Seneste nyheder

Et angreb mod den russiske havneby Taganrog har kostet en mand livet.

Samtidig er otte andre personer blevet såret i angrebet, der fandt sted sent søndag.

Det udtalte borgmesteren i byen, Svetlana Kambulova, på beskedtjenesten Telegram kort tid efter midnat, skriver nyhedsbureauet AFP.

Taganrog ligger øst for grænsen til Ukraine i regionen Rostov.

Det russiske luftforsvar opsnappede angrebet mod Rostov, men vragrester fra droner slog ned i bygninger i byen og sendte akutberedskabet på arbejde på tværs af Taganrog, siger borgmesteren.

– Aftenens store tragedie er en civil persons død, skriver hun på Telegram.

– Yderligere otte borgere i Taganrog har søgt lægehjælp, lyder det videre.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har guvernøren i Rostov, Jurij Sljusar, på Telegram meddelt, at et område er blevet evakueret for indbyggere på grund af nedfaldne vragrester fra droner.

– Brande og beskadigelser har fundet sted. Folk er blevet evakueret, skriver guvernøren. Han uddyber ikke, hvilket område der er blevet evakueret.

Reuters skriver også, at flere huse, offentlige områder og industrielle bygninger ifølge Svetlana Kambulova er blevet beskadiget i forbindelse med angrebet.

Længere sydpå i Rusland er der fra myndighederne i regionen Krasnodar ifølge AFP meldinger om, at tre personer er blevet såret.

Der skal her blandt andet være tale om to børn.

I regionen Belgorod i det sydvestlige Rusland er to kvinder ifølge regionens guvernør desuden blevet såret af granatsplinter.

Det skal være sket, efter at kvindernes biler blev ramt i et ukrainsk droneangreb.

På den anden side af grænsen har det ukrainske luftvåben ifølge AFP udsendt en landsdækkende missiladvarsel.

Det er sket, efter at luftvåbnet har kunnet bekræfte, at bombefly er lettet fra Rusland.

Australsk politi har skudt og dræbt en mand, som menes at have dræbt to politibetjente sidste år.

Det skriver det australske medie ABC.

Desmond Freeman flygtede i august sidste år, efter at to politibetjente blev skudt og dræbt på en landejendom i den australske delstat Victoria.

– En mand er på dødelig vis blevet skudt af politiet på en ejendom i det nordøstlige Victoria her til morgen som led i operationen for at finde Desmond Freeman, lyder det fra delstatens politi i en erklæring.

Politiet i Victoria har ikke officielt bekræftet mandens identitet, men ifølge det australske medie ABC er der tale om Freeman.

– I dag vil vi ikke reflektere over tabet af en kujon, lyder det fra fagforeningen for politiets ansatte i Victoria.

– Vi vil mindes modet og tapperheden hos vores faldne medlemmer og hver eneste betjent, der utrætteligt har arbejdet for dette resultat for samfundet.

Manden blev dræbt efter en tre timer lang konfrontation med politiet på en landejendom i det nordøstlige Victoria, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Freeman er anklaget for at åbne ild mod politiet, da de opsøgte ham i hans hjem i Victoria med en ransagningskendelse i august sidste år.

Her mistede den 59-årige betjent Neal Thompson og den 35-årige Vadim De Waart-Tottart livet. En tredje betjent endte desuden på operationsbordet, efter at han blev såret under hændelsen.

I de seneste syv måneder har flere end 450 betjente jagtet Freeman i en af Australiens største eftersøgninger nogensinde.

Han menes at være flygtet ind i et tæt skovområde nær den lille by Porepunkah, og der har været meldinger om, at han har indgående erfaring med overlevelse i bushen og et godt kendskab til området.

Bushen er et stort, uopdyrket og sparsomt befolket område, der ofte har krat- eller skovbevoksning.

Australsk politi har tidligere udlovet en dusør på op mod en million australske dollar – omkring 4,5 millioner kroner – for oplysninger, der kunne føre til anholdelsen af Freeman.

AFP

USA’s præsident, Donald Trump, har et ønske om at “tage olien i Iran”.

Det siger han søndag amerikansk tid i et interview med avisen Financial Times.

– For at være ærlig, så er det min yndlingsbeskæftigelse at tage olien i Iran, men nogle dumme mennesker hjemme i USA siger, “Hvorfor gør du det?” Men det er dumme mennesker, siger Trump.

Under interviewet siger præsidenten, at det “vil være hans præference at tage olien”, og han sammenligner den mulige amerikanske kontrol over olien med situationen i Venezuela.

Her har USA taget delvis kontrol med landets oliesalg.

Det gjorde USA, efter at landet i begyndelsen af året tog den daværende venezuelanske præsident, Nicolas Maduro, til fange.

Et amerikansk forsøg på at overtage kontrollen med den iranske olie vil ifølge Financial Times indebære, at USA opnår kontrol med øen Kharg, der er et afgørende knudepunkt for olieeksport ud for den iranske kyst.

Fredag sagde unavngivne kilder i USA’s forsvarsministerium til The Wall Street Journal, at ministeriet overvejer at sende yderligere 10.000 landsoldater til Mellemøsten for at give præsident Donald Trump flere militære muligheder i konflikten med Iran.

Ifølge Financial Times ankom 3500 amerikanske soldater til Mellemøsten fredag, mens yderligere 2200 er på vej til området.

– Måske tager vi øen Kharg, måske gør vi ikke. Vi har mange muligheder, siger Trump til mediet.

– Det vil betyde, at vi skal være der (på øen Kharg, red.) i et stykke tid.

Adspurgt til Irans forsvar på øen svarer den amerikanske præsident, at han ikke tror, at Iran har noget forsvar.

– Vi kunne tage den (øen Kharg, red.) meget nemt, siger han.

Den nuværende konflikt i Mellemøsten brød ud, da USA og Israel angreb Iran 28. februar. Siden har den spredt sig til store dele af Mellemøsten, hvor iranske angreb har ramt flere lande på Den Arabiske Halvø.

Iran har desuden indført en de facto blokade af Hormuzstrædet, og det har sendt olie- og gaspriser i vejret.

På trods af søndagens trusler om at beslaglægge den iranske olie, melder Trump i interviewet søndag, at indirekte forhandlinger mellem USA og Iran mellem pakistanske udsendinge går godt.

Trump har tidligere givet Iran indtil 6. april til at acceptere en aftale om at afslutte konflikten.

Luftfartsselskabet Air China genoptager mandag direkte flyvninger mellem den kinesiske hovedstad, Beijing, og Nordkoreas hovedstad, Pyongyang.

Det fremgår på Air Chinas hjemmeside.

Det sker efter seks års pause i flyvningerne og er endnu et tegn på, at det isolerede Nordkorea gradvist åbner landet op.

Daglige togforbindelser mellem Beijing og Pyongyang er således også blevet genoptaget.

Kina er Nordkoreas største handelspartner og en vigtig kilde til diplomatisk og politisk støtte.

Mulighederne for at rejse mellem de østasiatiske nabolande har dog været stærkt begrænsede siden 2020. Her blev der under covid-19-pandemien indført strenge nedlukninger af grænserne.

Mens Kina siden har lavet en fuld genåbning af landets grænser, er Nordkorea gået mere langsomt frem.

Ifølge Air Chinas hjemmeside letter det første fly fra Beijing klokken 08.05 lokal tid – klokken 02.05 natten til mandag dansk tid – med kurs mod Nordkorea.

Det lander efter planen i Pyongyang klokken 04 dansk tid.

Ifølge nyhedsbureauet AFP koster billetterne omkring 200 dollar svarende til 1300 kroner.

Tidligere på måneden blev passagertogdriften mellem Beijing og Nordkorea også genoptaget. Det er herfra, at Nordkorea får størstedelen af landets udenlandske besøgende.

Journalister fra AFP, der i sidste uge befandt sig i Dandong i det nordøstlige Kina, rapporterede dog, at togene med kurs mod Nordkorea i vid udstrækning var tomme.

Nordkorea genoptog sidste år direkte fly- og togforbindelser med Rusland.

Det statsejede nordkoreanske flyselskab Air Koryo genoptog flyvninger mellem Beijing og Pyongyang i 2023.

AFP

USA giver grønt lys til, at et russisk tankskib læsset med råolie kan sejle til Cuba.

Det fortæller en unavngiven amerikansk embedsmand til avisen New York Times.

Det sker på trods af, at USA’s præsident, Donald Trump, tidligere i år indførte tiltag, der skulle begrænse Cubas adgang til udenlandsk olie. Tiltagene er blevet omtalt som en de facto olieblokade.

Ifølge data fra skibsnavigationssiden Marine Traffic er tankskibet søndag aften dansk tid sejlet ind i Cubas eksklusive økonomiske zone (EEZ).

Tankskibet med navnet Anatoly Kolodkin har ifølge New York Times en last på omkring 730.000 tønder olie, mens nyhedsbureauet Reuters skriver, at skibet er læsset med 650.000 tønder olie.

Skibet sejler med en hastighed på 12 knob – svarende til 22 kilometer i timen – og forventes tirsdag at nå frem til havnen Matanzas, der ligger på den nordlige side af Cuba.

Ifølge New York Times er det uklart, hvorfor USA ikke har givet ordre til at standse tankskibet, og om landet i fremtiden vil give flere russiske tankskibe grønt lys til at sejle til den caribiske østat.

Til journalister siger Trump ifølge nyhedsbureauet AFP natten til mandag dansk tid, at det for ham ikke vil være et problem, hvis Rusland leverer olie til Cuba.

– Cuba er færdig, de har et dårligt regime, de har en meget dårlig og korrupt ledelse, og om de får en båd med olie eller ej, det vil ikke betyde noget, siger han.

Den russiske tankskibs ankomst – og dens last – vil ifølge Reuters gøre en markant forskel for Cuba, som ifølge præsident Miguel Diaz-Canel ikke har modtaget olie fra udlandet i omkring tre måneder.

Manglen på olie har ført til hårde rationeringer på benzin og forværret en energikrise, der har medført adskillige strømafbrydelser over hele landet.

Den amerikanske olieblokade mod Cuba blev indført i starten af året, efter at USA’s militær i starten af januar tog Venezuelas daværende præsident, Nicólas Maduro, til fange.

Venezuela var i lang tid Cubas vigtigste olieleverandør. Det er Venezuela ikke længere, og det har ramt Cuba hårdt.

Trump har flere gange sagt, at han gerne ser et regimeskifte i Cuba, og han sagde tidligere i marts, at han tror, at han får “æren af at tage Cuba”.

En brand på en natklub i det sydvestlige Tyskland betød søndag, at hundredvis af mennesker måtte evakueres.

Det oplyser tysk politi i en udtalelse.

Ifølge politiet brød branden ud omkring klokken 03.45 på natklubben, som ligger i Kehl ved grænsen til Frankrig.

Billeder fra stedet har vist flammer på bygningens tag.

Branden spredte sig til hele bygningen, siger politiet i udtalelsen.

Omkring 750 personer befandt sig på natklubben, da branden brød ud. De formåede alle sammen at forlade bygningen, og tre af dem måtte efterfølgende blive behandlet af akutberedskab.

Natklubben ligger i et industriområde i Kehl.

I en udtalelse siger byens borgmester, Wolfram Britz, at han er glad for og lettet over, at ingen er kommet til skade i branden.

Han takker samtidig natklubbens ejer for at sikre, at evakueringen af natklubbens gæster forløb på ordentlig vis.

Brandvæsenet var til stede ved natklubben frem til søndag eftermiddag. Her arbejdede de med efterslukning inde i bygningen.

Branden i Tyskland fandt sted, efter at en bar i den schweiziske skisportsby Crans-Montana i de tidlige timer nytårsdag udbrød i brand. Det kostede 41 mennesker livet.

Kehl ligger direkte overfor den franske by Strasbourg. De to byer er adskilt af floden Rhinen.

Den tyske natklub tiltrækker regelmæssigt besøgende fra den anden side af grænsen.

Der er blevet indledt en efterforskning af branden, lyder det.

Årsagen er endnu uklar.

– Lige pludselig hørte vi: “Der er brand”. Det blev meddelt på både tysk, fransk og engelsk, siger en person, der var til stede på natklubben, til den lokale franske avis DNA.

Ifølge avisen siger flere øjenvidner, at medarbejdere på natklubben “håndterede det virkelig godt”, og at processen med at evakuere natklubben for mennesker gik hurtigt.

AFP

En person fra FN’s fredsbevarende styrke i Libanon er blevet dræbt i den sydlige del af landet.

Det oplyser FN’s fredsbevarende mission i Libanon (Unifil) på det sociale medie X.

Personen blev dræbt søndag, da et projektil eksploderede ved en af Unifils positioner nær den sydlibanesiske landsby Adchit al-Qusayr.

Byen ligger nær grænsen til Israel, hvor israelske styrker har kæmpet mod den Iran-støttede Hizbollah-milits den seneste måned.

En anden fra de fredsbevarende styrker er blevet alvorligt såret og er indlagt på et hospital i kritisk tilstand, oplyser Unifil.

FN-organisationen ved ikke, hvor projektilet er kommet fra, men en undersøgelse er sat i gang.

– Endnu en gang opfordrer vi alle aktører til at overholde deres forpligtelser i henhold til international ret og til at sikre FN-personels og FN-ejendoms sikkerhed til enhver tid, skriver Unifil på X.

FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, skriver natten til mandag på X, at de Unifil-ansatte, som er blevet dræbt og såret, er fra Indonesien. Han fordømmer angrebet.

USA og Israels krig mod Iran har fået konflikten mellem Hizbollah-militsen i Libanon og Israel til at blusse op på ny.

Hizbollah rettede luftangreb mod Israel 2. marts. Det skete som gengældelse for Israels og USA’s angreb på Iran – herunder drabet på Irans tidligere øverste leder ayatollah Ali Khamenei.

Det fik Israel til at svare igen med blandt andet omfattende luftangreb. Ifølge libanesiske myndigheder er omkring 1200 mennesker blevet dræbt, siden konflikten eskalerede.

Hundredtusindvis er blevet sendt på flugt af israelske luftangreb, som har ramt det sydlige Libanon og forstæder til Beirut, mens Israel også vil etablere en såkaldt bufferzone ind i det sydlige Libanon.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har søndag givet ordre om, at en såkaldt sikkerhedszone i det sydlige Libanon skal udvides yderligere. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Israel har begrundet sin offensiv i Libanon med truslen fra Hizbollah.

Det er ikke første gang i den igangværende konflikt mellem Israel og Hizbollah, at FN-soldater bliver ramt i Libanon. Den 7. marts blev tre ghanesiske FN-soldater såret af skud nær en grænseby i den sydlige Libanon. Det skriver AFP.

Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien erklærer sig søndag dybt bekymrede over et forslag om en udvidelse af anvendelsen af dødsstraf i Israel.

Det fremgår af en fælles udtalelse fra landenes udenrigsministre, skriver nyhedsbureauet AFP.

Lovforslaget ventes at blive sendt til afstemning i næste uge.

– Vi udtrykker dyb bekymring over et lovforslag, der markant vil udvide mulighederne for at idømme dødsstraf i Israel, og som kan blive vedtaget i næste uge, lyder det.

– Vi er særligt bekymrede over lovforslagets de facto diskriminerende karakter.

– Vedtagelsen af lovforslaget vil risikere at underminere Israels forpligtelser over for demokratiske principper.

Israels regering, der repræsenterer landets højrefløj, ventes at fremlægge lovforslaget til anden- og tredjebehandling i Knesset, som er Israels parlament, mandag.

Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil det ifølge AFP dog næsten med sikkerhed blive udfordret juridisk og ende ved landets højesteret.

Dødsstraf findes for et begrænset antal forbrydelser i Israel. I praksis er den dog noget nær afskaffet, da den sidste person, der blev henrettet, var Holocaust-forbryderen Adolf Eichmann i 1962.

Lovændringen på området er blevet foreslået af Israels minister for national sikkerhed, Itamar Ben Gvir.

Forslaget lægger op til obligatorisk dødsstraf for bestemte lovovertrædelser.

Det israelske medie Times of Israel skriver, at lovforslaget i november blev førstebehandlet.

Times of Israel beskrev i sidste uge lovforslaget som et forslag om dødsstraf for terrordømte. Det oprindelige forslag lød, at israelske domstole skal idømme dødsstraf til dem, der har begået det, der kaldes et drab motiveret af nationalitet mod en israelsk borger.

Siden har forslaget dog været mål for flere ændringer.

Det indebærer ifølge mediet blandt andet en sproglig ændring, hvor definition af ofre for terror som “israelske borgere” er blevet droppet.

Det er sket for ikke at lade dødsstraffen afhænge af offerets statsborgerskab og for ikke at ekskludere palæstinensiske ofre for “jødisk terror”, skriver Times of Israel.

Et anlæg til produktion af tungt vand, som ifølge Iran er blevet angrebet, har fået omfattende skader og fungerer ikke længere.

Det oplyser Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) på det sociale medie X søndag.

Iran har ifølge IAEA meddelt, at der ikke er nukleart materiale i anlægget, som ligger ved den iranske by Khondab.

Tungt vand kan bruges som kølemiddel i reaktorer.

De første meldinger om angrebet kom fredag, hvor Israel meddelte at have ramt flere områder i Iran i nye og omfattende angreb.

Her gik meldingerne på, at Israel foruden tungtvandsanlægget havde ramt en cementfabrik i den sydlige provins Fars, et anlæg, der forarbejder uran, i den centrale del af landet og to store stålværker.

Det gjaldt stålværkerne Khuzestan i det sydvestlige Iran og Mobarakeh i den centrale del af landet.

Tungtvandsanlægget ved Khondab blev også ramt sent i juni sidste år, da USA og Israel angreb iranske atomanlæg.

Tungtvandsanlægget blev ifølge Wall Street Journal bygget til at betjene den nærliggende Arak-reaktor, som potentielt kunne have produceret plutonium, der kan anvendes i atomvåben.

Den reaktor er ikke i drift og blev aldrig bygget færdig.

Under en atomaftale med en række verdensmagter fra 2015 gik Iran med til at ændre Arak-reaktoren, da flere havde udtrykt bekymring for dens potentielle rolle i at udvikle et atomvåben.

Iran har længe fastholdt, at dets atomprogram er civilt.

Iranske medier meldte allerede fredag ifølge nyhedsbureauet AFP om angreb på Khondab-tungtvandskomplekset.

Der blev ikke meldt om tilskadekomne eller radioaktivt læk.

Nyligt ekskluderede Cecilie Liv Hansen ønsker ikke, at hendes mandater skal tilfalde Liberal Alliance, og ser frem til sit fortsatte politiske arbejde.

Det skriver hun i et opslag på Instagram.

Ved ikke at videregive sine mandater, fortsætter hun altså i Folketinget som løsgænger.

Hun sidder også i regionsrådet for Region Syddanmark og i Kolding Byråd, hvorfor hun har flere mandater.

– Flere udtrykker, at jeg bør videregive mine mandater, men jeg må erkende, at jeg synes, at det er dybt udemokratisk, at et parti ønsker at ekskludere én på baggrund af handlinger, man ikke selv har begået.

– Derfor ønsker jeg ikke, at mandaterne skal tilfalde dem, skriver hun i opslaget.

Liberal Alliance valgte at ekskludere Cecilie Liv Hansen på grund af “urigtige oplysninger af væsentlig karakter”, oplyste partiet til Ritzau lørdag aften.

Partiet uddybede, at sagen havde rod i anonyme opslag om politikerens privatliv på sociale medier, men gik ellers ikke i detaljer.

Søndag morgen uddybede Ole Birk Olesen fra partiet over for TV 2, at Cecilie Liv Hansen blev ekskluderet, fordi hendes kæreste har solgt euforiserende stoffer, og den nu ekskluderede politiker løj om det.

– Når samleveren tjener sine penge til husstanden på ting, der er ulovlige og straffes med fængsel i Danmark, så påvirker det også Cecilie Liv Hansen, sagde politikeren til TV 2.

Samleveren fortalte selv lørdag aften i et kommentarspor på Facebook tilhørende tvSyd, at han har solgt cannabis, og at det ikke skal gå ud over Cecilie Liv Hansen.

Hun bekræfter i opslaget søndag og skriver:

– Der er udelukkende tale om cannabis i mindre mængder til venner og bekendte over en periode på få uger, hvortil jeg hverken har været involveret eller bekendt med det.

– Skulle jeg have frembragt dette for partiledelsen? Det kan man diskutere.

– Men taget partiformandens seneste kokainudmeldinger i betragtning vurderede jeg min samlevers sag som en bagatel og i øvrigt irrelevant, da det ikke var relateret til mig.

I valgkampen kom det frem, at Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, da han lige var blevet formand, havde taget kokain. En gang og højst to, sagde han.

Men det blev først en sag, fire dage efter at Cecilie Liv Hansen havde været til møde med Liberal Alliance om sin samlever.

Det pointerer partisekretær Jakob Rixen over for Ekstra Bladet søndag aften.

– Cecilie fortsætter desværre med at tale usandt. Hun bliver spurgt første gang af partiet den 11. marts – inden den omtalte sag om Alex Vanopslagh overhovedet bliver nævnt i pressen. Så det er en besynderlig forklaring på, at hun løj over for partiet, skriver han i et svar til mediet.

Så sker der tilsyneladende ting og sager i FC København.

Klubben, der befinder sig i en dyb krise, fyrer ifølge Tipsbladet cheftræner Jacob Neestrup og ansætter i stedet Bo Svensson.

FCK har ikke vundet i Superligaen siden november og har fået en skidt start på klubbens første nedrykningsspil.

Senest tabte FCK hjemme mod Fredericia og blev for alvor en del af nedrykningskampen, da der kun er seks point ned til nummer 11, Silkeborg, og det blev altså dråben for Neestrup.

Han bliver ifølge mediet erstattet med Bo Svensson, der har en fortid som spiller i klubben.

Svensson var senest træner for Union Berlin i Superligaen.

FCK missede for første gang nogensinde mesterskabsspillet efter en skidt åbning på foråret. I alt har de seneste otte ligakampe budt på syv nederlag og et uafgjort resultat.

Sideløbende har FCK kvalificeret sig til sin 15. pokalfinale, men det var altså ikke nok til at redde Neestrup.

Han havde egentlig kontrakt til sommeren 2029, efter at parterne i 2024 lavede en ny aftale.

I det store hele har det tidligere FCK-talent været en succes som cheftræner. I efteråret 2022 blev han forfremmet fra assistent til cheftræner og forvandlede en skidt sæsonstart til sejr i både Superligaen og pokalen.

Efter en mere lunken 2023/24-sæson gentog FCK og Neestrup succesen i 2024/25 sæsonen med endnu en dobbelttriumf i liga og pokalturnering.

Denne sæson begyndte også fint, da holdet lå nummer et og var kvalificeret til Champions Leagues ligaspil. Men fra september knækkede kurven.

Mesterskabsspillet forsvandt med et 1-2-nederlag i Parken mod Randers FC i sidste runde af grundspillet, og nedrykningsspillet har siden budt på 1-2-nederlag til OB og Fredericia.

Det efterlader FCK på andenpladsen i nedrykningsspillet med seks point ned til nedrykningsstregen før sæsonens resterende otte runder.

De seneste 30 kampe har blot udløst et gennemsnit på 1,3 point per kamp, hvilket er milevidt var de imponerende 1,95 point per kamp, som FCK hentede i de første 151 kampe under Neestrups ledelse.

Pakistan skal snart være vært for forhandlinger mellem USA og Iran.

Det siger Pakistans udenrigsminister, Ishaq Dar, i en tv-transmitteret tale ifølge nyhedsbureauet AP søndag.

USA og Iran har ikke selv bekræftet udmeldingen.

– Pakistan er meget glad for, at både Iran og USA har udtrykt deres tiltro til Pakistan som mægler, siger ministeren.

Han siger, at forhandlingerne vil finde sted i de “kommende dage”.

Ishaq Dars udtalelser kommer, efter at der i Islamabad har været møde med Tyrkiet, Egypten og Saudi-Arabien.

Pakistan er med relativt gode forbindelser til både USA og Iran blevet en mægler i konflikten. Landet har også tidligere spillet en rolle i forbindelse med overdragelse af et udspil fra USA.

USA er løbende kommet med udmeldinger om forhandlinger, mens Irans parlamentsformand, Mohammad Baqer Qalibaf, har beskyldt amerikanerne for at forsøge at sende positive signaler, samtidig med at de planlægger at sende soldater ind.

– Så længe amerikanerne presser på for Irans overgivelse, så er vores svar, at vi aldrig vil acceptere at blive ydmyget, har han ifølge nyhedsbureauet Reuters sagt.

Krigen begyndte, da USA og Israel angreb Iran 28. februar. Siden har den spredt sig til store dele af Mellemøsten, hvor iranske angreb har ramt både Israel, Kuwait, Saudi-Arabien og flere andre lande på Den Arabiske Halvø.

Hormuzstrædet har været stort set lukket for skibstrafik, og det har sendt olie- og gaspriser i vejret.

USA’s præsident, Donald Trump, har tidligere sagt, at der var forhandlinger i gang, mens Iran har afvist det.

Avisen The Washington Post har på baggrund af unavngivne amerikanske embedsmænd skrevet, at det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, forbereder sig på flere ugers militære landoperationer i Iran.

Det er dog fortsat usikkert, om USA’s præsident, Donald Trump, vil godkende planerne, skriver den amerikanske avis.

Analytikere siger, at Trump står med et svært valg mellem en forhandlet løsning og en potentielt længerevarende krise, der kan ramme hans popularitet.

– Præsident Trump har generelt dårlige muligheder for at afslutte krigen, siger Jonathan Panikoff, som tidligere har arbejdet i USA’s efterretningstjeneste med fokus på Mellemøsten, til nyhedsbureauet AFP.

– En del af udfordringen er, at der er manglende klarhed over, hvad et tilfredsstillende resultat vil være.

Tyve har stjålet kunstværker af de franske malere Henri Matisse, Paul Cézanne og Pierre-Auguste Renoir fra et italiensk museum.

Det oplyser politiet søndag ifølge nyhedsbureauet Agence France-Presse.

Ifølge både AFP og det italienske medie Gazzetta di Parma er værkerne stjålet fra en samling tilhørende Magnani-Rocca-Fonden nær Parma i det nordlige Italien.

Fire maskerede mænd trængte for en uge siden ind og stak af med værkerne, skriver nyhedsbureauet.

Det skete natten mellem søndag og mandag, oplyser politiet i dag – søndag.

Tyvene fik åbnet en dør på museets første sal og slap væk ved at flygte gennem museets park, skriver AFP.

Ifølge det italienske nyhedsbureau Ansa varede tyveriet sammenlagt tre minutter.

Malerierne er adskillige millioner værd, lyder det.

De stjålne malerier er “Fisk” af Pierre-Auguste Renoir, “Stilleben med kirsebær” af Cézanne og “Odalisk på terrassen” af Matisse. Odalisk er en europæisk betegnelse for slavinder i et harem.

Matisse, Cézanne og Renoir var indflydelsesrige franske malere i løbet af det 19. og 20. århundrede med forbindelser til blandt andet impressionismen.

En talsmand for politiet siger til AFP, at myndighederne nu vil gennemgå optagelser fra museet og fra butikker i området som led i efterforskningen.

Det er Magnani-Rocca-Fonden, der fremviser kunsthistorikeren Luigi Magnanis samling, som også omfatter værker af blandt andre Albrecht Dürer, Peter Paul Rubens, Antoon van Dyck, Francisco Goya og Claude Monet.

Samlingen kan ses i Villa Magnani, som ligger i den lille by Mamiano i Parma-regionen.

Det er under et halvt år siden, at et andet stort museumskup skabte overskrifter i Europa.

Her var det imidlertid verdens mest velbesøgte museum, Louvre i Paris, hvorfra der blev stjålet franske kronjuveler med en værdi på hundredvis af millioner kroner ved højlys dag.

De er endnu ikke blevet fundet.

Vindmølleproducenten Vestas forventer at måtte nedlægge omkring 440 stillinger på Lindø.

Det oplyser Vestas søndag til MarketWire.

Stillingsnedlæggelserne sker på grund af en større justering, skriver mediet, og vil primært ramme produktionen, som nat- og weekendholdet står bag, lyder det.

– Det er altid svært at træffe beslutninger, der negativt påvirker vores dygtige og hårdtarbejdende kolleger, men vi er nødt til at sikre, at vores organisation afspejler vores produktionsbehov. 

– Vi vil afsøge muligheder for omplacering til andre Vestas-lokationer i Danmark for de berørte medarbejdere, siger kommunikationschef i selskabet Anders Riis til MarketWire.

Selskabet oplyser til MarketWire, at det fortsat vil have en betydelig tilstedeværelse på Lindø, hvor der stadig skal produceres naceller til havmøller.

Naceller er det aflange hus på toppen af en vindmølle.

Vestas’ PR-chef oplyser til Ritzau, at nedskæringer sker som følge af en øget effektivitet.

– Vi har modnet produktionen, sænket takt-tiden og øget effektiviteten, siger PR-chef Claes Lautrup Cunliffe.

Takt-tiden henviser til den tid, det tager Vestas at producere en nacelle.

– Vi er blevet mere effektive i vores produktion af de her naceller til vores V236-15.0W-mølle. Det betyder, at vi har optimeret processerne, reduceret kompleksiteten og opnået en højere grad af stabilitet i produktionen.

– Når en produktion når det niveau, kræver det færre hænder for at kunne levere samme volumen og kvalitet, tilføjer han.

Vestas vil ikke uddybe, hvilke processer der er blevet optimeret og hvordan.

Selskabet vil heller ikke oplyse, hvor mange medarbejdere der skal arbejde med den fortsatte produktion på Lindø efter nedskæringerne.

Vestas beskæftiger omkring 7000 medarbejdere i Danmark.

Også Kertemindes borgmester Michael Nielsen (K) reagerer på de kommende fyringer i Vestas.

Det gør han til TV 2.

– Vi havde et håb om, at Vestas var i en fase, hvor de skulle øge antallet af medarbejdere. Det er det, vi har set de seneste år. Vi er meget overrasket i Kerteminde Kommune, siger han.

Ifølge borgmesteren vil det have stor betydning for de mange borgere, der er bosat i kommunen og arbejder på Vestas.

Han kalder udmeldingen for “virkelig trist”.

Kerteminde kommune skal nu forberede en forestående situation, hvor 440 borgere skal håndteres.

– Det betyder, at vi går lidt i alarmtilstand. Hvis vi ser på 440 medarbejdere, der skal afskediges, betyder det, at vi står med en hel del folk, som vi skal være med til at omskole eller anvise til nye muligheder, siger Kertemindes borgmester.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har givet ordre om, at en såkaldt sikkerhedszone i det sydlige Libanon skal udvides yderligere.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Udmeldingen kommer i en videomeddelelse søndag.

– Dette skal endegyldigt neutralisere truslen om en invasion og holde angreb med panserværnsmissiler væk fra grænsen, siger Netanyahu.

Israel har begrundet sin offensiv i Libanon med truslen fra militsen Hizbollah.

Hundredtusindvis er blevet sendt på flugt af israelske luftangreb, som har ramt det sydlige Libanon og forstæder til Beirut, mens Israel også vil etablere en såkaldt bufferzone ind i det sydlige Libanon.

I løbet af ugen har Israel meddelt, at det vil “tage kontrol” over den sydlige del af Libanon fra grænsen til Israel og op til Litanifloden, som ligger omkring 30 kilometer fra grænsen.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvilken indflydelse søndagens udmelding har på den ambition.

– Vi er fast besluttet på fundamentalt at ændre situationen nordpå, siger premierministeren ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Konflikten mellem Israel og Hizbollah blussede op på ny, da Hizbollah rettede luftangreb mod Israel 2. marts.

Det skete som gengældelse for Israels og USA’s angreb på Iran – herunder drabet på Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Det fik Israel til at svare igen med blandt andet omfattende luftangreb. Ifølge libanesiske myndigheder er omkring 1200 mennesker blevet dræbt, siden konflikten eskalerede.

Netanyahu siger, at Hizbollah stadig har den militære styrke til at skyde raketter mod Israel, men er svækket.

– Iran er ikke længere det samme Iran, Hizbollah er ikke længere det samme Hizbollah, og Hamas er ikke længere det samme Hamas, siger premierministeren ifølge AFP.

– Det er ikke længere terrormilitser, som truer vores eksistens – de er besejrede fjender, som kæmper for deres egen overlevelse.

Novo-konkurrenten Eli Lilly har indgået en aftale med biotekselskabet Insilico Medicine, der bruger kunstig intelligens til udvikling af lægemidler.

Det skriver Børsen og flere internationale medier som Financial Times og CNBC.

Der er tale om en aftale til en anslået værdi af 2,75 milliarder dollar – svarende til knap 18 milliarder danske kroner.

Det fremgår af en børsmeddelelse, at aftalen giver Eli Lilly en eksklusiv licens til at udvikle, producere og markedsføre orale lægemidler fra Insilico Medicine.

Det fremgår ikke, hvilke lægemidler der nærmere er tale om.

Biotekselskaber vender sig i stigende grad mod kunstig intelligens, når nye lægemidler skal udvikles.

Det sker både for at accelerere og effektivisere udviklingen på området og for at imødekomme et pres fra den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) om at reducere dyreforsøg i den nærmeste fremtid.

Eli Lilly og Novo Nordisk er store konkurrenter på markedet for vægttabsmidler.

AI-genererede billeder og videoer af Belgiens tronarving, prinsesse Elisabeth, cirkulerer på det sociale medie Facebook.

Billederne og videoerne viser blandt andet den 24-årige tronarving letpåklædt og dansende foran fængselslignende gitre men er fremstillet gennem kunstig intelligens.

Det belgiske kongehus oplyser, at det har “taget de nødvendige foranstaltninger i sagen” uden at uddybe, hvilke nødvendige foranstaltninger der er taget.

Kongehuset tilføjer, at den slags billeder og indhold “desværre er meget almindeligt”.

Det skriver det belgiske medie RTL Info.

Ifølge mediet gælder retten til billedet i henhold til belgisk lov, så snart en person er genkendelig på det.

Billederne og videoerne af prinsesse Elisabeth er lagt ud på en Facebook-side, der hævder at være officiel, selv om hendes navn staves med z og ikke med s.

Sidste år cirkulerede billeder af prinsesse Elisabeth sammen med prins Georg, der er søn af fyrstedømmet Liechtensteins tronarving, arveprins Alois.

Arveprins Alois afviste, at billederne var ægte men skabt af kunstig intelligens.

Prinsesse Elisabeth er datter af Belgiens regent, kong Philippe, og hans hustru, dronning Mathilde.

Hun er kongeparrets førstefødte. Dermed skal hun en dag arve tronen efter sin far. Hun bærer i den forbindelse tronfølgertitlen hertuginde af Brabant.

Til daglig bor hun i USA, hvor hun læser en kandidatgrad i offentlig politik på Harvard University i den amerikanske delstat Massachusetts.

Ifølge det britiske kongehus’ hjemmeside vender prinsesse Elisabeth jævnligt tilbage til Belgien for at deltage i forskellige kongelige pligter og arrangementer.

Hun fik i 2024 en bachelorgrad i historie og politik fra University of Oxford i Storbritannien.

Inden universitetstiden gik hun på et internationalt gymnasium i Wales. Mellem gymnasiet og universitetet læste hun en militæruddannelse.

To droner er faldet ned tæt på byen Kouvola i det sydøstlige Finland, skriver det finske medie Yle søndag.

Det er blevet bekræftet, at mindst en af dronerne er ukrainsk.

Den finske statsminister, Petteri Orpo, siger, at finske myndigheder ser på sagen med “største alvor”.

Han ser det som en mulig forklaring, at ukrainske droner, der skulle have ramt i Rusland, er blevet udsat for elektroniske forstyrrelser. Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

– Det står klart, at Ukraine, som forsvarer sig mod Ruslands angrebskrig, i løbet af den seneste uge har gennemført angreb i vores nærområder. Det har allerede kunnet mærkes, siger han i en radioudsendelse ifølge finske Hufvudstadsbladet.

– Rusland bruger meget stærk jamming, og det kan forklare, at droner også forvilder sig ind i finsk luftrum. Det er meget alvorligt, siger Orpo.

Det finske flyvevåben har ifølge TT bekræftet, at den ukrainske angrebsdrone var af typen AN196 – en såkaldt kamikazedrone. Det er en type, der er lavet til lange flyvninger og at bære tunge sprængladninger.

Finske jagerfly fulgte dronen, men undlod at skyde den ned for ikke at gøre utilsigtet skade på omgivelserne.

Det finske forsvar er ikke umiddelbart kommet med yderligere informationer om den anden drone, der faldt ned. Det oplyses heller ikke, hvad dronerne har ramt, og om de har forårsaget skader.

Der er blevet spærret af omkring de områder, hvor dronerne er faldet ned, og det finske forsvar samt politi arbejder på stedet.

Fredag i sidste uge oplyste det finske forsvar, at droneovervågningen ved Finlands østlige grænse øges. Det skete efter ukrainske angreb mod russiske mål ved Den Finske Bugt.

I løbet af søndagen har der været meldt om angreb på havnen ved den russiske by Ust-Luga tæt på Estland.

Der er også faldet ukrainske droner ned i Estland og Letland i løbet af ugen, har myndighederne i de to lande oplyst.

En person skal være faldet flere hundrede meter ned ad bjerget Goalborri i det nordlige Norge.

Trods faldet er manden overlevet. Han har selv oplyst til alarmcentralen, at han er kold, men at han ikke tror, at han er alvorligt skadet.

Det oplyser norsk politi ifølge NRK.

Manden har forklaret, at faldet skyldtes en sammenstyrtet snedrive.

Ifølge hans egen forklaring faldt han ned ad bjergsiden og udløste et skred.

Mandens alder er ukendt, ligesom at hans nationalitet heller ikke oplyses.

Han er en del af en udenlandsk vandregruppe på to personer.

Igor Tudor er færdig som cheftræner i Tottenham med øjeblikkelig virkning.

Det oplyser fodboldklubben på det sociale medie X.

– Vi kan bekræfte, at det er blevet gensidigt aftalt, at cheftræner Igor Tudor forlader klubben med øjeblikkelig virkning, lyder det i opslaget.

Den 47-årige kroatiske træner overtog jobbet i London-klubben fra danske Thomas Frank i midten af februar. Efter halvanden måned i jobbet, hvor han nåede at stå i spidsen i syv kampe, er han færdig.

Tottenham laver en større udskiftning i trænerstaben og siger også farvel til målmandstræner Tomislav Rogić og fysisk træner Riccardo Ragnacci.

– Vi takker Igor, Tomislav og Riccardo for deres indsats i de seneste seks uger, hvor de har arbejdet utrætteligt. Vi anerkender også det tab, som Igor for nylig har lidt, og sender vores støtte til ham og hans familie i denne svære tid.

– En opdatering om en ny cheftræner vil blive givet på et senere tidspunkt, skriver klubben.