels soldater skulle til gengæld trække sig fra det sydlige Libanon. Den israelske hær har dog beholdt soldater fem steder, som militæret anser for strategisk vigtige.

AFP

To personer er blevet dræbt, og en tredje er såret efter to israelske angreb i det sydlige Libanon lørdag.

Det melder Libanons sundhedsministerium.

I en udtalelse skriver ministeriet, at en af personerne er død grundet et “fjendtligt israelsk angreb på en bil i Haruf i Nabatiyeh-distriktet”.

Senere beskriver ministeriet endnu et israelsk angreb i Qlaileh, der ligger i Tyre-distriktet, hvor en person er blevet dræbt.

Israels militær, IDF, oplyser samtidig, at det har dræbt en person ved navn Zayn al-Abidin Hussein Fatouni. Personen er ifølge IDF en højtrangeret militærperson i en enhed, der hører under den militante bevægelse Hizbollah.

Ifølge udtalelsen fra IDF var Fatouni involveret i bestræbelser på at genetablere det, som militæret betegner som Hizbollahs terrorinfrastruktur i det sydlige Libanon.

Hizbollah og Israel indgik i november sidste år en våbenhvile. Der har dog siden fortsat været angreb fra begge sider.

Efter indledningen af krigen i Gaza i oktober 2023 begyndte Hizbollah at sende raketter mod Israel i solidaritet med Hamas-bevægelsen i Gaza.

AFP

Organisationen Gaza Humanitarian Foundation (GHF), som har til opgave at uddele nødhjælp til palæstinensiske civile i Gaza, står klar til at genoptage leveringen under den gældende våbenhvile.

Det sagde organisationen lørdag til nyhedsbureauet AFP.

Fra marts til maj blokerede Israel for al nødhjælp til Gaza. GHF, som er en privat organisation, der har støtte fra USA og Israel, fik derefter til opgave at stå for en stor del af nødhjælpsuddelingen.

Både fra FN og flere organisationer fra det etablerede nødhjælpssystem har der lydt kritik af organisationens arbejde.

Ifølge FN’s menneskerettighedskontor er hundredvis af palæstinensere blevet dræbt af Israel ved de uddelingssteder, hvor GHF har udleveret nødhjælp.

GHF er blandt andet blevet kritiseret for at uddele nødhjælp for få steder i Gaza og for ikke at sørge for civiles sikkerhed i forbindelse med uddelingen.

GHF har arbejdet med fire forskellige distributionssteder i Gaza, hvor palæstinenserne kan komme og hente nødhjælpen. Det FN-system, som organisationen erstattede, havde 400 forskellige distributionssteder.

I juli opfordrede FN’s særlige rapportører til, at organisationen bliver opløst.

Chapin Fay, som er talsperson for GHF, siger til AFP, at organisationen har sat sit arbejde på pause under den første fase af den igangværende våbenhvile, mens de resterende gidsler i Gaza blev løsladt.

Nu afventer organisationen ordrer om at vende tilbage til arbejdet, lyder det.

– GHF har lastbiler læsset med nødhjælp klar til at genoptage leveringen af hjælp direkte til det palæstinensiske folk, herunder kvinder, børn og ældre, siger han.

– Vores mission vil udvikle sig til at møde behovene på stedet.

Det er to uger siden, at den militante gruppe Hamas og Israel skrev under på en aftale om våbenhvile og løsladelse af gidsler i Gaza og fanger i Israel.

USA’s præsident, Donald Trump, har lørdag i et opslag på Truth Social meddelt, at han hæver toldsatserne mod Canada med yderligere ti procent.

– Jeg hæver tolden for Canada med ti procent mere, end hvad de betaler nu, skriver han.

Det sker, efter at Trump tidligt fredag morgen dansk tid sagde, at alle USA’s forhandlinger om handel med Canada er blevet afbrudt.

Forhandlingerne blev afsluttet på grund af en reklame, som er blevet vist af den canadiske regering i provinsen Ontario. Her udtaler Ronald Reagan, der tidligere var republikansk præsident i USA, sig negativt om told.

Reagan siger i reklamen, at told forårsager toldkrige og økonomisk katastrofe. Den var ifølge nyhedsbureauet Reuters blevet vist i flere dage, før Trump fredag morgen reagerede på den første gang.

Doug Ford, der er premierminister i Ontario, sagde fredag – efter drøftelser med Canadas premierminister, Mark Carney – at provinsen mandag vil sætte reklamen på pause, så handelsforhandlingerne kan fortsætte.

Reklamen blev ifølge nyhedsbureauet Reuters sendt igen fredag i forbindelse med den første kamp i baseballligaen Major League Baseball.

– Deres reklame skulle fjernes omgående, men de lod den køre i går aftes under World Series, vel vidende om at det var svindel, skriver Trump i lørdagens opslag.

Han hæver toldsatserne på grund af det, han betegner som Canadas alvorlige forvanskning af fakta og fjendtlige handling.

Reklamen er en video med Ronald Reagans stemme. Hans voiceover består af sætninger, han har sagt, men som er sat sammen i en anden rækkefølge.

Udtalelserne kommer fra en tale, hvor Reagan talte om toldsatser, som hans administration pålagde Japan. I den canadiske reklame nævnes det ikke, at den tidligere præsident taler om Japan.

Ifølge Reuters delte Trump opslaget på Truth Social, mens han sad på præsidentflyet Air Force One med kurs mod Malaysia. Det er hans første stop på en tur til Asien, hvor særligt handelsudfordringer og -forhandlinger er på dagsordenen.

Hverken det amerikanske handelsministerium, Det Hvide Hus eller det canadiske premierministerkontor har umiddelbart reageret på Trumps udtalelse om den øgede told for Canada.

Det var både hårdtslående og rodet, da rapperen Tessa lørdag aften optrådte med sin hidtil største koncert i Royal Arena i København.

Sådan lyder det i BT’s anmeldelse af koncerten.

– Tessa var kommet for at vise, hvor skabet skal ståog strålede med et gennemført show, hvor det ene hårdtslående indslag afløste det andet, skriver BT.

Her får koncerten fem ud af seks stjerner.

Men Tessas optræden var også rørende, lyder det i anmeldelsen. Blandt andet da hun spillede sangen “Engletårer”, som handler om, hvordan Tessa som ung blev udsat for overgreb.

– Så at se hende – i selskab med Søs Fenger – hæve sig hulkende over sit publikum og sætte koncerten i en helt anden alvorstone – det gav kuldegysninger, skriver BT.

Søs Fenger var en af flere gæster, som Tessa fik besøg af under koncerten.

Ifølge Jyllands-Posten optrådte også rapgrupperne Suspekt og Specktors samt rapperen TopGunn.

– Men Tessa havde ikke brug for andre rappere. Ingen kunne matche hendes energi, og hun var faktisk bedst, når hun bare var Tessa, skriver Jyllands-Posten i sin anmeldelse.

Avisen giver koncerten fire ud af seks stjerner.

Ekstra Bladet kalder derimod Tessas optræden for “febrilsk og hovedløs”.

Her får koncerten kun to ud af seks stjerner.

– Tessa havde på forhånd proklameret, at det ville blive en “magtdemonstration”, men det mindede mere om en demonstration af, at entertaineren slet ikke har format til et arenashow, skriver Ekstra Bladet.

Videre lyder det, at rapperen hverken har hits, tricks eller kvalitet nok.

– Tessas røvrystende sjofelheder har mistet effekten, og man savner, at hun fylder tomheden ud med noget substans. Noget spændende. Bare noget.

Tessas borgerlige navn er Theresa Ann Fallesen. Hun debuterede i 2019 med sangen “Snakker for meget”.

137.606.333 kroner. Så meget blev der i alt samlet ind, da TV 2’s store velgørenhedsshow “Knæk cancer” lørdag aften kunne gøre status på “Knæk cancer”-ugen.

Det skriver TV2.dk.

“Knæk cancer”-ugen blev afsluttet med et livetransmitteret show, der blev afholdt i Royal Stage i Hillerød.

De mange penge, der er blevet indsamlet under indsamlingsugen, kommer i alt 593 cancer-relaterede projekter til gode. For eksempel sendes 7 millioner kroner direkte til Børnecancerfonden, mens der også er millionbeløb til en række forskningsprojekter.

En person er blevet skudt og dræbt i den svenske by Gävle lørdag aften.

Det oplyser Magnus Jansson Klarin, der er pressetalsperson for svensk politi, sent lørdag aften.

Personen døde på stedet, og en anden person er blevet bragt på hospitalet, lyder det. Han kommer ikke ind på personernes køn og alder.

Han kan ikke oplyse, om politiet har nogen anholdte.

– Det er ikke noget, jeg kan gå ind i lige nu. Der arbejdes intensivt på sagen, siger han.

Episoden fandt sted kort efter klokken 20.00 lørdag aften, hvor der blev affyret flere skud. Derefter gik en større politiindsats i gang i området i bydelen Brynäs.

Politiet betragter hændelsen som drab og drabsforsøg.

Tidligere på natten oplyste en pressetalsperson for svensk politi, at flere personer var kommet til skade i forbindelse med et skyderi i byen.

Politiet, der har afspærret et større område, eftersøger en eller flere gerningspersoner.

Politiet leder efter vidner til hændelsen.

– Vi har grund til at tro, at der er folk, som har gjort iagttagelser, siger Magnus Jansson Klarin.

Det er ikke mere end tre uger siden, at seks personer blev skudt i den centrale del af Gävle.

En 13-årig dreng blev anholdt tæt ved gerningsstedet.

Gävle ligger omkring 170 kilometer nord for den svenske hovedstad, Stockholm.

Lørdag aften var der desuden meldinger om, at en person var blevet skudt i Rinkeby i det nordvestlige Stockholm.

– Der er en person, der er såret af skud. Vi mistænker selvfølgelig, at der er tale om en forbrydelse, sagde en pressetalsmand for politiet i Stockholm.

Det er ikke umiddelbart klart, hvor alvorligt personen er såret.

TT

USA’s præsident, Donald Trump, siger lørdag, at han ikke vil planlægge et nyt møde med sin russiske modpart, Vladimir Putin, medmindre det er tydeligt, at Putin er klar til at indgå en aftale om at afslutte krigen i Ukraine.

Det siger Trump til journalister om bord på præsidentens fly, Air Force One.

– Jeg skal vide, at vi kommer til at lave en aftale. Jeg har ikke tænkt mig at spilde min tid, siger Trump.

– Jeg har altid haft et godt forhold til Vladimir Putin, men det her har været meget skuffende. Jeg troede, at det her ville have været på plads inden freden i Mellemøsten, tilføjer præsidenten.

Onsdag indførte USA sanktioner mod Ruslands to største olieselskaber.

Det skete med henvisning til, at Trumps samtaler med Putin om konflikten i Ukraine “ikke fører nogen vegne”.

Trump har i flere måneder undladt at indføre sanktioner mod Rusland. Han har hævdet, at det ville skade chancerne for at få en fredsaftale på plads.

Men hans tålmodighed slap tilsyneladende op, efter at planerne om et nyt topmøde med Putin i Budapest brød sammen.

Trump sagde dog onsdag, at han håber, sanktionerne mod Rosneft og Lukoil bliver kortvarige, og at “krigen vil blive afsluttet”.

Trump-administrationen har flere sanktioner klar, som kan ramme dele af russisk økonomi, hvis Putin fortsat ikke er klar til at forhandle om at stoppe krigen i Ukraine. Det siger to kilder til nyhedsbureauet Reuters.

Fra russisk side har Putin erkendt, at de nye amerikanske sanktioner er “alvorlige”. Alligevel fastholder han, at de ikke er tilstrækkelige til at påføre den russiske økonomi væsentlig skade.

Putin sagde dog også, at sanktionerne er en “uvenlig handling”, som “ikke styrker forholdet mellem Rusland og USA, der ellers lige var begyndt at komme sig”.

Den russiske præsident tilføjede, at han fortsat er åben for dialog med Trump.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kalder de amerikanske sanktioner “et stærkt og meget tiltrængt signal om, at aggression ikke vil forblive ubesvaret”.

Samtidig med, at USA for første gang under Trumps ledelse indførte sanktioner mod Rusland, vedtog EU også sin 19. sanktionspakke, der primært er rettet mod den russiske olie- og gassektor.

AFP

Taiwan bør ikke være bekymret over de kommende handelsforhandlinger mellem USA og Kina, siger den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio søndag.

– Jeg tror ikke, at man vil se en handelsaftale, hvor – hvis folk er bekymrede for det – at vi får en handelsaftale eller fordele på handelsområdet til gengæld for at vende Taiwan ryggen, siger Rubio.

– Det er der ingen, der overvejer, tilføjer han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Udtalelsen faldt til de journalister, der rejser med ham i flyet på vej til Asien.

Lørdag aften er Rubio og præsident Donald Trump landet i Qatars hovedstad, Doha. Her skal de blandt andet holde møder søndag om fredsplanerne for Gazastriben.

Trump har inviteret Qatars emir og landets premierminister til møde om bord i præsidentflyet, Air Force One.

Trump og Rubio er på vej til Malaysia, der er vært for et topmøde i den asiatiske samarbejdsorganisation Asean.

Inden afrejsen fra Washington D.C. sagde Trump, at han forventer, at Taiwan vil blive drøftet, når han efter planen mødes med Kinas præsident, Xi Jinping, i forbindelse med topmødet.

De to mødes efter planen torsdag i Sydkorea.

Om bord på Air Force One siger Trump, at han er overbevist om, at han og Xi vil nå frem til en “omfattende aftale”.

Forud for mødet er der hverken forventninger fra kinesisk eller amerikansk side om, at man vil vende tilbage til de betingelser for handel, der var gældende inden Trump forhøjede toldsatserne på kinesiske varer.

Det fik Kina til også at lægge straftold på varer fra USA og begrænsninger på eksport af mange af de mineraler, der er vigtige i fremstillingen af en række teknologiske produkter.

Trump rejste fra Washington D.C. fredag aften lokal tid.

Den fem dage lange rundrejse til Malaysia, Japan og Sydkorea bliver hans første besøg i Asien, siden han for anden gang blev indsat i Det Hvide Hus i januar.

Det vil samtidig være den hidtil længste udlandsrejse, han har foretaget i sin anden embedsperiode.

Reuters

Vinderne af danmarksmesterskaberne i pløjning er lørdag fundet efter to dage med konkurrencer.

Det skriver organisationen LandboUngdom i en pressemeddelelse.

Martin Lindberg blev ny danmarksmester i kategorien standardplov, og Søren Korsgaard vandt i kategorien vendeplov.

En standardplov lægger furerne til én side, mens en vendeplov skiftevis kan lægge furene til højre og venstre.

Danmarksmesterskabet har fundet sted fredag og lørdag på marker ved Ravnholt Gods, der ligger vest for Ørbæk på Fyn.

Deltagerne konkurrerer både på stubjord og grønjord og vurderes ud fra 12 forskellige parametre, siger formand for LandboUngdom, Christian Orthmann Andersen.

– Det er blandt andet, hvor lige man kører, hvor meget orden der er i enderne, og om man får afdækket afgrøderne ordentligt, siger han.

Deltagerne har kvalificeret sig gennem lokale og regionale mesterskaber landet over.

Konkurrencens vigtigste formål er ifølge Christian Orthmann Andersen at finde ud af, hvem der er bedst til at pløje i Danmark.

– Det er et superstærkt fællesskab for dem, der går op i pløjning, og det er altså nogle, der går op i det med håndværket for øje, siger han.

Ud over titlen modtager vinderne også et trofæ.

– Og så kommer man jo også med til verdensmesterskabet i pløjning, så vinderne kvalificerer sig til at komme afsted til de internationale pløjestævner, siger Christian Orthmann Andersen.

Næste år afholdes verdensmesterskaberne i pløjning i Kroatien.

I alt deltog 29 pløjere i standard- og vendeplov, som er hovedkonkurrencen ved danmarksmesterskaberne.

Derudover deltog seks skoler i skolepløjning og 53 personer i veteranplov.

Kategorien veteranplov indebærer, at ploven, man kører med, skal være over 65 år.

Her vandt Erling Kristensen, Bernd Clemmensen, Tommy Jensen, Claus Bech og Arne Schmidt.

De har dermed kvalificeret sig til EM i veteranpløjning, som bliver afholdt i Danmark næste år.

Landstræner Jakob Michelsen er vendt tilbage til fodboldkvindernes lejr i Helsingør.

Det skriver Dansk Boldspil-Union (DBU) på fodboldforbundets hjemmeside.

Michelsen forlod torsdag lejren på grund af sin fars død den samme morgen. Han var derfor ikke med, da fodboldkvinderne vandt 6-1 i Finland fredag aften i den første af to Nations League-playoffkampe.

Men nu er Michelsen, der efter sommerens EM tiltrådte som landstræner, altså tilbage og klar til at få sin debut på sidelinjen for fodboldkvinderne, der spiller returkamp mod Finland tirsdag i Parken.

I Michelsens fravær var det den normale assistenttræner Johanna Rasmussen, der stod på sidelinjen i fodboldkvindernes knusende sejr mod finnerne.

Tirsdag er der så returkamp i Parken, og her skal finnerne finde et stort comeback frem, hvis Danmark ikke skal blive på øverste niveau og få en mere favorabel vej i kvalifikationen til VM i 2027 i Brasilien.