Seneste nyheder

Der er en form for sandhed i det, når Donald Trump siger, at USA gav Grønland tilbage til Danmark efter Anden Verdenskrig, men det handler om tolkning.

Det siger Søren Rud, der er lektor i historie på Københavns Universitet.

– Amerikanerne var i Grønland under Anden Verdenskrig, og i 1951 laver man forsvarsaftalen om, at USA kan få lov at have militære aktiviteter, mens de anerkender dansk kontrol over Grønland, siger han.

Den amerikanske præsident sagde onsdag under en tale ved World Economic Forum i Davos, at det var “dumt”, at USA gav Grønland tilbage til Danmark efter Anden Verdenskrig.

– Vi havde baser på Grønland for Danmarks skyld. Jeg elsker danskerne. Men det er kun USA, der kan beskytte Grønland for vores alles sikkerhed, lød det.

Ifølge Søren Rud er det korrekt, at man efterfølgende forhandlede om vilkårene, men han understreger, at USA aldrig har haft den politiske kontrol.

– Nogle vil dog mene, at amerikanerne siden da har haft den sikkerhedspolitiske kontrol, tilføjer han.

Han tilføjer, at det er “længere væk fra skiven”, når Donald Trump ad flere omgange har påstået, at Danmarks ret til Grønland ikke er nedskrevet nogen steder.

Det er ifølge lektoren bekræftet ved flere lejligheder i forskellige erklæringer.

– Mange refererer til en erklæring fra 1916, hvor amerikanerne anerkender, at de ikke vil modsætte sig, at Danmark udstrækker sine interesser i Grønland.

– Den erklæring findes, men den stammer fra en tid, hvor man kunne sælge lande og kolonier, siger han.

Søren Rud lægger i stedet vægt på forsvarsaftalen fra 1951 samt FN-systemets godkendelse i 1954, hvor amerikanerne godkendte, at Grønland blev til en del af Danmark.

Han tilføjer desuden, at aftalen fra 1951 blev fornyet tilbage i 2004.

– Trump opererer meget med, at man kan handle med lande, og på den måde er det meget en præ-Anden Verdenskrig-tankegang, der er på spil, lyder det.

Der er udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland, og samtidig afblæses told angående Grønland.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på sit sociale medie Truth Social.

– På baggrund af et meget produktivt møde, jeg har haft med Natos generalsekretær, Mark Rutte, har vi udarbejdet rammerne for en fremtidig aftale vedrørende Grønland og faktisk hele Arktis, skriver Trump.

Ifølge præsidenten vil denne løsning, hvis den gennemføres, være en “stor gevinst for USA og alle Nato-lande”.

– På baggrund af denne aftale vil jeg ikke indføre de toldsatser, der skulle træde i kraft 1. februar, lyder det videre fra Trump.

Mark Rutte bekræfter efterfølgende, at parterne har lavet en rammeaftale.

Det siger han til CNN.

– Hans (Trumps, red.) opslag på Truth Social rammer fuldstændig plet, og jeg er helt enig i det, siger han og tilføjer, at han havde “et godt møde” med Trump.

Det er endnu uvist, hvad aftalen om Grønland konkret indebærer.

Ritzau forsøger onsdag aften at få en kommentar fra statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Grønlands regeringschef, Jens-Frederik Nielsen, vil først kommentere udviklingen på et pressemøde torsdag eftermiddag. Det oplyser hans kontor til Ritzau.

Trump havde ellers truet med at pålægge Danmark og andre europæiske lande told i det tilspidsede opgør om Grønland.

Det lød fra Trump, at han ville lægge en told på ti procent på landene fra 1. februar.

Tolden ville stige til 25 procent 1. juni, hvis der endnu ikke er indgået en aftale, lød det fra præsidenten.

For at drøfte toldtrusler skal EU-landenes stats- og regeringschefer torsdag til topmøde i Bruxelles. Det ekstraordinære EU-topmøde kommer dog fortsat til at blive afholdt, skriver Reuters.

Ifølge Trump skal der foregå yderligere diskussioner om missilforsvarssystemet “Golden Dome”, da det “angår Grønland”.

– Vicepræsident J.D. Vance, udenrigsminister Marco Rubio, USA’s særlige udsending Steve Witkoff og forskellige andre vil være ansvarlige for forhandlingerne. De vil rapportere direkte til mig, skriver Trump.

Mødet med Mark Rutte fandt sted onsdag aften i forbindelse med World Economic Forum i Davos.

Kort efter Trumps melding om en mulig aftale steg det amerikanske aktiemarked med 1,5 procent, skriver MarketWire.

Nykøbing Falster Håndbold (NFH) havde indtil onsdag aften vundet rub og stub i indeværende sæson på hjemmebane, men den flotte statistik fik Team Esbjergs håndboldkvinder i den grad forpurret.

Det gæstende tophold uddelte i anden halvleg en syngende lussing og vandt 35-22 i Nykøbing Falster.

Med sejren fastholder Esbjerg duksepladsen i Kvindeligaen et point foran Odense Håndbold, der tidligere onsdag ligeledes storsejrede hjemme på Fyn, da Bjerringbro blev slået 37-19.

På ligaens tredjeplads er fortsat NFH, der i første halvleg onsdag viste gode takter og ved sidebyttet kun var bagud med to mål mod Esbjergs stjerner.

Efter pausen var der dog regulær klasseforskel. Esbjerg skruede på gashåndtaget og åbnede anden halvleg med at vinde en periode 12-2, og så var tingene afgjort.

Den norske duo med Henny Reistad og Nora Mørk var, som så ofte før, arkitekterne i Esbjerg-angrebet i den suveræne periode, inden andre kræfter tog over mod slutningen af kampen.

Andetsteds i Kvindeligaen blev Ikast Håndbold onsdag overraskende presset, men endte alligevel med at tage en snæver 30-29-sejr på eget halgulv over EH Aalborg.

Ikast var planmæssigt foran med fire ved sidebyttet, men en scoringspause på ti minutter i anden halvleg lukkede nordjyderne ind i kampen og gav en tæt afslutning.

Her var Aalborg flere gange foran, men til sidst formåede Ikast at tage en forventet sejr takket være en straffescoring fra profilen Stine Skogrand i kampens sidste minut.

Danmark håber på, at USA trods den nuværende anspændte situation om Grønland vil deltage i de Nato-øvelser, der kommer til at foregå i Arktis-området i den kommende tid.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) onsdag aften ved et doorstep i Forsvarsministeriet, som han afholder sammen med Storbritanniens forsvarsminister, John Healey.

Troels Lund Poulsen siger, at alle Nato-allierede, også USA, vil blive inviteret til at deltage i øvelserne.

– Amerikanerne har ikke givet tilsagn om at deltage på nuværende tidspunkt, de har heller ikke sagt, at de ikke vil deltage.

– Det er også mit håb, at vi vil se amerikansk deltagelse, siger Troels Lund Poulsen.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde tidligere onsdag, at han ikke vil bruge magt til at få Grønland. Det sagde han under World Economic Forum i Davos.

Udsagnet blev dog ledsaget af mere tvetydig tale tilsat raslen med sablen. Trump sagde nemlig også, at han vil søge øjeblikkelige forhandlinger for at drøfte en mulig overtagelse af Grønland.

– I kan sige ja, og så er vi taknemmelige, eller I kan sige nej, og så husker vi det.

Ifølge Donald Trump har USA stået for stort set hele Nato-budgettet og aldrig spurgt om at få noget igen. Før nu.

– Alt, jeg beder om, er et stykke is, som kan spille en stor rolle i verdensfreden, sagde Donald Trump.

Troels Lund Poulsen tror ikke, at et amerikansk angreb på Grønland er realistisk.

– Jeg anser det for at være et hypotetisk spørgsmål, at USA skulle angribe Grønland.

– Jeg har noteret mig, at Trump i dag har sagt, at han ikke vil bruge militær magt, siger forsvarsministeren.

Donald Trump har længe efterlyst, at de øvrige Nato-lande tager et større ansvar for sikkerheden i verden. Han har skoset Danmark for ikke at kunne levere sikkerhed i Arktis-området.

Troels Lund Poulsen henviser til aftaler om oprustning i Arktis, som blandt andet Danmark har indgået.

– Vi har været meget åbne om, hvad vi har gjort. Vi har orienteret Natos militære chef, men også amerikanske allierede om, hvilke tiltag vi har gjort i forhold til øget militær tilstedeværelse, siger Troels Lund Poulsen.

Et af pressionsredskaberne er taget af bordet efter Donald Trumps tale ved World Economic Forum i Davos.

Det siger Rasmus Brun Pedersen, der er lektor i internationale studier på Aarhus Universitet. Han øjner efter talen en åbning for en mulighed for et kompromis.

– Jeg kan se en større zone af mulige kompromiser efter talen, end jeg kunne inden talen. Udfordringen er, at der ikke er nogen, der tager de ting, han siger for gode varer. Derfor er det svært at vurdere, hvad han egentlig mener, lyder det.

Præsidenten sagde under talen, at han ikke vil bruge magt til at tage Grønland.

Han vil i stedet søge øjeblikkelige forhandlinger for at drøfte en mulig overtagelse af Grønland.

Ifølge Rasmus Brun Pedersen er det bestemt i Danmarks interesse at forsøge at trække spørgsmålet i langdrag ved eventuelle forhandlinger.

– Trump har nogle gange et kortere “attention span” (svært ved at bevare fokus, red.), og det er ikke for at sige, at spørgsmålet om Grønland forsvinder, men man kan reducere intensiteten.

– Man kan lukke en del af dampen ud ved at trække processen i langdrag og have forslag frem og tilbage, siger lektoren.

Rasmus Brun Pedersen ser det som en dansk mulighed for at dreje forhandlingerne hen på at handle om sikkerhedspolitiske opgaver i Arktis.

Donald Trump understregede også i løbet af talen, at det vil blive husket, hvis han får et nej til at overtage Grønland.

– I kan sige ja, og så er vi taknemmelige, eller I kan sige nej, og så husker vi det, lød det.

Det kan ifølge Rasmus Brun Pedersen ikke tolkes på andre måder, end at amerikanerne vil bære nag.

– Vi har tidligere haft en goodwill-konto hos USA, og som jeg tolker det, så vil den gå i nul. Det vil betyde, at vi ikke længere kan regne med USA’s hjælp.

– Men det er jo til at leve med sammenlignet med alternativet, siger han.

Det får ikke truslen om at miste Grønland til at gå væk, at USA’s præsident, Donald Trump, tidligere onsdag sagde, at han ikke vil bruge militær magt for at få amerikansk kontrol med øen.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.

– Præsidentens ambition er intakt.

– Det er isoleret set positivt, at der bliver sagt, at man ikke kommer til at bruge militær magt. Men det får ikke denne sag til at gå væk, siger udenrigsministeren.

Donald Trump har gennem længere tid ytret et ønske om at få Grønland på amerikanske hænder. Det skal ifølge Trump ske for at sikre sikkerheden i Arktis-området, hvor Rusland og Kina også har interesser.

Fra talerstolen i Davos ved World Economic Forum sagde præsidenten tidligere onsdag, at USA kun får noget, hvis landet bruger meget styrke og magt.

– Men det vil jeg ikke gøre. Jeg vil ikke bruge magt, sagde han.

Donald Trump erklærede sig klar til at søge øjeblikkelige forhandlinger for at drøfte en mulig overtagelse af Grønland.

Senere understregede han, at “I kan sige ja, og så er vi taknemmelige, eller I kan sige nej, og så husker vi det”.

– Alt, jeg beder om, er et stykke is, som kan spille en stor rolle i verdensfreden. Vi har brug for at eje Grønland for at beskytte Grønland, sagde præsidenten.

Lars Løkke Rasmussen konstaterer, at “problemet er ikke væk”.

– Han (Trump, red.) siger, at Danmark ikke kan passe på Grønland, så udfordringen er der stadigvæk, siger udenrigsministeren.

Lars Løkke Rasmussen, som i sidste uge var i USA for at mødes med USA’s vicepræsident, J. D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, siger, at Danmark ikke kommer til at indgå i drøftelser, der handler om at afgive Grønland til USA.

– Vi lever i 2026. Vi står på et fundament, som USA i høj grad har været med til at lave efter Anden Verdenskrig.

– Det er sådan, vi kommer til at gå ind til forhandlingerne, og det kommer vi ikke til at vige en tomme på, siger udenrigsministeren.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) kommenterer også Trumps tale:

– Det er vigtigt at understrege, at Arktis ikke kun er et spørgsmål for Kongeriget Danmark. Det er også et spørgsmål for Nato, siger han om forsvarsalliancen.

Avaaraq S. Olsen (IA), der er borgmester i Grønlands største kommune, Sermersooq Kommune, er ikke helt beroliget, efter at hun har hørt USA’s præsident, Donald Trump, tale i Davos ved World Economic Forum.

Det siger hun onsdag i et interview med Ritzau i Nuuk.

Avaaraq S. Olsen drog et lettelsens suk, da hun hørte Trump sige, at han ikke vil bruge magt, men det er ikke nok til at berolige hende.

– Selvfølgelig er det en lettelse, at han siger, han ikke vil bruge militær magt. Men der er alt det andet, som indikerer, at vi ikke kommer til at gå ind i en mere rolig periode.

– Det kan være, at vi får ro på nerverne i forhold til militær, for det er også det, der har bekymret folk rigtig meget her. Det giver ro på, men det lyder jo til, at vi stadig skal kæmpe for, at vi bliver ved med at have vores flag, siger hun.

Donald Trump har gennem længere tid ytret et ønske om at få Grønland på amerikanske hænder. Det skal ske for at sikre sikkerheden i Arktis-området, hvor Rusland og Kina også har interesser.

Fra talerstolen i Davos sagde præsidenten tidligere onsdag, at USA kun får noget, hvis landet bruger meget styrke og magt.

– Men det vil jeg ikke gøre. Jeg vil ikke bruge magt, sagde han.

Donald Trump erklærede sig klar til at søge øjeblikkelige forhandlinger for at drøfte en mulig overtagelse af Grønland.

Senere understregede han, at “I kan sige ja, og så er vi taknemmelige, eller I kan sige nej, og så husker vi det”.

– Alt, jeg beder om, er et stykke is, som kan spille en stor rolle i verdensfreden. Vi har brug for at eje Grønland for at beskytte Grønland, sagde Donald Trump.

USA’s præsident, Donald Trump, vil ikke bruge magt til at få Grønland.

Det siger han fra talerstolen under World Economic Forum i Davos.

Henvendt til Nato siger Trump, at USA kun får noget, hvis landet bruger meget styrke og magt.

– Men det vil jeg ikke gøre. Jeg vil ikke bruge magt.

Trump siger desuden, at han vil søge øjeblikkelige forhandlinger for at drøfte en mulig overtagelse af Grønland.

Senere understreger han, at “I kan sige ja, og så er vi taknemmelige, eller I kan sige nej, og så husker vi det”.

Ifølge Donald Trump har USA stået for stort set hele Nato-budgettet og aldrig spurgt om at få noget igen. Før nu.

– Alt, jeg beder om, er et stykke is, som kan spille en stor rolle i verdensfreden, siger Trump.

– Vi har brug for at eje Grønland for at beskytte Grønland, siger han.

Præsidenten siger videre, at USA gav Grønland tilbage til Danmark efter Anden Verdenskrig, hvilket var “dumt”.

– Vi havde baser på Grønland for Danmarks skyld. Jeg elsker danskerne. Men det er kun USA, der kan beskytte Grønland for vores alles sikkerhed, siger han.

I sin tale ved World Economic Forum fastslår Donald Trump, at visse dele af Europa ikke længere er til at genkende.

– Og det er ikke på en positiv måde, lyder det fra talerstolen.

Ifølge Trump er Europa ikke på vej i den rigtige retning.

Blandt andet har et fokus på grøn energi og stor migration ifølge Trump skadet Europa.

Præsidentens tale varede i mere end time ved det årlige World Economic Forum i den schweiziske by Davos.

World Economic Forum er en uafhængig organisation med fokus på international relationer og erhvervslivets samfunds- og klimaansvar.

Formålet er at samle ledere på tværs af politik og erhvervsliv for at håndtere globale udfordringer gennem dialog og samarbejde.

Det fungerer som platform for offentligt-privat samarbejde og har været involveret i alt fra diplomatiske initiativer til globale sundheds- og udviklingsprojekter.

Retten i Roskilde har onsdag godkendt, at en 28-årig dansk mand, der er efterlyst i en drabssag i Spanien, kan udleveres til de spanske myndigheder.

Det oplyser kommunikationschef ved Midt- og Vestsjællands Politi Thomas Kristensen.

En 41-årig dansk mand, der er mistænkt i samme sag, gav samtykke til udlevering i december 2025.

Det er endnu uvist, hvornår udleveringen af de to mænd skal gennemføres.

I december oplyste spansk politi, at fem er sigtet i en drabssag i Spanien, og at der skulle være i alt fire sigtede i Danmark.

Offeret i sagen er ifølge spanske medier en 37-årig hollandsk erhvervsmand, som i april 2025 blev bortført sammen med sin kæreste af maskerede gerningsmænd.

En tysk-ukrainsk kvinde er onsdag blevet anholdt i Tysklands hovedstad, Berlin, under mistanke om, at hun spionerer for Rusland.

Det oplyser en anklagemyndighed i landet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Kvinden går under navnet Ilona W.

Ifølge anklagemyndigheden har hun haft efterretningskontakter med den russiske ambassade i Berlin siden november 2023 eller tidligere.

Efter anholdelsen af Ilona W. er to tidligere tyske forsvarsansatte kommet under efterforskning.

Det oplyser en talsperson for det tyske forsvarsministerium.

Der er tale om to mænd – en nyligt pensioneret stabsofficer og en tidligere højtstående embedsmand.

Samme dag er også to andre mænd blevet anholdt af tysk politi. Det gælder en russisk og tysk statsborger, der er mistænkt for at have støttet prorussiske separatistmilitser, der kæmper i det østlige Ukraine.

Strømmen er tilbage hos alle borgere på Bornholm efter en omfattende strømafbrydelse onsdag.

Det skriver forsyningsselskabet Trefor i en pressemeddelelse.

Strømmen gik på hele øen omkring klokken 10.16 onsdag på grund af en teknisk fejl hos forsyningsselskabet.

Det var en fejl, der ifølge Trefor overbelastede søkablet mellem Bornholm og Sverige. Det førte til, at kablet blev udkoblet.

Da Bornholm forsynes gennem søkablet, mistede hele øen strøm.

Kort efter klokken 11.10 var søkablet, der drives af Energinet, genindkoblet.

Klokken 12.30 fik de første bornholmere strøm igen. Klokken 14 var strømmen genetableret hos alle på Bornholm.

To personer er kommet til skade i forbindelse med, at der onsdag udbrød brand i et autoværksted på Speditørvej i København onsdag eftermiddag.

Det oplyser Dyre Sønnichsen, der er vagtchef ved Københavns Politi.

De tilskadekomne er to mænd på 32 og 36 år.

Vagtchefen oplyser, at de begge er uden for livsfare, men at han endnu ikke kender til omfanget af deres skader.

Under branden skete der også en eksplosion på værkstedet.

Det skyldes, at en gasflaske blev varmet tilpas op af flammerne, hvorefter den eksploderede.

Brandvæsenet har været til stede ved værkstedet, men har forladt stedet.

Dyre Sønnichsen fortæller, at branden var slukket klokken 14.07, hvorefter brandvæsnet arbejdede med efterslukning frem til klokken 16.10.

Det er endnu uvist, hvad årsagen er til, at branden opstod.

Dette vil politiet undersøge torsdag, når det er blevet lyst, siger vagtchefen.

Politiet fik anmeldelsen om branden klokken 13.14.

Vagthavende operationschef ved Hovedstadens Beredskab Michael Johnsen har oplyst, at det brændte voldsomt, da brandfolkene nåede frem.

EU-Parlamentet har besluttet at lade EU’s frihandelsaftale med fire lande fra det latinamerikanske Mercosur-blok gennemgå af EU-Domstolen.

Det står klart efter afstemning onsdag i EU-Parlamentet.

Aftalen er ellers blevet underskrevet af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og bliver anset for et vigtigt skridt for EU i arbejdet med at åbne nye markeder for eksport.

Næstformand i EU-Parlamentet, Christel Schaldemose (S), er skuffet over beslutningen.

– Det er dybt bekymrende, at Europa-Parlamentet i en tid med global uro vælger at trække Mercosur-aftalen i langdrag.

– Europa har brug for nye, stærke partnere rundt om i verden, netop fordi vi ikke længere kan tage gamle alliancer for givet, og fordi vi bliver presset både fra øst og vest, siger Christel Schaldemose.

EU-Kommissionen har tidligere oplyst, at aftalen kan træde i kraft uden EU-Parlamentets godkendelse. Og man må forstå på talsmand for EU-Kommissionen, Olof Gill, at EU-Kommissionen vil vælge at lade aftale træde i kraft midlertidigt, mens man venter på domstolens afgørelse.

Dermed stopper EU-Parlamentets afgørelse i første omgang ikke aftalen.

– EU-Kommissionen beklager EU-Parlamentets beslutning. Ifølge vores analyse er de spørgsmål, som EU-Parlamentet rejser, ikke retfærdiggjort.

– For EU-Kommissionen har allerede adresseret de spørgsmål på en detaljeret måde med EU-Parlamentet, siger Olof Gill.

Han fastslår, at EU-Kommissionen nu igen vil gå i dialog med EU-Parlamentet og dets medlemmer.

– Vi vil forklare dem, hvorfor de trygt kan støtte aftalen og hvorfor vi mener, at det er vitalt for EU, siger Olof Gill.

Han fremhæver, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, onsdag i EU-Parlamentet talte for øget EU-uafhængighed på blandt andet handelsområdet.

Det er nødvendigt i en verden, der ifølge von der Leyen i stigende grad styres af “rå magt”.

Ifølge Olof Gill vil spørgsmålet om Mercosur-aftalen nu blive taget op på torsdagens ekstraordinære EU-topmøde i Bruxelles.

Aftalen blev vedtaget af et kvalificeret flertal af EU-landene. Men det skete efter forsinkelser og fortsatte politiske opgør.

I sidste ende valgte Italien at støtte aftalen, så det kvalificerede flertal kom i hus.

Men det skete hen over hovedet på store EU-lande som Frankrig og Polen. Foruden Frankrig og Polen stemte Østrig, Ungarn og Irland også nej til aftalen.

Det skete i vid udstrækning på grund af bekymringer for konsekvenserne af aftalen for europæisk landbrug.

Med onsdagens beslutning rejser EU-Parlamentet ny tvivl om aftalen, der har været hele 26 år undervejs og været genstand for omfattende landbrugsprotester i blandt andet Frankrig, Polen og Belgien.

Onsdagens beslutning går samtidig imod EU’s forsøg på at øge sin uafhængighed på handelsområdet i en tid, hvor USA’s præsident, Donald Trump, allerede har pålagt europæiske varer told på 15 procent.

Og nu truer USA med yderligere told på europæiske lande i det tilspidsede opgør om Grønland.

Derfor bør EU holde fast i aftalen, mener Christel Schaldemose.

– Aftalen giver adgang til et marked med omkring 700 millioner forbrugere og styrker europæisk og dansk økonomi. EU har brug for flere partnere, ikke færre, siger Christel Schaldemose.

Ved afstemningen onsdag stemte 334 EU-parlamentsmedlemmer for den juridiske vurdering af domstolen. 324 stemte imod og 11 undlod at stemme.

Statsminister Mette Frederiksen (S) besøger torsdag Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Det siger Starmer ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dermed får Mette Frederiksen en travl torsdag.

Hun skal nemlig også til Bruxelles.

Her mødes EU-landenes stats- og regeringsledere til et ekstraordinært EU-topmøde efter trusler fra USA’s præsident, Donald Trump, om at indføre told på flere europæiske lande, heriblandt Danmark, hvis ikke han får ejerskab af Grønland.

Når statsministeren er i London for at besøge Starmer, er Trump og situationen om Grønland også på dagsordenen, skriver Reuters.

Storbritannien bakker Danmark og Grønland op i den højspændte storpolitiske sag, hvor Trump har brugt store dele af januar på at gentage sit ønske om at overtage Grønland. Det er et sikkerhedsspørgsmål, lyder det fra Trump.

Det er EU-præsident António Costa, som har indkaldt til torsdagens ekstraordinære topmøde i Det Europæiske Råd. Mødet er indkaldt på grund af de “seneste spændinger om Grønland”.

Senest har Trump truet Danmark og syv andre lande med ekstra told på ti procent fra 1. februar, indtil der er indgået en aftale om amerikansk anskaffelse af Grønland.

EU-landene har siden Trumps toldmelding, som kom lørdag, overvejet et fælles modsvar.

I det hele taget er der stor mødeaktivitet om Grønland og sikkerheden omkring Arktis i disse dage for de danske topministre.

Mandag var forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til møde hos Natos generalsekretær, Mark Rutte, i Bruxelles. Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, deltog også i mødet.

Troels Lund Poulsen og Motzfeldt mødtes mandag også med EU’s udenrigschef, Kaja Kallas.

Storbritanniens forsvarsminister, John Healey, besøger Danmark onsdag, hvor han skal mødes Troels Lund Poulsen.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) var mandag i London. Her mødtes han med en række personer, heriblandt den britiske udenrigsminister, Yvette Cooper. Dagen før var Løkke i Norge.

Løkke skal torsdag en tur til Stockholm for at mødes med den svenske udenrigsminister.

En af de største pensionsselskaber i Sverige har solgt “størstedelen af beholdningen” af sine amerikanske statsobligationer.

Det bekræfter pensionsselskabet Alecta over for det svenske medie Dagens Industri.

Selskabet henviser til en øget risiko og uforudsigelighed i USA’s politik.

Ifølge Dagens Industri er der tale om et salg på omkring 70 til 80 milliarder svenske kroner.

Det svarer til 49 til 56 milliarder danske kroner.

Det danske selskab Akademikerpension fortalte tirsdag ifølge Bloomberg News, at det vil sælge sine amerikanske statsobligationer, skriver MarketWire.

En 19-årig mand er blevet dømt for at planlægge et terrorangreb i Islamisk Stats navn mod en kulturfestival i Sverige.

Det oplyser Stockholms tingsrätt, der svarer til byretten i Danmark, ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Under retssagen erkendte den 19-årige planerne og sin tilknytning til Islamisk Stat. Tilknytningen bestod i, at han gentagne gange havde svoret troskab til den militante bevægelse.

Sammen med en 17-årig dreng er han også blevet dømt for drabsforsøg på en mand i Tyskland i august 2024. Begge nægter sig skyldig i drabsforsøget.

Den 19-årige mand er blevet dømt til fængsel i syv år og ti måneder.

Han planlagde angrebet på kulturfestivalen sammen med en anden person, som viste sig at være en undercoverbetjent fra det svenske politi.

Planlægningen af angrebet mod den svenske kulturfestival skal være foregået mellem august 2024 og februar 2025.

Ifølge den svenske efterretningstjeneste Säpo har manden foretaget søgninger på sin telefon om kulturfestivalen, og han har fortalt flere andre om sine angrebsplaner – herunder agenten fra politiet.

Desuden har han købt tøj og et bodycam – eller kropskamera – som han ifølge anklagemyndigheden ville bære under det planlagte angreb.

Han skal også have forsøgt at købe en skudsikker vest.

Han skal også være begyndt at bygge bomber til angrebet, inden han blev anholdt og varetægtsfængslet i februar i Stockholm-området.

En mindre mentalundersøgelse af manden viste tidligere, at han mistænkes for at lide af en alvorlig psykisk lidelse. En retspsykiatrisk undersøgelse slog dog i december fast, at det ikke er tilfældet.

Der er ikke sket en fejl på søkablet, der forsyner Bornholm med strøm.

Det skriver Energinet i en pressemeddelelse, efter at hele øen onsdag er blevet ramt af en strømafbrydelse.

Energinet understreger, at man arbejder på at genetablere strømmen sammen med forsyningsselskabet Trefor.

Bent Myllerup Jensen, som er leder af Energinets kontrolrum, siger ifølge pressemeddelelsen, at kablet fungerer, som det skal, og at man arbejder på at genetablere forsyningen.

Det betyder, at Bornholm igen “er klar til at blive forsynet fra Sverige”, lyder det.

Fra Trefor lyder det, at der skete en teknisk fejl hos Trefor El-Net Øst, som medførte, at kablet blev frakoblet. Det skriver forsyningsselskabet i en pressemeddelelse.

Arbejdet med at genetablere strømmen kan dog tage flere timer ifølge Trefor.

Derfor opfordrer de til, at bornholmerne væbner sig med tålmodighed.

Også fra Energinet lyder det, at der er tale om en teknisk fejl, og at der ikke er sket noget med selve kablet. Det siger selskabets pressechef, Jesper Nørskov Rasmussen, til TV 2.

Trefor har tidligere oplyst, at man fik meldingen om fejlen klokken 10.16.

18.572 husstande er omfattet af strømafbrydelsen.

Energinet skriver ikke nærmere om, hvad der præcist er sket, eller hvornår man forventer, at strømforsyningen er genetableret.

Umiddelbart mener Trefor, at kablet har været ramt af en overbelastning. Det siger elforsyningsdirektør i Trefor El-Net Øst, Per Sørensen, til DR:

– På nuværende tidspunkt er jeg ret sikker på, at det skyldes en overbelastning af søkablet og ikke har noget med terror eller andet at gøre, siger han.

Både Bornholms Lufthavn og Bornholmslinjen har oplyst, at driften er normal.

Ifølge Bornholms Politi forventes strømmen at være tilbage inden for en kortere tidshorisont og senest onsdag aften.

På meddelelsestjenesten Politi Update lyder det, at vandforsyningen kan være påvirket, indtil strømmen er tilbage.

Danske skovejere iværksætter nu en genetisk undersøgelse af et udsnit af sika- og kronhjorte.

Det sker for at undersøge, om der er sket krydsning mellem de to arter herhjemme.

Det er netop frygten for, at de to arter parrer sig og skaber en såkaldt hybridbestand, der har sat sikahjort på EU’s liste over uønskede arter.

– Vi er interesserede i at finde ud af, hvorvidt det overhovedet er et problem, inden man udrydder sikabestanden.

– Det er en hjorteart, vi holder meget af, og vi synes ikke, der er nogen grund til at skille sig af med den, hvis der ikke er noget problem, siger politisk konsulent i Dansk Skovforening Frederik Falk-Sørensen.

Foreningen tæller cirka 650 medlemmer, fortrinsvis private skovejere.

Sikahjorte har været i Danmark siden begyndelsen af 1900-tallet.

Arten er oprindeligt hjemmehørende i Østasien, men blev importeret til flere europæiske lande som et jagtobjekt.

Det anslås, at bestanden af sikavildt er omkring 1000 dyr, hvoraf cirka en tredjedel er i dyreparker eller i anden form for indhegning.

Blandt andet ses der sikavildt i Jægersborg Dyrehave og i Marselisborg Dyrehave ved Aarhus.

I EU stemte Danmark imod, at sikavildt erklæres uønsket.

Men flertallet bestemte, og nu er hjortearten havnet på listen i selskab med andre uønskede dyrearter som mårhund, bisamrotte og vaskebjørn.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har i en pressemeddelelse oplyst, at man har set problemer med krydsninger i blandt andet Skotland.

Hvis der ikke er sket krydsning mellem arterne herhjemme, håber skovejerne på, at Danmark kan søge om en undtagelse.

Her peger foreningen på forløbet omkring mink.

Mink havnede sidste år på EU-listen over uønskede arter. Danmark stemte imod, og Miljøstyrelsen oplyste efterfølgende, at Danmark vil kæmpe for en særordning for danske minkavlere.

Skovejernes undersøgelse vil blive foretaget blandt et repræsentativt udsnit af sika- og kronhjorte – både vildtlevende og bag hegn.

Undersøgelsen projekteres af en dyrlæge og sker i samarbejde med en professor i genetik ved Københavns Universitet.

Forventningen er, at resultatet vil foreligge om et par måneder.

Hele Bornholm er onsdag ramt af en strømafbrydelse. Det oplyser forsyningsselskabet Trefors pressechef, Ann Katrine Warren, til TV 2 Bornholm.

Her lyder det, at det angiveligt skyldes en fejl på søkablet til Bornholm.

Strømmen ventes tilbage klokken 21 onsdag, lyder det.

– Vi kan ikke sige ret meget endnu. Det er en fejl på søkablet, som jo forsyner hele Bornholm, siger hun til Ritzau.

10.16 fik Trefor en alarm om fejlen i deres kontrolcenter.

18.572 husstande er ramt af strømafbrydelsen ifølge Trefor.

Pressechefen understreger, at man arbejder på “højtryk” for at løse fejlen.

Hun fortæller, at der indimellem sker fejl på kabler. Og det ser også ud til at være årsagen til afbrydelsen onsdag.

– Fejl sker på kabler. Det sker måske i snit en gang hver tredje eller fjerde år på den ene eller den anden måde, lyder det.

Bornholms Hospital er i drift, da hospitalet har sin egen generator. Det oplyser pressechef Pernille Gjede til TV 2 Bornholm.

Heller ikke Bornholmslinjen er umiddelbart ramt af nedbruddet, siger kommunikationschef Jesper Maack til Bornholms Tidende.

På Trefors hjemmeside skriver selskabet, at der kan opleves manglende elforsyning og svigtende forsyning af vand, varme og kommunikation på hele øen.

Bornholms Politi er ved at undersøge strømafbrydelsen. Det oplyser politikredsens presseafdeling til Ritzau.

Politiet er i dialog med de relevante parter. Det samme gælder for Styrelsen for Samfundssikkerhed.

– Styrelsen for Samfundssikkerhed er opmærksom på, at borgere på Bornholm oplever driftsforstyrrelser på elnettet, som påvirker forsyningen af vand, varme og kommunikation, skriver styrelsen i et skriftligt svar til Ritzau.

Europol har gennemført en omfattende aktion mod en narkoring, der opererede på tværs af flere lande i Europa.

85 mennesker er blevet anholdt, og omkring 1000 ton kemikalier er blevet beslaglagt.

Det oplyser Europol til nyhedsbureauet AFP.

Kemikalierne blev brugt til at fremstille narkotika som MDMA, amfetamin og methamfetamin.

– Jeg har været i branchen i et stykke tid. Dette er uden sammenligning den største operation, vi nogensinde har gennemført mod produktion og distribution af syntetiske stoffer, siger Andy Kraag, der er leder af Europols afdeling for alvorlig organiseret kriminalitet, til nyhedsbureauet.

Operationen har stået på i et år og involveret politi fra Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Holland, Polen og Spanien.

Myndighederne blev først opmærksomme på narkoringen, der producerede syntetiske stoffer, i 2024. Her opdagede polsk politi et netværk, der importerede store mængder ulovlige kemikalier fra Kina og Indien.

Efterforskningen viste senere, at kemikalierne blev ompakket og distribueret til laboratorier på tværs af Europa.

Blandt de anholdte i aktionen er ifølge Europol to personer, der er mistænkt for at være lederne af narkoringen. Størstedelen af de anholdte var fra Polen, men også belgiere og hollændere menes at have været involveret i kriminaliteten.

Andy Kraag understreger over for nyhedsbureauet, at der foruden sundhedsrisikoen ved indtagelse af stofferne også er problemer med vold, korruption og hvidvask ved narkotikaproduktionen.

Og så har produktionen af de syntetiske stoffer desuden en skadelig påvirkning på miljøet, siger Kraag.

Under aktionen mod narkoringen beslaglagde myndighederne mere end 120.000 liter giftigt kemisk affald.

– I dag er det profit for kriminelle. I morgen er det forurening, siger han.

AFP