Seneste nyheder

25. september 2026

Kirurg: Maradonas læger burde aldrig have tilladt hjemmepleje

Fodboldikonet Diego Maradona burde aldrig have fået lov til at komme sig i hjemmet efter en hjerneoperation uden ordentligt medicinsk udstyr og overvågning døgnet rundt.

Det siger hjernekirurgen Rodolfo Benvenuti, som selv overvågede Maradonas operation, i retssagen om fodboldstjernens død.

Maradona døde i en alder af 60 år, mens han kom sig i sit hjem efter en operation for en blodprop i hjernen.

Han døde af hjertesvigt og akut lungeødem – en tilstand, hvor væske ophobes i lungerne – to uger efter operationen.

Syv personer i hans lægeteam, som tog sig af Maradona i hans sidste dage, er tiltalt for grov uagtsomhed, der førte til hans død.

Et af de centrale spørgsmål i retssagen er, om beslutningen om at lade ham komme sig i et privat hjem i stedet for på en medicinsk klinik bragte hans liv i fare.

Hjernekirurgen Rodolfo Benvenuti fortalte tirsdag under retsmødet i Argentinas hovedstad, Buenos Aires, at han havde foreslået en streng protokol, hvis Maradona skulle passes hjemme.

Han havde blandt andet foreslået døgnovervågning af Maradonas temperatur, blodtryk, urin, og om der opstod væskeansamlinger i kroppen.

Benvenuti havde anbefalet, at huset, hvor Maradona blev sendt hen for at komme sig, blev udstyret med en hjertestarter og et apparat, der blandt andet måler iltmætningen i blodet, og at Maradona skulle undersøges hver anden eller tredje time.

– Hvis alle betingelserne ikke var opfyldt i huset, burde hjemmepleje aldrig have været tilladt, sagde han i retten.

Tidligere i retssagen bemærkede en akutlæge, som ankom til Maradonas hjem kort efter hans død, at der hverken fandtes en hjertestarter eller ilt i boligen.

De tiltalte afviser ansvaret for Maradonas død og siger, at den legendariske fodboldspiller, som i årevis kæmpede med kokain- og alkoholafhængighed, døde af naturlige årsager.

AFP

Trump støtter Colombias højrefløjs-outsider til præsidentvalg

Den amerikanske præsident, Donald Trump, lykønsker højrefløjskandidaten Abelardo de la Espriella med sejren i første runde af Colombias præsidentvalg.

I et opslag på det sociale medie Truth Social kalder Trump valget for meget vigtigt for Colombias fremtid og for forholdet til USA.

– På grund af hans enorme bedrifter i livet og hans politiske støtte til mig personligt, er det mig en ære at give Abelardo min fulde og totale opbakning, skriver Trump.

47-årige Abelardo de la Espriella er en politisk outsider, der har tilnavnet “Tigeren”, og som beundrer USA’s præsident, Donald Trump.

Han vandt søndag en kneben sejr ved første runde af det colombianske præsidentvalg, hvor ingen kandidater fik over 50 procent af stemmerne.

Derfor skal valget afgøres i anden valgrunde 21. juni.

Her skal højrefløjskandidaten kæmpe om præsidentembedet med venstrefløjens Iván Cepeda, der har opbakning fra landets siddende præsident.

– Som præsident ville Abelardo få enorm succes med at lede Colombia til at få økonomien til at vokse, skabe arbejdspladser, fremme handel, stoppe illegal immigration, slå hårdt ned på kriminalitet og narkotika samt genoprette lov og orden, skriver Trump på Truth Social.

Abelardo de la Espriella lover et tæt forhold til USA, og det bliver “som aldrig før”, hvis han vinder valget. Det siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den præsidentkandidat, der kommer til at afløse Gustavo Petro, skal håndtere en række kriminelle grupper, som beskæftiger sig med narkotikahandel, ulovlig minedrift og afpresning.

Abelardo de la Espriella har ført valgkamp bag skudsikret glas og lovet at slå hårdt ned på de væbnede grupper i Colombia til lands, til vands og i luften. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Iván Cepeda er søn af en venstreorienteret senator, som blev dræbt af højreorienterede paramilitære grupper.

Han har i stedet lovet at prøve at slutte fred med landets væbnede grupper gennem forhandlinger – en tilgang, som kun har givet begrænsede resultater under landets nuværende leder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Irans Revolutionsgarde oplyser natten til onsdag, at den har angrebet en amerikansk flådebase i Bahrain med droner og missiler. Det skrive iranske medier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Iran har affyret missiler mod Kuwait og Bahrain melder det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, natten til onsdag dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

USA genoptager samarbejde med vaccinealliance midt i ebola-udbrud

USA vil genoptage samarbejdet med den globale vaccinealliance Gavi midt under et udbrud af ebola i Afrika.

Det siger USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, tirsdag i Senatets udenrigsudvalg.

Beslutningen om at genoptage samarbejdet blev ifølge Rubio truffet for nogle uger siden, efter at USA’s administration sidste år trak finansieringen af Gavi tilbage.

Gavi hjælper verdens fattigste lande med at købe vacciner, så de bedre kan beskytte børn mod sygdomme som mæslinger og difteri. Organisationen arbejder også med sygdomsudbrud.

Gavi har stillet 50 millioner dollar til rådighed til indsatsen i det igangværende udbrud af ebola i DR Congo og Uganda.

10 millioner dollar skal gå til den umiddelbare indsats mod udbruddet, mens de resterende midler skal fremskynde adgangen til vacciner.

Der findes ingen godkendte behandlinger eller vacciner mod den ebola-variant, som florerer i øjeblikket i de centralafrikanske lande.

Gavis økonomi blev hårdt ramt sidste år, da USA’s sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., sagde, at USA ikke længere ville give økonomisk støtte til vaccinealliancen.

USA har historisk været Gavis største bidragsyder.

Kennedy har længe været skeptisk over for vacciner. Han beskyldte Gavi for at forsømme vaccinesikkerheden – dog uden at fremlægge dokumentation for påstanden.

Det er uklart, hvad en genoptagelse af samarbejdet med Gavi konkret indebærer.

Ud over at stoppe fremtidig finansiering af vaccinealliancen tilbageholdt USA også 600 millioner dollar i støtte over to år, som allerede var blevet godkendt af Kongressen.

Flere amerikanske senatorer har presset på at få pengene frigivet.

Gavis administrerende direktør, Sania Nishtar, siger, at udtalelserne fra USA’s udenrigsminister er meget positive.

Reuters

USA: Iran har affyret droner og missiler mod flere golflande

Iran har affyret droner og missiler mod Kuwait og Bahrain.

Det melder det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, natten til onsdag dansk tid på det sociale medie X.

– Iran affyrede flere ballistiske missiler mod regionale nabolande, alle mislykkedes dog i at ramme deres tilsigtede mål, skriver kommandoen.

Tre missiler affyret mod Bahrain blev opsnappet af amerikanske og bahrainske styrker, mens to missiler affyret mod Kuwait styrtede ned, inden de nåede deres mål, lyder det i opslaget.

Omkring to timer senere skriver Centcom i et nyt opslag på X, at endnu en bølge af iranske droner har forsøgt at angribe amerikanske styrker i Kuwait.

– Centcoms luftforsvar nedskød med succes flere droner og sikrede, at intet amerikansk personale eller udstyr kom til skade.

Kort efter den indledende melding fra Centcom lød det fra Irans Revolutionsgarde (IRGC), at den har angrebet en amerikansk flådebase i Bahrain med droner og missiler. Det skriver iranske medier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

IRGC meldte, at angrebet på flådebasen sker som modsvar på et amerikansk angreb på et kommunikationstårn på den iranske ø Qeshm, der ligger i Hormuzstrædet.

Iranske medier meldte sent tirsdag aften, at der kunne høres eksplosioner nær øen, hvor der i de seneste dage har været flere meldinger om amerikanske angreb.

Centcom afviser, at Iran skal have ramt flådebasen.

Den amerikanske centralkommando bekræfter natten til onsdag, at det har gennemført angreb på øen Qeshm. Centcom hævder, at angrebene er sket i selvforsvar.

IRGC melder desuden, at det har rettet angreb mod containerskibet MSC “Panaya”, som ifølge skibsnavigationssiden Vesselfinder sejler skibet under liberisk flag.

Angrebet var ifølge Irans Revolutionsgarde et modsvar på et amerikansk angreb mod en iransk olietanker.

– At forstyrre sikkerheden i Hormuzstrædet vil have en høj pris for det amerikanske militær, lyder det ifølge iranske medier fra IRGC.

Centcom melder natten til onsdag, at dets styrker har nedskudt tre iranske droner, der var rettet mod civile søfarende, der befandt sig i internationalt farvand.

Politi efterforsker skyderi i beboelsesområde i København

Københavns Politi er natten til onsdag rykket ud til et mistænkeligt forhold omkring en adresse nær Finsensvej og Flintholm Allé.

Her mener politiet, at der er blevet affyret flere skud.

– Vi har fået en anmeldelse om, at der er blevet skudt derude. Vi er ved at undersøge forholdet. Det tyder på, at det er der, siger vagtchef Anders Frederiksen fra Københavns Politi.

Politiet kan ikke komme nærmere ind på, hvad der er blevet skudt mod, men fortæller, at adressen ligger i et beboelsesområde.

Der er umiddelbart ingen tilskadekomne, siger vagtchefen.

Finsensvej er spærret af i begge retninger, mens politiet arbejder på gerningsstedet i løbet af natten.

– Vi kommer højst sandsynligt til at arbejde derude i området i et godt stykke tid endnu, siger Anders Frederiksen.

Politi og demonstranter er tirsdag aften stødt sammen i den britiske by Southampton efter anholdelsen af en døende 18-årig mand.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Højrefløjsaktivisten Tommy Robinson havde opfordret sine støtter til at gå på gaden.

Demonstranter marcherede tirsdag aften gennem byens centrum mod gerningsstedet, hvor politiet blokerede vejen.

Demonstranter angreb betjente med mursten, flasker og affaldsspande, skriver AFP.

DMI Regionaludsigt øst

RITZAU

REGIONALOST

Tirsdag den 2. juni 2026.

Udsigt, der gælder til onsdag aften, udsendt kl. 23.00

Fyn:
Vekslende skydække og stedvis enkelte byger. Temp. omkring 15 grader og vinden bliver let til frisk omkring sydøst. Onsdag skyet og regn mange steder, men efterhånden klarer det lidt op, bortset fra spredte byger. Temp. mellem 15 og 19 grader. Vinden bliver svag til jævn, stedvis frisk mellem sydøst og sydvest.

København og Nordsjælland:
Tørt og vekslende skydække. Temp. omkring 15 grader og vinden bliver let til frisk omkring sydøst. Onsdag skyet og i løbet af formiddagen en overgang regn mange steder, men efterhånden klarer det lidt op, bortset fra enkelte byger. Temp. mellem 15 og 19 grader. Vinden bliver svag til jævn, stedvis frisk mellem sydøst og sydvest.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
Vekslende skydække og stedvis enkelte byger. Temp. omkring 15 grader og vinden bliver let til frisk omkring sydøst. Onsdag skyet og regn mange steder, men efterhånden klarer det lidt op, bortset fra spredte byger. Temp. mellem 15 og 19 grader. Vinden bliver svag til jævn, stedvis frisk mellem sydøst og sydvest.

Bornholm:
Tørt og vekslende skydække. Temp. omkring 15 grader og vinden bliver let til frisk omkring sydøst. Onsdag først nogen sol og tørt vejr, men efterhånden bliver det mere skyet og sidst på eftermiddagen kommer der regn. Temp. mellem 15 og 20 grader. Svag til jævn, stedvis frisk vind fra sydøst, der drejer til vest.

USA’s militær angriber olietanker med kurs mod iransk havn

Det amerikanske militær har angrebet en olietanker for at forhindre skibet i at nå en iransk havn.

Det skriver det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, på det sociale medie X.

Her deler militæret også en video af, hvad der ligner et missil, der rammer siden af et tankskib.

– Skibets besætning ignorerede gentagne advarsler og undlod flere gange over en 24-timers periode at efterkomme instrukser fra amerikanske styrker.

– Et amerikansk fly uskadeliggjorde til sidst fartøjet ved at affyre et Hellfire-missil mod skibets maskinrum, hvilket forhindrede tankskibet i at nå Iran, skriver Centcom på X.

Olietankeren sejlede under botswansk flag og var på vej mod den iranske ø Kharg, der ligger i Den Persiske Golf. Det er uklart, om besætningen på skibet er kommet noget til.

USA’s blokade mod iranske havne trådte i kraft 13. april. Den indebærer, at USA ikke tillader skibe at sejle til eller fra iranske havne i Omanbugten og Den Persiske Golf.

Under blokaden har USA’s militær sat seks kommercielle skibe ud af funktion og fået 122 skibe til at ændre kurs, oplyser Centcom.

Irans Revolutionsgarde siger natten til onsdag, at den har affyret missiler mod et fartøj med navnet “Panaya” som svar på, at USA har angrebet et iransk tankskib. Det rapporterer iranske medier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I fredags affyrede USA’s militær et missil mod et fragtskib, som sejlede under Gambias flag, da det havde kurs mod en iransk havn.

USA og Israel indledte den 28. februar en større krig mod Iran. Som modsvar har Iran angrebet adskillige mål i landene omkring Den Persiske Golf og lukket for en stor del af skibstrafikken i Hormuzstrædet.

Oliepriserne verden over er røget i vejret efter lukningen af den maritime flaskehals.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran mod nord og De Forenede Arabiske Emirater og Oman mod syd og forbinder olieproducerende lande i regionen med resten af verden.

Strædet har stor betydning for verdens oliehandel. Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer gennem strædet.

I USA og Iran indgik en midlertidig våbenhvile i begyndelsen af april.

Trump-administrationen skrotter planer om omstridt milliardfond

Den amerikanske præsident Donald Trumps administration dropper planerne om en skattefinansieret fond på næsten 1,8 milliarder dollar, der skulle kompensere støtter af Trump.

Det siger USA’s fungerende justitsminister, Todd Blanche.

– Vi går ikke videre med fonden, lyder det fra Blanche under en høring i Repræsentanternes Hus.

En føderal dommer blokerede i sidste uge midlertidigt for fonden.

Fonden var rettet mod amerikanere, som mener, at de blev uretfærdigt behandlet af USA’s justitsministerium under Joe Biden, da han var præsident fra 2021 til 2025.

Fonden til Trumps støtter er blevet kritiseret af medlemmer af Republikanerne – Trumps eget parti – blandt andet fordi den lægger op til, at de, der deltog i stormen på Kongressen i 2021, skal kunne modtage kompensationer.

Flere end 1000 Trump-støtter er blevet dømt for lovovertrædelser i forbindelse med netop stormen på Kongressen, og Trump har benådet de fleste af dem.

Trumps administration annoncerede i maj oprettelsen af fonden som del af en aftale om at droppe et søgsmål anlagt af præsidenten selv.

Søgsmålet på ti milliarder dollar blev rejst i januar mod USA’s finansministerium og skattevæsnet.

Konkret mente Trump ikke, at finansministeriet og skattemyndighederne tog de nødvendige forholdsregler for at forhindre, at hans skattedokumenter blev lækket til flere medier i 2019 og 2020.

Bag søgsmålet stod også hans to ældste sønner – Donald Trump Jr. og Eric Trump – og Trumps forretningsimperium, The Trump Organization.

Selvom fonden bliver droppet, ser det ud til, at en anden del af forligsaftalen stadig står ved magt.

Der er ifølge Todd Blanche fortsat et forbud mod at undersøge Trumps tidligere selvangivelser – en del af aftalen om at løse Trumps søgsmål mod det amerikanske finansministerium og skattevæsnet.

Det siger Blanche under tirsdagens høring i Repræsentanternes Hus.

Ifølge et tidligere offentliggjort forligsdokument på justitsministeriets hjemmeside må USA ikke undersøge Trumps skatteforhold og retsforfølge præsidenten på baggrund heraf.

Det samme gælder hans sønner og Trump-organisationen, skriver nyhedsbureauet AP.

Fritagelsen omfatter specifikt selvangivelser indgivet før forligets ikrafttrædelsesdato, som var mandag 18. maj.

Reuters

DMI Femdøgnsudsigt

RITZAU

FEMDGN

Tirsdag d. 2. juni 2026 Udsendt kl. 22.15 Oversigt:
Meteorologens overblik: Ustadigt sommervejr

Torsdag:
Mest skyet med byger, der stedvis kan være med torden. Temp. mellem 15 og 20 grader og let til frisk sydlig vind, ved Vestkysten op til hård vind. Om aftenen og natten efterhånden vekslende skydække og spredte byger. Temp. mellem 10 og 15 grader, og let til frisk vind fra syd og sydvest.

Fredag:
Nogen sol og spredte byger, måske med torden. Om natten mest tørt. Dagtemp. mellem 15 og 20 grader, om natten ned mellem 7 og 13 grader. Let til frisk vind fra sydvest og vest.

Lørdag:
Nogen eller en del sol og enkelte byger. Dagtemp. mellem 15 og 20 grader, om natten ned mellem 7 og 13 grader. Svag til jævn vestlig eller skiftende vind.

Søndag: Nogen sol og enkelte byger, men ud på dagen mulighed for mere udbredt regn i de vestlige egne. Dagtemp. mellem 17 og 22 grader, om natten ned mellem 10 og 15 grader. Svag til jævn, stedvis op til frisk vind, fra syd og sydvest.

Mandag:
Mest skyet og stedvis regn eller byger. Dagtemp. mellem 15 og 20 grader, om natten mellem 7 og 13 grader. Svag til jævn vind omkring sydvest.

Esbjerg tryner Odense og er tilbage på håndboldtronen

Team Esbjerg kan igen prale af at være Danmarks bedste håndboldhold.

Efter at have afgivet tronen til Odense Håndbold sidste år, genvandt vestjyderne tirsdag magten i kvindernes liga.

I den tredje og afgørende DM-finale spillede Team Esbjerg et brag af en anden halvleg og vandt med 35-29 over sidste års finalebødler fra Odense.

Dermed kan Team Esbjerg nu prale af at have seks DM-trofæer i pokalskabet. Det er tre flere end de nu detroniserede danmarksmestre fra Fyn.

Der var store forventninger til det tredje og afgørende brag i Esbjerg, og man blev ikke skuffet, hvis man var mødt op i hallen, eller nød sceneriet i flimmerkassen hjemme fra sofaen.

Tempoet var drønhøjt, der blev scoret masser af mål, og kulissen i Esbjerg var elektrisk. Og så gjorde det ikke så meget, at de to hold indledte med at lave lige lovlig mange tekniske fejl.

Sådan går det tit, når tempoknappen får et nøk for meget, og der var virkelig fart over feltet fra første fløjt. Ingen af målmændene fik fat, og derfor blev det høje tempo også omsat til et hav af mål.

Det afgørende i første halvleg blev, at Odense lavede lidt flere dumme fejl end Esbjerg, som samtidig var klart stærkest i kontraspillet og derfor gik til pause med en føring på 19-17.

Esbjergs Henny Reistad har været frygtindgydende i de første to DM-finaler, og da anden halvleg begyndte tirsdag, tog Odense drastiske metoder i brug i forsøget på at standse hende.

Fra første fløjt blev den norske stjerne taget helt ud af spillet med en mandsopdækning. Det varede dog ikke længe, for Esbjerg satte bare en ekstra markspiller på banen, og så kunne det fynske forsvar slet ikke stå imod.

Midtvejs i anden halvleg havde Esbjerg for alvor fået greb om kampen. Offensiven fungerede upåklageligt, mens vestjyderne defensivt tvang Odense til at afslutte på halve chancer.

Odenses angrebsspil blev mere og mere febrilsk, og de opgivende blikke begyndte at brede sig i de fynske ansigter. Med et kvarter igen var Esbjerg foran med syv mål.

Stemningen i hallen i Esbjerg havde allerede da nået kogepunktet, og decibelniveauet voksede støt, mens de lokale helte i resten af halvlegen vred det sidste mod ud af de fynske gæster.

Det bliver alligevel ikke Marie Bach Hansen, der skal spille Mikkel Kesslers søster, Linse, i filmatiseringen af bokserens liv.

Det bliver i stedet Molly Egelind.

Det oplyser produktionsselskabet Brightside Pictures og filmens instruktør, Brian Sean Tange, til filmmediet Kino.dk.

– Grundet koordinering – og at kalenderen ikke kunne gå op – er en stærk og kreativ beslutning blevet truffet, lyder forklaringen på udskiftningen.

Foråret slår varmerekorder flere steder i Europa

Frankrig har netop været igennem sit hidtil varmeste forår nogensinde registreret.

Det oplyser den meteorologiske tjeneste Meteo France, efter at også flere andre lande har meldt om varmerekorder.

Fra marts til maj har der været en gennemsnitstemperatur på 13,8 grader i Frankrig. Det er omkring 1,7 grader over normalen.

– Det varmeste forår siden opgørelserne begyndte i 1900, skriver Meteo France i en meddelelse.

Alle tre forårsmåneder lå over gennemsnittet.

Men det var en “hidtil uset” hedebølge sent i maj, som fik temperaturerne op på niveauer, der normalt hører højsommeren til.

– Vores land havde aldrig før nået så høje temperaturer på denne tid af året – adskillige rekorder blev brudt for måneden, skriver vejrtjenesten.

Dermed slår Frankrig ligesom flere andre lande vejrrekorder i disse dage.

Norge har således også haft sit varmeste forår nogensinde registreret.

Det samme gælder for England og Wales. Ser man på hele Storbritannien, var det dog det hidtil tredjevarmeste forår.

AFP

Lego sagsøger kunstner for kommerciel brug af minifigurer

Lego har sagsøgt kunstneren Artpusher for at bruge den danske legetøjskoncerns figurer i sine værker og kræver, at de “eksisterende gengivelser bliver tilintetgjort”.

Det skriver Politiken.

– Fælles for de krænkende motiver er, at der er tale om en omfangsrig, systematisk, kontinuerlig og betydelig kommerciel brug af Lego-minifiguren, som anvendes af Artpusher til at tiltrække opmærksomhed, lyder det i stævningen, som avisen er i besiddelse af.

Artpusher kalder kravet om at destruere værkerne for “absurd” og mener, at “der er tale om et principielt angreb på den kunstneriske ytringsfrihed”, forklarer han til Politiken.

I dansk ophavsretslov er der et princip, der sikrer, at man kan parodiere beskyttede værker, hvis der er tale om satire, eller hvis det bidrager til den kunstneriske ytringsfrihed, skriver Politiken.

Advokatfirmaet Plesner, der repræsenterer Lego, skriver i stævningen ifølge avisen, at “Artpushers indhold ikke kan betragtes som parodier, blandt andet fordi de er identiske eller tæt på identiske kopier af de originale figurer”.

Artpusher er tidligere blevet dømt af Sø- og Handelsretten til at betale en erstatning til Coop på 750.000 kroner for at have brudt et forbud mod at gengive en fortolkning af Irmapigen på blandt andet kopper og plakater.

Artpusher har anket.

På Artpushers hjemmeside fremgår det, at han blandt andre inspireres af den spanske maler Pablo Picasso og den amerikanske popkunst-kunstner Andy Warhol.

– Disse inspirationer kan ses i størrelsen, skalaen og detaljerne i hans fotorealistiske værker, der trækker på popkunst, gadekunst og tegneserier – især japansk manga – for at skabe storstilede bybilleder med fokus på vores samfunds forbrugerisme, lyder det.

Luca Guercilena stopper som øverste chef på Lidl-Trek.

Samtidig ansættes Andy Schleck som administrerende direktør, ligesom Grischa Niermann er blevet ansat som ledende sportsdirektør efter at have spillet en nøglerolle for Jonas Vingegaard på Visma i de seneste år.

Det skriver Lidl-Trek på sin hjemmeside.

Ny regering præsenteres for kongen onsdag klokken 10

Den nye regering bliver onsdag klokken 10 præsenteret for kong Frederik på Amalienborg.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse tirsdag aften.

Herefter træder kommende statsminister Mette Frederiksen (S) ud foran Amalienborg sammen med sin nye regering bestående af ministre fra Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale.

Fra klokken 13 og frem vil der være overdragelser i de berørte ministerier, oplyser Statsministeriet.

Her siges der farvel til den afgående minister, mens den nye minister bydes velkommen. Der udveksles typisk gaver mellem de to.

De afgående ministre skal inden da forbi kongen på Amalienborg klokken 11.45, fremgår det af kongehusets kalender.

Yderligere detaljer om programmet og regeringen offentliggøres onsdag, lyder det fra Statsministeriet.

Det var mandag aften, at kongelig undersøger Mette Frederiksen kunne meddele kongen, at hun er i stand til at danne en ny mindretalsregering bestående af de fire partier.

Efter forhandlinger på embedsboligen Marienborg kørte hun direkte til Odense, hvor kongeparret var på sommertogt med kongeskibet “Dannebrog”.

Tirsdag blev den nye regerings regeringsgrundlag præsenteret på et pressemøde på Marienborg, inden regeringen så formelt bliver udnævnt af kongen onsdag på Amalienborg.

Det kom også frem tirsdag, at Enhedslisten og Alternativet bliver parlamentarisk grundlag til den nye regering.

Mette Frederiksen følger samme opskrift fra 2022, hvor hun også præsenterede SVM-regeringen over tre dage.

Når hendes nye regering officielt er udnævnt onsdag, går Mette Frederiksen i gang med sin tredje periode som statsminister i Danmark. Hun har været statsminister siden 2019.

Regeringen har i sit regeringsgrundlag valgt at kalde sig “firkløverregeringen”.

Hvis det navn lyder bekendt, er det fordi, at det var betegnelsen for Poul Schlüters borgerlige regeringer fra 1982 til 1988.

Britisk politi skal undersøges for anholdelse af døende studerende

Britisk politi får tirsdag kritik fra flere sider i en sag, hvor en studerende blev lagt i håndjern efter at være blevet stukket med kniv.

En video er tirsdag blevet offentliggjort af situationen, hvor 18-årige Henry Nowak bliver anholdt, mens han ligger og er døende.

Imens lyver gerningsmanden, 23-årige Vickrum Digwa, over for betjentene og hævder at være blevet udsat for et racistisk angreb. Digwa blev mandag idømt livstid for drabet.

På videoen fra en betjents kropskamera kan man høre Henry Nowak sige, at han ikke kan trække vejret og er blevet stukket. En betjent svarer:

– Det tror jeg ikke, at du er, kammerat.

Undervejs bliver Nowak lagt i håndjern.

Premierminister Keir Starmer siger, at politiet nu har “alvorlige spørgsmål” at besvare. Det gælder blandt andet, hvorvidt “beskyldninger om racisme prægede eller bidrog til beslutningstagningen i denne sag”.

– Det er umuligt at se disse optagelser og ikke forstå, at disse spørgsmål absolut skal besvares, siger Starmer til journalister.

IOPC – et uafhængigt organ, der undersøger politiet – er i gang med en undersøgelse af sagen, skriver BBC.

Dommeren William Mousley anerkendte mandag i retten, at sagen har øget de racemæssige spændinger i Storbritannien.

Reuters

Korrespondentmiddag afholdes på ny efter attentatforsøg på Trump

En ny korrespondentmiddag med deltagelse af Donald Trump afholdes den 24. juli, efter det oprindelige arrangement i april blev afbrudt af et angrebsforsøg rettet mod den amerikanske præsident.

Det oplyser The White House Correspondents’ Association (WHCA), der er foreningen af journalister i Det Hvide Hus, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Vi vil ikke acceptere, at en voldshandling får det sidste ord. Især ikke i et år, hvor vi reflekterer over 250-året for USA og alt, hvad vi står for, siger foreningens præsident, Weijia Jiang.

Hun henviser til USA’s uafhængighedserklæring, der er landets grundlæggende dokument, som blev underskrevet den 4. juli 1776.

Den årlige korrespondentmiddag, der fandt sted 25. april på hotellet Washington Hilton i den amerikanske forbundshovedstad, blev afbrudt af et angrebsforsøg.

Her trængte den formodede gerningsmand, den 31-årige Cole Tomas Allen, igennem et sikkerhedstjek på Washington Hilton Hotel, hvor middagen blev afholdt, og affyrede flere skud.

Sikkerhedsfolk besvarede ilden.

En ansat i sikkerhedstjenesten Secret Service blev ramt af skud, men slap uden alvorlige skader takket være en skudsikker vest.

Cole Tomas Allen er siden blevet tiltalt for fire lovovertrædelser. Den alvorligste er forsøg på attentat mod USA’s præsident, Donald Trump, som deltog i middagen sammen med sin hustru, Melania Trump, og store dele af den politiske top. Heriblandt vicepræsident J.D. Vance.

Flere af deltagerne til korrespondentmiddagen har efter skudepisoden anfægtet sikkerheden ved arrangementet.

Ifølge Weijia Jiang vil der være “betydeligt forbedrede sikkerhedsforanstaltninger og nye adgangsprocedurer” til middagen 24. juli.

Cole Tomas Allen kan idømmes livsvarigt fængsel, hvis han bliver kendt skyldig i forsøget på at dræbe Trump.

Da han var i retten i maj, erklærede han sig ikke-skyldig i alle anklager, som foruden attentatforsøget omfatter overfald på en føderal betjent samt våbenrelaterede lovovertrædelser.

Flere amerikanske medier har efter skyderiet omtalt et manifest, som Cole Tomas Allen skulle have sendt til familiemedlemmer før angrebet.

Ifølge nyhedsbureauet Associated Press kritiserer han i teksten Trump-administrationen og beskriver sig selv som en “venlig føderal snigmorder”.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]