Seneste nyheder

Ghana er som det femte afrikanske hold klar til næste sommers VM-slutrunde i fodbold, der spilles i USA, Canada og Mexico.

Det er femte gang, at Ghana skal til VM. Landets bedste præstation var i 2010, da man nåede kvartfinalen.

Den ghanesiske VM-plads blev en realitet, da holdet søndag vandt med 1-0 over Comorerne. Det var Tottenham-profilen Mohammed Kudus, der sparkede ghaneserne til slutrunden, da han i starten af anden halvleg blev matchvinder.

Midtbanespilleren kom forrest til en flad tværpasning fra Thomas Partey og sparkede fra nært hold bolden i kassen.

Ghana er VM-klar som vinder af kvalifikationsgruppe I i den afrikanske kvalifikation.

Holdet bliver gruppevinder med 25 point efter de 10 kvalifikationskampe og henviser Madagaskar til andenpladsen og Mali til tredjepladsen.

Algeriet, Egypten, Marokko og Tunesien er allerede kvalificeret til næste års slutrunde.

Der er fortsat fire kvalifikationsgrupper på det afrikanske kontinent, der mangler at blive afgjort.

Det sker mandag og tirsdag. Inden sidste spillerunde ligger Benin, Kap Verde, Elfenbenskysten og Senegal til at tage den direkte VM-billet i de forskellige grupper.

Det danske fodboldlandshold kan se tilbage på en næsten perfekt samling, hvor Danmark har taget store skridt mod næste års VM-slutrunde i Nordamerika.

Tre døgn efter at have slået Belarus med tenniscifre vandt Danmark søndag aften 3-1 over et Grækenland i gavehumør i Parken. Rasmus Højlund, Joachim Andersen og Mikkel Damsgaard scorede de danske mål, der alle faldt i første halvleg.

Med sejren er Danmark sikker på minimum at skulle spille playoffkampe om en VM-billet, men Danmark er også favorit til gruppesejren og direkte kvalifikation til VM.

Danmark topper fortsat kvalifikationsgruppen inden de to sidste spillerunder i november. Både Danmark og Skotland har ti point, men Danmark har en målscore på 11 overskydende mål mod skotternes fem.

Derfor kan Danmark med al sandsynlighed kvalificere sig til VM, hvis Brian Riemers hold får fire point ud af møderne med Belarus og Skotland i november.

Den danske landstræner kan dog også se tilbage på en søndag aften i en fyldt nationalarena, hvor tingene kunne være gået anderledes, hvis det ikke havde været for en flok gavmilde grækere.

De undertippede gæster startede opgøret klart bedst og kunne have taget føringen ved den tidligere Esbjerg-back Kostas Tsimikas allerede efter 38 sekunder, men han helkiksede på et frit forsøg ved bageste stolpe.

Det græske overtag varede 20 minutter og kunne sagtens have medført et føringsmål, men første halvleg endte som en græsk fodboldtragedie med Christos Zafeiris som aktens første skurk.

Hans vattede aflevering til keeper Odysseas Vlachodimos blev læst af Rasmus Højlund. Den formstærke danske angriber prikkede køligt bolden i mål til en dansk føring.

I slutningen af første halvleg scorede Danmark to gange på 84 sekunder.

Først scorede Joachim Andersen sit første landskampsmål efter et kraftfuldt hovedstød efter Mikkel Damsgaards hjørnespark, og derefter kom Damsgaard på måltavlen efter en ny græsk foræring.

Konstantinos Koulierakis mistede uprovokeret bolden til Victor Froholdt i eget felt, og teenagefænomenet fandt en fremstormende Damsgaard, som sparkede Parken i ekstase med målet til 3-0.

Landstræneren Ivan Jovanovic havde forud for kampen sagt, at grækerne skulle undgå personlige fejl samt være varsomme på dødbolde, men han måtte konstatere, at netop de punkter endegyldigt kostede hans hold muligheden for at komme til VM.

Han kunne dog tage lidt oprejsning med hjem efter en godkendt græsk anden halvleg mod et til tider sløset dansk hold.

I det 63. minut reducerede kantprofilen Christos Tzolis, da han fik bolden i feltet og kanonerede den ind bag Schmeichel. Det var Danmarks første indkasserede mål i kvalifikationen.

Reduceringen gav lidt græsk liv, og i de følgende minutter måtte Riemer for første gang i kampen for alvor hæve stemmen på sidelinjen for lige at få skærpet koncentrationen.

Gæsternes genvundne optimisme var lige ved at kaste yderligere en reducering af sig. Der var brug for både Kasper Schmeichel og en vaks redning på stregen af Joachim Andersen for at forhindre panik før lukketid.

I den anden ende var træværket to gange i vejen for endnu en dansk dødboldscoring i de sidste ti minutter.

Hver femte voksne borger i Danmark udfører sort arbejde i løbet af et år.

Det viser en ny undersøgelse fra Rockwool Fonden ifølge Jyllands-Posten.

Jyllands-Posten har desuden forelagt undersøgelsens resultater for skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), og hun finder det uacceptabelt.

– Det er et kæmpe problem. Hvis alle svarede sit, kunne man jo faktisk sætte skatten ret markant ned. At snyde på vægten er både at snyde naboerne og at snyde lokalsamfundet for et løft af skolen eller ældreplejen, siger hun til dagbladet.

Undersøgelsen er den største danske kortlægning af området nogensinde, skriver mediet.

Den er lavet på baggrund af 16.500 besvarelser indsamlet fra borgere i alderen 18-74 år i 2021.

Det er altså nogle år siden, at svarene er indsamlet, og det får ministeren til at håbe, at det ikke står helt så slemt til i 2025.

Sort arbejde er i rapporten defineret som “produktive, lovlige aktiviteter, der burde være beskattet, men hvor køber og sælger i fælles forståelse undlader at betale skat og moms. Dette inkluderer både kontante betalinger, naturalier, gentjenester og sort salg”.

Ud fra den definition koster arbejdet statskassen 13,7 milliarder kroner i mistede skatteindtægter, lyder det.

Og på trods af flere politiske initiativer er niveauet for de sorte aktiviteter ikke faldet.

Tilbage i 2017 styrkede et enigt Folketing blandt andet skattemyndighedernes kontrolmuligheder for at begrænse “den sorte økonomi”.

Ligeledes gik seks ministerier tidligere på året sammen om at styrke indsatsen med seks større landsdækkende kontrolaktioner.

En del af tilsynenes formål er at fange sort arbejde i kiosker og mindre detailbutikker.

Det var Skatteministeriet, Justitsministeriet, Erhvervsministeriet, Fødevareministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Beskæftigelsesministeriet, der gik sammen om tiltaget.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, kalder den forestående løsladelse af de tilbageværende gidsler i Gaza for en “historisk begivenhed, som nogle personer ikke troede ville ske”.

Det sker i en tale søndag aften, skriver BBC.

Hamas er gået med til at løslade 48 gidsler, hvoraf 20 menes at være i live. Det er sket som led i en aftale om våbenhvile mellem den militante bevægelse Hamas og Israel.

Løsladelsen sker efter planen mandag.

– Dette er en følelsesladet aften, en aften med tårer, en aften med glæde, for i morgen vender vores børn tilbage til vores grænser, siger Netanyahu ifølge AFP.

– I morgen er begyndelsen på en ny vej (“path”, red.) – en vej til genopbygning, en vej til heling og, håber jeg, en vej med forenede hjerter, lyder det videre.

Israel skal efter løsladelsen – i henhold til aftalen – løslade 250 palæstinensiske fanger, der afsoner fængselsstraffe i Israel, og omkring 1700 palæstinensere fra Gaza, der er blevet tilbageholdt under krigen i Gaza.

Flere af gidslernes familier har kritiseret Benjamin Netanyahu for angiveligt at prioritere en militær sejr over løsladelsen af gidslerne.

Søndag siger han, at han “ved, at der er mange uenigheder blandt os”.

– Men på denne dag har vi al mulig grund til at lægge dem til side, for sammen opnåede vi enorme sejre, lyder det.

Premierministeren siger også, at “dette er en historisk begivenhed, der blander sorg over løsladelsen af mordere med glæde over gidslernes tilbagevenden”. Formentlig med henvisning til de 250 palæstinensiske fanger, Israel er gået med til at løslade.

Krigen i Gaza begyndte 7. oktober 2023, hvor Hamas angreb Israel. Lidt over 1200 personer blev dræbt, og Hamas tog 251 gidsler med til Gaza.

I løbet af krigen er over 67.500 personer blevet dræbt ifølge det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i området ifølge AFP. Tallet er ikke verificeret, men FN anser det som værende troværdigt.

Skotland levede op til den store favoritrolle, da holdet søndag vandt med 2-1 over VM-kvalifikationsgruppens bundprop Belarus hjemme på Hampden Park i Glasgow.

Dermed var der altså ikke meget hjælp at hente til Danmark fra Belarus, der fortsat er uden point i kvalifikationen.

Med sejren har Skotland ti point i gruppen, hvor danskerne inden hjemmekampen mod Grækenland søndag aften er på syv point.

Det ligner altså fortsat et parløb i toppen mellem Danmark og skotterne, inden de to hold mødes i Glasgow i sidste spillerunde med potentielt en VM-billet på spil.

Allerede efter et kvarter kom Skotland søndag i front mod de undertippede belarusere. Skarpretteren Che Adams modtog bolden, vendte elegant rundt og sparkede resolut bolden i nettet.

I første omgang blev den skotske jubel punkteret af et løftet flag fra linjevogteren, men efter et nærmere gennemsyn var den skotske frontløber akkurat sneget sig ud af offsidepositionen.

Belarus var faktisk i store perioder af kampen ganske godt med, men samtidig virkede skotterne til at have forholdsvis godt styr på det og gav ikke meget væk defensivt.

Det skete dog en enkelt gang med en halv time igen, da gæsterne udnyttede et boldtab og slog til på en omstilling.

Der var dog begået et frispark på Scott McTominay i forbindelse med erobringen, så VAR fratog den overraskende udligning.

Kort efter var det så skotterne, der fik frataget en scoring for offside.

VAR kunne dog ikke blande sig, da Scott McTominay med lidt mere end fem minutter tilbage tog et indlæg til sig og sparkede bolden i nettet til 2-0.

I tillægstiden reducerede Gleb Kuchko og gav Belarus håb, men gæsterne var efterfølgende ikke tæt på at give lidt hjælp til Danmark.

Den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, er blandt de statsledere, der mandag deltager i det fredstopmøde, der finder sted i Sharm el-Sheikh i Egypten.

Det oplyser den norske regering i en pressemeddelelse, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Søndag lyder meldingen også, at formanden for det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas, deltager ved topmødet. Det skriver det amerikanske medie Axios ifølge Reuters.

På topmødet vil situationen i Gaza være på dagsordenen.

Konkret ventes den foreløbige fredsaftale mellem Hamas og Israel at blive underskrevet og den næste fase af fredsforhandlingerne at begynde.

Topmødet finder sted, efter at en våbenhvile mellem den militante bevægelse og Israel fredag trådte i kraft. Fra da af har den militante bevægelse 72 timer til at løslade de tilbageværende gidsler i Gaza.

Det betyder, at Hamas skal løslade alle tilbageværende gidsler senest klokken 12 lokal tid – 11 dansk tid.

Israel vil herefter løslade 250 palæstinensiske fanger, der afsoner fængselsstraffe i Israel, og omkring 1700 palæstinensere fra Gaza, der er blevet tilbageholdt under krigen i Gaza.

USA’s præsident, Donald Trump, vil være blandt de statsledere, der rejser til Egypten.

Støre blev inviteret til topmødet søndag, lyder det fra regeringen i Norge.

– Norge støtter dette vigtige skridt mod fred i Gaza. Nu er det afgørende, at gidslerne og fangerne løslades, at den humanitære bistand må komme ind, og at våbenhvilen opretholdes.

– Norge vil også støtte op om, at de palæstinensiske myndigheder sikres i den fremtidige styring af Gaza, siger statsminister Jonas Gahr Støre i pressemeddelelsen.

Udenrigsminister Espen Barth Eide deltager også ved fredstopmødet.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, er også blandt de statsledere, der rejser til Egypten.

Ritzau har spurgt Statsministeriet om, hvorvidt statsminister Mette Frederiksen (S) ligeledes er blandt deltagerne, men ministeriet er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Det 19-årige cykeltalent Albert Withen Philipsen (Lidl-Trek) var i endagsløbet Paris-Tours søndag tæt på at tage sin første professionelle sejr, men i den afsluttende spurt måtte han se sig slået af den italienske veteran Matteo Trentin (Tudor).

Det var tredje gang i karrieren, at den 36-årige italiener sejrede i det franske grusløb, hvor vinderen skulle findes i en spurt blandt seks mand. Det var en lang spurt, hvor syren sad op til begge ører hos alle mand.

Hjemmebanefavoritten Christophe Laporte (Visma), der vandt i fjor, blev henvist til andenpladsen, mens kometen Albert Withen Philipsens kræfter rakte til den sidste plads på podiet.

Paris-Tours har ændret udseende og karakter flere gange i sin mere end 100 år lange historie.

I dag er det kendetegnet ved en række grussektioner sidst på ruten, og en ruteprofil, der ligger godt til en stribe danske profiler. Herunder altså også Albert Withen Philipsen, der har gang i sin debutsæson på seniorniveau og derfor kørte løbet for første gang.

Det blev hurtigt tydeligt i finalen, at den unge dansker havde særdeles gode ben. Han sad med i de fleste fremstød og forsøgte sig også selv et par gange.

En af de få gange, hvor Philipsen ikke sad med i et angreb, var, da duoen med Paul Lapeira (AG2R) og Thibaud Gruel (FDJ) strøg afsted med 35 kilometer til mål.

Den franske duo skabte hurtigt et hul på mere end et halvt minut og udnyttede, at der flere gange gik taktik i favoritgruppen, hvor de kiggede på hinanden.

Da Laporte med lidt under 20 kilometer til mål satte det helt store angreb ind på et af grusstykkerne, var Philipsen med det samme i hjulet.

Tre ryttere mere kom med, og sammen indledte kvintetten jagten på frontduoen.

Længe lå forspringet på ti sekunder, og det så ikke ud til, at den franske duo i front skulle hentes.

På den sidste kilometer gik der dog taktik i den, da Lapeira og Gruel kiggede på hinanden. Det skulle de ikke gøre ret længe, før de fik selskab. Og til sidst havde aldrende Trentin mest benzin i tanken på opløbsstrækningen.

Den franske afdeling i luftfartsselskabet Air France-KLM har indstillet afgange mellem lufthavnen Paris-Charles de Gaulle og Madagaskars hovedstad, Antananarivo, “på grund af sikkerhedssituationen” i landet.

Beslutningen trådte i kraft lørdag og varer til og med mandag, oplyser det fransk-hollandske selskab i en erklæring søndag.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Madagaskars præsidentskab har søndag udtalt, at “et forsøg på ulovlig og tvungen magtovertagelse” var i gang – uden at give yderligere oplysninger.

Udtalelsen er kommet i en tid, hvor der er store protester i landet.

Protesterne, der typisk ledes af unge mennesker, har varet i over to uger og begyndte på grund af mangel på vand og strøm.

Men siden har de spredt sig, og demonstranter kræver, at præsident Andry Rajoelina træder tilbage, undskylder for volden mod demonstranter samt opløser Senatet og valgkommissionen i landet.

Politiet har svaret hårdt igen med tåregas og gummikugler i et forsøg på at sprede folkemængderne, der er blevet mobiliseret gennem en bevægelse kaldet “Gen Z”.

Navnet refererer til Generation Z, der er en betegnelse for generationen, der er født mellem slutningen af 1990’erne og begyndelsen af 2010’erne.

Imens oplyser Air France-KLM, at selskabet overvåger situationen sammen med myndighederne, og “genoptagelsen af driften vil fortsat være underlagt en daglig vurdering af situationen”.

Berørte kunder vil desuden blive underrettet og tilbydes ombooking eller refusioner.

Militærenheden Capsat meddelte lørdag, at den ville nægte at adlyde ordrer om at skyde mod demonstranterne.

Herefter tog soldaterne mod centrum af hovedstaden for at møde flere tusinde demonstranter, der mødte soldaterne med jubel. Det skriver AFP.

Søndag har Capsat-officerer meddelt, at de har kommandoen over landets sikkerhedsoperationer og vil koordinere alle grene af militæret fra deres base i udkanten af Antananarivo ifølge Reuters.

Capsat hjalp præsident Andry Rajoelina med at komme til magten i 2009, hvor præsident Marc Ravalomanana blev smidt på porten ved et kup. Rajoelina trådte dog tilbage igen i 2014.

Afghanske styrker har natten til søndag dræbt 58 pakistanske soldater ved grænsen mellem de to lande.

Det siger en talsmand for den afghanske Taliban-regering ifølge nyhedsbureauerne AP og Reuters.

Ifølge Pakistan er det dog ikke 58, men 23 pakistanske soldater, der søndag er blevet dræbt i nattens angreb.

Samtidig hævder Pakistan at have dræbt flere end 200 afghanske soldater, mens Taliban-styret i Afghanistan siger, at blot ni af dets soldater blev dræbt i kampe og angreb natten til søndag.

De pakistanske soldater blev dræbt, fordi Pakistan ifølge Taliban-styret flere gange har krænket Afghanistans territorium og luftrum den seneste tid.

Konkret har Pakistan udført luftangreb mod mål i Afghanistan – herunder et angreb torsdag rettet mod den militante gruppe Tehreek-e-Taliban Pakistan (TTP) i den afghanske hovedstad, Kabul.

En unavngiven sikkerhedskilde siger til Reuters, at de pakistanske luftangreb torsdag blev rettet mod lederen for Tehreek-e-Taliban Pakistan (TTP).

Det er uvist, om lederen, Noor Wali Mehsud, overlevede.

TTP har forsøgt at vælte styret i Pakistan. Gruppens mål er at erstatte det med et strengt islamisk styre.

Pakistan har længe beskyldt Afghanistan for at tillade, at TTP opererer fra Afghanistan. Taliban-styret har afvist anklagen.

Ifølge den afghanske regering har afghanske styrker søndag indtaget 25 pakistanske militærposter i grænseområdet mellem Pakistan og Afghanistan.

– Situationen ved alle Afghanistans officielle grænser og de facto-grænser er under fuld kontrol, og ulovlige aktiviteter er stort set blevet forhindret, siger talsmand for Taliban-regeringen Zabiullah Mujahid på et pressemøde.

Ifølge Reuters’ oplysninger har Pakistan lukket sine grænseovergange til Afghanistan efter nattens angreb.

De to lande deler en 2600 kilometer lang grænsestrækning.

Afghanistan indstillede sine angreb mod pakistansk militær på opfordring fra Qatar og Saudi-Arabien.

Beboerne i Munkebjerg Park i Odense, der fredag blev evakueret, kan efter planen begynde at vende tilbage etapevis fra starten af den kommende uge.

Det oplyser Frederik Barfoed, der er direktør for Barfoed Group, der ejer ejendommene, i et skriftligt svar søndag.

Han skriver, at der allerede foreligger en plan for udbedring af skaderne, som forventes godkendt af et andet ingeniørfirma søndag.

Dermed vil to uvildige ingeniørfirmaer have godkendt den plan, som allerede er sat i værk, da håndværkere arbejder hele weekenden, skriver Barfoed.

Tilbageflytningen sker, i takt med at afstivningen gennemføres. Den sidste del kan udføres, når beboerne er flyttet tilbage, lyder det.

Fredag blev 188 boliger i Munkebjerg Park evakueret efter en vurdering af, at fundamenterne under svalegangene på fem ejendomme skal sikres.

Beboerne er blevet indlogeret på hotel, hvis de ikke selv har kunnet finde overnatning.

Evakueringen er siden blevet beskrevet som kaotisk. Det var Odense Kommune, der omkring klokken 14 fredag gav bygherre Barfoed Group påbud om evakuering.

– Det er jo altid lidt kaotisk, når sådan noget sker i sidste øjeblik, siger byudviklingschef i Odense Kommune Birgitte J.T.K. Nielsen.

– Mange har jo været på vej på weekend, efterårsferie eller andet. Og så har beboerne jo været igennem lidt af hvert i forvejen. Så jeg kan godt forstå, hvis de er lidt tyndslidte, siger hun.

Der har i længere tid været byggeri i Munkebjerg Park. I januar mistede en mand i 40’erne livet i en arbejdsulykke, da en svalegang styrtede sammen.

– Det har jo skabt noget utryghed for svalegangene i det hele taget, siger Birgitte J.T.K. Nielsen.

Hun forklarer, at ulykken i januar dog ikke var på grund af fundamentet under svalegangen.

– Men når man er beboer og færdes i ejendommen, er det sådan set ligemeget, fordi det skaber usikkerhed, siger hun.

Kommunen afventer nu at få den nødvendige dokumentation for, at den kan godkende, at det igen er sikkert at flytte tilbage i boligerne.

TV 2 skrev lørdag, at flere af lejerne i Munkebjerg Park ønsker at kunne fraflytte deres lejligheder kvit og frit – uden at betale opsigelsespenge – efter fredagens evakuering.

Det er ifølge mediet lejerforeningen Danske Lejere, som på vegne af beboerne har fremsat kravet.

Men kravet møder kritik fra direktør i Barfoed Group Frederik Barfoed:

– Det er så ubegavet og vanvittigt, så det har vi ikke nogen kommentarer til, sagde han til TV 2.

Ifølge Fyens Stiftstidende blev 100 af de evakuerede beboere fredag indlogeret på forskellige hoteller i Odense, mens resten selv fandt overnatning hos familie og venner.

Fem personer blev dræbt i en trafikulykke kort før midnat lørdag aften på en landevej syd for Tromsø i det nordlige Norge.

Det oplyser norsk politi ifølge nyhedsbureauet NTB.

To biler var involveret i ulykken.

I den ene bil var tre 18-årige fra lokalområdet, som alle mistede livet.

I den anden bil sad tre personer, der var i 50’erne og 60’erne, og som også er fra Tromsø-området.

To af dem blev dræbt, mens den tredje er blevet bragt til hospitalet.

Det er uvist, hvor svære kvæstelser personen har fået.

Politiet ved søndag formiddag ikke, hvad der forårsagede ulykken.

– Det, vi ved, er, at der har været en frontalulykke. Det for tidligt at sige noget om hændelsesforløbet og om hvorfor, det er sket, siger politiets operationsleder Henrik Melsbø til NTB.

Det var regnvejr, da ulykken skete, men om vejret har spillet en rolle, er endnu uvist, fortæller operationslederen.

De pårørende til de omkomne og den kvæstede er blevet underrettet om ulykken.

Lokalavisen iTromsø skriver, at de to biler lå 80 meter fra hinanden, da avisens journalist ankom til stedet efter ulykken.

Begge biler havde store skader på fronten.

Ulykken skete på E8-vejen 16 kilometer syd for Tromsø på en strækning, hvor man må køre 80 kilometer i timen.

Ifølge NTB er der sket flere dødsulykker på vejen de seneste år, men ikke siden 2011 er så mange omkommet i én ulykke som i ulykken lørdag aften.

I januar 2011 mistede fem personer livet, da en personbil og en bus kolliderede på E8 i Lavangsdalen nær Tromsø.

Grænseovergangen ved Rafah mellem Egypten og Gaza blev søndag morgen åbnet, så nødhjælp kan komme ind i det krigshærgede palæstinensiske område.

Det oplyser katastrofechef i Røde Kors i Danmark Peter Rothe Schultz.

– Vi ser her til morgen, at der er blevet åbnet for Rafah-grænseovergangen. Det betyder, at vi forventer en øget mængde af nødhjælp ind i Gaza, siger han.

BBC rapporterer, at flere lastbiler allerede har krydset grænsen, men det er uklart hvor mange.

Fredag trådte en våbenhvile mellem Hamas og Israel i kraft. Alligevel var det svært at få nødhjælp ind fredag og lørdag, fortæller Peter Rothe Schultz.

Søndag lyder meldingen fra Gaza dog, at flere lastbiler nu ruller ind, fortæller han.

Men det er stadig en langsommelig proces.

– Det er jo en proces i forhold til både at få (lastbilerne, red.) registreret og godkendt hos israelerne, siger Peter Rothe Schultz.

Lastbilerne skal tjekkes for, om der bliver bragt noget ulovligt ind i Gaza, og det kan gøre processen langsom.

Der er derfor udfordringer med at få sendt nødhjælp ind, som vurderes at kunne have såkaldt “dual use” – altså både civil og militær anvendelse.

Røde Kors prioriterer i første omgang at sende mad og medicin ind.

– Det er de mest basale behov, der skal dækkes. Så det er det første, vi har fokus på at sende ind, siger Peter Rothe Schultz.

Også grænseovergangene Kerem Shalom og Nitzana mellem Israel og Gaza bliver nu brugt til at føre nødhjælp ind. Ifølge Al Jazeera bliver lastbiler her inspiceret, inden de får lov at køre videre til Gazastriben.

Våbenhvilen mellem Israel og Hamas blev indgået torsdag og trådte i kraft fredag klokken 12.00.

Aftalen inkluderer også en frigivelse af gidsler senest mandag og bygger på en 20-punktsplan udarbejdet af USA’s præsident Donald Trump og hans administration.

Planen indebærer, at der skal åbnes for nødhjælp til Gaza, men det er foreløbigt uklart, hvornår der bliver åbnet helt for nødhjælp til området, og hvor meget der den kommende tid vil blive bragt ind til Gaza.

Før våbenhvilen har de seneste ugers voldsomme kampe i Gaza tvunget flere humanitære organisationer til at trække sig delvist eller helt ud af visse områder.

Blandt andet måtte Læger uden Grænser for lidt over to uger siden evakuere alle deres ansatte fra Gaza By, fordi israelske styrker rykkede tæt på organisationens klinikker.

Efter indgåelsen af våbenhvilen arbejder Læger uden Grænser nu på at vende tilbage til Gaza By og genoptage deres sundhedsaktiviteter. Det oplyser organisationens danske afdeling til Ritzau.

Der er dog endnu ingen tidshorisont for, hvornår personalet kan vende tilbage. Ifølge organisationen er der tale om en større logistisk udfordring.

Over 1200 udsatte unge har fået tildelt et kulturpas, der kan give gratis entré til sport, museer og koncerter, siden ordningen gik i luften for mere end en uge siden.

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at der er blevet uddelt flest til unge i Region Syddanmark.

Her har 421 udsatte unge fået tildelt et kulturpas. Modsat er der blevet tildelt færrest i Region Nordjylland, hvor 46 unge har fået et kulturpas.

Formålet med kulturpasset er at hjælpe udsatte unge med at komme i biografen, i teatret eller ud på fodboldbanen og på den måde få nye perspektiver på tilværelsen.

Målgruppen omfatter omkring 45.000 unge, der hverken har en ungdomsuddannelse, er i over 18 timers beskæftigelse eller er i gang med en uddannelse.

Kulturpasset har været omdiskuteret, fordi eksperter har tvivlet på, hvorvidt de udsatte unge kommer til at bruge et kulturpas, og om pengene kunne være blevet brugt til at hjælpe de udsatte unge på en anden måde.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) erkender, at det er en svær opgave at nå den gruppe unge, som kulturpasset er rettet mod.

– Indtil videre har utallige indsatser ikke virket, siger han i pressemeddelelsen og tilføjer, at de mere end 1200 unge, der indtil videre har fået det tildelt, glæder ham.

Kulturpasset kan bruges hos de 2350 aktører, som indtil videre har meldt sig til forsøget med aktiviteter i hele landet.

De unge får med passet, der fungerer som et digitalt betalingskort, hver 1000 kroner om året i 2025 og 2026.

Pengene kan de unge bruge til for eksempel at få billet til en fodboldkamp eller selv dyrke sport. Eller de kan besøge kunsthaller, gå til rollespil, tage på højskolekurser eller gå i biografen.

Det er Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Dansk Kulturliv, som tildeler kulturpassene og igangsætter indsatser inden for det.

Der blev på finansloven for sidste år afsat i alt 140 millioner kroner til og med 2026 til forsøget med kulturpas.

En bus er kørt ind i facaden på en bygning i krydset ved Øster Voldgade og Sølvgade i København søndag morgen.

Det viser billeder fra stedet tidligt søndag morgen.

Buschaufføren og 17 passagerer er efter ulykken blevet sendt på skadestuen som lettere tilskadekomne. Seks passagerer er uskadte.

– Der er tale om knubs, blå mærker og blodtud og i den ende af lettere tilskadekomst, fortæller vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer.

Han fortæller, at der primært er tale om unge mennesker, der var på vej hjem fra en tur i byen.

– Måske er det også derfor, at skaderne ikke er værre, end de er, siger vagtchefen med henvisning til deres alder.

Politiet arbejder nu i det pågældende kryds.

– De kan ikke flytte bussen, før bygningen er afstivet. Det er den umiddelbare vurdering, at facaden falder ned, hvis man bare fjerner den, siger vagtchef Henrik Stormer.

– Vi hjælper med afspærring, så der er ro til teknikerne. Der er begrænset fremkommelighed, men der er ikke helt spærret, tilføjer han.

Tidshorisonten for, hvornår det arbejde vil være færdigt, er ukendt, oplyser politiet.

Hvad der førte til, at bussen kørte ind i bygningen, der ligger over for Statens Museum for Kunst, står ikke klart.

Bygningen, som bussen har påkørt, er Sølvgades Kaserne, der tidligere har fungeret som kaserne og DSB’s gamle hovedkontor.

Ifølge DIS Kollegiernes hjemmeside, som har et kollegium i bygningen, har der været studieboliger der siden 2016.

Men politiet oplyser, at der ikke bor nogen i den ramte del af bygningen. Derfor er ingen evakueret, siger vagtchef Henrik Stormer.

Han fortæller, at en akutlæge ankom til stedet og tilså passagererne og chaufføren.

Herefter blev enkelte sendt afsted med ambulance til sygehuset, og de resterende blev sendt med en taxa.

Landstræner for Serbiens fodboldlandshold Dragan Stojkovic meddelte sent lørdag, at han trækker sig fra posten.

Det sker, efter at holdet led et nederlag på 0-1 til Albanien på hjemmebane i VM-kvalifikationen.

– Det her nederlag skulle ikke have fundet sted, og jeg tager ansvar for det. Jeg er her for at se konsekvenserne i øjnene, lød det fra Stojkovic på et pressemøde efter kampen, der blev spillet i Leskovac syd for den serbiske hovedstad, Beograd.

Han har talt med både præsidenten og generalsekretæren i Serbiens fodboldforbund om beslutningen, lyder det.

– Jeg har tilbudt min fratrædelse, og de kommer også til at lave en udmelding, men jeg kommer ikke til at rejse med holdet til Andorra.

Serberne spiller tirsdag deres næste kvalifikationskamp mod Andorra.

Den 60-årige Dragan Stojkovic kalder lørdagens resultat mod Albanien for virkelig dårligt og siger, at det var imod hans forventninger.

Nederlaget var hans skyld, lyder det.

– Jeg har også talt med spillerne og fortalt dem det hele. Det er ikke en tragedie, når en træner stopper, og Serbien vil altid have en stor støtte i mig. Jeg har ledet mit land flere end 50 gange.

Stojkovic – der også er kendt under kælenavnet Piksi – har selv en fortid som midtbanespiller. Han overtog stillingen som landstræner i marts 2021.

Serbiske medier har efter udmeldingen skrevet, at det kan blive den tidligere spiller og træner Veljko Paunovic, der bliver tildelt tøjlerne efter Stojkovic.

AFP

USA’s melding om, at landet vil indføre en 100 procent højere told på kinesiske varer, er et klassisk tilfælde af dobbeltmoral.

Sådan lyder det natten til søndag i en udtalelse fra Kinas handelsministerium, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Den pågældende udtalelse fra USA er et typisk eksempel på dobbeltmoral, siger en unavngiven talsperson i udtalelsen.

Fredag meddelte USA’s præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social, at USA vil indføre en told, der er 100 procent højere end den allerede eksisterende told på kinesiske varer.

Den forhøjede toldsats vil træde i kraft den 1. november, skrev han.

Meldingen fra Trump kom, efter at Kina havde meddelt, at landet vil stramme kontrollen over eksporten af sjældne jordarter.

Den beslutning forsvarer Kina i nattens udtalelse, hvor det lyder, at den strammede kontrol er legitim. Det skriver Reuters.

I udtalelsen siger handelsministeriet også, at Kina er villig til at styrke dialogen om eksportkontrol med alle lande for bedre at beskytte sikkerheden og stabiliteten i de globale forsyningskæder.

Britiske universiteter skal gøre en større indsats for at beskytte deres jødiske studerende.

Sådan lød meldingen lørdag fra landets regering.

Den mener, at unge mennesker skal være klædt på til at få øje på – og udfordre – misinformation på internettet.

– Et enkelt tilfælde af antisemitisk chikane er ét for meget, siger undervisningsminister Bridget Phillipson i en udtalelse.

– Så lad mig være tydelig: Ansvaret ligger hos universiteterne, når det kommer til at fjerne had fra deres institutioner – og de har min fulde opbakning til at bruge deres magt til at gøre det.

Meldingen kommer, efter at en britisk mand med syrisk baggrund den 2. oktober kørte en bil mod en gruppe mennesker uden for en synagoge i den engelske storby Manchester. Herefter steg han ud og gik til angreb med en kniv.

To mænd døde i angrebet.

I kølvandet på hændelsen skrev Bridget Phillipson til rektorer på tværs af britiske universiteter og opfordrede til, at de indførte det, hun kaldte praktiske tiltag for at sikre, at deres campusser forbliver sikre.

I august blev der desuden indført nye regler, som kræver, at institutioner har en klar politik på området og et system for rapportering af chikane af enhver art.

Den britiske forening Community Security Trust (CST), som yder beskyttelse til jødiske organisationer på tværs af landet, rapporterede i 2024 om 3500 antisemitisme hændelser.

Der er også blevet meldt en stigning af antallet af antisemitiske hændelser i USA på særligt universiteter i landet.

USA’s præsident Donald Trumps administration har truet med at skære i støtten til flere universiteter, hvor der har været propalæstinensiske demonstrationer.

Universiteterne er i forbindelse med demonstrationerne af Trump blevet anklaget for at tillade antisemitisme.

Reuters

Politiet var natten til søndag til stede på Vestergade i Vejen med flere patruljer efter et hjemmerøveri i en lejlighed.

Anmeldelsen om røveriet tikkede ind klokken 23.23. Her lød det, at fem mænd havde begået et hjemmerøveri mod en 19-årig mand.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Manden skal være blevet udsat for trusler med kniv og have fået et overfladisk snit i ryggen. Han blev desuden frarøvet sin telefon.

Politiet vil ikke oplyse, hvordan mændene har skaffet sig adgang til lejligheden.

Der er ikke sket anholdelser i sagen, og de mulige gerningsmænd er endnu ikke blevet identificeret af politiet, oplyser vagtchef ved politiet Michael Karlsen.

Politiet vil gerne høre fra folk i området, der har overvågningskameraer. En hvid bil er nemlig interessant i efterforskningen.

– Vi vil gerne høre fra folk med kameraer, der kan have filmet en lille, hvid bil, sagde vagtchef Jan Lolk natten til søndag.

Politiet var til stede i byen og efterforsker nu sagen.

I forbindelse med røveriet leder politiet efter de mænd, der vurderes at have været involveret.

Politiet meldte i første omgang ud lidt efter klokken 01.00, at det var til stede på Vestergade i den centrale del af Vejen.

På X skrev Syd- og Sønderjyllands Politi, at det undersøgte et mistænkeligt forhold. Borgerne i området havde ikke grund til at være utrygge, lød det.

Oppositionslederen Patrick Herminie har vundet præsidentvalget i Seychellerne.

Det fremgår af resultater, der er blevet offentliggjort af landets valgkommission.

Herminie har fået 52,7 procent af stemmerne.

Han var oppe imod den siddende præsident, Wavel Ramkalawan, i en anden valgrunde, efter at ingen af dem havde fået over 50 procent af stemmerne i første valgrunde i sidste måned.

Valget har været præget af spørgsmål om miljøet og økonomien.

Seychellerne er ifølge tal fra Verdensbanken det rigeste i Afrika målt per indbygger.

Men øgruppen er sårbar over for klimaforandringer, og der er udbredte problemer med stofmisbrug i befolkningen, som tæller omkring 107.000 indbyggere.

I sin sejrstale lover 62-årige Patrick Herminie, at han vil bringe leveomkostningerne ned. Han vil også forbedre offentlige tilbud og skabe mere sammenhold.

– Jeg vil være præsident for alle i Seychellerne, siger den nyvalgte præsident, der både bliver statsoverhoved og regeringschef.

Stemmeurnerne åbnede torsdag på nogle af de i alt 115 øer i Seychellerne.

Men først lørdag kunne folk på de mest befolkede øer sætte deres kryds i valget, som altså er endt med en sejr til oppositionens leder.

Valgets taber, Wavel Ramkalawan, erkender sit nederlag og ønsker Patrick Herminie tillykke med sejren.

– Jeg går herfra med en arv, der får mange præsidenter til at rødme. Jeg håber, at præsident Herminie vil opretholde det niveau, siger han.

Herminies parti har været det dominerende i Seychellerne, siden landet blev selvstændigt i 1976.

Men i 2020 var det så Wavel Ramkalawan, der løb med sejren.

Seychellerne blev en fransk koloni, efter at Frankrig havde annekteret øgruppen i 1756. Siden var øerne under britisk kontrol, indtil landet opnåede selvstændighed.

AFP

En føderal appeldomstol i USA har lørdag afvist en anmodning fra præsident Donald Trumps administration om øjeblikkelig tilladelse til at indsætte styrker fra Nationalgarden i delstaten Illinois.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters natten til søndag dansk tid.

En tidligere afgørelse fra distriktsdommer April Perry, som midlertidigt forbød indsættelsen af styrker, opretholdes dermed.

I en kortfattet kendelse fra appeldomstolen lyder det, at regeringen forbliver forhindret i at indsætte soldaterne.

Alle soldater fra Nationalgarden i andre delstater, der allerede befinder sig i Illinois, behøver dog ikke at tage tilbage til deres respektive delstater.

Regeringens indsats i Illinois har blandt andet omfattet hundredvis af soldater, der er blevet indkaldt fra Nationalgarden i Texas.

Nationalgarden i USA er en del af landets militær. Soldaterne kan blive indsat både i udlandet og inden for USA’s egne grænser.

Alle amerikanske delstater har en nationalgarde, og den ledes normalt af de amerikanske guvernører.

Men landets præsident har også visse beføjelser til at indsætte soldaterne.

Torsdag udstedte distriktsdommer April Perry et midlertidigt forbud mod indsættelse af Nationalgarden i Illinois.

Det skete, efter at hun havde udtrykt skepsis over for administrationens vurdering af situationen i delstaten.

Trumps administration mener, at soldaterne er nødvendige for at beskytte blandt andet statsejede bygninger mod voldelige demonstranter.

En anden føderal dommer har også blokeret for indsættelsen af styrker i Portland i delstaten Oregon. Afgørelsen er ligeledes blevet anket til en appeldomstol, men her er der endnu ikke faldet en afgørelse.

I begge tilfælde er det demokratiske guvernører, som har sagsøgt Trump med anklager om, at administrationen bevidst har fejlagtigt fremstillet fredelige demonstrationer som voldelige.

Det skal være sket for at retfærdiggøre indsættelsen af soldater.

April Perrys forbud gældende for Illinois er i kraft til den 23. oktober. Men det er muligt, at hun forlænger det.