Seneste nyheder

Israel har ikke underbygget sine påstande om, at en betydelig del af UNRWA’s ansatte er medlemmer af Hamas eller andre terrorgrupper.

Det fastslår Den Internationale Domstol (ICJ) onsdag i en rådgivende juridisk udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

UNRWA er FN’s organisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten.

Siden 2024 har Israel forbudt UNRWA at operere fra landet.

Israel fremførte i januar samme år en anklage om, at ansatte i UNRWA hjalp Hamas med angrebet mod Israel.

Den Internationale Domstol fastslår desuden, at Israel er forpligtet til at lette adgangen for nødhjælp til Gaza, at Israel skal opfylde Gazas befolknings “grundlæggende behov”, og at Israel ikke må bruge sult som en måde at føre krig på.

– Retten mener, at Israel er forpligtet til at acceptere og lette nødhjælpsordninger leveret af De Forenede Nationer og dets enheder, herunder UNRWA, siger Yuji Iwasawa, der er ICJ’s præsident, under oplæsningen af udtalelsen, skriver nyhedsbureauet.

Udtalelsen fra ICJ er ikke bindende, men retten mener ifølge AFP, at den har en “stor juridisk vægt og moralsk autoritet”.

Israels FN-ambassadør, Danny Danon, kalder sent onsdag eftermiddag ICJ’s udtalelse for “skamfuld”.

Det skriver Reuters.

– De bebrejder Israel for ikke at samarbejde med FN-enheder. De burde bebrejde sig selv. Disse enheder er blevet grobund for terrorister. Tag for eksempel UNRWA. En organisation, som har støttet Hamas i årevis, siger Danon.

Heller ikke Israels udenrigsministerium er begejstret for udtalelsen.

I et opslag på X kalder ministeriet udtalelsen for “endnu et politisk forsøg på at indføre politiske tiltag mod Israel under dække af “international lov””.

Samtidig gentager ministeriet påstanden om, at UNRWA-medarbejdere tog del i angrebet på Israel den 7. oktober 2023.

Sverige og Ukraine har onsdag underskrevet en hensigtserklæring om, at Sverige skal sælge op mod 150 Gripen-kampfly til Ukraine.

Det siger Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, på et pressemøde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ifølge SVT.

– Det er begyndelsen på en lang rejse, men den tager os et skridt tættere på en stor eksportaffære for Saab og Sverige med Ukraine, siger Kristersson ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Statsministeren understreger desuden, at der ikke er tale om nye donationer fra svensk side til Ukraine.

– Det her indebærer store muligheder for Ukraines fremtidige luftvåben og for Sverige og den svenske forsvarsindustri. Gripen kan gøre hele Europa mere sikkert, siger han ifølge nyhedsbureauet.

Pressemødet finder sted hos våbenproducenten Saab i Linköping.

Gripen er et svenskudviklet kampfly, som produceres af Saab.

Under pressemødet kalder Zelenskyj Gripen-flyene for “fantastiske” og takker Sverige for støtten.

Han fortæller, at Ukraine håber på at få de første fly og tage dem i brug allerede næste år.

– – Vi håber at få mindst 100 af disse fly. Og vi forstår, at det her er en lang proces. Det er også en lang proces økonomisk, siger han ifølge SVT.

Og netop økonomien bag projektet er endnu uvis. For finansieringen skal findes på lang sigt, siger Kristersson ifølge TT.

– – Et vigtigt skridt i den retning kan blive taget allerede i morgen, når spørgsmålet om indefrosne russiske aktiver tages op på Det Europæiske Råd, siger statsministeren.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har ukrainske piloter allerede været på besøg i Sverige for at afprøve Gripen-flyet. Reuters beskriver Gripen som en robust og relativt billig løsning sammenlignet med fly som det amerikanske F-35.

Et flertal i EU-Parlamentet har forkastet den aftale om forenkling af EU’s bæredygtighedsregler, som det danske EU-formandskab ellers håbede at få på plads.

Resultatet skuffer europæiske virksomheder, der ser reglerne som en tung administrativ byrde.

Administrerende direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen siger:

– Vi befinder os i en skæbnetid for Europas fremtidige velstand og sikkerhed, og der er et stort behov for forenkling, der kan sikre vores konkurrencedygtighed.

– Alligevel fedter Europa-Parlamentet rundt i interne magtkampe og forsinker processen. Det demonstrerer en totalt manglende forståelse for, hvor alvorlig Europas situation er, siger Lars Sandahl Sørensen.

Han vurderer, at Danmark nu “stort set ingen chance” har for at få pakken justeret og forhandlet på plads, inden det danske EU-formandskab udløber 1. januar.

Den såkaldte Omnibus 1-pakke ville have undtaget størstedelen af de europæiske virksomheder fra krav om rapportering om bæredygtighed og menneskerettigheder.

Det var ment som en håndsrækning til de europæiske virksomheder, som er presset af konkurrence fra USA og Kina.

Ifølge den såkaldte Draghi-rapport er problemet især, at EU’s regelmaskine lægger store administrative byrder på de europæiske virksomheder.

Moderaternes Stine Bosse er også ærgerlig over resultatet.

– I dag gik der for alvor politik i Europa-Parlamentet, og det er dybt skuffende.

– Forslaget faldt med blot 11 stemmer, og det betyder, at en vigtig mulighed for at styrke EU’s konkurrenceevne er forspildt, siger Stine Bosse.

Hun mener, at der efter otte måneders forhandlinger ellers lå et “solidt kompromis” på bordet.

Det ville ifølge Stine Bosse have undtaget langt størstedelen af EU-landenes virksomheder fra rapportering om bæredygtighed uden at gå “på kompromis med de grundlæggende principper for bæredygtighedsrapportering”.

De Grønne i EU-Parlamentet – som SF er en del af – mener til gengæld, at aftalen ville have slækket EU’s indsats for klimaet og ordentlige arbejdsvilkår.

Derfor glæder SF’s medlem af EU-Parlamentet, Kira Marie Peter-Hansen, sig over resultatet.

– Jeg er lettet over, at parlamentet i sidste øjeblik sagde stop for et frontalangreb på EU’s bæredygtighedslovgivning.

– Nu venter der et stort arbejde med at sikre et kompromis, der kan finde opbakning blandt de proeuropæiske partier og give klarhed til virksomhederne, siger Kira Marie Peter-Hansen.

Afstemningen understreger det tiltagende bitre opgør mellem EPP-gruppen og de øvrige partier i koalitionen bag EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Von der Leyen har sit politiske ståsted i den borgerlige EPP-gruppe.

Men det var en koalition hen over midten bestående af den socialdemokratiske S&D-gruppe, den liberale Renew-gruppe og De Grønne, der fik hende til magten.

EPP-gruppen har dog også mulighed for at lave flertal til højre i salen. Det har skabt stor utilfredshed i midterkoalitionen:

– Det her bør stå som en advarsel til EPP-gruppen. Når man baserer sin strategi på højrefløjen, går det ud over både tilliden og resultaterne.

– De bør i stedet lægge grønthøsteren til side og sætte sig til bordet med de proeuropæiske partier, siger Kira Marie Peter-Hansen.

PostNord vil genoptage forsendelse af varer til USA og Puerto Rico.

Det skriver PostNord i en pressemeddelelse.

Postselskabet satte i august forsendelser af varer for under 800 dollar – omkring 5160 kroner – til USA og Puerto Rico på pause.

Det skyldtes, at USA ændrede i sine toldregler, hvilket blandt andet indebar, at den såkaldte “de minimis”-undtagelse blev ophævet.

“De minimis”-undtagelsen har betydet, at importører og amerikanske forbrugere har kunnet komme uden om at betale told, så længe den pågældende vare havde en værdi på under 800 dollar.

Ligeledes har det ikke været nødvendigt at lave kontroleftersyn af disse pakker. Undtagelsen er beregnet til at forenkle og fremskynde importprocessen for små forsendelser.

Nu har PostNord opdateret sine tjenester, så det ifølge selskabet er nemt for kunderne selv at indtaste toldoplysninger og se og betale alle afgifter og gebyrer direkte ved kassen.

– USA er et vigtigt marked for flere af vores kunder, og derfor har vi også, siden de nye regler blev indført i august, arbejdet intensivt på at udvikle en løsning, der gør det nemt for vores kunder og danskerne at leve op til de nye regler, siger public affairs- og kommunikationsdirektør i PostNord Danmark Andreas Brethvad i et skriftligt svar.

Forsendelserne vil blive genoptaget torsdag, lyder det.

Andreas Brethvad glæder sig over, at PostNord kan genoptage forsendelserne – særligt med black friday og julesæsonen for døren.

Der skal som udgangspunkt betales told af alle varer under 800 dollar inden ankomst til USA. Gaver mellem privatpersoner til en værdi under 100 dollar – cirka 640 kroner – er undtaget og kræver derfor ikke en tolddeklaration.

Lige som PostNord har en række postselskaber fra andre lande også droppet pakkeleveringer til USA midlertidigt som følge af de nye toldregler.

Verdenspostunionen, som hører under FN, oplyste i starten af september, at 88 postleverandører i en række lande helt eller delvist havde suspenderet forsendelser til USA.

De nordiske lande inklusive Danmark har onsdag underskrevet en aftale om, at man vil samarbejde om at indkøbe droner og relaterede teknologier.

Det fremgår af den finske regerings hjemmeside.

Underskriften er sat onsdag i Helsinki, hvor der har været møde i den nordiske forsvarssamarbejdsorganisation Nordefco.

– Vi vil facilitere multinationale operationer i den nordiske region for at forstærke vores samarbejde inden for ubemandede flysystemer, siger den finske forsvarsminister, Antti Häkkänen.

Droner er blevet en afgørende faktor på slagmarken i Ukraine, hvor russiske og ukrainske soldater hurtigt kan blive overmandet af de førerløse fly.

Den nye teknologi tillader ligeledes, at droner kan flyve lange afstande over fjendtligt territorium og kaste bomber.

For både de nordiske lande og hele EU er behovet for en droneoprustning derfor blevet aktualiseret.

Her er der en lang række gode grunde til, at de nordiske lande samarbejder om den oprustning, siger den finske forsvarsminister.

– I takt med at teknologien udvikler sig, og behovet for opdateringer fortsætter, er der al mulig grund til nordisk samarbejde på dette område, siger han i meddelelsen på den finske hjemmeside.

Ved at samle kræfterne kan man ydermere opnå stordriftsfordele, fortæller ministeren.

– Derudover gør voksende fælles indkøbsvolumen det muligt for industrien at øge sin produktionskapacitet og reducere landenes nationale indkøbsomkostninger.

Som et separat indkøb vil de fire lande også igangsætte nordiske indkøb af såkaldte mikro-droner inden for rammerne af Natos partnerskab.

Ved siden af de kommende indkøb vil landene også øge deres samarbejde inden for forskning og vidensdeling på området.

Dertil blev landenes repræsentanter enige om nok engang at understrege, at man vil stå samlet i støtten til Ukraine.

EU-Parlamentet har onsdag tildelt en georgisk og en polsk-belarusisk journalist Sakharovprisen for tankefrihed.

Prisen er EU’s højeste udmærkelse på menneskerettighedsområdet.

Den ene modtager er den belarusisk-polske journalist Andrzej Poczobut, og den anden er georgiske Mzia Amaghlobeli. Begge er aktuelt fængslet.

Parlamentets formand, Roberta Metsola, sagde ifølge en pressemeddelelse, at deres “mod skinner som et fyrtårn for alle, der nægter at blive bragt til tavshed”.

– Begge har betalt en høj pris for at sige sandheden til magthaverne og er blevet symboler på kampen for frihed og demokrati, sagde hun.

52-årige Poczobut er journalist, forfatter og kritiker af den belarusiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, og har været tilbageholdt siden 2021.

Imens er 50-årige Mzia Amaghlobeli direktør for netmedierne Batumelebi og Netgazeti. Amaghlobeli blev idømt to års fængsel i august – ifølge EU-Parlamentet af “politiske grunde”.

EU-Parlamentet har tidligere opfordret til løsladelse af begge journalister.

Sakharovprisen er siden 1988 blevet uddelt af EU-Parlamentet til personer eller organisationer, som kæmper mod intolerance, fanatisme og undertrykkelse og forsvarer menneskerettigheder og ytringsfrihed.

De politiske grupper eller grupperinger med mindst 40 medlemmer af parlamentet kan indstille kandidater til prisen. Derefter indsnævrer parlamentets udenrigs- og bistandsudvalg feltet til tre kandidater.

Den endelige prismodtager vælges af lederne af de politiske grupper.

Sidste år gik prisen til de venezuelanske oppositionsledere María Corina Machado og Edmundo González.

Machado fik for nylig Nobels fredspris.

Der er blevet affyret skud uden for Serbiens parlamentsbygning i Beograd, og en person er såret. Hændelsen er sket ved hvide telte sat op af regeringsstøtter.

Det rapporterer lokale medier onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

De nærmere omstændigheder er uklare.

En video, som er blevet delt af mediet NOVA – og hvis placering er blevet bekræftet af Reuters – viser bevæbnede sikkerhedsfolk, som går mod et stort telt ved parlamentet.

Nogle skud bliver affyret, og herefter begynder det at brænde i teltet.

Det står ikke klart, hvem der skyder, og hvordan branden starter.

Det serbiske nyhedsmedie Telegraf.rs rapporterer ifølge Reuters med henvisning til anonyme kilder, at en 70-årig mand skød en 57-årig mand i benet og herefter skød mod en gasbeholder.

Sundhedsminister Zlatibor Loncar har sagt, at en mand skal opereres akut.

De hvide telte er blevet sat op af støtter af præsident Vucic – tilsyneladende som modsvar på regeringskritiske demonstrationer.

Den improviserede lejr har igennem måneder blokeret veje ved parlamentet og en nærliggende park.

Serbiens præsident, Aleksandar Vucic, siger ifølge Reuters, at onsdagens hændelse er en terrorhandling, men uddyber ikke umiddelbart yderligere.

Han vil give en “særlig” tale til offentligheden senere, oplyser han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Der har igennem mange måneder været hyppige protester mod den serbiske regering.

Det blev blandt andet udløst af en hændelse i november sidste år, hvor 16 personer mistede livet, da taget på en renoveret togstation i Novo Sad kollapsede.

For mange blev ulykken et symbol på korruption i Serbien, og demonstranter har krævet gennemsigtighed i undersøgelsen af hændelsen.

Ni personer er blevet anholdt og sigtet for medvirken til drabet på en 52-årig mand, der blev fundet død 20. september i et skovområde nær Skovtårnet ved Rønnede.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Efterforskningen har vist, at den dræbte er blevet skudt, og at liget efterfølgende er forsøgt brændt. Det er første gang, at politiet oplyser, hvordan drabet skal være sket.

Flere af de sigtede bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Næstved torsdag med krav om varetægtsfængsling.

– Anholdelserne er resultatet af en overordentlig stor efterforskningsindsats med gennemgang og bearbejdning af en omfattende mængde af blandt andet tekniske spor og afhøringer, siger politiinspektør Kim Kliver.

Han fortæller, at efterforskningen fortsætter.

– Det er en sag, vi ser på med meget stor alvor, og med dagens anholdelser er vi kommet et stykke nærmere i at afdække hændelsesforløbet.

– Vi kommer til at fortsætte den omfattende efterforskningsindsats i den kommende tid, siger politichefen.

Det var en forbipasserende, der for lidt over en måned siden opdagede liget i skovområdet nær Hestehavevej ved Rønnede.

Politiet blev alarmeret, og dagen efter oplyste politiet, at sagen blev betragtet som et drab.

I første omgang oplyste politiet ikke, om der var tale om en mand eller kvinde, men efter tre dage kunne politiet fortælle, at man havde fået identificeret den afdøde som værende en 52-årig mand fra hovedstadsområdet.

Onsdag afviser politiet at svare på, om sagen har tilknytning til bandemiljøet.

Til TV 2 fortæller politiinspektør Kim Kliver onsdag aften, at den dræbte 52-årige er fra Københavns Vestegn. De sigtede er fra Sjælland og Storkøbenhavn, lyder det.

Politiinspektøren fortæller desuden til mediet, at afhøringerne kommer til at fortsætte resten af aftenen og natten.

– Vi bruger rigtig meget energi på at få afdækket, hvilke roller de enkelte kan have i sagen. Og så er det det, vi forholder os til, siger han og tilføjer, at politiet har gennemgået store mængder data.

– Og den gennemgang har ført os til, at vi i dag har lavet en målrettet aktion, siger politiinspektøren til TV 2.

Anklagemyndigheden vil torsdag anmode om dørlukning, når flere af de drabssigtede fremstilles i retten. Efterkommer dommeren ønsket, vil det ikke være muligt at høre nærmere om politiets beviser eller de sigtedes forklaringer.

Politiet kan onsdag ikke oplyse, hvor mange af de sigtede der bliver fremstillet i grundlovsforhør.

Der er en økonomisk håndsrækning på vej fra Danmark til mineselskabet Green Roc, der vil genåbne en gammel grafitmine i det sydlige Grønland.

Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) vil udstede et lån på 39 millioner kroner til genåbningen af Amitsoq-minen.

Det skriver fonden i en pressemeddelelse.

Minen var i drift i perioden fra 1915 til 1922, men måtte lukke, fordi man manglede effektive redskaber til at adskille grafit fra malm.

Grafit bruges blandt andet til fremstilling af litiumionbatterier.

Kina dominerer den globale forsyningskæde for grafit og står for cirka 80 procent af udvindingen af naturlig grafit.

EU har indgået et strategisk partnerskab med Green Roc, som bejler til at blive et af i alt 13 projekter, som EU vil støtte med et milliardbeløb.

For EIFO handler det netop om at understøtte “forsyningen af uundværlige råmaterialer til Europas grønne omstilling og til den europæiske forsvarsindustri”, lyder det i pressemeddelelsen.

– Projektet ligger helt i tråd med EIFOs strategiske ambitioner om at finansiere bæredygtige og betydningsfulde erhvervsinitiativer i Grønland, samtidig med at vi styrker den europæiske forsyningssikkerhed af kritiske mineraler, udtaler chief commercial officer Peter Boeskov i meddelelsen.

– Vi arbejder ligeledes målrettet for at fremme den grønne omstilling, som i høj grad afhænger af stabile og sikre værdikæder for kritiske råmaterialer som grafit, lyder det.

Grafitten i Amitsoq-minen har ifølge pressemeddelelsen en ganske særlig kvalitet, der er velegnet til brug i batterier til elbiler og i “andre teknologier, der er kritiske for den grønne omstilling og for forsvarsindustrien”.

Green Roc anslår, at der er op mod 23 millioner ton grafitmalm i minen. Planen er at bryde 400.000 ton malm om året og producere omkring 80.000 ton grafitkoncentrat om året.

Selv om der er våbenhvile i Gaza, venter der en række udfordringer videre frem i det krigshærgede område.

Sådan lyder det fra den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, under et fælles pressemøde med den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, onsdag i Jerusalem.

– Vi har en meget, meget hård opgave foran os, hvilket er at afvæbne Hamas, genopbygge Gaza, gøre livet bedre for Gazas folk, men også sikre, at Hamas ikke længere er en trussel for vores venner i Israel, siger Vance.

Vicepræsidenten befinder sig i Israel for at sikre sig støtte til den plan om våbenhvile og tiden efter krigen, som USA’s præsident, Donald Trump, har fremlagt og opnået støtte fra parterne til.

Men der er fortsat store uvisheder om de nærmere detaljer i de senere faser af planen, som endnu ikke er trådt i kraft.

I løbet af weekenden kom våbenhvilen under pres med en opblussen af kamphandlinger.

Tirsdag opfordrede Vance iagttagere til ikke straks at tro, at våbenhvilen ville bryde sammen, hvis der kom skyderier eller angreb. Han tror på, at der kan opnås fred, lød budskabet.

– Lige nu føler jeg mig optimistisk, sagde Vance.

Våbenhvilen begyndte 10. oktober efter over to års krig mellem Israel og Hamas med nogle få våbenhviler undervejs.

Som led i våbenhvilen er der udarbejdet en amerikansk plan, der sætter rammerne for udveksling af gidsler og fanger og forsøger over flere faser at udstikke en retning for Gazas fremtid med blandt andet detaljer om israelsk tilbagetrækning, en international styrke og et midlertidigt styre under internationalt opsyn.

Planen fastslår også, at Hamas ikke må spille en rolle i en fremtidig regering i Gaza og skal afvæbnes.

AFP

Krig og kriser har de seneste år forandret verdensbilledet, og derfor vil regeringen i fire år afsætte knap syv milliarder kroner til forskning i forsvar.

Det fremgår af et udspil om udmøntningen af dette års forskningsreserve, som bliver præsenteret ved et pressemøde ved middagstid, og hvor regeringen som noget nyt foreslår at afsætte flerårige bevillinger for at forske langsigtet.

– Skarpe hjerner skal have de bedste betingelser for at gøre os klogere på sikkerhed, kritiske teknologier, klima og miljø og sundhed, siger forskningsminister Christina Egelund (M) i en pressemeddelelse.

Det skyldes, at kritiske teknologiområder kan have afgørende betydning for det danske samfund, erhvervsliv og den forsvarsteknologiske udvikling.

Pengene afsættes fra 2026 til 2029 og skal blandt andet gå til langsigtede, strategiske indsatser inden for særligt kvanteteknologi, rum, kunstig intelligens, bioteknologi og biosolutions samt forsvar.

Teknologierne har et militært potentiale, og man begynder for alvor at kunne se de trusler mod Danmarks sikkerhed, som de kan medføre.

– Kan vi udnytte mulighederne og samtidig forsvare os mod truslerne, rummer kritiske teknologier et afgørende potentiale, står der i udspillet fra regeringen.

Universiteterne får samtidig to milliarder kroner ekstra i basismidler til at forske i ting, som de selv vælger at prioritere uden politikernes indblanding.

– Vi skal bevare grundlaget for uforudsete videnskabelige gennembrud og støtte risikovillighed og vilde idéer i dansk topforskning – ligesom vi skal blive bedre til at omsætte forskning til innovation, siger Christina Egelund.

Regeringen foreslår desuden at forhøje midlerne til den grønne omstilling, så det bliver seks milliarder kroner frem mod 2029.

Regeringens udspil er oplægget til forhandlingerne om forskningsreserven, hvor der er sættemøde onsdag og første forhandlingsmøde torsdag.

Hvert år fordeles der forskningsmidler op til én procent af bnp, som er et udtryk for værdien af Danmarks samlede produktion på et år.

Både Dansk Erhverv og Dansk Industri roser udspillet og den langsigtede plan.

– Forskningsreserven har lidt været et Hjallerup Marked, hvor man år for år har tinget om milliarder af kroner. Det er overordentligt positivt, at der nu er lavet en langsigtet plan, siger forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv Mads Eriksen Storm i en skriftlig kommentar.

Regeringen vil bruge godt 200 millioner kroner næste år på forskning i kunstig intelligens. Men det er ikke nok ifølge DI, for Danmark har ikke råd til at være tilskuere i den næste teknologiske revolution.

– Jeg kunne godt have ønsket mere markante investeringer i kunstig intelligens og robotteknologi. Derfor er det afgørende, at den opprioritering fortsætter i de kommende år, siger underdirektør i Dansk Industri Mikkel Haarder.

En 24-årig kvinde er i kritisk tilstand efter en voldsom trafikulykke onsdag morgen på Nordre Ringvej nordøst for Viborg.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Ulykken skete klokken 08.21, hvor to biler kørte frontalt sammen, da en 65-årig mandlig bilist af uvisse årsager kørte over i den modsatte vejbane, hvor han påkørte den kvindelige modkørende bilist.

Nogle timer senere oplyser vagtchef Jens Claumarch til mediet, at kvindens tilstand er livstruende.

Den 65-årige mand har ikke pådraget sig større skader, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, holder onsdag formiddag et møde med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, i den militære lufthavn Gardermoen ved Oslo.

Det skriver den norske regering i en pressemeddelelse.

Den militære lufthavn ligger i direkte forlængelse af den civile lufthavn.

– Norges støtte til Ukraine er stærk og fortsætter. Det er afgørende at have en tæt dialog med de ukrainske myndigheder, så støtten imødekommer behovene i Ukraine, siger Støre ifølge meddelelsen.

Onsdag oplyser Norge, at landet sammen med EU bidrager med yderligere 1,5 milliarder norske kroner til at sikre strøm og varme til Ukraine i løbet af vinteren. Det svarer til knap en milliard danske kroner.

Senere onsdag skal den ukrainske præsident til Sverige, hvor han blandt andet skal besøge våbenproducenten Saab og mødes med den svenske statsminister, Ulf Kristersson.

Begge dele sker som led i en “rundrejse i Europa”, skriver den norske regering.

– Af tidshensyn bliver mødet (med Støre, red.) på Gardermoens militære lufthavn, skriver regeringen.

Også præsident Zelenskyjs hustru, Olena Zelenska, er med.

Seneste besøg i Norge var i slutningen af marts i år, skriver nyhedsbureauet NTB.

Tidligere i oktober var Zelenskyj til et topmøde i Bella Center i København.

Her lød det, at Ukraine er klar til at hjælpe Danmark med at håndtere trusler fra droner, efter at Danmark og andre europæiske lande den seneste tid har oplevet droneaktivitet og krænkelser af luftrum.

Ved onsdagens møde i Sverige vil Zelenskyj og Kristersson præsentere det, som regeringen i en pressemeddelelse betegner som en nyhed inden for forsvarseksport.

Det er uvist, hvad nyheden er.

Saab er blandt andet producent af Gripen-kampflyet, overvågningsflyet GlobalEye, missilsystemer, infanteripanserværnsvåben og andet udstyr. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Netop Gripen-flyet har i længere tid været nævnt som en mulighed som led i svensk støtte til Ukraine.

Et usædvanligt stort antal hjorte er blevet påkørt på danske veje i årets første ni måneder.

Dyrenes Beskyttelse har registreret 7993 sager om påkørte hjorte fra januar til september.

Det er 522 flere sager end samme periode sidste år, og dermed tegner 2025 til at blive et rekordår for påkørte hjorte.

Det siger biolog i Dyrenes Beskyttelse Peter Gravlund Nielsen.

– Det er svært at sige entydigt, hvad forklaringen er. Men det kan hænge sammen med, at der er kommet flere biler på vejene.

– Det kan også spille ind, at flere bilister indberetter, når det sker, siger han.

Efteråret er traditionelt højsæson for påkørsler.

Det skyldes det, som Peter Gravlund Nielsen betegner som et “uheldigt sammenfald mellem dyrenes og menneskenes aktivitetsniveau”.

– Hjortene er mest aktive tidlig morgen og aften. Når dagene bliver kortere, og det bliver mørkt, når vi kører allermest på vejene, nemlig om morgenen og aftenen, så går det desværre galt, siger han.

En hjort kan komme slemt til skade eller miste livet ved mødet med en bil.

Men det kan også være farligt for bilisten og give anledning til store skader på bilen.

– Et rådyr vejer måske 20 til 25 kilo, mens en kronhjort måske vejer op til 200 kilo. Det er altså et stort dyr at få ind gennem forruden, og man kan komme slemt til skade, hvis det sker, siger Peter Gravlund Nielsen.

Man ved erfaringsmæssigt, hvor de fleste påkørsler sker. Her er der ofte sat skilte op, der advarer mod risikoen for at påkøre hjorte.

– Sæt det lange lys på og let foden fra speederen. Det gør, at du kan reagere lidt hurtigere, hvis en hjort pludselig løber ud foran bilen, siger Peter Gravlund Nielsen.

Hvis uheldet er ude, er der hjælp at hente hos Dyrenes Beskyttelses vagtcentral.

– Hvis dyret ligger og er skadet, kan vi sende en frivillig skytte ud. Ofte vil dyret været kommet så slemt til skade, at det vil blive nødaflivet.

– Hvis hjorten løber efter at være blevet påkørt, kan vi sende en schweisshundefører ud, som kan følge sporet og se, hvordan dyret har det og tage stilling til, om det skal aflives, siger Peter Gravlund Nielsen.

Lyden af byggeri- og nedrivningsarbejde ved Det Hvide Hus i Washington er “sød musik” i Donald Trumps ører.

Sådan lød det fra den amerikanske præsident selv ved en frokost for republikanske senatorer tirsdag lokal tid.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Billeder af nedrivningsarbejde ved østfløjen af præsidentboligen er gået verden rundt, efter at det begyndte mandag.

Trump er af demokraterne – blandt andre den tidligere førstedame Hillary Clinton – blevet beskyldt for manglende respekt for præsidentboligen.

– Vi bygger en balsal i verdensklasse, sagde Trump til senatorerne.

– I hører formentlig den smukke lyd af byggeri bagved. Hører I den lyd? Åh, det er sød musik i mine ører. Jeg elsker den lyd, lød det fra præsidenten.

Det, der nu er gået i gang, er byggeriet af en balsal i forlængelse af East Wing – østfløjen.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at det nye “ballroom” koster 250 millioner dollar, 1,6 milliarder kroner.

Trump siger, at det ikke bliver skatteyderne, der skal betale for byggeriet. Han vil selv delvist finansiere arbejdet med hjælp fra private støtter og selskaber, lyder det.

Der er ifølge Reuters tale om den første større ændring af den historiske ejendom i årtier.

Blandt kritikpunkterne er, at der ikke er kommet meget detaljerede planer om ombygningen.

BBC skriver, at præsidenten generelt har ret stor magt til at gennemføre ombygninger, selv om det er myndigheden National Parks Service (NPS), der står for at administrere Det Hvide Hus og de tilhørende parker.

Robert K. Sutton, som er tidligere ledende historiker hos NPS, siger til det britiske medie, at der altid er uro, når der foregår byggearbejde ved Det Hvide Hus.

Men han mener også, at der mangler klarhed om, hvad Trump helt præcist er ved at få lavet.

– Denne bygning er så vigtig. Jeg mener, at den anses for at være den vigtigste regeringsbygning i verden – alligevel ved vi ikke, hvad der sker, og jeg mener, at det er meget upassende, siger Sutton til BBC.

Trods tegninger fra Det Hvide Hus, der giver en vis idé om omfanget, mener han stadig, at der er usikkerheder. Trump har sagt, at balsalen vil få plads til 999 mennesker.

En ansat på Psykiatrisk Center Nordsjælland i Hillerød blev tirsdag overfaldet af en patient, en 32-årig mand, som tog kvælertag.

Patienten er sigtet for drabsforsøg. Derfor ville anklagemyndigheden have ham varetægtsfængslet i surrogat, mens sagen efterforskes.

Når en person varetægtsfængsles i surrogat, dækker det over, at vedkommende ikke fængsles i en almindelig arrest.

I stedet kan personen fængsles på en retspsykiatrisk afdeling.

Men det var der ikke grundlag for, har en dommer afgjort onsdag i et grundlovsforhør, hvor manden blev fremstillet. Det skriver Sjællandske Nyheder.

Anklagemyndigheden har kæret afgørelsen og vil have landsretten til at tage stilling til spørgsmålet.

Episoden mellem den ansatte og patienten fandt sted kort før klokken 13.00 tirsdag, og patienten blev overmandet af personale på afdelingen.

Der skulle ifølge anklager Michael Quist mange ansatte til, før patienten blev tilbageholdt.

Efterfølgende kom politiet og foretog anholdelse.

Den ansatte blev efter overfaldet kortvarigt indlagt, men er blevet udskrevet igen.

Det vides ikke, hvordan patienten forholder sig til sigtelsen om drabsforsøg.

EU har brug for hurtigere at få adgang til kritiske råmaterialer.

Derfor vil EU-Kommissionen nu accelerere arbejdet for at få adgang til de vigtige råmaterialer, der er afgørende for grøn teknologi og en lang række digitale produkter.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Udmeldingen kommer i en tale til EU-Parlamentet onsdag, efter at Kina har begrænset EU’s adgang til sjældne jordarter.

– Jeg vil foreslå yderligere tiltag. Og jeg vil accelerere de tiltag, vi allerede har foreslået, siger von der Leyen.

EU og EU-landene har i en årrække været tøvende, mens Kina har formået at sætte sig på en lang række kritiske råmaterialer.

Lige fra lithium, der er afgørende for batterier til elbiler, til sjældne jordarter, som er afgørende for stort set alle elektriske produkter med digitale komponenter.

Det vil sige alt fra køkkenmaskiner til avanceret militært udstyr.

Den manglende adgang til kritiske råmaterialer truer Europas mulighed for at være førende i den grønne omstilling, siger von der Leyen:

– Der er en grund til, at Kina massivt investerer i grøn omstilling og batterier.

– De ser en markedsmulighed. De ser fremtiden, siger von der Leyen.

EU har i de seneste uger fået en skræmmende advarsel om, hvor sårbare europæiske virksomheder er over for Kinas dominans på området for kritiske råmaterialer.

Kina har indført eksportkontrol på sjældne jordarter.

Ifølge EU-Kommissionen er det i øjeblikket kun omkring halvdelen af ansøgningerne fra europæiske virksomheder, der bliver godkendt.

Det kan true produktionen, job og i sidste ende EU’s mulighed for at agere uafhængigt på verdensscenen.

Derfor skal Europa gøre mere for at få adgang til de kritiske råmaterialer, siger von der Leyen.

– Vi har ikke råd til at falde ned i nye, farlige afhængigheder. Vi har set, hvad der sker, når et enkelt land får kontrol med kritiske produkter og teknologier.

– I ethvert øjeblik kan vores afhængighed bruges til pression.

– Eksportrestriktioner kan blive indført over natten, og virksomheder i Europa kan blive tvunget til at begrænse deres produktion, siger von der Leyen.

Ud over at accelerere indsatsen for selv at få adgang til de vigtige råmaterialer har EU-Kommissionen også intensiveret kontakterne til de kinesiske myndigheder.

EU-Kommissionens handelskommissær, Maros Sefcovic, har inviteret kinesiske repræsentanter til Bruxelles i de kommende dage for at diskutere adgangen til sjældne jordarter.

– Kinas begrænsninger på eksport af sjældne jordarter er uretfærdig og skadelig.

– Det underminerer vores bilaterale forhold, sagde Maros Sefcovic tirsdag.

Møderne kommer på et kritisk tidspunkt, hvor forholdet mellem EU og Kina bliver stadig mere anstrengt.

Det er nemlig ikke kun EU, der er utilfreds.

Kina er på sin side rasende over den hollandske regerings beslutning om at tage kontrol med den kinesiskejede chipproducent Nexperia.

Nexperia er baseret i Holland, men ejet af Kina.

Beslutningen skyldes ifølge den hollandske regering, at Kina er ved at true “beskyttelsen af vigtig teknologisk viden og kapacitet på hollandsk og europæisk jord”.

Eller sagt med andre ord: Ligesom med de sjældne jordarter er Kina ved at begrænse Europas adgang.

Det verdenskendte museum Louvre i Paris er onsdag åbnet for første gang siden et røveri i weekenden.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af tv-billeder, der viser besøgende gå ind i museet.

Louvre holdt lukket mandag på grund af røveriet, som er blevet omtalt af medier verden over, og museet er normalt lukket om tirsdagen.

Men efter at skuffede turister tidligere på ugen måtte vende om ved indgangen, kan de igen komme ind.

Tyvene ankom omkring klokken 09.30 søndag morgen, 30 minutter efter at museet var åbnet. Røveriet fandt altså sted ved højlys dag.

De parkerede en lastbil med en udtrækkelig stige af den slags, der bruges af flyttefolk.

De klatrede op og brugte herefter skærebrændere til at komme gennem et vindue og åbne montrerne.

2000 mennesker blev evakueret fra museet under røveriet.

Et stort hold af efterforskere fra fransk politi arbejder på at finde frem til personerne bag røveriet.

Politiet arbejder ifølge det franske nyhedsbureau AFP ud fra en teori om, at det er en organiseret gruppe kriminelle, som står bag.

De otte dyrebare juveler, der søndag blev stjålet, har en anslået samlet værdi af 88 millioner euro – svarende til cirka 650 millioner danske kroner.

Det sagde Laure Beccuau, der er anklager i Paris, tirsdag til det franske medie RTL.

Louvre er verdens mest besøgte museum. Sidste år havde det omtrent ni millioner besøgende.

Blandt de mest kendte værker på Louvre er Leonardo da Vincis maleri “Mona Lisa” og marmorstatuen “Venus fra Milo”.

Tyveriet har på ny skabt debat om manglen på sikkerhed i franske museer, efter at to andre institutioner blev ramt sidste måned, skriver AFP.

Bob Dylans koncert i Royal Arena tirsdag aften har fået en lunken modtagelse hos anmelderne.

Både Ekstra Bladet og Jyllands-Posten giver koncerten tre ud af seks stjerner, mens Berlingske har været en anelse mere rundhåndet med fire stjerner.

Om koncerten skriver Jyllands-Posten, at den var rodet og sløset. Og i momenter “ganske storslået”.

– Bob Dylan fik lidt bedre styr på stemmen undervejs, men holdet slingrede uskønt og mærkeligt forsovet igennem flere af alt for mange numre fra fem år gamle ”Rough and Rowdy Ways”, lyder det.

På forhånd var publikum blevet advaret om, at der var tale om en mobilfri koncert. Alle fik udleveret en lille taske til telefonen, som så kunne åbnes efterfølgende.

Tiltaget brugte Dylan også, da han besøgte Danmark for tre år siden. Intentionen er, at publikum skal være mere til stede undervejs.

Men ifølge Ekstra Bladet lykkedes Dylan, der er blevet 84 år, ikke med sin mission.

– Royal Arena var pænt fyldt til en siddekoncert, der i lange perioder føltes tom, for musikken fyldte aldrig det enorme rum. Nærværet meldte afbud.

Berlingskes anmelder var mere begejstret for tirsdagens koncert, og vedkommende beskriver dele af den som formidabel.

Men også her noterede man sig, at størstedelen af koncerten bestod af sange fra albummet “Rough and Rowdy Ways”. Et album, som anmelderen beskriver som “langt fra Dylans bedste”.

– Men igen, Bob Dylan er ligeglad. Han er heldigvis også dygtig. Måske ligefrem genial og tæt på gudsbenådet.

– Selv musikalske udpluk fra et album på det jævne kan han takket være sit ekstremt høje bundniveau spille op i en højere enhed, lyder det.

Regeringen foreslår, at der bliver sat 660 millioner kroner af på forskningsreserven til psykiatriforskning i årene fra 2026 til 2029.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet, hvor det fremgår, at pengene skal skabe viden om, hvordan man bedre kan forebygge psykiske lidelser og styrke hjælpen til dem, der rammes af psykisk sygdom.

– Vi har for eksempel brug for mere viden om, hvordan vi bedre kan hjælpe de mange børn og unge, som mistrives psykisk, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Det store millionbeløb skal understøtte den samlede tiårsplan for psykiatrien, som regeringen og et bredt flertal af partierne indgik aftale om i maj.

Aftalen skal skabe en stærk psykiatri og sikre, at mennesker med psykiske lidelser kan få tidligere og hurtigere hjælp og bedre behandling på og uden for sygehusene.

Aftalen tilfører psykiatrien 4,6 milliarder kroner ekstra årligt de kommende år.

Håbet er, at de ekstra forskningsmidler også vil bidrage til at gøre psykiatriområdet mere attraktivt for læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale, hvor der mangler arbejdskraft.