Seneste nyheder

13. november 2026

Ritzaus planer for nyheder mandag og tirsdag er opdateret og kan følges på

http://www.ritzau.dk/program

EU og Storbritannien har besluttet at pålægge russiske cybernetværk nye sanktioner.

Det sker, efter de to parter har udpeget den russiske stat og de russiske cybernetværk som ansvarlige for “cyberangreb, indblanding i valg og spredningen af ondsindede anti-ukrainske fortællinger i hele Europa”.

Det oplyser EU-Kommissionen og Storbritannien i separate pressemeddelelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DMI Femdøgnsudsigt

RITZAU

FEMDGN

Mandag d. 13. juli 2026 Udsendt kl. 11.30 Oversigt:
Meteorologens overblik: Tørt og varmt vejr, men fra fredag køligere og mere ustadigt.

Tirsdag:
Først på dagen endnu stedvis skyet med risiko for byger over de sydøstlige egne, ellers tørt og solrigt. Temp. mellem 20 og 27 grader, varmest inde i landet. Svag til let vind omkring nordøst. Om aftenen tørt og solrigt, og om natten klart vejr. Temp. mellem 13 og 18 grader og svag til let vind omkring nord.

Onsdag:
Tørt og solrigt. Temp. op mellem 23 og 30 grader, køligst ved kysterne og på Bornholm. Om natten klart vejr og temp. ned mellem 13 og 18 grader. Hele døgnet svag til let skiftende vind.

Torsdag:
Tørt med en del sol. Temp. op mellem 25 og 31 grader, varmest i Jylland, køligere ved kysterne og på Bornholm. Om natten klart vejr og temp. ned mellem 15 og 20 grader. Hele døgnet svag til let skiftende vind.

Fredag:
Først tørt vejr med en del sol, men i løbet af dagen kan der komme regn eller byger. Om natten til dels klart vejr, men i de østlige egne måske en del regn. Dagtemp. op mellem 25 og 30 grader, om natten mellem 15 og 20 grader. Svag til let østlig eller skiftende vind.

Lørdag:
Nogen eller en del sol, men især i de østlige egne byger. Dagtemp. op mellem 22 og 27 grader, om natten mellem 13 og 18 grader. Let til frisk vind omkring nordvest.

Ebolaudbrud i DR Congo spreder sig til flere provinser

Ebolaudbruddet i DR Congo har spredt sig til to nye provinser i den nordlige del af landet. Dermed er i alt fem provinser betegnet som epidemiske områder. Det oplyser landets nationale institut for folkesundhed ifølge nyhedsbureauet Reuters. Samtidig stiger antallet af smittede. Næsten 2000 personer er nu bekræftet smittet med ebola, og over 700 har mistet livet. Natten til mandag blev en ebolasmittet amerikansk statsborger desuden indlagt på et hospital i tyske Frankfurt. Det skriver Reuters. Hospitalet oplyser dog, at patienten er stabil og i omfattende isolation, så der er ingen risiko for andre.

Livreddere behandler markant flere badegæster mod brandmænd

Der er usædvanligt mange brandmænd i de danske farvande lige nu. Og det sætter sit præg på livreddernes arbejde. TrygFondens livreddere melder nemlig om et stigende antal badegæster, der skal have hjælp, efter de er blevet brændt. På flere østvendte strande vurderer livredderne, at ni ud af ti førstehjælpsaktioner handler om netop brandmænd. Det gør rigtig ondt og er meget generende, men heldigvis er det ufarligt for langt de fleste. Det siger Anders Myrhøj, der er kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning. Det er det varme sommervejr, der har fået brandmændene til at komme tidligere på året end normalt.

FC Midtjylland henter midtbanespiller i Dortmund

FC Midtjylland henter midtbanespilleren Kjell Wätjen på en femårig kontrakt.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Dermed skifter tyskeren bundesligaklubben Dortmund ud med den danske Superliga.

– Kjell har haft andre spændende muligheder, og vi har haft flere gode snakke undervejs i forløbet. Derfor er vi også stolte af, at han har valgt FCM i en så afgørende fase af sin karriere, og vi er overbeviste om, at vi sammen kan tage ham til det næste niveau som fodboldspiller, siger FCM’s sportsdirektør, Kristian Bach Bak.

Den 20-årige tysker har i sin tid i Dortmund været noteret for fire kampe for klubbens førstehold. For det tyske U20-landshold har Wätjen optrådt fem gange.

Senest har Wätjen været udlejet til VfL Bochum i 2. Bundesliga, hvor han fik 29 kampe.

RITZAU

EU bør have en alder for, hvornår børn kan få adgang til sociale medier.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde mandag i Bruxelles. Her har hun fået overrakt en rapport om børns online sikkerhed.

Den viser ifølge Ursula von der Leyen, at sociale mediers algoritmer er skadelige for børn. Derfor skal børn have en mere sikker begyndelse på livet online:

– Sociale medier er ikke et legetøj, siger Ursula von der Leyen.

Dansk EU-politiker politianmeldt af kollega efter kommentar

Danske Kristoffer Storm, der er medlem af Europa-Parlamentet for Danmarksdemokraterne, er blevet politianmeldt af et andet parlamentsmedlem.

Den svenske EU-politiker Abir Al-Sahlani fra Centerpartiet mener nemlig, at Kristoffer Storm har udsat hende for “racistisk og hadefuld tale”.

Det skriver mediet The Guardian.

På sociale medier kritiserede irakiskfødte Abir Al-Sahlani flere højreorienterede politikere for at sige “send dem hjem” i forbindelse med en afstemning om udvisninger fra EU.

Kristoffer Storm skulle til det omtalte opslag have skrevet til Abir Al-Sahlani, at hun selv “burde rejse hjem”.

Det er netop den kommentar, som politianmeldelsen har relation til.

Politianmeldelsen er sket til svensk politi og blev indgivet i sidste uge.

Danskeren benægter dog anklagerne mod sig, skriver The Guardian.

RITZAU

Kevin Magnussen tager første sejr efter Formel 1-farvel

Danske Kevin Magnussen tog søndag sin første sejr, siden han i 2025 skiftede Formel 1-bilen ud med en sportsvogn.

I sæsonens fjerde afdeling af World Endurance Championship vandt Magnussen i sin BMW-bil sammen med holdkammeraterne Raffaele Marciello og Dries Vanthoor sekstimersløbet i brasilianske São Paulo.

Magnussen og co. konkurrerer i løbets kongeklasse, Hypercar.

I begyndelsen af maj duftede Kevin Magnussen og BMW til sejren på den legendariske Spa-bane i Belgien, men måtte nøjes med en andenplads.

Det traditionsrige 24-timersløb Le Mans udgjorde sæsonens tredje løb i kalenderen, og her måtte Magnussens bil skuffende udgå undervejs.

Men søndag blev det altså til oprejsning.

BMW-bilen indledte løbet i São Paulo på fjerdepladsen, men med Magnussen bag rattet bevægede bilen sig hurtigt op som nummer to.

Det lykkedes også bilen at overtage førstepladsen, som blev indtaget i størstedelen af et kaotisk løb.

I den sidste time af løbet blev det afgørende, at BMW-bilen havde mere brændstof og kørte længere med kortere stop.

Derfor kunne Magnussens holdkammerat Dries Vanthoor køre først over målstregen, selv om han undervejs meldte i radioen, at han følte sig syg.

BMW-bilen vandt løbet med 2,2 sekunder ned til en Ferrari-bil, der tog andenpladsen.

Kevin Magnussen var ikke det eneste danske islæt på den brasilianske asfalt.

Nicklas Nielsen blev med sin Ferrari-bil nummer syv i Hypercar-klassen, mens Marco Sørensens Aston Martin blev nummer ni.

World Endurance Championship-sæsonen består af otte løb.

Den næste afdeling i World Endurance Championship er i starten af september i Austin i USA.

I Kevin Magnussens første sæson i World Endurance Championship var en fjerdeplads hans bedste placering, og han sluttede sæsonen som nummer 20 i den individuelle stilling.

RITZAU

Den newzealandske skuespiller Sam Neill er død.

Det oplyser hans familie i en udtalelse.

Neill er blandt andet kendt for sin medvirken i Jurassic Park-filmene, Plenty og Et skrig i mørket.

Han har ligeledes været en del af tv-serien Peaky Blinders.

EU-landenes udenrigsministre skal diskutere et papir fra EU-Kommissionen om mulige indgreb over for Israel.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på vej ind til udenrigsministermøde i Bruxelles mandag.

– Så må vi se, om EU-landene virkelig har appetit på at få et af forslagene fra EU-Kommissionen konkretiseret, siger Kaja Kallas.

Der er endnu ikke enighed blandt EU-landene om den 21. sanktionspakke. Men mandag ventes EU-landene at sige ja til at tilføjet yderligere 250 personer og enheder til sanktionslisten.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på vej ind til udenrigsministermøde i Bruxelles mandag.

Over 1200 husdyr blev dræbt i ulveangreb sidste år

Over 1200 husdyr blev dræbt i ulveangreb herhjemme sidste år. Det har udløst en regning til staten på over 36 millioner kroner i kompensation. Det skriver TV 2. Det høje antal dræbte dyr gør betydeligt indtryk på minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen. Han siger til TV 2, at løsningen især bliver at sætte flere ulvesikrede hegn op. Ulvene har på det seneste udvist manglende skyhed over for mennesker i området omkring Oksbøl. Derfor har Naturstyrelsen fået tilladelse til at skyde ulve, der kommer for tæt på mennesker i området.

Over 1200 husdyr blev dræbt i ulveangreb sidste år

Flere end 1200 husdyr i Danmark blev dræbt i ulveangreb i løbet af 2025.

I kompensation kostede det staten over 36 millioner kroner.

Det skriver TV 2, der har fået en opgørelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Kompensationen blev givet for 1239 dræbte får, 32 kreaturer, 5 heste, 8 geder og 1 vædder.

Dyrene blev dræbt under samlet 239 ulveangreb.

Beregningen af kompensationen har TV 2 lavet på baggrund af oplyste takster for dræbte husdyr.

Styrelsens kompensation er forskellig i størrelsen og varierer fra dyr til dyr.

RITZAU

Mere end hver tredje – 36 procent – af parcelhusene i Skagen ejes af personer, som bor i andre kommuner.

Det skriver DR på baggrund af en opgørelse i blandt andet registret BBR Bolig og Enhed, Ejerfortegnelsen og Danmarks Adresseregister.

Skagen hører under Frederikshavn Kommune, hvor der ikke er bopælspligt. Dermed er det tilladt også at bruge parcelhuse som sommerhus.

Tre personer er døde, og fem er såret efter droneangreb i Moskva-regionen i Rusland.

Det melder regionens guvernør, Andrej Vorobjov, ifølge nyhedsbureauet AFP på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Tre personer blev dræbt, og tre blev såret som følge af en nedstyrtet drone i byen Istra, der ligger 40 kilometer vest for Ruslands hovedstad, Moskva.

Yderligere to personer blev såret i en anden del af regionen, lyder det fra Vorobjov.

Den kommende uge begynder en smule ustadigt, men slår allerede tirsdag over i varme og sol.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Trine Pedersen.

– Det bliver selvfølgelig ikke på nogen måde så varmt som i slutningen af juni måned.

– Men jeg kunne godt forestille mig, at der bliver udsendt et varsel om hedebølge onsdag til fredag, hvor vi kommer til at have en gennemsnitstemperatur omkring 28 grader, siger hun.

Iran retter angreb mod amerikanske baser i Mellemøsten

Irans Revolutionsgarde hævder at have angrebet flere amerikanske baser i Jordan, Bahrain og Kuwait. Angrebene sker som gengældelse, efter at USA natten til mandag har udført angreb mod Iran. Det skriver det statslige iranske nyhedsbureau Irna. Hverken det amerikanske militær eller de lokale myndigheder har dog bekræftet, at baserne rent faktisk er blevet ramt. Men i Bahrain lyder luftalarmen tidligt mandag morgen. Her opfordrer landets indenrigsministerium borgerne til at forholde sig i ro og søge mod det nærmeste sikre sted.

Troels Lund vil gøre V stor igen: Afhænger af andre partiers forsvinden

Venstre skal gøres store igen. Efter et historisk dårligt valg i marts, hvor partiet kun fik omkring ti procent af stemmerne, vil formand Troels Lund Poulsen nu genrejse partiet. Men det kommer til at tage tid. Og det kræver faktisk, at andre partier forsvinder. Det fortæller Venstre-formanden i et interview. Han vil ikke sætte navn på, hvilke partier der skal forsvinde. Men han forudser, at der om ti år næppe vil være lige så mange partier i Danmark, som der er i dag. Troels Lund Poulsen understreger samtidig, at det bliver et langsigtet arbejde at vinde vælgerne tilbage.

Franske myndigheder sendte søndag to brandslukningsfly til Paris-regionen, efter at en brand er brudt ud syd for den franske hovedstad.

Branden har skabt forstyrrelser i trafikken og lagt yderligere pres på området, der har været hårdt ramt af den seneste tids hedebølge.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Branden er af myndighederne blevet beskrevet som “meget voldsom” med et “ekstraordinært omfang”. Den brød ud sidst på eftermiddagen i skoven Forêt de Fontainebleau cirka 60 kilometer sydøst for Paris.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]