Et flertal i Ukraines parlament har torsdag ratificeret en aftale med EU om et lån på 90 milliarder euro.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Den 23. april vedtog EU-landene lånet til Ukraine på 90 milliarder euro.
Det skete efter flere måneders slagsmål med Ungarn, der under den tidligere premierminister Viktor Orbán blokerede det vigtige lån til Ukraine.
Dronning Margrethe er på fjerde døgn fortsat indlagt på Rigshospitalet efter en blodansamling i hofteregionen.
Adspurgt torsdag om dronningen fortsat er indlagt og hendes tilstand, henviser kongehuset til en pressemeddelelse fra mandag.
Her lød det, at hun efter omstændighederne har det godt, og at hun ville forblive indlagt i en “række dage”.
Dronningen blev indlagt for at blive behandlet, efter at en CT-scanning havde vist en større blodansamling i hofteregionen. Blodansamlingen skyldtes et tidligere fald.
Indlæggelsen skete, mindre end en uge efter at den 86-årige dronning var blevet udskrevet fra Rigshospitalet efter seks dages indlæggelse.
Her var hun indlagt efter hjertekrampe og en ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre.
Tidligere, når dronningen har været indlagt, har kongehuset i en pressemeddelelse oplyst, når hun er blevet udskrevet igen, eller når der har været væsentlige ændringer.
Sverige får torsdag besøg af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.
Det skriver Sveriges regering i en pressemeddelelse.
Zelenskyj modtages klokken 11.00 af den svenske statsminister, Ulf Kristersson.
De to regeringsledere skal herefter holde møde, hvor de forventes at drøfte Ruslands krig mod Ukraine og “bilateralt forsvarssamarbejde mellem Sverige og Ukraine”.
Klokken 13.00 holder Zelenskyj og Kristersson et fælles pressemøde.
– Efter deres møde vil statsministeren og præsidenten afholde et fælles pressemøde for at komme med en annoncering på luftforsvarsområdet, lyder det i pressemeddelelsen.
Ifølge den svenske avis Aftonbladets oplysninger ventes den svenske regering at præsentere en donation af kampfly af typen JAS 39 Gripen til Ukraine.
Flyene produceres af svenske Saab.
Besøget finder sted, halvanden måned efter at Sveriges kong Carl Gustaf besøgte den ukrainske hovedstad, Kyiv.
Det var første gang, at en monark besøgte Ukraine, siden Rusland invaderede landet i 2022.
– Vores land står stærkt bag jeres, jeres soldater og veteraner, sagde kongen henvendt til Zelenskyj i en tale ifølge det svenske medie SVT.
– Jeg er dybt imponeret over det mod, du har vist. Du er en fantastisk leder for Ukraine, lød det videre fra kongen.
Kongen rejste til Ukraine sammen med den svenske udenrigsminister, Maria Malmer Stenergard.
Ulf Kristersson har ved flere andre lejligheder besøgt Ukraine under krigen.
Offeret fra en sag med en detoneret håndgranat på Amager i mandags er død af sine kvæstelser.
Det oplyser Københavns Politi torsdag.
Eksplosionen skete mandag ved 18-tiden i en gård på Kurvemagerstien, og den 31-årige mand fik alvorlige skader.
Manden, der var far, har ifølge Ekstra Bladet været stærkt engageret i frivilligt arbejde. Han kom til Danmark på flugt fra krig.
Tilsyneladende blev han et tilfældigt offer i en københavnsk bandekonflikt, har Ekstra Bladet rapporteret.
I sagen er fire unge varetægtsfængslet. Dels to mænd, der er henholdsvis 19 og 20 år, og dels to kvinder på 22 og 26 år.
Politiet mistænker de to mænd for at have bragt håndgranaten til sprængning, mens kvinderne sigtes for nogle timer forinden at have givet håndgranaten til en af mændene. Det skal være sket ved en Netto-forretning i Skovlunde.
Alle fire har nægtet sig skyldige i retsmøder i Dommervagten i København, men retten har vurderet, at mistanken er begrundet.
Han afgik ved døden sent onsdag aften, oplyser politiet, som allerede tidligt i forløbet signalerede, at mandens skader var meget omfattende.
Ved grundlovsforhør med de anholdte blev det således oplyst i sigtelsen, at offeret forventedes at dø.
Efter de fire anholdelser og fængslinger er sagen dog langt fra opklaret, lyder det fra Københavns Politi. Der “pågår stadig intens efterforskning”, lyder det.
Oprindeligt blev de to mænd sigtet for forsøg på manddrab. Og det er nævnt som selvstændig forbrydelse, at de var i besiddelse af håndgranaten på offentligt sted. Ifølge politiet var det den 20-årige, der kastede håndgranaten ind i gården.
Det forventes, at sigtelsen mod de unge mænd vil blive ændret som følge af den 31-åriges død.
I Københavns Politi er det afdelingen for organiseret kriminalitet, som efterforsker sagen. Endnu har politiet ikke udtalt sig om et muligt motiv.
Politiet får nu et nyt skilt til at legitimere sig med.
Det styrker retssikkerheden for borgere, og samtidig kan det beskytte betjente mod chikane og forfølgelse.
Det siger rigspolitichef Thorkild Fogde i en pressemeddelelse torsdag.
I 1994 blev det eksisterende skilt indført, og den største synlige forandring i det nye vil være, at der på forsiden med store typer står betjentens ID-nummer.
Det fulde navn, som findes på de eksisterende skilte, fjernes.
– Dermed sikrer vi borgernes mulighed for hurtig genkendelse af både uniformerede og civile betjente, og vi beskytter samtidig politiets medarbejdere mod uberettiget forfølgelse og chikanøs adfærd på for eksempel sociale medier, udtaler rigspolitichefen.
Borgere slipper for at bede en betjent om vedkommendes navn. ID-nummeret er tilstrækkeligt.
Det nye skilt er i øvrigt bedre sikret mod falskneri.
Danmarksdemokraterne ekskluderer byrådsmedlem i Thisted Kommune Lars Westergaard. Det skyldes, at han har stemt for at opsætte solceller lokalt.
Det skriver politisk ordfører Susie Jessen på den sociale platform X.
– Han har forbrudt sig mod vores politik om ikke at stemme for solceller. Et projekt, der er stik imod lokalbefolkningens ønsker. Så hører man ikke til i vores parti, skriver hun.
I Thisted Kommune blev to store energiprojekter stemt igennem af kommunalbestyrelsen onsdag aften trods modstand fra borgerne. Det skriver DR.
Der er tale om et projekt med vindmøller og solceller ved Røjkær og et vindmølleprojekt ved Spolum.
Det ekskluderede medlem Lars Westergaard var tungen på vægtskålen ved Røjkær-projektet, hvor 14 byrødder stemte for og 13 imod.
Partiet er ellers modstandere af, hvad de kalder jernmarker – statslige energiparker bestående af solceller.
Nu kommer der 40 hektar solceller ved Røjkær i Thisted Kommune.
– Det er nok også midt i livs sværeste beslutning, sagde Lars Westergaard til DR kort inden eksklusionen.
Han troede også på, at han fortsat havde en fremtid i partiet.
– Mit indre jeg, som næsten altid har ret, siger, at det har jeg.
Lars Westergaard stemte for projektet, som han kaldte sit “livs sværeste beslutning”, fordi han “altid” har været tilhænger af vindmøller.
Ritzau forsøger at få en kommentar fra Lars Westergaard.
Forud for onsdagens afstemning havde begge projekter været til afstemning blandt områdets borgere.
34,6 procent stemte for projektet ved Røjkær, hvilket svarer til 328 personer, mens 63,5 procent, hvilket svarer til 602 personer, stemte imod. Det fremgår af kommunens hjemmeside. Der var en stemmeprocent på 35 procent.
Lokal opbakning er et af fem områder, som kommunalbestyrelsen altid skal forholde sig til, når der skal træffes afgørelse om projekter med vedvarende energi i Thisted Kommune.
De fem tematikker, som altså blandt andet er lokal opbakning, er blevet til på baggrund af over 4000 besvarelser på et spørgeskema sendt ud til områdets borgere.
Det er en model, der bliver kaldt Thy-modellen.
Lars Westergaard fik 347 personlige stemmer ved kommunalvalget i Thisted Kommune i november 2025. Danmarksdemokraterne fik to mandater i kommunen.
Midt- og Vestjyllands Politi er presset af en verserende bandekonflikt og har derfor bedt andre politikredse om hjælp. Det skriver TV Midtvest.
– Det er voldsomt ressourcekrævende og kompetencekrævende at få opklaret de sager her, og vi vil opklare dem allesammen. Derfor har vi bedt om assistance udefra, siger politiinspektør Hans Roost til mediet.
Til DR siger han, at ingen politikreds – måske lige med undtagelse af København – selv kan håndtere syv så store sager, som de står med, på én gang.
Fra fredag kan man registrere 1000-kronesedler, som bliver værdiløse efter 31. maj, online.
Det sker for at aflaste lange køer, særligt i København, til at få afleveret sedlerne inden fristen.
Det skriver Nationalbanken i en pressemeddelelse torsdag.
Når man har registreret sit krav online, bliver man i løbet af de kommende måneder kontaktet af vekselbureauet Forex om indlevering af sedlerne med den nødvendige dokumentation, skriver Nationalbanken.
Inden for de næste fem år forventes temperaturerne i de arktiske områder om vinteren at stige mere end tre gange så meget som i resten af verden.
Det fremgår af en klimarapport fra FN’s meteorologiske organisation, World Meteorological Organization, og det britiske meteorologiske institut, Met Office, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Rapporten er offentliggjort torsdag morgen og omfatter forskeres forventninger til det globale klimas udvikling fra 2026 til 2030.
Mens der ventes særligt høje temperaturstigninger i Arktis, forventer forfatterne bag rapporten, at den globale gennemsnitstemperatur slår rekord ét år i perioden.
Den hidtil højeste globale gennemsnitlige temperaturstigning blev målt i 2024.
I løbet af de fem år forventes den globale gennemsnitstemperatur at ligge mellem 1,3 og 1,9 grader over det førindustrielle niveau.
Med Paris-aftalen fra 2015 blev verdens lande enige om at bestræbe sig på at begrænse temperaturstigningerne til højst 1,5 grader over niveauet før industrialiseringen.
En brand på en sovesal på en pigeskole i Kenya har kostet mindst 15 elever livet.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters med henvisning til det lokale politi.
En unavngiven kilde fra politiet oplyser til nyhedsbureauet AFP, at 16 er døde, mens 73 er bragt til hospitalet. De tal er ikke bekræftet officielt.
Det er endnu uklart, om alle døde er børn.
Politichef Masoud Mwinyi har ifølge Reuters sagt til pressen foran skolen, at 50 betjente er i gang med at finkæmme området for at lede efter elever, der er flygtet, da branden brød ud.
– Som følge af chok, frygt og angst løb mange mennesker ud, og det var midt om natten, siger han ifølge nyhedsbureauet.
De lokale myndigheder oplyser ifølge AFP, at omkring 220 piger sov på sovesalen, da branden brød ud.
Branden opstod natten til torsdag, og årsagen er endnu ikke kendt. Branden er torsdag morgen under kontrol.
En talsperson for kenyansk Røde Kors oplyser til nyhedsbureauet AFP, at der er førstehjælpere, ambulancepersonale og Røde Kors-personel på stedet.
Lokale medier beretter ifølge AFP om, at forældre, pårørende og elever er samlet uden for skolen.
Skolen Utumishi Girls Academy ligger i regionen Nakuru cirka 120 kilometer nord for Kenyas hovedstad, Nairobi.
Brande på kostskoler er ikke ualmindelige i Kenya, skriver nyhedsbureauet AP. Nogle skyldes brandstiftelser, mens andre forårsages af elektriske fejl.
Den dødeligste skolebrand i landet i nyere tid var i 2001, hvor 67 elever omkom i en brand på et kollegium i Machakos County, skriver AP.
I 2024 døde 21 elever i en skolebrand i det centrale Kenya.
Danmarks tech-ambassadør, Anne Marie Engtoft Meldgaard, stopper efter seks år på posten.
Hendes kontrakt med Udenrigsministeriet slutter om to uger, skriver Politiken.
Ifølge avisen har Udenrigsministeriet endnu ikke taget stilling til, om Danmark skal have en ny tech-ambassadør.
– Udenrigsministeriet ønsker ikke at kommentere på interne overvejelser om Udenrigsministeriets organisering, oplyser Udenrigsministeriet i en skriftlig kommentar til Ritzau.
Danmark var det første land, der i 2017 oprettede posten som tech-ambassadør.
Formålet med at have en tech-ambassadør er blandt andet at sikre dialog med techgiganter, så de lever op til deres samfundsansvar og opererer på fair vilkår.
Fra start havde tech-ambassadøren base i Silicon Valley i Californien, men i 2023 rykkede Anne Marie Engtoft Meldgaard til København og Udenrigsministeriet. Det skete som led i en ny strategi.
Af Udenrigsministeriets strategi for teknologisk diplomati fra marts 2024 fremgår det blandt andet, at Danmark sammen med Australien har stiftet og leder et globalt netværk for cyber- og tech-ambassadører.
Ritzau har også spurgt, hvad Danmarks rolle bliver i det netværk, når tech-ambassadøren stopper om to uger. Det svarer ministeriet ikke på.
Anne Marie Engtoft Meldgaard skal i stedet være kommerciel direktør i virksomheden Sparrow Quantum fra 1. august. Det oplyser Sparrow Quantum, der udvikler hardware til kvantecomputere, i en pressemeddelelse torsdag morgen.
Over for Politiken nævner hun de to amerikanske valg i sin tid som tech-ambassadør og krigen i Ukraine som nogle af de vigtigste begivenheder.
Det nære forhold mellem USA’s præsident, Donald Trump, og cheferne for de største tech-virksomheder har skabt en ny situation, fortæller hun.
– Men det bliver for snævert at fokusere på sammensmeltningen af tech og politik i USA. Det er et globalt fænomen.
– Krigen i Ukraine, der begyndte i 2022, er efter min opfattelse en af de største teknologiske udviklinger. Det er den første krig, der har udspillet sig, som vi troede, fremtiden ville komme til at se ud, siger Anne Marie Engtoft til Politiken.
Hos erhvervsorganisationen Dansk Erhverv håber Frederikke Saabye, der er konstitueret branchedirektør for digitalisering, teknologi og tele, at der bliver udpeget en ny tech-ambassadør.
– Tech fylder mere og mere i en stadig mere globaliseret verden, og det er vigtigt, at tech er en vigtig del af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, lyder det i en skriftlig kommentar.
Det amerikanske finansministerium har meddelt, at det indfører sanktioner mod den iranske myndighed PGSA, som opkræver afgifter for passage gennem Hormuzstrædet.
Det fremgår af en udtalelse fra ministeriet.
– Irans militærs seneste forsøg på at afpresse den globale søfartshandel er et bevis på, at Economic Fury har efterladt regimet desperat efter penge, siger finansminister Scott Bessent i udtalelsen.
Economic Fury er en amerikansk kampagne, der har til formål at begrænse Irans militære kapaciteter, skriver nyhedsbureauet dpa.
Desuden gælder en trussel om sanktioner også enhver, der betaler afgifterne.
Det skyldes, at de “kan komme til at yde støtte til og modtage tjenester fra” Irans Revolutionsgarde, lyder det.
– Finansministeriet har frataget det iranske regime indtægter til deres våbenprogrammer, stedfortrædende militante grupper og nukleare ambitioner, lyder det fra Bessent.
Ifølge USA har amerikanske tiltag blokeret for Irans adgang til titusindvis af milliarder dollar i indtægter til landet.
PGSA offentliggjorde ifølge AFP den 20. maj et kort, der definerer det, der blev kaldt myndighedens “tilsynsområde”.
På kortet var der røde linjer på begge sider af Hormuzstrædet, som angiver et område, hvor Iran kræver, at skibe skal have tilladelse for at passere.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters er afgørelsen om sanktioner mod PGSA også blevet offentliggjort af finansministeriets kontor for kontrol med udenlandske aktiver.
Kontoret administrerer listen Specially Designated Nationals (SDN), hvor tusindvis af sanktionsramte personer og organisationer fremgår.
Hormuzstrædet, som er særdeles vigtigt for eksporten af olie og naturgas fra Mellemøsten til resten af verden, har været lukket for de fleste civile skibe, siden USA og Israel angreb Iran 28. februar.
AFP
I Thisted Kommune blev to store energiprojekter stemt igennem af kommunalbestyrelsen onsdag aften trods modstand fra borgerne.
Det skriver DR.
Der er tale om et projekt med vindmøller og solceller ved Røjkær og et vindmølleprojekt ved Spolum.
Forud for onsdagens afstemning havde begge projekter været til afstemning blandt områdets borgere. Der var flere stemmer imod dem end for dem, skriver TV Midtvest.
Lokal opbakning er nemlig et af fem områder, som kommunalbestyrelsen altid skal forholde sig til, når der skal træffes afgørelse om projekter med vedvarende energi i Thisted Kommune.
De fem tematikker, som altså blandt andet er lokal opbakning, er blevet til på baggrund af over 4000 besvarelser på et spørgeskema sendt ud til områdets borgere.
Det er en model, der bliver kaldt Thy-modellen. Og den er med onsdagens afstemninger død, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget i Thisted Kommune Jens Tilma (K) til DR.
Han stemte imod begge projekter.
– Den har ikke politisk legitimitet nu – folk tror ikke på den, når det alligevel går en anden vej, end de lokale har stemt i afstemningen, siger han til mediet.
Men det afviser borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) ifølge DR. Han stemte for begge projekter, som efter hans mening vil være med til at udvikle lokalområderne på en god måde.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har fremsat et lovforslag om en ratificering af en aftale om et lån mellem Ukraine og EU.
Det fremgår af det ukrainske parlaments hjemmeside, skriver nyhedsbureauet Reuters tidligt torsdag morgen.
Lovforslaget fastlægger en ramme for, at Ukraine kan sikre finansiering på i alt op til 90 milliarder euro, fremgår det.
Den 23. april vedtog EU-landene EU-lånet til Ukraine på 90 milliarder euro.
Det skete efter flere måneders slagsmål med Ungarn, der under den tidligere premierminister Viktor Orbán blokerede det vigtige lån til Ukraine.
Pengene skal både gå til det fortsatte krigsindsats mod Rusland og til at holde det ukrainske samfund kørende. Der har tidligere været meldinger om, at Ukraine vil løbe tør for penge i maj, hvis lånet ikke udbetales.
Milliardlånet er afgørende for landets kamp mod Rusland, har EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, sagt.
Ifølge Reuters skal lånet dække to tredjedele af Ukraines behov i løbet af de næste to år.
Zelenskyj sagde i april, at man arbejdede på at sikre, at den første delbetaling ville blive tilgængelig i maj eller juni.
Han har udtrykt ønske om, at den første del udbetales hurtigt.
– Det er vigtigt, at midlerne begynder at komme så hurtigt som muligt, sagde han tidligere på måneden ifølge nyhedsbureauet dpa.
I sidste uge sagde Valdis Dombrovskis, som er EU-kommissær for økonomi, til journalister, at man regner med at udbetale 3,2 milliarder euro – svarende til knap 24 milliarder kroner – til Ukraine i juni som den første udbetaling af lånet.
Det vil ske omkring midten af juni, lød det ifølge nyhedsbureauet AFP.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet 24. februar 2022.
Planer for sportsnyheder fredag er opdateret og kan følges på
http://www.ritzau.dk/sportsprogram
Ritzau følger bl.a.:
(Alle tidspunkter er cirka-tidsangivelser for udsendelse af historier)
Ritzaus program opdateres dagen igennem på netadressen: http://ritzau.dk/sportsprogram
* FREDAG 29. MAJ 2026 *
Dagens Sport
Badminton: Singapore Open, niveau 3, Singapore (slutter søndag).
Basketball NBA-semifinaler, 6. kamp: San Antonio – Oklahoma (02:30)
Bilsport: WRC Rally Japan, VM-serien 7 af 14 afdelinger (slutter søndag).
Cykling: Giro d’Italia, 19. etape, 151 km fra Feltre til Piani di Pezzè (slutter søndag).
Fodbold 2. div. nedrykningsspil: Fremad A – Skive (19:00)
Fodbold 2. div. oprykningsspil: Thisted – FC Roskilde (18:00), Næstved – AB (19:00)
Fodbold 3. div., oprykningsspil: Brønshøj – Vanløse (18:30), Hørsholm/U. – FA 2000 (19:00)
Fodbold Italien, Kval. til Serie A, finale, 2. kamp: Monza – Catanzaro (20:00)
Fodbold Norge, Eliteserien: Fredrikstad – Start (19:00), Aalesund – HamKam (19:00), Vålerenga – Kristiansund (19:00), Rosenborg – Bodø/Glimt (19:00), Brann – Sarpsborg (19:00), KFUM Oslo – Tromsø (19:00)
Fodbold Sverige, Allsvenskan: Örgryte – Elfsborg (19:00)
Golf: PGA Tour: Charles Schwab Challenge på Colonial Country Club i Fort Worth, Texas, USA (slutter søndag) –
DP World Tour: Austrian Open på GC Kitzbühel-Schwarzsee-Reith i Kitzbühel, Østrig (slutter søndag). – LPGA Tour: ShopRite LPGA Classic på Seaview Hotel & Golf Club i Galloway, New Jersey, USA (slutter søndag). – Ladies European Tour: Jabra Ladies Open på Evian Resort Golf Club i Évian-les-Bains, Frankrig (slutter lørdag).
Håndbold Tyskland, Bundesligaen mænd: Erlangen – Bergischer (19:00), Eisenach – Füchse Berlin (20:00)
Ishockey: VM i Zürich og Fribourg, Schweiz (slutter søndag).
Motorsport: MotoGP, Italiens Grand Prix i Mugello, VM-serien 8 af 21 (slutter søndag).
Ridesport: DM i dressur i Randbøl (slutter søndag).
Roning: World Cup I i Sevilla, Spanien (slutter søndag).
Tennis: ATP/WTA: French Open (slutter 7. juni).
Volleyball: Træningskamp mænd, Danmark-Sverige i København –
Kvalifikation til European League kvinder i Odense (slutter søndag)
Én israelsk soldat er blevet dræbt, og to er såret efter en operation i det nordlige Israel.
Det melder Israels militær, IDF, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Israels militær oplyser videre natten til torsdag, at der lyder luftalarmer i det nordlige Israel grundet det, der bliver omtalt som fjendtlige luftfartøjer.
Det er uklart, hvor de såkaldt fjendtlige luftfartøjer er kommet fra.
Kort inden meldingen om den dræbte soldat lød det ifølge nyhedsbureauet AFP fra IDF, at det var begyndt at angribe infrastruktur tilhørende Hizbollah-militsen i byen Tyrus i det sydlige Libanon.
Det gjorde IDF, efter at det havde udstedt en evakueringsordre til indbyggerne i Tyrus.
– IDF er nødsaget til at gribe resolut ind over for den, lød det fra IDF på den krypterede beskedtjeneste Telegram med henvisning til den iranskstøttede gruppe.
Det lød videre, at beboere i områder omkring visse bygninger bør forlade stedet og søge væk nord for Zahrani-floden. Det bærer en risiko med sig at blive i området, lød det.
Libanons statslige nyhedsbureau, NNA, rapporterede, at to bølger af israelske angreb havde fundet sted mod byen og et område øst for den torsdag morgen, hvor en bygning blev ramt, hvilket udløste en brand i Tyrus.
Tyrus ligger ud for kystlinjen til Middelhavet cirka 80 kilometer syd for Libanons hovedstad, Beirut.
Den 28. februar i år indledte USA og Israel i fællesskab det, der skulle blive flere uger med intensive angreb mod Iran.
Efterfølgende begyndte Hizbollah at angribe Israel i solidaritet med Iran, der støtter militsen.
De fortsatte angreb sker på trods af en våbenhvile, der begyndte 17. april, og som siden er blevet forlænget.
Ifølge libanesiske myndigheder er mere end 3100 mennesker blevet dræbt i israelske angreb i landet siden begyndelsen af marts.
Tæller man meldingen om den dræbte soldat torsdag morgen med, er i alt 25 israelske soldater ifølge Israel blevet dræbt siden begyndelsen af marts.
USA og Iran indgik en våbenhvile i begyndelsen af april.
Siden har der været meldinger om, at der er en såkaldt rammeaftale på vej mellem USA og Iran, men der er endnu ikke blevet meldt noget ud om en konkret aftale mellem landene.
Irans Revolutionsgarde har tidligt torsdag morgen rettet angreb mod en amerikansk militærbase som gengældelse for et amerikansk angreb mod en havneby ud til Hormuzstrædet natten over.
Det skriver det iranske nyhedsbureau Tasnim ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge revolutionsgarden fandt angrebet sted klokken 04.50 lokal tid – klokken 03.20 dansk tid.
Angrebet er ifølge revolutionsgarden en reaktion på et amerikansk angreb i Bandar Abbas i det sydlige Iran tidligere på natten.
Samtidig advarer den magtfulde revolutionsgarde om, at en gentagelse af det, som den kalder en aggression, vil udløse en “mere resolut” reaktion.
Irans Revolutionsgarde oplyser ikke, hvilken amerikansk militærbase den har rettet angreb imod.
Hæren i Kuwait meddelte tidligere på morgenen, at landets luftforsvar var i gang med at afværge fjendtlige drone- og missilangreb.
Der er ingen meldinger om, hvor dronerne og missilerne kommer fra.
Fra hæren lyder det videre, at lyde fra eksplosioner stammer fra luftforsvarssystemerne, der forsøger at opsnappe dronerne.
Der er tidligt torsdag morgen ingen meldinger om dræbte eller sårede i forbindelse med angrebet.
Natten til torsdag sagde en unavngiven amerikansk embedsmand til Reuters, at USA udførte nye angreb på et iransk militærområde og nedskød flere iranske droner.
Ifølge embedsmanden udgjorde dronerne og militærområdet en trussel mod amerikanske styrker og kommerciel skibsfart i Hormuzstrædet.
Tidligere på natten skrev iranske medier, at der kunne høres eksplosioner øst for den iranske havneby Bandar Abbas omkring klokken 01.30 lokal tid – midnat dansk tid.
Natten til tirsdag udførte USA angreb mod blandt andet skibe og affyringsramper i det sydlige Iran. USA har beskrevet angrebene som defensive.
Irans udenrigsministerium kaldte efterfølgende de amerikanske angreb for et “groft brud” på våbenhvilen.
RITZAU
FARVANDSUDSIGTER
Torsdag den 28. maj 2026.
Farvandsudsigter, der gælder til fredag morgen, udsendt klokken 04.40.
Østersøen omkring Bornholm:
Nordvest 4 til 9 m/s. God sigt. I eftermiddag vest 6 til 11 m/s. Og i den nordøstlige del sydøst 5 til 10 m/s. God sigt. I aften og i nat sydvest 5 til 10 m/s. God sigt.
Vestlige Østersø:
Nordvest 3 til 8 m/s. God sigt. I eftermiddag i den østlige del sydvest 2 til 7 m/s. Og i den vestlige del øst 3 til 8 m/s. God sigt. I aften vest 2 til 7 m/s. God sigt. I nat skiftende under 5 m/s. God sigt.
Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Nordvest 3 til 8 m/s. God sigt. I nat skiftende under 5 m/s. God sigt. Sundet: Nord 4 til 9 m/s. God sigt. I nat skiftende under 5 m/s. God sigt.
Kattegat:
Nordvest 4 til 9 m/s. God sigt. I nat vest 2 til 7 m/s. God sigt.
Skagerrak:
Nord 4 til 9 m/s. God sigt. I eftermiddag, i aften og i nat sydvest 8 til 13 m/s. God sigt.
Fisker:
Nord 5 til 10 m/s. God sigt. I eftermiddag nord 1 til 6 m/s. God sigt. I aften i den vestlige del sydøst 2 til 7 m/s. Og i den østlige del nordvest 2 til 7 m/s. God sigt. I nat sydøst 6 til 11 m/s. Og i den nordøstlige del vest 2 til 7 m/s. God sigt.
Signifikant bølgehøjde: 1,5 m. Dønning: 1,5 m.
Tyskebugt:
Nord 4 til 9 m/s. God sigt. I eftermiddag i den vestlige del øst 3 til 8 m/s. Og i den østlige del nord 3 til 8 m/s. God sigt. I aften øst 4 til 9 m/s. Og i den nordøstlige del nordvest 2 til 7 m/s. God sigt. I nat sydøst 7 til 12 m/s. God sigt.
Signifikant bølgehøjde: 1,5 m. Dønning: 1,5 m.
En ulykke på en papirfabrik i det nordvestlige USA har kostet to personer livet.
Ni er fortsat savnet, og de frygtes ligeledes at være døde, melder myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.
En kemikalietank med et stærkt ætsende stof kollapsede tirsdag på fabrikken, som ligger i Longview i delstaten Washington.
Den tilhører virksomheden Nippon Dynawave Packaging Company.
Mens der er to bekræftede dødsfald, har man indstillet indsatsen for at redde de ni savnede, siger Scott Goldstein, som står i spidsen for amtet Cowlitz’ brand- og redningsvæsen.
– Vi har erklæret, at denne hændelse fra i morges er overgået fra en redningsindsats til en bjærgningsindsats, siger han på et pressemøde.
Ni personer er desuden blevet meldt såret i hændelsen.
I tidligere meldinger om ulykken lød det, at en person var død. Der er dermed tale om en opjustering af tabstallet.
Ifølge Goldstein skete ulykken under et vagtskifte tidligt tirsdag morgen, da en tank med 3,4 millioner liter ætsende væske bristede.
Tankens indhold var en kemisk opløsning af natriumhydroxid og natriumsulfid, som bruges i produktionen af papirmasse.
Køretøjer, bygninger og udstyr blev beskadiget, og specialuddannede brandfolk forsøger fortsat at fastslå, hvor de savnede personer befinder sig.
Billeder fra stedet viser ifølge AFP den enorme tank, der er kollapset.
Goldstein siger, at man mener, der stadig er omkring 94.000 liter væske i tanken, men at den er stabil.
– Vi har stadig beredskabsplaner klar og får tilført ressourcer, hvis vi bliver nødt til at stabilisere og fjerne tanken, sagde han.
Guvernøren i Washington, Bob Ferguson, siger, at lokalsamfundet i Longview, som har omkring 40.000 indbyggere, er hårdt ramt af ulykken.
– Vi forbereder os på, at dette kan blive den mest dødelige industriulykke i moderne tid i staten Washington, sagde han.
– Når man har en tragedie af den størrelse, er konsekvenserne store for enkeltpersoner, familier og lokalsamfund.
Bolivias præsident, Rodrigo Paz, advarer onsdag om, at det sydamerikanske land er på kanten af sammenbrud.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Meldingen fra præsidenten kommer efter næsten en måned med demonstrationer, der har ført til mangel på mad, brændstof og medicin.
Det er et halvt år siden, at konservative Paz overtog præsidentposten efter to årtiers socialistisk styre. Det gjorde han på et tidspunkt, hvor landet stod midt i den værste økonomiske krise i fire årtier.
Demonstranter har siden begyndelsen af maj protesteret mod præsidentens politiske kurs. De kræver blandt andet lønstigninger, større økonomisk stabilitet og en mere stabil brændstofforsyning.
Transport til landets administrative hovedstad, La Paz, hvor regeringen holder til, er blevet besværliggjort, eftersom arbejdere har sat blokader op, mens flere fra landets indfødte befolkning har krævet præsidentens afgang.
– Landet har brug for ro og er ved at nå bristepunktet, siger den 58-årige præsident Paz ved et arrangement i byen.
AFP har tidligere på ugen beskrevet, hvordan butikker i byen holder lukket, mens beholdningen af mad, medicin og brændstof er tæt på at slippe op.