Seneste nyheder

Israels militær har startet de “operationelle forberedelser” forud for implementering af en fredsplan for Gaza.

Det skriver militæret i et opslag på X.

Her oplyses det desuden, at det blandt andet indebærer forberedelser til at ændre den nuværende opstilling af soldater.

– IDF (Israels militær, red.) er fortsat udstationeret i området og forberedt på enhver operationel udvikling, lyder det.

USA’s præsident, Donald Trump, bekendtgjorde natten til torsdag, at Israel og Hamas har godkendt den første fase af en fredsplan for Gaza.

Det skrev han på sit sociale medie, Truth Social.

Meldingen fra Trump blev kort efter bekræftet af både Hamas og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

– Jeg er meget stolt over at kunne annoncere, at Israel og Hamas begge har godkendt den første fase af vores fredsplan, skriver Donald Trump.

– Det betyder, at alle gidslerne meget snart vil blive frigivet, og at Israel vil trække sine styrker tilbage til en aftalt linje som de første skridt mod en stærk, holdbar og evig fred.

Senere oplyste Trump til mediet Fox News, at han forventer, at israelske gidsler – både levende og døde – vil blive løsladt mandag.

Hamas bekræftede i en udtalelse, at der er indgået en aftale om udveksling af fanger samt tilbagetrækning af israelske soldater. Det skrev Reuters.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, skrev i et opslag på det sociale medie X, at han torsdag vil samle den israelske regering, så aftalen formelt kan godkendes.

– En stor dag for Israel. Jeg vil indkalde regeringen i morgen for at godkende aftalen og bringe alle vores dyrebare gidsler hjem, skrev Benjamin Netanyahu på X.

DR fyrede Harald Toksværd, efter at de efter sommerferien blev bekendt med en række “kontroversielle markeringer”, der gør debattøren inhabil.

Det fortæller DR’s direktør for Kultur, Børn og Unge, Henrik Bo Nielsen, til Ritzau.

– Det fører desværre til den konklusion, at det ikke er muligt både at holde fast i DR’s habilitetskrav og samtidig tilbyde et uddannelsesforløb, der er bredt nok og har den nødvendige kvalitet, lyder det.

DR kan ikke uddybe, hvilke konkrete “markeringer” der skulle være tale om.

– Jeg kommer ikke til at gå ind på hver enkelt udtalelse, men det drejer sig om markante udtalelser, blandt andet om drab på politifolk, siger Henrik Bo Nielsen.

DR har, efter at de er blevet bekendte med udtalelserne, haft drøftelser med Harald Toksværd for at diskutere konkrete udtalelser, lyder det fra Henrik Bo Nielsen.

Man har på den baggrund vurderet, at debattøren ikke længere kunne være på Talentholdet.

– Det skøn vi lavede, da vi ansatte Harald, har jo vist sig at være forkert. Man kan jo sagtens være kommet med nok så markante udtalelser og så arbejde med mange forskellige ting. Men på et tidspunkt er ens udfoldelsesmuligheder så små, at det ikke længere giver mening, siger Henrik Bo Nielsen.

Harald Toksværd kan ikke genkende DR’s udlægning af forløbet, siger han til Ritzau.

– Jeg har været fuldstændig åben over for at have en samtale om habilitet, men det har jeg ikke fået, før jeg blev fyret ud af det blå, siger han og understreger:

– Det kan ikke overraske DR, at jeg har haft forskellige politiske holdninger. Jeg forstår ikke, hvordan jeg ikke var inhabil før sommerferien, men er blevet det nu. Så skulle man have truffet den beslutning meget tidligere.

Optagelsen af Harald Toksværd på Talentholdet vakte stor kritik i sommer – blandt andet fra Liberal Alliance – på grund af en række opslag på sociale medier.

Kritikken drejede sig blandt andet om et opslag på X i 2023, efter den daværende cheføkonom hos Cepos, Mads Lundby Hansen, afgik ved døden.

Her delte Toksværd en artikel om dødsfaldet på X og skrev ifølge Berlingske: “gg, ez”.

Det er et udtryk kendt fra gamermiljøet, som bruges til at udtrykke en let sejr efter et spil. Det står for “good game, easy”.

I sommer forsvarede DR ansættelsen af Toksværd på trods af den hårde kritik.

– Vi er helt bevidste om, at han har en fortid som provokerende debattør, men det er i sig selv ikke diskvalificerende, sagde chef for P3 og Talentholdet Jonas Delfs til Berlingske i juli.

Men nu er DR altså blevet bekendt med “endnu flere kontroversielle markeringer”, der gør, at man har opsagt samarbejdet.

DR vil efter sagen “genvurdere optagelsesprocedurerne” til Talentholdet, lyder det.

SF bakker ikke op om Liberal Alliances beslutningsforslag om at forlænge forældelsesfristen i ministeransvarsloven og en hastebehandling.

Det meddeler SF til Ritzau.

Dermed er der ikke et politisk flertal for forslaget. Det havde krævet SF’s 15 mandater.

– SF kommer ikke til at bakke op om forslaget fra den blå opposition. Det ligner mest af alt en klapjagt i en sag, som allerede er blevet grundigt undersøgt af en kommission, siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, i en skriftlig kommentar.

SF fremlægger et forslag om forældelsesfrister for ministre, men uden “passus om hastebehandling”.

Meldingen kommer, efter at alle oppositionspartier minus SF bakker op om LA’s forslag, som kort handler om, at statsminister Mette Frederiksen (S) ikke bliver endegyldigt fredet i den såkaldte Minksag.

Den har fået ny aktualitet, efter at Berlingske og B.T. forleden kunne afdække et nyt lag.

Sms-beskeder fyldte meget under Minksagen for fire år siden, da det kom frem, at blandt andre Mette Frederiksen havde indstillet sin mobil til automatisk at slette beskeder.

Dengang meddelte den daværende S-regering til Folketinget, at alle metoder var afprøvet i forhold til at genskabe sms-beskederne.

Genskabelse af sms-beskederne skulle kortlægge, hvad ministre og embedsfolk skrev til hinanden forud for beslutningen i november 2020, om at alle mink i Danmark skulle aflives under covid-19. En beslutning, der ikke var lovhjemmel til fra start af.

Mandag kunne Berlingske og B.T. beskrive på baggrund af en aktindsigt, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) havde kendskab til en metode, der måske kunne have genskabt sms-beskeder i Minksagen.

Ifølge B.T. og Berlingske havde en specialist i Center for Cybersikkerhed gjort opmærksom på, at det muligvis kunne lykkes at genskabe de sms-beskeder, der var blevet slettet.

Det krævede, at man skulle undersøge de computere, der var koblet til telefonerne.

Justitsministeriet har over for B.T. og Berlingske afvist at have gjort noget forkert.

Inden for de nuværende regler vil sagen være juridisk forældet den 4. november. Det er derfor, at oppositionspartierne minus SF vil have hastebehandlet forslaget.

Men efter SF’s melding er statsministeren altså juridisk fredet.

– SF har før foreslået en ændring af forældelsesfristerne for ministre. Det mener vi fortsat. Men det er ikke noget, der skal hastes igennem – det er noget, der skal gøres ordentligt.

– Men for os at se er helt åbenlyst, hvad der foregår nu: De blå partier vil gerne genoplive Minksagen og er hoppet tilbage på den dødssejler, der førte til blåt forlis for bare få år siden. Det vil vi ikke være statister i. Derfor fremsætter vi vores eget identiske forslag – bortset fra passus om hastebehandling, lyder det fra Karina Lorentzen Dehnhardt.

Hun tilføjer, at det for SF “handler om princippet”.

– Ministre skal kunne stilles til ansvar, og forældelsesfristen skal derfor udvides. Men vi skal ikke have Trump-tilstande i dansk politik, hvor man igen og igen vil have omkamp på de samme spørgsmål, selv om de er afdækkede.

– Så er der spørgsmålet omkring sms’erne, som regeringen naturligvis skylder Folketinget svar på, og SF er helt med på, at det bør undersøges nøjere, hvorfor det blev bremset, at der – muligvis – havde været en metode til gendannelse af sms’er, siger SF’eren.

Naturstyrelsen har opført 265 nye sheltere i statslige naturområder.

Dermed er antallet næsten fordoblet og udgør nu 505 sheltere landet over, skriver styrelsen på sin hjemmeside.

De statslige sheltere er populære, og sidste år bookede omkring en kvart million danskere overnatning i de statslige sheltere.

Mange har fået øjnene op for den primitive overnatningsform, lyder det fra direktør i Naturstyrelsen Peter Ilsøe.

– Når vi skræller moderne bekvemmeligheder væk, er der tid og rum til nærvær.

– Man skal se langt efter stikkontakter og træk-og-slip – til gengæld får man med garanti en oplevelse ud over det sædvanlige, siger han.

Det er en bevilling fra A.P. Møller Fonden på 16 millioner kroner, der har gjort det muligt at opgøre de nye sheltere.

Mange af de nye sheltere er opført i naturen tæt på de større byer.

Alene i hovedstadsområdet er der bygget 52 nye sheltere i statslige naturområder.

Der er særlig stor efterspørgsel på overnatninger i naturen tæt på de større byer, fremgår det af nyheden.

Der er også opført sheltere helt nye steder på danmarkskortet. Det gælder blandt andet det nordlige Samsø og i Sollerup Skov på Fyn.

Også eksisterende sheltere har fået en opgradering, ligesom der er etableret flere bålsteder og muldtoiletter.

Af de 505 sheltere kan 325 af dem bookes på forhånd.

– Vores erfaring er, at de nye sheltere straks bliver taget i brug – til overnatning, men også som ly for regnen eller et sted man nyder madpakken.

– De fleste besøg sker i sommermånederne, så hvis man har lyst til en overnatning i naturen i den kommende efterårsferie, er der stadig rig mulighed for det, siger Peter Ilsøe.

Man kan finde mere information om de statslige sheltere på udinaturen.dk.

Fem personer er natten til torsdag blevet såret i et russisk droneangreb på regionen Odesa, der ligger i det sydlige Ukraine.

Det skriver områdets guvernør, Oleh Kiper, torsdag på den krypterede beskedtjeneste Telegram ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Både en havn og energiinfrastruktur er ifølge guvernøren blevet beskadiget som følge af angrebet, der startede brande i containere med vegetabilsk olie og træpiller på havnen i Odesa.

30.000 elkunder har desuden mistet strømmen, skriver Kiper.

Natten til torsdag er der også meldinger om ukrainske droneangreb i den sydvestlige russiske region Volgograd.

Andrei Bocharov, der er guvernør i området, oplyser torsdag ifølge Reuters, at der er udbrudt brand på energianlæg i regionen som følge af droneangreb.

– Brandvæsnet er i øjeblikket i gang med at slukke brandene, siger Bocharov.

Ruslands forsvarsministerium oplyser torsdag morgen, at luftforsvarssystemer i løbet af natten har opsnappet og ødelagt 19 ukrainske droner over russisk område. Ni af dem skal være blevet opsnappet over regionen Volgograd.

Onsdag var der desuden meldinger om flere dødelige russiske luftangreb i Ukraine.

Her meldte Oleg Grygorov, der står i spidsen for militæradministration i den nordøstlige region Sumy, at tre personer var blevet dræbt i russiske angreb.

– Rusland angriber regionen med snesevis af droner og gps-guidede GBU-bomber, skrev Grygorov onsdag på Telegram.

To personer meldes desuden såret efter angrebet i Sumy.

Angreb fra Rusland kostede samme dag tre personer livet i regionen Kherson i det sydlige Ukraine.

Det meldte Oleksandr Prokudin, som er guvernør i Kherson, onsdag på Telegram ifølge Reuters. Angrebene fandt sted i og omkring byen Kherson, lød det fra Prokudin.

Lungesygdommen KOL kostede i 2023 3835 mennesker livet i Danmark.

Det er det hidtil højeste antal dødsfald registreret på et enkelt år som følge af KOL, skriver Lungeforeningen i en pressemeddelelse.

Tallet kommer ifølge foreningen fra en ny analyse, der er lavet på baggrund af tal fra Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister.

KOL – Kronisk Obstruktiv Lungesygdom – er ifølge Lungeforeningen den enkeltsygdom, der hvert år slår flest ihjel i Danmark.

Rygning er ifølge Lungeforeningen årsag til cirka 90 procent af alle tilfælde af KOL i Danmark.

Men passiv rygning og luftforurening kan også medvirke til, at man udvikler sygdommen, fremgår det af foreningens hjemmeside.

Sammenlignet med de andre europæiske lande har Danmark usædvanligt mange KOL-relaterede dødsfald.

Med få undtagelser har Danmark således haft europarekord i KOL-dødelighed siden 2001, skriver Lungeforeningen.

Det anslås, at cirka 400.000 danskere har sygdommen, men det er kun omkring 160.000, der har fået stillet diagnosen.

Det betyder, at mange går rundt med sygdommen uden at vide det.

Direktør i Lungeforeningen Ann Leistiko håber på, at de kommende kronikerpakker kommer til at gøre en forskel.

Det er pakkeforløb med bestemte tidsfrister for henvisning til undersøgelser og behandling i stil med de forløb, som kræftpatienter er omfattet af.

– Det er altafgørende, at den kommende KOL-pakke sætter en ramme, der sikrer, at der sættes stærkt ind fra starten.

– Det er i de første samtaler med egen læge, at der lægges grobund for et godt forløb for patienten senere hen.

– Et forløb, der fra start skal lægges for hele livet, for modsat andre sygdomsformer, så er KOL og andre kroniske sygdomme jo ikke noget, man slipper af med igen, siger Ann Leistiko i pressemeddelelsen.

KOL-patienter ventes at blive omfattet af pakkeforløbet fra 2027.

Symptomer på KOL er for eksempel åndenød, pibende og hvæsende vejrtrækning og vedvarende hoste.

Meldingen om, at Hamas og Israel har nikket ja til den første del af en fredsplan for Gaza, blev natten til torsdag fejret på gaderne i Gaza og Israel.

Det viser billeder og videoer fra den israelske storby Tel Aviv og byen Khan Younis i Gaza.

På en video fra Khan Younis ses en gruppe palæstinensere, mens de synger, danser og jubler. Det beretter mediet CNN.

Khaled Shaat er blandt de palæstinensere, der deltager i festlighederne.

– Dette er øjeblikke, der betragtes som historiske, og som palæstinenserne har ventet på i to år, siger Khaled Shaat ifølge CNN til nyhedsbureauet Reuters.

I Tel Aviv er flere mennesker samlet på pladsen Hostage Square – gidselpladsen – i den centrale del af byen for at fejre aftalen. Det viser billeder fra Reuters.

En kvinde, der er omgivet af jublende mennesker, har det amerikanske flag i den ene hånd, mens hun står med det, der ligner en flaske champagne i den anden.

Flere af de fremmødte er ifølge CNN tidligere gidsler, der er blevet frigivet af Hamas. Hver gang et af de tidligere gidsler dukker op på pladsen, bliver de mødt med et brøl.

Familiemedlemmer til flere af de gidsler, der fortsat befinder sig i Hamas’ varetægt, er også dukket op.

Hillel Mayer, der bor i Tel Aviv, er blandt de fremmødte på Hostage Square.

– Jeg er her for endelig at se gidslernes familier være glade og smile.

– Hvem kan sove? Vores hjerter er fyldt med glæde. Jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal holde det inde, siger Hillel Mayer til CNN.

Delegationer fra Hamas og Israel mødtes i begyndelsen af ugen i Egypten for at forhandle om en fredsaftale med 20 punkter udformet af USA’s præsident, Donald Trump.

Første del af aftalen handler om frigivelse af gidsler fra Gaza og løsladelse af palæstinensiske fanger i Israel.

De tilbageværende gidsler i Gaza vil formentligt blive frigivet på mandag.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, natten til torsdag i et interview på tv-kanalen Fox News ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Der sker så meget for at få gidslerne frigivet, og vi tror, at de alle vil komme tilbage på mandag. Det ser ud til, at det er det, der sker, og det vil også omfatte ligene af de døde, siger Trump.

Meldingen kommer, efter at præsidenten tidligere på natten oplyste, at både Israel og den militante gruppe Hamas er nået til enighed om den første fase af en fredsplan for Gaza.

Det betyder ifølge Trump, at alle gidsler i Gaza snart vil blive frigivet, og at Israel vil trække landets styrker tilbage til aftalte linjer.

Udmeldingen om enighed om første fase er sidenhen blevet bekræftet af både Hamas og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

En unavngiven kilde i Hamas siger natten til torsdag ifølge AFP, at Hamas vil udveksle 20 levende gidsler med 2000 fængslede palæstinensere.

Det vil ifølge den unavngivne kilde ske inden for de første 72 timer, efter af aftalen mellem Hamas og Israel træder i kraft.

48 af de 251 gidsler, som Hamas tog med tilbage til Gaza den 7. oktober 2023, befinder sig fortsat i Gaza. De israelske myndigheder formoder, at mindst 20 af de tilbageværende gidsler er i live, mens 26 af dem er døde.

Chefen for Israels væbnede styrker, general Eyal Zamir, har instrueret både soldater ved frontlinjen og de øvrige israelske soldater om at forberede et stærkt forsvar og været forberedt på ethvert tænkeligt scenarie. Det oplyser det israelske militær natten til torsdag i en udtalelse ifølge BBC.

– Samtidigt har generalen givet ordre til at forberede sig på at lede operationen om at få gidslerne tilbage, som forventes at blive gennemført med nænsomhed og professionalisme, fremgår det videre.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har natten til torsdag talt med USA’s præsident, Donald Trump.

Her lykønskede de to ledere hinanden med det, der kaldes en historisk bedrift i form af en godkendelse af den første del af Gaza-aftalen.

Det fremgår af en udtalelse fra Netanyahus kontor, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Udtalelsen kommer, efter at Trump natten til torsdag på Truth Social meddelte, at Israel og den militære bevægelse Hamas begge har godkendt den første fase af en fredsplan for Gaza.

Hamas bekræftede i en udtalelse efterfølgende, at der er indgået en aftale.

Netanyahu kaldte det i en udtalelse for en stor dag for Israel og sagde, at han torsdag vil samle regeringen til en endelig godkendelse af aftalen.

Også det israelske medie Times of Israel beskriver udtalelsen fra Netanyahus kontor om nattens opkald mellem de to ledere.

– De to havde en følelsesladet og varm samtale, hvor de lykønskede hinanden med den historiske bedrift (i form af, red.) at underskrive aftalen om løsladelse af alle gidslerne.

Netanyahu og Trump blev under opkaldet desuden enige om at fortsætte deres tætte samarbejde, og Netanyahu har inviteret Trump til at tale i Knesset, som er Israels parlament, fremgår det.

Onsdag sagde Trump, at han i weekenden muligvis vil rejse til Mellemøsten i forbindelse med forhandlingerne om krigen i Gaza. Senere sagde han, at rejsen sandsynligvis ville gå til Egypten.

Natten til torsdag siger en unavngiven israelsk embedsmand til det amerikanske medie CNN, at landet forbereder sig på et muligt besøg fra Trump i starten af næste uge. Hvorvidt Trump tager imod invitationen til at tale i Knesset, står endnu ikke klart.

Første fase af fredsplanen handler om frigivelse af gidsler fra Gaza og løsladelse af palæstinensiske fanger i Israel. Det er fra officielt hold ikke blevet meddelt, hvornår løsladelserne vil finde sted.

En unavngiven embedsmand i Det Hvide Hus siger til CNN, at USA vurderer, at det vil ske mandag – men at det kan blive fremskyndet.

En unavngiven kilde i Hamas siger til nyhedsbureauet AFP, at Hamas vil udveksle 20 levende gidsler med 2000 fængslede palæstinensere, og at det vil ske inden for de første 72 timer, efter at aftalen træder i kraft.

Israel og den militante gruppe Hamas har begge godkendt den første fase af en fredsplan for Gaza.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, natten til torsdag på sit sociale medie, Truth Social.

Meldingen fra Trump blev kort efter bekræftet af både Hamas og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

– Jeg er meget stolt over at kunne annoncere, at Israel og Hamas begge har godkendt den første fase af vores fredsplan, skriver Donald Trump.

– Det betyder, at alle gidslerne meget snart vil blive frigivet, og at Israel vil trække sine tropper tilbage til en aftalt linje som de første skridt mod en stærk, holdbar og evig fred.

Hamas bekræfter i en udtalelse, at der er indgået en aftale om udveksling af fanger samt tilbagetrækning af israelske soldater. Det skriver Reuters.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, skriver i et opslag på det sociale medie X, at han torsdag vil samle den israelske regering, så aftalen formelt kan godkendes.

– En stor dag for Israel. Jeg vil indkalde regeringen i morgen for at godkende aftalen og bringe alle vores dyrebare gidsler hjem, skriver Benjamin Netanyahu på X.

Delegationer fra Israel og Hamas har i denne uge forhandlet i Egypten omkring en fredsplan for Gaza.

Forhandlingerne tager udgangspunkt i en plan på 20 punkter, som er udformet af Trump.

Donald Trump takker i sit opslag på Truth Social mæglere fra Qatar, Egypten og Tyrkiet for deres arbejde de seneste dage.

– Dette er en stor dag for den arabiske og muslimske verden, Israel, alle nabolandene og USA.

– Vi takker mæglerne fra Qatar, Egypten og Tyrkiet, som har arbejdet sammen med os for at gøre denne historiske og enestående begivenhed mulig, skriver Donald Trump.

Krigen i Gaza har stået på i to år, efter at Hamas den 7. oktober 2023 sendte raketter ind over grænsen til Israel. Hamas angreb blandt andet en militærbase og en musikfestival og tog 251 gidsler med til Gaza.

Angreb fra Rusland har onsdag kostet tre personer livet i regionen Kherson i det sydlige Ukraine.

Det siger Oleksandr Prokudin, som er guvernør i Kherson, på beskedtjenesten Telegram, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Angrebene har fundet sted i og omkring byen Kherson, lyder det.

Ifølge Prokudin blev to personer dræbt i et angreb, der fandt sted onsdag morgen i et distrikt i Kherson.

Den tredje person meldes dræbt i et andet angreb mod Bilozerka, der ligger uden for Kherson.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret de ukrainske meldinger.

Ukrainske styrker generobrede i slutningen af 2022 byen Kherson og andre dele af regionen, men russiske styrker har stadig kontrol med store dele af området.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger i sin daglige tale onsdag, at ukrainske styrker har påført Rusland store tab i den østlige Donetsk-region, der er blevet betegnet som krigens knudepunkt.

Han udtaler sig på baggrund af en rapport fra Ukraines hærchef, Oleksandr Syrskyj, lyder det.

Ifølge Zelenskyj har Ukraine set fremgang i Dobropillja, som ligger nær Pokrovsk i Donetsk. Han uddyber ikke omfanget af de angivelige tab.

Meldingen er ifølge Reuters modstridende med Ruslands præsident Vladimir Putins seneste melding, der lød til højtstående russiske officerer tirsdag. Her sagde præsidenten, at de russiske styrker har det, der kaldes det strategiske initiativ ved frontlinjen.

Ingen af meldingerne er blevet uafhængigt bekræftet.

Fra Putin lød det til officererne, at Rusland har generobret næsten 5000 kvadratmeter land i Ukraine i 2025. Han sagde også, at selv om Ukraine forsøger at angribe dybt inde i Rusland, vil det ikke gøre en forskel.

De føderale politimyndigheder i USA vil være meget truende, når de går efter Antifa-bevægelsen, som for nylig blev stemplet som en terrororganisation.

Det siger landets præsident, Donald Trump, onsdag i Det Hvide Hus, skriver Reuters.

– De har været meget truende over for folk, men vi kommer til at være meget truende over for dem – meget mere truende over for dem, end de nogensinde var over for os – og det inkluderer de mennesker, der finansierer dem, siger Trump.

Også justitsminister Pam Bondi, FBI-direktør Kash Patel og minister for indenlandsk sikkerhed Kristi Noem deltog i onsdagens drøftelser af Antifa i Det Hvide Hus.

Flere gav her udtryk for, at der i forbindelse med Antifa er løbende trusler mod politiet.

Antifa – hvis navn er en sammentrækning af antifascist – er en international bevægelse af aktivister og demonstranter – nogle af dem militante – på den yderste venstrefløj.

Antifa har ingen nationale ledere eller en centraliseret organisatorisk struktur.

I september skrev Trump på sit sociale medie Truth Social, at han udpegede bevægelsen som en stor terrororganisation.

Pam Bondi fremhæver onsdag de skridt, som Trumps administration allerede har taget i bekæmpelsen af Antifa – blandt andet gennem ICE, som er den amerikanske immigrationsmyndighed.

Techvirksomhederne Apple og Google har for nylig meddelt, at de fjerner apps, som har til formål at spore ICE, fra deres platforme. Pam Bondi håber, at det vil fortsætte.

– Vi udruller hele den føderale retshåndhævelses magt for at slå ned på Antifa og andre indenlandske terrororganisationer, siger Bondi.

Trump har den seneste tid sendt soldater fra Nationalgarden til flere storbyer i USA. Ifølge ham sker det, fordi omfanget af kriminalitet i byerne er ude af kontrol.

Han har i den forbindelse blandt andet nævnt Antifa som en af de grupper, der udgør en trussel.

USA’s præsident, Donald Trump, vil muligvis rejse til Mellemøsten i weekenden i forbindelse med forhandlingerne mellem Israel og den militante bevægelse Hamas om frigivelse af gidsler og en afslutning på krigen i Gaza.

Det siger Trump på et pressemøde onsdag aften dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters og CNN.

Kort efter opdaterer præsidenten den melding med, at det sandsynligvis bliver Egypten, som han vil rejse til, skriver Reuters.

På pressemødet lyder det videre fra Trump, at forhandlingerne mellem Israel og Hamas ser ud til at gå godt, og at en aftale er tæt på.

Meldingen kommer, efter Trump har talt med de amerikanske udsendte, der befinder sig omkring forhandlingerne i Egypten.

– Det går rigtig godt. Vi har et godt hold derovre, gode forhandlere, og de er desværre også gode forhandlere på den anden side, siger Trump.

Forhandlingerne tager udgangspunkt i en 20-punktsplan, som Trump fremlagde i sidste uge. Både Israel og Hamas har reageret positivt på planen.

– Det er noget, som jeg tror vil ske, som har en god chance for at ske, siger Trump om muligheden for en aftale.

– Jeg rejser måske derover hen imod slutningen af ugen, måske på søndag, fortsætter den amerikanske præsident.

Repræsentanter for Israel og Hamas har siden mandag været samlet i Sharm el-Sheikh i Egypten for at forhandle om de nærmere detaljer i en eventuel aftale om løsladelse af gidsler og en afslutning af krigen.

Også repræsentanterne fra USA er til stede i Sharm el-Sheikh.

En del af planen, som Trump har foreslået, indebærer løsladelse af alle tilbageværende gidsler i Gaza.

Løsladelse af palæstinensiske fanger i Israel er også på bordet.

Det Hvide Hus oplyste mandag, at forhandlerne på daværende tidspunkt var i gang med at gennemgå lister over gidsler og fanger, som kan blive løsladt i forbindelse med en aftale mellem Israel og Hamas.

“Den sidste viking”, der er den nyeste film fra instruktør Anders Thomas Jensen, høster ros fra anmelderne.

Berlingske giver filmen fem ud af seks stjerner og kalder hovedrolleindehaverne Nikolaj Lie Kaas og Mads Mikkelsen for “ren dansk verdensklasse”.

– Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas er suveræne i mange danske film og nogenlunde i udenlandske film, ofte i dramatiske roller, lyder det i Berlingskes anmeldelse.

– Men det er sammen med Anders Thomas Jensen, at de folder alt ud: det gakkede, tosserierne og det alment rørende.

Politiken kvitterer med fire ud af seks hjerter og beskriver de to skuespillere som “strålende”.

Hos Soundvenue lyder dommen på fem ud af seks stjerner. Her beskrives “Den sidste viking”, der får dansk biografpremiere torsdag 9. oktober, som “alt det, vi forbinder Anders Thomas Jensen med.

Den 53-årige instruktør har for længst markeret sig som en fast del af den danske filmscene – både som manuskriptforfatter og instruktør.

Han har som instruktør stået bag fem andre film: “Blinkende lygter”, “De grønne slagtere”, “Adams æbler”, “Mænd og høns” og “Retfærdighedens ryttere”.

I alle disse film optræder både Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas også.

Ud over de to hovedroller tæller rollelisten i “Den sidste viking” flere prominente navne som Bodil Jørgensen, Lars Ranthe, Sofie Gråbøl, Lars Brygmann og Søren Malling.

Filmen handler om enspænderen Anker (Nikolaj Lie Kaas), der løslades efter 15 år i fængsel for røveri og genforenes med sin lidt særlige bror, Manfred (Mads Mikkelsen).

Manfred er den eneste, som ved, hvor pengene fra røveriet er blevet gemt, men han er imidlertid blevet ramt af en mental udfordring, der gør, at han ikke længere er klar over, hvor de er gemt.

Sammen tager de to brødre ud på en rejse tilbage til barndommen. For at genopdage sig selv og for at finde pengene.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vil udpege en ny premierminister inden for de næste 48 timer.

Det oplyser Élysée-palæet i en udtalelse onsdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Her takker Macron desuden den afgående premierminister, Sébastien Lecornu, for hans arbejde i de sidste to døgn.

Lecornu trådte mandag tilbage fra sin post efter mindre end en måned som regeringsleder.

Han blev tidligere onsdag aften interviewet på den franske tv-station France 2, hvor han også meldte, at det er muligt, at Macron kan udpege en ny premierminister inden for de næste to dage.

– Jeg mener, at situationen tillader, at præsidenten udpeger en premierminister inden for de næste 48 timer, sagde Lecornu.

Det stod samtidig klart, at han fastholder sin egen fratrædelse.

– I aften anser jeg min mission for at være fuldført, lød det fra Lecornu.

Efter sin opsigelse mandag gik han med til – på præsident Macrons anmodning – at fortsætte sit arbejde i to døgn.

I løbet af de to dage har han holdt møder med politiske ledere fra hele den politiske fløj i et forsøg på at undgå, at der skal udskrives nyvalg.

Især politikere på den yderste højrefløj og den yderste venstrefløj har opfordret Macron til enten at udskrive valg eller gå af som præsident.

Men ifølge Lecornu viser de seneste to dages samtaler, at et flertal i parlamentet er imod, at der udskrives parlamentsvalg nu.

I udtalelsen fra Élysée-palæet anerkender Macron konklusionen om, at der ikke er flertal for at opløse parlamentet.

Lecornu blev udpeget som premierminister 9. september, efter at den tidligere premierminister François Bayrou tabte en tillidsafstemning i parlamentet og måtte indgive sin afskedsbegæring til Macron.

Dagen inden, at Lecornu annoncerede sin fratrædelse mandag, havde han præsenteret et stort set uændret hold af ministre, og hans regeringssammensætning blev mødt med hård kritik.

I en tale mandag formiddag gav den afgående premierminister de politiske partiers “uforsonlighed” skylden for sin afgang.

En af de primære årsager til den seneste tids politiske uro i Frankrig er landets dårlige økonomi. Der er brug for store besparelser, men partierne i parlamentet kan ikke blive enige om, hvordan det skal ske.

François Bayrou og hans regering, der faldt for en måned siden, fremlagde – inden de blev væltet – en finanslov, som skulle få budgetunderskuddet ned, men som ikke kunne få den fornødne opbakning i parlamentet.

En mand er blevet anholdt og sigtet for med vilje at have antændt en brand, der kostede 12 personer livet i Pacific Palisades nord for den amerikanske storby Los Angeles i januar i år.

Det oplyser USA’s justitsministerium ifølge Reuters.

Branden i Pacific Palisades bredte sig over 93 kvadratkilometer og ødelagde omkring 6000 bygninger.

Flere naturbrande hærgede Los Angeles og de omgivende områder samtidigt i januar, men Palisades-branden var den største.

Branden i Pacific Palisades forårsagede skader for 150 milliarder dollar – svarende til 965 milliarder kroner.

Ifølge efterforskerne opstod branden tæt på en populær vandresti i en naturpark i Pacific Palisades en nat i begyndelsen af januar.

Ud over Pacific Palisades bredte branden sig til Malibu og Topanga.

Manden, der er sigtet i sagen, bor i Florida, hvor han blev anholdt tirsdag.

Han står over for tre føderale sigtelser og vil blive overført til Californien, hvor han skal stilles for en dommer.

Ifølge USA’s fungerende føderale anklager i det centrale Californien, Bill Essayli, havde den sigtede netop afsluttet en vagt som Uber-chauffør, da han antændte branden i Pacific Palisades.

Det er blandt andet videoer af branden optaget med hans mobiltelefon og opkald til alarmcentralen, som danner grundlag for sigtelsen.

Føderale sigtelser for brandstiftelse straffes ifølge Reuters som minimum med mellem fem og tyve års fængsel, men de straffes endnu hårdere, hvis en forsætlig brandstiftelse har forårsaget dødsfald.

I så fald kan den føderale administration anmode om fængsel på livstid eller dødsstraf.

Brandfolk kæmpede mod flammerne i flere uger, før branden i Pacific Palisades var helt slukket efter 24 dage.

Prisen på sølv rammer rekordhøjt niveau på 49,54 dollar per ounce. Det sker i kølvandet på en hidtil uset stigning i guldprisen, som onsdag passerede 4000 dollar per ounce.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En ounce svarer til 31,1 gram. Det betyder, at et kilo sølv onsdag blev handlet til 1540 dollar, svarende til knap 10.000 kroner.

Prisstigningerne på de værdifulde ædelmetaller kommer ifølge Reuters som en reaktion på global økonomisk usikkerhed.

Guld betragtes traditionelt som en sikker havn i turbulente tider, og sølv følger nu med i gulds rekordstigning.

Tre mænd og en kvinde, der tirsdag blev meldt savnet efter et bygningskollaps i Madrid, er alle blevet fundet under murbrokkerne og konstateret døde.

Det oplyser borgmesteren i den spanske hovedstad, Jose Luis Martinez-Almeida, på X ifølge nyhedsbureauet AFP.

– Al vores kærlighed og støtte går til deres familier, venner og kolleger i denne meget svære tid, skriver borgmesteren.

Bygningen i den centrale del af Madrid var ved at blive renoveret og omdannet til et firestjernet hotel, da flere af etagerne styrtede sammen.

De omkomne arbejdede alle på stedet.

De første to omkomne blev fundet under murbrokkerne sent tirsdag aften, mens de øvrige to blev fundet først på dagen onsdag.

Ifølge den spanske avis El Paìs var de omkomne fra henholdsvis Spanien, Mali, Ecuador og Guinea.

De tre mænd, der var mellem 30 og 50 år, var bygningsarbejdere, mens kvinden ifølge El Paìs’ oplysninger var arkitekt på projektet. Hun blev 30 år.

Bygningen blev oprindeligt opført i 1965 og ligger nær flere turistattraktioner – herunder Plaza Mayor, som er én af Madrids mest kendte pladser.

Efter sammenstyrtningen blev nabobygningerne evakueret.

Tre personer fik mindre skader – herunder brækkede én et ben.

Det er uvist, hvad der førte til kollapset, men ifølge nyhedsbureauet Reuters viste to inspektioner i henholdsvis 2012 og 2022, at bygningen var i dårlig stand. Det fremgår af data over bygninger, som er under renovering i Madrid.

Der var både problemer med facaden, skillevægge, loftet, flere tagterrasser og bygningens kloaksystem og vandrør.

Lufthavnen i den grønlandske hovedstad, Nuuk, er genåbnet onsdag aften dansk tid, efter at den tidligere blev evakueret.

Det skriver Grønlands Politi og Greenland Airports på Facebook.

Lufthavnen var lukket og spærret af i godt to timer, da der var blevet fundet en mistænkelig genstand.

– Alle borgere og ansatte blev evakueret med god ro og orden, mens politiet foretog de nødvendige undersøgelser, skriver politiet, der tilføjer, at borgere trygt kan færdes i området igen.

Passagerer, hvis rejse, er blevet berørt af evakueringen vil blive kontaktet af deres flyselskab vedrørende deres rejse, skriver Greenland Airports.

Ifølge Greenland Airports er “situationen afværget, og genstanden er blevet identificeret”.

Hvilken genstand, der er tale om, er uvist.

Selv om lufthavnen er genåbnet, er flyene endnu ikke på vingerne. Det skriver Air Greenland på Facebook.

– Alle flyafgange ud af Nuuk er aflyst for i dag, da der fortsat skal være security-personale og screening på plads, og fordi besætningerne skal overholde gældende hviletidsregler, før de må flyve igen, skriver flyselskabet.

Sårbare rejsende som ældre, dårligt gående og personer med handicap samt familier med små børn bliver prioriteret først i tildeling af overnatningspladser, lyder det videre.

– Øvrige rejsende bedes udvise tålmodighed, mens vi hjælper alle så hurtigt som muligt, tilføjer Air Greenland.

James Comey, der er tidligere direktør for FBI, nægter sig skyldig i en anklage om, at han har afgivet falsk vidnesbyrd over for Senatet og hindret gennemførelsen af en kongresundersøgelse.

Det er kommet frem under et indledende retsmøde ved en føderal domstol i delstaten Virginia onsdag, skriver Reuters og CNN.

Comey har nægtet sig skyldig via sin advokat Patrick Fitzgerald.

– Vores synspunkt er, at denne sag er rejst på præsident Trumps anvisning, sagde Patrick Fitzgerald i retten.

Comey er tiltalt for at have løjet, da han i 2020 over for Senatet afviste at have haft viden om et læk af klassificerede oplysninger om en efterforskning, som senere blev offentliggjort af flere medier.

Konkret sagde Comey ifølge tiltalen, at han ikke havde givet nogen i FBI tilladelse til at fungere som anonym kilde i medierne.

– Den udtalelse var løgn, står der i anklageskriftet ifølge CNN.

Kongresundersøgelsen, som Comey ifølge tiltalen hindrede, handlede netop om de anonyme lækager fra FBI.

Det fremgår ikke af tiltalen, konkret hvilken efterforskning de lækkede oplysninger handlede om.

Comey var direktør for FBI – det amerikanske forbundspoliti – da Donald Trump første gang tiltrådte som USA’s præsident i begyndelsen af 2017.

Kort tid efter blev Comey fyret fra posten.

Forinden havde han godkendt en undersøgelse af, om Rusland havde blandet sig i præsidentvalget, der blev afholdt i 2016, og som blev vundet af Trump.

Tiltalen om falsk vidnesbyrd mod Comey er rejst, efter at Trump offentligt har opfordret den amerikanske justitsminister, Pam Bondi, til at skride til handling over for Comey og andre, som han ser som sine fjender.

I september trak den føderale anklager Erik Siebert, der på daværende tidspunkt stod i spidsen for efterforskningen af Comey, sig fra posten som anklager i Virginias østlige distrikt.

Forinden havde Siebert sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt der overhovedet var grundlag for at rejse en sag mod James Comey.

Selve retssagen mod James Comey begynder 5. januar og ventes at vare to til tre dage.