Seneste nyheder

Grønland er ifølge russerne ikke en “naturlig del af Danmark”.

Det understreger den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, tirsdag ifølge Reuters.

Problemet med tidligere koloniale territorier er ved at blive mere akut, tilføjer han og påpeger samtidig, at Rusland ikke er interesseret i at blande sig i grønlandske anliggender.

– Vi har intet at gøre med de rygter om at overtage Grønland. Jeg er ikke i tvivl om, at Washington er fuldt bevidst om, at hverken Rusland eller Folkerepublikken Kina har sådanne planer. Det er ikke vores dagsorden, siger Lavrov ifølge det russiske statsejede nyhedsbureau Tass.

Rusland følger dog situationen nøje, lyder det fra ministeren.

Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, har tidligere sagt, at Rusland ser Grønland som et dansk territorium.

Meldingen fra den russiske udenrigsminister kommer på et tidspunkt, hvor USA’s præsident Donald Trumps ønske om at anskaffe Grønland har udmøntet sig i toldtrusler.

Lørdag lød det fra USA’s præsident, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland, sagde han.

Derudover siger den amerikanske præsident tirsdag, at USA vil drøfte et køb af Grønland på World Economic Forum, der i disse dage foregår i Davos i Schweiz.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Vi er nødt til at have det. De er nødt til at få det gjort. De kan ikke beskytte det, Danmark, de er vidunderlige mennesker, siger Trump til journalister i Florida ifølge Reuters.

– Jeg kender lederne. De er meget gode mennesker, men de tager ikke engang derhen, tilføjer han.

Trump gentager samtidig, at Nato har advaret Danmark om en russisk trussel mod Grønland i 20 år, uden at Danmark har gjort noget ved truslen. Det skrev han også på sit sociale medie, Truth Social, for nylig.

Det årlige World Economic Forum afholdes fra den 19. til 23. januar. Den amerikanske finansminister, Scott Bessent, er til stede ved det økonomiske topmøde i Schweiz.

Trumps trusler om told på europæiske lande er en “fejl”, siger Ursula von der Leyen i en tale ved World Economic Forums møde i Davos.

Her varsler EU-Kommissionens formand samtidig øgede EU-investeringer i Arktis.

– Sikkerheden i Arktis kan kun opnås i fællesskab. Derfor er de foreslåede tillægstoldtariffer en fejl, især mellem langvarige allierede.

– EU og USA indgik en handelsaftale i juli sidste år. Og i politik som i erhvervslivet gælder det, at en aftale er en aftale. Og når venner giver hinanden hånden, må det betyde noget, siger von der Leyen.

Hun nævner ikke specifikt, hvilke modforanstaltninger EU vil tage, hvis Trump ikke skifter kurs.

EU-Kommissionens formand varsler dog, at USA vil kunne mærke det, hvis Trump indfører ekstra told på Danmark og andre europæiske lande i forsøget på at overtage Grønland.

– Vi betragter det amerikanske folk ikke kun som vores allierede, men også som vores venner. At kaste os ud i en farlig nedadgående spiral ville kun hjælpe de fjender, som vi begge er så fast besluttede på at holde ude af vores strategiske landskab.

– Vores reaktion vil derfor være urokkelig, samlet og proportional, siger von der Leyen i talen.

På bordet er en allerede forberedt europæisk modtold på amerikanske varer for 93 milliarder euro. Det svarer til omkring 690 milliarder kroner.

Samtidig kan EU vælge at tage det helt tunge skyts i brug. Det er det særlige antitvangsinstrument – også kaldet EU’s handelsbazooka. Den kan blandt andet bruges til at udelukke amerikanske virksomheder fra at levere til EU-markedet.

Mens truslerne om told og alliancebrud fyger frem og tilbage over Atlanten, har mødet i Davos i år – alt efter temperament – paradoksalt eller passende fået titlen “A Spirit of Dialogue”, som kan oversættes til “En ånd af dialog”.

Von der Leyen understreger dog i talen, at Europa er klar til samarbejde. Det skal blandt andet ske gennem øgede europæiske investeringer i Arktis.

Dermed lægger von der Leyen i talen op til at imødekomme Trumps krav om, at sikkerheden i og omkring Grønland skal øges.

– Når det gælder sikkerheden i Arktis, er Europa fuldt engageret. Og vi deler USA’s mål i denne henseende.

Hun peger på, at Finland eksempelvis sælger isbrydere til USA. Dermed står Europa ifølge von der Leyen allerede bag nogle af de kapaciteter, der skal bruges til at sikre Grønland.

Samtidig er EU og medlemslandene klar til at investere mere i Arktis.

– Vi vil være strategiske i vores tilgang til dette spørgsmål. Derfor arbejder vi på en pakke til støtte for sikkerheden i Arktis, siger von der Leyen.

Hun fastslår dog i talen, at det “første princip” for indsatsen vil være “fuld solidaritet med Grønland og Kongeriget Danmark”.

– Deres suverænitet og territoriale integritet er ikke til forhandling, siger von der Leyen.

Det er en blank afvisning af Trumps krav om at overtage Grønland fra Danmark. Et spørgsmål, som Trump selv forventer at skulle diskutere på et møde i Davos i denne uge.

For det andet arbejder EU-Kommissionen på en “massiv stigning” i de europæiske investeringer i Grønland.

– Vi vil arbejde tæt sammen med Grønland og Danmark for at se, hvordan vi yderligere kan støtte den lokale økonomi og infrastruktur.

– For det tredje vil vi samarbejde med USA og alle partnere om en bredere sikkerhed i Arktis, siger Ursula von der Leyen i talen.

Europa skal bygge en “ny form for uafhængighed” i lyset af de geopolitiske trusler.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sin tale ved World Economic Forums møde i Davos i Schweiz.

– Geopolitiske omvæltninger kan – og skal – være en mulighed for Europa.

– Efter min mening er de gennemgribende forandringer, vi gennemgår i dag, en mulighed, ja, faktisk en nødvendighed, for at opbygge en ny form for europæisk uafhængighed, siger von der Leyen.

Hun fastslår i talen, at Europa skal styrke handelsaftaler med resten af verden, skaffe adgang til råmaterialer og styrke forsvar, lyder det.

Det første skridt blev taget med underskrivelsen af handelsaftalen med de sydamerikanske Mercosur-lande. Men meget mere er på vej på handelsområdet, siger von der Leyen.

– Vi vil ikke stoppe med Latinamerika. Sidste år indgik vi nye aftaler med Mexico, Indonesien og Schweiz. Vi arbejder på en ny frihandelsaftale med Australien.

– Vi gør også fremskridt med Filippinerne, Thailand, Malaysia, De Forenede Arabiske Emirater – og flere, siger von der Leyen.

Den største aftale vil von der Leyen arbejde på at få i hus efter besøget i Davos. Herefter rejser von der Leyen til Indien, hvor der i næste uge er topmøde mellem EU og Indien.

– Der er stadig arbejde foran os. Men vi står på tærsklen til en historisk handelsaftale. Nogle kalder den alle aftalers moder.

– En aftale, der vil skabe et marked på to milliarder mennesker, svarende til næsten en fjerdedel af det globale bnp. Den vil give Europa en first mover-fordel i en af verdens hurtigst voksende og mest dynamiske økonomier, siger von der Leyen.

To chauffører er blevet sigtet for narkokørsel i forbindelse med en målrettet kontrol af stilladsbiler – en type lastbil til at fragte materiel til stilladser – i København. Den ene er også sigtet for besiddelse af hash.

Begge chauffører har fået taget en blodprøve. Resultatet afgør sanktionen, oplyser politikommissær Michael Vibro Sander til Ritzau.

Kontrollen førte også til sigtelser mod to andre chauffører, som begge kørte på andres førerkort, hvilket er en overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid.

De to chauffører kan forvente en bødestraf hver.

Endelig har en chauffør fået en bøde på 3000 kroner for at køre med et overlæs på 1360 kilo. Det svarer til cirka 40 procent for meget.

Det er forbundet med stor risiko at transportere tunge metalelementer til stilladser, hvis reglerne ikke overholdes. Det kan få alvorlige konsekvenser for både chaufføren selv og for andre trafikanter, hvis noget går galt, understreger politiet.

Kontrollen blev gennemført af Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi i København fra klokken 04.00 tirsdag morgen og frem til formiddagen.

Politiet kontrollerede også bremser, lygter og øvrigt udstyr. På den baggrund blev et par af de kontrollerede stilladsbiler sendt til syn.

I alt blev 18 stilladsbiler standset og kontrolleret.

Politiet oplyser, at det planlægger at gennemføre yderligere kontroller af stilladsbiler i fremtiden.

– Der er udfordringer med nogle af dem. Det er derfor, vi har fokus på det, tilføjer Michael Vibro Sander til Ritzau.

Det humanitære arbejde må siges at have været karrierens ledetråd for Ole Bang, som kort før jul døde i en alder af 93 år.

Det oplyser hans ven og tidligere medarbejder Mads Bjerre på vegne af familien i et mindeord.

Af en offentlig dødsannonce fremgår det, at Ole Bang døde 23. december 2025 på Ingarö nær Stockholm.

Ole Bang var i sin lange karriere forbi Mellemfolkeligt Samvirke, Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, hvor han blev generalsekretær som 27-årig, og Kræftens Bekæmpelse.

Især er hans navn forbundet med Kræftens Bekæmpelse, hvor han var direktør fra 1981 til 1994.

Her arbejdede han sammen med Mads Bjerre, der var ansat som økonomichef.

– I kraft af Oles store drive, inspirerende lederevner og klare visioner fik alle vi, der var med, muligheden for at skabe noget, der var tæt på en folkebevægelse, forankret i en tæt kontakt til befolkningen, skriver Mads Bjerre i sit mindeord.

En langvarig konflikt med kræftforskere kulminerede dog med Ole Bangs afskedigelse.

I 1996 opfordrede daværende miljø- og energiminister Svend Auken (S) Ole Bang til at blive bestyrelsesformand for Elsparefonden. En post, som han bestred indtil sin pensionering i 2003.

En 46-årig mand fra Ishøj blev mandag idømt et års betinget fængsel og en bøde på 550.000 kroner for grov, systematisk afgiftsunddragelse i forbindelse med at have importeret mere end 392.000 liter øl.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Ritzau tirsdag.

Manden importerede øllet over en periode på tre år og tre måneder fra slutningen af 2016 til begyndelsen af 2020. Ifølge manden var det til eget forbrug, men det var Retten i Glostrup uenig i.

Der var ikke tvivl om, at de mange liter øl overstiger, hvad der må betegnes som privatforbrug, lyder det fra senioranklager Liv Amnitsbøl i et skriftligt svar.

– Selv med en særdeles rummelig forståelse af privatforbrug er der tale om mængder, der overstiger selv den største ølentusiasts formåen.

– Retten var enig i, at sagen ikke handlede om tørst, men om grov, systematisk afgiftsunddragelse, siger Amnitsbøl.

Manden importerede øllene fra tyske grænsebutikker. Ud over perioden fra 2016 til 2020 er manden dømt for mindre importovertrædelser frem til 2022.

I alle tilfælde var der tale om dåseøl.

Ifølge anklageren kom Skat frem til, at manden skulle drikke 326 liter øl om dagen, hvis dåseøllene skulle være til privat forbrug.

Manden skal gennemføre 200 timers samfundstjeneste.

Han har endnu ikke besluttet, om han vil anke dommen.

En 25-årig mand blev anholdt mandag morgen – sigtet for forsøg på manddrab i en sag fra september sidste år.

Det oplyser Charlotte Tornquist fra Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

Manden er sigtet for at have slået eller stukket to mænd på henholdsvis 19 og 22 år med kniv på Skyttens Vej i Holbæk 17. september.

Han fremstilles i et grundlovsforhør tirsdag klokken 09.30 ved Retten i Holbæk.

Her vil anklagemyndigheden begære om lukkede døre.

Når et grundlovsforhør er for lukkede døre, forhindres offentligheden i at høre nærmere om sagens beviser, eller hvad den sigtede eventuelt forklarer.

De to mænd blev efter episoden behandlet på sygehuset, og de er begge uden for livsfare.

Efter hændelsen havde politiet en mistanke til en bestemt personkreds uden at uddybe nærmere.

Men politiet vil tirsdag ikke oplyse, om sagen kan være relateret til bandemiljøet, eller om de forurettede og den sigtede kender hinanden.

Hvis manden ikke kan fængsles for begrundet mistanke om forsøg på manddrab, vil anklagemyndigheden forsøge at få ham fængslet for bestemmelsen om legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter.

Politiet vil endnu ikke oplyse, hvordan man kom på sporet af manden – omkring fire måneder efter knivepisoden.

Alle instrumenter skal forblive på bordet over for USA efter Trumps trusler om at overtage Grønland.

Det siger økonomiminister Stephanie Lose (V) på vej ind til møde for EU-landenes økonomi- og finansministre tirsdag i Bruxelles.

– På nuværende tidspunkt skal vi ikke udelukke noget som helst.

– Vi ønsker ikke at eskalere, men vi skal holde alle instrumenter på bordet, siger Stephanie Lose.

Hun peger på, at EU allerede har klargjort modtold på amerikanske varer for 93 milliarder euro. Det svarer til omkring 690 milliarder danske kroner.

Den told er suspenderet efter handelsaftalen med USA i august og vil træde i kraft, hvis ikke der er et kvalificeret flertal imod.

Lose vil heller ikke afvise EU’s antitvangsinstrument – også kaldet EU’s handelsbazooka.

Det er det mest omfattende indgreb, som EU kan tage i brug for at ramme USA økonomisk.

Hun opfordrer dog til dialog med USA for at undgå en eskalerende toldkrig, der vil ramme begge sider af Atlanten negativt.

Ifølge Stephanie Lose er der nu en bred forståelse i EU for, at sagen om Grønland ikke kun drejer sig om Kongeriget Danmark, men om hele Europas forhold til USA.

Selv om EU-landene rykker sammen om Danmark og Grønland, ser Trump dog ikke ud til at deeskalere situationen.

Tværtimod siger han, at USA vil drøfte et køb af Grønland på World Economic Forum, der i disse dage foregår i Davos i Schweiz.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Vi er nødt til at have det. De er nødt til at få det gjort. De kan ikke beskytte det, Danmark, de er vidunderlige mennesker, siger Trump til journalister i Florida ifølge Reuters.

– Jeg kender lederne. De er meget gode mennesker, men de tager ikke engang derhen, tilføjer han.

Trump gentager samtidig, at Nato har advaret Danmark om en russisk trussel mod Grønland i 20 år, uden at Danmark har gjort noget ved truslen.

Trump fastslår samtidig på Truth Social, at han har aftalt et møde om Grønland i Davos.

– Jeg havde en meget god telefonsamtale med Mark Rutte, generalsekretæren for Nato, om Grønland.

– Jeg gik med til et møde mellem de forskellige parter i Davos, Schweiz. Som jeg meget klart gav udtryk for over for alle, er Grønland afgørende for den nationale og globale sikkerhed. Der kan ikke være nogen vej tilbage – det er alle enige om!, skriver Trump på Truth Social.

Det fremgår ikke, om statsminister Mette Frederiksen (S) og repræsentanter fra det grønlandske selvstyre vil deltage i mødet.

I Bruxelles får Danmark opbakning fra en lang række EU-lande.

Sveriges finansminister, Elisabeth Svantesson, fastslår på vej ind til mødet, at Europa nu skal stå sammen og flytte presset tilbage på USA efter Trumps trusler.

– Vi kommer aldrig til at give op. Dette er et nyt lavpunkt, siger Elisabeth Svantesson med henvisning til, at Trump truer med at pålægge navngivne europæiske lande told, hvis ikke han får Grønland.

Lørdag lød det fra USA’s præsident, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland, sagde han.

På den baggrund mener Elisabeth Svantesson, at man ikke skal udelukke at bruge EU’s antitvangsinstrument mod USA.

Ligesom Stephanie Lose understreger den svenske finansminister dog, at det bedste vil være helt at undgå mere told på varer.

– Men vi skal være klar til at slå tilbage, hvis det er det, der er brug for, siger Elisabeth Svantesson.

Der er for første gang herhjemme fundet tegn på, at heste har været smittet med virusset vestnilfeber.

Det oplyser adjunkt og dyrlæge Pia Ryt-Hansen, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet.

Blandt blodprøver fra 822 heste landet over er der i efteråret 2025 fundet antistoffer efter vestnilfeber hos fire heste i Sønderjylland og på Lolland-Falster.

– Det er første gang, at vi har fundet antistoffer mod vestnilfeber hos heste i Danmark, som ikke har været på forudgående rejse, siger Pia Ryt-Hansen.

Antistoffer er kroppens immunforsvar, der reagerer på et virus.

Så når der er fundet antistoffer, er det ifølge dyrlægen et tegn på, at hestene med al sandsynlighed har været smittet.

De fire heste har – så vidt vides – ikke været syge af virusset, som spredes af stikkende myg.

Vestnilvirus stammer fra Afrika, men har de senere år bredt sig til store dele af Europa.

Det skyldes et varmere klima, som giver myg en længere sæson at stikke i, ligesom virus generelt har bedre vilkår for at sprede sig, når det er varmt.

I 2024 blev virusset påvist hos to heste i Nordtyskland – tæt ved grænsen til Danmark.

I de fleste tilfælde slipper hestene uden eller med milde symptomer.

Men mellem 10 og 20 procent af de smittede risikerer at blive alvorligt syge.

– De udvikler en slags hjernebetændelse, som betyder, at de får muskelsitren og ikke kan kontrollere deres lemmer og begynder at slingre.

– De bliver nedstemte og svage, forklarer Pia Ryt-Hansen.

Der findes ifølge dyrlægen ingen behandling mod vestnilfeber hos heste.

– Så man kan kun prøve at afhjælpe hestens symptomer med for eksempel smertestillende midler, siger hun.

Der findes dog en vaccine mod vestnilfeber hos heste, og det er noget, som hesteejere i sydlige dele af landet ifølge dyrlægen bør overveje.

– Hvis man er hesteejer her, kunne man godt overveje at lade sine heste vaccinere, siger Pia Ryt-Hansen.

Også mennesker kan blive smittet med vestnilfeber. Modsat heste er der endnu ikke udviklet en vaccine til mennesker mod virusset.

Men risikoen for alvorlig sygdom er endnu mindre end hos heste. Mindre end én procent af de smittede bliver alvorligt syge og udvikler hjernebetændelse.

Sygdommen rammer hårdest hos ældre og immunsvækkede personer, forklarer overlæge Lasse Vestergaard fra Statens Serum Institut.

Men på nuværende tidspunkt er der ikke grund til bekymring, understreger han.

– Vestnilfeber er ikke nogen alvorlig sundhedstrussel, som man skal gå og bekymre sig om.

– Sandsynligheden for at blive stukket af en myg i Danmark, der bærer på vestnilfebervirus, er meget, meget lille på nuværende tidspunkt. Og sandsynligheden for at blive alvorligt syg er endnu mindre, siger han.

Men det er afgørende, at vi holder øje med, om virusset spreder sig, lyder det fra overlægen.

– Det er vigtigt, at vi overvåger forekomsten af vestnilfeber, for det kan på sigt være et virus, der kan vinde mere frem, også herhjemme.

– Derfor er det vigtigt, at vi sikrer et godt system til at overvåge virusset i Danmark hos for eksempel myg, heste og mennesker, siger Lasse Vestergaard.

Ledigheden har nærmest ikke været til at rokke ud af stedet de seneste par år, men nu er der tilsyneladende kommet en smule skred i tingene.

En opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der hører under Beskæftigelsesministeriet, viser, at der i december var 89.600 fuldtidsledige, når man korrigerer for sæson.

Det er 800 flere end i november, og dermed når antallet af ledige op på 3,0 procent efter at have ligget på 2,9 procent i 21 måneder i træk.

Men Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Dansk Metal, mener dog ikke, at der er grund til at være bekymret.

– Stigningen i arbejdsløsheden skyldes, at flere står klar til at tage et job. Det er positivt, og så længe beskæftigelsen vokser hurtigere end arbejdsløsheden, er der ikke grund til bekymring, siger han.

Beskæftigelsen er da også vokset med 65.000 personer de senere år, mens ledigheden i samme periode kun er vokset med 3000.

Der er samtidig sket det, at arbejdsstyrken er vokset en del som følge af, at mange udlændinge rejser hertil og får job, mens mange ældre vælger at udskyde pensionen og blive længere på arbejdsmarkedet.

Jesper Grunnet Linnet, der er arbejdsmarkedsøkonom hos 3F, peger også på, at mange fordrevne ukrainere har været her så længe, at de nu også regnes som en del af arbejdsstyrken.

Han er også fortrøstningsfuld, når det gælder den fremtidige udvikling på jobmarkedet herhjemme – også selv om Donald Trump igen rasler med toldsablen.

– Usikkerheden om toldsatserne er blusset op igen, men erfaringen viser, at arbejdsmarkedet kan stå imod, og vi forventer fortsat lav ledighed og stigende beskæftigelse – om end i et roligere tempo, lyder hans vurdering.

Det skal fremover ikke være muligt for unge under 16 år at bruge deres fredagsaftener i Tivoli i København uden en voksen.

Forlystelsesparken har nemlig indført et ledsagerkrav for børn og unge på fredage, hvor der afholdes koncerter.

Det skriver Tivoli i en pressemeddelelse.

Det skyldes, at forlystelsesparken oplever, at “helt unge mennesker i stigende grad færdes ude på egen hånd” om aftenen på fredage.

Ved de tilfælde har Tivoli set eksempler på uhensigtsmæssig adfærd fra helt unge, som er uden en voksen.

Det oplyser Kasper Schumacher, der er direktør for have og drift i Tivoli, i en skriftlig kommentar til Ritzau.

– Det ønsker vi i Tivoli ikke at bidrage til eller have som en del af Fredagsrock, så vi har vurderet, at et aldersbetinget ledsagerkrav vil være nyttigt, når fredag eftermiddag bliver til aften, og der er koncert i Tivoli, siger han.

Tivoli skriver ikke nærmere, hvad den uhensigtsmæssige adfærd omhandler.

De nye krav lyder, at efter klokken 17.30 på fredage, hvor der afholdes koncerter på plænen i Tivoli, skal unge under 16 år være i følgeskab med en voksen over 25 år.

En voksen kan højst ledsage fire personer under 16 år. Kravet træder i kraft fra april.

Tivoli afholder Fredagsrock hvert år fra det sene forår til det tidlige efterår, hvor der fredag efter fredag bliver afholdt koncerter på den store plæne i Tivoli.

Forlystelsesparken har tidligere haft oplevelser med unge, som ikke opførte sig hensigtsmæssigt, til Fredagsrock.

I 2022 blev en koncert med rapperen Icekiid afbrudt i adskillige minutter på grund af blandt andet slagsmål og masen foran scenen.

På den baggrund appellerede Tivolis pressechef, Torben Plank, dengang forældre og voksne omkring unge til at snakke med de unge om, hvordan man opfører sig til koncerter.

Ugen efter var der mødt mange flere unge frem, end der var billetter til, da popsangeren Andreas Odbjerg og rapperen Artigeardit gav koncert til Fredagsrock.

Tivoli lukkede portene, da de mente, at alle billetter var udsolgt. Men det blev ikke accepteret af alle uden for forlystelsesparken. Her forsøgte flere at forcere hegnet ind til Tivoli.

Det kommende ledsagerkrav, der træder i kraft fra april, er ifølge Tivoli i tråd med “udviklingen i forlystelses- og underholdningsbranchen i både Danmark og udlandet”.

– Tivoli forbeholder sig retten til at kontrollere alder ved indgangen og i haven, og Tivoli kan afvise eller bortvise gæster, der ikke lever op til ledsagerkravet, skriver Tivoli.

Tivoli har lukket i januar og februar og åbner igen portene til forlystelsesparken 27. marts.

24 borgere blev i sidste uge anholdt i en fogedaktion, fordi de skylder penge, men er udeblevet fra fogedretten.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Aktionen var rettet mod skyldnere i Haderslev og Vejen.

95 borgere blev kontaktet af politiet om, at de havde gæld og ikke havde kontaktet fogedretten.

Det fik 71 af skyldnerne til at kontakte fogedretten, mens de sidste 24 blev anholdt enten derhjemme eller på deres arbejdsplads og bragt til retten af en politipatrulje.

I Haderslev Kommune blev 16 borgere anholdt, mens det skete for 8 borgere i Vejen Kommune.

På grund af aktionen blev de 95 gældssager afsluttet.

– Vi har flere sager liggende og følger op på dem inden længe. Jeg vil derfor opfordre skyldnerne til at kontakte fogedretten, så de undgår at blive anholdt, siger politikommissær Jesper Lynge i en pressemeddelelse.

Fogedrettens mest almindelige sager handler om gæld.

Hvis man ikke møder op, afsiger fogedretten en kendelse om, at politiet skal finde og frihedsberøve den udeblevne, indtil det er muligt at fremstille vedkommende i fogedretten.

Kendelsen betyder, at man bliver efterlyst, så andre politikredse også er orienteret om, at man er udeblevet.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger, at USA vil drøfte et køb af Grønland på World Economic Forum, der i disse dage foregår i Davos i Schweiz.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Vi er nødt til at have det. De er nødt til at få det gjort. De kan ikke beskytte det, Danmark, de er vidunderlige mennesker, siger Trump til journalister i Florida ifølge Reuters.

– Jeg kender lederne. De er meget gode mennesker, men de tager ikke engang derhen, tilføjer han.

Trump gentager samtidig, at Nato har advaret Danmark om en russisk trussel mod Grønland i 20 år, uden at Danmark har gjort noget ved truslen. Det skrev han også på sit sociale medie, Truth Social, for nylig.

Det årlige World Economic Forum afholdes fra den 19. til 23. januar. Den amerikanske finansminister, Scott Bessent, er til stede ved det økonomiske topmøde i Schweiz.

Trump skal onsdag holde tale ved World Economic Forum og deltager ved topmødet for første gang, siden han deltog under sin første præsidentperiode i 2020.

World Economic Forum har ifølge CNBC oplyst, at Trump kommer til at rejse med den største delegation nogensinde.

USA’s præsident skriver tirsdag på sit sociale medie, Truth Social, at han har haft en “meget god” telefonsamtale med Natos generalsekretær, Mark Rutte.

– Som jeg meget klart gav udtryk for over for alle, er Grønland afgørende for den nationale og globale sikkerhed. Der kan ikke være nogen vej tilbage – det er alle enige om, skriver Trump.

Lørdag lød det fra USA’s præsident, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland, sagde han.

Danmark og syv andre lande – Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Holland, Norge, Sverige og Finland – har udsendt en udtalelse, hvori de bakker op om Danmark og Grønlands suverænitet.

Også EU har meddelt, at det bakker op om Danmark og Grønland.

Trump har efterfølgende ikke afvist, at han vil bruge militær magt mod Grønland.

I både Aarhus og København har ejendomsmæglerne haft travlt sidste år.

I begge byer blev 2025 nemlig året med flest lejlighedshandler i 15 år.

Det viser tal fra Boligsiden, som siden 2011 har opgjort antallet af bolighandler på både landsplan og for de enkelte kommuner.

I Københavns Kommune blev der solgt 7403 ejerlejligheder i 2025. Det er knap 22 procent flere end året før.

I Aarhus Kommune steg antallet af handler med cirka 62 procent til 2558 i 2025.

Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden, hæfter sig ved, at der er indgået flere handler, mens priserne er steget markant.

– Den gennemsnitlige københavnerlejlighed blev en million kroner dyrere i 2025, og i Aarhus så vi også en prisstigning på ti procent. Alligevel var der så meget run på handlerne, siger hun i en pressemeddelelse.

På landsplan blev der solgt lige over 100.000 boliger på tværs af boligtyper. Det er det tredjehøjeste antal handler, som Boligsiden har registreret.

Årene 2020 og 2021 er fortsat de år, hvor der er indgået flest handler.

Sammenligner man med 2024, steg antallet af bolighandler med næsten 17 procent sidste år.

Jeppe Juul Borre, som er cheføkonom i AL Sydbank, hæfter sig ved, at der er købt flere boliger til højere priser, selv om forbrugernes humør generelt har været dårligt.

Og når man justerer for normale sæsonudsving, steg aktiviteten i anden halvdel af året.

– Med det momentum i ryggen går boligmarkedet ind i 2026 med solid fart, som lige nu tegner til at blive endnu et fornuftigt år, hvor nøgler igen vil skifte hænder i pænt tempo, skriver Jeppe Juul Borre i en kommentar.

Han fremhæver dog også, at usikkerheden er steget med nye toldtrusler fra den amerikanske præsident, Donald Trump.

Men det danske boligmarked har ifølge cheføkonomen længe vist, at det er robust over for bekymringer, og at det i stedet er den underliggende økonomi, som styrer aktivitetsniveauet.

– Og netop nu står dansk økonomi stærkt med høj beskæftigelse og udsigt til yderligere styrket købekraft for mange potentielle boligkøbere, skriver Jeppe Juul Borre.

Amerikanske aktieindeks som S&P 500, Dow Jones og Nasdaq har nået nye højder i løbet af de seneste måneder.

Men faktisk halter de amerikanske aktier efter de globale aktier – når man fjerner USA fra de globale indeks.

Philip Jagd, som er aktiechef i Sampension, har set på, hvordan de amerikanske aktier har klaret sig efter et år med Donald Trump som præsident.

Når man måler det i amerikanske dollar, har de amerikanske aktier underpræsteret med knap 16 procent i forhold til de globale aktier uden USA.

– Amerikanske aktier har gjort det markant dårligere end resten af verden. Og det er faktisk en usædvanlighed, når vi kigger tilbage, siger Philip Jagd.

De amerikanske aktiers præstation i forhold til de globale er ifølge aktiechefen den værste siden 1994.

Tilmed er det kun sket tre gange siden, at de amerikanske aktier har klaret sig dårligere end resten af verdens aktier, når man gør det op på denne måde.

– I det store billede har USA outperformet alt og alle, i særdeleshed siden finanskrisen. Så det kunne godt markere et skifte i investeringsklimaet i verden, siger Philip Jagd.

Donald Trump blev indsat som præsident 20. januar 2025 efter at have vundet præsidentvalget over daværende præsident Joe Biden.

Trump var første gang præsident fra 2017 til 2021.

Det er ifølge Philip Jagd ikke de amerikanske selskabers indtjening, som har fået investorerne til at prioritere andre aktier. Indtjeningen halter nemlig ikke efter – tværtimod.

I stedet skal forklaringen formentlig findes i en kombination af en lavere prissætning uden for USA og en politisk usikkerhed i USA, som er blevet markant større under Trump.

Risikoen ved at have investeringer i USA er ifølge Philip Jagd steget det seneste år, fordi det er blevet usikkert, hvad man kan regne med.

Han nævner arbejdsstoppet på Ørsteds havvindmølleparker Revolution Wind og Sunrise Wind som et eksempel på, at en enkelt beslutning fra Trump-administrationen fra den ene dag til den anden kan koste selskaber dyrt.

– Når der opstår sådan en usikkerhed, bliver man nødt til at stoppe op og tænke over, om det er en god idé at have to tredjedele af sine aktiver i USA under en mand, man ikke kan stole på, eller om man skulle flytte lidt ud, siger han.

Philip Jagd peger desuden på dollarkursen som et tydeligt billede på, at investorer har mistet tillid til USA.

Den amerikanske dollar er faldet omkring 12 procent over for euroen det seneste år.

Samtidig er både guld- og sølvprisen steget til nye højder.

Investorer søger især mod guld og sølv i perioder præget af geopolitisk uro og usikkerhed.

USA’s præsident, Donald Trump, mener, at de europæiske ledere bør fokusere på krigen mellem Rusland og Ukraine i stedet for Grønland.

Det siger han i et kort telefoninterview med mediet NBC News.

– Europa burde fokusere på krigen mellem Rusland og Ukraine, for ærlig talt kan man se, hvad det har ført med sig. Det er det, Europa bør koncentrere sig om – ikke Grønland, siger han.

Han uddyber ikke, hvad han mener, krigen har ført med sig.

Trump sagde søndag, at han vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent, indtil en aftale om amerikansk overtagelse af Grønland er i hus.

Da NBC News spørger, om han vil føre toldsatserne ud i livet, svarer Trump:

– Det vil jeg – 100 procent.

Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, offentliggjorde mandag en besked, som Trump havde sendt ham.

Her kritiserede Trump Norge for ikke at have tildelt ham Nobels fredspris sidste år.

– Eftersom dit land besluttede ikke at give mig Nobels fredspris for at have stoppet over otte krige, føler jeg mig ikke længere forpligtet til udelukkende at tænke på fred.

– Verden er ikke sikker, medmindre vi har fuldstændig og komplet kontrol over Grønland, lød det fra Trump.

Støre oplyste efterfølgende til norske NRK, at han gentagne gange har understreget over for Trump, at det er Nobelinstituttet og ikke den norske regering, som uddeler fredsprisen.

Men dén forklaring giver Trump ikke meget for i interviewet med NBC News.

– Norge styrer det totalt, uanset hvad de siger.

– De kan godt lide at sige, at de ikke har noget med det at gøre, men de har alt med det at gøre, siger Trump til NBC News.

Nobels fredspris gik til den venezuelanske oppositionsleder Maria Corina Machado.

Torsdag mødtes Machado og Trump i Washington D.C. Her videregav den venezuelanske politiker sin fredspris til den amerikanske præsident.

Efterfølgende understregede Det Norske Nobelinstitut i en pressemeddelelse, at Nobels fredspris og personen, den er blevet givet til, er uadskillelige.

– Selv hvis medaljen eller diplomet senere kommer i andres besiddelse, ændrer det ikke, hvem der blev tildelt Nobels fredspris, lød det.

Flere strande i det nordlige Sydney er tirsdag lukket, efter at den australske storby har oplevet tre hajangreb på to dage.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mandag aften blev en surfer bidt af en haj på en strand i Manly i storbyen. Han fik alvorlige skader på benene og blev bragt til hospitalet i kritisk tilstand.

Et øjenvidne fortæller, at en anden surfer holdt manden, der er i 20’erne, i live ved at bruge surfbrættets ben-snor som en årepresse til at standse blødningen.

– Han trak vejret, men var bevidstløs, og vi forsøgte bare at holde ham vågen sammen med alle de andre mennesker omkring os. Alle var involveret, siger Max White til det australske medie ABC.

Alle strande i Northern Beaches, et kommunalt område langs Sydneys nordlige kystlinje, vil forblive lukket indtil videre, oplyser politiet i delstaten New South Wales.

Mandag slap en 10-årig dreng med skrækken ved Dee Why, da en haj tog en bid af hans surfbræt.

Dagen før blev en 12-årig dreng bidt af en haj, da han svømmede med sine venner i havnen i Sydney.

Ifølge politiet befandt drengen sig i lavt vand, da han blev angrebet. Drengen fik alvorlige skader på begge ben og blev indlagt på hospitalet i kritisk tilstand.

De mange hajangreb kommer efter flere dages kraftig regn, som er løbet ud i havnen og på strandene omkring byen. Det kan have skabt ideelle forhold for de tyrehajer, der mistænkes for at stå bag nogle af angrebene.

Tyrehajer trives i grumset vand med lav sigtbarhed.

En 39-årig mand slap tirsdag for alvorlige skader, da han blev angrebet af en haj ved Point Plomer i New South Wales. Det ligger godt 400 kilometer nord for Sydney.

Manden var ude at surfe i bølgerne, da hans surfbræt blev bidt af en formodet tyrehaj.

Australien oplever omkring 20 hajangreb om året – færre end tre er dødelige. Der dør langt flere i drukneulykker ved de australske strande.

Reuters

Det bedste, Europa kan gøre, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har truet med at pålægge Danmark og en række andre europæiske lande told, er ikke at svare igen.

Det siger John Bolton, der var national sikkerhedsrådgiver for Trump i hans første embedsperiode, til dagbladet Information.

– Uanset hvor slem Trumps opførsel har været, hvor uacceptabel den er, og hvor skadelig den er for Nato, så skal Europa ikke medvirke til at splitte alliancen. Det er ikke nemt, men det er at foretrække frem for et scenarie, hvor Nato kollapser, siger han.

Han siger desuden, at årsagen til toldtruslerne er, at Europa oprustede militært i Grønland i sidste uge.

Bolton advarede allerede i sidste uge imod at øge den militære tilstedeværelse i Grønland, selv om det netop er det, som Trump har bedt om.

De seneste dage er soldater fra Frankrig, Tyskland, Sverige og Storbritannien ankommet til Grønland som en del af øvelsen “Arctic Endurance”.

Det er en danskledet øvelse og ikke en decideret Nato-mission.

Efterfølgende lød det fra præsidenten på hans sociale medie, Truth Social, at “disse lande spiller et meget farligt spil”.

Lørdag truede han så Danmark og syv andre lande, der har udtrykt opbakning til Grønland, med en straftold på ti procent fra 1. februar. Fra 1. juni vil tolden stige til 25 procent, hvis ikke Grønland er på amerikanske hænder inden da.

Bolton siger til Information, at Europa bør forholde sig i ro, indtil den amerikanske højesteret har taget stilling til spørgsmålet om told på USA’s handelspartnere.

Det drejer sig om et dekret fra 2. april 2025. I dekretet pålagde told på import af varer til USA fra næsten alle verdens lande på ti procent.

Analytikere har sagt, at højesteret vil underkende dekretet, og måske bliver det allerede i den kommende uge.

Bolton vurderer, at “mange i Kongressen holdt lav profil, i håbet om at højesteret erklærer de her toldsatser ugyldige og dermed redder os fra os selv”.

Det gælder særligt politikere i Trumps eget parti, Republikanerne. Og en underkendelse fra højesteret vil ifølge Bolton betyde “langt større republikansk modstand mod det her”, siger han til Information.

Et militærfly fra den fælles amerikansk-canadiske luftforsvarskommando (Norad) vil snart ankomme til USA’s militærbase Pituffik Space Base i Grønland.

Det skriver Norad på det sociale medie X:

– Sammen med fly, der opererer fra baser i det kontinentale USA og Canada, vil de støtte forskellige længe planlagte Norad-aktiviteter, der bygger på det varige forsvarssamarbejde mellem USA og Canada samt kongeriget Danmark.

– Denne aktivitet er koordineret med kongeriget Danmark, lyder det fra Norad.

Grønlands regering er også orienteret om de planlagte aktiviteter, oplyser den nordamerikanske luftforsvarskommando.

Norad oplyser på X, at man rutinemæssigt gennemfører vedvarende, spredte operationer i forsvaret af Nordamerika.

Meddelelsen fra Norad kommer midt i en højspændt diplomatisk strid om Grønland.

USA’s præsident, Donald Trump, har skabt uro blandt USA’s transatlantiske allierede med trusler om at overtage Grønland “på den ene eller anden måde”, som han har sagt.

Trump har det seneste år gentagne gange ytret et ønske om at overtage Grønland på grund af national sikkerhed, men de seneste uger er der blevet skruet op for retorikken i Det Hvide Hus.

Lørdag truede han Danmark og en række andre europæiske lande med told på ti procent fra 1. februar på grund af uenigheder om overtagelsen af Grønland.

Tolden stiger til 25 procent til juni, medmindre Grønland er kommet på amerikanske hænder inden da, sagde Trump.

Et fly med danske soldater landede mandag aften i Grønlands hovedstad, Nuuk.

Forsvaret oplyste tidligere, at flere danske kampsoldater var på vej til Grønland. Soldater fra Danmark samt en række andre europæiske Nato-allierede er valfartet til Grønland siden onsdag.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, har mandag foreslået en mere fast Nato-mission i Arktis på et møde med Nato-generalsekretær Mark Rutte.

Storbritanniens regering har mandag indledt et arbejde, der blandt andet skal undersøge, hvorvidt sociale medier skal forbydes til børn under en bestemt alder i landet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Storbritannien vil blandt andet undersøge beviser for, om et forbud mod sociale medier for børn vil være effektivt, og hvordan det bedst kunne fungere, hvis det blev indført.

Britiske ministre vil blandt andet besøge Australien, der som det første land i verden har forbudt sociale medier for børn under 16 år.

Storbritannien håber at kunne lære om australiernes erfaringer med det nye tiltag, der blev indført sidste år, skriver Reuters.

Australien har krævet, at de store techselskaber, herunder Meta, TikTok og YouTube, forhindrer mindreårige brugere i at have en konto på sociale medier, efter at lovgivningen trådte i kraft 10. december.

Selskaberne risikerer bøder på op mod 49,5 millioner australske dollar, hvilket svarer til omkring 213 millioner danske kroner, hvis ikke de tager “rimelige skridt” for at udelukke de unge brugere.

Siden forbuddet blev indført, har techgiganterne samlet set blokeret for omkring 4,7 millioner konti på sociale medier i Australien.

Det oplyser eSafety, der er den australske tilsynsmyndighed for onlinesikkerhed, skriver nyhedsbureauet AFP.

I november sidste år indgik den danske regering en aftale om forbud mod sociale medier til børn under 15 år.

Aftalen efterlader dog en mulighed for, at forældre kan give dispensation til, at børn ned til 13 år kan få lov at bruge dem alligevel.

Der skal indføres en form for aldersverifikation i forhold til retningslinjerne i EU’s Digital Services Act.

I juli gjorde nye retningslinjer fra EU-Kommissionen det muligt for Danmark at fastsætte en national aldersgrænse for brug af sociale medier.