Seneste nyheder

Den nye spilaftale, der indeholder et såkaldt fløjt-til-fløjt-forbud mod reklamer for pengespil på tv, kommer til at koste TV 2 et tocifret millionbeløb.

Det udtaler TV 2’s kommercielle direktør, Stig Møller Christensen, i en skriftlig kommentar til Ritzau.

– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at reguleringen kommer med væsentlige økonomiske konsekvenser, siger han.

Aftalen forbyder reklamer for pengespil på tv og streaming i forbindelse med transmissioner af livesport.

TV 2-direktøren opfordrer til, at man kigger på politiske tiltag, der kan gøre op for tabet af omsætningen.

– Vi håber, at man politisk nu vil se på tiltag, da en række andre steder i den danske reklamelovgivning med fordel kan lempes, så TV 2 ligestilles med andre europæiske tv-stationer, lyder det.

TV 2 viser en lang række af sportsbegivenheder på sine kanaler. Det gælder blandt andet cykling, håndbold og fodbold, heriblandt Superligaen.

Stig Møller Christensen understreger, at man forstår det politiske ønske bag at dæmme op for spilafhængighed blandt unge.

– Det store omfang af spilreklamer kan virke overvældende, og derfor gik vi i TV 2 forrest og indførte et loft på antallet af spilreklamer i reklameblokkene i 2024, lyder det.

Viaplay Group, der blandt andet har rettigheder til at vise engelsk fodbold, har på nuværende tidspunkt ingen kommentar til det delvise forbud mod spilreklamer.

Den nye spilaftale, der blev indgået af et bredt flertal i Folketinget, indeholder desuden otte millioner kroner til behandling af spilafhængighed og en styrkelse af Spillemyndighedens beføjelser til at blokere hjemmesider, der formidler spil på ulovlige sider.

Aftalens initiativer koster 13 millioner kroner i 2026, hvilket stiger til 44 millioner kroner i 2027 og derefter 40 millioner kroner varigt fra 2028 og frem.

Næsten en halv million personer i Danmark havde i 2021 en grad af afhængighed af pengespil, viser en national undersøgelse foretaget af Rambøll.

Og noget tyder på, at forbruget er steget siden.

I 2025 har mænd i aldersgruppen 18 til 24 år i gennemsnit overført 881 kroner om måneden til spilvirksomheder, viser kundedata fra Danske Bank.

Det er en fordobling siden 2020.

Det danske band Aphaca spiller næste år på både Northside og Tinderbox.

Det oplyser de to musikfestivaler, der finder sted i henholdsvis Aarhus og Odense, i pressemeddelelser fredag formiddag.

Aphaca er det første navn, som offentliggøres til begge festivaler.

Northside og Tinderbox oplyser også begge, at Aphaca er det navn, som flest personer har ønsket skulle optræde deres festival næste år.

– Alle vil have dem. Faktisk er Aphaca det ubetinget mest ønskede navn til Northside 2026. De har over tre gange så mange ønsker som nummer to på gæsternes samlede ønskeseddel, skriver Northside.

– Aphaca er lyden af fællesskab, ungdom og den sommer, man håber, aldrig slutter, lyder det videre i pressemeddelelsen.

Aphaca er det første af i alt 42 navne, der offentliggøres til næste års Northside, har festivalen tidligere skrevet på Instagram.

Hos Tinderbox lyder det, at Aphaca er det første navn ud af foreløbigt 11, der offentliggøres i løbet af den næste uge.

Aphaca fik sit gennembrud i slutningen af 2024 med sangen “Smelter under månen”. Sangen er blevet fulgt op af en række øvrige hits.

I slutningen af september kunne bandet melde udsolgt til en koncert i Parken i oktober næste år efter fire dage.

Blandt andet fik bandet i sidste uge prisen P3 Lytterhittet for sangen “En drøm om et menneske” ved prisuddelingen P3 Guld. Her løb Aphaca også med hovedprisen, P3 Prisen, foran Annika og D1MA.

Det københavnske band består af Bertil Engberg Nielsen på keyboard, Bertram Ask Plauborg på bas, Noah Elias Rasmussen på trommer og forsanger Rumle Hueg Kærså på guitar.

Indtil videre har bandet udgivet et album. Men et nyt album med titlen “Vild ungdom” ventes at udkomme i starten af næste år.

Northside finder sted 4. til 6. juni 2026, mens Tinderbox foregår fra 25. til 27. juni 2026.

Unge mænds gennemsnitlige forbrug på spilvirksomheder er fordoblet de sidste fem år.

Det viser kundedata fra Danske Bank.

I 2020 overførte mænd i aldersgruppen 18 til 24 år i gennemsnit cirka 396 kroner om måneden til betting- og spilvirksomheder.

I 2025 har den samme gruppe i gennemsnit brugt 881 kroner om måneden på spilvirksomheder.

Tallene er baseret på et datasæt på omkring en million kunder, oplyser Danske Bank, og det omfatter alle kunder i aldersgruppen – også dem, der ikke bruger penge på spilvirksomheder.

Til sammenligning har kvinder i samme aldersgruppe i gennemsnit brugt 43 kroner.

Den samme stigning oplever man også hos Sparekassen Kronjylland.

Her har mænd i den samme aldersgruppe i gennemsnit overført 780 kroner til spilvirksomheder om måneden, oplyser pengeinstituttet i en pressemeddelelse.

Det er en fordobling siden 2021, lyder det.

– Jeg er faktisk lidt chokeret over, at forbruget stiger så hurtigt. 780 kroner er rigtig mange penge, hvis man for eksempel er på SU, siger Marlene Bay Møller, der er områdedirektør for HR og Kommunikation i Sparekassen Kronjylland.

Hos Danske Spil oplever man derimod ikke den samme stigning i forbruget blandt unge mænd.

Her er forbruget blandt mænd i aldersgruppen faldet med 22 procent siden 2021, oplyser spilvirksomheden.

Det skyldes Danske Spils “særlige indsats” for de unge mænd, lyder det fra kommunikationschef Line Bruun.

– Det handler både om, at vi sætter grænser for spillet, og at vores psykologifaglige team kontakter dem tidligere end andre, hvis vi ser bekymrende tendenser i deres spiladfærd, udtaler hun i en skriftlig kommentar.

Fredag morgen præsenterede et bredt flertal i Folketinget en spilaftale, der skal bremse spilafhængighed og styrke beskyttelsen af børn og unge mod pengespil.

Den indeholder blandt andet et såkaldt “fløjt-til-fløjt-forbud”, der forbyder reklamer for pengespil på tv og streaming i forbindelse med transmissioner af livesport.

Fire kvinder har stillet sig i spidsen for et kollektivt søgsmål mod det australske militær.

Anklagen lyder på, at der er foregået omfattende og systematiske seksuelle krænkelser og overgreb samt diskrimination i militæret.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Sagen er blevet anlagt fredag ved Australiens føderale domstol på vegne af alle kvinder, som er blevet udsat for overgreb i perioden mellem november 2003 og maj 2025.

Den føres af firmaet JGA Saddler, der regner med, at tusindvis af kvinder vil slutte sig til det kollektive søgsmål.

– Truslen om krig er ofte ikke den største sikkerhedsfrygt for kvindeligt personel i det australske forsvar, siger advokat Josh Aylward fra JGA Saddler ifølge AFP.

– Det er truslen om seksuel vold på deres arbejdsplads, fortsætter han.

Sagen bliver ført, sådan så kvinder, der har været i det australske militær i tidsrummet, automatisk tager del i gruppesøgsmålet. Alternativt skal de erklære, at de ikke har været berørt af de påståede overgreb.

En stor rapport om selvmord blandt australske veteraner fandt frem til, at der havde været omkring 800 indberetninger om seksuelle overgreb i forsvaret i perioden fra 2019 til 2024. Det skriver BBC.

Indtil september blev brugere mødt af formuleringen “fortæl os dit navn”, når de ville oprette et login på DRTV.

Det får fredag Datatilsynet til at udtale kritik af DR. Sådan lyder det fra tilsynet i en pressemeddelelse.

Datatilsynet har også undersøgt selve kravet om at lave et login for at få fuld adgang til DRTV.

Her finder Datatilsynet ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at kritisere DR, lyder det.

DR har over for Datatilsynet henvist til, at man vurderer, at et login er med til at understøtte DR’s forpligtelser under public service-kontrakten.

I en del af kontrakten lyder det, at DR skal følge den digitale udvikling og sikre løbende fornyelse af sine tjenester.

Datatilsynet lægger i sin afgørelse vægt på, at rækkevidden af DR’s forpligtelser “ikke ses entydigt at kunne fastlægges”.

Hvis man skal gøre det, ville det bero på medieretlige vurderinger, som er uden for Datatilsynets kernekompetencer, lyder det.

Tilsynet har desuden lagt vægt på, at Kulturministeriet må antages at have accepteret DR’s fortolkning af sin kontrakt.

DR ændrede i september sin formulering på hjemmesiden, så man i stedet bliver mødt med en opfordring til at vælge et profilnavn, hvis man vil lave et login til DR’s streamingtjeneste.

DR har haft loginkrav på DRTV siden efteråret 2024.

Konkret betyder det, at man skal oprette en bruger, hvis man vil se andet indhold end livekanalerne på DRTV.

Kravet fik en række borgere til at klage til Datatilsynet.

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, ønsker ikke nogen “vanvittig krig” med USA.

Den venstreorienterede leders udtalelser kommer torsdag lokal tid under et møde med fagforeninger.

Her slår han over i engelsk og leverer et fredsbudskab til USA, som for tiden slår hårdt ned på smuglere med blandt andet luftangreb.

– Yes peace! Yes peace! Yes peace! Forever, forever, forever. Peace forever! No crazy war!, siger Maduro.

I forlængelse af fredsbudskabet kommer Maduro – der hyppigt får kritik for at underminere demokratiet og menneskerettigheder i Venezuela – dog også med en trussel til USA.

Hvis USA går ind med sit militær i Venezuela, vil amerikanerne nemlig blive mødt af en “parade af millioner af mænd og kvinder med geværer”. Det rapporterer tv-kanalen France 24.

Også i USA går bølgerne højt.

Sidste uge sagde den amerikanske præsident, Donald Trump, at han har givet grønt lys til, at efterretningstjenesten CIA udfører hemmelige aktioner mod Venezuela. Han sagde også, at han overvejede angreb mod narkokarteller på landjorden.

USA har allerede sendt kampfly og skibe fra den amerikanske flåde til Caribien som del af det, som USA betegner som narkobekæmpelse.

Trump sagde torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters, at hans regering løbende vil underrette Kongressen om indsatserne. Men han vil ikke bede om en egentlig krigserklæring.

– Jeg regner ikke med, at jeg nødvendigvis vil bede om en krigserklæring. Jeg tror, at vi bare vil dræbe folk, som transporterer stoffer ind i vores land. Ok? Vi vil dræbe dem, sagde Trump.

Mindst otte både og et ubådslignende fartøj er blevet angrebet. Ifølge USA smuglede de ulovlige stoffer, men der har været kritik af, at USA ikke har givet beviser for netop det.

Ifølge en opgørelse, som nyhedsbureauet AFP har lavet på baggrund af amerikanske tal, er mindst 37 personer blevet dræbt i de amerikanske angreb.

Juraeksperter har sået alvorlig tvivl om, hvorvidt angrebene er lovlige.

Der skal gøres op med reklamer, der lokker tv-seerne til at spille om penge, når de ser sport i fjernsynet.

Derfor har et bredt flertal i Folketinget indgået en aftale, der skal bremse spilafhængighed og styrke beskyttelsen af børn og unge mod pengespil.

Aftalen indeholder blandt andet et såkaldt “fløjt-til-fløjt-forbud”, der forbyder reklamer for pengespil på tv og streaming i forbindelse med transmissioner af livesport.

Det vil gælde fra ti minutter før første fløjt og indtil ti minutter efter sidste fløjt.

Det fremgår af aftalen, som skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) præsenterede på et pressemøde fredag morgen.

– Aftalen tager et markant og vigtigt skridt i forhold til at sige fra over for spil. Over for det massive tryk, unge ser, for at få dem til at spille.

– Vi har brug for, at man kan se en fodboldkamp uden at blive tæppebombet af reklame, siger skatteministeren.

Aftalen er landet efter flere års forsøg på at nå til enighed. Regeringen er nået til enighed med alle Folketingets oppositionspartier med undtagelse af Liberal Alliance, der trak sig fra forhandlingerne torsdag.

Med den nye aftale får behandlingsstederne otte millioner kroner til behandling af spilafhængighed, og Spillemyndigheden får styrkede beføjelser til at blokere hjemmesider, der formidler spil på ulovlige sider.

Den indeholder ikke et totalforbud på spilreklamer.

Den primære finansiering af spilaftalen er godtgørelsesprocenten.

Ane Halsboe-Jørgensens tre forgængere Morten Bødskov (S), Jeppe Bruus (S) og Rasmus Stoklund (S) har alle lovet at indkalde til forhandlinger for at få udbedret den spilafhængighed, som mange borgere lider af.

Mens løsningerne på spilafhængighed er udeblevet, er spilreklamer begyndt at fylde mere og mere. Næsten 500.000 voksne danskere havde i 2021 en grad af et pengespilsproblem.

En opgørelse, som Kantar Media har foretaget for DR, viser, at antallet af spilreklamer vist på tv er steget 70 procent fra 2020 til 2024. I radioen er stigningen 102 procent.

Regeringen nedsatte i 2022 et “ungespilpanel”, som i 2024 anbefalede regeringen at forbyde spilreklamer.

Et læk af dokumenter om den nordjyske ammunitionsfabrik “Krudten” er blevet politianmeldt.

Det skriver Jyllands-Posten, som skrev om de fortrolige oplysninger i juni.

Forsvarsministeriet bekræfter over for avisen, at Auditørkorpset har oversendt en anmeldelse til Københavns Politi om læk af fortrolige oplysninger.

– Forsvarsministeriet kan oplyse, at Forsvarsministeriets Auditørkorps har oversendt en anmeldelse vedrørende videregivelse af fortrolige oplysninger om etableringsdelen for national ammunitionsproduktion til Københavns Politi, lyder det i et skriftligt svar til avisen.

Jyllands-Posten skriver også, at avisen har fået en henvendelse fra Københavns Politi.

Det fremgår ikke, hvad den henvendelse nærmere består i.

Københavns Politi afviser at kommentere sagen.

Staten købte i 2023 fabrikken “Krudten”, som ligger i Elling ved Frederikshavn.

I juni skrev Jyllands-Posten på baggrund af de fortrolige dokumenter, som avisen havde set, at regningen for at genåbne fabrikken var mangedoblet.

Ifølge mediet ville regningen lande på 883 millioner kroner. Indtil da havde estimatet lydt på mellem 70 og 200 millioner kroner.

Den norske våbenproducent Nammo skal stå for at producere granater og patroner på fabrikken.

Desuden skal der efter planen oprettes et dansk datterselskab, hvor staten bliver medejere.

Ifølge Jyllands-Posten har det ikke været muligt at få oplyst, hvorfor lækket om våbenfabrikken er blevet politianmeldt.

I 2020 anmeldte Finansministeriet også et læk af et arbejdsdokument fra nogle politiske forhandlinger til politiet.

To år senere – i 2022 – fik det kritik fra flere oppositionspartier, da Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen, fortalte, at statsminister Mette Frederiksen (S) angiveligt havde sagt til ham, at hun regnede med, at avisen var blevet politianmeldt.

Kommentaren henviste til en dengang kommende historie fra Berlingske om Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsens indkøb af to telefoner.

Dengang afviste Statsministeriet at svare på, om man rent faktisk politianmeldte sagen.

Der bliver flere og flere elbiler på de danske veje.

Ifølge Mobility Denmark er der på lidt over et år kommet 200.000 elbiler til, så der nu er en halv million elbiler i Danmark.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse på baggrund af tal fra bilstatistik.dk.

– Milepælen illustrerer, at der har været stor interesse i at fremme den grønne omstilling fra politisk side, mens også forbrugerne har god appetit på at vælge grønt, siger Mads Rørvig, administrerende direktør i Mobility Denmark, i pressemeddelelsen.

Bilejernes organisation FDM skriver i en pressemeddelelse, at næsten hver sjette bil på vejene nu er en elbil.

Stina Glavind, der er administrerende direktør i FDM, peger på de gunstige afgiftsvilkår og faldende priser som en del af årsagen til den store interesse for elbiler.

I næste års finanslov, som blev præsenteret torsdag, blev det besluttet at udskyde stigningen i afgifter på elbiler med et år. Udskydelsen ventes at koste 1,3 milliarder kroner.

Mads Rørvig ser finanslovsaftalen som en sejr for den grønne omstilling.

– Det er positivt, at aftaleparterne bag finansloven har prioriteret at fastholde udviklingen ved at sikre, at elbilen forbliver et økonomisk attraktivt valg. Det resulterer i, at der ikke er langt til en million elbiler i Danmark, siger han.

Ifølge FDM er der kommet 100.000 elbiler til alene siden april i år.

Organisationen peger på, at der både er flere, som køber en ny elbil, men også, at der er sket en stigning i import af nyere og brugte elbiler fra udlandet.

– Der er en enorm interesse for elbiler. Det oplever vi i vores rådgivning, og vi arbejder for, at flest muligt nemt og trygt skal kunne skifte til elbil, siger Stina Glavind.

FDM har tidligere haft en målsætning om en million elbiler på de danske veje i 2030. Det vil man nu justere til halvanden million, lyder det.

En kinesisk statsborger, der er anklaget for at være involveret i smugling af fentanyl, er torsdag blevet udleveret fra Cuba til USA.

Det oplyser Mexicos regering.

Mexico har hjulpet med at facilitere udleveringen.

Kinesiske Zhi Dong Zhang er kendt under kaldenavnet Brother Wang. Ifølge myndigheder i Mexico og USA er han en fremtrædende narkobagmand, som har ageret bindeled mellem store karteller.

Onsdag blev han anholdt i Cuba, efter at han i juli var stukket af fra Mexico, hvor han sad i husarrest.

Han er eftersøgt i både Mexico og USA, hvor han er anklaget for hvidvask.

Ifølge anklagerne mod ham har Zhi Dong Zhang arbejdet tæt sammen med det berygtede narkokartel Sinaloa såvel som med et andet mexicansk kartel.

De betegnes begge som udenlandske terrororganisationer af amerikanske myndigheder.

Kineseren blev anholdt i Mexico i oktober sidste år. I første omgang sad han fængslet i hovedstaden, Mexico City, mens man ventede på en afgørelse om, hvorvidt han skulle udleveres til USA.

Senere fik han lov til at sidde i husarrest, og her lykkedes det ham at flygte.

Sidste år sagde Mexicos sikkerhedsminister, at Zhi Dong Zhang har spillet en afgørende rolle i smugling af fentanyl mellem Kina, Centralamerika, Sydamerika, Europa og USA.

Under ledelse af præsident Donald Trump har USA lagt pres på både Mexico og Kina, som Trump vil have til at dæmme mere op for tilstrømningen af fentanyl til USA.

Stoffet, som har en kraftig smertestillende effekt, har givet store problemer for amerikanerne. I store træk har fentanyl erstattet stoffer som heroin og oxycodon som årsag til overdoser og følgende dødsfald.

Fentanyl er et syntetisk opioid. Det er omkring 50 gange stærkere end heroin, og det ses ofte, at fentanyl tilsættes andre stoffer for at gøre dem mere potente.

AFP

48 poser med afdøde personers jordiske rester er blevet fundet i en skjult grav nær Mexicos næststørste by, Guadalajara.

Det oplyser mexicanske myndigheder torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Guadalajara er hovedstaden i delstaten Jalisco, hvor et af Mexicos mest voldelige og magtfulde narkokarteller holder til. I øjeblikket er tusindvis af personer meldt savnet i delstaten.

Poserne med ligdele blev fundet for fire uger siden af en eftersøgningsgruppe på en tom grund i Zapopan, der er en forstad til Guadalajara.

Myndigheder forsøger fortsat at fastslå, hvor mange døde personer de jordiske rester stammer fra.

De afviser ifølge AFP at komme med et skøn, men siger, at de vil fortsætte efterforskningen for at finde ud af, om der er flere lig i området.

– Vi er nødt til at komme længere med den retsmedicinske undersøgelse, før vi kan fortælle, hvor mange ofre antallet af poser udgør, siger vicestatsanklager Blanca Trujillo på et pressemøde.

Hun tilføjer, at hendes stab får støtte fra den nationale komité for personeftersøgninger.

Det har været nødvendigt at tage tungt maskineri i brug, fordi det er et stort område, der skal eftersøges, siger hun.

Fundet af poserne er blot den seneste af flere lignende sager i delstaten Jalisco. Det er den stat i Mexico, der er hårdest ramt af problemet med forsvundne personer.

På landsplan er over 127.000 mennesker forsvundet.

De fleste af dem er forsvundet i forbindelse med den forøgede vold i samfundet, som Mexico har oplevet siden 2006, hvor regeringen indledte en militær indsats mod narkokartellerne.

I juni sidste år blev ligene af 34 personer fundet begravet i nærheden af et boligområde i Zapopan. Altså den samme forstad, hvor der nu er fundet 48 poser med menneskers jordiske rester.

AFP

En mand i den amerikanske delstat Alabama er natten til fredag dansk tid blevet henrettet ved brug af nitrogen.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Den 54-årige Anthony Boyd er dømt for i 1993 at have medvirket til at brænde en mand levende på grund af narkogæld.

Boyd blev erklæret død klokken 18.33 lokal tid – klokken 01.33 dansk tid – i fængslet William C. Holman Correctional Facility, som ligger i byen Atmore.

Ved henrettelse med nitrogen bliver den dødsdømte tvunget til at trække vejret igennem en maske med rent nitrogen. Uden ilt mister den dømte bevidstheden og dør. Metoden blev i Alabama taget i brug i januar 2024.

Boyd modtog sin dødsdom på baggrund af drabet på Gregory Huguley i amtet Talladega i Alabama. Ifølge anklagerne hjalp Boyd med at sætte ild til Huguley, der angiveligt havde undladt at betale 200 dollar, som han skyldte for kokain.

Et vidne for anklagemyndigheden fortalte under retssagen, at Boyd tapede Huguleys fødder sammen, inden en anden mand hældte benzin over Huguley og satte ild til ham.

Boyds forsvarsadvokater hævdede derimod, at Boyd slet ikke var til stede, men at han var til en fest på det tidspunkt, hvor Gregory Huguley blev dræbt.

En jury fandt i sagen Boyd skyldig i drab udført i forbindelse med en bortførelse og vedtog med 10 ud af 12 stemmer for, at han skulle idømmes dødsstraf.

Den 54-årige amerikaner har siddet på dødsgangen i Alabama siden 1995.

Anthony Boyd sagde inden henrettelsen sine sidste ord. Her lød det, at han var uskyldig – og han rettede samtidig kritik mod retssystemet.

– Jeg slog ikke nogen ihjel. Jeg deltog ikke i at slå nogen ihjel, sagde han.

– Der kan ingen retfærdighed være, før vi ændrer det her system.

Ifølge AP syntes henrettelsen af Boyd at tage længere tid end tidligere henrettelser med nitrogen.

Alabama offentliggør dog ikke det præcise tidspunkt, hvor gassen bliver sluppet løs og strømmer ud i masken, og det er derfor ikke muligt at fastslå, præcis hvor lang tid henrettelsen tog.

Præsten Jeff Hood stod ved Boyds side, da han blev henrettet. Hood var også til stede under den første henrettelse med nitrogen i 2024.

– Det her er den værste indtil videre. Jeg synes, at de er fuldstændigt inkompetente, når det kommer til at udføre de her henrettelser, siger præsten ifølge AP.

Der er ifølge nyhedsbureauet AFP i år indtil videre blevet udført 39 henrettelser. Det er det højeste antal siden 2013, hvor 39 dødsdømte ligeledes blev henrettet.

Manglen på flyveledere i USA har torsdag ført til forsinkelser i lufthavne flere steder i landet.

Det oplyser den nationale luftfartsmyndighed, FAA.

I lufthavnene Houston Bush og Newark er der indført et såkaldt ground stop, hvor man begrænser, hvor mange fly der må ankomme, mens der i Washington D.C. og New York-lufthavnen LaGuardia er gennemsnitlige forsinkelser på henholdsvis 31 minutter og over en time.

Flyveledere er statsligt ansatte, og på grund af den igangværende nedlukning af statsapparatet kan de ikke få løn udbetalt.

De skal stadig møde på arbejde, fordi de betragtes som kritisk vigtige medarbejdere, men der er altså ikke udsigt til løn, før politikerne i Kongressen kan blive enige om et nyt statsbudget.

Nedlukningen har stået på i 23 dage, og undervejs har man set, at et højere antal medarbejdere end vanligt melder sig syge. Og det giver altså en masse bøvl for rejsende, som bliver ramt af forsinkelser.

Torsdag har der personalemangel i ti forskellige lufthavne, siger FAA.

Af hjemmesiden FlightAware, der overvåger flytrafik, fremgår det, at 4200 fly er blevet forsinket torsdag i USA.

På tirsdag står flyvelederne til at skulle undvære deres første fulde lønseddel, og embedsmænd er bekymret for, at endnu flere vil blive væk fra arbejde i de kommende dage.

– Vi frygter, at der vil være markante forsinkelser, forstyrrelser og aflysninger i store lufthavne fordelt i landet i den her højtidsperiode, siger Karoline Leavitt, pressetalsperson i Det Hvide Hus.

Manglen på flyveledere er blevet en af de mest synlige konsekvenser af nedlukningen i USA.

De to store partier i landet, Republikanerne og Demokraterne, anklager begge hinanden for at være skyld i nedlukningen.

Allerede før nedlukningen var der mangel på flyveledere. Mange af dem blev påkrævet at arbejde over, og nogle arbejdede seks dage om ugen.

Det stigende fravær i de seneste par uger blandt flyvelederne gør ondt værre.

Reuters

Nordkorea er begyndt på opførelsen af et museum til minde om de nordkoreanske soldater, der er blevet dræbt under kamp i den russiske region Kursk.

Det rapporterer det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Museet får navnet Memorial Museum of Combat Feats (Mindesmuseum for kampbedrifter, red.) og opføres i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har således deltaget i en ceremoni, hvor grundstenen til museet blev lagt. Her holdt han en tale, hvor han satte ord på forholdet til den russiske nabo.

– De mange års militære broderskab, hvor der er givet garanti for den langsigtede udvikling af det bilaterale venskab på bekostning af dyrebart blod, vil fortsætte uafbrudt, sagde Kim i en tale.

Også Ruslands ambassadør i Nordkorea, Aleksandr Matsegora, deltog i ceremonien, skriver KCNA.

Kim Jong-un roste i talen de nordkoreanske soldater, som ifølge ham har hjulpet Rusland til en afgørende sejr.

– Vores helte ødelagde de djævelske nynazistiske angribere med deres urokkelige vilje til ikke at finde sig i nogen aggression, men at udslette aggressorerne, sagde han.

Nordkorea bekræftede i april, at man sidste år sendte soldater til Rusland for at kæmpe for nabolandet mod Ukraine.

De fleste blev sendt til frontlinjen i den russiske region Kursk.

Kursk-regionen ligger i det sydvestlige Rusland. I august 2024 trængte ukrainske styrker ind i regionen og overtog en række landsbyer.

Rusland sendte forstærkninger til regionen, og i løbet af foråret meldte Rusland på ny at have fuld kontrol over Kursk.

Efterretningstjenester fra vestlige lande og fra Sydkorea har vurderet, at Nordkorea i løbet af 2024 sendte mere end 10.000 soldater til Rusland.

2000 af soldaterne vurderes af Sydkoreas efterretningstjeneste (Nis) at have mistet livet i kampene.

Rusland og Nordkorea har i de seneste år knyttet tættere bånd og blandt andet underskrevet en fælles forsvarsaftale, ligesom Kim Jong-un og Ruslands præsident, Vladimir Putin, flere gange har besøgt hinanden.

Forsvarsaftalen betyder blandt andet, at begge lande er forpligtede til “øjeblikkeligt” at yde militær bistand, hvis det andet land bliver invaderet.

En privat donor har givet 130 millioner dollar – 836 millioner danske kroner – til den amerikanske regering.

Pengene skal gå til at dække potentielt manglende lønninger til ansatte i militæret som følge af den igangværende nedlukning af statsapparatet.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters under en tale i Det Hvide Hus.

I talen takker præsidenten donoren, som han kalder en patriot og en ven. Trump afviser at sætte navn på personen.

– Han ringede til os forleden og sagde: “Jeg vil gerne være med til at dække det underskud, som I har på grund af Demokraternes nedlukning, fordi jeg elsker militæret, og jeg elsker det her land”, siger Trump.

Demokraterne og Republikanerne beskylder begge hinanden for at være skyld i nedlukningen, der er gået ind i sin fjerde uge.

Statsapparatet er lukket ned, fordi Demokraterne og Republikanerne ikke kunne nå til enighed om en ny finanslov, før finansåret udløb 1. oktober.

Det betyder, at hundredtusindvis af føderalt ansatte er sendt hjem uden løn.

Trumps administration er i øjeblikket under stigende pres for at sikre, at soldater i aktiv tjeneste kan blive ved med at få udbetalt løn trods nedlukningen.

Den amerikanske præsident har for nylig underskrevet et dekret, der pålægger USA’s forsvarsministerium, Pentagon, at omfordele ubrugte forskningsmidler til at dække lønninger til militærpersonale.

Formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren Mike Johnson, har kaldt omfordelingen en midlertidig løsning og advaret om, at soldaterne snart kan komme til at undvære løn, hvis ikke Kongressen snart stemmer en ny budgetaftale igennem.

Det hænder med jævne mellemrum, at det føderale statsapparat i USA lukker ned. Den længste nedlukning strakte sig over 35 dage fra december 2018 til januar 2019 under Trumps første præsidentperiode.

USA’s præsident, Donald Trump, skal i næste uge mødes med sin kinesiske modpart, Xi Jinping.

Det oplyser Karoline Leavitt, pressetalsperson i Det Hvide Hus.

Det er altså nu bekræftet, at der bliver et møde mellem de to præsidenter. Det så ellers i en periode usikkert ud.

Efter en periode med en mere lunken handelskrig mellem verdens to største økonomier, brød den ud i lys lue, da Kina indførte nye begrænsninger på eksporten af sjældne jordarter, som Vesten er dybt afhængig af til for eksempel elektronik.

Det fik Trump til at true med at hæve tolden på kinesiske varer.

Men i de sidste par dage har Trump så på ny givet udtryk for, at han tror, at der kan komme en handelsaftale på plads med Kina, og et møde mellem ham og Xi ser ud til at blive en realitet.

Karoline Leavitt fortæller på et pressemøde, at Trump sent fredag aften rejser til Malaysia, som bliver det første stop på en rundrejse i Asien, hvor han også skal besøge Japan og Sydkorea.

Under visitten i Sydkorea bliver der torsdag morgen lokal tid et bilateralt møde mellem Trump og Xi, siger Karoline Leavitt.

Trump har selv sagt, at der på mødet også bliver fokus på narkokriminalitet, nærmere bestemt udbredelsen af det potente stof fentanyl, som i USA forårsager et stort antal dødsfald på grund af overdoser.

Den amerikanske regering anklager Kina for ikke at gøre nok for at begrænse strømmen af kemikalier til produktion af fentanyl til USA.

Fentanyl bliver det første emne, som Trump vil tage op på mødet med Xi, siger han torsdag.

– Det første spørgsmål, jeg stiller ham, bliver om fentanyl. Jeg sætter det øverst på listen, siger den amerikanske præsident.

Kina har forsvaret sin indsats over for narkokriminalitet og har anklaget USA for at bruge problematikken med fentanyl som en måde at afpresse Kina.

Tilstrømningen af kemikalier fra Kina til USA har været nævnt af Det Hvide Hus som en af bevæggrundene for at øge tolden på importerede kinesiske varer.

Reuters

Danmark kan noget i banecykling på de skrå brædder.

Det danske cykelhold i 4000 meter holdforfølgelsesløb vandt sent torsdag aften dansk tid VM-guld for tredje år i træk efter at have besejret Australien i finalen.

Landstræner Casper Jørgensen havde valgt Frederik Rodenberg, Tobias Aagaard Hansen, Rasmus Lund Pedersen og Niklas Larsen til at køre finalen i Chile.

Holdet var dermed det samme som i første runde, der svarede til semifinalen.

I kvalifikationen, som var det første løb, kørte Lasse Norman Leth i stedet for Frederik Rodenberg.

De fire baneryttere levede op til tilliden, og Tobias Aagaard var lykkelig over at hente endnu en guldmedalje til Danmark.

– Vi kørte på grænserne, som vi er gode til. Hele holdet var pissestærkt, og så lykkedes det hele bare.

– Det var rigtig hårdt, men også rigtig jævnt, lige som vi gerne ville have det. Planen gik, som den skulle, og alle eksekverede perfekt, så det var lige i øjet, siger Tobias Aagaard til TV 2 Sport.

Casper Jørgensen havde på forhånd meldt ud, at danskerne skulle lægge mere offensivt ud end i semifinalen.

Starten blev da også helt, som landstræneren havde ønsket, og halvvejs inde i løbet førte danskerne med næsten et sekund ned til australierne.

Føringen blev holdt hele vejen til mål, og den blev faktisk kraftigt udbygget på de sidste 1000 meter.

Danmark slog ikke verdensrekord, men krydsede målstregen i tiden 3 minutter og 43,915 sekunder.

Australierne satte en tid på 3 minutter og 47,258 sekunder. Dermed endte australierne med at være mere end tre sekunder efter danskerne.

Den danske kvartet vandt også guld i disciplinen i 2024 og 2023.

Samme danske succes var der ikke på cykelbanen i Chile natten til fredag dansk tid.

Laura Auerbach-Lind røg efter et stort styrt ud som den første i udskilningsløbet og endte med at blive nummer 23 ud af de 24 ryttere.

I scratch sad Tobias Aagaards VM-guld fra tidligere på aftenen måske stadig i stængerne. Danskeren spillede i hvert fald en birolle i løbet, hvor han endte på en 20.-plads ud af de 24 ryttere. Tyske Moritz Augenstein vandt guld.

Sean Dyche fik tirsdag til opgave at vende skuden i engelske Nottingham Forest, og torsdag debuterede den garvede engelske træner med at vinde 2-0 over FC Porto og danske Victor Froholdt i Europa League.

Et straffesparkmål i hver halvleg skaffede englænderne den første sejr i efterårets Europa League-ligaspil. Omvendt er det første nederlag til Porto i turneringen.

Victor Froholdt spillede fuld tid på portugisernes midtbane og bidrog med sit vanlige store løbepensum, men havde det ligesom holdkammeraterne svært.

Dermed måtte landsholdsspilleren forlade grønsværen med et nederlag for første gang i et halvt år. Froholdts seneste tabte kamp var for FC København 17. april mod FC Midtjylland i Superligaen.

Nottingham Forest kom i front efter små 20 minutter, da Morgan Gibbs-White var sikker fra straffesparkspletten. Portos Jan Bednarek gav englænderne muligheden fra de 11 meter, da han havde hånd på bolden i eget felt.

Efter pausen var det Porto, der pressede intenst på for en udligning, og der gik ikke længe, før portugiserne fandt vej til målnettet.

Det var Bednarek, der så ud til at rette op på sin fejl i første halvleg, men holdkammerat Samu Aghehowa var offside i opspillet, og så blev midtstopperens udligning annulleret af VAR.

I stedet fordoblede Nottingham Forest med lidt mere end ti minutter igen føringen, da værterne igen omsatte et straffespark til scoring. Denne gang var det Igor Jesus, der sparkede bolden i kassen fra pletten.

I Skotland var der danskermøde, da Kasper Schmeichels Celtic vandt 2-1 over Sturm Graz, der havde Tochi Chukwuani med fra start på midtbanen.

Chukwuani fik med 20 minutter tilbage af kampen et direkte rødt kort. Danskeren gik alt for voldsomt ind i en tackling med knopperne forrest midt på banen.

Cheftræner Brian Priske og Sparta Prags Conference League-kamp i Kroatien mod Rijeka blev afbrudt ved stillingen 0-0 efter første halvleg på grund af voldsomt vejr.

Opgøret blev i første omgang afbrudt i det 13. minut, men blev halvanden time senere genoptaget. Da det efter første halvleg begyndte at lyne, afblæste dommeren kampen. Det er uvist, hvornår den skal færdigspilles.

Ført an af en fremragende ung bagkæde tog GOG torsdag aften en stor sejr, da Paris Saint-Germain blev besejret med 36-34 i Champions League.

Det var en sublim første halvleg, hvor 20-årige Emil Tonnesen, 20-årige Óli Mittún og 21-årige Hjalte Lykke scorede efter behag i bagkæden, der sikrede sejren over den store fransk klub, som ledes af cheftræner Stefan Madsen og assistent Henrik Møllgaard.

Den danske trænerduo så et fransk mandskab blive overmatchet på fart og energi mod de opportunistiske unge fynboer. Samtidig vandt GOG målmandsduellen med længder.

Peter Johannesson var forrygende i første halvleg, mens den danske PSG-keeperduo med Jannick Green og Kasper Løvkvist havde en skidt dag på kontoret.

Sejren er den anden i rap for GOG i Champions League. I seneste runde tog holdet en flot skalp på udebane mod RK Zagreb, men den præstation blev altså toppet i Paris.

Efter seks kampe har GOG seks point på gruppe B’s femteplads. Samme pointantal har Pick Szeged på fjerdepladsen. PSG ligger nummer seks med fire point.

Allerede fra første fløjt var det tydeligt, at GOG kom med mere power i opgøret. PSG spillede enormt energiforladt foran hjemmepublikummet i den franske hovedstad.

Elohim Prandi havde som så ofte billetterne på PSG’s venstre back, men den skudglade franskmand havde ikke indstillet kanonen ordentligt i første halvleg.

Det havde Óli Mittún omvendt i den anden ende, og playmakeren styrede det fynske angrebsspil med overblik og supplerede med flere scoringer fra egen hånd.

Samtidig storspillede Johannesson i GOG-målet, og derfor kunne venstrefløj Frederik Bjerre efter lidt mere end 20 minutter bringe fynboerne foran med imponerende 16-8.

Den purunge fynske bagkæde med Tonnesen, Mittún og Lykke drev gang på gang gæk med den fysisk stærke og rutinerede franske defensiv.

De vandt samtlige dueller og tog alle de rigtige beslutninger. Det gav hver gang store fynske chancer, og så var den danske PSG-keeperduo prisgivet. Der skulle gå 27 minutter før den første PSG-redning kom.

Efter sidebyttet fik Prandi gang i skuddene fra distancen, mens GOG kæmpede mere med at komme til scoringer.

Den fynske træner Kasper Christensen forsøgte sig med at spille syv mod seks i offensiven, og det var, sammen med en storspillende Óli Mittún, med til at holde en føring på fem mål til franskmændene.

Det var først i de sidste minutter, hvor tingene var afgjort, at de franske værter pyntede en smule på tingene, så det ikke endte helt så slemt, som det ellers så ud til undervejs.

Der er fundet en afløser for Anja C. Jensen, der tidligere torsdag trådte tilbage som formand for fagforbundet HK.

Valget faldt på den hidtidige næstformand, Mads Samsing, der samme aften er blevet konstitueret som ny forbundsformand.

Det er han indtil videre frem til den kommende kongres i Aalborg, der afholdes fra mandag 3. november til onsdag 5. november.

Her skal der i henhold til vedtægterne vælges formand. Mads Samsing meldte allerede ud inden Anja C. Jensens fratræden, at han stiller op som kandidat til formandsposten.

Og han glæder sig over den tillid, som han allerede nu har fået i forbindelse med konstitueringen.

– Jeg ser frem til kongressen, der først og fremmest skal handle om medlemmerne og deres hverdag og arbejdsliv. Om trivsel og tryghed, siger han i pressemeddelelsen.

Mads Samsing er født i 1982 og har været tillidsvalgt i HK siden 2012. Han er uddannet socialrådgiver og kommer fra en post som næstformand i HK Kommunal.

Sofie Berg Axelsen, der er formand for HK Handel Hovedstaden, stiller op som næstformand på kongressen.

Anja C. Jensen blev valgt som HK’s første kvindelige formand i 2021.

Hun meddelte dog allerede i februar, at hun ikke ønskede at genopstille som formand, men at hun ville fortsætte formandsarbejdet frem til kongressen.

Onsdag kunne Ekstra Bladet imidlertid fortælle, at mindst fem østeuropæiske ansatte fra et konfliktramt byggefirma havde arbejdet på hendes private hjem.

Det foregik samtidig under forhold, der overtrådte de gældende arbejdsmiljøregler.

Afsløringen førte til, at Anja C. Jensen trak sig, 11 dage før at det egentlig var planen.