Seneste nyheder

Lufthavnen i den grønlandske hovedstad, Nuuk, er genåbnet onsdag aften dansk tid, efter at den tidligere blev evakueret.

Det skriver Grønlands Politi og Greenland Airports på Facebook.

Lufthavnen var lukket og spærret af i godt to timer, da der var blevet fundet en mistænkelig genstand.

– Alle borgere og ansatte blev evakueret med god ro og orden, mens politiet foretog de nødvendige undersøgelser, skriver politiet, der tilføjer, at borgere trygt kan færdes i området igen.

Passagerer, hvis rejse, er blevet berørt af evakueringen vil blive kontaktet af deres flyselskab vedrørende deres rejse, skriver Greenland Airports.

Ifølge Greenland Airports er “situationen afværget, og genstanden er blevet identificeret”.

Hvilken genstand, der er tale om, er uvist.

Selv om lufthavnen er genåbnet, er flyene endnu ikke på vingerne. Det skriver Air Greenland på Facebook.

– Alle flyafgange ud af Nuuk er aflyst for i dag, da der fortsat skal være security-personale og screening på plads, og fordi besætningerne skal overholde gældende hviletidsregler, før de må flyve igen, skriver flyselskabet.

Sårbare rejsende som ældre, dårligt gående og personer med handicap samt familier med små børn bliver prioriteret først i tildeling af overnatningspladser, lyder det videre.

– Øvrige rejsende bedes udvise tålmodighed, mens vi hjælper alle så hurtigt som muligt, tilføjer Air Greenland.

James Comey, der er tidligere direktør for FBI, nægter sig skyldig i en anklage om, at han har afgivet falsk vidnesbyrd over for Senatet og hindret gennemførelsen af en kongresundersøgelse.

Det er kommet frem under et indledende retsmøde ved en føderal domstol i delstaten Virginia onsdag, skriver Reuters og CNN.

Comey har nægtet sig skyldig via sin advokat Patrick Fitzgerald.

– Vores synspunkt er, at denne sag er rejst på præsident Trumps anvisning, sagde Patrick Fitzgerald i retten.

Comey er tiltalt for at have løjet, da han i 2020 over for Senatet afviste at have haft viden om et læk af klassificerede oplysninger om en efterforskning, som senere blev offentliggjort af flere medier.

Konkret sagde Comey ifølge tiltalen, at han ikke havde givet nogen i FBI tilladelse til at fungere som anonym kilde i medierne.

– Den udtalelse var løgn, står der i anklageskriftet ifølge CNN.

Kongresundersøgelsen, som Comey ifølge tiltalen hindrede, handlede netop om de anonyme lækager fra FBI.

Det fremgår ikke af tiltalen, konkret hvilken efterforskning de lækkede oplysninger handlede om.

Comey var direktør for FBI – det amerikanske forbundspoliti – da Donald Trump første gang tiltrådte som USA’s præsident i begyndelsen af 2017.

Kort tid efter blev Comey fyret fra posten.

Forinden havde han godkendt en undersøgelse af, om Rusland havde blandet sig i præsidentvalget, der blev afholdt i 2016, og som blev vundet af Trump.

Tiltalen om falsk vidnesbyrd mod Comey er rejst, efter at Trump offentligt har opfordret den amerikanske justitsminister, Pam Bondi, til at skride til handling over for Comey og andre, som han ser som sine fjender.

I september trak den føderale anklager Erik Siebert, der på daværende tidspunkt stod i spidsen for efterforskningen af Comey, sig fra posten som anklager i Virginias østlige distrikt.

Forinden havde Siebert sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt der overhovedet var grundlag for at rejse en sag mod James Comey.

Selve retssagen mod James Comey begynder 5. januar og ventes at vare to til tre dage.

Ifølge det britiske politi havde gerningsmanden i Manchester erklæret troskab til Islamisk Stat.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I sidste uge kørte en 35-årig mand ved navn Jihad al-Shamie en bil mod en gruppe mennesker uden for en synagoge i den engelske storby Manchester, inden han steg ud og gik til angreb med en kniv.

Ifølge den britiske terrorbekæmpelse ringede al-Shamie under angrebet til politiet for at “erklære troskab” til Islamisk Stat.

To mænd døde efter angrebet, hvoraf én sandsynligvis blev dræbt ved et uheld efter at være blevet ramt af skud affyret af politiet.

Tre blev alvorligt såret.

Ud over ofrene blev den formodede gerningsmand også dræbt af politiet under episoden.

Ifølge politiet var gerningsmanden en britisk statsborger med syrisk baggrund.

Fire andre personer, to mænd og to kvinder, er fortsat i politiets varetægt til afhøring efter angrebet.

Islamisk Stat, også kaldet IS eller Isis, er en militant bevægelse med rødder i blandt andet Irak og Syrien.

Bevægelsen, som tilhører sunni-islam, blev etableret kort efter USA-ledede angreb på Irak i starten af det 21. århundrede.

Efter udbruddet af borgerkrigen i Syrien spredte bevægelsen sig hertil. Isis er blandt andet kendt for sin brutalitet, henrettelser af fanger og forfølgelse af personer med andre religiøse tilhørsforhold.

Myndighederne har ikke meldt ud, om gerningsmanden al-Shamie har haft direkte tilknytning til Islamisk Stat eller gruppens ledelse.

Det fandt sted uden for synagogen Heaton Park Hebrew Congregation samtidig med yom kippur, som er den vigtigste højtid i jødedommen.

Britisk politi har beskrevet angrebet som en terrorhændelse.

Politiet har erkendt, at de sandsynligvis ramte to personer med skud under indsatsen for at standse angrebet – den ene døde, og den anden blev alvorligt såret.

Hanne Leth Andersen stopper som rektor på Roskilde Universitet (RUC), når hendes åremålsansættelse udløber 1. april 2026.

Det skriver Roskilde Universitet i en pressemeddelelse.

Universitetets bestyrelse slår nu stillingen som ny rektor op, lyder det.

Hanne Leth Andersen meddelte ifølge universitetet allerede i foråret, at hun ønskede at fratræde, når hendes åremålsansættelse udløb.

En åremålsansættelse er en form for tidsbegrænset ansættelse.

Hanne Leth Andersen har været rektor på RUC siden 2014.

Hun fortsætter som professor på Institut for Mennesker og Teknologi på universitetet.

I løbet af flere år har en 49-årig udenlandsk mand i Struer udsat en bekendts datter for en række seksuelle overgreb i en skov, på en legeplads og i en kælder og en lejlighed.

Onsdag har Retten i Holstebro straffet manden med fængsel i syv år og tre måneder. Det oplyser anklager i sagen Iben Ernst Bøttker.

I fem tilfælde er manden blevet dømt for at have forsøgt at voldtage den unge pige og have udsat hende for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

Overgrebene er sket over en periode, hvor pigen har været mellem 11 og 16 år gammel.

Ud over fængselsstraffen er han også blevet udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandigt. Han har anket dommen.

Intet tyder på, at der lå et politisk motiv bag, da den nyvalgte borgmester i den tyske by Herdecke tirsdag blev overfaldet med en kniv og pådrog sig livstruende skader.

Til gengæld går politiet ud fra, at forbrydelsen fandt sted inden for borgmesterens familie.

Det oplyser kilder i politiet til den tyske avis Bild.

Borgmesteren Iris Stalzers to adoptivbørn – en søn på 15 år og en datter på 17 år – var begge hjemme, da overfaldet fandt sted.

Begge har siden overfaldet og i hvert fald indtil onsdag morgen været i politiets varetægt, skriver Bild.

Onsdag er meldingen, at Iris Stalzers tilstand er stabil, men at der kan opstå nye komplikationer, da hun blandt andet blev ramt af knivstik i den ene lunge.

Hun er dog ikke længere i livsfare.

Tysk politiet har ikke oplyst, hvorvidt Stalzers adoptivsøn eller -datter er sigtet i sagen.

Herdecke ligger i delstaten Rheinland-Westfalen i det vestlige Tyskland.

Ulvene skal tælles individ for individ.

Sådan lyder det fra minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S), der onsdag giver en status på, hvordan det går med ulven, der genindvandrede til Danmark i 2012.

Forskere fra Aarhus Universitet, der står for ulveovervågningen herhjemme, skiftede i foråret til en ny metode.

Den nye optælling er baseret på antallet af ulvekobler i stedet for som hidtil DNA-spor fra hver enkelt ulv.

Det betød, at antallet af ulve i foråret blev opgjort til 42.

I slutningen af 2024 lød skønnet ellers, at der var et sted mellem 22 og 42 voksne ulve og mindst 38 hvalpe.

Ministeren har ikke lagt skjul på, at han finder opgørelsen for upræcis.

– Man har tidligere optalt alle ulve. Så ændrer DCE (DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, red.) metode.

– Jeg synes, det er mest rigtigt at finde ud af, hvor mange ulve der er, samtidig med at vi laver en ny bestandsmodel, så vi har et fagligt grundlag at stå på, siger Jeppe Bruus på pressemødet.

Danmark skal for første gang indberette status for ulven, der er fredet via habitatdirektivet, til EU.

Ulven indberettes som værende i en såkaldt gunstig bevaringsstatus. Det skyldes, at levesteder og fremtidsudsigter skønnes gunstige.

Men størrelsen af ulvebestanden, der også indgår som et kriterie, vurderes at være ukendt, oplyses det på pressemødet.

Hos Aarhus Universitet har forskerne argumenteret for, at den nye opgørelsesmetode er retvisende og også bruges i andre europæiske lande.

Her deler man ikke ministerens vurdering af, at ulven er i gunstig udvikling.

– Vi har lavet en faglig vurdering af ulven, hvor vi mener, at den er i ugunstig bevaringsstatus, siger seniorforsker Jesper Erenskjold Moeslund fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Forskerne vurderer bestanden ud fra fire kriterier – udbredelse, levestedskvalitet, fremtidsudsigt og størrelsen af bestanden.

Det er bestandsstørrelsen, der vurderes ugunstig, forklarer seniorforskeren.

– Den faglige vurdering er, at antallet af individer ikke er nok til at opretholde en levedygtig bestand, siger Jesper Erenskjold Moeslund.

Ulvens status i EU blev tidligere på året lempet fra “strengt beskyttet” til “beskyttet”.

Det betyder, at det kan ske regulering af ulv i medlemslande – dog kun hvis ulven skønnes i gunstig bevaringsstatus.

Det er tilladt at regulere såkaldt problemulve, der eksempelvis angriber husdyr bag ulvesikret hegn.

Danske myndigheder har for nylig givet tilladelse til at skyde en ulv i Klosterhedereviret i Vestjylland.

Her blev en fåreflok angrebet bag et såkaldt ulvesikret hegn.

Der er givet reguleringstilladelse til to lokale landmænd.

Tre mænd er blevet sigtet for kontaktbedrageri for mindst 1,2 millioner kroner mod en ældre mand.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

To af mændene er blevet varetægtsfængslet i 27 dage, mens den sidste har fået sin anholdelse opretholdt i tre gange 24 timer.

De tre mænd, som er henholdsvis 28, 42 og 48 år, blev anholdt tirsdag.

Ifølge politiet har de i løbet af de seneste tre uger udsat en 75-årig mand for et “omfattende og veltilrettelagt” bedrageri.

De har i første omgang kontaktet manden telefonisk og udgivet sig for at være fra politiet.

Herefter har de bildt den 75-årige mand ind, at han skulle hjælpe politiet med en hemmelig operation og fået ham til at gennemføre en række kontante køb af guldbarrer hos forskellige guldforhandlere.

Gerningsmændene har herefter instrueret manden i at overdrage guldet til dem, lyder det fra politiet.

Under anholdelsesaktionen blev der fundet betydelige værdier, som er blevet beslaglagt.

20.660 ulovlige puffbars er tirsdag blevet beslaglagt ved den dansk-tyske grænse.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse onsdag.

Fangsten er en af de største, når det gælder puffbars fundet i et køretøj ved grænsen, skriver politiet.

Fundet af de ulovlige produkter skete under en rutinekontrol af en udenlandsk registreret lastbil ved Frøslev tæt på Padborg.

Her fandt man fire paller med de ulovlige puffbars med smag af blandt andet cola og vingummibamser.

Toldstyrelsen har beregnet, at der i sagen mangler betaling af afgifter, moms og told til i alt 7,1 million kroner. Der kan dertil komme en bøde, skriver politiet.

Puffbars er e-cigaretter til engangsbrug, der ofte har sød smag og højt nikotinindhold.

De er ulovlige i Danmark, hvis de indeholder mere end 40 milligram nikotin, og de må ikke smage af andet end tobak eller mentol.

Alligevel bliver der indført rigtig mange af de ulovlige produkter til Danmark.

Mellem januar og april i år blev der beslaglagt 100.000 puffbars, viser tal fra Toldstyrelsen, som Politiken har fået aktindsigt i.

Chicagos borgmester, Brandon Johnson, og delstaten Illinois’ guvernør, Jay Robert Pritzker, bør sendes i fængsel.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Årsagen er, at de to politikere, som begge er medlemmer af Det Demokratiske Parti, ifølge Trump har “forsømt at beskytte ICE-betjente”.

ICE (U.S. Immigration and Customs Enforcement) er den amerikanske immigrationsmyndighed.

– Chicagos borgmester burde være i fængsel for at have forsømt at beskytte ICE’s betjente. Også guvernør Pritzker, skriver Trump.

Meldingen kommer, efter at Trump tirsdag indkaldte 300 medlemmer af Nationalgarden til tjeneste i delstaten Illinois, hvor Chicago er den største by.

Nationalgarden skal beskytte medarbejdere i immigrationsmyndighederne og andre statsligt ansatte, lød det fra Trump.

Beslutningen skyldes, at grupper ifølge Trump forsøger at sabotere myndighedernes arbejde med at deportere udlændinge, der opholder sig i Illinois uden opholdstilladelse.

Særligt i Chicago er der problemer, mener Trump.

Både Brandon Johnson og Jay Robert Pritzker har gjort det klart, at de er imod indsættelsen af Nationalgarden i Illinois.

Pritzker har anklaget Trump for unødigt at eskalere situationen i Chicago, hvor der er den seneste tid har været demonstrationer mod ICE.

Ifølge guvernøren har betjente fra ICE har brugt tåregas og gummikugler mod det, der ifølge ham var fredelige demonstranter.

Trump har også indsat Nationalgarden i storbyen Portland i delstaten Oregon, mens den særlige enhed under USA’s militær tidligere på året blev indsat i Washington D.C. og Los Angeles.

Hver gang er det blandt andet sket med den begrundelse, at de pågældende byer er plaget af alvorlig kriminalitet og lovløshed, hvilket er blevet afvist af byernes demokratiske borgmestre.

Flere partier kritiserer nu transportminister Thomas Danielsens (V) italesættelse af en ny flyrute mellem Aalborg og København som “grøn”.

Flyene på ruten vil kun bruge 50 procent af det såkaldt grønne brændstof, fordi det ikke er tilladt at bruge 100 procent.

Dertil kommer kritik af, at det valgte brændstof ikke reelt er klimavenligt.

– Det er en stor joke, at transportministeren bliver ved med at kalde den indenrigsrute for grøn, siger Enhedslistens klimaordfører, Leila Stockmarr.

Hun tilføjer:

– Det er kun 50 procent, og den del er endda kinesisk fritureolie, som heller ikke er helt grønt.

Den grønne indenrigsrute blev i første omgang lanceret i Mette Frederiksens (S) nytårstale den 1. januar 2022.

Siden har både S-regeringen og SVM-regeringen forsøgt at realisere den, og onsdag meddelte Transportministeriet, at flyselskabet Norwegian fra 1. marts 2026 åbner ruten mellem Aalborg og København.

I Danmarksdemokraterne er man også utilfredse.

– Det her er jo meget langt fra det, som statsministeren lovede, og det beviser jo bare, at der i langt højere grad er tale om symbolpolitik end så meget andet, siger partiets transportordfører, Kenneth Fredslund.

– Der er blevet brugt 800 millioner kroner af skatteborgernes penge på det her, og det skulle ikke undre mig, hvis brændstoffet kommer til at være importeret kinesisk fritureolie i sidste ende.

Når de to ordførere omtaler kinesisk fritureolie, drejer det sig om det såkaldte andengenerations biobrændstof.

Det kan bestå af organisk affald, og brugen af det som brændstof har af eksperter været kritiseret for ikke at være en langvarig god klimaløsning.

Siden lanceringen af ruten i 2022 har de skiftende regeringer været udfordrede af, at det i dag ikke er lovligt at flyve på 100 procent af dette brændstof.

Grænsen er på 50 procent.

Derfor afviser transportminister Thomas Danielsen kritikken.

– Vi flyver så lovligt, som politiet tillader, så at sige, lyder det fra ministeren.

Han påpeger, at det globalt set er unikt, at man flyver med en så høj andel biobrændstof.

Dertil kommer, at denne rute ikke er endemålet. I stedet skal det være en trædesten, der klargør infrastruktur og stimulerer efterspørgsel på mere bæredygtige brændstoffer i fremtiden.

– Jeg tror på, at det her er med til at understøtte en styrkeposition for den grønne omstilling, fordi vi er med på, at det her er en trædesten til noget, der bliver endnu bedre, siger han.

En forretningsmand straffes onsdag med fængsel i tre år og seks måneder i en usædvanlig sag om bortførelse og røveri mod en direktør i Roskilde.

Østre Landsret har forhøjet straffen. Tidligere mente byretten, at to år og ni måneder var passende.

Direktøren blev i december 2022 bortført fra sit hjem af en maskeret mand. Herefter blev han i Roskilde Havn truet til at skrive under på flere papirer.

Offeret havde tidligere lånt den nu dømte forretningsmand et større millionbeløb, men forretningsmanden magtede ikke at betale, og det var årsag til forbrydelsen.

Under frihedsberøvelsen betød direktørens underskrifter, at han led et tab af såkaldt underpant for 36,9 millioner kroner og tab af gældsposter på godt 29 millioner kroner.

Netto mistede offeret 24,6 millioner kroner.

Den dømte er den 47-årige Ismail Malik, der tidligere hed Nadeem Javed.

En anden mand, der også var tiltalt i sagen, er blevet frifundet af landsretten, hvilket også blev resultatet under byrettens tidligere behandling.

Spørgsmålet om erstatning til offeret er blevet udskudt til en civil sag, ligesom byretten i Roskilde skal afgøre, hvad der skal konfiskeres hos den dømte.

Forbrydelsen begyndte lidt før klokken 18 den 12. december 2022, da direktøren vendte hjem i sin bil.

Her ventede en maskeret mand. Med kniv truede han direktøren til at køre væk igen. Destinationen var Roskilde Havn. Da de krævede underskrifter var afgivet, blev han efter cirka halvanden time sluppet fri igen.

En 40-årig mand har mistet livet i en trafikulykke, hvor en bil og en lastbil var involveret.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på X.

Mandens pårørende er underrettet.

Politiet blev alarmeret om ulykken, der er sket på Bredstenvej vest for Vejle, klokken 10.57.

Den 40-årige mand sad alene i personbilen, da ulykken skete. Lastbilchaufføren er uskadt, fortæller vagtchef Mathias Møller fra Sydøstjyllands Politi til Ritzau.

Han fortæller, at politiet onsdag eftermiddag fortsat er ved at undersøge, hvordan ulykken er sket.

Sammenstødet er sket i området mellem Vejlevej og Kærbøllinghusevej.

Vejen er spærret, og det vides endnu ikke, hvornår afspærringen kan ophæves.

– En bilinspektør er tilkaldt for at undersøge omstændighederne ved ulykken, skriver politiet på X.

Kort før klokken 14 er vejen fortsat spærret, fortæller vagtchefen.

– Vi opdaterer, når det er, at vejen åbner, siger han.

En række partier vil nu have forlænget forældelsesfristen for ministeransvarsloven, så statsminister Mette Frederiksen (S) ikke bliver fredet i Minksagen.

Det skriver TV 2.

Inden for de nuværende regler vil sagen være juridisk forældet den 4. november.

Bag forslaget står blandt andet Liberal Alliance.

– Vi har ikke fået et værdigt punktum i minkskandalen. Det handler om magthavere, som får lov at frede sig selv. Derfor skal vi have sørget for, at vi skal kunne holdes ansvarlige præcis ligesom alle andre borgere, siger Sólbjørg Jakobsen, politisk ordfører i Liberal Alliance, til TV 2.

Bag forslaget står også Enhedslisten, Danmarksdemokraterne, Konservative, Dansk Folkeparti, Borgernes Parti samt løsgængere som Jeppe Søe og Theresa Scavenius.

Partierne stiller et såkaldt beslutningsforslag for at få ændret forældelsesfristen i ministeransvarsloven, men partierne har ikke umiddelbart samlet et flertal.

På TV 2 News har løsgænger Jon Stephensen afvist, at han vil stemme for forslaget.

Minksagen har fået ny aktualitet, efter at Berlingske og B.T. forleden kunne afdække et nyt lag.

Sms-beskeder fyldte meget under Minksagen for fire år siden, da det kom frem, at blandt andre Mette Frederiksen havde indstillet sin mobil til automatisk at slette beskeder.

Dengang meddelte den daværende S-regering til Folketinget, at alle metoder var afprøvet i forhold til at genskabe sms-beskederne.

Genskabelse af sms-beskederne skulle kortlægge, hvad ministre og embedsfolk skrev til hinanden forud for beslutningen i november 2020 om, at alle mink i Danmark skulle aflives under covid-19. En beslutning, der ikke var lovhjemmel til.

Mandag kunne Berlingske og B.T. beskrive på baggrund af en aktindsigt, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) havde kendskab til en metode, der måske kunne have genskabt sms-beskeder i Minksagen.

Ifølge B.T. og Berlingske havde en specialist i Center for Cybersikkerhed gjort opmærksom på, at det muligvis kunne lykkes at genskabe de sms-beskeder, der var blevet slettet.

Det krævede, at man skulle undersøge de computere, der var koblet til telefonerne.

Justitsministeriet har over for B.T. og Berlingske afvist at have gjort noget forkert.

– Justitsministeriet og Statsministeriet tog under inddragelse af ministeriernes it-ansvarlige alle skridt, der blev vurderet relevante, for at identificere enheder og genskabe sms’erne, herunder blev det vurderet, at de pågældende telefoner med videre ikke havde været tilsluttet en pc eller en Mac på en sådan måde, at der kunne være lagret beskeder herpå, skriver ministeriet til de to medier.

Et flertal i EU-Parlamentet har stemt for et forslag, som vil gøre det ulovligt at bruge kødrelaterede udtryk som eksempelvis “burger” eller “bøf” i markedsføringen af plantebaseret mad.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Parlamentsmedlemmerne har stemt om forslaget under et plenarmøde i Strasbourg. Her stemte 355 for forslaget, mens 247 stemte imod.

Lovforslaget skal stadig forhandles med de 27 EU-lande, før det kan blive vedtaget.

Hvis lovforslaget bliver til virkelighed, som det ser ud nu, vil en liste med udtryk – herunder “pølse” og “burger” – kun kunne bruges til markedsføring af kødprodukter.

Dermed vil det være slut med udtryk som “vegetarburger” eller “plantepølser” i markedsføring.

Den franske politiker Celine Imart, som tilhører højrefløjen i EU-Parlamentet, har talt for at begrænse brugen af visse ord til produkter, som indeholder kød.

– Det er ikke en pølse, og det er ikke en bøf. Så simpelt er det. Lad os kalde en spade for en spade, har hun tidligere sagt til AFP.

– Det er enhvers ret at spise alternative proteinkilder – lavet af planter, på laboratorier, af tofu eller insektmel. Men at kalde det kød er vildledende over for forbrugeren, sagde hun videre.

Flere danske parlamentsmedlemmer kritiserer forslaget.

Det gælder blandt andre SF’s Kira Marie Peter-Hansen.

– Det er hovedrystende, at et flertal tror, at forbrugerne er så dumme, at de ikke kan kende forskel på svine- og svampekød, siger hun i en skriftlig udtalelse.

Også politikere fra både Moderaterne, De Konservative, Enhedslisten og De Radikale er kritiske over for lovforslaget.

Kun to danske parlamentsmedlemmer stemte for forslaget, skriver DR. Det var Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti og Kristoffer Storm fra Danmarksdemokraterne.

– Pølser, bøffer og fars indeholder nu engang kød. Og veganske fødevarer kan ikke bare identificere sig som kødprodukter for at øge salget, siger Vistisen ifølge DR.

I 2021 blev der vedtaget en lov i Frankrig, som forbød beskrivelser som “vegetarburger” og “veganske pølser” i markedsføringen af plantebaserede alternativer.

Dengang anklagede flere organisationer loven for at være i strid med EU-lovgivning.

Sagen endte for EU-Domstolen, som i 2024 slog fast, at de kødrelaterede navne gerne måtte bruges, så længe sammensætningen af produktet var tydeligt mærket og ikke var vildledende.

Når det gælder alternativer til mejeriprodukter, ser det dog anderledes ud.

Her vedtog EU-Domstolen i 2017, at plantebaserede alternativer ikke må kaldes eksempelvis “mælk”, “smør” eller “yoghurt”.

Den danske fodboldtræner Jess Thorup skal fremover stå i spidsen for den egyptiske mesterklub Al Ahly.

Det fremgår af klubbens hjemmeside.

Her oplyser Al Ahly ligeledes, at danskeren har fået en kontrakt gældende for to et halvt år.

Al Ahly er med afstand historiens mest succesfulde klub i Egypten. Meritlisten tæller 45 nationale mesterskaber. Nummer to på listen har vundet 14.

De seneste tre mesterskaber er kommet i de seneste tre sæsoner, så det er en tung arv, Jess Thorup skal løfte.

Klubben har ligeledes vundet 39 pokaltitler og hentet 12 afrikanske Champions League-trofæer.

Han har senest stået i spidsen for den tyske Bundesliga-klub Augsburg fra oktober 2023 til maj i år.

Før det har han i udlandet trænet de belgiske klubber Genk og Gent, mens det på dansk grund er blevet til cheftrænerjob for FC København, FC Midtjylland, Esbjerg og det danske U21-landshold.

Tidligere onsdag berettede Tipsbladet, at Thorup havde takket ja til en treårig aftale med en lønpakke på omkring 60 millioner kroner netto.

Thorup overtager sædet fra Emad El Nahhas. Han agerede midlertidig cheftræner i slutning af sidste sæson, hvor han guidede holdet til mesterskabet.

Samme rolle indtog han atter 1. september, da klubben fyrede den nye spanske træner José Riveiro.

Jess Thorup har selv et par titler på sit træner-cv. I 2013 førte han Esbjerg til pokaltriumf, mens han med FCM og FCK vandt det danske mesterskab i henholdsvis 2018 og 2022.

Al Ahly ligger aktuelt nummer tre i Egyptens bedste række. Holdet er dog a point med de to hold foran i tabellen, og Al Ahly har tilmed spillet en kamp mindre.

Helt tilbage i 2023 blev der afsat penge til at etablere en grøn indenrigsrute i den danske lufttrafik, og nu bliver den en realitet.

Det bliver Norwegian, der fra marts næste år flyver med grønt brændstof i tanken mellem Aalborg og København. Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

– Nu bliver to af Danmarks største lufthavne forbundet med en rute, hvor der bliver brugt så meget grønt flybrændstof som muligt på det enkelte fly.

– Det kan forhåbentligt være med til at bane vejen for, at flere luftfartsselskaber vil benytte mere grønt flybrændstof i fremtiden, siger transportminister Thomas Danielsen (V).

Det er brændstof af typen Sustainable Aviation Fuel (SAF), der benyttes på flyvningerne. Det er fremstillet af ikke-fossile kilder som eksempelvis madolie.

Oprindeligt var det meningen, at den grønne indenrigsrute udelukkende skulle flyve med grønt brændstof, men det har vist sig at være umuligt at gennemføre.

Det er i dag kun tilladt at flyve med maksimalt 50 procent grønt brændstof, og derfor har udbuddet måttet tilpasses til det.

Flyene, der fremover flyver mellem Aalborg og København, vil benytte mindst 40 procent grønt brændstof frem mod udgangen af 2027.

Det vil betyde, at der sammenlagt bliver sparet 6700 ton CO2 i støtteperioden.

Der vil senere ske et nyt udbud, som gælder for årene 2027-2029. Her håber man, at de nødvendige godkendelser er på plads, så der kan flyves med 100 procent grønt brændstof.

Regeringen har et mål om, at hele indenrigsluftfarten skal være grøn i 2030.

Finansministeriet har onsdag inviteret til indledende forhandlinger – de såkaldte sættemøder – om finansloven for 2026.

SF, Alternativet, De Radikale, Enhedslisten og Borgernes Parti skal hver for sig ind til finansminister Nicolai Wammen (S) onsdag, mens der også er sættemøder torsdag og fredag.

Det er i øjeblikket uklart, om de fire borgerlige partier Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative kommer og går sammen, hvilket kvartetten gjorde sidste år.

Ritzau har henvendt sig til kvartetten over længere tid for at få afklaring på spørgsmålet, men situationen er ikke afklaret endnu.

– Tidsplan for de resterende sættemøder sendes ud senere, skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse om onsdagens sættemøder.

For et år siden gjorde Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative meget ud af at fortælle, at en aftale om finansloven for 2025 enten blev med alle de fire blå partier uden for regeringen eller med ingen af dem. De ville komme og gå sammen i fælles front til forhandlingerne.

Kvartetten endte med ikke at være med i den endelige aftale.

Sidste års musketered blev fremhævet, da partierne mødte op hos Wammen. De fire partier kom med en række fælles ønsker, som de ville have indfriet for at kunne gå samlet med i en aftale om finansloven. I modsat fald kom de fire partier til at forlade forhandlingerne sammen.

– Ja, det er det, vi har aftalt. Det er det, vi vil, og det kommer vi også til at gøre, sagde finansordfører Ole Birk Olesen (LA) dengang før forhandlingerne.

– Vi præsenterer det her sammen, vi brænder for det her sammen, og hvis vi ikke kan få nok i forhold til vores fælles ønsker her, så kommer vi også til at forlade forhandlingslokalet sammen, blev der tilføjet.

Grønlands regering, Naalakkersuisut, ser mulighed for et tættere samarbejde med EU.

Det siger formand for Grønlands regering Jens-Frederik Nielsen på et pressemøde i EU-Parlamentet i Strasbourg.

Her skal Jens-Frederik Nielsen onsdag som den første formand for en grønlandsk regering holde tale for EU-Parlamentet.

Det sker med en tak til EU-landene for støtten under de seneste måneders pres fra USA’s præsident, Donald Trump, for at overtage Grønland fra Danmark.

– Vi er meget glade for den støtte, vi får. De sidste seks til otte måneder har været lidt mærkelige for at sige det mildt, siger Jens-Frederik Nielsen.

Han fastslår, at Grønland ønsker partnerskaber med “ligesindede” lande og internationale organisationer. Det gælder også EU:

– Vi ser gerne mere samarbejde og et strategisk partnerskab med EU.

– Et godt og stærkt samarbejde med EU og EU-landene kan være til gavn for begge parter, siger Jens-Frederik Nielsen.

Som del af det danske rigsfællesskab blev Grønland medlem af EU, da Danmark trådte ind i det daværende EF 1. januar 1973.

Efter en vejledende folkeafstemning valgte Grønland dog at træde ud af EF med virkning fra den 1. februar 1985.

Og Grønland er ikke på vej ind i EU igen.

Det fastslog Jens-Frederik Nielsen på sidste uges møde i Det Europæiske Politiske Fællesskab (EPC) i København.

Den grønlandske regeringsleder ser dog potentiale for styrket samarbejde med EU inden for eksempelvis turisme, vedvarende energi og råstoffer.

EU er særligt opsat på et samarbejde om energi og råstoffer, hvor Grønland råder over en række af de kritiske råstoffer, som EU-Kommissionen har udpeget.

De kritiske råstoffer er afgørende for den grønne omstilling, fordi de blandt andet bruges i batterier til elbiler.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fastslog i sidste uge i København, at EU også ønsker at udbygge samarbejdet.

Derfor har EU-Kommissionen blandt andet foreslået at fordoble støtten til Grønland i forslaget til det næste EU-budget.

Hvis EU-landene og EU-Parlamentet siger ja til det forslag, vil der blive afsat fire milliarder kroner til Grønland på budgettet, der skal gælde fra 2028 til 2034.

– Vi ønsker at uddybe vores samarbejde. Derfor har vi som mål at fordoble vores finansielle støtte til Grønland, så vi kan levere ren energi og skabe fremtidens teknologier, skrev von der Leyen på X under EPC-mødet i København i sidste uge.

Det foreslåede beløb fra EU-Kommissionen er “lovende”, siger Jens-Frederik Nielsen

Han understreger dog, at et tættere forhold til EU ikke udelukker et grønlandsk samarbejde med USA, så længe det er “respektfuldt”.

Årets Nobelpris i kemi tildeles japaneren Susumu Kitagawa, britiske Richard Robson og amerikansk-jordanske Omar Yaghi.

De modtager prisen for deres opdagelse og udvikling af en kemisk struktur, der blandt andet kan opfange CO2, oplyser komitéen onsdag.

Strukturen er en såkaldt metal-organisk struktur, hvor der er plads til, at forskellige gasser og kemikalier kan bevæge sig.

Den kemiske struktur kan bruges til en lang række ting, lyder det i motiveringen.

– Disse konstruktioner kan bruges til at høste vand fra ørkenluft, opfange kuldioxid, lagre giftige gasser eller katalysere kemiske reaktioner.

Prisen kommer med en præmiesum på 11 millioner svenske kroner, svarende til 7,5 millioner danske kroner.

De tre forskere deler prisen ligeligt, fremgår det af Nobelprisens hjemmeside.