Seneste nyheder

Danmarks EU-bidrag vil stige med 12,7 milliarder om året, hvis det irske udspil til EU-budget bliver vedtaget. Det oplyser Finansministeriet i et svar til Ritzau.

Det er et fald i forhold til EU-Kommissionens oprindelige udspil. Men det udgør fortsat en stor ekstra udgiftspost for Danmark.

I svaret skriver Finansministeriet:

– Finansministeriet oplyser, at de skønnede konsekvenser for dansk EU-bidrag ved Kommissionens MFF-forslag er reduceret fra et gennemsnitligt merbidrag på 16,6 til 15,7 mia. kr. årligt (2027-priser) som følge af opdaterede estimater for indtægtsgrundlaget fra Kommissionen, og at den irske forhandlingsboks med betydelig usikkerhed skønnes at indebære et gennemsnitligt merbidrag på 12,7 mia. kr. ift. indeværende MFF-periode (2027-priser), hedder det i svaret fra Finansministeriet.

RITZAU

Ukraine vil genoptage angrebene på Ruslands olieraffinaderier. Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et interview med Financial Times. Begrænsningen er ophævet, og nu er det slut, lyder det. Søndag sagde USA’s præsident, Donald Trump, ellers, at landene havde indgået en energivåbenhvile. Men det hørte Volodymyr Zelenskyj først om gennem medierne mandag. USA har lagt et betydeligt pres på Ukraine for at stoppe angrebene. Og i et interview onsdag udtalte Volodymyr Zelenskyj, at han føler sig forrådt af Donald Trump.

Kronprins Christian er torsdag blevet tildelt Storkommandørkorset af Dannebrogordenen.

Det er prinsens far, kong Frederik, der har overdraget ordenen i anledning af kronprins Christians 21-års fødselsdag.

Det skriver Kongehuset i en pressemeddelelse.

Det fremgår, at der dermed er i alt syv storkommandører af Dannebrogordenen.

Dekorationen er Dannebrogordenens højeste grad og tildeles kun kongelige personer, der i forvejen er elefantriddere.

Kronprins Christian modtog Elefantordenen, da han fyldte 18 år.

Kronprinsens storkommandørkors bærer for nu Frederik 9.’s navnetræk, da den senest blev tildelt af ham.

Dette vil blive erstattet med kong Frederiks, når korset i den kommende tid skal restaureres.

Der er i anledning af den kongelige fødselsdag også blevet offentliggjort nye portrætter af kronprinsen, hvor han står i Den Kongelige Livgardes røde gallauniform.

Billederne er fanget i Vestibulen i Christian 7.’s Palæ på Amalienborg få uger inden fødselsdagen.

Det lyder desuden, at fejringen af kronprinsen vil foregå i privat sammenhæng.

Kronprins Christian har sin daglige gang på Garderkasernen i Høvelte ved Den Kongelige Livgarde, hvor han gør tjeneste som sekondløjtnant og delingsfører.

Han fortsætter i tjeneste frem til sommeren 2027. Han får ikke løn, mens han uddanner sig i Forsvaret, ligesom han heller ikke modtager apanage.

Sidstnævnte bliver først aktuelt, når kronprinsen en dag får egen bolig.

Kronprinsen færdiggjorde sin værnepligt i august 2025 og begyndte umiddelbart efter på løjtnantuddannelsen.

Også hans far, kong Frederik, er uddannet løjtnant.

Han uddannede sig senere videre inden for militæret – han er blandt andet uddannet frømand fra Frømandskorpset.

Kong Frederik var desuden udsendt til Grønland i fire måneder i år 2000 med Sirius-patruljen.

Kronprins Christian har også for nylig sagt i et interview med Politiken, at han er åben for at blive udstationeret, når han færdiggør uddannelsen som løjtnant.

RITZAU

Ukraine vil genoptage angrebene på Ruslands olieraffinaderier.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et interview med Financial Times.

– Begrænsningen (på angrebene mod raffinaderierne, red.) er ophævet. Nu er det slut, siger Zelenskyj i et interview med mediet.

Søndag sagde USA’s præsident, Donald Trump, at Rusland og Ukraine havde indgået en energivåbenhvile, der indebærer, at landene ikke må angribe hinandens energiinfrastruktur.

Begge parter var gået med til den, og den ville træde i kraft omgående, understregede Trump.

Men Zelenskyj sagde mandag, at han fandt ud af gennem medierne, at USA havde erklæret en energivåbenhvile.

USA har lagt et betydeligt pres på Ukraine for at få landet til at indstille angrebene på russiske olieraffinaderier.

Zelenskyj siger til Financial Times, at han havde indstillet angrebene på russisk energiinfrastruktur i tre dage for at efterkomme USA’s ønsker, mens Rusland har fortsat med at bombardere energianlæg i Ukraine.

Trump har inden for de seneste dage sagt, at Ukraine bør få en ny præsident. I et interview med studieværten Piers Morgan onsdag sagde Zelenskyj, at han følte sig forrådt af Trump og den seneste tids begivenheder.

Adspurgt om forholdet mellem Trump og Zelenskyj siger Ukraines præsident over for Financial Times, at Trump har en forkærlighed for autokrater og ekstremt velhavende mennesker.

– Han (Trump, red.) siger det åbent og højlydt, at han elsker den slags mennesker og respekterer dem. For ham betyder mennesker, der kan være ledere i 20, 30 eller 40 år, at de må være meget stærke, siger Zelenskyj.

RITZAU

Overskuddet i Nordens største bank, Nordea, falder en smule i tredje kvartal.

Det fremgår af selskabets kvartalsregnskab, der er offentliggjort torsdag morgen.

Overskuddet lyder på 1181 millioner euro, hvilket er omkring 8,8 milliarder danske kroner. Til sammenligning lød tallet på 1228 millioner i samme kvartal i 2025.

Ifølge selskabets administrerende direktør, Frank Vang-Jensen, er det endnu engang et solidt regnskab, der er blevet leveret.

Selskabet er på rette spor, lyder det i en kommentar til regnskabet.

RITZAU

I midten af september blev en ny hvepseart fundet i Danmark for første gang. Det skete i Naturnationalpark Gribskov. Det skriver Statens Naturhistoriske Museum i en pressemeddelelse. Der er tale om en lille snyltehveps på kun et par millimeter. Den blev opdaget af naturformidler Lars Holm Hansen, der fandt den under nogle bregner. Selvom arten er ny herhjemme, har den sandsynligvis været her hele tiden. Det forklarer Lars Vilhelmsen, som er kurator på Statens Naturhistoriske Museum. Hvepsen findes nemlig allerede i vores nabolande, men den er så lille, at den er svær at få øje på.

I midten af september blev en ny hvepseart fundet i Naturnationalpark Gribskov i Nordsjælland.

Det skriver Statens Naturhistoriske Museum i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om en lille snyltehveps, der ikke tidligere er fundet i Danmark. Hvepsen blev fundet i forbindelse med en såkaldt bioblitz, hvor omkring 70 deltagere brugte et døgn på at lede efter dyr, planter og svampe.

Bioblitzen blev afholdt i samarbejde med projektet Vores Vilde Natur og organisationen bag Arter.dk.

Efter 12 års ventetid er en ny bro mellem Kina og Nordkorea i dag, torsdag, officielt åbnet. Den tre kilometer lange bro stod egentlig færdig i 2014. Men manglende tilkørselsveje på den nordkoreanske side og coronapandemien har forsinket åbningen. Ifølge nyhedsbureauet Reuters er målet med broen at genoplive handlen og det økonomiske samarbejde mellem de to lande. Kina er i forvejen Nordkoreas største handelspartner. Men Nordkorea forsøger bevidst at undgå at blive for afhængig af Kina. Det siger tidligere vicedirektør for Sydkoreas nationale efterretningstjeneste Han Ki-bum til Deutsche Welle.

Torsdag er en ny bro, der forbinder Kina og Nordkorea, officielt åbnet.

Den er tre kilometer lang, og kinesiske og nordkoreanske flag er ifølge nyhedsbureauet Reuters sat op langs broen.

Menneskemængder har desuden de seneste dage samlet sig på den kinesiske side langs en vej med udsigt over broen.

Broen stod færdig i 2014, men har stået ubrugt hen, fordi tilkørselsveje og et toldområde på den nordkoreanske side ikke var færdige.

Målet med broen er ifølge Reuters at genoplive handlen på tværs af grænsen samt løfte det økonomiske samarbejde efter år med kølige relationer.

Torsdag oplyste Kinas statslige nyhedsbureau Xinhua, at landene ville afholde en åbningsceremoni for den nye bro. Nordkoreas statslige medier har dog endnu ikke rapporteret om ceremonien, skriver Reuters.

Åbningen af broen ses som et tegn på fremskridt i forholdet mellem Kina og Nordkorea.

Nordkoreas største handelspartner er klart Kina, selv efter at en række FN-sanktioner gjorde det forbudt at handle med Nordkorea og sende arbejdskraft til og fra landet.

Kina og Rusland, der begge er permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, stemte for sanktionerne indtil 2017. De to har siden stillet spørgsmålstegn ved legitimiteten og effektiviteten af den slags forbud.

RITZAU

Nordkorea har testaffyret to typer af krydsermissiler fra en ubåd. Missilerne blev affyret i går over Det Japanske Hav. Det skriver det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA ifølge nyhedsbureauet AFP. Spændingerne mellem Nordkorea og Sydkorea er taget til, efter at tre sydkoreanske soldater i september blev såret af en mine i grænseområdet. Siden har begge lande testet mere avancerede missilsystemer. Ifølge AFP er det ukendt, præcis hvor gode Nordkorea er til at affyre missiler fra havet. Men hvis landet bliver i stand til at affyre ballistiske missiler fra ubåde, vil det løfte deres våbenarsenal til et helt nyt niveau.

Nordkorea har testaffyret to forskellige typer af krydsermissiler fra en ubåd.

Det skriver det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Missilerne blev onsdag affyret over Det Japanske Hav, der ligger mellem Nordkorea og Japan. Testen havde ikke “nogen negativ indvirkning på sikkerheden for nabolandene”, skriver KCNA.

Spændingerne mellem Nordkorea og nabolandet Sydkorea er taget til, efter at en eksplosion i den demilitariserede zone (DMZ) i september sårede tre sydkoreanske soldater.

DMZ er et fire kilometer bredt og stærkt mineret område, der adskiller de to lande.

Eksplosionen kom ifølge Sydkorea fra en nordkoreansk mine, der var blevet lagt ud på den sydkoreanske side af grænsen.

Begge lande har siden hændelsen testet mere avancerede missilsystemer.

Formålet med onsdagens affyringer var ifølge KCNA at undersøge “det aktuelle beredskab for undervandskampsystemerne”, mens affyringerne samtidig fungerede som en flådeøvelse.

Affyringerne demonstrerede “de nordkoreanske afskrækkelsesvåbens høje pålidelighed, troværdighed og kapacitet”, skriver det nordkoreanske nyhedsbureau.

Nordkorea har de seneste år gennemført en række affyringer af missiler fra ubåde, men omfanget af landets kapacitet til at affyre missiler fra havet er ifølge AFP ukendt.

RITZAU

Flere politikere fra højrefløjspolitikeren Nigel Farages parti, Reform UK, er blevet fanget på skjult kamera. Her kommer de med racistiske udtalelser. Det viser uddrag fra en kommende dokumentar fra den britiske tv-kanal ITV. På optagelserne kalder en valgt politiker blandt andet asiatiske boligejere for parasitter. En anden taler om at træne unge mænd i militære taktikker for at samle immigranter. Reform UK oplyser, at det nu har indledt undersøgelser og suspenderet flere medlemmer. Sagen rammer partiet i en svær tid. Det falder nemlig i meningsmålingerne, mens politiet samtidig undersøger partiet for brud på reglerne for partidonationer.

Storbritannien vil sende omkring 150 millioner kroner til Ukraine. Pengene skal bruges til at reparere en beskyttelsesstruktur ved det nedlagte atomkraftværk Tjernobyl. Sidste år blev kraftværket nemlig beskadiget i et droneangreb. Nu skal pengene sikre, at konstruktionen omkring reaktoren kan holde radioaktivt materiale inde. Det oplyser den britiske regering i dag torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters. Der er dog lang vej endnu. Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, har tidligere anslået, at det vil kræve næsten 3,7 milliarder kroner at reparere skaderne fuldt ud.

Flere medlemmer af den britiske højrefløjspolitiker Nigel Farages parti, Reform UK, er blevet filmet med skjult kamera, hvor de fremsatte racistiske bemærkninger.

Det kan ifølge nyhedsbureauet Reuters ses i en kommende tv-dokumentar fra ITV kaldet “Undercover: A Year In Reform”.

Ifølge nyhedsbureauet kan en mand ses kalde asiatiske boligejere for parasitter, og han udtrykker også holdninger mod muslimer.

Storbritannien vil give 17 millioner pund til reparationer af atomkraftværket Tjernobyl i det nordlige Ukraine. Det svarer til cirka 150 millioner kroner.

Det oplyser den britiske regering torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det nedlagte atomkraftværk blev sidste år beskadiget i et russisk droneangreb.

Real Madrids cheftræner, José Mourinho, rettede onsdag en skarp kritik mod de spanske fodboldmyndigheder.

Han kalder det skamløst og mangel på respekt at offentliggøre en karantæne på fire spilledage til stjernespilleren Vinicius Junior blot få timer før Champions League-opgøret mod AS Roma.

– Synes I, det er normalt, at en spiller fra et spansk hold, som skal spille en kamp, der også er vigtig for spansk fodbold, får at vide to timer før kampstart, at han er blevet idømt fire spilledages karantæne?

– Kunne de ikke gøre det nu? Kunne de ikke gøre det i morgen tidlig? Skal vi komme med bus og næsten være fremme ved stadion, før vi finder ud af, at Vinicius har fået fire spilledages karantæne?, siger Mourinho på pressemødet efter kampen i Rom og tilføjer:

– De gør tingene skamløst nu. Nu er katten ude af sækken. Man vil tage livet af en spiller to timer før kampen. Det forekommer mig ikke normalt.

Vinicius fik onsdag tildelt straffen, efter at han blev udvist under lørdagens 1-0-sejr over Villarreal i La Liga for at have revet en modstander i håret.

Det er en dyrt købt karantæne, som fratager Mourinho en af sine stjerneangribere i en vigtig række ligakampe, herunder El Clásico mod rivalerne fra FC Barcelona, der har et forspring på seks point ned til Real Madrid øverst i tabellen.

Vinicius var med fra start, da Mourinhos hold leverede et sent comeback og besejrede AS Roma med 4-3 efter at have været bagud 1-3 med syv minutter tilbage.

RITZAU/AFP

USA’s præsident Donald Trumps nye talskvinde, Katie Zacharia, er kommet i søgelyset. Der er nemlig ubesvarede spørgsmål om hendes uddannelse. Både hun og Trump kalder hende for advokat. Men hun har endnu ikke kunnet bevise, at hun rent faktisk har en advokatlicens. Det skriver nyhedsbureauerne AP og AFP. Da hun tirsdag blev spurgt ind til licensen, henviste hun til sin tid i Kina. Men ifølge AP og AFP kan kun kinesiske statsborgere tage den eksamen. Nu har den amerikanske organisation Campaign for Accountability indgivet en klage. De vil have undersøgt, om den 41-årige talskvinde har overtrådt loven ved at kalde sig selv for advokat.

USA’s præsident, Donald Trump, slår nu fast, at han aldrig ville have sendt det amerikanske militær ind i Grønland. Det sagde han natten til torsdag på et vælgermøde. Det viser billeder fra den amerikanske tv-kanal PBS News. Her kaldte præsidenten Danmark for et godt land, men påpegede, at Grønland ligger tæt på USA. Onsdag skrev Donald Trump desuden på sit sociale medie, Truth Social, at man gør klar til at lede efter olie og mineraler i Grønland. Men det passer ikke. Grønland har nemlig efterfølgende afkræftet, at en massiv oliejagt er på vej.

USA’s præsident, Donald Trump, ville aldrig have sendt det amerikanske militær ind i Grønland.

Det siger han natten til torsdag dansk tid på et vælgermøde i byen Bullhead City, der ligger på grænsen mellem de amerikanske delstater Arizona og Nevada.

Det viser livesendinger fra blandt andet PBS News fra stedet.

– Jeg fik en masse kritik fra “fake news”-medierne dengang, de sagde: “Sikke en forfærdelig måde at tale om Grønland på, det her er forfærdeligt!”

– Kan I huske, at de troede, jeg ville sende mit militær ud for at angribe Grønland? Det ville jeg ikke, siger Trump.

Talen, som Trump afholder, varer godt halvanden time.

I løbet af talen kommer han ind på adskillige emner, heriblandt Venezuela, krigen i Iran, kritik af Demokraterne og hans valgløfte om at give 5000 dollar til alle voksne amerikanere, hvis Republikanerne vinder midtvejsvalget.

Og han kommer altså også ind på Grønland.

– Det var ejet af Danmark, et meget godt land, et godt og smukt land. Men det ligger ret langt væk, og vi ligger lige ved siden af. Og det er et enormt stykke land, det er meget større end Texas.

– Det er bare endnu en ting, som vi kan lægge på vores smukke tallerken, siger Trump.

Det er her, at den amerikanske præsident nævner Venezuela.

– Der kommer hele tiden flere ting på vores tallerken. Hvad med Venezuela? Dér klarer vi os også ret godt, siger han.

RITZAU

RITZAU

FEMVAND
Torsdag den 15. oktober 2026.

Udsendt kl. 00.00

Østersøen:
Fredag
Om dagen syd 6 til 11 m/s. Om aftenen og om natten Vestlige Østersø kuling fra nord 9 til 14 m/s. Østersøen omkring Bornholm syd 7 til 12 m/s.
Lørdag
Om dagen kuling fra nord 11 til 16 m/s. Om aftenen og om natten Vestlige Østersø nord 7 til 12 m/s. Østersøen omkring Bornholm kuling fra nord 11 til 16 m/s.
Søndag
Om dagen Vestlige Østersø nordøst 4 til 9 m/s. Østersøen omkring Bornholm kuling fra nordøst 10 til 15 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra nordøst 9 til 14 m/s.
Mandag
Øst 7 til 12 m/s.
Tirsdag
Øst 8 til 13 m/s.

Indre danske farvande:
Fredag
Om dagen syd 7 til 12 m/s. Om aftenen og om natten Kattegat nord 7 til 12 m/s. Bælthavet og Sundet kuling fra syd 10 til 15 m/s.
Lørdag
Nord 8 til 13 m/s.
Søndag
Nordøst 5 til 10 m/s.
Mandag
Øst 6 til 11 m/s.
Tirsdag
Øst 8 til 13 m/s.

Skagerrak:
Fredag
Om dagen nordvest 5 til 10 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra nord 10 til 15 m/s.
Lørdag
Om dagen kuling fra nord 11 til 16 m/s. Om aftenen og om natten nord 5 til 10 m/s.
Søndag
Nordøst 3 til 8 m/s.
Mandag
Sydøst 4 til 9 m/s.
Tirsdag
Øst 8 til 13 m/s.

Nordsøen:
Fredag
Om dagen kuling fra nordvest 12 til 17 m/s. Fisker nord 7 til 12 m/s. Om aftenen og om natten kuling fra nordvest 12 til 17 m/s.
Lørdag
Kuling fra nord 13 til 18 m/s.
Søndag
Nordøst 6 til 11 m/s.
Mandag
Øst 8 til 13 m/s.
Tirsdag
Kuling fra sydøst 12 til 17 m/s.