Seneste nyheder

Salget af bogen “Hvide striber, sorte får” om den norske kronprinsesses søn Marius Borg Høiby bør omgående standses, hvis det står til Høibys forsvarere.

De har anmodet retten om et fogedforbud, oplyser Petar Sekulic, der er en af Høibys forsvarere, til det norske medie NRK.

– Det er Aschehougs (forlaget bag bogen, red.) manglende respons og vilje til at tage de faktuelle fejl, vi har påpeget, til efterretning, der gør, at vi føler os nødsaget til at tage det her skridt, uddyber han.

Fogedforbuddet vil i dette tilfælde kunne standse salget af bogen, indtil en eventuel tvist mellem parterne er blevet afgjort.

Advokaterne har bedt forlaget bag bogen, Aschehoug, rette en række fejl i den.

De har blandt andet fokus på en hændelse, der er beskrevet i bogen, som at civile betjente skulle have observeret Høiby have solgt kokain.

Ifølge Høibys advokater er det forkert, hvorfor de mener, forlaget skal reagere.

Forlaget oplyser skriftligt til NRK, at det har modtaget begæring fra Høibys advokater, men har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer.

En nu 27-årig algerisk kvinde er blevet idømt fængsel på livstid for voldtægt, tortur og drab på en 12-årig pige i Frankrig i 2022.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Hun får ingen mulighed for prøveløsladelse.

Med dommen bliver kvinden, Dahbia Benkired, den første kvinde, som modtager den maksimale straf i landet ifølge nyhedsbureauet.

I domsafsigelsen blev der lagt vægt på den “ekstreme grusomhed i de kriminelle handlinger”, som dommeren beskrev som tortur, skriver AFP.

Den 12-årige Lola Daviet blev dræbt i den franske hovedstad, Paris, og hendes lig blev efterfølgende fundet i en kuffert i forhallen i den bygning, hvor hendes forældre arbejdede som portnere.

En obduktion viste tidligere, at Daviet døde af hjertestop med tegn på kvælning og sammentrykning af halshvirvlerne.

Benkired har under retssagen undskyldt for sine “forfærdelige handlinger”, skriver den franske avis Le Monde og tilføjer, at tre “psykiatriske eksperter” ligeledes har udtalt sig under sagen, som begyndte i sidste uge.

Alle tre fagfolk fortalte, at de havde observeret “psykopatiske tendenser” hos Benkired. De mente dog ikke, at hun led af nogen psykisk sygdom, der kan behandles.

Ifølge avisen udløste sagen efterfølgende en “anti-immigrationsstemning”, fordi kvinden på tidspunktet for drabet ikke havde ret til at opholde sig i Frankrig, da hendes studentervisum var udløbet.

Politikere på højrefløjen brugte ifølge mediet sagen som et eksempel på, at landet havde behov for bedre håndhævelse af immigrationslovgivningen.

Daviets mor har efterfølgende opfordret politikerne til at stoppe med at udnytte hendes datters død, skriver den franske avis.

Forsvaret har valgt at droppe et udbud til et trecifret millionbeløb, hvor civile flyselskaber skulle stille fly til rådighed for regeringstoppen.

Det oplyser Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) til Ritzau. Altinget beskrev det skrinlagte udbud torsdag.

– Den fortsatte udvikling i den sikkerhedspolitiske situation medfører behov for skærpede krav til opgaveløsningen, hvorfor udbuddet er annulleret, oplyser FMI kort i en mail.

Ifølge Altinget havde det annullerede udbud en værdi på mere end 500 millioner kroner og skulle også have omfattet kongehuset.

I slutningen af august 2024 kunne Politiken berette, at Forsvarsministeriet havde sendt en ordre i offentligt udbud på leasing af såkaldte statsfly til statsministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren.

Ordren havde dengang en værdi af omkring 300 millioner kroner og skulle dække seks års forbrug af de privatchartrede fly til regeringstoppen.

Det medførte kritik fra forsvarsforligskredsen, der ikke kunne genkende en udmelding fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) om, at de havde nikket ja til udbuddet.

I mange år har det været Forsvarets Challenger-flys opgave at flyve regeringstoppen rundt, når kommercielle rutefly er blevet fravalgt.

Men flyene nærmer sig afslutningen på deres levetid, og derfor blev det meldt ud i august 2024, at FMI skulle lede efter alternativer til “statsflysopgaven”.

Forsvarsministeriet oplyser i et skriftligt svar fredag, at det “stadig er hensigten, at der skal indgås aftale med en ekstern leverandør om persontransport”, da Challenger-flyene skal udfases.

– Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er i markedsdialog, men det er endnu for tidligt at sige noget mere konkret på området, lyder det.

Challenger-flyene benyttes også til operative opgaver som overvågning og eftersøgning.

Er det ikke muligt at benytte Challenger-flyene, må regeringstoppen leje privatfly.

Indtil finansloven sidste år var det kun statsministeren, der frit kunne chartre privatfly uden en begrundelse for fravalg af rutefly. Men i finansloven blev det ændret, så udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kan det samme.

Udenrigsministeriet skulle heller ikke længere betale for rejseudgifterne. Det skulle Forsvaret i stedet.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

USA intensiverer indsatsen mod påståede narkosmuglere i Stillehavet og Caribien med endnu et angreb.

Det oplyser USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, i et opslag på X fredag.

Angrebet fandt ifølge forsvarsministeren sted i Det Caribiske Hav, og seks påståede narkosmuglere blev dræbt.

– Hvis du er en narko-terrorist, der smugler stoffer på vores halvkugle, så vil vi behandle dig, som vi behandler al-Qaeda. Dag eller nat vil vi følge dine netværk, spore dine folk, jage dig og dræbe dig, skriver ministeren i opslaget.

Dagens angreb er det 10. kendte angreb, siden USA begyndte sin indsats i området, og ifølge en opgørelse fra nyhedsbureauet AFP er i alt mindst 43 døde.

De amerikanske myndigheder har ikke fremlagt beviser på påstandene om, at det er narkosmuglere, der er blevet dræbt i angrebene.

Efter et angreb torsdag understregede Hegseth desuden, at USA kun lige er begyndt.

– Disse angreb vil fortsætte dag efter dag. Det er ikke blot narkosmuglere. Det er narkoterrorister, der bringer død og ødelæggelse til vores byer, skrev han på X.

Forsvarsministeriet, Pentagon, har oplyst til Kongressen, at USA er i væbnet konflikt med latinamerikanske narkokarteller, som ifølge regeringen er terrorgrupper.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Flere eksperter har dog ifølge nyhedsbureauet sagt, at angrebene er i strid med loven, selv hvis myndighederne er sikre på, at det er narkosmuglere. Der er tale om henrettelser uden rettergang, lyder det.

USA’s indsats i områderne har ført til øgede spændinger i regionen. Colombia har trukket sin ambassadør i USA ud af landet, og Venezuela har anklaget USA for at planlægge et kup mod præsident Nicolas Maduro.

Colombias præsident, Gustavo Petro, mener, at USA har krænket Colombias suverænitet under angrebene.

Det skrev Petro i et opslag på det sociale medie X natten til søndag i sidste uge.

Han hævdede desuden, at en colombiansk fisker havde mistet livet under et af angrebene.

– Embedsmænd fra den amerikanske regering har begået drab og krænket vores suverænitet i vores territorialfarvand, skrev han og tilføjede:

– Fiskeren Alejandro Carranza havde ingen forbindelse til narkosmuglere, og hans daglige beskæftigelse var fiskeri.

Danske besætninger med høns, ænder, kalkuner eller andet fjerkræ skal fra mandag lukkes inde eller overdækkes.

Det skyldes, at Fødevarestyrelsen har hævet trusselsniveauet for smitte med fugleinfluenza fra middel til høj, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Trusselsniveauet hæves efter en ny vurdering, der viser et stigende antal fund af fugleinfluenza i vilde fugle i Danmark og europæiske nabolande.

De vilde fugle er på nuværende tidspunkt på efterårstræk og bevæger sig derfor hen over landet, hvilket øger risikoen for, at smitte kan spredes til besætninger.

I begyndelsen af efteråret har styrelsen påvist influenza i flere fuglebesætninger i Danmark, hvilket understreger, at risikoen for smitte er steget, skriver styrelsen.

Mere end 200.000 høns og kalkuner er i begyndelsen af efteråret blevet aflivet, da der er blevet påvist fugleinfluenza i besætningerne.

Det er på grund af det øgede trusselsniveau, at der indføres regler om, at besætninger skal overdækkes eller holdes indendørs – for at beskytte tamfuglene mod smitte fra vilde fugle.

Enhedschef i styrelsen Mette Kirkeskov Sie påpeger, at det er en “alvorlig situation, som har udviklet sig hurtigt over de seneste uger”.

– Fugleinfluenza er en alvorlig sygdom for dyrene, der lider, inden mange dør af smitten eller aflives for at sikre, at smitten ikke spredes. Det stigende smittetryk kalder derfor på ekstra opmærksomhed på og ansvarlig smittebeskyttelse, siger hun i meddelelsen.

Styrelsen hævede sidst trusselsniveauet 10. oktober fra lav til middel i kølvandet på udbrud i Danmark og det øvrige Europa.

På grund af det forhøjede trusselsniveau forbyder Fødevarestyrelsen også som udgangspunkt dyrskuer, udstillinger og konkurrencer i hele landet, hvor der indgår fjerkræ og fugle.

Fugleinfluenza er en dyresygdom, der kan ramme alle fuglearter. Der er dog nogle arter, som er mere følsomme over for sygdommen.

Det gælder særligt kalkuner og høns, fremgår det af Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Fugleinfluenza smitter kun i meget sjældne tilfælde mennesker, og det er hovedsageligt mennesker, der er i nærkontakt med fugle og fjerkræ.

Hos mennesker ses ofte kun milde symptomer som øjenbetændelse, men nogle varianter af sygdommen kan også være livstruende, skriver Statens Serum Institut.

Planklagenævnet ophæver det opholdsforbud, som Odense Kommune i sommer nedlagde for gruppen Inmortales MC’s klubhus på Lufthavnsvej.

Det fortæller advokat Berit Ernst, som i klagesagen repræsenterer klubben.

– Planklagenævnet finder, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har godtgjort, at gruppens anvendelse af ejendommen er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende, siger advokaten.

Med ophævelsen kan gruppen rykke tilbage i klubhuset, fortæller Berit Ernst. Hun kan dog ikke oplyse, hvad gruppens planer er i forhold til den fremtidige brug af klubhuset.

Der er ikke oplysninger om, at gruppens brug af ejendommen har medført konkrete gener for de omkringboende, lyder en del af nævnets begrundelse ifølge advokaten.

Desuden har politiet ikke haft egentlige “politiforretninger” på eller ved ejendommen.

Opholdsforbuddet blev meddelt, efter at det kom frem, at Inmortales MC havde ladet sig optage som støttegruppe til Bandidos.

Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), siger, at han er overrasket over afgørelsen fra Planklagenævnet.

– Mest af alt, fordi den lovgivning, vi trækker på, er lovgivning, vi har fået fra Christiansborg, til at vi kan lukke ned for bandeklubhuse og rockerborge, siger han.

– Og her har vi jo et tilfælde, hvor det er en rockergruppering, der offentligt erklærer deres støtte til Bandidos, som er en ulovlig gruppering.

Bandidos er omfattet af et midlertidigt forbud, og en retssag skal afgøre, om rockergruppen kan opløses ved lov.

Borgmesteren er på grund af afgørelsen kommet i tvivl om, hvorvidt de værktøjer, kommunerne har fået fra Christiansborg, er tilstrækkelige.

– Det værktøj, vi har fået, det er sløvt. Det kan vi konstatere, når det er blevet efterprøvet.

– Nu vil jeg jo selvfølgelig give mig tid til at gå kendelsen godt og grundigt igennem, og så vil jeg rette kontakt til til justitsministeren og mine kollegaer på Christiansborg, siger han.

I september var forbrugerpriserne i USA på et år steget med 3,0 procent – et inflationsniveau, der ikke er set siden januar i år.

Det viser tal fra de amerikanske myndigheder offentliggjort fredag, mens det føderale USA er under nedlukning.

Dermed tager inflationen et lille nøk opad fra august til september. Det tilsvarende tal var i august 2,9 procent.

Økonomer vurderer, at septembertallet er i den høje ende, men regner alligevel med, at den amerikanske centralbank, Fed, vil sænke renten næste uge.

– Nedlukningen i USA har resulteret i nogle manglende nøgletal, hvilket er en forhindring for at opnå et så bredt som muligt overblik over den aktuelle status i amerikansk økonomi – også for Fed, skriver chefanalytiker hos Arbejdernes Landsbank Natalia Setlak i en kommentar.

– Det er dybt problematisk, men forhindrer altså næppe centralbanken i at sænke renten i næste uge.

Samme toner lyder fra Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension. Ifølge ham vil dagens inflationstal nok ikke bekymre centralbanken voldsomt.

– For de har i øjeblikket større fokus på opbremsningen i arbejdsmarkedet. Derfor vil Fed på sit møde i næste uge trykke endnu en gang på renteknappen og sænke sin styringsrente, uanset om inflationen er til den høje side, skriver Philip Jagd i en kommentar.

– Det er efter alt at dømme kun væsentligt bedre vækst- og arbejdsmarkedstal, der vil kunne stoppe Fed fra at levere ikke bare en, men to til tre yderligere rentenedsættelser i den kommende tid.

Mens inflationen er steget en smule, er den såkaldte kerneinflation faldet. Nemlig fra 3,1 procent set på årsbasis i august til 3,0 procent i september.

Når man ser på kerneinflationen, fraregnes fødevare- og energipriser for at få et mere stabilt udtryk for inflationen.

På grund af nedlukningen vil der ifølge Karoline Leavitt, der er talsperson for Det Hvide Hus, sandsynligvis ikke komme nogen inflationsrapport i oktober.

Det skriver hun i et opslag på X.

Fra næste år vil det ikke længere være muligt at høre værten Adrian Hughes endevende det danske sprog i DR P1-programmet “Klog på sprog”.

DR har nemlig valgt at lukke programmet efter otte år og mere end 400 udsendelser.

Det skriver DR fredag i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at det sidste program bliver sendt 26. december 2025.

Det er dog ifølge DR ikke et udtryk for, at radiokanalen P1 ikke længere prioriterer sproget.

Sådan lyder det fra Mette-Line Thorup, der er redaktionschef for DR Kultur, Debat og Lyd, i meddelelsen.

– Nu er tiden kommet til at forny sprogindsatsen, og lukningen skal ses som en naturlig følge af den udvikling, hvor vi moderniserer og fornyer kulturstoffet, siger hun.

Hun understreger, at sproget “fortsat er essentielt for P1”.

– Vi går nu i gang med arbejdet med at finde den rette form og det rette format, som kan tage stafetten videre og fortsat gøre sproget til noget, vi taler om, undres over og bliver klogere på, tilføjer hun.

DR beskriver på sin hjemmeside “Klog på sprog” som værende programmet, der interesserer sig for, leger med og endevender det sprog, “vi alle sammen taler til dagligt”.

Hver uge har Adrian Hughes et panel med i programmet, som er “helt vild med dansk”.

Det seneste program, som er blevet sendt fredag, omhandler skurvognssnak, som panelet debatterer og udfolder.

Derudover har radioprogrammet siden 2008 i samarbejde med Dansk Sprognævn hvert år kåret årets ord.

Senest blev det ordet fedtemøg, der løb med titlen for at være det ord, der beskrev året 2024 bedst.

Både ord som klovnebus, tronskifte, ladestress, neurodivergent og abdikation var med i puljen af ord, som en jury skulle vælge fra.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, er fredag i London blevet modtaget med kram af Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Først er der et møde mellem de to i Downing Street nummer 10, før statsminister Mette Frederiksen (S) og flere andre europæiske stats- og regeringsledere slutter sig til dem.

Det skriver BBC.

Herefter udvides antallet af mødedeltagere yderligere til at omhandle den kreds af lande, der hedder Koalitionen af Villige.

Mens Mette Frederiksen fysisk er i London, ventes mange lande at deltage virtuelt.

Koalitionen af Villige er overvejende europæiske lande, der arbejder med planer for militær hjælp til Ukraine i krigen mod Rusland. De drøfter også sikkerhedsgarantier for Ukraine.

Ved fredagens møde har Starmer sagt, at han vil forsøge at få andre europæiske lande til at give flere langdistancemissiler til Ukraine.

Fredagens møde kommer efter en uge, hvor Ukraines vestlige allierede har forsøgt at lægge yderligere pres på Rusland.

USA og EU har vedtaget nye sanktioner i løbet af ugen.

På et EU-topmøde torsdag var der også tale om at give milliarder i indefrosne russiske midler som lån til Ukraine.

Det mulige tiltag må dog vente lidt endnu.

– EU-Kommissionen vil arbejde videre med at undersøge muligheden for et erstatningslån til Ukraine taget fra de indefrosne russiske midler, sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Den “endelige beslutning” om lånet skal derefter træffes på EU-topmødet i december, sagde EU’s præsident, António Costa.

I en længe ventet evaluering har Plan- og Landdistriktsstyrelsen konkluderet, at de danske myndigheder ikke har værktøjerne til at håndhæve reglerne inden for korttidsudlejning af boliger.

Det skriver By-, Land- og Kirkeministeriet i en pressemeddelelse.

Danske myndigheder kan i dag bede om at få udleveret informationer om en udlejer, hvis vedkommende mistænkes for at udleje sin bolig i for mange dage hvert år.

Men hverken udlejere eller udlejningsplatforme er forpligtet til at udlevere de oplysninger, som reglerne ser ud lige nu.

Men i fremtiden kan der blive vedtaget ny lovgivning, så parterne forpligtes til at udlevere informationerne. Det peger evalueringen i hvert fald på som en løsning.

– Lige nu forsøger vi at slukke en brand med en vandpistol, og det går jo ikke. Derfor vil regeringen nu se på nye tiltag, så vi kan slå ned på dem, der bryder reglerne, siger minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V).

Jyllands-Posten har i den seneste tid afdækket, hvordan platforme som Airbnb og Booking.com bruges til egentlig hoteldrift fra boliger, som er tiltænkt helårsbeboelse.

Hvis en helårsbolig udelukkende udlejes via en udlejningsplatform, som indberetter indtægterne til den danske stat, kan man lovligt udleje sin bolig i maksimalt 70 dage hvert år.

Den enkelte kommune kan dog beslutte at hæve den grænse til 100 dage om året.

Ministeren er som udgangspunkt tilhænger af, at helt almindelige boligejere kan tjene lidt penge på at udleje deres bolig, når de selv er på ferie.

– Men vi skal slå ned på dem, der snyder og bryder reglerne. Evalueringen viser helt tydeligt, at vi ikke er i stand til det i dag.

Hos Dansk Erhverv mener man, at evalueringen er første skridt mod fair konkurrence for hoteller.

– Evalueringen viser, at det ikke er muligt at føre et effektivt og aktuelt tilsyn med de redskaber, der findes i dag, siger branchedirektør Lars Ramme Nielsen fra Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.

– Evalueringen indeholder overvejelser om en lovbestemt oplysningspligt. Det hilser Dansk Erhverv velkommen.

14 områder i Danmark, der er særligt udsatte ved voldsomt vejr, får nu hjælp fra staten til kystbeskyttelsesprojektet.

Der er afsat i alt 900 millioner kroner i en accelerationspakke, oplyser Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Bag aftalen om pakken står alle partier i Folketinget foruden Borgernes Parti.

– Det danske vejr bliver mere voldsomt i fremtiden, og det giver en langt større risiko for stormfloder og oversvømmelser, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

– Med 900 millioner kroner til at accelerere kystsikringen i Danmark, kommer vi blandt andet til at sætte ind på 14 helt konkrete kyststrækninger med målrettet statslig hjælp.

Der er tale om 11 forundersøgelser, der skal sættes i gang i samarbejde med de kommuner, hvor områderne ligger.

Områderne er udpeget efter et fagligt oplæg fra Kystdirektoratet.

De første fem forundersøgelser sættes i gang i 2026, og det bliver af kyststrækninger i Esbjerg, Kerteminde, Korsør, Vejle og Risskov.

Derefter følger yderligere seks forundersøgelser i 2027 af kyststrækninger i Fredericia, Horsens, Køge Bugt, Svendborg, Aabenraa og Aalborg.

De berørte kommuner skal betale 50 procent af forundersøgelserne.

Af de 900 millioner kroner i accelerationspakken afsættes 186 millioner kroner til stormflodssikring af hovedstadsområdet.

Pengene skal finansiere program- og risikokortlægning samt miljøkonsekvensvurderinger. Også her skal kommunerne dække 50 procent af udgifterne.

I første fase er det de sydlige kyststrækninger i hovedstadsområdet, der er i fokus, da risiko for oversvømmelse her er størst.

De 900 millioner kroner til accelerationspakken stammer fra den finanslov, der torsdag blev indgået mellem regeringen og De Konservative.

De Konservative fik dog lagt yderligere en milliard kroner i finansloven til klimasikring fra 2026 til 2029.

Tysklands største LGBT+-klub, SchwuZ, meddeler denne uge, at den endegyldigt må dreje nøglen om 1. november.

Dermed bliver den knap 50 år gamle institution i Berlins natteliv det seneste offer for økonomiske problemer blandt den tyske hovedstads berømte diskoteker.

– At skrive disse ord gør utroligt ondt på os, skriver klubben, der allerede tidligere havde erklæret sig konkurs, på Instagram.

– Desværre må vi meddele, at SchwuZ lukker.

Berlin har længe været kendt for sin klub- og festkultur, men mange af diskotekerne har kæmpet med stigende priser, huslejer og skiftende ønsker blandt gæsterne.

SchwuZ, der blev grundlagt i 1977, blev anset som den ældste LGBT+-klub i Tyskland og bød på 1600 kvadratmeter med betonrum og dansegulve.

Efter at have erklæret sig konkurs i juli bad SchwuZ byens LGBT+-samfund om at “komme tilbage for at feste”, så man kunne undgå, at diskoteket måtte lukke permanent.

Men 52.000 euro – knap 400.000 kroner – i støtte var ikke nok. Faktisk langtfra.

Klubben havde nemlig sat et mål om at indsamle 300.000 euro for at kunne holde sig i live. Det svarer til godt og vel 2,2 millioner kroner.

Sent i 2024 meddelte Berlins Clubcommission, som repræsenterer hovedstadens diskoteker, at 46 procent af dens medlemmer overvejede at lukke i løbet af et år.

AFP

Spilselskaberne kigger potentielt ind i et indtægtstab på flere hundrede millioner kroner om året som følge af et forbud mod reklamer under sportsbegivenheder på tv.

Det estimerer Spillebranchen, der er brancheorganisation for selskaber, som tilbyder væddemål og onlinekasino i Danmark.

– Det er svært at lave en beregning, men vi taler om den allerbedste og allervigtigste markedsføringskanal, siger Morten Rønde, der er administrerende direktør i organisationen.

– For væddemålsudbydere er prime time omkring sportskampe. Det er der, hvor der er flest, som ser tv. Og det kan du ikke erstatte en til en med noget andet.

– Hvis det (forbuddet, red.) betyder bare en lille nedgang i spillet – eksempelvis fem procent – vil det være et tab på knap 300 millioner kroner. Det vil svare til et tab for staten på 84 millioner kroner i afgifter.

Fredag har et bredt flertal i Folketinget indgået en aftale, der skal bremse spilafhængighed og styrke beskyttelsen af børn og unge mod pengespil.

Aftalen indeholder blandt andet et såkaldt fløjt-til-fløjt-forbud, der forbyder reklamer for pengespil på tv og streaming i forbindelse med transmissioner af livesport.

Det vil gælde fra ti minutter før første fløjt og indtil ti minutter efter sidste fløjt.

Skatteministeriets egen beregning har vist et tab til staten på 25 millioner kroner årligt. I det tilfælde ville det koste spilbranchen knap 100 millioner kroner.

Sidste år tjente de 40 regulerede spiludbydere, der tilbyder væddemål i Danmark, cirka 2,2 milliarder kroner på danske spillere.

Morten Rønde mener ikke, at man i forbindelse med udarbejdelsen af aftalen har formået at undersøge, hvad der helt præcist skaber ludomaner.

Ifølge ham er det aldrig blevet bevist, at der er en sammenhæng mellem antallet af spilreklamer og antallet af spil.

Det bakkes op af Jakob Linnet, der er ansvarlig for ludomaniklinikken på Odense Universitetshospital. Her behandler man folk for deres spilafhængighed.

– Men reklamerne kan være med til at fastholde eller forværre ludomani, siger han, siger han.

– Og bare fordi man ikke kan påvise, at reklamerne er skadelige, så frikender det dem ikke.

Jakob Linnet har selv haft flere patienter, der siger, at reklamerne kan være med til at “trigge” dem til at spille mere.

Morten Rønde erkender, at branchen har et ansvar, når det kommer til spilafhængighed. Men han efterspørger mere balance i aftalen.

– Det er klart, at spillere med ludomani kan blive påvirket af spilreklamer – også dem under en fodboldkamp.

– Derfor skal reklamerne også være ansvarlige og skal målrettes et voksent publikum – for der er ingen forretningscase i at skabe ludomaner, som alligevel forsvinder som kunder.

– Man vil hellere have et langt og sundt forretningsforhold til en spiller.

Spørgsmål: Hvad er et sundt forhold til en spiller?

– Det er et forhold, hvor man spiller, så man har råd til det, siger han.

Navne som eksempelvis Kyivgade, Kharkivgade og Poltavagade kan i fremtiden pryde vejskiltene i det nye københavnske byområde Svanemølleholm.

Vejnavnenævnet i Københavns Kommune har besluttet at gå videre med et forslag om at navngive veje i den nye bydel med ukrainske vejnavne.

Det oplyser kommunens teknik- og miljøforvaltning.

– Det glæder mig, at vi nu, ud af respekt for det ukrainske folk, får mulighed for at opkalde veje efter steder i Ukraine, siger Line Barfod (Ø), som er teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune og medlem af Vejnavnenævnet, i et skriftligt citat.

Marcus Vesterager (S), som også er med i Vejnavnenævnet, ser med den tragiske situation i Ukraine frem til resultatet af høringen.

Svanemølleholm ligger ved Nordhavn i København.

Syv bud på navne er sendt i partshøring, inden de på et senere tidspunkt skal behandles i Teknik- og Miljøudvalget i Borgerrepræsentationen.

I buddene nævnes syv ukrainske byer, som kan lægge navn til en gade. Det er Ukraines hovedstad, Kyiv, men også Kharkiv, Odesa, Dnipro, Kaniv, Mariupol og Poltava.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens Kristian Lütken (V) er ikke en del af Vejnavnenævnet, men ser det som “helt oplagt”, at der kommer nogle ukrainske gadenavne i København. Det siger han i en kommentar.

Teknik- og miljøforvaltningen oplyser ikke, hvornår Vejnavnenævnet har besluttet, at forslagene sendes i partshøring.

Københavns Kommune er den eneste kommune, som har et nævn for vejnavne. Det består af fire politikere fra Borgerrepræsentationen.

Nævnet behandler alle sager om navngivning af veje og gader, og det afgiver indstillinger til Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune. Det er udvalget, som træffer den endelige beslutning.

På trods af bred enighed om en ny aftale på spilområdet ønsker flere partier fortsat et totalforbud mod spilreklamer.

Sådan lyder det fra Samira Nawa, der er skatteordfører for De Radikale.

– Der er stadig et stykke vej til et totalforbud. Det er der, vi ønsker at ende. Men det her var et vigtigt første skridt, siger hun.

Også Enhedslisten og SF ønsker et totalforbud mod spilreklamer.

SF’s Sigurd Agersnap, der er medlem af skatteudvalget, bemærker, at der ikke er noget totalforbud i aftalen.

– Der er trods alt gode elementer i den her aftale. Vi får ikke et totalforbud mod reklamer, men vi får et forbud omkring sportsbegivenheder.

– Vi får ikke åbnet hele det spor, der handler om at begrænse ulovligt spil gennem bankerne. Det ligger nu hos erhvervsministeren, og det vil vi selvfølgelig følge op på bagefter, siger han.

Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil ikke svare direkte på, hvorfor det ikke blev til et totalforbud i denne omgang.

– Der er rigtig mange dilemmaer bygget ind i det her, inklusive at vi jo gerne vil have, at de mennesker, der spiller, spiller på de lovlige steder. Og derfor skal man kunne kende forskel på dem.

– Men der er også et meget stort pres for, at vi får gjort noget ved reklamer, svarer hun.

Hun refererer til, at aftalen både begrænser spilreklamer i offentlig transport, omkring skoler og til sportsbegivenheder.

Spørgsmål: Er der et hensyn til statens indtægter i, at I ikke laver et totalforbud også?

– Faktisk har det været de øvrige dilemmaer, der har fyldt meget ved vores forhandlingsbord, uden selvfølgelig at sidde og afsløre hvad det er vores drøftelser har gået ud på.

– Men der er et ønske om, at vi også sørger for ikke bare at skubbe endnu flere spilafhængige ud på det sorte spilmarked, svarer Halsboe-Jørgensen.

Aftalen, der blev præsenteret på et pressemøde fredag, indeholder et forbud mod reklamer for pengespil på tv og streaming i forbindelse med transmissioner af livesport.

Liberal Alliance står som det eneste parti uden for aftalen. Partiet forlod forhandlingerne torsdag, da det mener, at der ikke er evidens for, at alle tiltagene virker.

De Radikales udlændingeordfører, Zenia Stampe, og SF’s Karsten Hønge kom i verbalt slagsmål under en førstebehandling af et lovforslag fredag formiddag i Folketingssalen.

Lovforslaget handlede om, at udlændinge uden lovligt ophold fremover skal melde sig dagligt til myndighederne.

I den forbindelse kaldte Stampe udrejsecentret Kærshovedgård for Støjberggård.

– Jeg besluttede mig i morges at kalde Kærshovedgård for noget andet, nemlig Støjberggård, for det er, som ordføreren også sagde, fru Inger Støjbergs opfindelse at samle de udvisningsdømte og afviste asylansøgere i udsendelsesposition på Støjberggård, sagde Stampe.

Hun henviste til, at Kærshovedgård er en opfindelse af tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, som i dag er formand for Danmarksdemokraterne.

Men det fik straks en påtale af Hønge fra formandsstolen, inden han gav ordet videre til Frederik Vad (S), som stod på talerstolen og skulle besvare Stampes spørgsmål.

– Jeg vil opfordre fru Zenia Stampe til lige at overveje, om man skal bruge øgenavne om kolleger i Folketinget, sagde Hønge til Stampe.

Og så begyndte diskussionen ellers, da Stampe fik ordet igen, efter at Frederik Vad (S) havde svaret på Stampes spørgsmål.

Hun gik straks i rette med Hønge.

– Det var ikke et øgenavn til fru Inger Støjberg, sagde Stampe som det første, inden Hønge hurtigt meldte sig på banen igen:

– Jeg må bede fru Zenia Stampe om at stoppe.

– Man diskuterer faktisk ikke en afgørelse herfra. Jeg bad i første omgang om at overveje det. Man skal ikke bruge øgenavne om kolleger. Man kan bruge det i den offentlige debat, men ikke her i Folketingssalen. Tak, lød det fra Hønge.

Stampe gav sig ikke.

– Kærshovedgård er ikke min kollega. Og jeg bestemmer selv, hvad jeg kalder Kærshovedgård for, sagde Stampe, mens man kunne høre Hønge sige “nej”, da Stampe talte.

– Og jeg kalder Kærshovedgård for Støjberggård, sagde Stampe.

– Det var måske et problem, hvis jeg begyndte at kalde fru Inger Støjberg for fru Inger Støjberggård. Det gør jeg ikke, tilføjede hun.

Tilbage til selve lovforslaget fra regeringen. I dag har udvisningsdømte udlændinge pligt til at melde sig tre gange om ugen, men fremover bliver det alle ugens dage.

Hvis meldepligten overtrædes, kan personen straffes med bøde eller fængsel, hvilket også gælder i dag.

Lovforslaget ventes at træde i kraft 1. januar 2026, men skal altså først vedtages i Folketinget.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) nedlægges, og alle 80 medarbejdere afskediges.

I stedet skal arbejdet fremover løses af Vive (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), som får styrket sin bevilling. Det fremgår af finansloven for næste år.

– Det kommer bag på mig, at man nedprioriterer analyser og evalueringer, samtidig med at man reformerer hele uddannelsessystemet, siger bestyrelsesformand Else Sommer til Altinget.

Regeringen har vedtaget store reformer af folkeskolen, gymnasier og videregående uddannelser.

Else Sommer frygter, at nedlæggelsen vil betyde et markant tilbageslag for indsigt i uddannelse.

– Man afvikler viden, der er opbygget gennem 25 år, siger hun til Altinget.

Nedlæggelsen skyldes et ønske om at mindske mængden af unødig administration i den statslige sektor.

– Det indebærer blandt andet at se på, om der i staten er institutioner med sammenlignelige formål og opgaver, skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Det betyder, at EVA bliver afviklet med virkning fra 1. juli 2026.

Der sker en reduktion af midler anvendt på analyser og evaluering samlet set.

Lovforslaget om ophævelsen af Danmarks Evalueringsinstitut vil blive sendt i offentlig høring.

Et delvist forbud mod spilreklamer er en god start, men det havde været bedre med et totalt forbud.

Det mener Jakob Linnet, der er ansvarlig for ludomaniklinikken på Odense Universitetshospital. Her behandler man folk for deres spilafhængighed.

– Hvis jeg selv skulle bestemme, så ville jeg bakke op om et totalforbud for spilreklamer på samme måde som med alkohol og tobak.

Udmeldingen kommer som svar på en ny politisk aftale, der går til angreb på spilreklamer før, under og efter sportsbegivenheder i tv.

Aftalen er blevet præsenteret fredag morgen.

Ifølge Jakob Linnet kan det som udgangspunkt være meget vanskeligt at måle en kausal sammenhæng mellem reklamer og det, at der kommer flere ludomaner.

– Men reklamerne kan være med til at fastholde eller forværre ludomani, siger han.

– Og bare fordi man ikke kan påvise, at reklamerne er skadelige, så frikender det dem ikke.

Han har selv haft flere patienter, der siger, at reklamerne kan være med til at “trigge” dem til at spille mere.

Den politiske aftale indeholder et såkaldt fløjt-til-fløjt-forbud, der forbyder reklamer for pengespil på tv og streaming i forbindelse med transmissioner af livesport.

Det vil gælde fra ti minutter før første fløjt og indtil ti minutter efter sidste fløjt.

Den nye spilaftale, der indeholder et såkaldt fløjt-til-fløjt-forbud mod reklamer for pengespil på tv, kommer til at koste TV 2 et tocifret millionbeløb.

Det udtaler TV 2’s kommercielle direktør, Stig Møller Christensen, i en skriftlig kommentar til Ritzau.

– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at reguleringen kommer med væsentlige økonomiske konsekvenser, siger han.

Aftalen forbyder reklamer for pengespil på tv og streaming i forbindelse med transmissioner af livesport.

TV 2-direktøren opfordrer til, at man kigger på politiske tiltag, der kan gøre op for tabet af omsætningen.

– Vi håber, at man politisk nu vil se på tiltag, da en række andre steder i den danske reklamelovgivning med fordel kan lempes, så TV 2 ligestilles med andre europæiske tv-stationer, lyder det.

TV 2 viser en lang række af sportsbegivenheder på sine kanaler. Det gælder blandt andet cykling, håndbold og fodbold, heriblandt Superligaen.

Stig Møller Christensen understreger, at man forstår det politiske ønske bag at dæmme op for spilafhængighed blandt unge.

– Det store omfang af spilreklamer kan virke overvældende, og derfor gik vi i TV 2 forrest og indførte et loft på antallet af spilreklamer i reklameblokkene i 2024, lyder det.

Viaplay Group, der blandt andet har rettigheder til at vise engelsk fodbold, har på nuværende tidspunkt ingen kommentar til det delvise forbud mod spilreklamer.

Den nye spilaftale, der blev indgået af et bredt flertal i Folketinget, indeholder desuden otte millioner kroner til behandling af spilafhængighed og en styrkelse af Spillemyndighedens beføjelser til at blokere hjemmesider, der formidler spil på ulovlige sider.

Aftalens initiativer koster 13 millioner kroner i 2026, hvilket stiger til 44 millioner kroner i 2027 og derefter 40 millioner kroner varigt fra 2028 og frem.

Næsten en halv million personer i Danmark havde i 2021 en grad af afhængighed af pengespil, viser en national undersøgelse foretaget af Rambøll.

Og noget tyder på, at forbruget er steget siden.

I 2025 har mænd i aldersgruppen 18 til 24 år i gennemsnit overført 881 kroner om måneden til spilvirksomheder, viser kundedata fra Danske Bank.

Det er en fordobling siden 2020.

Det danske band Aphaca spiller næste år på både Northside og Tinderbox.

Det oplyser de to musikfestivaler, der finder sted i henholdsvis Aarhus og Odense, i pressemeddelelser fredag formiddag.

Aphaca er det første navn, som offentliggøres til begge festivaler.

Northside og Tinderbox oplyser også begge, at Aphaca er det navn, som flest personer har ønsket skulle optræde deres festival næste år.

– Alle vil have dem. Faktisk er Aphaca det ubetinget mest ønskede navn til Northside 2026. De har over tre gange så mange ønsker som nummer to på gæsternes samlede ønskeseddel, skriver Northside.

– Aphaca er lyden af fællesskab, ungdom og den sommer, man håber, aldrig slutter, lyder det videre i pressemeddelelsen.

Aphaca er det første af i alt 42 navne, der offentliggøres til næste års Northside, har festivalen tidligere skrevet på Instagram.

Hos Tinderbox lyder det, at Aphaca er det første navn ud af foreløbigt 11, der offentliggøres i løbet af den næste uge.

Aphaca fik sit gennembrud i slutningen af 2024 med sangen “Smelter under månen”. Sangen er blevet fulgt op af en række øvrige hits.

I slutningen af september kunne bandet melde udsolgt til en koncert i Parken i oktober næste år efter fire dage.

Blandt andet fik bandet i sidste uge prisen P3 Lytterhittet for sangen “En drøm om et menneske” ved prisuddelingen P3 Guld. Her løb Aphaca også med hovedprisen, P3 Prisen, foran Annika og D1MA.

Det københavnske band består af Bertil Engberg Nielsen på keyboard, Bertram Ask Plauborg på bas, Noah Elias Rasmussen på trommer og forsanger Rumle Hueg Kærså på guitar.

Indtil videre har bandet udgivet et album. Men et nyt album med titlen “Vild ungdom” ventes at udkomme i starten af næste år.

Northside finder sted 4. til 6. juni 2026, mens Tinderbox foregår fra 25. til 27. juni 2026.