Seneste nyheder

En våbenhvile trådte i kraft i Gaza klokken 12.00 lokal tid fredag.

Det oplyser Israels militær ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det svarer til klokken 11.00 dansk tid.

Udmeldingen kommer, efter at den israelske regering natten til fredag godkendte en aftale om våbenhvile og frigivelse af israelske gidsler.

Siden er det blevet beskrevet, at israelske styrker er begyndt at trække sig tilbage til aftalte positioner i det krigshærgede område.

Men der har i timerne efter godkendelsen også været meldt om flere tilfælde med skud og en vis forvirring om, hvornår kamphandlingerne blev helt indstillet – og dermed hvornår våbenhvilen ville træde i kraft.

Nobels fredspris tildeles den venezuelanske politiker María Corina Machado.

Det oplyser den norske nobelkomité ved et pressemøde i Oslo fredag.

Hun modtager prisen for sit “arbejde med at fremme demokratiske rettigheder for Venezuelas befolkning”, lyder det i motiveringen fra komitéen.

Den 58-årige María Corina Machado er lederen af den demokratiske bevægelse i Venezuela, der kæmper for frie valg og folkevalgte regeringer.

– Som leder af demokratibevægelsen i Venezuela er María Corina Machado et af de mest ekstraordinære eksempler på civilt mod i Latinamerika i nyere tid, lyder det i komitéens vurdering.

Hun er leder af oppositionspartiet Vente Venezuela, der har stået i opposition til den siddende præsident, Nicolás Maduro, der har regeret landet siden 2013.

Han blev af oppositionen – og særligt María Corina Machado – beskyldt for at begå valgsvindel, da han vandt præsidentvalget i 2024.

I 2023 annoncerede den nykårede nobelprismodtager selv sit kandidatur til præsidentvalget i 2024, men blev afvist at stille op af højesteretten i Venezuela.

Hun har i det seneste år levet i eksil, skriver Nobelprisen.

I 2010 blev María Corina Marchado valgt til parlamentet i Venezuela, hvor hun fik rekordmange stemmer.

I 2014 blev hun smidt ud af parlamentet af regimet, skriver Nobelprisen på sin hjemmeside.

Den venezuelanske politiker lever op til alle kravene for tildelingen af en prisen, lyder det fra komitéen.

– Hun har samlet sit lands opposition. Hun har aldrig vaklet i sin modstand mod militariseringen af det venezuelanske samfund. Hun har været standhaftig i sin støtte til en fredelig overgang til demokrati, skriver komitéen.

Med prisen følger en præmiesum på 11 millioner svenske kroner, svarende til cirka 7,5 millioner danske kroner.

Op til offentliggørelsen af prisen har USA’s præsident, Donald Trump, mere end antydet, at han gerne vil have tildelt prisen.

– De vil aldrig give mig en Nobels fredspris. Det er for dårligt. Jeg fortjener den, men de vil aldrig give den til mig, sagde præsidenten i februar.

Til offentliggørelsen af prisens modtager fredag blev formanden for den norske nobelkomité, Jørgen Wante Frydness, spurgt ind til Trumps kandidatur.

Her svarede han, at komitéen udelukkende baserede deres beslutning på “Alfred Nobels arbejde og vilje”.

Prisen bliver overrakt den 10. december, der er årsdagen for Alfred Nobels død.

Det var en positiv overraskelse for investorerne, da Jyske Bank torsdag sen eftermiddag opjusterede sine forventninger til årets resultat.

Fredag formiddag sendes aktien således op med mere end fire procent.

Jyske Bank forventer nu at tjene mellem 4,9 og 5,3 milliarder kroner i år.

Tidligere var forventningen i den øverste ende af intervallet 3,8 til 4,6 milliarder kroner.

Banken tror på en højere indtjening, fordi der bredt set har været en positiv udvikling.

– Vi har set effekten af gunstige finansielle markeder kombineret med fortsat solid kreditkvalitet, et højt aktivitetsniveau vedrørende især kapitalforvaltning og kundetilgang i prioriterede segmenter, skrev Jyske Bank i en selskabsmeddelelse torsdag.

Banken offentliggjorde samtidig regnskabstal for tredje kvartal, hvor den har tjent lige knap 1,5 milliarder kroner.

Det bringer den samlede indtjening i årets første tre kvartaler op på næsten fire milliarder kroner.

Jyske Bank tør dog ikke tro på, at fjerde kvartal bliver helt så gunstigt som tredje.

Det skyldes blandt andet, at det er usikkert, om der kommer samme medvind på finansmarkederne. Det siger Jyske Banks finansdirektør, Birger Krøgh Nielsen, til finansmediet MarketWire.

– Vi har i de første tre kvartaler set en kursregulering, som har været relativt høj, da vi har været begunstiget af de finansielle markeder og kreditindsnævringer på obligationer, vi har haft liggende, og den udvikling er måske svær at se fortsætte i samme hast i fjerde kvartal, siger han.

Renteindtægterne hos Jyske Bank er faldet i året tre første kvartaler. Her lød de samlede indtægter fra renter på 6,6 milliarder kroner, mens de i samme periode året før var på knap 7,3 milliarder kroner.

Alligevel er det samlede resultat i perioden på nogenlunde samme niveau som i 2024.

Også de øvrige banker i C25-indekset ligger fredag formiddag til stigninger. Både Nordea, Sydbank og Danske Bank ligger kort før klokken 11 til stigninger på over en procent.

Det vækker kritik, at minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) til EU vil melde ulven i gunstig bevaringsstatus, selv om forskere fra Aarhus Universitet er lodret uenige.

– Det er en uskøn og dybt problematisk politisk indblanding i forskningen.

– Regeringen må have alle de holdninger, den vil, men samfundet er bedst tjent med, at forskere laver forskning – og politikere laver politik, skriver præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN) Maria Reumert Gjerding i en kommentar.

Ministeren oplyste onsdag, at han vil indrapportere ulven til at være i gunstig bevaringsstatus i Danmark, selv om forskere fra Aarhus Universitet vurderer det modsatte.

Seniorforsker Jesper Erenskjold Moeslund fra DCE – Nationalt Center for Energi og Miljø ved Aarhus Universitet fortalte onsdag til Ritzau, hvad der ligger bag vurderingen.

– Vi har lavet en faglig vurdering af ulven, hvor vi mener, at den er i ugunstig bevaringsstatus.

– Den faglige vurdering er, at antallet af individer ikke er nok til at opretholde en levedygtig bestand, sagde Jesper Erenskjold Moeslund.

Vurderingen af gunstig bevaringsstatus bygger på fire kriterier – ulvens udbredelse, levesteder, fremtidsudsigter og netop størrelsen af bestanden.

Maria Reumert Gjerding kalder det “uhørt”, at ministeren tilsidesætter forskernes anbefalinger.

– Det er ganske uhørt og kan få vidtrækkende konsekvenser for hele naturpolitikken, hvis videnskabelig forskning tilsidesættes, når den ikke lige stemmer overens med regeringens politiske dagsorden, siger hun i kommentaren.

Jeppe Bruus har luftet utilfredshed med forskernes måde at opgøre ulvebestanden på og kritiseret den for at være upræcis.

Det sker, efter at forskere fra Aarhus Universitet i foråret gik over til en ny metode, hvor man estimerer antallet af ulve ud fra antallet af kobler frem for som hidtil antallet af individer.

Jeppe Bruus har varslet, at han ønsker metoden ændret til en individbaseret optælling.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra ministeren til kritikken fra DN.

Et større antal betjente rykkede fredag ud i en aktion mod aktivister, der har besat træer ved Knabstrup Møllebakke og Knabstrupvej i Nordvestsjælland.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

I løbet af dagen er 12 personer blevet anholdt.

Otte af dem opholdt sig i området på forhånd. Nogle af dem blev anholdt højt oppe i træerne, hvor de opholdt sig i hytter. Det oplyser vicepolitiinspektør Thomas Hartmann ved 13.30-tiden til Ritzau.

De fire andre er blevet anholdt, da de forsøgte at trænge ind i området i løbet af dagen.

Aktionen er rettet mod aktivistgruppen Skovmagt. Ved at slå lejr i træerne har de ønsket at protestere imod en kommende motorvej til Kalundborg.

Rute 23 er fredag spærret i begge retninger efter krydset ved Knabstrup Møllebakke og Knabstrupvej frem til Holbækvej, har politiet oplyst på X. Afspærringen opretholdes frem til søndag.

– Vi kommer til at være til stede med flere politifolk og hundepatruljer i området weekenden igennem for at sikre, at arbejdet kan fortsætte, og vi vil kraftigt opfordre folk til at holde sig væk, siger vicepolitiinspektør Søren Danielsen i en pressemeddelelse fra politikredsen.

For godt to uger siden fik personerne et påbud om at forlade træerne i området, som ejes af Vejdirektoratet, oplyser vicepolitiinspektøren.

– De sigtes for ulovlig indtrængen, siger han om anholdelserne.

En af de anholdte har desuden ikke lovligt ophold i Danmark. Hun fremstilles lørdag i et grundlovsforhør sigtet for overtrædelse af udlændingeloven. De resterende vil blive løsladt igen.

Ordensmagten har anvendt en kran, og specialuddannede betjente er blevet firet ned til aktivisterne i hytterne, fortæller han.

Det regionale medie sn.dk har tidligere berettet om aktivistkollektivet Skovmagt.

I sidste måned fik aktivisterne således besøg af kammerater fra Syd- og Mellemamerika.

Aktivisterne har i flere uger boet i små hytter højt oppe i træerne, men nu står fældningen til den nye motorvej for døren. Maskinerne nærmer sig.

En af aktivisterne, Emma, sagde i september til sn.dk, at hun og de andre ikke vil flytte sig uden videre.

– Vi er mange, der kæmper mod kapitalistisk og kolonial udnyttelse, og vi vil altid stå i international solidaritet med hinanden, sagde hun til mediet om besøget.

En forretningsmand, der tidligere har fået stor omtale som slikgrossist i Nordsjælland, er netop blevet dømt for unddragelse af skat.

Retten i Hillerød har straffet den 50-årige David Servet Yüksel med fængsel i et år og ni måneder. Kun seks måneder skal afsones, resten er gjort betinget.

Samtidig idømmes han en tillægsbøde på 2,9 millioner kroner.

Sagen skyldes, at han brugte selvbetjeningen på Skattestyrelsens hjemmeside til kriminalitet.

Her indtastede han som arbejdsgiver ifølge tiltalen og dommen forkerte oplysninger til indkomstregistret om sine medarbejderes løn.

Tasteriet blev brugt til at tilbageføre a-skattetilsvar og tilsvar for arbejdsmarkedsbidrag.

I anklageskriftet er der nævnt, at det skete for ni medarbejderes vedkommende i firmaet Autohuset i Hillerød og med hensyn til 23 medarbejdere i selskabet NS Aarhus Aps i Aarhus.

Ritzau har forsøgt at kontakte forsvareren for at få svar på, om dommen, der blev afsagt onsdag, vil blive anket.

På grund af en sag om flere ton gammelt slik i Harløse fik David Yüksel omtale i flere medier. Et af tilnavnene var “Slikbaron”. Fagforeninger måtte kæmpe hårdt for at sikre løn til flere af hans ansatte, kom det frem.

I en større sag om afgiftsunddragelser blev Yüksel frifundet, men retssystemet vil se mere til ham.

I en sag om påstået svindel med luksusbiler er han tiltalt sammen med flere andre. Fra foråret 2026 skal Retten i Randers afgøre, om der er beviser for tiltalen.

Nabomodstand er en væsentlig forsinkelse for udbygningen af vedvarende energi, men nu forsøger et bredt flertal i Folketinget at komme modstanden til livs.

I en netop indgået aftale mellem regeringen og partier på begge fløje i Folketinget udvides kompensationen og hjælpen til borgere, der får placeret solceller eller vindmøller i nærområdet.

Det skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

– Udbygningen har brug for mere fremdrift og mindre uenighed, og det skal vi hjælpe på vej, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i meddelelsen.

Regeringen har indgået aftalen med SF, Radikale, Alternativet, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.

Konkret betyder aftalen, at naboer til solceller får øget satsen for deres nabobonus med 105 procent.

Naboer til solceller og vindmøller får også udvidet deres mulighed for at kræve, at energiselskaberne bag den grønne strøm skal købe deres ejendom, hvis de ikke vil bo der efter opførslen.

Det sker ved at forøge afstandsgrænsen for retten til salgsoption fra 200 til 275 meter for naboer til solcelleanlæg, der er på en størrelse over 100 MW.

Ydermere skal det være muligt for naboerne at få billigere strøm.

Regeringen har længe arbejdet med at identificere stopklodser for udrulningen af vedvarende energi.

Det har man eksempelvis gjort ved at nedsætte den såkaldte Nationale Energikrisestab i 2022, der gav rådgivning om hurtigere udrulning af grøn strømproduktion.

Fredagens aftale står blandt andet på det arbejde, der har trukket ud i årevis.

Klimaminister Lars Aagaard mener, at man nu har “fjernet de sten på vejen, som vi kender til”.

– Så der kan komme vindmøller og solceller op, hvor efterspørgslen og den lokale opbakning er til stede, siger han i pressemeddelelsen.

I erhvervslivet er man dog ærgerlige over, at man pålægges flere udgifter.

Brancheorganisationen Green Power Denmark mener, at den øgede kompensation vil øge de samlede omkostninger ved projekterne, som i forvejen er for høje.

– Den største udfordring for vindmøller og solceller på land er ikke manglende lokal opbakning. Det er, at det er blevet for dyrt at opstille grøn energi i Danmark, siger Camilla Holbech, direktør for vedvarende energi i Green Power Denmark i en pressemeddelelse.

Også Danmarksdemokraterne er utilfredse med aftalen:

– Man ødelægger landdistrikterne, og kompensationsmulighederne står stadigvæk ikke mål med omkostningerne for de folk, der kommer til at leve klos op ad de her jernmarker, siger klimaordfører Mads Fuglede (DD) i en skriftlig kommentar.

Minister Lars Aagaard har ikke meget til overs for erhvervslivets kritik.

– Jeg synes måske, man skal prøve at tørre øjnene engang, siger han til Ritzau.

– Hvis vi skal fortsætte udbygningen af vedvarende energi på land, skal det ske sammen med de samfund, hvor man bygger det.

Rusland anvendte over 450 droner og 30 missiler i et angreb på den ukrainske energisektor fredag.

Det siger den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, og melder om strømafbrydelser i ni regioner.

Det gælder blandt andet i dele af hovedstaden Kyiv, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Zelenskyj siger, at der er tale om et bevidst forsøg på at ramme den ukrainske energisektor, inden det bliver koldere.

– Det er lige netop den civile og energimæssige infrastruktur, som er hovedmål for Ruslands angreb forud for fyringssæsonen, skriver Zelenskyj på X.

– Sammen kan vi beskytte folket mod denne terror. Der er ikke brug for symbolske handlinger, men for reelle tiltag – fra USA, Europa og G7 – hvad angår at levere luftforsvarssystemer og håndhæve sanktioner.

Det russiske droneangreb udløste natten til fredag en brand i et højhus i den centrale del af Kyiv.

I flere distrikter kan der på jorden ses nedfaldne fragmenter fra droner, oplyste lokale myndigheder.

Det ukrainske energiministerium meddeler, at fredagens angreb især har påvirket regioner østligt og centralt i Ukraine.

– Energiarbejdere arbejder på at genoprette stabil elforsyning så snart som muligt, skriver ministeriet på sociale medier.

I byen Zaporizjzja i det sydøstlige Ukraine har droner og missiler forårsaget skader på 12 bygninger med lejligheder, og angrebene har kostet en syvårig dreng livet, oplyser regionens guvernør. Mindst fire personer er desuden blevet såret, lyder det.

I Kyiv siger borgmesteren, Vitalij Klitsjko, at 12 mennesker er blevet såret. Otte af dem er blevet bragt til hospitalet.

Inflationen i Danmark har pil op og steg i september til 2,3 procent på årsbasis.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er særligt fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, som bidrager til prisstigningerne, lyder det.

I august var den årlige stigning i forbrugerprisindekset på 2,0 procent.

Inflationen i september er på samme niveau som i juli. Det er det højeste niveau siden august 2023 og dermed i omkring to år.

Fødevarepriserne er i september steget 4,5 procent over et år.

Det er især kød og mejeriprodukter, som er blevet dyrere.

Eksempelvis er okse- og kalvekød blevet 24,1 procent dyrere i løbet af et år. Fjerkræ herunder kylling er steget lidt over 5 procent i pris.

Priserne på æg er steget 8,6 procent, mens ost er steget 9,3 procent i pris.

Og der er udsigt til, at priserne i supermarkederne kan få endnu et nøk op i oktober. Det skyldes den nye emballageafgift, som trådte i kraft 1. oktober.

Det påpeger Mathias Dollerup Sproegel, som er seniorøkonom hos Sydbank.

Overordnet er inflationen dog under kontrol, vurderer han. Men alligevel har mange forbrugere et indtryk af, at inflationen stiger hurtigt, fordi priser på fødevarer stiger.

– De varer, vi ofte handler, betyder meget for vores vurdering af inflationen, og det er sandsynligvis også en væsentlig årsag til, at forbrugertilliden ligger omkring niveauerne under finanskrisen, skriver han i en kommentar.

I 2026 kan forbrugere se frem til flere afgiftslettelser, og det betyder ifølge cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer, at inflationen formentlig vil aftage.

Konkret forventer han en samlet inflation på 1,8 procent i år, som vil aftage til 0,9 procent i 2026.

– Det mærkbare fald i inflationen i 2026 skal primært ses i sammenhæng med, at elafgiften nedsættes til EU’s minimumssats, og at der gennemføres afgiftslettelser på kaffe og chokolade, skriver Tore Stramer i en kommentar.

Kongressen i Peru har fredag stemt for at fjerne præsident Dina Boluarte fra embedet.

Boluarte, som er stærkt upopulær, var blevet indkaldt til at forsvare sig selv foran Kongressen.

Men hun dukkede aldrig op i sagen, som handlede om “moralsk uegnethed”.

Herefter havde kongresmedlemmerne nok stemmer til at gå videre med en hurtig rigsretssag, og Boluarte blev ifølge New York Times afsat med stemmerne 118 mod 0.

63-årige Boluarte blev før sin afsættelse set som en af verdens mest upopulære stats- og regeringsledere med tillidsmålinger, der lå helt i bund.

Kun mellem to og fire procent har givet hende opbakning i målinger.

Beskyldningerne mod hende handler blandt andet om at være skyld i dødelige og hårdhændede indgreb mod politiske demonstrationer samt ulovligt at have beriget sig gennem sit embede. Også problemer med at få styr på bandekriminalitet har præget hendes præsidenttid.

Hun afviser at have gjort noget galt.

Boluarte har ikke en vicepræsident, og det stod i første omgang ikke klart, hvem der skulle efterfølge hende.

Men kort efter afsættelsen er formanden for den peruanske kongres, Jose Jeri, blevet taget i ed som ny præsident i landet. Peru skal relativt snart til præsidentvalg – nemlig i april 2026.

Jeri siger, at han skal stå i spidsen for en overgangsregering, som skal forsøge at skabe forsoning. Han siger, at Peru må erklære krig mod kriminalitet. Banderne på gaden er landets fjende, erklærer han.

Peru i det nordvestlige Sydamerika har 33,4 millioner indbyggere. Med fredagens udvikling fortsætter svingdøren på posten som landets øverste leder.

Der har været seks præsidenter siden 2018. Tre tidligere ledere sidder aktuelt bag tremmer.

Reuters

Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti møder ikke op til de indledende forhandlinger – de såkaldte sættemøder – om finansloven for 2026 i fælles front.

Det bekræfter finansordfører Dennis Flydtkjær (DD) forud for forhandlingerne fredag formiddag, hvor de fire partier skal ind til finansminister Nicolai Wammen (S).

Under torsdagens åbningsdebat i Folketinget sagde De Konservatives formand, Mona Juul, at partierne “tygger på det” i forhold til at komme og gå sammen, hvilket kvartetten gjorde sidste år.

Finansministeriet havde tidligere torsdag sendt en invitation ud til fredagens sættemøder, hvor Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti efter tur skal på besøg.

Danmarksdemokraterne er første parti, der skal ind til Wammen. Det er klokken 10.30. Klokken 11.00 er det Liberal Alliance, klokken 11.30 er det De Konservative, og klokken 12.00 er det så Dansk Folkepartis tur.

For et år siden gjorde de fire borgerlige partier meget ud af at fortælle, at en aftale om finansloven for 2025 enten blev med alle de fire blå partier eller med ingen af dem.

De fire partier kom med en række fælles ønsker, som de ville have indfriet for at kunne gå samlet med i en aftale om finansloven. I modsat fald kom de fire partier til at forlade forhandlingerne sammen. Og sådan endte det også. Finansloven blev indgået uden kvartetten.

Hvorfor den blå musketered ikke gælder i år, vides ikke. Det har partierne ikke kunnet svare på. Det er også uvist, om partierne senere i forhandlingsforløbet danner fælles front, men bare ikke gør det til at begynde med.

Faktum er dog, at Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti det seneste år har arbejdet på at gøre de indbyrdes relationer bedre. Målet er at få Mette Frederiksen (S) ud af Statsministeriet.

I september blev der eksempelvis afholdt et såkaldt borgerligt konvent med partierne i Fredericia.

Men sammenholdet betyder altså ikke, at partierne har holdt fast i taktikken fra sidste år.

Sommeren har budt på flere vejrskader end normalt for forsikringskoncernen Tryg.

Alligevel er koncernens forsikringsresultat vokset en smule til knap 2,2 milliarder kroner i tredje kvartal.

Det viser Trygs regnskab for tredje kvartal, som er blevet offentliggjort fredag morgen.

Alt i alt tjente Tryg 1,5 milliarder kroner i kvartalet.

Forsikringsresultatet viser, hvor meget et forsikringsselskab tjener eller taber på kerneforretningen – at sælge forsikringer.

Resultatet er derfor beregnet ud fra præmieindtægter og udgifter til skader og drift.

Derudover har Tryg nogle investeringer og øvrige udgifter, som regnes med i det samlede resultat.

Tryg skriver selv i en pressemeddelelse i forbindelse med regnskabet, at selskabet i løbet af sommermånederne har hjulpet over 5000 privatkunder og virksomheder, der var ramt af vandskader.

Det er 18 procent flere sammenlignet med gennemsnittet i de seneste fem år, skriver Tryg.

Det skete efter en periode med større skybrud rundt i hele landet.

Juli i år var den tiende vådeste juli nogensinde målt i Danmark. På landsplan faldt der ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) 111,9 millimeter regn.

I tredje kvartal, som tæller månederne juli, august og september, havde Tryg udgifter til vejrskader på 200 millioner kroner.

Det er 40 millioner kroner over det normale niveau og er især drevet af sommerens mange skybrud i Danmark, skriver Tryg.

Dog ender udgifterne til storskader i kvartalet under det forventede niveau.

Johan Kirstein Brammer, som er topchef i Tryg, siger, at selskabet har haft fokus på at forebygge vandskader.

Det betyder blandt andet, at selskabet har udsendt 150.000 varslinger på sms med gode råd til at forebygge vandskader.

– Vi forsøger nu at gøre vores varslinger endnu mere personlige og skræddersyede, så vi fortsat kan hjælpe med at forebygge så mange skader som muligt, siger Johan Kirstein Brammer i pressemeddelelsen.

Ecuadors militær begyndte torsdag på indsættelsen af 3000 soldater i landets hovedstad, Quito.

Det sker i et forsøg på at genoprette ro og orden efter flere uger med demonstrationer mod landets regering, oplyser embedsmænd fra det ecuadorianske militær ifølge nyhedsbureauet AFP.

Indsættelsen af soldaterne sker desuden to dage efter, at Ecuadors præsident Daniel Noboas kortege tirsdag blev omringet af en gruppe af demonstranter bestående af omkring 500 mennesker, hvoraf flere kastede med sten mod bilerne.

– Militært personale, luft- og landressourcer begyndte på en stor indsættelse ved byen Quito for at garantere sikkerheden, skriver embedsmænd til journalister på beskedtjenesten WhatsApp.

Gruppen Conaie, der er en paraplyorganisation for forskellige oprindelige folk i Ecuador, har siden den 22. september blokeret veje i blandt andet hovedstadens Pichincha-provins.

Demonstranterne er vrede, fordi regeringen i Ecuador i september valgte at fjerne tilskuddet til diesel.

De seneste uger har en demonstrant mistet livet under protesterne, hvor omkring 160 personer er blevet såret, mens flere end 1000 mennesker er blevet anholdt. Det oplyser menneskerettighedsgrupper og embedsmænd til AFP.

Noboa kom uskadt fra hændelsen tirsdag, som hans forsvarsminister har beskrevet som et attentatforsøg.

Fem personer blev umiddelbart efter hændelsen anholdt. Onsdag blev de løsladt på ordre fra en dommer.

Dommeren var nået frem til, at tilbageholdelsen var ulovlig.

De fem anholdte var oprindeligt anklaget for drabsforsøg og terrorisme. Anklagerne er sidenhen blevet ændret til, at demonstranterne skal have gjort modstand.

Anklagemyndigheden har oplyst, at man vil fortsætte med at efterforske sagen.

Kemikalievirksomheden Cheminova, som i dag hedder FMC, har fortsat tilladelse fra danske myndigheder til at udlede spildevand med giftige stoffer, som er forbudte i EU.

Det skriver Danwatch.

Mediet har på baggrund af data fra Cheminovas egenkontrol af virksomhedens spildevand fundet mindst 17 stoffer, som er ulovlige.

Kontrollerne er foretaget mellem september 2024 og september 2025.

Selv om stofferne ikke må anvendes i EU, er det fortsat tilladt at producere og eksportere pesticider til lande uden for EU.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) kalder det “uforsvarligt og uetisk” over for Danwatch.

– Ja, det er paradoksalt, at EU forbyder salg af pesticider internt, men stadig tillader produktion og eksport. Det er præcis derfor, vi kæmper for et EU-forbud, udtaler han i et skriftligt svar til mediet.

Her lyder det videre, at Miljøstyrelsen er ved at revurdere Cheminovas miljøgodkendelse med nye krav til udledningen af spildevand, herunder også udledningen af pesticidstoffer.

Allerede sidste år sagde Magnus Heunicke, at han ville arbejde for, at det blev forbudt at eksportere sprøjtemidler, som er ulovlige i EU, til andre lande.

Sverige vil investere mere end 3,5 milliarder svenske kroner, hvilket svarer til 2,4 milliarder danske kroner, i antidronesystemer.

Det skriver Sveriges forsvarsminister, Pål Jonson, fredag morgen i et opslag på det sociale medie X.

– Det omfatter våben til at skyde droner ned, jagtdroner til vores luftbaser og jamming-sensorer til både soldater og køretøjer, skriver Jonson.

Investeringerne skal ske fra næste år og indtil 2028.

– De seneste krænkelser og observationer af droner minder os om, at trusler fra luften udgør en stadig større del af moderne krigsførelse. Det må vi forsvare os mod, skriver forsvarsministeren.

Beslutningen er en del af en samlet plan om at styrke og skrue op for hastigheden for udviklingen af det svenske droneforsvar, fremgår det af opslaget.

Som følge heraf vil leveringstiderne på allerede købte antidronesystemer blive forkortet med otte år, så de kan leveres i år 2028 i stedet for i år 2036, skriver Jonson.

Derfor har den svenske regering samlet set besluttet sig for at investere fem milliarder svenske kroner, hvilket svarer til 3,4 milliarder danske kroner, i udviklingen af droneforsvaret og øget kampflykapacitet.

Sidstnævnte vil den svenske regering investere mere end 1,5 milliarder svenske kroner i, skriver forsvarsministeren.

– Vi vil købe flere reservedele, missionsudstyr og materiel til at kunne operere på luft- og landbaser, skriver forsvarsministeren og tilføjer, at det vil styrke de svenske Gripen-kampflys tilgængelighed og holdbarhed.

Gripen er et svenskudviklet kampfly, som produceres af Saab.

Tidligt fredag morgen ligger der korn på vejen fra Havrebjerg mod Slagelse og videre ad omfartsvejen til motorvejtilkørsel 40A.

Politiet opfordrer i den forbindelse folk i området til at køre forsigtigt.

Det siger Lars Denholt, som er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

– Mit bedste bud er, at det er en stor lastbil med en ordentlig kornsilo, og at der i forbindelse med passage formentlig er sket et eller andet, så det lille spjæld bag på til at læsse af er gået op, siger han.

– Og så har chaufføren tabt stort set alt det korn, han havde.

Det gælder en strækning på i alt omkring syv kilometer. Sporet med korn stopper omkring 50 meter før sammenfletningen ind på motorvejen mod København.

– Man skal køre langsomt og forsigtigt, for hvis der kommer korn nok under hjulene, mister man fuldstændigt grebet. Det er det samme, som hvis man kører akvaplaning, forklarer vagtchefen.

Jo flere biler, der kører hen over kornet, jo større risiko er der for, at kornet spreder sig og også kommer over i sporet i nordgående retning, vurderer Lars Denholt.

Da der er tale om en hovedvej, er det Vejdirektoratet, som står for oprydningen. Tidshorisonten for, hvornår strækningen vil være ryddet for korn, er usikker.

– Det er formentlig en meget stor støvsuger, der skal ud og suge det hele op. Man får ikke lige klaret det på en halv time, så hele morgentrafikken vil blive påvirket af det.

Chaufføren, der formodes at have tabt kornet, har endnu ikke henvendt sig.

– Jeg tænker, at han henvender sig, når han står et eller andet sted og skal læsse kornet af og pludselig mangler utroligt mange tons korn, siger vagtchefen.

PTWC, der er et tsunamicenter for Stillehavet, har fredag morgen afblæst et varsel om risiko for en tsunami, der natten til fredag blev udløst som følge af et jordskælv i havet nær den sydlige del af Filippinerne.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Jordskælvet havde en beregnet størrelse på 7,4 og blev registreret klokken 03.43 dansk tid omkring 20 kilometer øst for byen Manay, der ligger på den filippinske østkyst i regionen Mindanao, oplyste Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) sent natten til fredag.

Det fik Institut for Vulkanologi og Seismologi (Phivolcs) til at udsende et tsunamivarsel og en opfordring til folk i de nærliggende kystområder om at søge mod højere beliggende områder eller flytte sig længere ind i landet.

PTWC advarede om, at bølgerne i Filippinerne potentielt kunne nå en højde på tre meter over det normale niveau.

Tsunamicenteret advarede samtidigt om, at de nordlige indonesiske regioner Sulawesi og Papua og stillehavsnationen Palau kunne blive ramt af bølger på op til en meter over det normale niveau.

Tsunamivarslerne er fredag morgen afblæst for alle tre lande.

Edwin Juhahin, der er guvernør i den filippinske provins Davao Oriental, siger til radiostationen DZMM, at folk gik i panik, da jordskælvet ramte.

– Nogle bygninger blev angiveligt beskadiget. Det var meget kraftigt, siger han.

Landets præsident, Ferdinand Marcos Jr., sagde umiddelbart efter jordskælvet i en udtalelse ifølge Reuters, at myndighederne var i gang med at vurdere situationen, og at man vil sende redningshold ud, når det blev vurderet sikkert at gøre.

– Vi arbejder døgnet rundt for at sikre, at alle, der har brug for hjælp, får det, lød det.

Det er fredag morgen ikke umiddelbart nogen melder om omkomne eller tilskadekomne efter jordskælvet.

Det kraftige jordskælv kommer blot ti uger efter, at Filippinerne blev ramt af landets mest dødelige jordskælv i mere end ti år, skriver Reuters.

Her mistede 72 personer livet, da et jordskælv med en størrelse på 6,9 ramte ud for kysten i provinsen Cebu.

Filippinerne ligger i Stillehavets såkaldte “ring af ild”, der er et seismisk område, hvor adskillige tektoniske plader støder sammen.

En dommer i den amerikanske delstat New York har torsdag afvist et søgsmål om æreskrænkelse og chikane, som rapperen Drake i januar indgav mod pladeselskabet Universal Music Group.

Søgsmålet bundede i selskabets udgivelse af nummeret “Not Like Us” af rapperen Kendrick Lamar sidste år.

Nummeret er et af flere, som de to parter i 2024 skiftevis udgav, hvor de svinede hinanden til.

I “Not Like US” rapper Kendrick Lamar om, at Drake er til yngre kvinder og anklager Drake og hans hold for at være pædofile.

Ifølge søgsmålet anklagede Drake pladeselskabet for at søsætte en kampagne “for at skabe et viralt hit” ud fra en sang, der fremsatte en falsk påstand om, at Drake skulle være pædofil.

Fra distriktsdommer Jeannette Vargas lyder det torsdag, at nummeret ikke er æreskrænkende, og at det ikke kan danne grundlag for et søgsmål.

– Selv om beskyldningen om, at sagsøgeren er pædofil helt klart er alvorlig, vil den bredere sammenhæng af en ophedet rapfejde, med provokerende sprog og beskyldninger fra begge parter, ikke få en fornuftig lytter til at tro, at “Not Like Us” formidler verificerbar fakta, lyder det fra distriktsdommeren.

Hverken advokater for Drake eller Lamar er umiddelbart vendt tilbage på henvendelser fra Reuters om en kommentar på afgørelsen.

Universal Music Group oplyser, at man er tilfreds med afvisningen.

– Søgsmålet var fra starten af en fornærmelse mod alle kunstnere og deres kreative udtryk. Det burde aldrig have set dagens lys, skriver pladeselskabet.

Universal Musik Group udgiver både musik med Drake og Kendrick Lamar og svarer videre, at man ser frem til at fortsætte med at promovere Drakes musik.

Fejden mellem de to artister går mange år tilbage, men blussede op i slutningen af marts sidste år.

Efterfølgende skrev de to et væld af nye numre, der lyrisk kritiserer og anklager hinanden for diverse ting.

Både at have for små fødder, manglende forældreevne, pædofili og meget andet.

“Not Like Us” sikrede i februar Lamar en Grammy i kategorien Årets Bedste Sang, ligesom han optrådte med nummeret ved pauseshowet ved Super Bowl samme måned.

Reuters

Et russisk droneangreb har natten til fredag udløst en brand i et højhus i den centrale del af Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det siger lederen af byens militære administration, Tymur Tkatsjenko, ifølge Reuters.

Tkatsjenko oplyser, at en drone har sat ild til lejligheder på sjette og syvende etage i bygningen, der ligger i Pecherskyi-distriktet.

I flere distrikter kan der på jorden ses nedfaldne fragmenter fra droner, lyder det videre.

Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, melder på beskedtjenesten Telegram om ni tilskadekomne, hvoraf fem er bragt på hospitalet. Det skriver Reuters.

Derudover beretter borgmesteren om strømafbrydelser på den ene side af Dnipro-floden, der deler Kyiv.

– Den venstre bred i hovedstaden er uden elektricitet. Der er også problemer med vandforsyningen, skriver borgmesteren ifølge AFP på Telegram.

Ifølge AFP kan der i Kyiv natten til fredag høres droner og brag fra eksplosioner.

Samtidig med droneangrebene i Kyiv beretter Ukraines energiminister, Svitlana Hryntjuk, om et stort angreb på Ukraines energiforsyning.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvor i Ukraine angrebet eller angrebene finder sted.

– Energispecialister tager alle nødvendige skridt for at minimere de negative konsekvenser, skriver Hryntjuk i et opslag på Facebook.

– Så snart sikkerhedsforholdene tillader det, vil energispecialister begynde at klarlægge konsekvenserne af angrebet og iværksætte genopretningsarbejde, skriver hun videre.

Der meldes ifølge Reuters også om droneangreb i byen Zaporizjzja i det sydøstlige Ukraine. Her er en bygning brudt i brand, mens to personer er såret, oplyser regionens guvernør.

USA vil bidrage med 200 soldater til en fælles operationsgruppe for stabilitet i Gaza.

Det siger to højtstående amerikanske embedsmænd, som udtaler sig til journalister på betingelse af anonymitet, skriver blandt andet nyhedsbureauet Reuters.

Også nyhedsbureauerne AFP og AP og det israelske medie Times of Israel beskriver embedsmændenes udtalelser.

Ingen amerikanske soldater vil i forbindelse med indsatsen befinde sig på jorden i Gaza, lyder det fra kilderne. Det er ifølge dem ikke besluttet, præcis hvor styrkerne skal sendes hen.

– Ingen amerikanske styrker skal efter planen gå ind i Gaza, siger en af embedsmændene.

De 200 soldater vil være kernen af operationsgruppen, som også vil have repræsentanter fra Egyptens militær, Qatar, Tyrkiet og sandsynligvis De Forenede Arabiske Emirater, lyder det.

Kilderne siger, at soldaterne skal udvikle et fælles kontrolcenter og integrere andre sikkerhedsstyrker, der i Gaza vil arbejde for at undgå sammenstød ved at koordinere med israelske styrker.

Ifølge AP siger kilderne, at de amerikanske soldater vil blive plukket fra den amerikanske centralkommando og fra udsendelser andre steder i verden.

Til Times of Israel siger en anden unavngiven kilde med kendskab til sagen, at de amerikanske styrker formentlig vil få base i Egypten.

Karoline Leavitt, som er pressetalsperson for Det Hvide Hus, har natten til fredag på det sociale medie X kommenteret meldingerne. Her reagerer hun på en melding fra mediet Fox News om, at soldaterne angiveligt skal sendes til Israel.

Den oplysning er ikke sand, og det er taget ud af kontekst, skriver hun.

– Op mod 200 amerikanske medarbejdere, som allerede er stationeret hos Centcom (centralkommandoen, red.) vil få til opgave at overvåge fredsaftalen i Israel, og de vil arbejde sammen med andre internationale styrker på stedet, skriver hun.

De amerikanske embedsmænd siger, at forhåbningen er, at spændingerne i regionen vil aftage, når fredsplanen for Gaza bliver sat i gang. Og at det vil skabe mulighed for forhandlinger om aftaler om normalisering af forholdet mellem Israel og de arabiske lande i regionen.

USA’s præsident, Donald Trump, var under sin første embedsperiode mægler i forbindelse med Abraham-aftalerne, som handler om en normalisering mellem Israel og Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater, Marokko og Sudan.