Seneste nyheder

Reglerne for, hvornår ulve må skydes i naturen, bliver nu lempet.

Det oplyser minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S).

Lempelsen gælder for dyreholdere, som fremover får mulighed for at skyde ulve uden at skulle søge om forudgående tilladelse.

– Det her er et svar på en situation, hvor vi får stadig flere ulve. Ulven må være her, men det må ikke være på bekostning af mennesker og husdyr, siger ministeren.

Hidtil har det været sådan, at en dyreholder efter et angreb bag et ulvesikret hegn – et hegn med ekstra strømførende tråde – kunne søge om tilladelse til at skyde ulv.

Fremover får dyreholderne en umiddelbar ret til at skyde ulve bag ulvesikrede hegn.

Forudsætningen er dog, at den person, der skyder ulven, har jagttegn og jagttilladelse.

Med lempelsen af reglerne har man ladet sig inspirere af, hvordan man gør i Sverige, oplyser ministeren.

Jægere får også mulighed for at skyde en ulv, der – som det fremgår af ministeriets pressemeddelelse – “kommer tæt på, opfører sig truende eller udgør en konkret og akut trussel mod husdyr som for eksempel jagthunde”.

Jægeren skal forinden have forsøgt at skræmme ulven væk med et varslingsskud.

I efteråret berettede en jæger fra Varde-området i flere medier, at han under en jagt havde oplevet, at en flok ulve nærmede sig mandens jagthund.

Der var ifølge jægeren tale om opsøgende og truende adfærd fra ulvene over for jagthunden.

Ulvene trak sig dog til sidst, og jagthunden kom med hjem i god behold.

Det fik Danmarks Jægerforbund til at efterlyse en juridisk afklaring af, hvordan en jæger skal agere i en sådan situation.

Det er det, ministeren nu reagerer på, forklarer han:

– Vi har hørt beretninger om jægere, der har været usikre på, hvordan de skulle håndtere sådan en situation.

– Så hvis ulven kommer tæt på, er aggressiv og ikke flygter, når du har affyret varslingsskud, så har du mulighed for at nedlægge den, siger Jeppe Bruus.

Spørgsmål: Kan den her nye praksis, hvor der ikke skal søges om forudgående tilladelse, risikere at føre til ulovligt drab på ulve?

– Nej, tværtimod. Vi ved godt, at der er historier om ulve, der er skudt ulovligt, altså decideret krybskytteri. Det må man ikke. Det er strafbart. Derfor handler det her også om at få det ind i nogle ordentlige rammer, hvor der er styr på situationen.

Spørgsmål: Men hvordan kan det bevises, at en ulv ikke har reageret på et varslingsskud, og at man således har været berettiget til at skyde den?

– Hvis man nedlægger en ulv inden for de her regler, kommer en myndighedsperson ud og kontrollerer omstændighederne.

– Jeg har stor tiltro til, at man som jæger lever op til det etiske regelsæt, man har, og de regler, der er på området, siger Jeppe Bruus.

Fra både Dansk Fåreavl og Danmarks Jægerforbund lyder der rosende ord om ministerens initiativ.

– De nye regler giver os endelig mulighed for at handle hurtigt og effektivt, når ulve truer vores dyr.

– Det betyder, at vi får bedre betingelser for at beskytte vores får, siger formand for Dansk Fåreavl Bente Østergård i en pressemeddelelse.

De nye regler indføres ifølge ministeriet i vildtskadebekendtgørelsen og træder i kraft 1. juli 2026.

Efter at have testet elbiler som patruljekøretøjer i fire politikredse har Rigspolitiet nu givet grønt lys til, at alle landets politikredse kan anvende elbiler som patruljevogne, skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse mandag.

Beslutningen er truffet efter analyse af sammenlagt 300.000 kilometer patruljekørsel.

Og der venter skatteborgerne en ekstraregning, når politiet skal overgå fra at køre på diesel til at køre på strøm. For elbilerne er nemlig dyrere end de klassiske dieselbiler, idet politiet er fritaget for afgifter.

Dertil kommer udgifter til investering i en infrastruktur til opladning samt andre afledte udgifter.

– Erfaringerne fra pilotprojektet indikerer, at elbilerne er billigere i drift end de almindelige patruljebiler, så noget af merprisen opvejes af en besparelse, men det er klart, at omstillingen til eldrevne patruljebiler kommer med en mærkbar pris, siger politiinspektør Jens Yndgaard i pressemeddelelsen.

– Vi er derfor meget glade for, at der også fra politisk side er opbakning til omstillingen, og at vi derfor har fået tildelt midler til formålet på den netop indgåede flerårsaftale, siger han.

Beslutningen om at give kredsene mulighed for at bruge elbiler kommer efter et forsøg foretaget i fire politikredse.

Gennem lidt mere end et år har ti Volkswagen ID.4 kørt patruljekørsel i Midt- og Vestjyllands Politi, Østjyllands Politi, Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi. Tilsammen er der blevet kørt 300.000 kilometer patruljekørsel.

Det har vist sig, at udfordringer med rækkevidde og andre bekymringer, der måtte have været, ikke udgør noget nævneværdigt problem.

Forsøget har dog vist, at navnlig den betjent, som sidder på passagersædet, er mere tilbøjelig til at blive køresyg, når bilen kører på strøm frem for på diesel, og der ræses derudad med horn og lygter.

Men det er der råd for, viser resultaterne af et samarbejde, som politiet har haft med Gødstrup Regionshospital.

– De foreløbige tilbagemeldinger fra forskerne indikerer, at køresygen kan imødekommes med træning og viden, lyder det fra Jens Yndgaard, som hos Rigspolitiet leder det, der hedder Center for Flåde- og Materielstyring.

– Det er derfor vores vurdering, at køresyge ikke vil være en generel hindring for yderligere brug af elbiler som beredskabskøretøjer. Men nu ser vi, hvad forskerne finder ud af, siger han i pressemeddelelsen.

AGF har føjet en ny mand til midtbanen, men det er ikke en helt ukendt mand.

Mandag har Superligaens førerklub således præsenteret nordmanden Magnus Knudsen, som for to sæsoner siden spillede i Aarhus på en lejeaftale.

Dengang blev han lejet i den russiske klub Rostov. Denne gang er han hentet på en permanent aftale fra Holstein Kiel i den næstbedste tyske række.

Magnus Knudsen har underskrevet en kontrakt, der kan holde ham i AGF til 2030.

– Det er en fordel, at han kender klub og by, ligesom klub og by kender ham. Men først og fremmest får vi en spiller ind i klubben, der passer til vores DNA, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen.

– Han er aggressiv, dynamisk og fremadrettet, han kan dække flere pladser, og han kan gøre en forskel for os. Og så betyder det meget – også i forhold til vores strategiske tilgang – at han ikke alene er en mand for fremtiden, men samtidig en spiller, der kan gå ind og bidrage fra dag et – både på banen og udenfor, siger Carsten V. Jensen.

Magnus Knudsen spillede 36 kampe i AGF, da han senest var i klubben.

Han skiftede i begyndelsen af 2022 fra Lillestrøm i Norge til Rostov i Rusland. Det blev dog et kort ophold.

Da Rusland invaderede Ukraine, fik spillerne i Rusland ekstraordinær mulighed for at skifte til andre lande, og Magnus Knudsen tog hjem til Lillestrøm.

Han var ejet af Rostov, indtil Holstein Kiel købte ham i 2024.

Finland sætter mandag gang i endnu et tiltag, der skal styrke beskyttelsen af undersøiske kabler i Den Finske Bugt.

Det bliver i form af et maritimt overvågningscenter, meddeler den finske grænsevagt.

Overvågningen skal bidrage til sikkerheden for kritisk vigtig infrastruktur under havet, lyder det, og andre lande i Østersøregionen såvel som EU-Kommissionen er også med.

Danmark er blandt landene, bekræfter Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab over for Ritzau.

– Det har under dansk EU-formandskab været en prioritet at styrke beskyttelsen af kritisk undersøisk infrastruktur på tværs af medlemslandene – blandt andet gennem EU’s handlingsplan for kabelsikkerhed.

– I den forbindelse har fokus særligt været på at styrke samarbejdet mellem Østersølandene, herunder i forhold til styrket overvågning af Østersøen, lyder det i et skriftligt svar fra ministeriet.

Chefen for maritim sikkerhed hos den finske grænsevagt, Mikko Hirvi, siger til nyhedsbureauet Reuters, at det er nødvendigt at tænke mere på forebyggelse.

Det indebærer for eksempel sensorer på havbunden og brug af kunstig intelligens til at analysere skibstrafikken, tilføjer han.

Han afviser dog at svare på, hvilke kapaciteter der på nuværende tidspunkt er funktionsdygtige.

Der har i de seneste par år været stort fokus på sikkerheden i Østersøen, hvor der flere gange er sket brud på strømkabler, gasforsyning og kabler til telekommunikation.

Landene i Østersøregionen mistænker, at Rusland står bag mange af kabelbruddene, der betegnes som sabotage.

Flere af kabelbruddene er blevet koblet til den russiske skyggeflåde, som består af ældre skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, og som sejler under andre flag end det russiske.

For at sætte ind over for kabelbruddene har forsvarsalliancen Nato skruet op for sin tilstedeværelse i Østersøen med krigsskibe, fly og droner.

Det sker med operationen “Baltic Sentry”, som blev igangsat i januar 2025.

Mange af kabelbruddene i Østersøen er sket i Den Finske Bugt. Det var også tilfældet 31. december 2025, hvor et datakabel mellem Finlands hovedstad, Helsinki, og Estlands hovedstad, Tallinn, blev beskadiget.

Myndighederne beslaglagde kort tid efter fragtskibet “Fitburg” under mistanke om sabotage.

Skibet sejlede under den caribiske østat Saint Vincent og Grenadinernes flag.

Det var på vej fra Sankt Petersborg i Rusland og havde kurs mod Haifa i Israel, da det blev stoppet af de finske myndigheder.

Finsk politi meldte 12. januar ud, at undersøgelserne af skibet var afsluttet, og at skibet derfor blev frigivet.

Reuters

Energistyrelsen giver grønt lys til, at Thor Havvindmøllepark kan producere strøm.

Tilladelsen gælder i 30 år fra den dag, parken er i drift.

Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Thor Havvindmøllepark er ved at blive opført i Nordsøen ud for Nissum Fjord i Vestjylland. Den har fået sit navn efter byen Thorsminde, som ligger ved Nissum Fjord.

Havvindmølleparken kommer til at bestå af 72 havvindmøller og bliver Danmarks største.

Når den er i fuld drift, kommer den til at have en kapacitet på en gigawatt og vil kunne forsyne cirka en million husstande. Den ventes at være i drift ved udgangen af 2027.

Med tilladelsen kan Thor Havvindmøllepark løbende koble havvindmøllerne i parken på elnettet, lyder det.

Stig Uffe Pedersen, som er konstitueret direktør i Energistyrelsen, kalder parken et “markant” bidrag til den grønne omstilling.

– Den bliver Danmarks største havvindmøllepark og er et væsentligt bidrag både i forhold til Europas energiuafhængighed og for at sikre tilstrækkelig grøn strøm til et samfund, der i højere og højere grad bliver elektrificeret, siger han i pressemeddelelsen.

Ifølge Energistyrelsen er der i dag 17 etablerede havvindmølleparker i Danmark. De har en samlet kapacitet på omkring 2,7 gigawatt.

Med Thor Havvindmøllepark bliver den samlede kapacitet øget til knap 3,7 gigawatt.

Havvindmølleparken er ejet af den tyske energikoncern RWE og Norges Investeringsbank.

RWE vandt i 2021 statens udbud efter en lodtrækning. Som en del af buddet betaler selskabet bag parken penge til den danske stat, efterhånden som der bliver produceret strøm.

Ifølge Energistyrelsen er forventningen, at staten vil modtage op til 2,8 milliarder kroner i betaling.

Koldt vintervejr har fået prisen på gas til at stige kraftigt.

Det vurderer Kristian Rune Poulsen, der er chefkonsulent og energianalytiker hos brancheorganisationen Green Power Denmark.

– Gassen prissættes efter forventninger til vinteren, og nu virker det til at være koldere, end man havde forventet.

– Det er blevet rigtig koldt i meget af Europa, og det er noget, der kan få prisen på gas til at stige.

På den hollandske gasbørs TTF er prisen steget mere end 40 procent på en måned. Den ligger nu på lidt over 40 euro per megawatttime.

Det er ikke kun danskere med gasfyr, der vil komme til at mærke det økonomisk, når gasprisen stiger.

Der er også en sammenhæng mellem prisen på gas og prisen på el, når sol og vind ikke rækker til at dække elforbruget.

Energikunder kan dog glæde sig over, at prisen trods alt er langt fra det tårnhøje niveau, man så under energikrisen i 2022.

Priserne begyndte for alvor at stige i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022, fordi det samtidig medførte en knaphed på russisk gas.

Rusland begrænsede bevidst tilstrømningen af gas til resten af Europa i forbindelse med krigen.

På daværende tidspunkt kom cirka 40 procent af Europas gasforbrug fra Rusland.

Siden er Europa i høj grad begyndt at kigge andre veje for at få dækket behovet, og USA er ifølge Kristian Rune Poulsen ganske ivrige efter at få afsat deres gas til europæerne.

Det kan være med til at holde prisen nogenlunde stabil fremover.

– Det er endda forventningen, at vi vil have lidt faldende gaspriser de næste år på grund af amerikanernes iver, siger energianalytikeren.

I december 2025 blev man i EU enige om at udfase russisk gas i 2027.

Kristian Rune Poulsen understreger dog også, at man generelt skal forvente større bevægelser i gasprisen, fordi der er kommet mere opmærksomhed på det efter krisen i 2022.

Tre personer er mandag morgen fundet døde efter en brand på en småkagefabrik i Grækenland.

I første omgang blev det oplyst, at der var fem savnede, men siden har brandvæsnet sagt, at tre personer er fundet døde, skriver nyhedsbureauet Reuters.

En ansat i brandvæsnet har fortalt Reuters, at der var 13 medarbejdere på arbejde, da branden brød ud.

Det skete tidligt om morgenen, og det står ikke klart, hvad der har forårsaget branden. Men lokale medier skriver, at vidner har hørt lyden af en eksplosion.

Omkring klokken 08.00 dansk tid var 13 brandbiler og cirka 40 brandmænd fremme på stedet. Der kunne ses flammer over fabrikkens tag, skrev Reuters.

Småkagefabrikken er ejet af producenten Violanta og ligger uden for byen Trikala omkring 250 kilometer nordvest for Grækenlands hovedstad, Athen.

Heller ikke Violanta peger på en årsag til branden i den udtalelse, som virksomheden har sendt ud mandag.

– Vi tænker kun på vores folk lige nu. Vi står sammen med dem og deres familier og gør alt, hvad vi kan, for at støtte dem, lyder det i udtalelsen.

Det græske medie ERT skriver, at dødstallet er kommet op på fire, og at én stadig er savnet, men det fremgår ikke, hvor mediet har oplysningerne fra.

Der har ikke været meldinger om alvorlig tilskadekomst hos de resterende otte medarbejdere.

ERT beskriver, at fabrikken er blevet delt i to af branden, som har fået en del af taget til at styrte sammen.

Der ser ud til at være sket en eksplosion i det område af fabrikken, hvor ovnene er placeret, skriver det græske medie videre. Ovnene er tændt døgnet rundt.

Togpassagerer i dele af Jylland må mandag væbne sig med tålmodighed.

På strækningen mellem Fredericia og Skanderborg er Banedanmark nemlig ikke nået i mål med det sporarbejde, der var planlagt til at blive færdiggjort natten til mandag.

Derfor har togdriften været indstillet, og selskabet forventer ikke, at togene kører som normalt inden klokken ti mandag formiddag.

På grund af det forsinkede sporarbejde har DSB været nødt til at indsætte togbusser på strækningen.

Det har dog ikke været muligt at anskaffe tilstrækkeligt af slagsen.

Det går ud over passagerer, der skulle med fra enten Brejning eller Børkop. Disse opfordres til at kontakte DSB’s kundeservice for at finde en løsning.

Strækningen er ikke den eneste, der er påvirket mandag.

En varslet snestorm har nemlig fået DSB til at tynde ud i myldretidstrafikken.

Søndag meddelte selskabet, at det kører med færre tog i myldretiden på flere strækninger.

Konkret vil der mandag ikke køre nogen supplerende myldretidstog på strækningerne Odense – København H, Kalundborg – København H, Roskilde – København H og Helsingør – København H.

Den melding har ikke ændret sig mandag morgen.

Overskuddet hos det irske luftfartsselskab Ryanair er faldet markant, efter at selskabet i december blev idømt en milliardbøde af de italienske konkurrencemyndigheder.

I Ryanairs tredje kvartal tjente selskabet 30 millioner euro, svarende til cirka 224 millioner kroner. Det viser selskabets regnskab.

Det er et fald på 80 procent sammenlignet med tredje kvartal året før.

Bundlinjen er påvirket af, at Ryanair har tilsidesat 85 millioner euro – 635 millioner kroner – til bøden.

Det svarer til omtrent en tredjedel af den samlede bøde, som lyder på 256 millioner euro. Det svarer til 1,9 milliarder kroner.

Ryanair kalder selv bøden “grundløs” og skriver i forbindelse med regnskabet, at selskabet er overbevist om, at det kan få omgjort bøden.

De italienske myndigheder har begrundet bøden med, at Ryanair skal have misbrugt sin dominerende markedsposition over for rejsebureauer.

Ifølge konkurrencemyndigheden har Ryanair blokeret eller gjort det svært for rejsebureauer at tilbyde Ryanair-flyvninger i kombination med andre ruter eller tjenester, skriver Reuters.

Ryanair har anket afgørelsen.

I tredje kvartal steg antallet af passagerer om bord på Ryanairs fly seks procent til 47,5 millioner i alt.

Den gennemsnitlige billetpris er ifølge Ryanair steget fra 43 euro i tredje kvartal i det foregående regnskabsår til 44 euro i dette regnskabsår.

Både stigende billetpriser og flere passagerer har fået omsætningen til at stige. I tredje kvartal lød selskabets omsætning på 3,21 milliarder euro, svarende til omkring 24 milliarder kroner.

Banedanmark har aktiveret sit vinterberedskab i forbindelse med den varslede snestorm, som ventes at ramme Danmark mandag.

Det oplyser selskabet, der står for driften af de danske jernbaner, mandag morgen.

Det betyder, at det har hold siddende klar i både den østlige og vestlige del af landet til at rykke ud.

Holdene kan eksempelvis blive aktiveret, hvis en sporskifter har brug for manuel hjælp.

Derudover har Banedanmark også tre store sneplove klar, hvis der skulle blive brug for det, lyder det. De har dog ikke været aktiveret de seneste 15 år.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har varslet snestorm og farligt vejr i den sydlige og østlige del af landet fra mandag morgen til tirsdag.

Kriterierne for en snestorm er, at der skal falde mere end ti centimeter sne på seks timer og være en middelvind på mere end ti meter i sekundet.

Frem til tirsdag morgen kan der i de berørte områder falde mellem 10 og 15 centimeter sne. Lokalt helt op til 20 centimeter.

Efterhånden vil der være risiko for snefygning – også de steder, hvor den første sne vil falde som tøsne.

Varslingen har allerede fået DSB til at skrue ned for togtrafikken.

Søndag meddelte selskabet, at det kører med færre tog i myldretiden på flere strækninger.

Konkret vil der mandag ikke køre nogen supplerende myldretidstog på strækningerne Odense – København H, Kalundborg – København H, Roskilde – København H og Helsingør – København H.

Den melding har ikke ændret sig mandag morgen.

Banedanmark oplyser også, at man har en plan klar, hvis den varslede snestorm pludselig viser sig at være mere omfattende end først antaget.

I det tilfælde vil man typisk tynde ud i den lokale trafik og lade InterCity-togene køre på tværs af landet, så længe det er muligt.

Mindst 11 personer er søndag blevet dræbt og yderligere 12 såret efter et væbnet angreb på en fodboldbane i den mexicanske delstat Guanajuato, der ligger i den centrale del af landet.

Det oplyser de lokale myndigheder.

Angrebet fandt sted i et kvarter i byen Salamanca, og myndighederne har iværksat en operation for at finde de ansvarlige bag drabene.

– Dødsfaldene for 11 personer er bekræftet, hvoraf 10 døde på stedet, og yderligere én under behandling på et hospital, lyder det i en erklæring fra det lokale borgmesterkontor.

– Derudover blev 12 personer såret af skud og modtager lægebehandling, lyder det videre.

Fire poser med ligrester blev fundet lørdag aften i samme by.

Delstaten Guanajuato er et blomstrende industrielt centrum i Mexico og hjemsted for flere populære turistdestinationer.

Men det er også landets mest dødbringende delstat på grund af opgør mellem bander og karteller, viser officielle statistikker over drab i Mexico.

En stor del af volden i Guanajuato tilskrives konflikten mellem Santa Rosa de Lima-banden og Jalisco New Generation-kartellet, som er et af de mest magtfulde i det latinamerikanske land.

Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, sagde ved årets begyndelse, at Mexicos drabsrate i 2025 var faldet til det laveste niveau i et årti. Det skyldes ifølge præsidenten hendes administrations nationale sikkerhedsstrategi.

I 2024 blev flere end 3100 drab registreret i delstaten Guanajuato. Det var det højeste blandt Mexicos delstater og udgjorde over 10 procent af alle drab på landsplan.

Siden Mexico i 2006 indledte landets såkaldte krig mod narkotika, er flere end 480.000 mennesker blevet dræbt i kriminel vold. Flere end 120.000 er meldt savnet i samme periode.

AFP

Venezuelas midlertidige præsident, Delcy Rodríguez, har tilsyneladende fået nok af USA.

Det siger hun i en tale til oliearbejdere i Venezuela søndag.

– Nok med ordrer fra Washington til politikere i Venezuela. Lad venezuelansk politik løse vores forskelle og interne konflikter. Nok med udenlandske magter, lyder det fra Rodríguez ifølge nyhedsbureauet AFP.

Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, blev i begyndelsen af januar afsat, da amerikanske specialstyrker rykkede ind i Venezuela og tog Maduro og hans hustru til fange i en større militæraktion.

De befinder sig nu i USA anklaget for narkorelaterede forbrydelser og afventer i en retssag.

Delcy Rodríguez var Maduros vicepræsident og allieret med den afsatte venstreorienterede leder.

USA’s præsident, Donald Trump, har indvilget i at samarbejde med Rodríguez, så længe hendes regering følger USA’s linje – især når det gælder adgangen til Venezuelas værdifulde undergrund.

Trump og Rodríguez talte i telefon sammen for godt to uger siden. Begge var positivt stemt efter telefonmødet.

Venezuelas oliereserver er verdens største, og landet sidder på cirka en femtedel af verdens samlede reserver. Landet udvinder dog kun knap en procent af den olie, der udvindes på globalt plan.

Trump har ikke lagt skjul på, at han har planer om at udnytte olien i Venezuelas undergrund.

Trump hævder, at han nu kontrollerer oliesektoren i Venezuela. Han har krævet uhindret adgang til olien i det sydamerikanske land, som han vil have amerikanske olieselskaber til at investere milliarder i.

Rodríguez meddelte i sidste uge ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Venezuela havde modtaget en indledende overførsel på 300 millioner dollar efter USA’s salg af venezuelansk olie.

Trump-administrationens planer om at kapitalisere på Venezuelas olie er blevet mødt med skepsis fra større amerikanske olieselskaber.

Et privatejet jetfly af typen Bombardier Challenger 600 er styrtet ned i delstaten Maine.

Det oplyser Den amerikanske luftfartsmyndighed (FAA) ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Styrtet skete søndag aften lokal tid, da flyet lettede fra lufthavnen Bangor International Airport, som ligger i byen Bangor, lyder det.

Der var ifølge FAA otte personer om bord på flyet. Det står ikke klart, om de er omkommet i styrtet.

Det fremgår heller ikke, hvad der var årsag til styrtet.

En unavngiven embedsmand, som er blevet orienteret om hændelsen, siger til Reuters, at der efter styrtet udbrød en stor brand.

FAA vil sammen med USA’s nationale organ for trafiksikkerhed (NTSB) efterforske hændelsen, lyder det.

Flyet styrtede omkring klokken 19.45 lokal tid – klokken 01.45 dansk natten til mandag dansk tid.

Den første melding om jetflyets styrt kom fra det amerikanske medie CNN på baggrund af en unavngiven kilde med kendskab til hændelsen.

Mediet skriver, at lufthavnen efter styrtet er blevet lukket.

Ifølge Reuters var flyet inden dets ankomst til Maine fløjet fra delstaten Texas. CNN skriver, at ejeren af flyet er registreret som en virksomhed i Houston, der ligger i Texas.

Ulykken finder sted midt i en voldsom snestorm i det nordøstlige USA.

Ifølge CNN er temperaturen i Maine langt under frysepunktet, og mediet skriver, at sneen giver meget lav sigtbarhed.

Om snevejret har spillet en rolle er dog ikke blevet officielt oplyst.

Den forsvarende mester Madison Keys er færdig ved Australian Open efter et nederlag i ottendedelsfinalerne.

Den 30-årige amerikaner tabte mandag til landsmanden Jessica Pegula, der er videre til kvartfinalerne i grand slam-turneringen i Melbourne med en sejr på 6-3, 6-4.

Pegula, der er nummer seks på verdensranglisten, var forud for mødet svag favorit mod Keys, der indtager en niendeplads på ranglisten.

Madison Keys kom i begyndelsen af den rent amerikanske duel i problemer mod den et år ældre landsmand, der med et hurtigt servegennembrud i andet parti bragte sig foran med 2-0. Senere blev det 3-0.

Sidste års turneringsvinder fik kæmpet sig tilbage og med et brud reduceret til 3-4, men så meldte nye problemer sig for Keys. Hun blev straks brudt og tabte de næste to partier.

Andet sæt fik den værst tænkelige start for den regerende mester, der kom bagud med 0-1 efter et servegennembrud af Pegula.

Få minutter senere havde Pegula udbygget føringen til 4-1, og selv om Madison Keys kortvarigt blomstrede op og reducerede til 3-4, så kunne landsmanden nogenlunde sikkert køre sejren hjem.

I kvartfinalen skal Jessica Pegula op imod den fjerdeseedede amerikaner Amanda Anisimova, der i sin ottendedelsfinale slog kineseren Wang Xinyu.

I 2025-finalen i Australian Open leverede Keys en stor overraskelse, da hun slog den nuværende verdensetter Aryna Sabalenka fra Belarus. Sabalenka er topseedet i dette års turnering.

I resten af 2025 formåede amerikaneren dog ikke at vinde andre turneringer, og en placering som nummer ni på verdensranglisten betyder, at hun ikke blev regnet blandt favoritterne i Melbourne.

Storbritannien, Danmark og otte andre europæiske lande har indgået en aftale om at levere 100 gigawatt havvind i Nordsøen.

Det oplyser den britiske regering.

Aftalen forventes at blive underskrevet på et topmøde om havvind i den tyske by Hamburg mandag af ministre fra Storbritannien, Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Island, Irland, Luxembourg, Holland og Norge.

Landene vil bygge havvindmølleparker, der direkte kobles til flere nationer via kabler under havet. Havvinden kan producere nok elektricitet til 143 millioner hjem.

Ifølge den britiske energiminister, Ed Miliband, er den grønne energi en vej til at forlade det, som han betegner som en rutsjebane af fossile brændstoffer.

Den europæiske aftale om havvind kommer mindre end en uge, efter at USA’s præsident, Donald Trump, kritiserede Storbritanniens planer om at udfase produktion af olie og gas i Nordsøen og klagede over europæisk vindkraft.

Han tordnede også mod vindkraft på sidste uges økonomiske topmøde i den schweiziske by Davos:

– Der er vindmøller overalt i Europa. Der er vindmøller overalt, og de er tabere.

– En ting, jeg har lagt mærke til, er, at jo flere vindmøller et land har, desto flere penge mister landet, og desto dårligere går det for landet, sagde Trump på World Economic Forum.

Den nye aftale bekræfter Europas mål om at investere i vindkraft. Ni lande – herunder Danmark – blev for tre år siden enige om at fordoble mængden af strøm fra havvind i Nordsøen og opføre kapacitet til 300 gigawatt i 2050.

Aftalen, der forventes underskrevet i Hamburg mandag, vil bidrage til dette mål.

Den britiske energiminister forventes mandag også at underskrive en hensigtserklæring med Tyskland, Belgien, Danmark og Holland om at åbne op for offshore el-projekter på tværs af landegrænser med fokus på fælles planlægning og deling af omkostninger.

Sidste år overhalede vind- og solenergi fossile brændsler i EU’s elproduktion.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, afviser at svare på, hvorvidt den betjent, som i weekenden skød og dræbte en mand i delstaten Minnesota, handlede korrekt.

Præsidentens administration er ved at gennemgå sagen, lyder det i stedet fra Trump i et telefoninterview med avisen Wall Street Journal søndag.

Lørdag morgen lokal tid skød og dræbte grænsepolitiet den 37-årige Alex Pretti på gaden i Minneapolis.

I interviewet bliver Trump to gange spurgt om, hvorvidt betjenten, der skød Pretti, gjorde det rigtige.

Præsidenten undlader ifølge avisen at svare direkte på spørgsmålet.

– Vi undersøger (hændelsen, red.), vi gennemgår alt, og vi vil komme med en afgørelse, siger Trump.

Embedsmænd i Trumps administration har tidligere offentligt forsvaret grænsebetjenten.

Grænsepolitiet har selv sagt, at Pretti blev skudt i selvforsvar, da han ifølge myndigheden forsøgte at “likvidere en føderal betjent”. Videooptagelser fra stedet viser Pretti med en telefon i hånden kort før skuddene.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har videoer også vist, hvordan Pretti blev skudt flere gange, mens han af flere betjente blev fastholdt på jorden.

Til Wall Street Journal siger Trump, at den 37-årige mand bar et våben.

– Jeg kan ikke lide nogen form for skyderier. Jeg kan ikke lide det, siger Trump.

– Men jeg kan heller ikke lide, når nogen går ind i en demonstration og har en meget kraftig, fuldt udrustet pistol med to magasiner fyldt med kugler. Det ser heller ikke godt ud.

Prettis død den 24. januar skete, efter at Renee Good, en 37-årig amerikansk kvinde, i begyndelsen af januar blev skudt og dræbt af en ICE-betjent – også i Minneapolis.

Til Wall Street Journal siger Trump, at han på sigt vil trække betjente fra immigrationsmyndighederne ud af byen.

– På et eller andet tidspunkt forlader vi byen. Vi har gjort, de har gjort, et fænomenalt stykke arbejde, siger Trump uden at uddybe, hvornår det vil ske.

En færge med flere end 350 passagerer om bord forliste mandag morgen i havet ud for den sydlige del af Filippinerne.

Mindst 15 personer er døde, og 28 er meldt savnet, oplyser kystvagten ifølge nyhedsbureauet AFP.

Færgen udsendte omkring klokken 01.50 – klokken 18.50 søndag aften dansk tid – et nødsignal, oplyser kystvagten i en udtalelse.

Cirka fire timer tidligere havde den forladt havnen i Zamboanga City på øen Mindanao. Den havde kurs mod øen Jolo.

Kystvagtskommandør Romel Dua siger til AFP, at mindst 316 personer er blevet reddet efter ulykken.

Samtidig er 15 blevet bekræftet døde, mens myndighederne leder efter 28 personer, som er forsvundet.

– Et luftfartøj fra kystvagten er også på vej for at hjælpe med operationen. Flåden og luftvåbnet har ligeledes sendt enheder, siger Dua.

Den 44 meter lange færge har tre dæk.

En video, som er blevet delt af den filippinske kystvagt, viser overlevende blive hjulpet op af vandet, hvorefter de bliver tilset af læger.

I en anden video, som ifølge AFP blev sendt live på Facebook, kan folk høres råbe om hjælp.

Årsagen til ulykken er foreløbig uklar.

Fra kystvagten lyder det, at færgen ikke var overfyldt med passagerer.

Talsperson for den filippinske kystvagt Noemie Cayabyab siger i et tv-interview, at vejret kan have spillet en rolle.

– Ud fra meldinger fra nogle af de overlevende lyder det til, at bølgerne var voldsomme, siger hun.

Romel Dua oplyste ifølge nyhedsbureauet Reuters tidligere til en lokal radiostation, at en undersøgelse, der skal fastslå årsagen, er på vej.

Filippinerne, der har en befolkning på 116 millioner, har en lang historie med færgeulykker mellem landets flere end 7000 øer.

I 2023 døde flere end 30 mennesker i en brand om bord på en færge i det sydlige Filippinerne.

USA’s præsident, Donald Trump, siger søndag, at kaos forårsaget af demokrater er årsag til, at to amerikanere har mistet livet.

Det sker i et opslag på præsidentens eget sociale medie, Truth Social.

Ifølge præsidenten vandt han præsidentvalget i 2024, fordi han lovede amerikanerne at lukke USA’s grænser og masseudvise kriminelle migranter, der opholder sig i landet ulovligt.

– Denne udvisningsindsats er i gang, og i republikansk-styrede byer og delstater foregår det fredeligt og problemfrit, fordi lokale politibetjente får lov til at arbejde sammen med deres føderale kolleger, skriver Trump.

Præsidenten skriver videre, at immigrationsmyndigheden ICE i de republikansk-ledede delstater Texas, Georgia, Florida, Tennessee og Louisiana over det sidste år har anholdt 150.245 migranter, som ifølge Trump er kriminelle, der opholdt sig ulovligt i USA.

– Uden protester, optøjer eller kaos. Hvorfor? Fordi lokalt politi og ICE samarbejder, mener Trump.

Mens udvisningsindsatsen i republikansk-ledede delstater er forløbet uden problemer, forholder det sig anderledes i delstater, som er ledet af demokrater, skriver Trump.

– Imens nægter demokratisk-styrede “sanctuary”-byer (et slags fristed for immigranter, red.) og delstater at samarbejde med ICE og opfordrer faktisk urostiftere fra venstrefløjen til ulovligt at forhindre deres arbejde med at anholde folk, der er de værste af de værste, skriver Trump.

I Minneapolis, som ligger i den demokratisk-ledede delstat Minnesota, blev Renee Good, en 37-årig amerikansk kvinde, i begyndelsen af januar skudt og dræbt af en ICE-betjent.

Lørdag morgen skød og dræbte grænsepolitiet så den 37-årige mand Alex Pretti i Minneapolis.

Trump nævner i sit opslag ikke Good eller Pretti ved navn, ligesom han ikke omtaler Minneapolis direkte. Han nævner dog to amerikanske statsborgere, som har mistet livet.

Demokraterne sætter med deres tilgang til udvisningsindsatsen kriminelle udlændinge over lovlydige borgere, skriver Trump.

– De har skabt farlige omstændigheder for alle involverede. Tragisk nok har to amerikanske borgere mistet livet som følge af det her kaos forårsaget af Demokraterne.

New England Patriots bookede søndag den første plads i dette års NFL-finale, da holdet slog Denver Broncos med 10-7 i en kamp præget af snevejr og frostgrader.

Det blev en semifinale, der blev domineret af stærkt forsvar fra begge hold, hvor angreb efter angreb endte uden point. Vejret var en udfordring i særligt anden halvdel af opgøret, hvor spillere gled og faldt på grund af snevejret.

Denver Broncos manglede deres faste quarterback Bo Nix, som i den seneste sejr over Buffalo Bills brækkede anklen.

Derfor skulle reservequarterbacken Jarrett Stidham forsøge at løfte holdet til Super Bowl, selv om han ikke havde spillet en betydningsfuld kamp i to år.

Han var tydeligt nervøs i den første del af kampen og havde det svært. Han voksede dog i selvtillid, i takt med at kampen skred frem.

Men så indtraf katastrofen. Stidham tabte bolden på Broncos’ 14 yard-linje og forærede Patriots bolden. Quarterbacken Drake Maye, som ellers havde det svært i kampen, løb selv bolden ind til touchdown for Patriots.

Efter pausen stod kampen helt lige 7-7, efter at hvert hold havde fået et touchdown.

Et field goal fra Andy Borregales blev kampafgørende, og det var de eneste point, der blev lavet i kampen efter pausen.

– Vi kæmpede mod elementerne. Jeg elsker dette hold. Hvad siger I til forsvaret?, siger Patriots-quarterback Drake Maye efter sejren ifølge nyhedsbureauet AFP.

New England Patriots skal nu forsøge at vinde Super Bowl, som de gjorde flere gange under holdets storhedstid anført af stjernequarterbacken Tom Brady.

Patriots er et af de mest succesfulde mandskaber inden for amerikansk fodbold.

Holdets seks titler i Super Bowl er flest af alle hold sammen med Pittsburgh Steelers, der også har vundet seks gange.

New England Patriots er det hold, der har været med i NFL-finalen flest gange i historien. Søndag 8. februar lokal tid spiller de med i Super Bowl for 12. gang.

Her skal de møde Seattle Seahawks, som natten til mandag slog Los Angeles Rams med 31-27.

Her skal Seahawks forsøge at få revanche mod Patriots, som vandt NFL-finalen i 2015 mellem de to hold.

AFP

Søndag er folk strømmet til Ueno Zoo i Japans hovedstad, Tokyo, for at tage afsked med den zoologiske haves to pandaer, der snart rykker til Kina.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De fire år gamle tvillingepandaer Xiao Xiao og Lei Lei bliver senere på måneden sendt tilbage til Kina. Det betyder, at Japan for første gang siden 1972 ikke kommer til at have nogen pandaer.

Tusindvis af mennesker havde deltaget i en lodtrækning for at få billet til at komme og sige farvel til pandaerne.

– Jeg er kommet her, siden forældrene til Xiao Xiao og Lei Lei var her, siger den 54-årige besøgende Miachiko Seki, som er ansat i finanssektoren.

– Det føles som om, at en families historie ophører.

Kinas hjemtagelse af pandaerne har ifølge Reuters været planlagt i et stykke tid.

Alligevel bliver flytningen af dem opfattet som et udtryk for den forværring af relationen mellem Kina og Japan, der er sket over de seneste måneder.

I november udtalte Japans premierminister, Sanae Takaichi, at et kinesisk angreb mod Taiwan ville kunne retfærdiggøre en militær reaktion fra Japan.

Det udløste vrede i Kina, som hævder suverænitet over den demokratisk styrede ø.

Ifølge CNN er Xiao Xiao og Lei Lei født i Tokyo. I henhold til reglerne for Kinas såkaldte pandadiplomati er pandaerne dog alligevel kinesiskejede.

Den kinesiske regering betragter pandaer som nationale symboler og en slags ambassadører, der udlånes til lande, som den ønsker at styrke forbindelserne med.

Personer, der vandt en billet i søndagens lotteri om at sige farvel til pandaerne, fik et minut til at kigge på dyrene.

Der var dog også folk, som ikke havde vundet en billet, der alligevel dukkede op.

– Jeg vandt ikke i lotteriet om at se pandaerne, så jeg kan ikke se dem i virkeligheden, siger den 49-årige kvinde Akiko Kawakami.

– Jeg er kommet i dag, fordi jeg gerne ville indånde den samme luft som pandaerne, forklarer hun til Reuters.