Seneste nyheder

Der blev indregistreret 19.092 nye biler i Danmark i maj.

Det viser en ny opgørelse fra bilforhandlernes brancheforening, Mobility Denmark.

Ud af dem var 15.020 elbiler, hvilket svarer til en andel på 78,7 procent.

For privatpersonerne var andelen af elbiler oppe på 95,8 procent.

– Det er særligt den delvise afgiftsrabat på elbiler samt et bedre udbud af elbiler, der gør, at det går hurtigt lige nu, siger Mads Rørvig, der er administrerende direktør i Mobility Denmark.

RITZAU

Landsudsigt:

Mandag d. 1. juni 2026.

Udsigt, der gælder til tirsdag morgen, udsendt kl. 07.40

Først på dagen mest skyet, men efterhånden klarer det op med lidt eller nogen sol, dog med mulighed for enkelte byger. Temp. op mellem 16 og 21 grader. Svag til jævn vind mellem nordvest og sydvest, senere mellem syd og vest. I aften tørt og nogen sol, men i løbet af natten mere skyet vestfra. Temp. ned mellem 10 og 15 grader. Svag til jævn vind mellem syd og vest, der drejer til sydøst og syd.

Juni skydes i gang med et ustadigt sommervejr. De næste dage vil således både byde på perioder med regn og byger, men også muligheder for sol.

Det siger Sandra Nygaard, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), mandag morgen.

Mandag begynder med skyet vejr, inden der i løbet af dagen kan komme lidt eller nogen sol. Der er på ugens første dag dog også risiko for byger.

Temperaturerne vil ligge på 16-21 grader, mens vinden er svag til jævn fra sydvest og vest.

Tirsdag vil man i Jylland opleve byger og skyet vejr, mens det længere mod øst vil holde mest tørt med lidt eller nogen sol. Her kan man på tværs af landet igen nyde temperaturer på 16-22 grader.

– Lokalt kan temperaturerne blive lidt højere østpå. Særligt på Sjælland, siger meteorologen.

Vinden bliver tirsdag let til jævn fra syd og sydøst.

Onsdag falder temperaturerne en smule til 15-20 grader. Her kan det flere steder være en god idé at have en paraply med.

– Der kommer skyer og regn ind fra vest, der breder sig til resten af landet i løbet af dagen, siger Sandra Nygaard.

Vinden kommer igen fra syd og sydøst og bliver onsdag svag til jævn – stedvist kan den blive frisk.

Torsdag kan meteorologen heller ikke garantere tørvejr. Her skal man regne med lidt sol, inden der efterhånden igen kommer regn og byger vestfra med temperaturer på 15-20 grader.

Samme temperaturer ventes fredag, hvor der ser ud til at komme nogen sol, men også med mere skyet vejr og spredte byger, forklarer meteorologen.

– Det er flere fronter, der passerer landet fra vest i denne uge, som giver det ustadige vejr med skyer og regn.

Mens prognoserne for weekenden stadig er usikre, ser det ikke ud til, at Danmark her lægger det ustadige sommervejr på hylden.

– Sidst på ugen ser der ud til at komme nogen sol, men også enkelte byger. Så det bliver nok en fortsættelse af fredagens vejr, siger Sandra Nygaard.

Ritzaus planer for nyheder mandag og tirsdag er opdateret og kan følges på

http://www.ritzau.dk/program

USA’s militær har i weekenden gennemført angreb mod flere militæranlæg i Iran.

Det skriver USA’s militærs centralkommando, Centcom, på det sociale medie X.

Det amerikanske militær betegner angrebene mod mål i byen Goruk og på øen Qeshm som selvforsvar.

– De beherskede og velovervejede angreb fandt sted lørdag og søndag som reaktion på aggressive iranske handlinger, der omfattede nedskydningen af en amerikansk MQ-1-drone, som opererede over internationalt farvand, skriver Centcom.

– Amerikanske kampfly reagerede hurtigt ved at eliminere iranske luftforsvarssystemer, en kontrolstation og to kampdroner, som udgjorde klare trusler mod skibe, der sejlede gennem regionale farvande, lyder det videre.

Ingen amerikanske soldater kom til skade, oplyser Centcom.

Israel og USA angreb Iran den 28. februar i det, der skulle blive til flere ugers intensive angreb.

USA og Iran indgik en midlertidig våbenhvile i begyndelsen af april.

Den tidligere chef for den amerikanske centralbank (Fed) Jerome Powell mener, at der er et stort behov for, at centralbanken opretholder sin uafhængighed, mens den er under angreb fra USA’s præsident, Donald Trump.

Det siger Powell søndag, efter at han har modtaget en pris fra John F. Kennedy Library Foundation, der ligger i Boston i Massachusetts.

– Ligesom mange andre institutioner har Fed (centralbanken, red.) været igennem en stresstest.

– Hvis en administration finder en måde at fjerne embedsmænd fra Fed på grund af politiske uoverensstemmelser, så vil fremtidige administrationer også gøre det, siger Powell.

Han henviser her til Trump-administrationens forsøg på at fyre centralbankguvernør Lisa Cook.

– Offentligheden ville miste tilliden til, at centralbanken træffer beslutninger, der udelukkende er baseret på, hvad der er bedst for alle amerikanere, siger Powell.

I sin anden embedsperiode har Trump hyppigt kritiseret og fornærmet Powell og sagt, at han skulle sænke renterne.

Trumps justitsministerium gik så vidt som til at rejse tiltale for kriminelle forhold mod Powell i forbindelse med et renoveringsprojekt.

Efterforskningen blev dog droppet, så Powells efterfølger, Kevin Warsh, kunne blive godkendt af Senatet.

Powell trådte tilbage som chef ved udgangen af sin periode i maj og er blevet efterfulgt af Warsh, der er nomineret af Trump.

Trump forsøgte at fjerne Lisa Cook på grund af anklager om svindel med realkreditlån. Ifølge planen skal højesteret afgøre den sag.

Powell modtog John F. Kennedy Profile in Courage Award for sit arbejde med “at beskytte Feds afhængighed”, oplyser fonden.

Trump har efter en langvarig godkendelsesproces i Senatet budt Warshs overtagelse af Fed velkommen. Trump afholdt en overdådig ceremoni i Det Hvide Hus i forbindelse med Warshs edsaflæggelse.

– Fornyelsen og forandringen er god, og jeg tror, at vi kommer til at se en ny sherif i byen, sagde finansminister Scott Bessent fredag.

Powell har imod traditionen besluttet at blive siddende i Feds bestyrelse i resten af sin periode som bestyrelsesmedlem, der udløber i 2028.

Han har begrundet det med, at der er trusler mod Feds uafhængighed og har lovet at holde det, han betegner som lav profil.

AFP

RITZAU

FEMVAND
Søndag den 31. maj 2026.

Udsendt kl. 23.15

Østersøen:
Tirsdag
Øst 7 til 12 m/s.
Onsdag
Sydøst 5 til 10 m/s.
Torsdag
Om dagen sydvest 3 til 8 m/s. Om aftenen og om natten sydøst 2 til 7 m/s.
Fredag
Sydvest 3 til 8 m/s.
Lørdag
Om dagen sydvest 4 til 9 m/s. Om aftenen og om natten Vestlige Østersø skiftende under 5 m/s. Østersøen omkring Bornholm nordvest 3 til 8 m/s.

Indre danske farvande:
Tirsdag
Øst 6 til 11 m/s.
Onsdag
Sydøst 6 til 11 m/s.
Torsdag
Sydøst 5 til 10 m/s.
Fredag
Sydvest 3 til 8 m/s.
Lørdag
Sydvest 3 til 8 m/s.

Skagerrak:
Tirsdag
Om dagen i den østlige del sydøst 5 til 10 m/s. I den vestlige del vest 3 til 8 m/s. Om aftenen og om natten sydøst 5 til 10 m/s.
Onsdag
Om dagen sydøst 5 til 10 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 4 til 9 m/s.
Torsdag
Syd 5 til 10 m/s.
Fredag
Sydvest 6 til 11 m/s.
Lørdag
Sydvest 8 til 13 m/s.

Nordsøen:
Tirsdag
Om dagen sydvest 7 til 12 m/s. Om aftenen og om natten Fisker og Tyskebugt øst 7 til 12 m/s. Fladen, Dogger og Humber vest 7 til 12 m/s.
Onsdag
Om dagen sydvest 8 til 13 m/s. Fisker sydvest 3 til 8 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra sydvest 10 til 15 m/s.
Torsdag
Om dagen kuling fra sydvest 10 til 15 m/s. Fladen sydøst 6 til 11 m/s. Om aftenen og om natten sydvest 8 til 13 m/s.
Fredag
Sydvest 7 til 12 m/s.
Lørdag
Om dagen sydvest 4 til 9 m/s. Dogger og Humber sydøst 8 til 13 m/s. Om aftenen og om natten sydøst 7 til 12 m/s. Fisker sydvest 2 til 7 m/s.

USA’s tidligere vicepræsident, Mike Pence, har udtalt skarp kritik af en skattefinansieret fond, der har til formål at kompensere allierede af præsident Donald Trump.

Det siger Mike Pence til mediet NBC.

Pence, der var Trumps første vicepræsident i perioden 2017 til 2021, siger, at fonden var en dårlig idé fra begyndelsen og mener, at den bør lægges i graven.

– Jeg mener, det er dybt krænkende for mig, at man kan have en fond, som endda muligvis kan kompensere folk, der overfaldt politibetjente eller udøvede hærværk mod Capitol den 6. januar.

– Jeg tror, det er en holdning, der deles bredt af de fleste republikanere og de fleste amerikanere, siger han til NBC.

Trump-administrationen præsenterede i maj oprettelsen af fonden som en del af et forlig om at droppe et søgsmål anlagt af Trump mod USA’s finansministerium og skattevæsenet IRS.

Mange Trump-støtter, der blev retsforfulgt som følge af stormen på Kongressen 6. januar 2021, har sagt, at de har planer om at søge om kompensation fra fonden.

Fonden er på 1,776 milliarder dollar. Det er en symbolsk henvisning til året 1776, da USA fik sin forfatning. Beløbet svarer til 11,4 milliarder kroner.

En dommer blokerede i sidste uge midlertidigt for fonden.

Pence befandt sig i de amerikanske kongresbygning under episoden, hvor han blev evakueret fra stedet.

Ved tiltrædelsen af sin anden embedsperiode benådede Trump omkring 1500 personer, som ifølge politiet havde begået ulovlige handlinger den dag.

Mediet BBC skriver, at den fungerende justitsminister, Todd Blanche, har sendt et notat til skeptiske republikanske senatorer.

Her retfærdiggør han det høje beløb med, at “bogstaveligt talt titusinder af amerikanere var genstande for upassende og ulovlige angreb fra regeringens side”.

Fonden har mødt kritik fra både demokrater og republikanere.

Den republikanske leder i Senatet, John Thune, har ifølge BBC sagt, at han ikke er “stor fan”, og at han ikke ser noget formål med fonden.

Mitch McConnell, der var Republikanernes leder i Senatet fra 2015 til 2021, har kaldt den “fuldstændig tåbelig”.

Kongresmedlem Brian Fitzpatrick, en republikaner fra Pennsylvania, har udtalt, at han planlægger at fremsætte lovgivning, der reelt vil skrotte fonden.

Andre republikanere støtter dog idéen.

Senatoren Tommy Tuberville fra Alabama hævder, at hundredvis af “uskyldige patriotiske amerikanere har siddet bag tremmer de seneste fem år på grund af denne opdigtede heksejagt”.

Colombias præsident, Gustavo Petro, siger søndag aften, at han ikke accepterer valgresultatet efter første runde af præsidentvalget i landet, hvor hans efterfølger skal findes.

Det skriver han i et opslag på det sociale medie X.

Han siger, at han vil afvente de endelige resultater, som gennemgås af dommere.

Yderligere analyser af en drone, der bragede ind i en rumænsk beboelsesejendom torsdag aften, viser utvetydigt, at den kom fra Rusland.

Det skrev Rumæniens præsident, Nicusor Dan, søndag i et opslag på det sociale medie X.

– Dronen, der styrtede ned torsdag aften i Galati, er en Geran-2 af russisk oprindelse. Det er den utvetydige konklusion af den tekniske rapport, som er færdiggjort af eksperter fra den rumænske stat, lød det.

I et forsøg på at løse problemet med tog til tiden overvejer DSB at ændre på køreplanerne, så passagererne vil få længere rejsetid, og så der kommer færre afgange.

Det siger DSB’s administrerende direktør, Flemming Jensen, i et interview med Jyllands-Posten.

Det er en model, som man har gjort brug af på Kystbanen mellem København og Helsingør. Her er turen blevet mellem fem og ni minutter længere, og det har ifølge Flemming Jensen gjort ruten mere robust.

Blandt overvejelserne er at indlægge fem minutters ekstra ventetid fra Kalundborg til København, så forsinkelser kan indhentes.

Flemming Jensen vurderer, at der aldrig i hans 11 år som chef for DSB har været så få tog til tiden.

For at et tog kan vurderes som fremme til tiden, skal det være forsinket med højst 2 minutter og 59 sekunder.

Ifølge aftalen med staten skal 75 procent af de rejsende være fremme til tiden. Det har DSB kun levet op til i én ud af de seneste 13 måneder.

Knap to millioner af DSB’s passagerer var forsinkede i april, skriver Jyllands-Posten. Her var kun 59,8 procent af de rejsende fremme til tiden.

Præsidentvalget i Colombia kommer til at blive afgjort i en anden valgrunde.

Det står klart, efter at 97 procent af stemmerne er talt op ved første runde af præsidentvalget i det sydamerikanske land.

To kandidater ligger yderst tæt i kampen om at overtage posten fra Colombias afgående præsident, Gustavo Petro.

Den højreorienterede præsidentkandidat Abelardo de la Espriella har fået 43,7 procent af stemmerne, mens venstrefløjens Iván Cepeda har fået lidt under 41 procent.

En kandidat skal have mere end 50 procent af stemmerne for at undgå en anden valgrunde 21. juni.

Colombias præsident, Gustavo Petro, skriver efter første valgrunde søndag på X, at han ikke accepterer valgresultatet, som ifølge ham ikke er officielt. Han siger, at han vil afvente de officielle resultater.

Petro støtter Iván Cepeda.

Undersøgelser tyder på, at Iván Cepeda vil få det langt sværere i anden valgrunde, når vælgere fra højrefløjen og den politiske midte ikke længere har flere kandidater at vælge imellem.

Den præsidentkandidat, der kommer til at afløse Gustavo Petro, skal håndtere et virvar af kriminelle grupper, som beskæftiger sig med narkotikahandel, ulovlig minedrift og afpresning.

47-årige Abelardo de la Espriella er en politisk outsider, der har tilnavnet “Tigeren”, og som beundrer USA’s præsident, Donald Trump.

Han har ført valgkamp bag skudsikret glas og lovet at slå hårdt ned på de væbnede grupper i Colombia til lands, til vands og i luften, skriver nyhedsbureauet AFP.

Iván Cepeda er søn af en venstreorienteret senator, som blev dræbt af højreorienterede paramilitære grupper.

Han har lovet at prøve at slutte fred med landets væbnede grupper gennem forhandlinger – en tilgang, som kun har givet begrænsede resultater under landets nuværende leder.

Den afgående præsident i Colombia, Gustavo Petro, har ført en strategi om total fred, hvor regeringen har forsøgt at forhandle med guerillagrupper og andre narkotikarelaterede organisationer.

Kritikere mener, at Petros strategi har givet kriminelle grupper frit spillerum, hvilket har bidraget til stigende vold og rekordstor eksport af kokain.

Reuters

En person er kørt på skadestuen efter en lejlighedsbrand i København sent søndag aften.

Det oplyser vagtchef Anders Frederiksen fra Københavns Politi.

Personen blev reddet ud af lejligheden, men er ved bevidsthed og uden for livsfare, fortæller vagtchefen.

Branden brød ud i en af de øverste lejligheder i en bygning på Gammel Kongevej.

Brandvæsnet er massivt til stede med flere køretøjer, og Gammel Kongevej er derfor spærret af i begge retninger mellem Værnedamsvej og Bagerstræde. Det er uklart, hvornår den normalt trafikerede vej åbner igen.

Branden er under kontrol, oplyser vagtchefen.

De øvrige beboere i opgangen er også blevet evakueret, men de forventes at kunne vende hjem til deres lejligheder, når slukningsarbejdet er afsluttet.

Otte mennesker, heriblandt tre kvinder, blev tidligt søndag morgen dræbt i det sydlige Libanon i et israelsk angreb.

Det oplyser Libanons sundhedsministerium.

Israels militær har på det seneste intensiveret sine angreb og landoperationer i Libanon. Militæret siger, at offensiven er rettet mod den militante gruppe Hizbollah.

19 personer er ifølge sundhedsministeriet blevet såret i søndagens angreb, der fandt sted ved daggry i byen Deir Zahrani. Iblandt er fem børn og seks kvinder.

Den 28. februar indledte USA og Israel i fællesskab det, der skulle blive flere uger med intensive angreb mod Iran.

Efterfølgende begyndte Hizbollah at angribe Israel i solidaritet med Iran, der støtter militsen.

En våbenhvileaftale, som skulle stoppe kampene og angrebene mellem Israel og Hizbollah i Libanon, trådte i kraft 17. april.

Men begge parter har løbende beskyldt modparten for at overtræde aftalen og har begrundet deres egne angreb med, at den anden part også begår angreb.

Frankrig, Tyskland og Storbritannien opfordrer søndag Israel og Hizbollah til at vende tilbage til den våbenhvileaftale, de har indgået.

Ifølge det israelske medie Times of Israel har Hizbollah søndag aften affyret fem raketter fra Libanon mod det nordlige Israel.

25 israelske soldater er ifølge landets militær blevet dræbt i Libanon siden begyndelsen af marts.

I samme periode er flere end 3400 mennesker blevet dræbt i israelske angreb i Libanon. Det oplyser Libanons sundhedsministerium.

AFP

Alternativet og Enhedslisten har søndag aften kort efter klokken 23 forladt forhandlinger på Marienborg med kongelig undersøger Mette Frederiksen (S).

Enhedslisten har været på Marienborg siden 19.30 søndag. Alternativet kom omkring klokken 22.

På vej ind til forhandlingerne søndag sagde Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, at han havde taget den “store og skarpe høvle med”.

Efter forhandlingerne lyder det, at der fortsat er “knaster, der skal høvles af”.

– Men vi bevæger os fremad. Det er svære forhandlinger. I ved, hvordan det er i forhandlinger. Det er altid, når man begynder at nærme sig målstregen, at det er allersværest, siger han til TV 2.

Adspurgt om Enhedslisten skal deltage i flere regeringsforhandlinger mandag, svarer Pelle Dragsted: Vi får se.

Alternativet forlod forhandlingerne uden at give kommentarer til den fremmødte presse.

Det var anden gang, Alternativet var på Marienborg søndag. På vej ind til forhandlinger søndag formiddag sagde partiets politiske leder, Franciska Rosenkilde, at hun fornemmede gode vibrationer i forhandlingslokalet.

Men det er også tydeligt, at det er “nu, det bliver svært”, lød det.

– Det er lange og intense møder, og på den måde nærmer vi os en større og større fællesmængde.

– Men det er også nu, det begynder at stramme til, og det bliver tydeligt, hvor vi er uenige, sagde hun til TV 2.

De seneste tre dage har kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) forhandlet med SF, Moderaterne og De Radikale, hvor alle partier har været samlet i den fungerende statsministers embedsbolig nord for København.

Socialdemokratiet og de tre øvrige partier ventes at skulle indgå i en regering med i alt 82 mandater, mens Alternativet muligvis kan få en rolle som parlamentarisk grundlag.

Partiet har fem mandater i Folketinget.

Enhedslisten, der har 11 mandater og også kan blive parlamentarisk grundlag, forhandlede lørdag i tre en halv time med Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.

Hverken Enhedslisten eller Alternativet har på noget tidspunkt været indkaldt til officielle forhandlinger, hvor de har siddet i lokale med SF, Moderaterne og De Radikale.

SF, Moderaterne og De Radikale var samlet til fire timers forhandlinger søndag eftermiddag.

Finland er verdensmester i ishockey efter et vildt overtidsdrama i finalen mod de schweiziske værter.

Finland vinder finalen 1-0.

Iran står klar til at affyre langt flere missiler mod Israel og andre lande i Mellemøsten, efter at Iran har gravet flere af sine nedgravede arsenaler fri igen.

Det skriver CNN.

Det amerikanske medie har på baggrund af satellitbilleder fundet frem til, at Iran har genåbnet 50 ud af 69 tunnelindgange, som blev bombet af USA og Israel i løbet af krigen, ved 18 underjordiske iranske missilanlæg.

Iran har desuden repareret andre dele af anlæggene, herunder veje, som USA og Israel bombede for at forhindre Iran i at bruge dem til missilaffyringsramper, skriver CNN.

Satellitbilleder viser ifølge mediet, at bombekratere er fyldt op igen – to af stederne er vejene endda blevet asfalteret.

Det amerikanske og israelske militær fokuserede i de første uger af krigen på at angribe indgangene til de underjordiske missilbaser, hvilket begrænsede Irans muligheder for missilangreb.

Irans netværk af underjordiske missilbaser, som landet begyndte at bygge for mere end 20 år siden, giver god beskyttelse til missiler og affyringsramperne, skriver CNN.

USA og Israel har begrænsede muligheder for at angribe baserne, da nogle ligger hundredvis af meter under jorden, beskyttet af klipper.

Eksperter vurderer, at Iran stadig har omkring 1000 missiler lagret i de underjordiske anlæg, skriver CNN.

Iran indgik i april en midlertidig våbenhvile med USA og Israel.

Iran og USA er i øjeblikket ved at forhandle om en aftale, som skal ende krigen i Iran.

Trump vil have Irans atomanlæg demonteret og fjerne landets besiddelse af det radioaktive metal uran. Iran har afvist, at landets atomprogram har til formål at udvikle atomvåben.

Hvis krigen genoptages, er Iran fortsat i stand til at affyre missiler, så længe de har affyringsramper og mandskab.

Det vurderer Sam Lair, forskningsassistent ved James Martin Center for Nonproliferation Studies, som analyserer Irans missilkapaciteter.

– Der er intet, der forhindrer affyringsramperne i at blive bevæbnet med det store lager af missiler, iranerne stadig har, siger han til CNN.

RITZAU

FEMDGN

Søndag d. 31. maj 2026 Udsendt kl. 22.15 Oversigt:
Meteorologens overblik: Perioder med regn

Tirsdag:
I de vestlige egne mest skyet med stedvis byger, ellers mest tørt og lidt eller nogen sol. Temp. op mellem 16 og 22 grader, og svag til jævn vind fra mellem syd og øst, ved kysterne stedvis frisk vind. Om aftenen og natten mest skyet med stedvis regn eller byger. Temp. ned mellem 12 og 16 grader, og svag til jævn vind fra sydøst og øst, ved kysterne på til frisk vind.

Onsdag:
I den østlige del af landet først tørt med lidt eller nogen sol, ellers skyet med regn eller byger, der breder sig mod øst. Temp. op mellem 15 og 20 grader, i den østlige del af landet op til 22 grader. Vinden bliver svag til jævn, stedvis frisk mellem syd og sydøst, senere drejende til sydvest. Om natten endnu regn længst mod øst, ellers vekslende skydække og enkelte byger. Temp. ned mellem 13 og 16 grader, og svag til jævn vind fra syd og sydvest, ved Vestkysten op til frisk vind.

Torsdag:
Lidt sol og først enkelte byger, men i løbet af dagen og aftenen regn eller byger vestfra. Temp. mellem 15 og 20 grader, varmest i den østlige del, og svag til jævn vind mellem sydøst og syd, ved kysterne stedvis op til frisk. Om natten mest skyet og stedvis lidt regn eller byger, men der kommer nogen opklaring vestfra. Temp. mellem 10 og 15 grader, og svag til jævn vind mellem syd og sydvest.

Fredag:
Nogen sol, men i perioder mere skyet vejr med spredte byger. Dagtemp. mellem 15 og 20 grader, om natten ned mellem 7 og 13 grader. Vinden bliver svag til jævn fra vest og sydvest.

Lørdag:
Nogen sol, men i perioder mere skyet vejr med enkelte byger. Dagtemp. mellem 15 og 20 grader, om natten ned mellem 8 og 14 grader. Vinden bliver svag til jævn fra mellem sydvest og sydøst.

Frankrig og Tyskland opfordrer søndag Israel og den libanesiske Hizbollah-bevægelse til at vende tilbage til den våbenhvileaftale, de har indgået.

– Intet retfærdiggør den store optrapning, der er i gang i det sydlige Libanon, siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Han opfordrer til en afslutning på kampene “en gang for alle”, skriver han i et opslag på X søndag.

Macron understreger efter at have talt med ledere i regionen, at det også er “afgørende”, at der snart kommer en fredsaftale på plads mellem USA og Iran.

Krigen i Iran har fået Israel til at optrappe indsatsen mod den iranskstøttede Hizbollah-bevægelse i Libanon.

Søndag indtog israelske styrker den 900 år gamle middelalderborg Beaufort i det sydlige Libanon og hejste det israelske flag der.

Borgen ligger på et strategisk punkt med udkig over det sydlige Libanon og blev brugt som base under en tidligere israelsk besættelse.

Også Tysklands udenrigsminister, Johann Wadephul, kalder det “grund til alvorlig bekymring”, at Israels militær fortsætter sin fremfærd i Libanon. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

– Yderligere optrapning vil kun forværre den allerede spændte situation og udløse nye bølger af intern fordrivelse i Libanon, siger Wadephul.

Diplomater oplyser til AFP, at FN’s Sikkerhedsråd mødes mandag for at drøfte situationen. Det er Frankrig, der har indkaldt til et hastemøde.

I de seneste dage har Israel udvidet sin militære fremrykning i det sydlige Libanon.

Søndag lød ordren fra det israelske militær, at civile libanesere, som bor syd for floden Zahrani, skal forlade regionen og bevæge sig nord for floden.

Fra israelsk side lyder det, at den militære offensiv mod Hizbollah optrappes.

En våbenhvileaftale, som skulle stoppe kampene og angrebene mellem Israel og den militante bevægelse Hizbollah i Libanon, trådte i kraft 17. april.

Men begge parter har løbende beskyldt modparten for at overtræde aftalen og har begrundet deres egne angreb med, at den anden part også begår angreb.

Den tyske by Hamburg har trukket sit bud på at blive vært for de olympiske lege tilbage, efter at byens borgere har afvist idéen ved en folkeafstemning søndag.

Det skriver nyhedsbureauerne dpa og AFP.

Med 98 procent af stemmerne optalt havde 55 procent af vælgerne stemt imod, at Hamburg skal lægge by til sportsbegivenheden.

45 procent havde stemt for, skriver AFP.

Hamburg var en af fire byer eller regioner i Tyskland, der var med i kapløbet om at være vært for sommer-OL i enten 2036, 2040 eller 2044.

Hovedstaden Berlin, München og Rhine-Ruhr-regionen konkurrerer stadig om værtskabet.

Borgmesteren i Hamburg, Peter Tschentscher, har efter afstemningen informeret Den Internationale Olympiske Komité (IOC) om, at buddet fra Hamburg vil blive trukket tilbage.

– Mange borgere, som havde set frem til legene, er skuffede over resultatet af folkeafstemningen, sagde Peter Tschentscher ifølge dpa i en erklæring.

Omkring 1,3 millioner personer kunne stemme til dagens afstemning.

Valgdeltagelsen endte på 49,5 procent.

Det er den tyske olympiske komité, Dosb, der beslutter, hvem der skal afgive bud på at blive værtsby og til hvilket år.

Beslutningen falder ifølge dpa den 26. september.

I München fik forslaget opbakning af 66,4 procent af vælgerne i oktober 2025, mens 66 procent i april viste støtte ved en folkeafstemning i Rhine-Ruhr-regionen.

I Berlin er der ikke blevet holdt en afstemning.

Det er ikke første gang, at Hamburg siger nej til at afholde OL. I 2015 afviste indbyggerne et forslag om at holde legene i 2024.