Seneste nyheder

Liberal Alliance ekskluderer det nyligt valgte folketingsmedlem Cecilie Liv Hansen på grund af “urigtige oplysninger af væsentlig karakter”.

Det oplyser Liberal Alliance til Ritzau.

– Vi er meget kede af at havne i denne situation. Men vi er nødt til at reagere, når vi har fået urigtige oplysninger i forbindelse med opstillingen af Cecilie Liv Hansen, og når de urigtige oplysninger er af væsentlig karakter, siger partisekretær og organisationsformand Jakob Rixen i en skriftlig kommentar.

Partiet uddyber ikke, hvilke oplysninger der skal være tale om.

Liberal Alliance nævner dog, at Cecilie Liv Hansen “ikke har været ærlig over for partiet i forbindelse med yderst alvorlige forhold i sit private liv”.

– Havde vi tidligere haft de oplysninger, som vi har i dag, havde vi som parti ikke opstillet Cecilie Liv Hansen til Folketinget. Det var derfor desværre nødvendigt at meddele hende, at hun ikke længere ville kunne repræsentere LA i sine hverv som folkevalgt, tilføjer Jakob Rixen om eksklusionen.

Liberal Alliance vil ikke uddybe, hvad der er skyld i eksklusionen, men partiet oplyser til Ritzau, at sagen har rod i anonyme opslag på sociale medier.

Jakob Rixen oplyser konkret, at der skal være skrevet ting om politikerens private liv i en facebookgruppe om Kolding.

De rygter er hun tidligere blevet forholdt, hvor hun skal have talt usandt, oplyser han.

Ifølge tvSyd har Cecilie Liv Hansens samlever lørdag aften kommenteret et af mediets opslag på Facebook, der handler om eksklusionen.

Her fortæller samleveren, at han har solgt cannabis. Han tilføjer, at det ikke skal gå ud over Cecilie Liv Hansen.

Hun havde hverken kendskab til eller var involveret i salget, lyder det.

Cecilie Liv Hansen har også selv kommenteret eksklusionen med et opslag på Facebook.

– Efter at gentagne rygter og tomme beskyldninger har floreret omkring mig, er jeg blevet opfordret af Liberal Alliance til at videregive mine mandater. Jeg har tilkendegivet, at mange af disse rygter er usande, men at visse forhold omkring min samlever har været rigtige, skriver hun og tilføjer:

– Jeg kan undre mig over, at forhold som ikke vedrører mine handlinger og mig som person skal ligge til baggrund for dette. Det er i min optik, på ingen måder retfærdigt.

– Jeg er naturligvis ærgerlig over, nu at være partiløs, men ser stadig frem til at fortsætte den liberale kamp med mine mandater, skriver hun i opslaget.

Hun blev valgt ind i Folketinget med 2569 personlige stemmer i Sydjyllands Storkreds.

Hun sidder både i regionsrådet for Region Syddanmark og i Kolding Byråd, hvorfor hun har tredobbelt mandat.

Det er endnu uvist, om hun fortsætter som løsgænger i Folketinget eller har frasagt sig sit mandat.

Ifølge Liberal Alliance vil hun “umiddelbart fortsætte som løsgænger”.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Cecilie Liv Hansen.

Iran vil lade yderligere 20 skibe, der sejler under pakistansk flag, sejle gennem Hormuzstrædet.

På daglig basis bliver der tale om to skibe.

Det siger Pakistans udenrigsminister, Ishaq Dar, på det sociale medie X.

– Dette er en velkommen og konstruktiv gestus fra Iran og fortjener anerkendelse. Det er et forvarsel om fred og vil bidrage til at bringe stabilitet til regionen, siger Ishaq Dar.

Hormuzstrædet er afgørende for transport af olie og naturgas fra en stribe lande omkring Den Persiske Golf til resten af verden.

Skibstrafikken er stort set gået i stå på grund af risikoen for angreb under den igangværende konflikt i Mellemøsten. Det har fået olie- og gaspriser verden over til at stige markant.

Pakistan er ikke det eneste land, der tilsyneladende har lavet en aftale med Iran.

Thailand sluttede sig således lørdag til en håndfuld nationer, som siger, at de har fået lov til at sejle gennem Hormuzstrædet.

Imens har Indonesien sagt, at det er i “positive” drøftelser om også at kunne få lov at sejle gennem strædet.

Meldingen kommer, på en dag hvor Yemens houthibevægelse har bekræftet missilangreb mod Israel.

Det er blevet beskrevet som en markant eskalering af analytikere.

– Beslutningen fra houthierne om at slutte sig til den bredere konflikt i Mellemøsten udgør en alvorlig og dybt bekymrende eskalering, siger Farea al-Muslimi, som er analytiker ved tænketanken Chatham House, til Financial Times.

– Deres involvering risikerer at udvidede omfanget af en allerede uforudsigelig krig med markante implikationer for regional stabilitet, global handel og humanitære forhold.

En pukkelhval, der tidligere på ugen strandede og blev gravet fri i Nordtyskland, er strandet igen.

Det oplyser en talsperson for organisationen Greenpeace til det tyske nyhedsbureau dpa lørdag.

Hvalen strandede første gang nær byen Lübeck ved det populære feriested Timmendorfer Strand.

Efter flere dages fejlslagne forsøg lykkedes det torsdag at få gravet en kanal omkring den 12 til 15 meter lange hval, så den kunne svømme afsted.

Men da den på ny bevægede sig mod lavvandede områder, advarede eksperter om, at det kunne gå galt igen.

Denne weekend er hvalen igen strandet.

Thilo Maack, som er havbiolog hos Greenpeace, siger, at der ikke med det samme bliver igangsat en ny redningsindsats.

– Vi ønsker at give hvalen chancen for selv at komme fri, siger han til dpa.

Men det kan ændre sig.

Det forklarer Till Backhaus, der er miljøminister i delstaten Mecklenburg-Vorpommern.

– Hvis dyret ikke er fri i morgen, vil eksperter på stedet forsøge roligt at skubbe hvalen mod dybere vand, siger han ifølge det tyske medie Bild.

Mediet melder om dusinvis af mennesker, der har begivet sig ud i silende, nordtysk regn for at se hvalen og følge med i, om den kommer fri igen.

En journalist på stedet beretter ved 19-tiden, at der er livstegn fra hvalen, som flere gange har blæst luft ud.

Folk opfordres til at holde mindst 500 meter afstand til hvalen.

Det er uvist, hvorfor hvalen er strandet. Eksperter har sagt, at denne hval muligvis er syg.

Større hvaler er ikke hjemmehørende i Østersøen. Men nogle gange finder de alligevel vej dertil efter for eksempel at have fulgt efter fiskestimer.

Lyde under vandet kan muligvis også spille en rolle og gøre hvaler desorienterede.

22-årige Angutimmarik Thygesen vinder det officielle nationale mesterskab for hundeslædekuske i Grønland, Avannaata Qimussersua.

Det skriver KNR og Sermitsiaq.

Han startede med tolv hunde, men da han nærmede sig målet, havde han kun ti tilbage, skriver Sermitsiaq.

– Jeg fjernede to, fordi de var trætte. Ruten var også meget udfordrende. Sneen var ny og tung at køre i, men ellers var landet lettere at køre i, siger han til mediet.

Hundeslædevæddeløbet Avannaata Qimussersua er det officielle nationale mesterskab for hundeslædekuske i Grønland.

I 2025 fik Avannaata Qimussersua opmærksomhed, da Det Hvide Hus meddelte, at Usha Vance, som er gift med USA’s vicepræsident, J.D. Vance, skulle overvære hundeslædeløbet.

Det blev dog aflyst, og hun og Vance besøgte i stedet en amerikansk militærbase.

Borgernes Parti og formand Lars Boje Mathiesen har igennem et halvt år modtaget flere advarsler om den nu ekskluderede folketingspolitiker Jacob Harris.

En kilde skal for eksempel have sendt en række dokumenter fra Arbejdstilsynet til Borgernes Parti om Harris’ byggefirma Krokodille Aps.

Det viser flere lækkede beskeder og e-mails ifølge Finans.

Byggefirmaet er et familieselskab, som Harris ejer med sin hustru.

Finans er også i besiddelse af de pågældende dokumenter fra Arbejdstilsynet, lyder det.

De viser, ifølge Finans, at Jacob Harris er involveret i en sag om kritisable arbejdsforhold og ulønnet udenlandsk arbejdskraft i firmaet Krokodille Aps.

Af korrespondancen fremgår det også, at personen har tilbudt at udlevere videomateriale og myndighedsrapporter i sagen. Ifølge kilden, som Finans har været i kontakt med, skulle de dokumentere farlige arbejdsforhold i byggefirmaet.

Mediet nævner ikke vedkommendes navn, men er bekendt med personens identitet.

– Du har en i dit team, der er en skandale, der venter på at ske, skrev personen til partiformanden ifølge Finans via beskedtjenesten Messenger.

Til den besked skal Lars Boje Mathiesen have svaret, at kilden skulle “være mere konkret, hvis jeg skal forholde mig til det”.

I en sms til Finans oplyser Lars Boje Mathiesen ifølge mediet, at han mener, at Borgernes Parti har beskrevet de oplysninger, Finans omtaler i sin artikel.

Jacob Harris bliver lørdag aften i et interview med TV 2 News spurgt til, om han kender til advarslerne sendt til partiet, hvortil han svarer:

– Nej, det ved jeg ikke. Det er ikke noget, der er fremlagt for mig.

Jacob Harris fortæller desuden, at han ikke ved, hvorfor han lørdag blev ekskluderet fra partiet.

Han tilføjer, at han vender tilbage til Folketinget på mandag, efter at han fredag skrev på Facebook, at han tog orlov. Det sker som løsgænger.

Han fortæller, at han blev anbefalet at søge om orlov af sin formand Lars Boje Mathiesen, men efter at han lørdag blev ekskluderet fra partiet, er det ikke længere relevant, siger han til mediet.

Finans kunne torsdag skrive, at en kurator har indstillet Jacob Harris og hans hustru til konkurskarantæne. Han vurderer, at “der er grundlag for politimæssig efterforskning” mod de to.

Hans familieselskab gik konkurs i november og er efterfølgende blevet undersøgt af kurator Morten Bjerregaard.

I en redegørelse, som Finans har fået aktindsigt i, fremgår det, at kuratoren mener, at Jacob Harris og hustruen har haft et “omfattende privatforbrug” med penge fra selskabet.

Det drejer sig blandt andet om et “betydeligt forbrug i udlandet, der formentlig stammer fra private rejser”.

Store demonstrationer mod USA’s præsident, Donald Trump, er lørdag gået i gang flere steder i USA.

Arrangørerne siger ifølge nyhedsbureauet AP, at der er planlagt over 3100 begivenheder på tværs af alle de 50 amerikanske delstater.

De håber på ni millioner deltagere.

– Hey, hey! Ho, ho! Donald Trump has got to go (Donald Trump skal væk, red.), råber demonstranter i Washington D.C. ifølge AP.

Demonstrationerne finder sted i regi af den såkaldte “No Kings”-protestbevægelse.

Med “No Kings” henviser demonstranter og arrangører til, at ingen i USA – heller ikke præsident Donald Trump – er konge.

To gange tidligere har der været “No Kings”-protester mod Trump, og her mødte flere millioner op.

Denne gang har krigen i Iran bidraget til demonstranternes vrede, og arrangørerne kalder det en protest mod Israels og USA’s bombardementer.

Abigail Jackson, som er talsperson for Det Hvide Hus, har kaldt demonstrationerne “gruppeterapi for personer, der er besatte af Donald Trump”, og sagt, at de kun er interessante for journalister.

Der ventes også store demonstrationer lørdag i blandt andet New York City og Los Angeles, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Men arrangørerne hæfter sig ved, at der også ventes stor deltagelse i mindre byer.

De peger på, at der er midtvejsvalg senere i år i USA, og at flere har vist interesse i at organisere Trump-kritiske begivenheder i flere republikanskdominerede delstater som Idaho, Wyoming, Montana og Utah.

– Den afgørende historie i lørdagens mobilisering er ikke, hvor mange mennesker der demonstrerer, men hvor de demonstrerer, siger Leah Greenberg, som har været med til at grundlægge en af grupperne bag bevægelsen, til Reuters.

Den første “No Kings”-protest fandt sted 14. juni 2025 på Trumps fødselsdag, og det blev anslået, at der var mellem fire og seks millioner demonstranter fordelt på over 2000 forskellige steder i USA.

I oktober blev det anslået, at der var omkring syv millioner deltagere.

Efterårets protest fandt sted, mens der var stor opmærksomhed på og debat om føderale myndigheders hårde kurs over for immigration, og Nationalgarden var blevet sendt til flere større byer.

En 25‑årig kvinde og en 45‑årig kvinde er kommet til skade, efter at en del af ventilationsanlægget i loftet på spillestedet Skråen i Aalborg pludselig rev sig løs og faldt ned under en koncert fredag aften.

Det oplyser vagtchef Claus Stærk fra Nordjyllands Politi til TV2 Nord.

Ulykken skete, mens musikeren Rune Rask, der er en del af rapgruppen Suspekt, optrådte på Royal Stage.

Koncerten blev afbrudt af sikkerhedsmæssige årsager.

I en story – et tidsbegrænset klip på det sociale medie Instagram – takker Rune Rask alle, der handlede hurtigt efter ulykken, samt publikum for deres forståelse.

Han understreger, at sikkerheden kommer først.

– Jeg sender kærlige tanker til dem, det gik ud over, tilføjer han blandt andet.

Efter ulykken blev salen straks evakueret.

– Situationen håndteres i tæt samarbejde med relevante myndigheder og fagfolk, skrev koncertstedet efterfølgende i en orientering på Facebook.

– Vi takker både Rune Rasks team og aftenens gæster for deres ro, forståelse og samarbejde i en uforudset situation. Også en stor tak til Skråens personale, frivillige og security, som handlede hurtigt.

Skråens daglige leder, Dennis Roger Krogh Ravn, siger til TV2 Nord, at man frygtede, at flere dele kunne falde ned.

– Der har ikke været tegn på, at dele af ventilationssystemet kunne løsne sig. Det er kommet som et chok for os, siger han til mediet.

Ifølge TV2 Nord ankom politiet og teknikere kort efter ulykken for at sikre området og vurdere konstruktionen.

Dennis Roger Krogh Ravn siger til mediet, at hændelsen nu skal evalueres, og spillestedet skal finde en løsning, inden der efter planen skal afholdes koncert igen.

Formanden for det konservative parti Fólkaflokkurin på Færøerne, Beinir Johannesen, er blevet udpeget som leder af regeringsforhandlingerne og griber selv ud efter lagmandsposten.

Det siger han lørdag til det færøske medie dagur.fo.

– Det er naturligt, at det bliver under ledelse af Fólkaflokkurin og med mig som lagmand, siger Johannesen.

Partilederne har peget på Johannesen som leder af forhandlingerne, der fortsætter i løbet af lørdagen. Fristen for forhandlingerne er i første omgang 10. april.

Bliver den 29-årige formand ny lagmand, vil han være den yngste lagmand, som Færøerne nogensinde har haft.

Hans parti stod tilbage som vinderen af torsdagens valg til det færøske parlament, Lagtinget.

Partiet blev valgt ind med 26,7 procent af stemmerne og blev det største parti med ni mandater.

Fólkaflokkurin har under valgkampen blandt andet haft mærkesager som at skabe et stærkt erhvervsliv og løse problemerne med et boligmarked, der er præget af høje priser.

Beinir Johannesen har tidligere udtalt, at det ville være naturligt, at hans parti indgår i en koalition med blandt andet det borgerlige parti Sambandsflokkurin, som fik 21,5 procent af stemmerne og bevarede sine syv mandater.

Lederen af Sambandsflokkurin, Bárður á Steig Nielsen, ser også en koalition mellem de to partier som en mulig løsning.

Tilsammen har Fólkaflokkurin og Sambandsflokkurin, som siden valget i 2022 har siddet i opposition sammen, 16 mandater.

For at danne regering kræver det dog et flertal på minimum 17 ud af Lagtingets 33 pladser.

Derfor kan de to partier ikke danne regering alene.

Men Beinir Johannesen åbner en dør for, at der kan indgås et samarbejde med det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin.

Partiet har indtil nu stået i spidsen for den færøske regering. Det gik dog tilbage med tre mandater og fik 18,9 procent af stemmerne ved valget.

Partiets formand og afgående lagmand, Aksel V. Johannesen, har endnu ikke offentligt sagt, om han kan se sig indgå i en regering med Fólkaflokkurin og Sambandsflokkurin.

Ubesværet og overlegent snuppede Jonas Vingegaard lørdag endnu en etapesejr i Catalonien Rundt.

Den danske Visma-kaptajn vandt i fornem stil 6. etape i Catalonien Rundt, og danskeren udbyggede dermed sin samlede føring i det spanske etapeløb.

Det var anden dag i træk, at Jonas Vingegaard vandt en etape i Catalonien Rundt. Fredag vandt han 5. etape. De to etaper blev vundet efter nogenlunde den samme opskrift.

Jonas Vingegaard kontrollerede lørdagens 158,2 kilometer lange etape fra Berga til Queralt, og så slog han til med et uimodståeligt angreb i finalen.

På den sidste stigning, hvor det hele skulle afgøres, var Jonas Vingegaard uden holdkammerater i en gruppe på samlet syv ryttere.

Ret hurtigt blev gruppen reduceret til fem ryttere, da det begyndte at gå opad.

Jonas Vingegaard var hele tiden opmærksom og meget tæt på fronten af gruppen, og han satte sit afgørende angreb ind med lidt over to kilometer til toppen.

Red Bull havde både Remco Evenepoel og Florian Lipowitz med blandt de fem mand, men duoen kunne ikke hamle op med Jonas Vingegaard, da han først rykkede på sig.

Lenny Martinez (Bahrain) kom ind på andenpladsen med ti sekunder op til Vingegaard. Florian Lipowitz blev nummer tre i samme tid som Lenny Martinez.

– Jeg havde benene til et angreb, så jeg rykkede, og i det øjeblik var jeg i stand til at sætte de andre.

– Det var en god dag, og jeg er glad for sejren. Jeg vil gerne takke mine holdkammerater, siger Jonas Vingegaard i vinderinterviewet.

I den samlede stilling har Vingegaard et forspring på 1 minut og 22 sekunder ned til Lenny Martinez.

Mattias Skjelmose (Lidl-Trek) kom ind over målstregen som nummer otte. Han var lidt over to minutter efter Vingegaard.

Sidste etape i Catalonien Rundt er flad og køres søndag.

Den 175 kilometer lange nye vandrerute Gudenåstien, som strækker sig fra kilderne og udspringet ved Tinnet Krat ved Tørring til udløbet i Randers Fjord, er lørdag blevet indviet.

Det oplyser Naturstyrelsen i en pressemeddelelse.

Gudenåstien forbinder eksisterende og nye stier på tværs af otte kommuner – Hedensted, Horsens, Skanderborg, Viborg, Vejle, Silkeborg, Randers og Favrskov.

– Det er en helt enestående mulighed for at komme ud og opleve Gudenådalens flotte landskaber og undervejs se de spændende historier om naturperler og kulturspor, siger projektleder Gert Hougaard Rasmussen i pressemeddelelsen.

Ruten er opdelt i 18 etaper på mellem 7 og 14 kilometer og går gennem skov, søer og ådale langs landets længste å.

Strækningen består blandt andet af trampestier, grusstier, træstier og enkelte steder også af asfaltvej.

Projektet blev sat i gang for tre år siden.

Her har Naturstyrelsen og kommunerne arbejdet på at gøre hele strækningen fremkommelig, blandt andet ved at hæve stier og etablere broer, så flere strækninger kan passeres tørskoet.

Selv om stien er forbedret, vil høj vandstand fortsat kunne påvirke fremkommeligheden, oplyser Naturstyrelsen.

Dele af stien kan fra tid til anden blive oversvømmet – Gudenåen afvander et areal på størrelse med Fyn.

Derfor er der kortlagt alternative ruter uden om undervejs og opsat QR-koder, som giver adgang til at se de aktuelle forhold undervejs.

De strækninger, der oftest oversvømmes, er Uldum Kær i syd og dele af Trækstien i nord.

Gudenåen blev dannet, da isen fra den sidste istid smeltede væk.

Langs Gudenåen er der konstateret bebyggelsesspor fra oldtiden, som ifølge Danmarks Nationalleksikon i ældre arkæologi ofte blev benævnt Gudenå-kulturen.

En person er blevet anholdt og mistænkes for at have forsøgt at gennemføre et bombeangreb ved en Bank of America-filial i Paris.

Det oplyser den franske antiterroranklagemyndighed ifølge nyhedsbureauet AFP lørdag.

Anklagerne siger, at vedkommende blev grebet på fersk gerning og befinder sig i politiets varetægt.

Hændelsen fandt sted omkring klokken 03.30 natten til lørdag blot nogle gader fra den verdensberømte boulevard Champs-Élysées.

Embedsmænd og kilder tæt på sagen siger til nyhedsbureauet AFP, at en mand blev anholdt, lige efter at han havde placeret en eksplosiv anordning indeholdende fem liter væske ved banken. Væsken antages at være brændstof.

Anordningen indeholdt også en tændsats med 650 gram af et eksplosivt pulver.

Bomben er blevet bragt til retstekniske undersøgelser.

Aktuelt foregår en efterforskning af “forsøg på at forvolde skade ved brandstiftelse eller med andre farlige midler i forbindelse med terrorvirksomhed”.

Den mistænkte har forklaret, at han blev rekrutteret via det sociale medie Snapchat til at udføre bombeangrebet for 600 euro. Det siger en kilde hos politiet til AFP.

En mand havde sat ham af ved gerningsstedet i en bil, siger den samme kilde.

Da betjente anholdt ham, var han ved at tænde den eksplosive anordning med en lighter ifølge kilden.

Flere franske myndigheder er involveret i efterforskningen. Det gælder blandt andet den franske indenrigsefterretningstjeneste.

Frankrigs indenrigsminister, Laurent Nunez, roser på X de franske betjente for hurtigt at have grebet ind.

Samtidig skriver han, at sikkerheds- og efterretningsmyndigheder er ekstra “agtpågivne” på grund af den aktuelle internationale situation.

Nunez siger, at “agtpågivenheden er på et højere niveau end nogensinde før”.

Siden begyndelsen af krigen i Mellemøsten har en række europæiske lande været i forhøjet beredskab angående mulige angreb på iranske systemkritikere, steder med jødisk tilknytning eller amerikansk-israelske interesser.

AFP

Ukraine har lørdag indgået en aftale om forsvarssamarbejde med Qatar.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Aftalen er faldet på plads få timer efter en lignende aftale med De Forenede Arabiske Emirater.

Ifølge AFP handler samarbejdet med de to golfstater om at imødegå trusler fra missiler og droner midt i krigen mellem USA og Israel på den ene side og Iran og andre allierede på den anden.

Tidligere på måneden blev en aftale mellem Ukraine og Saudi-Arabien også indgået.

Lørdag har den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, været på et lynvisit i både De Forenede Arabiske Emirater og Qatar.

Med aftalerne forsøger Ukraine at udnytte sin ekspertise inden for nedskydning af russiske droner til at hjælpe golfstaterne.

Derfor har Ukraine udsendt antidroneeksperter til alle tre lande, som Zelenskyj har besøgt under sin diplomatiske rejse, skriver AFP.

Ifølge Qatars forsvarsministerium omfatter aftalen samarbejde “inden for teknologiske områder, udvikling af fælles investeringer og udveksling af ekspertise inden for bekæmpelse af missiler og ubemandede luftfartøjer.”

Ukraine producerer ifølge Zelenskyj dobbelt så mange antidroneenheder, end hvad landet selv skal bruge. Og Ukraine har selv udråbt sit droneforsvar til det bedste i verden.

Aftalerne kan ifølge BBC også hjælpe Ukraine med at opbygge bedre relationer til golfstaterne, der har enorme olieressourcer og dermed penge, som kan bidrage til Ukraines luftforsvar mod Ruslands ballistiske missiler.

Ukraine har ikke oplyst, præcis hvad der er blevet aftalt som en del af samarbejdet, skriver AFP.

Landet kæmper en sejlivet kamp mod Rusland, der fortsat angriber Ukraine.

Lørdag har nye luftangreb i Ukraine dræbt mindst fire mennesker og beskadiget kritisk infrastruktur, herunder en havn og et hospital, oplyser myndighederne ifølge AFP.

Den danske cykelrytter Mads Pedersen kommer alligevel ikke til at deltage i søndagens flamske klassiker Gent-Wevelgem – nu kaldet In Flanders Fields.

Pedersens mandskab, Lidl-Trek, oplyser på sin hjemmeside, at danskeren er blevet ramt af sygdom.

Mads Pedersen har vundet løbet tre gange – senest sidste år – men han får altså ikke mulighed for at gentage succesen i år.

Han er for nylig vendt tilbage efter et styrt i februar, som resulterede i et brud på håndleddet.

Planen var ikke, at han skulle deltage i Milano-Sanremo i seneste weekend, men det gjorde han alligevel og blev nummer fire.

Fredag blev han nummer ni i endagsløbet E3 Saxo Classic.

– Jeg har haft en forkølelse de sidste par dage, og det påvirkede mig bestemt også i gårsdagens løb, siger Pedersen i en video, der er delt på Instagram.

Han fortæller videre, at hans muskler omkring håndleddet er ømme på grund af manglende bevægelse.

– Men det er helt normalt, så der er ingen grund til bekymring for håndleddet. Det (afbuddet, red.) skyldes udelukkende sygdom.

Det nyvalgte folketingsmedlem Jacob Harris er blevet ekskluderet af Borgernes Parti, skriver partiet på Facebook.

– Borgernes Partis folketingsgruppe har pr. dags dato valgt at ekskludere Jacob Harris fra gruppen og dermed fra Borgernes Parti.

– Jacob Harris har efter Borgernes Parti opfattelse forbrudt sig mod den tro-love erklæring han har underskrevet og ikke givet sandfærdige oplysninger til partiet, og tilmed gentagne gange handlet i modstrid med partiets værdier, skriver partiet.

Harris blev valgt ind i Folketinget tirsdag ved valget. Fredag kom det frem, at Harris vil søge om orlov.

Borgernes Parti meddelte fredag, at Harris vil søge om orlov på grund af stress. Det skete, efter at mediet Finans torsdag skrev, at en kurator har indstillet Jacob Harris og hans hustru til konkurskarantæne.

Kurator Morten Bjerregaard har vurderet, at “der er grundlag for politimæssig efterforskning” mod de to, der på papiret ejede byggeselskabet Krokodille Aps, som sagen drejer sig om.

Harris har understreget, at han ikke mener, at han har foretaget “noget forkert eller ulovligt”.

I et Facebook-opslag fra fredag fremviste Borgernes Parti en tro og love-erklæring, som Harris ifølge partiet har underskrevet, ligesom partiets andre kandidater skal have gjort, 11. marts sidste år.

– Så kan alle se, at vi som parti har gjort alt, hvad der står i vores magt, lyder det fra partiet.

I erklæringen skriver kandidaterne blandt andet under på, at de ikke har været “underlagt konkurskarantæne” eller været involveret i “grov misligholdelse af selskabsretlige eller økonomiske forpligtelser”.

Lørdag skriver Borgernes Parti så, at Harris ifølge partiets opfattelse har “forbrudt sig mod den tro og love-erklæring han har underskrevet og ikke givet sandfærdige oplysninger til partiet, og tilmed gentagne gange handlet i modstrid med partiets værdier”.

– Hvad han så gør nu, må være op til hans samvittighed. Borgernes Parti ser frem til de kommende års arbejde i Folketinget, hvor vi vil kæmpe danskernes sag benhårdt, skriver partiet.

Det er Harris, som sidder på folketingsmandatet. Borgernes Parti kan altså ikke bare overtage Harris’ mandat, selv om han er smidt ud af partiet. Det sker kun, hvis han helt stopper i Folketinget.

Harris kan vælge at fortsætte som løsgænger eller komme ind i et andet parti. Han vælger det første til at begynde med i hvert fald.

– Jeg vil gøre min indflydelse gældende som løsgænger. Det har jeg ikke selv valgt. Min dør står åben, hvis Borgernes Parti ombestemmer sig, siger Harris til DR Nyheder.

Borgernes Parti kom ind i Folketinget i første forsøg med 2,1 procent af stemmerne. Spærregrænsen er på 2,0 procent. Det rækker til fire mandater. Nu er partiet nede på tre.

Kort inden opslaget om den politiske fyreseddel til Harris var formand Lars Boje Mathiesen selv på Facebook. Her skrev han, at han først udtaler sig til pressen mandag.

Harris retter en skarp kritik af Lars Boje Mathiesen. Til Ekstra Bladet har Harris tidligere lørdag udtalt, at det var partiformanden, der havde anbefalet Harris at søge orlov.

– Derefter bruger han (Boje, red.) fredag og lørdag på at presse mig til at trække mig, siger Harris til DR Nyheder.

Det danske rederi Mærsk har indstillet alle aktiviteter midlertidigt på containerhavnen i byen Salalah i Oman.

Det sker efter en “sikkerhedshændelse”, som menes at have involveret droneaktivitet. Der har også været meldinger om eksplosioner.

Det skriver Mærsk i en opdatering på sin hjemmeside.

I hændelsen blev en kran beskadiget, og havnen blev straks evakueret, lyder det.

Alle aktiviteter i hele havnen er blevet midlertidigt indstillet.

Mærsk skriver, at alle rederiets medarbejdere er i sikkerhed, og at ingen af Mærsks skibe eller last er blevet beskadiget.

På nuværende tidspunkt forventer det danske rederi, at driften vil være på pause i omkring 48 timer.

Hvis der skulle komme ændringer til den tidsplan, vil Mærsk kontakte sine kunder hurtigst muligt.

En talsperson fra det iranske militær har lørdag sagt, at militæret har angrebet et amerikansk skib i “betydelig afstand” til havnen i Salalah. Det skriver AFP.

De første meldinger om angrebet kom lørdag morgen dansk tid. Her lød det fra Omans regering, at en medarbejder på havnen var kommet til skade.

Mærsk driver gennem datterselskabet APM Terminals en containerhavn i Salalah.

Havnen ligger i det sydlige Oman og er dermed placeret mellem indsejlingen til Det Røde Hav og Den Persiske Golf.

Konflikten i Mellemøsten har også tidligere haft betydning for Mærsks aktiviteter.

I begyndelsen af marts meddelte rederiet, at det midlertidigt indstillede at tage imod fragtbookinger ind og ud af en række lande i Mellemøsten.

I Oman ville man dog fortsat sejle til Salalah.

Siden har Mærsk arbejdet på at udvide mulighederne for landtransport i regionen.

Mærsks topchef, Vincent Clerc, har tidligere i marts oplyst til The Wall Street Journal, at Mærsk har ti skibe, som er fanget i Den Persiske Golf.

Trafikken via det vigtige Hormuzstrædet, der leder ind til Den Persiske Golf, er blevet så godt som indstillet i kølvandet på konflikten i Mellemøsten.

Den 28. februar indledte Israel i samarbejde med USA et omfattende angreb på Iran. Angrebene er der siden blevet svaret tilbage på.

Det nyvalgte folketingsmedlem for Borgernes Parti Jacob Harris, der har søgt orlov tre dage efter folketingsvalget, siger til Ekstra Bladet, at han har gjort det efter anbefaling fra partiformand Lars Boje Mathiesen.

– Det var Lars Boje, der anbefalede det til mig, at det måske var måden at slippe ud af søgelyset, indtil jeg havde fundet ud af, hvad der var op og ned i det her, siger Jacob Harris til Ekstra Bladet.

Harris tilføjer, at han egentlig havde tænkt sig at påbegynde jobbet som folketingsmedlem.

– Men jeg kan også godt se, at jeg har brug for lige at stå med familien i det her, siger Harris til mediet.

Ifølge Borgernes Parti har Harris søgt om orlov på grund af stress. Det er sket, efter at mediet Finans torsdag skrev, at en kurator har indstillet Jacob Harris og hans hustru til konkurskarantæne.

Kurator Morten Bjerregaard har vurderet, at “der er grundlag for politimæssig efterforskning” mod de to, der på papiret ejede byggeselskabet Krokodille Aps, som sagen drejer sig om.

Harris har understreget, at han ikke mener, at han har foretaget “noget forkert eller ulovligt”.

Til Ekstra Bladet bekræfter Harris, at han søger orlov på grund af stress. Harris modtager løn, mens han er på orlov. Den lyder på omkring 90.000 kroner om måneden. Det ser han ikke noget problematisk i.

Han siger, at når man er syg på en arbejdsplads, så skal man “selvfølgelig have løn under sygdom”. Harris tilføjer, at han føler sig syg, og at han sover dårligt om natten.

Om sagen skrev han fredag på Facebook:

– Der har i medierne de seneste dage været en række sager, som jeg finder dybt forfejlet. Det har taget meget hårdt på mine børn og min hustru, at medierne har kontaktet dem og også mig.

– Alt det gode, der nu skal gøres politisk, risikerer at blive overskygget af personsager, og det kan jeg ikke have siddende på mig.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Lars Boje Mathiesen, som i skrivende stund ikke er vendt retur.

Til gengæld har han givet sig til kende på Facebook:

– Jeg er hverken gået i flyverskjul eller andet. Hele det politiske cirkus er der jo også på mandag. Nu handler det om min familie.

Det kan I respektere eller lade være. Jeg står til fuld rådighed for at besvare alle spørgsmål I måtte have igen på mandag. Skal vi sige klokken 12 på Christiansborg, da jeg lige skal tværs over landet.

Indonesiens regering er lørdag begyndt at håndhæve et forbud mod en række sociale medier for børn under 16 år.

Det oplyser nyhedsbureauet AFP.

– Vi gentager, at der ikke er plads til kompromis, når det gælder overholdelse, og at enhver virksomhed, der opererer i Indonesien, er forpligtet til at følge landets love, udtalte landets kommunikationsminister, Meutya Hafid, på en pressekonference fredag aften.

Indonesien annoncerede allerede forbuddet tidligere i marts for at beskytte børn under 16 år mod mobning, svindel, internetafhængighed og pornografisk indhold, og nu træder det så endeligt i kraft.

Den indonesiske regering har tidligere udtalt, at forbuddet i første omgang drejer sig om platformene YouTube, TikTok, Facebook, Instagram, Threads, X, Bigo Live og Roblox.

Metuya Hafid har ifølge AFP oplyst på en pressekonference fredag aften, at X og Bigo Live allerede fuldt ud efterlever de nye regler.

I samme ombæring udtaler han, at de andre sociale medier, der er omfattet af forbuddet, bør “øjeblikkeligt tilpasse deres produkter, funktioner og tjenester til de gældende regler”.

Det indonesiske forbud bliver indført, godt tre måneder efter at Australien som det første land i verden gjorde det forbudt for børn under 16 år at bruge flere sociale medier – herunder YouTube, Snapchat, Instagram og TikTok.

I november 2025 indgik den daværende danske regering også en aftale, der forbyder børn under 15 år at have en profil på forskellige sociale medier.

Aftalen blev indgået af den daværende regering sammen med De Konservative og Det Radikale Venstre og indeholder en undtagelse, der gør, at danske børn ned til 13 år må bruge sociale medier, hvis de har fået et ja fra deres forældre.

Forbuddet er dog ikke blevet omsat til lov endnu og er derfor ikke indført.

Frankrig, Grækenland, Spanien og Indien arbejder blandt andet på eller overvejer at indføre aldersgrænser for sociale medier.

Godt et døgn efter at politiet afslørede en mand fra Viby ved Aarhus i at være sælger af opioider og andre lægemidler, er sagen blevet afgjort.

Den 33-årige mand er blevet idømt fængsel i et år og ni måneder i det, som kaldes en straksdom.

Det oplyser en anklager fra Østjyllands Politi om afgørelsen, som er truffet af en dommer i Retten i Aarhus lørdag.

Ved anholdelsen fredag fandt politiet over 2100 tramadol-tabletter, som er et opioid.

Manden lå også inde med over 13.000 andre piller, blandt andet rivotril, som også kræver en recept. Mængden gør, at der er tale om en overtrædelse af straffelovens narkoparagraf.

Desuden må manden af med mere end 68.000 kroner, som stammer fra ulovlig handel.

Opioider er vanedannende, og tilsyneladende støder politiet oftere på midlet uden for sundhedsvæsenet.

I juli 2025 blev loven ændret, så straffen blev skærpet for den type lovovertrædelser, oplyser anklager Louise Bjørnager, som har ført sagen lørdag.

Ændringen indebærer, at handel med opioider bedømmes hårdere end for eksempel med kokain. Straffen er firdoblet i forhold til tidligere.

Baggrunden for den nye kurs er, at misbrugsproblemet ser ud til være voksende. Desuden vurderer de retsmedicinske institutter opioider til at være farligere end kokain.

På grund af tilståelsen er den 33-årige dog sluppet billigere end ellers. Han har opnået en reduktion af straffen på mellem 20 procent og 33 procent.

I øvrigt er han blevet varetægtsfængslet, indtil afsoningen kan begynde.

Elkunder kan se frem til et halvår med lavere elregninger.

Fra 1. april skifter landets netselskaber til sommertariffer, hvilket gør det billigere for selskaberne at få transporteret strøm fra elnettet og ud til forbrugerne.

Det skriver flere af landets elselskaber i pressemeddelelser.

Sommerhalvåret er lig med flere lysere timer og derfor et lavere strømforbrug, og det sænker prisen på nettarifferne.

Nettarifferne er inddelt i tidszoner over døgnet, hvor priserne er højest i aftentimerne og lavest om natten.

Det kan betyde, at flere kunder kan se frem til en halvering af prisen i de dyreste timer på døgnet.

Det er blandt andre selskaberne Norlys og NRGI, som skriver om de kommende prisfald per kilowatt-time.

Netselskabet Konstant, der er en del af NRGI-koncernen, melder om et fald fra 68,11 øre per kilowatt-time til 29,51 øre per kilowatt-time fra klokken 17 til 21.

Tidsperioden bliver også omtalt som “den såkaldte kogespids”, hvor belastningen er størst, hvor priserne derfor er på sit højeste.

Elselskabet N1, – en del af Norlys – der forsyner mere end 815.000 elforbrugere skriver, at deres vintertarif overgår fra 99 øre per kilowatt-time til sommertariffen, som falder til 43 øre per kilowatt-time.

Ifølge NRGI betyder overgangen til sommertariffen, at der er ydeligere penge at spare for el-kunderne.

Overgangen til sommertarifferne kommer nemlig i kølvandet på, at el-afgiften er blevet ændret.

Fra 1. januar 2026 blev el-afgiften sat ned fra 90 øre til 1 øre per kilowatt-time.

Det betyder afgiftsnedsættelsen er en besparelse på 3600 kroner årligt, for en gennemsnitlig hustand, der har et årligt elforbrug på 4000 kilowatt-time, skriver selskabet.

Partistifter og formand Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti har tidligere i klare vendinger kritiseret, når folketingspolitikere i modvind beder om orlov og får den. Endda med fuld løn.

Derfor bør Lars Boje Mathiesen også komme på banen i sagen om det nyvalgte folketingsmedlem for Borgernes Parti Jacob Harris, der har søgt orlov tre dage efter folketingsvalget.

Det mener Danmarksdemokraternes politiske ordfører, Susie Jessen.

– Det er en lidt spøjs situation, især fordi vi har set, at Borgernes Parti og Lars Boje Mathiesen tidligere har tordnet mod orlov.

– Det er svært at se forskel på det her og det, de tog afstand fra før. Jeg synes, at Lars Boje Mathiesen burde forholde sig til det her, siger Susie Jessen.

Lars Boje Mathiesen har eksempelvis før langet kraftigt ud efter Moderaterne i sager om Mike Fonseca og Jon Stephensen, der var folketingsmedlemmer fra 2022 og frem til tirsdagens valg.

Formanden for Borgernes Parti mente, at det var en “hån” mod sygdomsramte, da Mike Fonseca, som på daværende tidspunkt sad i Folketinget for Moderaterne, søgte om orlov, efter at det kom frem, at hans kæreste var 15 år.

I sagen om Jon Stephensen, som gik på orlov, efter at TV 2 afslørede, at han havde sendt en række upassende beskeder til et medlem af Unge Moderater, satte Lars Boje Mathiesen spørgsmålstegn ved, om Folketinget overhovedet skulle acceptere Jon Stephensens orlov.

Nyheden om Harris kom frem fredag aften. Han søger orlov fra Folketinget efter beskyldninger om pengemisbrug i et konkursramt familieselskab.

Det skrev Harris på Facebook, og han understregede, at han ikke mener, at han har foretaget “noget forkert eller ulovligt”.

Senere fredag aften kom der også et opslag fra Lars Boje Mathiesen på Facebook.

Her nævnte han ikke Harris-sagen med et ord, men formanden meddelte blot, at han trækker stikket og ikke lige får svaret “de næste dage”.

– Men mon ikke den skøre verden er der også, når jeg er tilbage, tilføjede Boje Mathiesen dog.

Det var torsdag, at mediet Finans skrev, at en kurator har indstillet Jacob Harris og hans hustru til konkurskarantæne.

Kurator Morten Bjerregaard har vurderet, at “der er grundlag for politimæssig efterforskning” mod de to, der på papiret ejede byggeselskabet Krokodille Aps, som sagen drejer sig om.