Seneste nyheder

Toppen af Kinas Kommunistiske Parti har lagt planer om at bygge et mere moderne industrielt system.

Samtidig skal Kina, som er i et kapløb med USA, øge sin teknologiske uafhængighed.

Det er en del af en femårsplan, som der er blevet offentliggjort dele af, efter et flere dage langt lukket møde.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De nærmere detaljer i planen er dog endnu ikke blevet offentliggjort. De ventes i marts, hvor det også er forventet, at der kommer et årligt vækstmål.

Allan von Mehren, som er chefanalytiker i Danske Bank med fokus på Kina, skriver i en kommentar, at de “kinesiske magthavere tegner et billede af, at man står i en situation med strategiske muligheder”.

Men de ser også “store udfordringer, stor usikkerhed og uforudsigelige faktorer”, skriver han.

– De strategiske muligheder handler utvivlsomt om Kinas mulighed for at blive teknologisk leder, men også om at øge magten i en verden, hvor USA har lagt sig ud med de fleste lande, skriver von Mehren.

Mødet var den såkaldte fjerde plenarsamling i centralkomitéen i Kinas Kommunistiske Parti.

Her blev også 11 medlemmer af komitéen udskiftet, hvilket er det højeste tal siden 2017.

Som ventet meddelte toppen af Kinas Kommunistiske Parti også, at Kina vil øge indenrigsefterspørgslen og forbedre levestandarden.

Den kinesiske økonomi har længe haft problemer med den indenlandske efterspørgsel og afhængighed af produktion og eksport.

En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget for seniorer i arbejde og en udskydelse af stigende bilafgift er en del af finansloven for 2026.

Det viser aftalen, som er præsenteret torsdag i Finansministeriet.

– I en tid, hvor det blæser meget i verden, er vi i stand til fra forskellige politiske ståsteder at træffe beslutninger, som danskerne får glæde af i deres hverdag og deres velfærd, siger finansminister Nicolai Wammen (S) på et doorstep.

Finansloven er indgået af regeringen og De Konservative.

Sidstnævnte parti er ganske interessant i den sammenhæng, i og med at De Konservative er en del af et stort opslået samarbejde mellem de borgerlige oppositionspartier, som foruden De Konservative tæller Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti. Kvartetten arbejder på at fælde den nuværende regering.

Aftalen lander kort før kommunalvalget 18. november. Desuden er det den sidste finanslovsaftale inden det næste folketingsvalg, som senest skal finde sted ved udgangen af oktober 2026.

Regeringen og De Konservative er blandt andet enige om, at beskæftigelsesfradraget for seniorer i arbejde forhøjes. Formålet er at få flere ældre til at arbejde i længere tid.

I dag har man ret til beskæftigelsesfradrag to år før folkepensionsalderen. Fremover vil det gælde fem år inden.

Desuden er der enighed om at udskyde planerne om at indføre afgifter på elbiler i 2026. Der er tale om en udskydelse på et år. Det koster 1,3 milliarder kroner.

De Konservatives formand, Mona Juul, hæfter sig især ved tre elementer i aftalen. Seniorer i arbejde får en milliard kroner ekstra i skattelettelser, der er en milliard kroner ekstra til klimasikring, og så er der udskydelsen af afgifter på elbiler.

– Det er vi glade for. Det beviser, at vi er borgerlige stemmer, der arbejder. Det med elbiler er rigtig vigtigt, at man stadig har råd til at bakke op om den grønne omstilling, siger Mona Juul.

Det er ligeledes afgørende for De Konservative, at seniorer i arbejde får flere penge mellem hænderne, hvis de forlænger deres arbejdsliv, siger hun.

– Det betyder noget for 200.000 mennesker. I sine sidste år på arbejdsmarkedet får man en økonomisk håndsrækning. Vi har brug for, at de overbeskattede danskere får nogle af deres egne penge tilbage, siger hun.

Aftalen lander usædvanligt tidligt på året end normalt, og de officielle forhandlinger har kun fundet sted i omkring to uger. Det er inklusive efterårsferien.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) kalder alligevel De Konservative for nogle “hårde hunde” i forhandlingerne. Wammen siger, at “der er blevet gået til stålet” i forhandlingerne.

– Vi har haft alle partier forbi i Finansministeriet. Den aftale, vi kan lave med De Konservative, er stærk i forhold til forsvar og sikkerhed samt velfærdssamfund, siger Wammen.

– Det skal ikke ses som et fravalg af dem, men et tilvalg af De Konservative, som vi nu har lavet en aftale med, siger han.

For et år siden lavede regeringen en finanslov for 2025 med SF og De Radikale.

Flere borgere bliver for tiden udsat for sms-svindel, hvor svindlerne udgiver sig for at skrive fra sundhed.dk.

Det oplyser sundhed.dk i en pressemeddelelse.

Her får de sendt et link til en falsk hjemmeside, der bruger sundhed.dk’s logo og adresse.

“Flere hundrede” borgere henvender sig dagligt til sundhed.dk om sms’er, siger kommunikationschef Peter Palitzsch Christensen.

– Et eksempel kan være, at man bliver bedt om at indbetale nogle penge for at forny sit sundhedskort. Og så får man et falsk link, hvor man skal indtaste sine kontooplysninger.

Sundhed.dk opfordrer til at slette beskederne og aldrig dele personlige oplysninger via sms eller mail.

– En god rettesnor er, at sundhed.dk aldrig henvender sig via sms eller mail. Hvis man logger ind på sundhed.dk, skal det være gennem den officielle hjemmeside og med MitID.

Opfordringen lyder desuden, at man siger det videre til sine venner og familie.

Det er ikke første gang, at sundhed.dk’s logo og adresse bliver misbrugt af svindlere.

Tilbage i slutningen af september var sundhedsplatformen ligeledes ude at advare om falske sms’er.

En katolsk pave og en engelsk monark har for første gang afholdt en offentlig bøn i fællesskab, siden den engelske kong Henrik VIII i 1534 brød med Rom.

Bønnen fandt torsdag sted i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet, hvor den britiske kong Charles – som er overhoved for den anglikanske kirke – bad sammen med pave Leo.

Paven er leder af verdens 1,4 milliarder katolikker.

Forud for den fælles bøn, som var en såkaldt økumenisk gudstjeneste mellem forskellige kristne retninger, mødtes 76-årige kong Charles og paven for første gang.

Det var kong Henrik VIII’s brud med Rom, der førte til grundlæggelsen af den anglikanske kirke.

Nu er kong Charles og dronning Camilla på statsbesøg i Vatikanet for at markere de tættere bånd mellem de forskellige retninger.

– Der er en stærk følelse af, at dette øjeblik i de ekstraordinære omgivelser i Det Sixtinske Kapel giver en slags historisk heling, siger den anglikanske præst James Hawkey, som er teolog ved Westminster Abbey.

– Det ville have været umuligt for blot en generation siden, fortsætter han.

– Det viser, hvor langt vores kirker er kommet i løbet af de sidste 60 år med dialog.

Leo er den første amerikanske pave. Han blev valgt 8. maj og tog over efter pave Frans, der døde i april.

Kong Charles har mødt de seneste tre paver, og pave Benedikt og Johannes Paul tog begge til Storbritannien.

Men i de hidtidige møder har der ikke været en fælles bøn.

Kong Charles og dronning Camilla besøgte Vatikanet tidligere på året for at mødes med pave Frans. De holdt i løbet af torsdag også et privat møde med pave Leo.

Kongen skal senere torsdag til den romerske basilika Sankt Paulus Uden for Murene i Rom.

Reuters

Betalingsvirksomheden Nets kritiseres af Finanstilsynet for dårlig kommunikation under et it-nedbrud i juli, der skabte betalingsproblemer.

Det oplyser tilsynet i en pressemeddelelse torsdag.

Nedbruddet, der varede omkring tre timer, gjorde, at kortbetalinger blev afvist. Problemerne berørte forretninger og personer i Danmark, Norge og Sverige

Det fik blandt andet konsekvenser for Tivoli i København, festivalen Grøn Koncert og betalingsanlæggene ved Storebæltsbroen. I sidstnævntes tilfælde førte det til lange køer.

Den utilstrækkelige information fra Nets har nu ført til et påbud fra Finanstilsynet.

Virksomheden oplyser i sin egen pressemeddelelse, at den har taget kritikken “meget alvorligt”.

På den baggrund er der allerede iværksat ændringer af arbejdsgange, der fokuserer på kommunikation og udvikling af offline betalingsmuligheder.

– Vi er bevidste om vores samfundsmæssige rolle og ansvar som leverandør af kritisk infrastruktur, siger Allan Bonke, landechef for Nets Danmark, i meddelelsen.

– Jeg erkender, at vores kommunikation under hændelsen den 19. juli ikke var god nok. Vi har lært af det, der skete, og har siden igangsat en række tiltag, der vil styrke vores driftsstabilitet og give de forretningsdrivende og Danmark en højere grad af betalingssikkerhed — også under nedbrud og krisesituationer.

I første omgang stod det ikke klart, hvad der havde forårsaget det omfattende nedbrud. Senere kom det frem, at det skyldtes en teknisk fejl i selskabets systemer – ” en sjælden komponentfejl” i den bagvedliggende infrastruktur, som håndteres af en “global partner”.

I kølvandet på hændelsen blev tilsynet bedt af Erhvervsministeriet om en redegørelse, der er blevet offentliggjort torsdag.

Om påbuddet siger erhvervsminister Morten Bødskov (S), at det er den rigtige beslutning.

– Nedbruddet i juli viste, at Nets ikke havde styr på sin krisekommunikation, hvilket ramte både danskere og erhvervsdrivende, siger han i en pressemeddelelse fra ministeriet.

– Nets har en særlig position i det danske betalingssystem og en særlig forpligtelse til at sikre hurtig og præcis information. Det har de ikke levet op til. Det går jeg ud fra ikke er tilfældet i fremtiden.

De røde partier ærgrer sig over, at regeringen har indgået en finanslov for 2026 med De Konservative.

Den bliver først præsenteret torsdag eftermiddag, men en række partier er allerede oppe i det røde felt.

– Det er ærgerligt, at regeringen endnu en gang ser ud til at have valgt skæve skattelettelser, når man i stedet kunne have fået bedre velfærd med os, siger politisk ordfører Signe Munk (SF) i en skriftlig kommentar.

Enhedslisten kalder det ifølge finansordfører Peder Hvelplund for “magtfuldkommen arrogance fra regeringen”.

– Det er besynderligt, at regeringen inviterer os til forhandlinger, og vi kommer og fremlægger krav og siger, at for os er det vigtigste, at vi får set på de stigende leveomkostninger for især lavindkomstgrupperne.

– Men så bliver vi ikke indkaldt til yderligere møder og får bare en besked om, at nu er der indgået en finanslovsaftale, siger Peder Hvelplund.

Hverken Enhedslisten eller De Radikale er blevet inviteret til mere end ét møde, hvilket politisk ordfører Samira Nawa (R) kritiserer.

– Det tager jeg som om, at de ting, vi har bragt til bordet om at gøre finansloven væsentligt grønnere, det er ikke ambitioner, regeringen har delt med os. Derfor har de ikke fundet anledning til at fortsætte med os, siger hun til DR.

Sidste år blev finansloven indgået med SF og De Radikale, men i år har regeringen indgået den med De Konservative.

Den bliver indgået tidligere end andre år, hvilket kan skyldes hensynet til kommunalvalget, som finder sted 18. november.

Det vil betyde et boost i salget af elbiler, at den planlagte afgiftsstigning på elbiler står til at blive udskudt med en kommende finanslovsaftale.

Det siger direktør i brancheorganisationen Mobility Denmark (tidligere De Danske Bilimportører, red.) Mads Rørvig.

– Vi har klart kunnet mærke en tilbageholdenhed hos forbrugerne på grund af den usikkerhed, der har været.

– Vi forventer, at vi på baggrund af aftalen nu får et boost i elbilsalget her hen mod slutningen af året, siger Mads Rørvig.

Der var planlagt en gradvis indfasning af registreringsafgift på elbiler fra 1. januar 2026.

Stigningen er med finanslovsaftalen udskudt ét år til 2027.

Det betyder, at elbiler op til 419.000 kroner fortsat vil være friholdt for registreringsafgift.

– Det er de mest populære elbiler, som vi sælger flest af, der stod til at stige – for eksempel en VW ID.4 der stod til at stige 15.000-20.000 kroner, siger Mads Rørvig.

Hos bilejernes organisation FDM hilser politisk chef Torben Lund Kudsk også udskydelsen af afgiftsstigningen velkommen.

– Vi har fået mange henvendelser fra vores medlemmer, der er gået på usikkerheden om, hvornår de skulle slå til og købe elbil og hvad nu, hvis den ikke kunne leveres inden nytår.

– Derfor har vi siden sommeren efterlyst afklaring omkring det her spørgsmål, siger Torben Lund Kudsk.

Som en del af finanslovsaftalen nedsættes en ekspertgruppe, der skal kigge på, hvordan man bedst indretter afgiftssystemet.

Eksperterne skal ifølge Berlingske komme med input til politikerne i foråret 2026.

FDM håber på, at politikerne vil bruge tænketiden på at nytænke afgiftssystemet.

– Vi forventer, at man bruger det næste år til at få lavet en grundig analyse af, hvad det er for afgifter, vi skal have i fremtiden.

– Vi så hellere, at man i stedet for at basere afgiften på bilens værdi kigger mere på bilens tekniske parametre og på kørselsafgifter i de dele af landet, hvor vi ikke kan udbygge vejnettet godt nok til at fjerne trængslen, siger Torben Lund Kudsk.

Udskydelsen af den planlagte registreringsafgift koster ifølge DR 1,3 milliarder kroner.

Der var ved udgangen af september 487.000 elbiler på de danske veje. Det svarer til 17 procent af bilparken, viser tal fra bilstatistik.dk.

Belgien er parat til at stoppe det ventede “erstatningslån” til Ukraine, hvis ikke landet får indfriet tre krav, der skal sikre, at Belgien ikke står tilbage med regningen, hvis planen går galt.

Det fastslår Belgiens premierminister, Bart De Wever, på vej ind til EU-topmøde i Bruxelles.

– Hvis disse tre krav, som, jeg synes, er ganske rimelige, bliver opfyldt, kan vi gå videre.

– Hvis ikke vil jeg gøre alt, hvad der står i min magt på europæisk plan, på nationalt plan, politisk og juridisk, for at stoppe denne beslutning, siger Bart De Wever.

Belgien er central i sagen, fordi de snart 140 milliarder euro er indefrosset i værdipapirdepotet Euroclear i Belgien.

Belgien er derfor dybt bekymret for, om det lille land i midten af Europa kan havne med hele regningen, hvis Rusland efter krigen rejser et erstatningskrav.

Han deler dermed ikke statsminister Mette Frederiksens (S) vurdering af, at “næsten er genialt”, at man kan betale Ukraine fra de indefrosne russiske midler.

For regningen ender til sidst hos EU-landene, mener De Wever.

– Jeg ønsker en fuldstændig gensidig fordeling af risikoen, fordi der er en stor risiko. Vi vil blive udsat for enorme erstatningskrav, siger Bart De Wever.

Han peger samtidig på, at Rusland har mulighed for at erklære konkurs mod belgiske og andre europæiske selskaber i Rusland og overtage dem.

– EU-landenes ledere bliver nødt til at forstå, at hvis vi tager Putins penge, så tager han vores penge tilbage.

– Europæiske selskaber vil blive overtaget i Rusland. Vestlige penge, der er indefrosset i Rusland, vil blive taget. Og måske vil lande, der er venligsindet over for Rusland gøre det samme, siger Bart De Wever.

Mens EU-landenes ledere på topmødet ventes at sige ja til at fordele risikoen og tage ansvar for at betale tilbage, hvis det bliver nødvendigt, så kan Bart De Wevers tredje krav blive en hovedpine.

Hidtil har EU-Kommissionen kun lagt op til at gå efter midlerne i Euroclear, fordi de er lettest tilgængelige.

Men flere andre lande opbevarer også russiske midler. De skal også i spil, mener De Wever.

– Alle lande, der har immobiliserede aktiver, skal bevæge sig med os.

– Vi ved, at der er store mængder russiske penge i andre lande, som altid har tiet om det. Hvis vi bevæger os, så skal vi gøre det sammen, siger De Wever.

Det kan dog støde på modstand fra andre EU-lande på topmødet, hvis de ikke ønsker at stille russiske midler til rådighed for et lån.

Bart De Wever er også stærkt kritisk over for, at EU-Kommissionen endnu ikke har fremlagt et juridisk grundlag for beslutningen.

– Dette er aldrig blevet gjort før. Selv under Anden Verdenskrig gjorde vi ikke noget lignende. Så det er ikke en detalje.

– For mig er det første skridt, at man præsenterer det juridiske grundlag for beslutningen. Det har jeg ikke set endnu, siger Bart De Wever.

Før topmødet var håbet, at EU-landenes ledere vil give Belgien forsikringer på topmødet. Det skal åbne for, at EU-Kommissionen kan udarbejde et konkret forslag til lånet.

Først i forbindelse med selve forslaget ventes EU-Kommissionen at levere det juridiske grundlag for indgrebet.

Meldingerne fra Bart De Wever kan dog tyde på, at Belgien måske vil afvente det endelige forslag, før man giver grønt lys.

Dermed må Ukraine i givet fald vente på at få en afklaring om landets økonomi.

EU-Kommissionens forslag bygger overordnet på, at Rusland efter krigen skal betale erstatning til Ukraine. Dermed kan Ukraine så betale lånet tilbage til Rusland.

Logikken er simpel. Men det er langt fra sikkert, at den kan blive til virkelighed.

Det er fortsat uvist, om Rusland vil gå med til at betale erstatning i en fredsaftale.

Og det er lige så uvist, om Ukraine overhovedet vil kunne betale lånet tilbage, selv om man får erstatning efter en krig, der har ødelagt veje, broer, kraftværker og sendt millioner af ukrainere på flugt.

Derfor vil Belgien have garantier fra de øvrige EU-lande for, at de samlet vil betale pengene tilbage, hvis Ukraine ikke selv kan.

Det kan i sidste ende betyde, at også danske skatteydere må til lommerne for at betale lånet tilbage til Rusland.

Der er dog reelt ikke andre muligheder tilbage for at hjælpe Ukraine, er erkendelsen i Bruxelles.

Mange EU-lande har ganske enkelt ikke råd til at fortsætte overførslerne til Ukraine, uden at det vil øge deres i forvejen høje statsgæld.

Besiddelse og handel med kokain og andre hårde stoffer skal straffes hårdere.

Det mener de tre rådmænd Jes Lunde (R), Claus Houden (V) og Christian Budde (V) fra henholdsvis Aalborg, Odense og Aarhus Kommune.

Forslaget kommer efter, at spildevandsprøver blandt andet har påvist et stort hverdagsforbrug af kokain i de største byer i Danmark.

De tre kommunalpolitikere præsenterer i en pressemeddelelse to konkrete forslag til hårdere straffe.

Det drejer sig om en strafzone ved ungdomsklubber, skoler og lignende, hvor besiddelse og handel med stoffer skal udløse en skærpet straf.

Strafzonen skal sende et “alvorligt signal” til de unge om brugen af kokain, siger Jes Lunde, der er rådmand for sundhed og kultur i Aalborg Kommune.

– Håbet er jo, at det får flere til at tænke sig godt om, før de bevæger sig ud i det her.

De tre rådmænd foreslår desuden en betinget frakendelse af kørekortet ved “gentagen påvirkning eller besiddelse” – også selv om man ikke kører.

Det vil i så fald betyde, at man vil straffe mennesker for at være påvirket af narkotika, hvor man i dag som udgangspunkt straffer for handel og besiddelse.

Jes Lunde erkender, at man skal være “varsom” med at straffe folk, der er påvirket.

– Det er jo kun der, hvor man mener, at det har et omfang, som gør, at der er en risiko for, at det ender med bilkørsel i den pågældende tilstand, siger han og understreger:

– Det er en svær sag, og det derfor synes jeg, der skal klogere mennesker end mig ind over at tænke over, hvordan man udformer forslaget helt konkret.

De tre rådmænd foreslår desuden, at man udvider indsatsen “Ungdom uden opioider” til også at omfatte kokain og andre illegale stoffer.

Indsatsen, som blev præsenteret af regeringen sidste efterår, omfatter blandt andet en overordnet skærpelse af straffen for ulovlig salg og besiddelse af opioider.

Bilproducenten Volvo Cars har formået at løfte sit overskud, selv om omsætningen er faldet i tredje kvartal.

Det viser selskabets kvartalsregnskab torsdag.

I perioden blev der omsat for 160,5 milliarder svenske kroner, hvilket var syv procent mindre end i det tilsvarende kvartal sidste år.

Overskuddet voksede derimod med fire procent til 4,5 milliarder svenske kroner.

Den voksende bundlinje er et resultat af, at en stor spareplan har fået betydning for omkostningerne hurtigere end ventet.

Faldende indtjening fik i april Volvo Cars til at annoncere spareplanen, der på sigt skal føre til en reduktion i omkostningerne for 18 milliarder svenske kroner.

Besparelserne skal blandt andet findes ved at afskedige 3000 af selskabets 42.000 ansatte.

Torsdagens regnskab er faldet i god jord hos investorerne, der lidt før klokken 10.30 har sendt aktien op med mere end 40 procent.

Selv om spareøvelsen ifølge topchef Håkan Samuelsson allerede har haft en positiv effekt, så ser han fortsat sorte skyer ude i horisonten.

Selskabet kigger ind i en periode, hvor bilbranchen fortsat vil føre priskrig mod hinanden, og så skaber amerikansk told stadig bekymring.

Samuelsson hæfter sig dog ved, at EU og USA i august nåede til enighed om en rammeaftale for told på europæisk eksport til USA.

– Den nylige aftale giver tiltrængt klarhed, siger han i regnskabet.

I foråret, da spareplanen blev meldt ud, betød den på det tidspunkt uafklarede toldsituation, at selskabet suspenderede sine prognoser for 2025 og 2026.

Det holder man fortsat fast i, fremgår det af regnskabet.

Regeringen og De Konservative er enige om finansloven for 2026.

Aftalen lander usædvanligt tidligt på året og bliver præsenteret torsdag eftermiddag, oplyser Finansministeriet.

Tidligere har finansminister Nicolai Wammen (S) indgået brede aftaler om finansloven, men i årets aftale er der kun et enkelt parti med ud over regeringen.

Det kan skyldes hensynet til kommunalvalget, som finder sted 18. november. Til den tid vil der maksimalt være et år til folketingsvalget, så mange ser det som et startskud, og dermed er et godt kommunalvalg ekstra vigtigt.

Ifølge Børsens oplysninger indeholder aftalen ændringer på væsentlige punkter.

Blandt andet bliver stigningen i afgifterne på elbiler, som ellers stod til at træde i kraft fra årsskiftet, udskudt ét år.

De Konservative skal ifølge Børsens oplysninger også have fået et højere beskæftigelsesfradrag igennem. Det skulle koste fire milliarder kroner over fire år.

Der skulle også være tiltag på klimasikring, som er en mærkesag for det blå parti.

Udspillet blev fremlagt i slutningen af august.

Her lovede finansministeren en gaveregn til alle borgere.

– Alle danskere kommer til at få gavn af det udspil, vi kommer med her i dag, sagde Nicolai Wammen.

Her indgik en række prisnedsættelser. Det gælder elafgiften, som nedsættes midlertidigt i to år, et farvel til afgifter på kaffe, slik og chokolade, samt lavere forældrebetaling i daginstitutioner.

Tidligere på måneden brød De Konservative med de andre borgerlige partier. I 2024 gjorde partierne meget ud af at fortælle, at en aftale om finansloven for 2025 enten blev med alle fire blå partier eller ingen af dem.

Men sådan bliver det tilsyneladende ikke i år.

Det går godt i Danmark, og så sent som i juni blev det økonomiske råderum opjusteret med 58 milliarder kroner, så det samlet er steget over 100 milliarder kroner siden valget i 2022.

Råderummet er statens forventede økonomiske overskud.

I 2023 gik hele 11 partier med i finansloven. I 2024 var det kun SF og De Radikale, der var med i finansloven med regeringen. Den er normalt ofte på plads i november.

Lasse Møllers karriere har været spækket med skader, og nu er den gal igen.

Den danske håndboldspiller fra SG Flensburg-Handewitt har således pådraget sig et brud på sin hånd, skriver klubben på sin hjemmeside torsdag.

Skaden skete, da Flensburg-Handewitt tidligere på ugen spillede European League mod CD Bidasoa fra Spanien.

Klubben oplyser, at Lasse Møller ikke behøver en operation, men at han må forvente flere ugers pause.

Det kolliderer med Nikolaj Jacobsens planer. Den danske landstræner har udtaget Lasse Møller til næste uges landsholdssamling, men med en brækket hånd møder han næppe op.

DanskHåndbold har i skrivende stund ikke meldt noget ud om, hvorvidt der udtages en erstatning til de to testkampe mod Holland og Færøerne.

I Flensburg-Handewitt begræder direktør Holger Glandorf skaden.

– Vi er meget kede af det på Lasses vegne. Han var i god form og har spillet en vigtig rolle på holdet de seneste uger, siger Glandorf til klubbens hjemmeside.

– Det er selvfølgelig ekstremt skuffende, at vi skal undvære ham – især i en periode med mange kampe. Nu må rykke endnu tættere sammen som hold og komme igennem det sammen, siger direktøren.

Lasse Møller har hidtil i sæsonen spillet ni kampe i Bundesligaen og scoret 41 mål.

Efter tusindvis af kilometer på vejene var den franske cykelrytter Sofiane Sehili snublende tæt på sit mål om at nå den fjernøstlige russiske by Vladivostok.

Men tidligt i september blev hans forsøg på at slå verdensrekorden i cykling over den eurasiske landmasse afbrudt, da han nogle hundrede kilometer fra mål blev anholdt for forsøg på ulovligt at prøve at krydse grænsen til Rusland.

Først torsdag – omtrent halvanden måned senere – har en russisk domstol besluttet, at han igen er en fri mand.

Sehili har erkendt, at han er skyldig i sagen og undtages fra at betale en bøde på 50.000 rubler.

Det svarer til knap 4000 kroner.

– Sofiane Sehili blev løsladt i retten, oplyser den russiske domstol.

– De fysiske beviser i sagen – et udenlandsk pas, en kopi af et elektronisk visum, en e-bog, to mobiltelefoner, et videokamera, et navigationsredskab og en cykel – er blevet leveret tilbage til den retmæssige ejer.

Sehili, der er fransk statsborger, begyndte 1. juli nær Lissabon sit forsøg på at cykle over Europas og Asiens landmasse.

Reuters

Et højtplaceret medlem af det kriminelle Foxtrot-netværk er blevet pågrebet i den svenske lufthavn Arlanda efter at være blevet udleveret fra Irak.

Det skriver de svenske medier SVT, Expressen og Aftonbladet.

Han er mistænkt for blandt andet forsøg på drabsforsøg, forberedelse til drab og særligt grove overtrædelser af både våben- og narkolov.

Ifølge anklager Henrik Söderman har manden, som er 29 år, og hans bekendte håndteret “betydelige mængder kokain, amfetamin og cannabis”, skriver Expressen.

Manden har også “besiddet, overdraget og udlånt våben af særligt farlig karakter i form af pistoler, halvautomatiske pistoler, maskinpistoler, automatkarabiner og panserværnsvåben”.

Manden har ifølge Henrik Söderman været frihedsberøvet i Irak i længere tid, skriver SVT.

Nyhedsbureauet TT skriver, at han blev pågrebet i Irak i efteråret 2023 efter at have været efterlyst internationalt.

I marts sidste år anmodede den svenske anklagemyndighed så om at få manden udleveret fra Irak.

Söderman bekræfter over for SVT, at der har “været en proces, som førte til, at han (manden, red.) kom til Sverige i går (onsdag, red.)”.

Anklageren afviser at gå yderligere i detaljer omkring kontakten mellem Sverige og Irak.

Manden var ifølge Expressen i flere år en af lederne af det såkaldte Bronätverket, som har udført voldshandlinger på vegne af Foxtrot.

Foxtrot er et kriminelt netværk, som er ledet af Rawa Majid, der går under navnet “Den kurdiske ræv”.

Ifølge Expressen er den mand, der onsdag blev anholdt i Arlanda, kendt som Rawa Majids “drabsdirigent”.

En anden central person er Ismail Abdo, der også er kendt som “Jordbærret”. Han var i begyndelsen højre hånd for “Den kurdiske ræv”, men på et tidspunkt opstod der en konflikt mellem dem.

Konflikten mellem de to fraktioner udviklede sig i 2023 ekstremt voldeligt.

Svensk politi lægger vægt på, at samarbejdet med andre lande betyder, at flere kriminelle anholdes i udlandet.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra torsdag morgen, hvor politiet også bekræfter, at en svensk mand, som har været “toneangivende i et kriminelt netværk”, er udleveret fra Irak.

Indtil videre er 210 personer blevet anholdt i udlandet i år efter at have været efterlyst, skriver politiet. I samme periode sidste år var tallet 166.

Tidligere i oktober blev der underskrevet en bilateral aftale mellem Sverige og Irak om et politisamarbejde med fokus på organiseret kriminalitet på tværs af grænser.

Siden indførslen af Vandmiljøplan 1 i 1987 har vandforbruget været jævnt faldende.

I 2024 blev det gennemsnitlige vandforbrug i danske husholdninger opgjort til 97 liter per person på et døgn, hvilket er det lavest registrerede niveau siden 1987.

Det skriver Danva, der er interesseorganisationen for drikkevands- og spildevandsselskaber, i en rapport med nøgletal for vandsektoren.

Danva peger på, at blandt andet en række vandmiljøplaner og grøn vandafgift på ledningsført vand har haft betydning for forbruget.

Også modernisering af apparater som vaskemaskiner har haft en betydning, skriver organisationen.

Senest har økonomiske konsekvenser af coronakrisen, krigen i Ukraine og inflation øget opmærksomheden på forbrug.

– Især omkostningerne til varme og elektricitet var i fokus, men det ser ud til at have smittet af på vandforbruget, lyder det.

Vandprisen er ikke den samme i hele landet. Det skyldes, at der er over 2000 vandselskaber og cirka 100 spildevandsselskaber – alle med hver deres pris.

Der beregnes dog hvert år en gennemsnitlig vandpris for en gennemsnitlig husstand på 2,11 person.

I 2024 brugte en gennemsnitlig husstand 74,76 kubikmeter vand, som kostede 82,23 kroner per forbrugt kubikmeter. Det er knap 6150 kroner på et år.

Noget af det, der koster mange liter vand, er brusebadet. Ifølge Danske Vandværker bruger man op mod 20 liter vand i minuttet, hvis ikke man har sparebruser eller vandbegrænser på armaturet.

En vandbesparende bruser bruger omvendt 6-10 liter vand i minuttet.

I fremtiden kan regningen dog blive større, spår Danva. Vandsektoren skal nemlig investere tungt i både nye og eksisterende anlæg frem mod 2070.

Mere specifikt viser Danvas prognoser, at de danske vandselskaber skal investere omkring 850 milliarder kroner over de kommende 45 år.

Selv om det er svært at sige, hvad det præcist vil koste i kroner og ører, vil prisen unægteligt stige. Det siger formand for Danvas bestyrelse Ellen Trane Nørby i rapporten fra Danva.

– Hvis man gør ingenting og ikke sætter taksterne op for at finansiere det her, vil det blive dyrere for samfundet at rydde op efter skaderne bagefter, lyder det.

Forbrugertilliden ramte i oktober det laveste niveau siden foråret i 2023.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, som er blevet offentliggjort torsdag.

Det dårligere humør skyldes ifølge Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank, at fødevarepriserne fortsætter med at stige.

I en kommentar skriver han, at vi konstant bliver mindet om de højere priser, når vi besøger dagligvarebutikkerne.

– I tillæg er der hele den internationale uro samt højere toldsatser, som også har negativ afsmitning på humøret, hvor nyheder om større fyringsrunder rundt omkring heller ikke just er vand på møllen for et mere positivt humør.

– De privatøkonomiske forudsætninger for en mere optimistisk tro på økonomien er ellers til stede med rekordhøj beskæftigelse, pæn fremgang i lønningerne og lavere renter, men det preller altså af på forbrugertilliden, lyder det.

Forbrugertilliden måles ved at spørge til en vurdering af dansk økonomi og forbrugernes egen økonomi nu sammenlignet med for et år siden samt forventningerne til det næste år.

Her kan forbrugerne svare på en skala fra meget positiv til meget negativ.

Det omregnes til en talværdi, så de mest positive svar får en værdi på 100, mens de mest negative svar får en værdi på minus 100.

I oktober blev tallet opgjort til minus 19,5.

Også Palle Sørensen, der er cheføkonom hos Nykredit, bakker op om, at stigende fødevarepriser har forværret forbrugernes sortsyn.

Men han har svært ved at forstå, at humøret alligevel er så langt nede.

– For selv om nøgletallene er blevet en smule svagere i år, så er vi stadigvæk et stykke fra en decideret krise, skriver han i en kommentar.

– Og ser vi eksempelvis på arbejdsmarkedet, så er der fortsat fremgang i beskæftigelsen.

EU-landene har torsdag morgen formelt godkendt den 19. sanktionspakke mod Rusland, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den formelle godkendelse er kommet i hus, efter at det allerede onsdag aften fra det danske EU-formandskab blev meldt ud, at der var opnået enighed blandt EU-landene.

Det stod klart, da Slovakiet droppede sin modstand mod pakken.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), siger torsdag, at det er “en god dag for Europa og Ukraine”.

– Det er ekstremt positivt, at vi er nået til enighed om den 19. sanktionspakke mod Rusland, siger Løkke.

– Den vil indføre nye og omfattende tiltag mod olie og gas, skyggeflåden og Ruslands finanssektor, fortsætter udenrigsministeren.

Pakken indeholder et forbud mod import af flydende naturgas fra Rusland.

Det er ifølge Løkke et “vigtigt skridt mod helt at udfase russisk energi i EU”.

– Sanktionerne har reel virkning og skader den russiske økonomi, siger Løkke.

– Rusland finder det i stigende grad svært at finansiere sin ulovlige angrebskrig mod Ukraine.

Slovakiet stod længe i vejen for forsøget på at få pakken vedtaget. Slovakiets premierminister, Robert Fico, ville have indrømmelser fra EU-Kommissionen blandt andet i forhold til høje energipriser.

Men en slovakisk diplomat meddelte onsdag, at landets krav var blevet imødekommet af EU.

Forbuddet mod import af flydende naturgas vil blive indført i to faser.

Importkontrakter med kort løbetid skal annulleres inden for seks måneder, og kontrakter med lange udsigter skal skrottes inden 1. januar 2027.

Der er torsdag EU-topmøde i Bruxelles. Blandt emnerne ventes også at være, hvordan og om indefrosne russiske midler kan bruges til at give et kæmpe lån til Ukraine.

Torsdagens pakke rammer også den såkaldte skyggeflåde, der af FN’s søfartsorganisation beskrives som skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der omgår sanktioner og undgår kontroller.

Skibene sejler under andre flag end det russiske og omgår på den måde Vestens sanktioner af Ruslands olieeksport.

Den 18. sanktionspakke blev EU-landene enige om i juli. Dengang lød det, at formålet med den nye pakke blandt andet var at ramme den russiske energisektor.

Forsvaret skal selv bidrage til milliardoprustningen med omprioriteringer og besparelser på 13 milliarder kroner frem mod 2033.

Det er et politisk flertal blevet enig om ifølge en pressemeddelelse.

– Den aktuelle sikkerhedspolitiske situation gør, at vi hele tiden skal kigge på, hvordan pengene i Forsvarsministeriets koncern bliver brugt mest fornuftigt, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Med anden delaftale blev et politisk flertal enig om at igangsætte analysen, som nu er færdig, og hvor partierne bag forsvarsforliget er blevet enige om 15 tiltag.

Målet er at frigøre i alt 14,7 milliarder kroner, så der skal findes yderligere effektiviseringer.

Analysen kommer samtidig med, at pengekassen til forsvar på 315 milliarder kroner er så godt som tom efter de seneste delaftaler om Arktis og indkøb af 16 F-35-fly.

Eksempelvis skal værnepligtige i højere grad anvendes til at løse opgaver som bevogtning og operative opgaver, så det fastansatte personel kan frigives til andre opgaver.

Det vil frigive 2,2 milliarder kroner og kritisk operativt personale til den generelle opbygning af Forsvaret.

Der skal spares penge på løst krudt, fordi soldaterne skal bruge et elektronisk simuleringssystem i skydeøvelser.

Det vil bidrage med 1,1 milliarder kroner, ligesom simulation i uddannelsen i infanterikampkøretøj bidrager med 800 millioner kroner.

To milliarder kroner hentes ved at spare på reserven til meromkostninger ved at udsende internationale styrker.

F-35-programmet og det nye jordbaserede luftforsvar bidrager med sammenlagt tre milliarder kroner. Ifølge notatet er der tale om penge, som alligevel vil være til overs.

Nogle af de pansrede mandskabsvogne, som Hærens 1. Brigade skal anskaffe, skal være mindre pansrede for at matche det operative behov.

Forsvarets Challenger-fly bruges blandt andet til transport af regeringens topministre og til overvågning, men skal udfases.

Fra 2027 skal opgaverne klares af en ekstern aktør, så der kan hentes 800 millioner kroner.

Integrationen af tyske DB Schenker er stærkt medvirkende til, at DSV omsatte for 72 milliarder kroner i tredje kvartal.

Det viser regnskabet, som det danske logistikselskab har offentliggjort torsdag morgen.

I samme kvartal sidste år lød omsætning på godt 44 milliarder kroner. Det betyder, at den er vokset 63 procent.

Det blev meldt ud i september sidste år, at DSV havde indgået en aftale med den tyske stat om at købe Schenker for 14,3 milliarder euro svarende til 107 milliarder kroner.

Det danske selskab overtog formelt ejerskabet den 30. april i år.

Opkøbet er det største, DSV nogensinde har foretaget. Det gjorde samtidig det danske selskab til det største logistikselskab i verden målt på omsætning.

I forbindelse med regnskabet bekræfter DSV, at selskabet forventer, at integrationen af Schenker vil bidrage med synergieffekter for omkring ni milliarder kroner i slutningen af 2028.

Synergieffekter er fordele, som opstår, når to selskabers aktiviteter kombineres. Der kan eksempelvis spares penge ved at dele administration eller lager.

Den fulde integration af Schenker ventes at ske gradvist og komme med en regning på 11 milliarder kroner. Størstedelen af udgifterne ventes at falde i 2026 og 2027, lyder det.

Trods langt højere omsætning i tredje kvartal er indtjeningen ikke fulgt med i samme tempo.

I perioden lød driftsindtjeningen på 5,4 milliarder kroner mod 4,4 milliarder kroner i samme periode sidste år. Det svarer til en stigning på 23 procent.

En opbremsning i aktiviteten har desuden tvunget DSV til at skære i sin prognose for året.

Før ventede selskabet en driftsindtjening på mellem 19,5 og 21,5 milliarder kroner i år. Den øvre del af intervallet er blevet sænket med en milliard kroner, fremgår det af dagens regnskab.

DSV forventer, at den kommende periode fortsat vil være præget af usikkerhed på grund af situationen omkring handelstold.

– Uforudsete ændringer kan få indvirkning på vores finansielle forventninger, advarer selskabet.

Flere end 600 mennesker er flygtet fra et af Myanmars mest berygtede svindelcentre og har krydset grænsen til Thailand.

Det siger en lokal embedsmand i Thailand til nyhedsbureauet AFP torsdag.

De såkaldte svindelcentre dækker over bygninger, hvor internetsvindlere bedrager ofre med blandt andet falske romantiske forhold og forretningstilbud.

Fænomenet er de seneste år vokset i området nær Myanmars grænse. Det er sket, efter at militæret tog magten i landet ved et kup i februar 2021, hvor landet blev kastet ud i en borgerkrig.

De hundredvis af personers flugt fra svindelcenteret torsdag skete, efter at militæret gennemførte en razzia i bygningen, skriver AFP.

Sawanit Suriyakul Na Ayutthaya, som er viceguvernør i den thailandske provins Tak ved grænsen til Myanmar, siger, at i alt 677 personer er flygtet fra svindelcenteret, der kaldes KK Park.

Efter at have forladt bygningen krydsede de floden Moei og kom på den måde ind i Thailand.

– Immigrationsmyndigheder og en specialstyrke fra militæret har samarbejdet for at yde hjælp under de humanitære procedurer, siger Sawanit Suriyakul Na Ayutthaya.

De 677 personer vil nu blive screenet, hvor myndighederne blandt andet skal fastslå, hvorvidt de enkeltvis har været ofre for menneskehandel.

Hvis det ikke vurderes, at de har været ofre for menneskehandel, kan de blive retsforfulgt for på ulovlig vis at have krydset en landegrænse.

Mens det i nogle tidligere tilfælde har været tydeligt, at de pågældende svindlere er blevet tvunget ind i svindelcentrene – der ofte er stærkt bevogtet – er der andre tilfælde, hvor folk frivilligt bliver del af dem.

Ifølge folk, som arbejder med området, sker det ofte, fordi de regner med at kunne tjene langt flere penge i den milliardstore industri, end de vil kunne i lovlige job i deres hjemland.

Det er administrationskontoret i Tak-provinsen, der fører tilsyn med området.

I en erklæring fra kontoret lyder det, at den gruppe mennesker, der torsdag morgen kom ind i Thailand, bestod af udenlandske statsborgere, og at der både var mænd og kvinder iblandt. Deres nationaliteter oplyses dog ikke.