Seneste nyheder

26. oktober 2026

Tidligere dømt er fængslet for to forsøg på voldtægt i Risskov

En ung mand, som af politiet sigtes for at have overfaldet to kvinder i Risskov, er tidligere i år dømt for andre overfald på kvinder i Lystrup.

Det oplyser det regionale medie stiften.dk.

Den aktuelle sag drejer sig om overfald begået i juli og september. Ofrene var henholdsvis 22 og 24 år.

Den sigtede mand er 19 år, og en dommer i Retten i Aarhus har torsdag besluttet at varetægtsfængsle ham i fire uger.

Gennembruddet i efterforskningen af de aktuelle sager skyldes et DNA-match, udtaler en efterforskningsleder.

I det ene tilfælde blev en kvinde på 22 år væltet omkuld på Solbakken i Risskov natten til 12. juli.

Offeret i den anden sag er to år ældre. Hun blev om aftenen 27. september ligeledes væltet omkuld bagfra, da hun kom løbende på cykelstien ved Stationsgade.

Imidlertid blev den 19-årige så sent som i februar i år dømt for overfald på kvinder i Lystrup. Her drejede det sig blandt andet om grov vold og trusler. I stedet for fængsel blev han dømt til behandling.

Ifølge stiften.dk flyttede han og familien siden til Risskov, hvor den unge angiveligt havde for vane at drive rundt om natten.

I torsdagens retsmøde har han nægtet sig skyldig i forsøg på voldtægt, oplyser TV 2 Østjylland.

RITZAU

Sydeuropæiske lande kræver større EU-budget mens Nordeuropa siger nej

Flere sydeuropæiske EU-lande presser på for at få øget det irske EU-formandskabs udspil til det næste langsigtede EU-budget.

Det står klart forud for EU-topmødet i Bruxelles torsdag.

– Vi er ikke enige i udspillet. Det er ikke stort nok, siger Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, på vej ind til mødet.

Også Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis, kritiserer Irland for at skære i landbrugsstøtten i udspillet.

– Grækenland er ikke tilfreds med det irske budgetforslag, og vi vil ikke acceptere, at udgifterne til landbrugsområdet bliver beskåret, siger Kyriakos Mitsotakis.

Både Spanien og Grækenland er nettomodtagere af EU-midler og har derfor interesse i et stort EU-budget.

Irland har i udspillet skåret otte procent af EU-Kommissionens rekordstore oprindelige udspil til EU-budgettet.

Samtidig har Irland skåret tre procent på området for landbrug og regionalstøtte.

Fordi det tager udgangspunkt i EU-Kommissionens rekordhøje udspil, vil det irske udspil dog fortsat udløse milliardregninger til nettobidragsydere som Danmark, Sverige, Tyskland, Holland, Finland og Østrig.

Derfor kæmper de seks lande for at få reduceret det irske udspil yderligere. Og for at få opprioriteret investeringer i forsvar og konkurrenceevne frem for landbrug og regionalstøtte.

På vej ind til mødet skærpede Sveriges fungerende statsminister, Ulf Kristersson, retorikken.

Kristersson kaldte det irske udspil for urimeligt stort:

– Det er ikke engang et udgangspunkt for forhandlinger. Det er alt for stort og alt for dyrt.

– Det vil øge det svenske nettobidrag til EU med 60 procent. Det er fuldstændigt uacceptabelt, siger Ulf Kristersson.

Sverige er sammen med Danmark del af en gruppe på i alt seks lande. Selv om de kun udgør en brøkdel af det samlede EU’s 27 lande, så betaler de seks lande i forvejen for en uforholdsmæssig høj del af regningen for Europa og for krigen i Ukraine.

– De lande, der tænker ligesom Sverige, står for 70 procent af støtten til Ukraine. Og vi står for 40 procent af pengene i EU-budgettet allerede.

– Så det er simpelthen ikke rimeligt at øge Sveriges nationale bidrag endnu mere, siger Ulf Kristersson.

Finansministeriet oplyser i et svar til Ritzau, at Danmark også vil stå over for en stor milliardregning fra EU, hvis det irske EU-formandskabs udspil til budget bliver vedtaget.

Det vil formentlig betyde, at Danmark årligt skal betale 12,7 milliarder kroner ekstra til EU.

Til sammenligning koster det dyreste enkeltforslag i regeringsgrundlaget – fjernelsen af momsen på frugt og grønt samt halveringen af momsen på øvrige fødevarer – 17,4 milliarder kroner om året.

Dermed er beløbet så stort, at det kan få indflydelse på, hvad regeringen har råd til at prioritere.

Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, kalder det irske udspil et skridt i den rigtige retning. Men det skal reduceres yderligere:

– Vi står over for meget svære forhandlinger. Med to en halv måned tilbage af året står vi meget langt fra hinanden, siger Friedrich Merz.

Han håber dog fortsat, at det vil lykkes at indgå en aftale mellem EU-landene inden årets udgang.

RITZAU

Artiklen fortsætter efter annoncen

Irland står fast: Udspil vil udgøre grundlag for EU-budgetforhandling

Irland står fast på, at det irske EU-formandskabs omstridte udspil til EU-udspil er så balanceret, at det vil udgøre basis for forhandlingerne.

På vej ind til EU-topmødet i Bruxelles, siger Irlands premierminister, Micheál Martin:

– Vi vil aldrig kunne tilfredsstille alle med vores udspil. Det er en udfordrende og kompleks forhandling.

– Der er en gruppe af lande, der står for 46 procent af bidragene til EU, som ville have EU-Kommissionens udspil reduceret. Det har vi gjort.

– Og så er der andre lande, der over alt andet vil beskytte landbrugsstøtten og samhørighedsmidlerne, siger Micheál Martin.

Han mener på den baggrund, at Irland har lyttet til de 27 EU-landes ønsker og lavet et balanceret udspil, som kan udgøre basis for forhandlingerne.

Det var også indtrykket forud for EU-topmødet. På vej ind til mødet skærpede Sveriges fungerende statsminister, Ulf Kristersson, dog retorikken.

Kristersson kaldte det irske udspil for urimeligt stort:

– Det er ikke engang et udgangspunkt for forhandlinger. Det er alt for stort og alt for dyrt.

– Det vil øge det svenske nettobidrag til EU med 60 procent. Det er fuldstændigt uacceptabelt, siger Ulf Kristersson.

Sverige er sammen med Danmark del af en gruppe på i alt seks lande. Selv om de kun udgør en brøkdel af det samlede EU’s 27 lande, så betaler de seks lande i forvejen for en uforholdsmæssig høj del af regningen for Europa og for krigen i Ukraine.

– De lande, der tænker ligesom Sverige, står for 70 procent af støtten til Ukraine. Og vi står for 40 procent af pengene i EU-budgettet allerede.

– Så det er simpelthen ikke rimeligt at øge Sveriges nationale bidrag endnu mere, siger Ulf Kristersson.

Finansministeriet oplyser i et svar til Ritzau, at Danmark også vil stå over for en stor milliardregning fra EU, hvis det irske EU-formandskabs udspil til budget bliver blive vedtaget.

Det vil formentlig betyde, at Danmark årligt skal betale 12,7 milliarder kroner ekstra til EU.

Til sammenligning koster det dyreste enkeltforslag i regeringsgrundlaget – fjernelsen af momsen på frugt og grønt samt halveringen af momsen på øvrige fødevarer – 17,4 milliarder kroner om året.

Dermed er beløbet så stort, at det kan få indflydelse på, hvad regeringen har råd til at prioritere.

RITZAU

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Torsdag den 15. oktober 2026.

Udsigt, der gælder til Fredag morgen, udsendt kl. 08.05

I Jylland mest skyet og i den vestlige del mulighed for lidt regn eller finregn. I resten af landet tørt og lidt eller nogen sol. Temp. op mellem 13 og 17 grader, og let til frisk vind fra syd og sydvest.

I aften i den vestlige halvdel af landet skyet, og i Vestjylland stedvis lidt regn eller finregn, ellers tørt og først mest klart vejr, senere mere skyet vestfra. I nat på Bornholm tørt og mest klart vejr, ellers skyet og i Jylland efterhånden mere udbredt regn vestfra. Temp. ned mellem 10 og 15 grader, og svag til frisk vind fra syd og sydvest.

Russisk nyhedsbureau: Svensker anholdt af efterretningstjeneste

Ruslands efterretningstjeneste, FSB, oplyser ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass, at en svensk statsborger er blevet anholdt for ulovligt at have krydset grænsen til Rusland.

Ifølge FSB havde svenskeren planer om at udføre angreb på russiske militærfaciliteter.

– Den Føderale Sikkerhedstjeneste (FSB, red.) har anholdt en svensk statsborger, der ulovligt havde krydset den russiske statsgrænse, i Pskov, lyder det fra FSB.

– Under påskud af at ville slutte sig til Ruslands væbnede styrker rejste han til Rusland for at udføre sabotage og terrorangreb på militærfaciliteter.

Tass skriver også, at svenskeren har kæmpet for Ukraine i krigen mellem Rusland og Ukraine.

Regionen Pskov ligger i det nordvestlige Rusland og grænser op til Estland og Letland.

Ifølge FSB’s pressetjeneste skal svenskeren fra februar til juni i år have arbejdet for det, Rusland betegner som en terrororganisation.

Tass skriver, at han var chef for droneenheden ved den 24. separate stormbataljon.

– Der er dokumenter, der bekræfter hans deltagelse i fjendtligheder imod vores land som en del af Ukraines væbnede styrker, skriver FSB ifølge Tass.

Der er blevet åbnet en straffesag mod svenskeren. Han er mistænkt for ulovligt at have krydset grænsen til Rusland, for at organisere en terrororganisations aktiviteter og for at have været lejesoldat.

Ifølge det svenske nyhedsbureau TT cirkulerer der i russiske statsmedier en video, hvor den svenske mand bliver afhørt af den russiske sikkerhedstjeneste.

RITZAU

Bo “Bosse” Johansson bliver mindet som et varmt og positivt menneske med stor livsglæde, der satte et markant aftryk på de spillere, han arbejdede med.

Den tidligere danske fodboldlandstræner døde torsdag, 83 år gammel. Det oplyste hans familie til TV 2 Sport.

Flere tidligere landsholdsspillere fremhæver både hans menneskelige kvaliteter og de store oplevelser, de havde sammen med svenskeren – ikke mindst ved VM i 1998, hvor Danmark nåede kvartfinalen.

Verdens største chipproducent får rekordoverskud for sjette gang i træk

For sjette gang i træk har verdens største chipproducent, taiwanesiske TSMC, fået et rekordstort overskud.

Det viser selskabets regnskab for tredje kvartal, der er kommet torsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

I tredje kvartal endte overskuddet på 763,1 milliard nye taiwanske dollar – svarende til omkring 157 milliarder kroner.

Det er en stigning på over 68 procent sammenlignet med tredje kvartal sidste år.

TSMC er den største producent af mikrochips, der bruges i blandt andet smartphones, computere og kunstig intelligens.

Blandt selskabets kunder er store techselskaber som Apple og Nvidia.

TSMC ligger samtidig nummer seks på listen over verdens største selskaber målt på markedsværdi.

RITZAU

Rød-grønne partier vil stemme nej til S-ledet svensk regering

Det svenske parti Centerpartiet kommer torsdag til at stemme nej til en etpartiregering med Socialdemokraterna.

Det siger lederen af Centerpartiet, Elisabeth Thand Ringqvist, i et interview med TV4 Nyhetsmorgon ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Klokken 12 skal Riksdagen i Sverige stemme om en etpartiregering med Socialdemokraternas formand, Magdalena Andersson, som statsminister.

– Magdalena Andersson er vores mest sandsynlige statsministerkandidat, men det kræver konsensus om, hvilken politik der skal gennemføres.

Tidligere har også Vänsterpartiet og Miljöpartiet meddelt, at de kommer til at stemme nej torsdag.

Miljöpartiets riksdagsmedlem Janine Alm Ericson har sagt, at partiet også kommer til at stemme nej.

De tre partier omtales i Sverige som den rød-grønne blok.

– Det kommer vi til at gøre, og det kommer andre partier sikkert også til at gøre, siger Ida Gabrielsson, der er leder af Vänsterpartiet, til SVT.

Andersson har selv sagt, at hun ikke regner med, at der torsdag vil være flertal for hende som statsminister.

Siden valget i september har Andersson forsøgt at danne en regering med de rød-grønne partier, men de er endnu ikke nået til enighed.

RITZAU

Virksomheden Obsidian Media skal betale en bøde på 400.000 kroner for vildledende markedsføring og skjult reklame.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Virksomheden har accepteret bøden og erkendt, at markedsføringsloven er blevet overtrådt.

Obsidian Media stod bag flere hjemmesider, heriblandt forbrugsguiden.dk, som gav indtryk af at indeholde uvildige test og anmeldelser.

I virkeligheden havde virksomheden dog ikke selv afprøvet de anmeldte produkter.

Danmarks EU-bidrag kan stige med 12,7 milliarder kroner

Danmarks årlige bidrag til EU kan stå over for en markant stigning. Hvis et nyt irsk udspil til EU-budgettet bliver vedtaget, vil det nemlig koste Danmark 12,7 milliarder kroner ekstra om året. Det oplyser Finansministeriet. Den ekstra udgift er så stor, at det kan få indflydelse på, hvad regeringen ellers har råd til at prioritere. Svaret kommer, netop som statsminister Mette Frederiksen torsdag lander til EU-topmøde i Bruxelles. Her venter de første svære forhandlinger om budgettet. Danmark kæmper sammen med flere andre lande for et strammere budget, hvor pengene bruges på forsvar frem for landbrugsstøtte.

27 elever og en lærer dræbt i tagkollaps i Pakistan

Mindst 27 elever og en lærer er blevet dræbt, efter at et tag er kollapset i den pakistanske by Peshawar.

Det siger Mohammed Asim, der er talsperson for et lokalt hospital, torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De fleste af eleverne er under 13 år.

De fleste af de omkomne er blevet bragt til Lady Reading Hospital i Peshawar sammen med 20 personer, der er kommet til skade ved hændelsen, siger talspersonen.

Det var på en privatskole i Peshawar, at hændelsen skete. Redningshold arbejder torsdag på at få de omkomne og tilskadekomne bragt på hospitalet.

En redningsarbejder siger, at taget på en højere etage kollapsede ned på loftet af bygningens førstesal, hvilket fik loftet til at kollapse ned på eleverne.

– Indtil videre har vi reddet 45 elever ud af murbrokkerne, siger Iftikhar Khan, der er indsatsleder.

Han tilføjer, at der er meldinger om, at flere elever er begravet i murbrokkerne.

Peshawar ligger i det nordvestlige Pakistan og har omkring to millioner indbyggere.

RITZAU

Danmarks EU-bidrag kan stige med 12,7 milliarder kroner

Danmarks EU-bidrag vil stige med 12,7 milliarder om året, hvis det irske udspil til EU-budget bliver vedtaget. Det oplyser Finansministeriet i et svar til Ritzau.

Det er et fald i forhold til EU-Kommissionens oprindelige udspil. Men det udgør fortsat en stor ekstra udgiftspost for Danmark.

I svaret skriver Finansministeriet:

– Finansministeriet oplyser, at de skønnede konsekvenser for dansk EU-bidrag ved Kommissionens MFF-forslag er reduceret fra et gennemsnitligt merbidrag på 16,6 til 15,7 mia. kr. årligt (2027-priser) som følge af opdaterede estimater for indtægtsgrundlaget fra Kommissionen, og at den irske forhandlingsboks med betydelig usikkerhed skønnes at indebære et gennemsnitligt merbidrag på 12,7 mia. kr. ift. indeværende MFF-periode (2027-priser), hedder det i svaret fra Finansministeriet.

RITZAU

Ukraine vil genoptage angreb på Ruslands olieraffinaderier

Ukraine vil genoptage angrebene på Ruslands olieraffinaderier. Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et interview med Financial Times. Begrænsningen er ophævet, og nu er det slut, lyder det. Søndag sagde USA’s præsident, Donald Trump, ellers, at landene havde indgået en energivåbenhvile. Men det hørte Volodymyr Zelenskyj først om gennem medierne mandag. USA har lagt et betydeligt pres på Ukraine for at stoppe angrebene. Og i et interview onsdag udtalte Volodymyr Zelenskyj, at han føler sig forrådt af Donald Trump.

Kronprins modtager orden fra far i fødselsdagsgave

Kronprins Christian er torsdag blevet tildelt Storkommandørkorset af Dannebrogordenen.

Det er prinsens far, kong Frederik, der har overdraget ordenen i anledning af kronprins Christians 21-års fødselsdag.

Det skriver Kongehuset i en pressemeddelelse.

Det fremgår, at der dermed er i alt syv storkommandører af Dannebrogordenen.

Dekorationen er Dannebrogordenens højeste grad og tildeles kun kongelige personer, der i forvejen er elefantriddere.

Kronprins Christian modtog Elefantordenen, da han fyldte 18 år.

Kronprinsens storkommandørkors bærer for nu Frederik 9.’s navnetræk, da den senest blev tildelt af ham.

Dette vil blive erstattet med kong Frederiks, når korset i den kommende tid skal restaureres.

Der er i anledning af den kongelige fødselsdag også blevet offentliggjort nye portrætter af kronprinsen, hvor han står i Den Kongelige Livgardes røde gallauniform.

Billederne er fanget i Vestibulen i Christian 7.’s Palæ på Amalienborg få uger inden fødselsdagen.

Det lyder desuden, at fejringen af kronprinsen vil foregå i privat sammenhæng.

Kronprins Christian har sin daglige gang på Garderkasernen i Høvelte ved Den Kongelige Livgarde, hvor han gør tjeneste som sekondløjtnant og delingsfører.

Han fortsætter i tjeneste frem til sommeren 2027. Han får ikke løn, mens han uddanner sig i Forsvaret, ligesom han heller ikke modtager apanage.

Sidstnævnte bliver først aktuelt, når kronprinsen en dag får egen bolig.

Kronprinsen færdiggjorde sin værnepligt i august 2025 og begyndte umiddelbart efter på løjtnantuddannelsen.

Også hans far, kong Frederik, er uddannet løjtnant.

Han uddannede sig senere videre inden for militæret – han er blandt andet uddannet frømand fra Frømandskorpset.

Kong Frederik var desuden udsendt til Grønland i fire måneder i år 2000 med Sirius-patruljen.

Kronprins Christian har også for nylig sagt i et interview med Politiken, at han er åben for at blive udstationeret, når han færdiggør uddannelsen som løjtnant.

RITZAU

Ukraine vil genoptage angreb på Ruslands olieraffinaderier

Ukraine vil genoptage angrebene på Ruslands olieraffinaderier.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et interview med Financial Times.

– Begrænsningen (på angrebene mod raffinaderierne, red.) er ophævet. Nu er det slut, siger Zelenskyj i et interview med mediet.

Søndag sagde USA’s præsident, Donald Trump, at Rusland og Ukraine havde indgået en energivåbenhvile, der indebærer, at landene ikke må angribe hinandens energiinfrastruktur.

Begge parter var gået med til den, og den ville træde i kraft omgående, understregede Trump.

Men Zelenskyj sagde mandag, at han fandt ud af gennem medierne, at USA havde erklæret en energivåbenhvile.

USA har lagt et betydeligt pres på Ukraine for at få landet til at indstille angrebene på russiske olieraffinaderier.

Zelenskyj siger til Financial Times, at han havde indstillet angrebene på russisk energiinfrastruktur i tre dage for at efterkomme USA’s ønsker, mens Rusland har fortsat med at bombardere energianlæg i Ukraine.

Trump har inden for de seneste dage sagt, at Ukraine bør få en ny præsident. I et interview med studieværten Piers Morgan onsdag sagde Zelenskyj, at han følte sig forrådt af Trump og den seneste tids begivenheder.

Adspurgt om forholdet mellem Trump og Zelenskyj siger Ukraines præsident over for Financial Times, at Trump har en forkærlighed for autokrater og ekstremt velhavende mennesker.

– Han (Trump, red.) siger det åbent og højlydt, at han elsker den slags mennesker og respekterer dem. For ham betyder mennesker, der kan være ledere i 20, 30 eller 40 år, at de må være meget stærke, siger Zelenskyj.

RITZAU

Overskuddet i Nordens største bank skrumper i tredje kvartal

Overskuddet i Nordens største bank, Nordea, falder en smule i tredje kvartal.

Det fremgår af selskabets kvartalsregnskab, der er offentliggjort torsdag morgen.

Overskuddet lyder på 1181 millioner euro, hvilket er omkring 8,8 milliarder danske kroner. Til sammenligning lød tallet på 1228 millioner i samme kvartal i 2025.

Ifølge selskabets administrerende direktør, Frank Vang-Jensen, er det endnu engang et solidt regnskab, der er blevet leveret.

Selskabet er på rette spor, lyder det i en kommentar til regnskabet.

RITZAU

Ny hvepseart fundet Naturnationalpark Gribskov i september

I midten af september blev en ny hvepseart fundet i Danmark for første gang. Det skete i Naturnationalpark Gribskov. Det skriver Statens Naturhistoriske Museum i en pressemeddelelse. Der er tale om en lille snyltehveps på kun et par millimeter. Den blev opdaget af naturformidler Lars Holm Hansen, der fandt den under nogle bregner. Selvom arten er ny herhjemme, har den sandsynligvis været her hele tiden. Det forklarer Lars Vilhelmsen, som er kurator på Statens Naturhistoriske Museum. Hvepsen findes nemlig allerede i vores nabolande, men den er så lille, at den er svær at få øje på.

I midten af september blev en ny hvepseart fundet i Naturnationalpark Gribskov i Nordsjælland.

Det skriver Statens Naturhistoriske Museum i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om en lille snyltehveps, der ikke tidligere er fundet i Danmark. Hvepsen blev fundet i forbindelse med en såkaldt bioblitz, hvor omkring 70 deltagere brugte et døgn på at lede efter dyr, planter og svampe.

Bioblitzen blev afholdt i samarbejde med projektet Vores Vilde Natur og organisationen bag Arter.dk.

Bro mellem Kina og Nordkorea åbner efter 12 års ventetid

Efter 12 års ventetid er en ny bro mellem Kina og Nordkorea i dag, torsdag, officielt åbnet. Den tre kilometer lange bro stod egentlig færdig i 2014. Men manglende tilkørselsveje på den nordkoreanske side og coronapandemien har forsinket åbningen. Ifølge nyhedsbureauet Reuters er målet med broen at genoplive handlen og det økonomiske samarbejde mellem de to lande. Kina er i forvejen Nordkoreas største handelspartner. Men Nordkorea forsøger bevidst at undgå at blive for afhængig af Kina. Det siger tidligere vicedirektør for Sydkoreas nationale efterretningstjeneste Han Ki-bum til Deutsche Welle.

Bro mellem Kina og Nordkorea åbner efter 12 års ventetid

Torsdag er en ny bro, der forbinder Kina og Nordkorea, officielt åbnet.

Den er tre kilometer lang, og kinesiske og nordkoreanske flag er ifølge nyhedsbureauet Reuters sat op langs broen.

Menneskemængder har desuden de seneste dage samlet sig på den kinesiske side langs en vej med udsigt over broen.

Broen stod færdig i 2014, men har stået ubrugt hen, fordi tilkørselsveje og et toldområde på den nordkoreanske side ikke var færdige.

Målet med broen er ifølge Reuters at genoplive handlen på tværs af grænsen samt løfte det økonomiske samarbejde efter år med kølige relationer.

Torsdag oplyste Kinas statslige nyhedsbureau Xinhua, at landene ville afholde en åbningsceremoni for den nye bro. Nordkoreas statslige medier har dog endnu ikke rapporteret om ceremonien, skriver Reuters.

Åbningen af broen ses som et tegn på fremskridt i forholdet mellem Kina og Nordkorea.

Nordkoreas største handelspartner er klart Kina, selv efter at en række FN-sanktioner gjorde det forbudt at handle med Nordkorea og sende arbejdskraft til og fra landet.

Kina og Rusland, der begge er permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, stemte for sanktionerne indtil 2017. De to har siden stillet spørgsmålstegn ved legitimiteten og effektiviteten af den slags forbud.

RITZAU

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]