Seneste nyheder

13. november 2026

Mand fløjet til hospital efter ulykke på vandrutsjebane i feriepark

En mand er fløjet til Aarhus Universitetshospital i Skejby efter en ulykke på en vandrutsjebane i Jesperhus Feriepark i Nykøbing Mors.

Det skriver TV2 Nord.

Henrik Munksgaard, der er direktør i ferieparken, siger til mediet, at en mand har ramt bunden på en uheldig måde, efter at han har brugt vandrutsjebanen.

– Han er kommet alvorligt til skade, så nu skal vi have undersøgt, hvad der er foregået, siger Jan Nørrum, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til TV Midtvest.

Manden var ved bevidsthed, da han blev fløjet til hospitalet, skriver Jesperhus Feriepark selv i et opslag på Facebook.

– Vi har valgt at holde vandrutsjebanen lukket indtil mandag morgen, lyder det.

Ferieparken fastslår dog, at rutsjebanen er godkendt og har skiltning om, hvordan man bruger den.

– Følg altid vores anvisninger. Politiet har gennemgået forløbet og frigivet vandrutsjebanen til brug igen, da der ingen fejl er i forhold til denne, skriver ferieparken.

Henrik Munksgaard siger desuden til TV2 Nord, at manden muligvis har brugt vandrutsjebanen forkert. Han henviser til, at der på flere skilte står, at man skal sidde på numsen, og at alle godkendelser er i orden.

Direktøren uddyber ikke, hvilke indikationer eller beviser der måtte være for, at manden har benyttet vandrutsjebanen forkert.

RITZAU

DMI Regionaludsigt øst

RITZAU

REGIONALOST

Søndag den 12. juli 2026. Udsigt, der gælder til mandag aften, udsendt kl. 17.05

Fyn:
I aften og i nat først en del sol, men ellers mest skyet med spredte regn- og tordenbyger, der lokalt kan udvikle sig til skybrud. Temp. ned mellem 17 og 19 grader og let til frisk vind fra nord, senere nordvest. Mandag mest skyet med spredte regn- og tordenbyger, der lokalt kan udvikle sig til skybrud. Temp. mellem 20 og 25 grader, og svag til jævn vind fra nordøst og øst.

København og Nordsjælland:
I aften og i nat først en del sol, men efterhånden mest skyet med spredte regn- og tordenbyger, der lokalt kan udvikle sig til skybrud. Temp. ned mellem 17 og 20 grader og let til frisk vind fra skriftende retninger. Mandag mest skyet med spredte regn- og tordenbyger, der lokalt kan udvikle sig til skybrud. Temp. mellem 20 og 25 grader, og svag til jævn vind fra nordøst og øst.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
I aften og i nat først nogen sol og lokale regn- og tordenbyger, der kan udvikle sig til skybrud, men i nat efterhånden mest skyet med spredte regn- og tordenbyger, der lokalt kan udvikle sig til skybrud. Temp. ned mellem 17 og 20 grader og let til frisk vind fra skriftende retninger. Mandag mest skyet med spredte regn- og tordenbyger, der lokalt kan udvikle sig til skybrud. Temp. mellem 20 og 25 grader, og svag til jævn vind fra nordøst og øst.

Bornholm:
I aften og i nat mulighed for enkelte byger, der kan blive kraftige, ellers først nogen sol og i nat til dels klart. Temp. ned mellem 16 og 18 grader og let til frisk vind fra nordvest. Mandag mest skyet med spredte regn- og tordenbyger, der lokalt kan udvikle sig til skybrud. Temp. omkring 20 grader, og svag til jævn vind omkring nordøst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Cuba har fået strømmen tilbage efter over et døgns nedbrud

For anden gang på en uge blev Cuba fredag nat ramt af et landsdækkende strømnedbrud, men søndag er elforsyningen tilbage.

Elektriciteten blev genoprettet søndag morgen lokal tid.

– Klokken 06.30 var det nationale elsystem igen forbundet i hele landet, skriver Cubas nationale elselskab, Unión Eléctrica (UNE), i et opslag på X.

Der var tale om det fjerde landsdækkende nedbrud i østaten i år. Det seneste skete mandag.

Ifølge myndighederne fik over 65 procent af husstandene i hovedstaden Havana strømmen tilbage i løbet af natten til søndag. Havana har omkring 1,7 millioner indbyggere.

Der bor i alt knap ti millioner mennesker i Cuba, der ligger 145 kilometer fra de amerikanske øer Florida Keys, der er en del af delstaten Florida.

Cuba var allerede hårdt ramt af tilbagevendende strømafbrydelser, da USA’s præsident, Donald Trump, i begyndelsen af året i praksis indførte en olieblokade ved at true med sanktioner mod lande, der leverer brændstof til Cuba.

RITZAU/AFP

Sheikh Hamad bin Khalifa al-Thani, der med sine knap to årtier som emir var afgørende for udviklingen af det moderne Qatar, er død.

Han blev 74 år.

Det oplyser regeringen i Qatar.

Den tidligere emir, der blandt andet grundlagde den nu verdenskendte tv-kanal Al Jazeera, døde søndag morgen. Der gives ingen dødsårsag.

Han var emir fra 1995 til 2013. Det var en periode, hvor Qatar oplevede stor økonomisk vækst og markerede sig som en stadig mere fremtrædende politisk og diplomatisk magt.

Der er modstridende meldinger om åbning af Hormuz-strædet

Ifølge det amerikanske militær er Hormuzstrædet søndag eftermiddag åbent for skibstrafik efter modstridende iranske meldinger.

USA’s militær melder at være “positioneret og forberedt” på at sikre en fri sejlads. Det oplyser den amerikanske centralkommando, Centcom, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Udmeldingerne kommer, efter at Irans Revolutionsgarde (IRGC) tidligere har meddelt, at man havde lukket strædet, og at det ville forblive lukket, indtil “USA’s indblanding i regionen” stopper, skrev nyhedsbureauet AFP søndag.

Revolutionsgarden siger, at den søndag morgen har udført angreb mod amerikanske mål i Mellemøsten.

Garden melder at have ramt amerikanske militærbaser og radaranlæg i Jordan, Kuwait, Bahrain og Qatar med ballistiske missiler og droner.

Revolutionsgarden oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at angrebene sker som gengældelse for amerikanske angreb natten til søndag.

Den amerikanske centralkommando har bekræftet at have udført angreb mod Iran natten til søndag i et opslag på det sociale medie X.

RITZAU

Ukraines premierminister, Julija Svyrydenko skriver i et opslag på X, at hun “fortsat står klar til at tjene Ukraine og løse enhver opgave”.

Det sker kort efter, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har skrevet, at han har tilbudt Svyrydenko en ny rolle.

– Jeg er stolt over at have haft æren af at stå i spidsen for regeringen i en af de sværeste perioder i Ukraines moderne historie, skriver hun.

I opslaget bekræfter Svyrydenko ikke direkte, at hun stopper som premierminister.

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Søndag den 12. juli 2026.

Udsigt, der gælder til mandag morgen, udsendt kl. 14.00

En del sol de fleste steder, men stedvis kan det blive mere skyet. I eftermiddag enkelte byger med risiko for torden, der over de østlige egne stedvis kan blive kraftige med skybrud, torden og hagl samt kraftige vindstød. Temp. mellem 22 og 29 grader, varmest over de østlige egne, men i forbindelse med byger og langs Vestkysten lidt køligere. Let til frisk vind mellem nordøst og nordvest. I aften og i nat kan der også komme byger i de vestlige egne og fortsat give mulighed for lokale skybrud, torden og hagl, samt kraftige vindstød. Ellers mest klart vejr. Temp. ned mellem 14 og 19 grader og let til frisk vind fra nord.

Mand blev stoppet med 400 gram kokain i rygsækken

En 29-årig mand blev lørdag aften anholdt, efter at han var blevet truffet af politiet i Høje Gladsaxe.

Manden er sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videresalg.

Det oplyser Jens Møller, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, søndag morgen.

– Han blev truffet af en patrulje i Høje Gladsaxe klokken 21.20, og der render han rundt med 414 gram kokain og 99 gram hash i sin rygsæk, siger vagtchefen.

Efterfølgende ransagede politiet en lejlighed, hvor der blev fundet yderligere 80 gram kokain og 4,2 kilo hash.

Manden har været fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup, hvor han erkendte at have besiddet stofferne, fortæller vagtchefen.

Dommeren i grundlovsforhøret har valgt at fængsle den 29-årige i fire uger.

Politiet mener, at manden har været i besiddelse af stofferne for at sælge dem.

Høje Gladsaxe er et boligområde nordvest for København.

RITZAU

Herning Blue Fox henter amerikaner

Mesterklubben Herning Blue Fox fortsætter oprustningen til næste sæson med tilføjelsen af den 28-årige amerikaner Kevin O’Neil.

Det skriver klubben søndag på sin hjemmeside.

– Kevin er en naturlig center, der kan spille alle situationer. Han er dygtig med pucken og kan drive spillet op igennem midten. Han kommer også til at hjælpe os i overtalsspillet, siger sportsdirektør Peter Regin.

O’Neil har ifølge klubben senest spillet fire sæsoner i ECHL, der svarer til det tredjebedste niveau i Nordamerika. Han har også fået kampe på det næsthøjeste niveau, AHL.

RITZAU

Zelenskyj varsler ændringer i Ukraines regering

Der er ændringer på vej i den ukrainske regering.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på X søndag.

Præsidenten tilføjer desuden, at han har tilbudt landets premierminister, Julija Svyrydenko, en ny rolle.

– Jeg har tilbudt hende muligheden for at lede et nyt og vigtigt område af relationer med en kernepartner, skriver Zelenskyj.

Ifølge opslaget fra Zelenskyj er årsagen til ændringerne en ny politisk strategi – både udenrigs- og indenrigspolitisk.

– Der er nye udfordringer og nye opgaver. Alt arbejde i Ukraines frontlinje- og grænseregioner, som dagligt bliver udsat for russisk angreb, skal styrkes betydeligt, skriver Zelenskyj.

Han uddyber, at Ukraine skal forberede sig til vinteren og være klar på enhver trussel, der opstår.

RITZAU

Personbil har påkørt hestetrailer på motorvej

En personbil har påkørt en hestetrailer på E45 Nordjyske Motorvej, der derfor er spærret mellem Aarhus Nord og Hadsten i nordlig retning.

Det skriver Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Afspærringen er lavet for at sikre arbejdsro til redningspersonalet. Politiet er også til stede på ulykkesstedet.

Politiet ved ikke, hvornår afspærringen kan ophæves.

Uheldet giver anledning til en del kø, og bilister rådes derfor til at søge ad andre veje.

Af Vejdirektoratets trafikkort fremgår det, at man kan forvente forlænget rejsetid på mellem 10 og 30 minutter.

Der er kun sket mindre personskade i uheldet. En person er sendt til tjek på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Der var en hest i den trailer, der blev påkørt. Hesten er uskadt, men urolig, oplyser politiet.

Hestetraileren er dog så beskadiget, at den ikke kan køre videre. Derfor er en ny hestetrailer på vej. Den vil ankomme til stedet i nødsporet.

– Derfor opfordrer vi bilister i køen til at give plads til hestetraileren.

RITZAU

Intet indikerer, at drabet på den tidligere britiske juniorminister Ann Widdecombe var politisk motiveret, oplyser britisk politi efter anholdelsen af en 28-årig mand.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ritzaus planer for nyheder søndag og mandag er opdateret og kan følges på

http://www.ritzau.dk/program

Paolo Maldini skal genrejse Italiens landshold

Det Italienske Fodboldforbund (FIGC) har hyret AC Milan-ikonet Paolo Maldini som ny teknisk direktør.

Det skriver forbundet søndag på sin hjemmeside.

– Maldini har hele tiden været mit mål. Han er den rette til at føre tilsyn med FIGC’s tekniske sektor, som ikke kun omfatter A-landsholdet, men hele kæden af ungdomslandshold, siger FIGC-præsident Giovanni Malago.

En af Maldinis første opgaver bliver at hyre en ny landstræner, efter at Gennaro Gattuso stoppede i april efter en kikset VM-kvalifikation.

Maldini, der som aktiv spillede 128 landskampe, får brasilianske Leonardo som rådgiver. Duoen har underskrevet kontrakter, der gælder til efter VM i 2030.

RITZAU

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Søndag den 12. juli 2026.

Udsigt, der gælder til mandag morgen, udsendt kl. 11.30

En del sol de fleste steder, men stedvis mere skyet. I eftermiddag enkelte byger med risiko for torden, der over de østlige egne stedvis kan blive kraftige med skybrud, torden og hagl samt kraftige vindstød. Temp. mellem 20 og 29 grader, varmest over de østlige egne, men i forbindelse med byger og langs Vestkysten lidt køligere. Let til frisk vind mellem nordøst og nordvest. I aften og i nat kan der også komme byger i de vestlige egne og giver fortsat mulighed for lokale skybrud, torden og hagl, samt kraftige vindstød. Ellers mest klart vejr. Temp. ned mellem 14 og 19 grader og let til frisk vind fra nord.

En stor naturbrand i Spanien meldes stabiliseret

En naturbrand i det sydlige Spanien, der har kostet mindst 12 personer livet, er blevet “stabiliseret”.

Det oplyser Juan Manuel Moreno, der leder den regionale regering i Andalusien, i et opslag på X.

– Gode nyheder. Efter adskillige svære dage har brandmænd erklæret branden for stabiliseret, skriver Moreno søndag.

Han tilføjer desuden, at de omkring 1000 resterende mennesker, som endnu er evakueret, nu kan vende hjem.

Meldingen kommer efter en dag med bedre vejrforhold i form af svagere vind og højere luftfugtighed, der gav brandmændene bedre forhold.

Det brændte område fylder omkring 6600 hektar.

RITZAU/AFP

TrygFonden og råd efterlyser regler for sikkerhed ved havne

Havneområder er i dag indrettet til at være levende byrum med promenader, bænke, caféer og boligområder.

Der er dog ingen regler og krav til byudviklerne om, at de skal gøre havneområderne sikre, når de etablerer de nye byrum ved vandet.

Det bør ændres, mener Anders Myrhøj, der er kystlivredningschef i TrygFonden.

Der er nemlig risiko for, at den manglende sikkerhed koster liv, der kunne være reddet med forebyggende sikkerhedstiltag.

– En del af vores ambition er, at vi får nogle gældende love for, hvordan vi indretter os omkring vand, når man åbner byrum op mod vand.

– Sådan noget er der ikke nogen krav til lige nu, så det bliver lidt på må og få og med de bedste intentioner, men det er bare ikke nok. Vi har brug for en ensretning af, hvad der skal være til stede, og hvad man som kommune stiller til rådighed for gæster, siger han.

TrygFonden arbejder sammen med en ekspertgruppe på anbefalinger, som kommuner og arkitekter kan forholde sig til i arbejdet med havneområder.

I anbefalingerne lyder det blandt andet, at en sikker havn eller kajkant har “det rigtige og passende antal udstyr”. Udstyr kan være afgørende i nødsituationer og redde liv, hvis nogen falder i vandet.

Udstyr er blandt andet redningsstiger og flydemidler med kort afstand og i farver, der kan ses både fra vand og kajkant.

Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed er også en del af ekspertgruppen, hvor også Kommunernes Landsforening, Rigspolitiet og Danske Beredskaber er med i arbejdet.

Rådet håber også, at der med regler på området kan skabes bedre muligheder for, at kommuner og arkitekter tager havnesikkerheden med i planlægningen af nye havneområder.

Ofte kan der med “meget få ting” skabes en betydeligt mere sikker havn.

Det vurderer Christian Tollund, der er en del af Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed som ambassadør for drukneforebyggelse og pensioneret overlæge med erfaring fra SAR-redningshelikopteren.

– Man kan for eksempel sætte belysning op, så folk ved, de færdes i et havneområde. Man kan sætte nogle bænke op, som ligesom markerer, at her er der et eller andet, du skal være lidt opmærksom på.

– I Aarhus Havn har man sat et rækværk op. Ikke et ret højt et, men bare sådan, at folk bliver stoppet, inden de går lige ud i havnebassinet. Og det viste sig jo, at det hjalp. Der var ikke nær så mange drukneulykker og -hændelser, som der havde været tidligere, siger han.

Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed opfordrer også til, at der etableres en national undersøgelsesordning eller havarikommission for drukneulykker. Lige nu er der omkring 100 personer, der drukner i Danmark om året.

Men ved drukne- og vandhændelser stopper undersøgelsen ved kajkanten, så snart en strafbar handling er udelukket.

RITZAU

Råd og forældre vil sikre bedre undersøgelser så færre drukner

Når der sker en alvorlig ulykke i trafikken eller på arbejdspladser, bliver ulykkerne systematisk undersøgt for at afdække forløbet og forhindre lignende hændelser i fremtiden.

Men ved drukne- og vandhændelser stopper undersøgelsen ved kajkanten, så snart en strafbar handling er udelukket.

Det er ikke holdbart, lyder det fra både forældre og Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed.

Derfor opfordrer de til at etablere en national undersøgelsesordning eller havarikommission for drukneulykker.

Det siger Erik Bech, der er bestyrelsesformand i Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed.

– Vi skal forebygge, at drukneulykker sker igen og igen. Hvis man ikke undersøger drukneulykkerne for, hvorfor det skete, og hvad der skete, kan vi jo ikke forebygge dem.

– Derfor opfordrer vi til at etablere den her druknekommission, hvor vi samler alle gode kræfter på det her område, siger han.

Også Christian Tollund, der er ambassadør for drukneforebyggelse og pensioneret overlæge med erfaring fra SAR-redningshelikopteren, understreger vigtigheden af at undersøge ulykkerne bedre.

Det kan give vigtig viden om, hvilke tiltag der kan iværksættes. Ofte skal der nemlig “meget få ting til”, siger han.

– Man kan for eksempel sætte belysning op, så folk ved, de færdes i et havneområde. Man kan sætte nogle bænke op, som ligesom markerer, at her er der et eller andet, du skal være lidt opmærksom på.

– I Aarhus Havn har man sat et rækværk op. Ikke et ret højt et, men bare sådan at folk bliver stoppet, inden de går lige ud i havnebassinet. Og det viste sig jo, at det hjalp. Der var ikke nær så mange drukneulykker og -hændelser, som der havde været tidligere, siger han.

Men det vigtigste råd er også, at man ikke færdes alene.

– Vores råd har hele tiden været, at du ikke skal færdes alene. Specielt ikke, når du går ned i havneområder. Det, at der er en i nærheden, der kan ringe efter hjælp eller hjælpe dig med at finde en stige, du kan komme op ad, er afgørende, siger Christian Tollund.

Der er cirka 200 registrerede druknehændelser om året i Danmark. I halvdelen af tilfældene ender det fatalt – altså med druknedød – mens det i den anden halvdel af tilfældene ender med, at personen overlever.

I de non-fatale drukneulykker overlever personen, men ofte med en grad af mén fra ulykken. I de fleste tilfælde, hvor personen har overlevet en drukneulykke, er personen stærkt følelsesmæssigt påvirket af ulykken i mange år bagefter, siger Erik Bech.

Drukning sker, når der kommer væske i luftvejene, og vejrtrækningen bliver påvirket. Drukning bliver fatal, hvis vejrtrækningen bliver så påvirket, at personen får hjertestop på grund af iltmangel.

I trafikken er der omkring 150-170 dræbte om året.

RITZAU

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Søndag den 12. juli 2026.

Farvandsudsigter, der gælder til mandag middag, udsendt klokken 10.43.

Østersøen omkring Bornholm:
I den vestlige del vest 4 til 9 m/s. Og i den østlige del nordøst 8 til 13 m/s. God sigt. I aften i den nordlige del nord 8 til 13 m/s. Og i den sydlige del nordøst 3 til 8 m/s. God sigt. I nat nordøst 6 til 11 m/s. God sigt. I morgen formiddag nordøst 7 til 12 m/s. Og i den nordvestlige del nord 1 til 6 m/s. Ringe til god sigt.

Vestlige Østersø:
Vest 3 til 8 m/s. God sigt. I aften, i nat og i morgen formiddag nordøst 6 til 11 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Nord 4 til 9 m/s. God sigt. I aften nordøst 7 til 12 m/s. God sigt. I nat nordvest 3 til 8 m/s. God sigt. I morgen formiddag nord 3 til 8 m/s. Moderat til god sigt. Sundet: Nordøst 8 til 13 m/s. God sigt. I aften i den nordlige del øst 6 til 11 m/s. I aften i den sydlige del nordvest 8 til 13 m/s. God sigt. I nat nordvest 5 til 10 m/s. God sigt. I morgen formiddag skiftende under 5 m/s. Moderat til god sigt.

Kattegat:
Nordøst 8 til 13 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Nordøst 7 til 12 m/s. God sigt. I nat og i morgen formiddag nordøst 4 til 9 m/s. God sigt.

Fisker:
Nord 8 til 13 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 2 m. Dønning: 2 m.

Tyskebugt:
Nord 8 til 13 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 2 m. Dønning: 1,5 m.

Argentinsk træner kræver forbedringer: Vi led og var heldige

Argentina bookede tidligt søndag morgen dansk tid en plads i en VM-semifinale mod England.

Men den regerende verdensmester imponerede ikke landstræner Lionel Scaloni i løbet af de 120 minutter, som det tog at slå Schweiz med 3-1.

– Sandheden er, at vi led. Vi vidste, at de var et meget fysisk hold, og de gjorde det meget svært for os. Sandheden er, at heldet var på vores side. De fik en spiller udvist, og derfra gik holdet til angreb.

– Når det er sagt, er holdets præstation historisk. Selv om vi kunne have spillet bedre, er det historisk at være i en semifinale igen, siger Scaloni ifølge fifa.com med henvisning til, at argentinerne for femte gang i træk ved en større slutrunde er blandt de fire bedste.

Optakten til onsdagens semifinale i Atlanta vil uundgåeligt indeholde referencer til Englands og Argentinas forhistorie med Falklandskrigen i 1982.

Også den legendariske kvartfinale mellem Argentina og England fra VM i 1986, hvor Diego Maradona scorede med “Guds Hånd” i den argentinske 2-1-sejr, er en oplagt katalysator for at puste liv i rivaliseringen.

Men Scaloni kommer ikke til at deltage i den del.

– Hør her, det er en fodboldkamp. Beskeden herfra er, at det er en fodboldkamp. Det er, hvad jeg vil sige om det.

– Vi skal møde en meget hård modstander. De har en fremragende træner, og det er en fodboldkamp og ikke mere end det, siger Scaloni.

Onsdagens brag bliver det sjette mellem England og Argentina ved en VM-slutrunde.

England vandt i 1962 og 1966 inden Argentinas historiske sejr i 1986.

I 1998 udviste den danske dommer Kim Milton Nielsen den engelske stjernespiller David Beckham, og Argentina vandt ottendedelsfinalen efter en straffesparkskonkurrence.

Fire år senere, i seneste indbyrdes møde ved VM, fik England revanche, da Beckham på et straffespark blev matchvinder i en 1-0-sejr i gruppespillet.

RITZAU

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]