Seneste nyheder

Integrationen af tyske DB Schenker er stærkt medvirkende til, at DSV omsatte for 72 milliarder kroner i tredje kvartal.

Det viser regnskabet, som det danske logistikselskab har offentliggjort torsdag morgen.

I samme kvartal sidste år lød omsætning på godt 44 milliarder kroner. Det betyder, at den er vokset 63 procent.

Det blev meldt ud i september sidste år, at DSV havde indgået en aftale med den tyske stat om at købe Schenker for 14,3 milliarder euro svarende til 107 milliarder kroner.

Det danske selskab overtog formelt ejerskabet den 30. april i år.

Opkøbet er det største, DSV nogensinde har foretaget. Det gjorde samtidig det danske selskab til det største logistikselskab i verden målt på omsætning.

I forbindelse med regnskabet bekræfter DSV, at selskabet forventer, at integrationen af Schenker vil bidrage med synergieffekter for omkring ni milliarder kroner i slutningen af 2028.

Synergieffekter er fordele, som opstår, når to selskabers aktiviteter kombineres. Der kan eksempelvis spares penge ved at dele administration eller lager.

Den fulde integration af Schenker ventes at ske gradvist og komme med en regning på 11 milliarder kroner. Størstedelen af udgifterne ventes at falde i 2026 og 2027, lyder det.

Trods langt højere omsætning i tredje kvartal er indtjeningen ikke fulgt med i samme tempo.

I perioden lød driftsindtjeningen på 5,4 milliarder kroner mod 4,4 milliarder kroner i samme periode sidste år. Det svarer til en stigning på 23 procent.

En opbremsning i aktiviteten har desuden tvunget DSV til at skære i sin prognose for året.

Før ventede selskabet en driftsindtjening på mellem 19,5 og 21,5 milliarder kroner i år. Den øvre del af intervallet er blevet sænket med en milliard kroner, fremgår det af dagens regnskab.

DSV forventer, at den kommende periode fortsat vil være præget af usikkerhed på grund af situationen omkring handelstold.

– Uforudsete ændringer kan få indvirkning på vores finansielle forventninger, advarer selskabet.

Flere end 600 mennesker er flygtet fra et af Myanmars mest berygtede svindelcentre og har krydset grænsen til Thailand.

Det siger en lokal embedsmand i Thailand til nyhedsbureauet AFP torsdag.

De såkaldte svindelcentre dækker over bygninger, hvor internetsvindlere bedrager ofre med blandt andet falske romantiske forhold og forretningstilbud.

Fænomenet er de seneste år vokset i området nær Myanmars grænse. Det er sket, efter at militæret tog magten i landet ved et kup i februar 2021, hvor landet blev kastet ud i en borgerkrig.

De hundredvis af personers flugt fra svindelcenteret torsdag skete, efter at militæret gennemførte en razzia i bygningen, skriver AFP.

Sawanit Suriyakul Na Ayutthaya, som er viceguvernør i den thailandske provins Tak ved grænsen til Myanmar, siger, at i alt 677 personer er flygtet fra svindelcenteret, der kaldes KK Park.

Efter at have forladt bygningen krydsede de floden Moei og kom på den måde ind i Thailand.

– Immigrationsmyndigheder og en specialstyrke fra militæret har samarbejdet for at yde hjælp under de humanitære procedurer, siger Sawanit Suriyakul Na Ayutthaya.

De 677 personer vil nu blive screenet, hvor myndighederne blandt andet skal fastslå, hvorvidt de enkeltvis har været ofre for menneskehandel.

Hvis det ikke vurderes, at de har været ofre for menneskehandel, kan de blive retsforfulgt for på ulovlig vis at have krydset en landegrænse.

Mens det i nogle tidligere tilfælde har været tydeligt, at de pågældende svindlere er blevet tvunget ind i svindelcentrene – der ofte er stærkt bevogtet – er der andre tilfælde, hvor folk frivilligt bliver del af dem.

Ifølge folk, som arbejder med området, sker det ofte, fordi de regner med at kunne tjene langt flere penge i den milliardstore industri, end de vil kunne i lovlige job i deres hjemland.

Det er administrationskontoret i Tak-provinsen, der fører tilsyn med området.

I en erklæring fra kontoret lyder det, at den gruppe mennesker, der torsdag morgen kom ind i Thailand, bestod af udenlandske statsborgere, og at der både var mænd og kvinder iblandt. Deres nationaliteter oplyses dog ikke.

Flere arter af mejser som musvitter, sortmejse og sumpmejse er i tilbagegang.

Det viser fugletællinger, som frivillige i Dansk Ornitologisk Forening, DOF Birdlife, laver årligt. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Optællingerne danner grundlag for rapportering, som danske miljømyndigheder foretager hvert sjette år til EU-Kommissionen.

Ornitologerne har blandt andet set på en gruppe på 15 arter, som primært består af mejser, men også træløbere, gærdesmutte, stær og pirol.

Optællingerne viser, at for 8 ud af 15 arter har udviklingen i bestanden efter 1980 været negativ. Ser man på en kortere periode fra 2013 til 2024, er der tilbagegang hos 11 arter.

Kun gærdesmutte, skægmejse og korttået træløber viser fremgang.

Knud Flensted, der er biolog hos DOF Birdlife, mener, at det bør vække bekymring, når en udbredt mejseart som musvitten viser tendens til at falde i antal som ynglefugl.

– Det kan være et signal om problemer i miljøet og på fuglenes levesteder, udtaler han i pressemeddelelsen.

Biologen peger da også på færre insekter som en sandsynlig årsag.

– Da netop insekterne har været i dramatisk tilbagegang over det meste af Europa de senere årtier, er det nærliggende at kæde mejsernes nedtur sammen med færre insekter og dermed mangel på føde, lyder det.

I alt er 235 forskellige arter med i afrapporteringen. Det fremgår blandt andet, at der hos ynglefuglene er klare tegn på tilbagegang hos 46 procent af arterne siden de seneste afrapporteringer til EU i 2013 og 2019.

Omvendt har 17 procent af Danmarks ynglefuglearter stabile bestande.

33 procent har oplevet fremgang. Det gælder for eksempel havørn, skestork, trane og stor skallesluger, skriver DOF Birdlife.

De sidste procentdele repræsenterer usikre, ukendte eller svingende bestande.

Man følger udviklingen i bestanden af almindelige danske ynglefugle, fordi det giver et billede af tilstanden af deres levesteder.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, advarer Israel mod at annektere Vestbredden.

Skridt mod en annektering kan true den fredsaftale, som den militante bevægelse Hamas og Israel i forrige uge blev enige om, advarer ministeren.

Meldingen fra Rubio kommer, inden han natten til torsdag går om bord i et fly til Israel, som han besøger torsdag og fredag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Onsdag gav et flertal af politikerne i det israelske parlament, Knesset, grønt lys til det videre arbejde med to lovforslag, der omhandler en annektering af den israelsk-besatte vestbred.

– Jeg synes, at præsidenten (Donald Trump, red.) har gjort det meget klart, at det ikke er noget, som vi kan bakke op om lige nu. Vi mener, at det kan true fredsaftalen, siger Rubio ifølge AFP om lovforslagene og fortsætter:

– De (Israel, red.) er et demokrati, de holder deres afstemninger, og folk vil indtage de her holdninger. Men på nuværende tidspunkt er det noget, som vi mener kan være kontraproduktivt.

Journalister spørger Rubio til det stigende antal af voldelige episoder fra israelske bosættere mod palæstinensere på Vestbredden. Hertil svarer ministeren ifølge AFP:

– Vi er bekymrede over alt, der truer med at destabilisere det, vi har arbejdet for.

Et af de omtalte lovforslag er blevet fremsat af Avi Maoz, der er formand for det ultrakonservative parti Noam, skriver det israelske medie Jerusalem Post.

Maoz var en af flere israelske politikere, der i sidste uge valgte at boykotte en tale, som Trump holdt i Knesset.

Et snævert flertal af israelske politikere stemte onsdag for lovforslaget om en israelsk annektering af Vestbredden.

Forslaget skal nu behandles i Knessets udenrigs- og forsvarsudvalg, inden der igen skal stemmes om det i parlamentet, skriver Jerusalem Post.

Hamas skrev i en udtalelse onsdag, at bevægelsen fordømmer lovforslaget.

– Det afspejler den koloniale besættelsesmagts grimme ansigt, lød det ifølge Jerusalem Post fra den militante bevægelse.

USA har natten til torsdag dansk tid angrebet endnu en båd i Stillehavet, som ifølge amerikanske myndigheder havde narkosmuglere om bord.

USA har i flere uger angrebet både i Caribien, men tirsdag angreb militæret så en båd i Stillehavet, og onsdag lokal tid er endnu en båd blevet ødelagt, siger forsvarsminister Pete Hegseth.

Fem personer er blevet dræbt fordelt på de to angreb.

På X har Hegseth delt videoer af angrebene.

I sit seneste opslag om angreb på både, der ifølge USA smugler stoffer, skriver han, at planen er at fortsætte med angrebene.

– Det er ikke bare kurerer, de er narkoterrorister, der bringer død og ødelæggelse til vores byer.

De amerikanske myndigheder har ikke fremlagt beviser på påstandene om, at det er narkosmuglere, der er blevet dræbt i angrebene.

Ifølge amerikanske tal har mindst 37 personer mistet livet i angrebene i Det Caribiske Hav og Stillehavet.

Ifølge USA’s regering smuglede de narko for karteller, som USA har betegnet som terrorgrupper.

– De her terrororganisationer er vores hemisfæres version af al-Qaeda, og de undslipper ikke retfærdigheden. Vi finder dem og dræber dem, indtil truslen mod det amerikanske folk er væk, skriver Pete Hegseth på X.

Forsvarsministeriet, Pentagon, har oplyst til Kongressen, at USA er i væbnet konflikt med latinamerikanske narkokarteller, som altså ifølge regeringen er terrorgrupper.

Eksperter har dog sagt, at angrebene er i strid med loven, selv hvis myndighederne er sikre på, at det er narkosmuglere. Der er tale om henrettelser uden rettergang, lyder det.

USA’s indsats i havområderne har ført til øgede spændinger i regionen. Colombia har trukket sin ambassadør i USA ud af landet, og Venezuela har anklaget USA for at planlægge et kup mod præsident Nicolas Maduro.

Colombia er det land i verden, hvor der bliver produceret mest kokain.

Regeringen har i årtier arbejdet sammen med USA om at få bugt med problemet, men forholdet mellem de to lande er blevet markant forværret, efter at de begge har fået nye præsidenter i form af Gustavo Petro i Colombia og Donald Trump i USA.

De to kommer ikke godt ud af det med hinanden.

Så sent som onsdag anklagede Trump sin colombianske modpart for selv at være involveret i narkohandel.

Det fik Petro til at sige, at han vil gå rettens vej for at forsvare sig selv mod anklagen, som han afviser.

AFP

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, siger, at Venezuela har 5000 russiske jord til luft-missiler, som kan bruges til at modvirke USA’s indsættelse af styrker i Caribien.

Det sker natten til torsdag dansk tid i en tale, som blev sendt på tv i Venezuela, skriver nyhedsbureauet AFP.

USA har sendt kampfly og skibe fra den amerikanske flåde til Caribien som del af det, som USA betegner som narkobekæmpelse.

USA har desuden angrebet mindst otte både, som ifølge landet smuglede ulovlige stoffer fra Venezuela til USA.

I flere uger har USA angrebet både i Caribien, men tirsdag angreb militæret en båd i Stillehavet, og onsdag lokal tid er endnu en båd blevet ødelagt, har den amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, sagt.

Venezuela har tidligere fordømt den amerikanske indsats, som landet mener er en slags generalprøve på en amerikansk mission, hvor USA vil forsøge at vælte præsident Maduro.

I sin tale natten til onsdag er Maduro ledsaget af flere højtstående ledere i det venezuelanske militær.

Her siger præsidenten, at Venezuela har “ikke færre end 5000” russiskproducerede kortdistancemissiler – kendt som Igla-S – fordelt på centrale luftforsvarspositioner.

Det sker ifølge Maduro for at sikre fred.

Missilerne er bygget til at skyde lavtflyvende fly ned og er blevet brugt i militærøvelser beordret af Maduro. De har fundet sted som reaktion på det amerikanske militærs aktivitet i Caribien, som flere ledere i Latinamerika har udtrykt vrede over.

USA’s forsvarsministerium, Pentagon, har til Kongressen i USA meddelt, at USA er i væbnet konflikt med narkokartellerne i Latinamerika.

Colombia – som er det land i verden, hvor der bliver produceret mest kokain – har trukket sin ambassadør i USA ud af landet.

For anden aften i træk har der været sammenstød mellem indvandrerkritiske demonstranter og politiet i Irlands hovedstad, Dublin.

23 personer er blevet anholdt.

Flere hundrede demonstranter var mødt op onsdag aften uden for et hotel, der bruges til at indkvartere asylansøgere.

Hotellet Citywest ligger i Saggart, en forstad sydvest for Dublin.

Under demonstrationen blev der smidt flasker, mursten og fyrværkeri efter politibetjente, oplyser irsk politi i en meddelelse.

Sammenstødet sker, dagen efter at mindst seks personer blev anholdt i forbindelse med en demonstration samme sted.

Tirsdag aften blev der desuden sat ild til en politibil.

Der var også en demonstration mandag, men den forløb fredeligt.

Demonstrationerne er opstået på baggrund af en sag, hvor en 26-årig mand er anklaget for at have begået et seksuelt overgreb på en 10-årig pige.

Overgrebet skal være sket i nærheden af Citywest Hotel, og ifølge lokale medier er den 26-årige asylansøger.

De irske myndigheder har ikke bekræftet, at det er tilfældet.

Fra politisk hold er demonstrationerne blevet kritiseret.

Tirsdag sagde den irske premierminister, Micheál Martin, at der var tale om optøjer, hvor der blev begået “væmmelige overgreb” mod politiet.

Onsdag er det Jim O’Callaghan, justits-, indenrigs- og migrationsminister, der har fordømt demonstranternes handlinger.

Han kalder det vold fra bøller og tilføjer, at flere vil blive anholdt.

I Irland og nabolandet Storbritannien er der i de seneste år blevet flere, der er stærkt kritiske over for indvandring.

Det sker jævnligt, at der er demonstrationer eller voldelige optøjer i nærheden af hoteller, hvor asylansøgere opholder sig.

Irsk politi siger onsdag, at det primært er unge mænd og teenagere, der har deltaget i urolighederne i de sidste dage.

To betjente er kommet på hospitalet. Den ene af dem blev ramt i hovedet af en flaske.

AFP

En fremtrædende, eftersøgt narkobagmand er blevet anholdt i Cuba.

Det siger mexicanske sikkerhedskilder til nyhedsbureauet AFP.

Kinesiske Zhi Dong Zhang, der er anklaget for at være involveret i handel og smugling af stoffet fentanyl, stak i juli af fra husarrest i Mexico.

Han er eftersøgt i både Mexico og USA, som vil have ham udleveret for hvidvask.

Zhi Dong Zhang er kendt under kaldenavnet Brother Wang. Ifølge sikkerhedskilderne bliver han for nuværende i de cubanske myndigheders varetægt, men det bliver afgjort, om han skal udleveres.

Han er anklaget for at have arbejdet tæt sammen med det berygtede narkokartel Sinaloa såvel som med et andet mexicansk narkokartel.

De er begge betegnet som udenlandske terrororganisationer af amerikanske myndigheder.

Kineseren blev anholdt i Mexico i oktober sidste år. Han sad i første omgang fængslet i hovedstaden, Mexico City, mens man ventede på et retsmøde, hvor det skulle afgøres, om han skulle udleveres til USA.

Siden lykkedes det ham altså at flygte, men nu er han igen bag tremmer.

Zhi Dong Zhang betragtes som en vigtig bagmand inden for international handel med stoffer, sagde Mexicos sikkerhedsminister sidste år.

Han har spillet en central rolle i at skabe forbindelser mellem forskellige karteller, så fentanyl kunne smugles fra Kina til Centralamerika, Sydamerika, Europa og USA, tilføjede ministeren dengang.

USA har under ledelse af præsident Donald Trump lagt pres på både Mexico og Kina for at få dem til at dæmme op for smugling af stoffer til USA – især fentanyl.

Stoffet har en kraftig smertestillende effekt og har forårsaget et stort antal dødsfald i USA som følge af overdoser.

I store træk har fentanyl overgået stoffer som heroin og oxycodon, når det kommer til antallet af overdoser i USA.

Fentanyl er et syntetisk opioid, der er 50 gange stærkere end heroin. Det er samtidig billigere at producere.

AFP

Elbilproducenten Teslas omsætning steg i tredje kvartal med 12 procent sammenlignet med samme periode i året før.

I tredje kvartal omsatte selskabet for 28,1 milliarder dollar. Det svarer til 181 milliarder danske kroner.

Det fremgår af Teslas kvartalsregnskab, som blev offentliggjort onsdag aften dansk tid.

Omsætningen overstiger analytikernes forventninger, der ifølge børsinformationsvirksomheden LSEG lød på 26,4 milliarder dollar, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Stigningen i omsætningen var drevet af, at mange amerikanske købere skyndte sig at bestille og betale for en elbil, inden et føderalt skattefradrag på op til 7500 dollar – 38.240 danske kroner – udløb den 30. september.

Elbilproducentens overskud i tredje kvartal faldt til 1,4 milliarder dollar, hvilket er 37 procent lavere end samme periode sidste år.

Tesla tilskriver i regnskabet blandt andet faldet i overskuddet med nye toldsatser og højere udgifter til omstrukturering.

Driftsomkostningerne steg med 50 procent til 3,4 milliarder dollar sammenlignet med samme kvartal sidste år. Det skyldes blandt andet øgede udgifter til forskning og udvikling, fremgår det af regnskabet.

Teslas overskud var lavere end analytikerne havde forventet, skriver Reuters.

Elbilproducentens aktie er siden offentliggørelsen af regnskabet faldet med fire procent i eftermarkedet, skriver nyhedsbureauet.

Efterspørgslen efter Teslas og dets konkurrenters biler forventes at falde resten af året, som følge af at det amerikanske skattefradrag på elbiler blev sløjfet i slutningen af september. Der er tale om det såkaldte EV Mandate.

Fradraget har ifølge Reuters været en vigtig drivkraft for salget af elbiler i USA.

– Selv om vi står over for usikkerhed på kort sigt som følge af ændringer i handels-, told- og finanspolitikken, fokuserer vi på langsigtet vækst og værdiskabelse, skriver Tesla i regnskabet onsdag.

USA indfører onsdag sanktioner mod to russiske energiselskaber.

Det skriver det amerikanske finansministerium i en pressemeddelelse.

Det er selskaberne Rosneft og Lukoil, som nu bliver ramt af sanktioner.

De kommer, fordi Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke er villig til at indgå fred med Ukraine, siger finansminister Scott Bessent.

– Fordi præsident Putin ikke vil gøre en ende på den her meningsløse krig, sanktionerer finansministeriet Ruslands to største olieselskaber, som finansierer Kremls krigsmaskine.

– Finansministeriet er klar til at skride til yderligere handling, hvis det er nødvendigt for at støtte præsident Trumps indsats for at afslutte endnu en krig. Vi opfordrer vores allierede til at gå med os og leve op til disse sanktioner, siger Bessent i pressemeddelelsen.

Donald Trump, USA’s præsident, har i flere måneder holdt sig tilbage fra at indføre nye sanktioner mod Rusland i håbet om at overtale Putin til at indgå fred, skriver nyhedsbureauet AFP.

Sanktionerne onsdag kommer, efter at Trump tirsdag trak i bremsen i forbindelse med planlægningen af et møde mellem ham og Putin i Budapest.

Det var kommet i stand under en telefonsamtale mellem de to præsidenter, som Trump mente, var gået godt.

Men mødet bliver alligevel ikke til noget – i hvert fald ikke foreløbigt – for Trump gider ikke at spilde sin tid, sagde han tirsdag.

Nogenlunde enslydende er Trump i spyttet onsdag.

Når han taler i telefon med Putin, er det gode samtaler, men de fører ingen steder, siger Donald Trump til journalister i Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Forhåbentlig vil de nye sanktioner gøre Putin mere rimelig (reasonable, red.), tilføjer han.

– Det her er nogle enorme sanktioner, og vi håber ikke, at de skal gælde i for lang tid. Vi håber, at krigen bliver afsluttet, siger Trump desuden ifølge AFP.

Mindst en gang om året skal forsvarschef Michael Hyldgaard møde op i Folketinget for at svare på spørgsmål fra alle partierne.

Det vil forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) indføre i en endnu udefineret model, siger han til Jyllands-Posten.

Han begrunder det med øgede udgifter til oprustning og “den generelle forsvars- og sikkerhedspolitiske situation”.

Ministeren vil drøfte tiltaget med Folketingets forsvarsudvalg for at finde frem til den konkrete model for spørgerunden med forsvarschefen, som har fået langt større frihed til indkøb end hidtil uden at skulle spørge Folketinget først.

Han nævner blandt andet over for mediet, at det er vigtigt, at partier, der ikke er med i forsvarsforliget, også får mulighed for at stille spørgsmål til forsvarschefen.

– En af udfordringerne ved at have en forligskreds er jo, at de partier, som ikke er med, har svært ved at få samme adgang til at stille spørgsmål til forsvarschefen, uddyber ministeren til mediet.

Alle partier på nær Alternativet, Enhedslisten og løsgængere er en del af forsvarsforligskredsen.

Folketinget har tidligere givet forsvarschefen større ansvar for at indkøbe materiel uden at spørge Folketinget først for at sikre en øget hastighed, når Danmark skal oprustes overfor Rusland, som har invaderet Ukraine fuldtonet for over tre år siden.

Michael Hyldgaard blev udpeget som forsvarschef i april 2024. Dengang som fungerende forsvarschef.

Det skete, da hans forgænger, Flemming Lentfer, blev hjemsendt efter en sag om våbenproblemer på fregatten “Iver Huitfeldt”.

Nogle måneder efter blev han så permanent forsvarschef – midt i en historisk stor oprustning af Danmark i lyset af Ruslands krig mod Ukraine.

Siden da har han stået i spidsen for Forsvaret, mens der er blevet investeret milliarder i dansk forsvar.

Det gælder blandt andet senest i anden delaftale om Aktis og Nordatlanten, som regeringen og forsvarsforligskredsen har indgået.

Troels Lund Poulsen siger til Jyllands-Posten, at de årlige møder mellem politikerne og forsvarschefen som udgangspunkt skal være fortrolige.

EU-landene er blevet enige om en 19. sanktionspakke mod Rusland.

Det oplyser det danske EU-formandskab.

Pakken vil ifølge nyhedsbureauet blive skriftligt behandlet torsdag, og hvis der ikke kommer nogen indsigelser, vil sanktionspakken blive vedtaget torsdag morgen klokken 08.00.

Pakken indeholder et forbud mod import af flydende naturgas fra Rusland.

Ifølge nyhedsbureauet dpa er der også i pakken et løfte fra EU-landene om yderligere at reducere importen af russisk olie.

En bred skare af EU-lande blev allerede i sidste uge enige om sanktionspakken, men Slovakiet var ikke med om bord, og det kræver enstemmighed at indføre nye sanktioner.

Slovakiets premierminister, Robert Fico, ville have indrømmelser fra EU-Kommissionen blandt andet i forhold til høje energipriser.

En slovakisk diplomat siger, at landets krav er blevet mødt af kommissionen.

Forbuddet mod import af flydende naturgas vil blive indført i to stadier.

Importkontrakter med kort løbetid skal annulleres inden for seks måneder, og kontrakter med lange udsigter skal skrottes inden 1. januar 2027.

Også USA’s finansminister, Scott Bessent, varsler onsdag nye amerikanske sanktioner mod Rusland.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Vi vil annoncere en betydelig optrapning i sanktioner mod Rusland i eftermiddag eller som det første i morgen tidlig, siger han til fremmødte journalister i Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet.

Han uddyber ikke umiddelbart, hvilke konkrete sanktioner der bliver tale om.

Den 18. sanktionspakke blev EU-landene enige om i juli. Dengang lød det, at formålet med den nye pakke blandt andet var at ramme den russiske energisektor.

Derfor blev der indført et lavere prisloft for råolie, som Rusland tjener mange penge på at eksportere.

Samtidig kom der et forbud mod at gøre brug af gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2 i Østersøen.

Formålet med sanktionspakkerne er at presse den russiske økonomi, som er meget afhængig af eksport af fossile brændsler. Håbet i EU-landene er, at Rusland vil opgive sin krig i Ukraine.

Reuters

Mindst 40 migranter er druknet ud for Tunesiens kyst efter et skibsforlis.

Det oplyser Walid Chtabri, der er talsmand for anklagemyndigheden i Mahdia, til nyhedsbureauet AFP.

Ifølge talspersonen viser de første undersøgelser, at der var 70 mennesker om bord på fartøjet.

– 40 lig, herunder spædbørn, blev bjærget, og 30 personer blev reddet, siger Chtabri og tilføjer:

– De var alle fra lande i det sydlige Afrika syd for Sahara.

Tunesiens kyst ligger cirka 145 kilometer fra den italienske ø Lampedusa.

Landet er derfor et stort transitland for tusinder af afrikanske migranter, der hvert år forsøger at nå Europa via havet.

Ifølge FN’s Flygtningeorganisation (UNHCR) er over 55.000 irregulære migranter ankommet til Italien siden årets begyndelse.

Flertallet af dem har nået landet fra Libyen, mens næsten 4.000 er rejst fra Tunesien, oplyser organisationen.

Det sker med jævne mellemrum, at migranter dør i et forsøg på at krydse diverse farvande.

Så sent som i september omkom mindst 50 mennesker, efter en båd med sudanesiske flygtninge om bord brød i brand ud for Libyens kyst søndag.

Det oplyste FN’s organisation for migration (IOM) ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Måneden forinden døde 90 mennesker, da en båd med hovedsageligt etiopiske migranter sank på vej til Abyan-provinsen i det sydlige Yemen.

Det oplyste yemenitiske embedsfolk og en kilde fra IOM dengang til nyhedsbureauet AFP.

I 2024 døde rekordmange mennesker på verdens migrationsruter. 8938 mennesker døde det år ifølge en opgørelse fra IOM publiceret i marts.

Dermed blev året det dødeligste år, der nogensinde er blevet registreret.

Ifølge FN-organisationen er det reelle tal sandsynligvis langt større, da mange dødsfald ikke bliver registreret.

AFP

12 internationale FN-ansatte, der siden weekenden har været tilbageholdt af houthierne i Yemen, er blevet fløjet ud af landets hovedstad i et FN-fly.

Det skriver FN i en udtalelse onsdag.

Medarbejderne blev holdt fanget i FN-bygningen, efter oprørsbevægelsen indtog FN’s kontor i hovedstaden Sanaa og tilbageholdte 20 medarbejdere.

Ifølge nyhedsbureauet AFP blev fem yemenitiske statsborgere allerede løsladt søndag.

De resterende tre medarbejdere, der blev tilbageholdt i FN-bygningen, har desuden “frihed til at bevæge sig eller rejse”, skriver FN i udtalelsen.

Houthierne har i årevis chikaneret og tilbageholdt FN-ansatte og nødhjælpsarbejdere med anklager om spionage, men de har intensiveret anholdelserne siden begyndelsen af krigen i Gaza, skriver AFP.

Ifølge FN er der i øjeblikket 53 FN-medarbejdere, der fortsat er “vilkårligt tilbageholdt” af houthierne.

Politiet har sendt en helikopter afsted for at assistere med en undersøgelse i skovområdet mellem Værløse og Hareskovby.

Det skriver Nordsjællands Politi på X.

På billeder kan helikopteren ses i luften over skovområdet. Billederne viser desuden, at flere politibiler og en ambulance er til stede.

Meldingen fra politiet om helikopteren kom omkring klokken 19.00 onsdag aften.

– Dette er som led i assistance til politiet, idet vi er i færd med at undersøge et mistænkeligt forhold, skriver politiet.

Vagtchefen ved Nordsjællands Politi oplyste klokken 19.00, at politiet ikke har yderligere kommentarer.

Det er fortsat uklart, hvad politiets undersøgelser går ud på.

Der er sat afspærring op ved stedet, hvor politibilerne holder parkeret.

Det lokale beredskab er ikke involveret i aktionen, fortæller vagtchefen ved Frederiksborg Brand og Redning afdeling Egedal Furesø.

Louvre var ikke tilstrækkeligt overvåget af videokameraer, da en gruppe tyve søndag brød ind og stjal otte dyrebare juveler på det berømte kunstmuseum, der ligger i Frankrigs hovedstad, Paris.

Det siger Laurence des Cars, der er direktør for museet, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Dækningen af kameraerne var “særdeles utilstrækkelig”, siger direktøren til Frankrigs senat ifølge nyhedsbureauet.

– Det dækker tydeligt ikke alle Louvres facader, og desværre er der på siden ved Gallerie d’Apollon kun et installeret kamera rettet mod vest. Derfor dækker det ikke balkonen, der var involveret i indbruddet, siger hun.

Tyvene ankom til Louvre på scootere omkring klokken 09.30, da museet allerede havde været åbent en time.

De brugte efterfølgende en møbelkran og vinkelslibere til at komme ind i Gallerie d’Apollon, hvor blandt andet flere af de franske kronjuveler er udstillet.

To af de fire gerningsmænd brugte møbelkranen til at kravle op på en altan, hvorefter de brugte vinkelslibere til at komme ind ad et vindue.

Da de kom ind i Gallerie d’Apollon, truede de ifølge Laure Beccuau, der er anklager ved anklagemyndigheden i Paris, museumsvagter med vinkelslibere.

Det fortæller hun til det franske medie RTL.

Blot nogle minutter tog det for tyvene at tvinge sig adgang til to udstillingsmontre, hvorefter de flygtede på scootere.

De otte dyrebare juveler, der blev stjålet, har ifølge den franske anklager en anslået samlet værdi af 88 millioner euro – svarende til cirka 650 millioner danske kroner.

Louvre er verdens mest besøgte museum. Sidste år havde det omtrent ni millioner besøgende.

Tyveriet har på ny skabt debat om manglen på sikkerhed i franske museer, efter at to andre institutioner blev ramt sidste måned, skriver AFP.

Islamisk leder Hafiz Muhammad Idrees får afvist ansøgning om statsborgerskab på baggrund af sine værdier.

Et flertal i Folketingets Indfødsretsudvalg har besluttet, at den højtstående muslimske leder ikke skal optages på et lovforslag, der ellers havde givet ham statsborgerskab.

Det oplyser Venstres ordfører for udlændinge, integration og indfødsret, Hans Andersen, i en skriftlig kommentar.

– Man må naturligvis mene, hvad man vil – vi har ytringsfrihed i Danmark – men du har ikke krav på dansk statsborgerskab, hvis du står for værdier, der er i direkte modstrid med vores, lyder det fra ordføreren.

Hafiz Muhammad Idrees er en højtstående leder i den danske afdeling af den muslimske organisation Minhaj-ul-Quran og har rødder i Pakistan.

Han lever op til de faste kriterier for at blive dansker.

Derfor er han automatisk blevet optaget på det lovforslag, der to gange om året tildeler udlændinge dansk statsborgerskab.

Han blev i sommer udtaget af det første lovforslag, da Indfødsretsudvalget ville undersøge sagen nærmere.

Onsdag er et flertal i udvalget så blevet enige om at fjerne ham helt, og dermed får han ikke tildelt statsborgerskab.

Enhedslistens indfødsretsordfører Peder Hvelplund er modsat Hans Andersen rystet over, at en borger, som lever op til kriterierne, ikke opnår statsborgerskab.

Han mener, det er udtryk for ren og skær lovløshed.

– Det er jo en fuldstændig uholdbar retsstatus for borgere i det her land, hvis man ikke kan regne med de betingelser, der bliver stillet op fra myndighederne for at opnå en forventet bevilling på noget, siger han.

Hafiz Muhammad Idrees har været et symbol på debatten om, hvem der egentlig fortjener at blive dansker.

De borgerlige partier anført af Dansk Folkeparti har udtrykt ønske om at tage et opgør med automatikken og derfor nægte manden statsborgerskab.

Hafiz Muhammad Idrees er blevet kritiseret for at have promoveret bøger, der bygger på teokratiske og islamistiske idéer.

Det gælder blandt andet nedskrevet tankegods om “sharia”, “stening” og “piskeslag” for utroskab, som Berlingske har beskrevet.

Der har længe været en politisk diskussion om, hvorvidt der skulle ske en grundigere gennemgang af ansøgerne.

Da statsborgerskaberne senest blev tildelt for mere end et halvt år siden, blev tre personer inviteret, fordi deres adfærd på sociale medier vakte opsigt i udvalget. De endte alle med at blive tildelt statsborgerskab.

Liberal Alliance er så utilfreds med transportminister Thomas Danielsens (V) ønske om at lukke GoCollectives togdrift i Danmark og overdrage den til DSB, at partiet nu vil forsøge at blokere for det.

Det siger transportordfører Jens Meilvang (LA) til Ritzau.

– Der er ikke andre veje tilbage. Den eneste mulighed er at sige, at vi er en del af det her forlig, og vi vil blokere for det, fordi vi mener, at det er helt forkert, når man snakker punktlighed for passagererne og økonomi for danskerne, siger Jens Meilvang.

Thomas Danielsen annoncerede i september, at han ville begynde “forhandlinger med GoCollective om nedlukning af deres kontrakt” for i stedet at overdrage togdriften til DSB.

GoCollective, der indtil 2023 hed Arriva, betjener godt 25 procent af det danske jernbanenet med togstrækninger i Midt- og Vestjylland samt strækningen mellem Odense og Svendborg.

Togoperatøren har som følge af et udbud kontrakt frem til 2028 på eksempelvis strækningerne i Jylland. Den politiske aftale bag udbuddet fremgår af en oversigt fra Finansministeriet som et gældende politisk forlig.

Og Liberal Alliances ønske om at blokere ministerens beslutning har grobund i de særlige forligsregler, som Folketinget opererer efter.

Som forligsparti vil Liberal Alliance benytte sig af en særlig vetoret over ændringer i forliget som følge af Folketingets praksis for forligsaftaler.

Ønsker regeringen og andre forligspartier fortsat at lave ændringer inden for forligsområdet, vil det først have virkning efter næste folketingsvalg.

Partierne eller regeringen er ikke juridisk forpligtet til at overholde forligsreglerne, så det er udelukkende den politiske kultur, der forpligter dem, fremgår det af Folketingets hjemmeside.

Thomas Danielsen kalder det både for “en overraskelse” og “skuffende” at modtage meldingen gennem pressen fra Liberal Alliance og Jens Meilvang, som han nu vil tage “en snak” med.

– For det er over en måned siden, at vi aftalte det her i forligskredsen med at forhandle en aftale med GoCollective om nedlukning af kontrakten.

Tilbage dengang i september sagde Thomas Danielsen, at “GoCollectives togdrift er under al kritik”.

– Min tillid til, at GoCollective kan få rettet op på driften, er væk, lød det fra ministeren.

Jens Meilvang anerkender, at der har været udfordringer med GoCollectives punktlighed – som ifølge transportministeren strider mod deres kontrakt – men han mener, at GoCollective har en bedre historik end DSB.

– Vi synes, at det er den helt forkerte vej at gå at give den til nogen, hvor det bliver markant dyrere, og hvor de heller ikke har historikken i orden, når det gælder punktlighed, siger Jens Meilvang.

Liberal Alliance mener, at der er andre veje at gå end DSB.

Ifølge Jens Meilvang er der først og fremmest ikke blevet lyttet til GoCollectives begrundelser for, at de ikke har overholdt deres kontrakt.

– Så enten genforhandle kontrakten eller alternativt udbyde det. Der er masser af andre togoperatører i Europa, der gerne vil byde ind på sådan nogle opgaver.

– I stedet for bare at per automatik at give det til DSB, siger han.

Transportministeren påpeger, at “forhandlingerne er i fuld gang” og mener, at Liberal Alliance tager GoCollective som “et gidsel”, fordi de “ikke bryder sig om DSB”.

For Thomas Danielsen kan ikke se, at andre operatører kan give mening i den nuværende situation.

– Indtil det kan blive genudbudt igen, vil det være nærliggende, at det selskab, vi selv ejer, bliver bedt om at overtage kørslen, indtil vi finder en ny måde at udbyde det her på.

Transportministeren har tidligere udtalt, at det vil koste “mange hundrede millioner”, hvis GoCollective skiftes ud med DSB.

Israel har ikke underbygget sine påstande om, at en betydelig del af UNRWA’s ansatte er medlemmer af Hamas eller andre terrorgrupper.

Det fastslår Den Internationale Domstol (ICJ) onsdag i en rådgivende juridisk udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

UNRWA er FN’s organisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten.

Siden 2024 har Israel forbudt UNRWA at operere fra landet.

Israel fremførte i januar samme år en anklage om, at ansatte i UNRWA hjalp Hamas med angrebet mod Israel.

Den Internationale Domstol fastslår desuden, at Israel er forpligtet til at lette adgangen for nødhjælp til Gaza, at Israel skal opfylde Gazas befolknings “grundlæggende behov”, og at Israel ikke må bruge sult som en måde at føre krig på.

– Retten mener, at Israel er forpligtet til at acceptere og lette nødhjælpsordninger leveret af De Forenede Nationer og dets enheder, herunder UNRWA, siger Yuji Iwasawa, der er ICJ’s præsident, under oplæsningen af udtalelsen, skriver nyhedsbureauet.

Udtalelsen fra ICJ er ikke bindende, men retten mener ifølge AFP, at den har en “stor juridisk vægt og moralsk autoritet”.

Israels FN-ambassadør, Danny Danon, kalder sent onsdag eftermiddag ICJ’s udtalelse for “skamfuld”.

Det skriver Reuters.

– De bebrejder Israel for ikke at samarbejde med FN-enheder. De burde bebrejde sig selv. Disse enheder er blevet grobund for terrorister. Tag for eksempel UNRWA. En organisation, som har støttet Hamas i årevis, siger Danon.

Heller ikke Israels udenrigsministerium er begejstret for udtalelsen.

I et opslag på X kalder ministeriet udtalelsen for “endnu et politisk forsøg på at indføre politiske tiltag mod Israel under dække af “international lov””.

Samtidig gentager ministeriet påstanden om, at UNRWA-medarbejdere tog del i angrebet på Israel den 7. oktober 2023.

Sverige og Ukraine har onsdag underskrevet en hensigtserklæring om, at Sverige skal sælge op mod 150 Gripen-kampfly til Ukraine.

Det siger Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, på et pressemøde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ifølge SVT.

– Det er begyndelsen på en lang rejse, men den tager os et skridt tættere på en stor eksportaffære for Saab og Sverige med Ukraine, siger Kristersson ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Statsministeren understreger desuden, at der ikke er tale om nye donationer fra svensk side til Ukraine.

– Det her indebærer store muligheder for Ukraines fremtidige luftvåben og for Sverige og den svenske forsvarsindustri. Gripen kan gøre hele Europa mere sikkert, siger han ifølge nyhedsbureauet.

Pressemødet finder sted hos våbenproducenten Saab i Linköping.

Gripen er et svenskudviklet kampfly, som produceres af Saab.

Under pressemødet kalder Zelenskyj Gripen-flyene for “fantastiske” og takker Sverige for støtten.

Han fortæller, at Ukraine håber på at få de første fly og tage dem i brug allerede næste år.

– – Vi håber at få mindst 100 af disse fly. Og vi forstår, at det her er en lang proces. Det er også en lang proces økonomisk, siger han ifølge SVT.

Og netop økonomien bag projektet er endnu uvis. For finansieringen skal findes på lang sigt, siger Kristersson ifølge TT.

– – Et vigtigt skridt i den retning kan blive taget allerede i morgen, når spørgsmålet om indefrosne russiske aktiver tages op på Det Europæiske Råd, siger statsministeren.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har ukrainske piloter allerede været på besøg i Sverige for at afprøve Gripen-flyet. Reuters beskriver Gripen som en robust og relativt billig løsning sammenlignet med fly som det amerikanske F-35.