Seneste nyheder

Det færøske folketingsmedlem Sjurdur Skaale fra partiet Javnaðarflokkurin siger efter torsdagens regeringsforhandlinger hos kongelig undersøger Mette Frederiksen (S), at han, altså Skaales mandat, kan blive afgørende for en kommende regering, men at han umiddelbart ikke regner med det.

– Du kan se på matematikken. Hvis der er nogen partier, som falder fra, så bliver vi afgørende, siger Skaale.

Spørgsmål: Er det din fornemmelse, at I bliver afgørende?

– Nej, det er ikke min fornemmelse. Det er det ikke, men du kan se, hvad der skete i den seneste valgperiode. Der var en for en, der faldt fra. Så en anden og så en anden. Så det kan hurtigt ændre sig. Man kan blive mere afgørende, end det ser ud til som udgangspunkt, siger Skaale.

De fire nordatlantiske mandater – to fra Færøerne og to fra Grønland – er til regeringsforhandlinger torsdag på Marienborg, statsministerens embedsbolig. Det er de hver for sig.

Anna Falkenberg fra det borgerlige parti Sambandsflokkurin konstaterer efter sit møde med Mette Frederiksen, at den socialdemokratiske formand har været en “god statsminister” for rigsfællesskabet. Mette Frederiksen har været statsminister siden 2019.

Mens både Skaale og Falkenberg opnåede genvalg, så er de to grønlandske folketingsmedlemmer helt nye på scenen. Det er tale om Qarsoq Høegh-Dam fra Naleraq og Naaja H. Nathanielsen fra Inuit Ataqatigiit.

Torsdag aften fra klokken 18.30 er SF, Moderaterne og De Radikale også til forhandlinger hos Mette Frederiksen, der forsøger at danne en centrum-venstre-regering, som i givet fald kommer til at hedde SSFMR-regeringen.

De fire partier har tilsammen 82 mandater og vil altså være en mindretalsregering.

Der arbejdes på, at Enhedslistens 11 mandater og Alternativets 5 mandater skal være et parlamentarisk grundlag for en eventuel SSFMR-regering.

Men hvis eksempelvis Enhedslisten hopper fra, kan det ende med, at Alternativet og de nordatlantiske mandater får en afgørende rolle fremadrettet, hvis en SSFMR-regering for eksempel skal kunne tælle til 90 mandater og få sin politik igennem.

De Radikales leder, Martin Lidegaard, er fortrøstningsfuld før endnu en omgang forhandlinger.

– Vi skal have et godt parlamentarisk flertal, og det er jeg også sikker på, at vi kan få, siger han.

Det er over ni uger siden, at vælgerne stemte til folketingsvalget. Her betød resultatet 24. marts, at der hverken er et rødt eller blåt flertal.

Moderaternes politiske leder, Lars Løkke Rasmussen, og SF-formand Pia Olsen Dyhr, sagde ikke ord til pressen inden forhandlingerne torsdag aften.

Israel bryder al kontakt med FN’s generalsekretær, António Guterres.

Det oplyser Israels FN-ambassadør, Danny Danon, i en video på det sociale medie X.

– Vi er færdige med denne generalsekretær, siger Danon.

Meldingen kommer, efter at Israel tidligere torsdag blev sat på en af FN’s sorte lister på grund af beskyldninger om brug af seksuel vold i en konfliktzone.

FN-ambassadøren betegner det over for avisen Jerusalem Post som en “moralsk skændsel”, at Israel dermed er sat i bås med den militante palæstinensiske gruppe Hamas.

– Denne FN-generalsekretær har sat Israel på den samme sorte liste som Hamas, Islamisk Stat og de mest fordærvede terrororganisationer i verden, siger Danny Danon ifølge avisen.

Ud over, at Israel nu ikke længere vil have nogen kontakt med generalsekretærens kontor i FN, så længe Guterres leder det, har landet også aflyst et planlagt besøg fra FN’s særlige udsending for seksuel vold i konflikter, Pramila Patten.

En tidligere rapport fra Pattens kontor har fastslået, at der med stor sandsynlighed blev begået seksuel vold fra Hamas’ side i forbindelse med den militante bevægelses angreb på Israel 7. oktober 2023.

Hamas mistænkes også for at have begået seksuel vold mod en del af de omkring 250 gidsler, som gruppen tvang med til Gazastriben under angrebet.

Israel hævder, at Guterres har været under pres for også at sætte Israel på den sorte liste over aktører, hvis styrker begår seksuel vold.

Den topseedede italiener Jannik Sinner er færdig i French Open.

Torsdag eftermiddag tabte han i fem sæt, 6-3, 6-2, 5-7, 1-6, 1-6, til argentinske Juan Manuel Cerundolo i anden runde af årets tredje grand slam-turnering.

Som cifrene antyder, lignede det længe et overbevisende avancement til italieneren, men enorme fysiske problemer satte en stopper for ham. På banen fortalte han om kvalme, ligesom han helt tydeligt havde svært ved at bevæge sig.

Problemerne opstod sent i tredje sæt, da Jannik Sinner meget overbevisende havde vundet første og andet sæt og bare skulle serve sejren i hus efter to servegennembrud.

Men pludselig ville den italienske krop ikke være med længere.

Dommeren kom på banen for at tilse den lidende Jannik Sinner, som bad om behandling og fik lov til en kort tur i omklædningsrummet. Det hjalp bare ikke noget.

Jannik Sinner tabte det tredje sæt, som han var så tæt på at afgøre, inden fysikken spændte ben for ham. I fjerde og femte sæt kæmpede han bravt videre i håbet om, at kræfterne ville vende tilbage. Men forgæves.

Juan Manuel Cerundolo udnyttede chancen, og efter 30 sejre i træk og fem titler på stribe måtte Jannik Sinner give fortabt.

Nederlaget vil formentlig ride ham som en mare. I år var det således svært at se, hvem der skulle stoppe ham i at tage sin første French Open-titel.

Carlos Alcaraz, der sidste år slog italieneren efter at have været nede med tre matchbolde i finalen, er ude på grund af en skade, og ingen andre er så formstærke som Jannik Sinner.

Men det gik det ikke for italieneren, som må prøve igen næste år.

Det er ikke første gang, at Jannik Sinner bøvler med fysiske problemer.

I januar blev han ramt af krampe i en kamp mod Eliot Spizzirri ved Australian Open, hvor der ligesom i Paris var bagende varmt.

Og tidligere i maj værkede kroppen også i en kamp mod Daniil Medvedev på hjemmebane ved Italian Open.

INFO: Artiklen “NET/TAXAVOLD”, udsendt kl. 14:34 med overskriften “Unge amerikaneres sammenstød med taxachauffør var nødværge” er korrigeret. I første afsnit er “tid” rettet til “ti”.

RITZAU

Landsudsigt:

Torsdag d. 28. maj 2026.

Udsigt, der gælder til fredag morgen, udsendt kl. 14.25.

Solrigt med temp. mellem 13 og 21 grader, koldest langs Vestkysten. Svag til jævn vind fra skiftende retninger. I aften fortsat sol, og i nat klart vejr, men mod vest efterhånden risiko for stedvis dis eller tågebanker. Temp. ned mellem 3 og 9 grader. Svag til jævn vind fra forskellige retninger, senere mest mellem syd og vest.

I tre et halvt år har landechefen for Microsoft i Danmark og Island heddet Mette Kaagaard.

Men snart skal en anden stå i spidsen for softwaregiganten på disse breddegrader.

Kaagaard fortæller ifølge IT Watch i et opslag på LinkedIn, at hun stopper i jobbet i næste uge.

– Rollen og titlen er kun til låns, det har jeg sagt mange gange. Der er meget, jeg vil savne, og der er meget, jeg ser frem til.

– 4. juni er sidste dag, og så vil jeg gå på en lang sommerferie. Jeg er sikker på, der kommer noget godt efter det, skriver hun i opslaget.

Det fremgår ikke af opslaget, hvem der skal tage over efter Mette Kaagaard.

Joacim Damgaard, der er chef for Microsoft i Nordeuropa, ønsker hende i en kommentar til opslaget held og lykke og takker for hendes lederskab og hendes resultater.

Ifølge IT Watch bliver det Mervi Airaksinen, der midlertidigt tager over som landechef i Danmark og Island, indtil en permanent afløser er fundet.

Hun har tidligere stået i spidsen for selskabets finske afdeling og er i dag chef for Microsofts salg til den offentlige sektor i Nord- og Østeuropa samt Centralasien.

To unge amerikanere sad fængslet i tre en halv uge og har nu ventet i snart 14 måneder på en dom, efter at de i marts sidste år blev sigtet efter et sammenstød med en taxachauffør i centrum af København.

Torsdag er begge mænd blevet frifundet, oplyser Københavns Byret til Ritzau.

– Det er en enorm lettelse for både min klient og hans familie, fortæller advokat Mads Kruse, som repræsenterer den ældste af de to mænd.

Han er i dag 22 år, men var 21 år, da han og hans to år yngre kammerat blev anholdt natten til 31. marts sidste år på baggrund af en anmeldelse fra en taxachauffør fra selskabet Drivr.

Ifølge chaufføren havde mændene, der på det tidspunkt var 19 og 21 år, forsøgt at stikke af fra betalingen. Han løb efter dem, og i den forbindelse blev han udsat for vold og blødte efterfølgende fra både næse og mund.

Grundlovsforhøret dengang foregik for lukkede døre. Det var – mente retten – nødvendigt for, at politiet kunne efterforske sagen behørigt. Og derfor var mændenes forklaring ikke umiddelbart tilgængelig.

Deres version kom dog frem via amerikanske medier, som havde talt med en advokat, der repræsenterede den ene sigtedes familie.

Advokaten fortalte, at den 19-årige dengang oplyste, at han og kammeraten var kommet til at taste en forkert oplysning ind i appen, og at chaufføren nægtede at køre dem et andet sted hen.

Det mundede ud i et slagsmål, som chaufføren angiveligt startede, lød det dengang fra advokaten.

Advokat Eigil Strand, som repræsenterer den yngste af mændene, fortæller, at retten har frifundet hans klient. Retten lægger til grund, at den unge mand godt nok har udøvet vold mod chaufføren, men det skete i nødværge.

– Retten lægger til grund, at chaufføren optrådte aggressivt, fortæller Eigil Strand.

Mads Kruse fortæller, at retten har vurderet, at hans klient forsøgte at stoppe slagsmålet mellem de to mænd, og at han slet ikke havde forsæt til at udøve vold.

De to mænd var tiltalt efter straffelovens milde voldsparagraf. Men anklagemyndigheden mente, at straffen skulle skærpes efter en bestemmelse, som angår vold mod personer, der i kraft af deres arbejde er særligt udsatte for vold.

Bestemmelsen bruges både i forbindelse med vold mod taxachauffører, læger, sygeplejersker, vagtpersonale og ansatte på døgnåbne tankstationer og i døgnkiosker.

I sagen mod de to unge amerikanere var der et krav om 60 dages fængsel.

Mads Kruse fortæller, at sagen har lagt et stort pres på både hans klient og dennes familie. Ikke alene var den unge mand fængslet i 25 dage, han var også tvunget til at blive i Danmark i yderligere 10 dage, hvor hans pas skulle deponeres hos politiet.

Derudover har de skullet vente 14 måneder på en dom.

– Det har været en stor belastning – også økonomisk, fortæller Mads Kruse.

Eigil Strand havde først på eftermiddagen torsdag endnu ikke talt med sin klient, men forventer også, at dommens konklusion vil være en lettelse for ham.

Begge mænd var i sidste uge frivilligt rejst til Danmark for at møde i retten, da sagen blev behandlet, men er siden rejst retur til USA.

Anklagemyndigheden har nu to uger til at anke dommen, hvis man ønsker det. Uanset hvad er det sidste punktum ikke sat. Mads Kruse varsler nemlig, at der vil komme et krav om erstatning for uberettiget varetægtsfængsling.

En mand fra Rødovre organiserede håndteringen af op mod to ton hash og er blevet idømt fængsel i syv år.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, til Ritzau om sagen, der er blevet bedømt af Retten i Holbæk.

Mange kilo af det euforiserende stof blev modtaget på forskellige adresser på Sjælland, herunder Vipperød og Nykøbing Sjælland.

Den dømte er også fundet skyldig i flere tilfælde af kontaktbedrageri, hvor ældre blev snydt efter den sædvanlige opskrift – de blev narret til at tro, at de var i kontakt med politiet eller banken.

Retten har i en dom, der blev afsagt tirsdag, fundet, at den 32-årige Ahmed Marwan El Jomaa var bagmand i hashforretningen.

Under sagen rejste anklagemyndigheden fra NSK også krav om, at der skulle konfiskeres lidt under to millioner kroner i udbytte, men på dette punkt er der sket frifindelse.

I flere tilfælde var det en hollandsk indregistreret Mercedes Sprinter, som bragte hashen frem til aftalte mødesteder, kan man læse i anklageskriftet.

Den dømte havde nægtet sig skyldig. Han har anket til landsretten.

Ukraine får mulighed for at købe 20 Gripen-kampfly af Sverige.

Desuden vil Sverige donere 16 Gripen-fly til landet, der gennem mere end fire år har været i krig mod Rusland.

Det siger Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, på et pressemøde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skriver det svenske medie SVT.

– Ukraine har tydeligt udpeget Gripen som deres prioriterede valg af langsigtede flyvevåben i Ukraine og har sagt, at de vil købe det seneste, Gripen E, siger den svenske statsminister.

– Vi erstatter de fly, vi donerer, med nye fly til det svenske flyvevåben.

Pressemødet finder sted på en flyvestation i Uppsala i Sverige.

Ukraine har givet udtryk for, at landet er interesseret i at købe op til 150 kampfly af Sverige, og dette gentager Zelenskyj torsdag.

Gripen produceres af den svenske våben- og flyproducent Saab.

Ifølge Zelenskyj er det et problem for Ukraine, at Rusland angriber landet fra lokationer, der ligger langt inde i Rusland, og som ofte er uden for det ukrainske militærs rækkevidde.

Med de svenske kampfly vil Ukraine være bedre rustet til at reagere på de russiske angreb, lyder det.

– Disse fly med deres særlige våben kan ødelægge mål på over 200 kilometers afstand. Vi håber at kunne presse de russiske kampfly tilbage, så de ikke længere kan affyre lige så mange bomber.

– Vi har brug for dem, siger Zelenskyj om Gripen-flyene.

Den ukrainske præsident ankom til Sverige torsdag formiddag for at diskutere krigen i Ukraine og forsvarsaftalen med Sverige.

De 20 Gripen-fly, som Ukraine i første omgang køber, bliver efter planen leveret i 2030, mens de 16 kampfly, som Sverige donerer, leveres i begyndelsen af 2027.

Det er fjerde gang, at Zelenskyj besøger Sverige, siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Sidste år indgik Ukraine og Sverige en hensigtserklæring, som kunne føre til en aftale om mellem 100 og 150 Gripen-fly.

To personer, der er sigtet for grov vold med døden til følge mod et toårigt barn, er torsdag blevet løsladt af anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Barnet døde 14. december 2024. Politiet indledte samme dag en efterforskning, der førte til, at en 54-årig kvinde og en 30-årig mand blev anholdt.

De er sigtet for dødsvold mod barnet, og siden 9. januar 2025 har de været varetægtsfængslet.

Men ikke længere. Anklagemyndigheden vurderer, at der ikke længere er grundlag for, at de skal sidde fængslet.

Selv om de torsdag blev sat på fri fod, er de fortsat sigtet i sagen, og anklagemyndigheden forventer at have taget stilling til tiltalespørgsmålet inden længe, fremgår det.

Ifølge JydskeVestkysten var den lille dreng anbragt, og det er plejemoren og en mand, der boede sammen med hende, der er sigtet for den dødelige vold, skriver mediet.

Den toårige dreng havde angiveligt fået slag mod hovedet med et ukendt redskab, og han døde af kraniebrud og blødninger under hjernehinden, har JydskeVestkysten tidligere skrevet.

Plejemoren har også været ansat i en kommunes afdeling for børn og familie, skriver mediet. Det fremgår dog ikke, hvad hendes stilling har været.

Danske Bank har endnu engang nedlagt en række stillinger blandt de ansatte i både Danmark og de øvrige lande, hvor koncernen driver bank.

Ifølge en pressemeddelelse er der tale om 262 stillinger, hvoraf de 199 vedrører ansatte i Danmark.

– Ændringerne afspejler et vedvarende arbejde med at tilpasse vores organisation til vores strategi og forblive en konkurrencedygtig, kundefokuseret bank i et marked, der ændrer sig hurtigt, hedder det i pressemeddelelsen.

Banken fortæller, at det blandt andet er investeringer i ny teknologi, der har gjort nogle medarbejdere og funktioner overflødige.

– I takt med at vi øger investeringerne i strategiske vækstområder og nye kompetencer, tilpasser vi organisationen andre steder som følge af øget automatisering, effektivisering, forenkling og justerede strategiske prioriteter, hedder det i pressemeddelelsen.

Det er kun tre måneder siden, at koncernen meldte ud, at man ville nedlægge 420 stillinger, hvoraf de 230 berørte danske ansatte.

Og hvor man dengang friholdt ansatte med kundekontakt, er det ikke tilfældet denne gang.

Det skyldes ifølge banken, at man i højere grad tilbyder digitale værktøjer, som er efterspurgt af kunderne, og som gør, at nogle opgaver kan løses mere effektivt.

Selv om det betyder, at man kan klare sig med færre medarbejdere, vil det ifølge Danske Bank give det tilbageværende personale mere tid til at fokusere på de situationer, hvor de for alvor kan gøre en forskel.

I fagforeningen Finansforbundet vækker meldingen om nye fyringer i Danske Bank både “frustration, skuffelse og bekymring”.

– Jeg frygter for, at dagens afskedigelser betyder et øget arbejdspres og påvirker trivslen og trygheden for medarbejderne negativt, siger Kirsten Ebbe Brich, der er formand for Finansforbundet i Danske Bank.

Bilister, der kører på motorvej E20 på Fyn, skal væbne sig med lidt ekstra tålmodighed de kommende uger.

Fra på lørdag og cirka seks uger frem skal der lægges ny asfalt på motorvej E20 på Fyn mellem Nyborg V og Langeskov.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Arbejdet betyder, at der kun vil være ét spor farbart i begge retninger, mens der arbejdes.

Det kan give mindre forsinkelser, skriver Vejdirektoratet.

Arbejdet bliver udført som aften- og natarbejde primært mellem klokken 18.00 og klokken 06.00.

I dagtimerne, hvor der ikke arbejdes på strækningen, vil motorvejen være åben som normalt.

Der er tale om en strækning på cirka otte kilometer.

Først bliver den gamle belægning affræset. Derefter bliver der udlagt asfalt og påført nye vejstriber.

– Hvis alt forløber planmæssigt, og vejret ikke giver for mange udfordringer, forventes arbejdet at være færdiggjort efter omkring seks uger, skriver Vejdirektoratet.

Også ved Middelfart skal asfalten skiftes ud, og her indledes arbejdet på søndag.

Arbejdet finder sted i begge køreretninger. I vestgående retning finder arbejdet sted mellem afkørsel 58a Middelfart Ø og Den Nye Lillebæltsbro.

I østgående retning finder det sted mellem Den Nye Lillebæltsbro og afkørsel 58 Nr. Åby.

Vejarbejdet foregår i etaper og vil blive udført som aften- og natarbejde.

Det forventes afsluttet efter cirka tre uger, skriver Vejdirektoratet.

Fra- og tilkørselsramperne vil være spærret i arbejdsperioderne, og der vil blive sat skilte op med omkørselsrute.

– Vejarbejdet betyder, at der er risiko for kødannelser, og at trafikanterne grundet omkørslen vil få en forlænget rejsetid, skriver Vejdirektoratet.

Bilister opfordres til at holde sig opdateret om vejarbejder og øvrige trafikmeldinger på Vejdirektoratets trafikkort, der kan ses på trafikinfo.dk.

Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, og Danske Regioner har indgået en aftale om en stafetordning.

Den indebærer, at danske sygehuse skal dække fuldtidsstillinger i Det Grønlandske Sundhedsvæsen.

Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.

– Jeg er virkelig glad for den aftale, som nu er indgået, siger Grønlands minister for sundhed og personer med handicap, Anna Wangenheim (Demokraatit).

– Den sikrer større stabilitet for patienterne i Grønland og giver samtidig bedre arbejdsvilkår for ledere og personale, fordi der kommer større kontinuitet og flere kompetencer.

Hos Danske Regioner er håbet, at “ordningen gør en forskel for borgerne i Grønland”.

– Vi vil gerne være med til at styrke Det Grønlandske Sundhedsvæsen, og jeg er rigtig glad for, at regionernes medarbejdere får mulighed for at bidrage til udvikling og større kontinuitet, siger formand for Danske Regioner Mads Duedahl (V).

Næste skridt er, at der skal findes sygehusafdelinger i Danmark, der vil være en del af stafetordningen. Det er inden for blandt andet akutområdet, fødsler og psykiatri.

Det er Det Grønlandske Sundhedsvæsen, der melder ind til danske sygehuse, hvad der er af konkrete behov. Herefter dækker en sygehusafdeling den pågældende stilling i Grønland.

– Det vil sige, at medarbejdere på skift bliver ansat i Det Grønlandske Sundhedsvæsen, hvor de varetager den samme funktion. Derved sikrer de en sammenhængende bemanding i Grønland i en aftalt periode, lyder det i pressemeddelelsen.

Det er frivilligt for medarbejdere på de danske sygehuse at være en del af stafetordningen.

Deltager en medarbejder i ordningen, vil medarbejderen vende tilbage til sin danske ansættelse efter opholdet i Grønland.

Der har tidligere været lokale stafetordninger mellem Det Grønlandske Sundhedsvæsen og regioner i Danmark.

Grønland hjemtog sundhedsområdet fra Danmark i 1992, og derfor er det den grønlandske regering, der har ansvaret for området.

Omkring ti procent af Grønlands sundhedsbudget går ifølge DR til at transportere patienter indenlands til sygehusene i Grønland eller til behandling i Danmark.

Ifølge professor emeritus i økonomi Kjeld Møller Pedersen, der er formand for Grønlands Sundhedsråd, er Grønlands sundhedsvæsen presset af, at der mangler fast personale.

– Der, hvor det er mest presset, er i virkeligheden, at de (Grønland, red.) har vedvarende personalemangel.

– Og når man ser på bemandingen, så er folk deroppe relativt kort tid. Der er alt for få, der slår sig ned varigt, sagde han i februar i forbindelse med USA’s præsident Donald Trumps ønske om at sende et hospitalsskib til Grønland.

EU-Kommissionen pålægger Temu en bøde på 200 millioner euro for overtrædelse af EU’s lov om digitale tjenester.

Det sker, fordi Temu ikke i tilstrækkelig grad risikovurderer produkter, der sælges på online-platformen, siger EU-kommissær Henna Virkkunen.

– Temus risikovurdering undervurderer konkrete risici, mangler konkretisering, er ikke baseret på solid dokumentation og er ikke dækkende, siger Henna Virkkunen.

Dermed risikerer forbrugere i EU at købe produkter, der ikke lever op til EU’s standarder, mener EU-Kommissionen.

– Temu efterlader tilsynsmyndigheder, brugere og offentligheden i uvidenhed om det reelle omfang af den potentielle skade, som ulovlige produkter solgt på Temu udgør.

– Nu er det på tide, at Temu overholder loven, siger Henna Virkkunen.

RITZAU

FEMDGN

Torsdag d. 28. maj 2026 Udsendt kl. 11.35 Oversigt:
Meteorologens overblik: Efterhånden mere ustadigt vejr.

Fredag:
En del sol, men en overgang bliver det mere skyet vestfra med mulighed for lidt regn eller byger. Temp. op mellem 17 og 25 grader, køligst i Vestjylland, og svag til jævn vind mellem syd og vest, ved kysterne efterhånden stedvis frisk vind. Om aftenen nogen sol, men en overgang mere skyet og måske enkelte byger, og om natten til dels klart vejr. Temp. ned mellem 10 og 14 grader, og svag til jævn vind omkring vest, ved kysterne stedvis frisk vind.

Lørdag:
Lidt eller nogen sol og mest tørt vejr. Temp. op mellem 13 og 20 grader, varmest mod sydøst, og svag til jævn vind fra vest og nordvest, ved kysterne stedvis frisk eller hård vind. Om aftenen sol flere steder, og om natten letskyet til skyet og mest tørt vejr. Temp. ned mellem 10 og 13 grader, og svag til jævn vind fra vest og nordvest, ved kysterne stedvis frisk vind.

Søndag:
Lidt eller nogen sol og stedvis lidt regn. Temp. op mellem 13 og 20 grader, og svag til jævn vind omkring vest, ved kysterne stedvis frisk vind. Om aftenen sol her og der, men om natten efterhånden mest skyet og måske lidt stedvis regn. Temp. ned mellem 10 og 13 grader, og svag til jævn vind omkring vest.

Mandag:
Først skyet og stedvis lidt regn, senere opklaring og efterhånden nogen sol men også enkelte byger. Dagtemp. op mellem 13 og 20 grader, om natten ned mellem 10 og 15 grader. Svag til jævn vind omkring vest, der drejer til syd og sydvest, ved kysterne efterhånden stedvis frisk vind.

Tirsdag:
Mest skyet og efterhånden udbredt regn fra sydvest. Dagtemp. op mellem 15 og 20 grader, om natten ned mellem 12 og 16 grader. Svag til jævn vind fra syd og sydvest, senere mest mellem sydøst og sydvest, ved kysterne stedvis frisk vind.

Arbejdet med at gøre Bornholm til frontløber inden for totalberedskab indledes torsdag.

Det skriver Bornholms Politi i en pressemeddelelse.

Totalberedskab betyder, at myndigheder, virksomheder og organisationer arbejder tæt sammen i tilfælde af en krisesituation.

For tre måneder siden besluttede regeringen, at netop Bornholm skal gå forrest og vise resten af landet, hvordan man kan strikke et totalberedskab sammen.

Politidirektør Martin Gravesen siger, at han ser frem til at komme i gang med arbejdet.

– Vi har allerede et tæt og godt samarbejde på tværs af myndigheder, og det giver et godt udgangspunkt.

– Derudover vil projektet involvere en lang række øvrige lokale aktører. Nogle af dem har vi allerede erfaring i at samarbejde med, mens andre er helt nye i denne sammenhæng, siger Martin Gravesen i meddelelsen.

Formålet med totalberedskabet er at ruste Østersø-øen til at blive mere “robust i forhold til at håndtere længerevarende kriser”, fremgår det.

Det kan eksempelvis være kriser, hvor forsyning fra fastlandet er afskåret.

Som led i arbejdet med totalberedskabet skal der stiftes tre råd.

Det gælder blandt andet oprettelsen af et totalberedskabsråd, der inkluderer repræsentanter for energi-, forsynings- og transportsektoren.

Der skal også stiftes et civilt beredskabsråd med repræsentanter for erhvervs- og næringslivet på Bornholm samt organisationer “med en bred repræsentation af borgere”.

Da planen for et totalberedskab i Danmark blev lanceret i februar, kaldte daværende minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) Bornholm for en slags rollemodel.

– Erfaringerne fra Bornholm vil give os værdifuld læring til arbejdet med at udvikle totalberedskabet til hele landet, lød det i en pressemeddelelse.

I forbindelse med lancering af totalberedskabet afsatte regeringen 1,2 milliarder kroner i en akutpakke, der skal styrke det danske beredskab.

Der er gået mere end tre år siden den seneste børsnotering i Danmark, men nu har investorerne fået et nyt selskab at investere penge i.

Og det har de gjort i en sådan grad, at foderselskabet Biomar på sin første børsdag handles højere end den kurs, aktierne blev udbudt til.

Aktien handles en halv time efter børsåbning i kurs 112, hvilket er knap fire procent højere end udbudskursen på 108.

Det er et andet børsnoteret selskab, Schouw-koncernen, der står bag børsnoteringen.

Schouw har ejet Biomar siden 2005, men har udbudt 24,7 millioner aktier til salg til andre investorer.

Foruden private investorer har blandt andet ATP og flere bankers formueforvaltningsafdelinger sikret sig en bid af de nye aktier.

Teknisk set er det kun købsbeviser, der handles torsdag. Biomar er først officielt børsnoteret på tirsdag, hvor købsbeviserne så ombyttes til rigtige aktier.

Biomar har hovedsæde i Aarhus og er verdens tredjestørste producent af fiskefoder. Med den aktuelle kurs lyder selskabets markedsværdi på omkring 11 milliarder.

Hovedparten af foderet, der produceres, går til lakseproduktion, men der er også en pæn produktion af foder til opdræt af rejer.

Biomars produkter sælges i over 90 lande, og selskabet har 1700 ansatte på verdensplan.

Schouw-koncernen sidder fortsat på mere end halvdelen af aktierne i Biomar, men har udsigt til et provenu fra børsnoteringen på knap tre milliarder kroner.

Det er penge, som selskabet kan bruge til at opkøbe nye virksomheder med vækstpotentiale.

Schouw & Co. ejer foruden andelen i Biomar også selskaber som elektronikproducenten GPV, hydraulikvirksomheden HydraSpecma og autoreservedelsfirmaet Borg Automotive.

Et flertal i Ukraines parlament har torsdag ratificeret en aftale med EU om et lån på 90 milliarder euro.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den 23. april vedtog EU-landene lånet til Ukraine på 90 milliarder euro.

Det skete efter flere måneders slagsmål med Ungarn, der under den tidligere premierminister Viktor Orbán blokerede det vigtige lån til Ukraine.

Dronning Margrethe er på fjerde døgn fortsat indlagt på Rigshospitalet efter en blodansamling i hofteregionen.

Adspurgt torsdag om dronningen fortsat er indlagt og hendes tilstand, henviser kongehuset til en pressemeddelelse fra mandag.

Her lød det, at hun efter omstændighederne har det godt, og at hun ville forblive indlagt i en “række dage”.

Dronningen blev indlagt for at blive behandlet, efter at en CT-scanning havde vist en større blodansamling i hofteregionen. Blodansamlingen skyldtes et tidligere fald.

Indlæggelsen skete, mindre end en uge efter at den 86-årige dronning var blevet udskrevet fra Rigshospitalet efter seks dages indlæggelse.

Her var hun indlagt efter hjertekrampe og en ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre.

Tidligere, når dronningen har været indlagt, har kongehuset i en pressemeddelelse oplyst, når hun er blevet udskrevet igen, eller når der har været væsentlige ændringer.

Sverige får torsdag besøg af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Det skriver Sveriges regering i en pressemeddelelse.

Zelenskyj modtages klokken 11.00 af den svenske statsminister, Ulf Kristersson.

De to regeringsledere skal herefter holde møde, hvor de forventes at drøfte Ruslands krig mod Ukraine og “bilateralt forsvarssamarbejde mellem Sverige og Ukraine”.

Klokken 13.00 holder Zelenskyj og Kristersson et fælles pressemøde.

– Efter deres møde vil statsministeren og præsidenten afholde et fælles pressemøde for at komme med en annoncering på luftforsvarsområdet, lyder det i pressemeddelelsen.

Ifølge den svenske avis Aftonbladets oplysninger ventes den svenske regering at præsentere en donation af kampfly af typen JAS 39 Gripen til Ukraine.

Flyene produceres af svenske Saab.

Besøget finder sted, halvanden måned efter at Sveriges kong Carl Gustaf besøgte den ukrainske hovedstad, Kyiv.

Det var første gang, at en monark besøgte Ukraine, siden Rusland invaderede landet i 2022.

– Vores land står stærkt bag jeres, jeres soldater og veteraner, sagde kongen henvendt til Zelenskyj i en tale ifølge det svenske medie SVT.

– Jeg er dybt imponeret over det mod, du har vist. Du er en fantastisk leder for Ukraine, lød det videre fra kongen.

Kongen rejste til Ukraine sammen med den svenske udenrigsminister, Maria Malmer Stenergard.

Ulf Kristersson har ved flere andre lejligheder besøgt Ukraine under krigen.