Seneste nyheder

Finansministeriet har onsdag inviteret til indledende forhandlinger – de såkaldte sættemøder – om finansloven for 2026.

SF, Alternativet, De Radikale, Enhedslisten og Borgernes Parti skal hver for sig ind til finansminister Nicolai Wammen (S) onsdag, mens der også er sættemøder torsdag og fredag.

Det er i øjeblikket uklart, om de fire borgerlige partier Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative kommer og går sammen, hvilket kvartetten gjorde sidste år.

Ritzau har henvendt sig til kvartetten over længere tid for at få afklaring på spørgsmålet, men situationen er ikke afklaret endnu.

– Tidsplan for de resterende sættemøder sendes ud senere, skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse om onsdagens sættemøder.

For et år siden gjorde Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Konservative meget ud af at fortælle, at en aftale om finansloven for 2025 enten blev med alle de fire blå partier uden for regeringen eller med ingen af dem. De ville komme og gå sammen i fælles front til forhandlingerne.

Kvartetten endte med ikke at være med i den endelige aftale.

Sidste års musketered blev fremhævet, da partierne mødte op hos Wammen. De fire partier kom med en række fælles ønsker, som de ville have indfriet for at kunne gå samlet med i en aftale om finansloven. I modsat fald kom de fire partier til at forlade forhandlingerne sammen.

– Ja, det er det, vi har aftalt. Det er det, vi vil, og det kommer vi også til at gøre, sagde finansordfører Ole Birk Olesen (LA) dengang før forhandlingerne.

– Vi præsenterer det her sammen, vi brænder for det her sammen, og hvis vi ikke kan få nok i forhold til vores fælles ønsker her, så kommer vi også til at forlade forhandlingslokalet sammen, blev der tilføjet.

Grønlands regering, Naalakkersuisut, ser mulighed for et tættere samarbejde med EU.

Det siger formand for Grønlands regering Jens-Frederik Nielsen på et pressemøde i EU-Parlamentet i Strasbourg.

Her skal Jens-Frederik Nielsen onsdag som den første formand for en grønlandsk regering holde tale for EU-Parlamentet.

Det sker med en tak til EU-landene for støtten under de seneste måneders pres fra USA’s præsident, Donald Trump, for at overtage Grønland fra Danmark.

– Vi er meget glade for den støtte, vi får. De sidste seks til otte måneder har været lidt mærkelige for at sige det mildt, siger Jens-Frederik Nielsen.

Han fastslår, at Grønland ønsker partnerskaber med “ligesindede” lande og internationale organisationer. Det gælder også EU:

– Vi ser gerne mere samarbejde og et strategisk partnerskab med EU.

– Et godt og stærkt samarbejde med EU og EU-landene kan være til gavn for begge parter, siger Jens-Frederik Nielsen.

Som del af det danske rigsfællesskab blev Grønland medlem af EU, da Danmark trådte ind i det daværende EF 1. januar 1973.

Efter en vejledende folkeafstemning valgte Grønland dog at træde ud af EF med virkning fra den 1. februar 1985.

Og Grønland er ikke på vej ind i EU igen.

Det fastslog Jens-Frederik Nielsen på sidste uges møde i Det Europæiske Politiske Fællesskab (EPC) i København.

Den grønlandske regeringsleder ser dog potentiale for styrket samarbejde med EU inden for eksempelvis turisme, vedvarende energi og råstoffer.

EU er særligt opsat på et samarbejde om energi og råstoffer, hvor Grønland råder over en række af de kritiske råstoffer, som EU-Kommissionen har udpeget.

De kritiske råstoffer er afgørende for den grønne omstilling, fordi de blandt andet bruges i batterier til elbiler.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fastslog i sidste uge i København, at EU også ønsker at udbygge samarbejdet.

Derfor har EU-Kommissionen blandt andet foreslået at fordoble støtten til Grønland i forslaget til det næste EU-budget.

Hvis EU-landene og EU-Parlamentet siger ja til det forslag, vil der blive afsat fire milliarder kroner til Grønland på budgettet, der skal gælde fra 2028 til 2034.

– Vi ønsker at uddybe vores samarbejde. Derfor har vi som mål at fordoble vores finansielle støtte til Grønland, så vi kan levere ren energi og skabe fremtidens teknologier, skrev von der Leyen på X under EPC-mødet i København i sidste uge.

Det foreslåede beløb fra EU-Kommissionen er “lovende”, siger Jens-Frederik Nielsen

Han understreger dog, at et tættere forhold til EU ikke udelukker et grønlandsk samarbejde med USA, så længe det er “respektfuldt”.

Årets Nobelpris i kemi tildeles japaneren Susumu Kitagawa, britiske Richard Robson og amerikansk-jordanske Omar Yaghi.

De modtager prisen for deres opdagelse og udvikling af en kemisk struktur, der blandt andet kan opfange CO2, oplyser komitéen onsdag.

Strukturen er en såkaldt metal-organisk struktur, hvor der er plads til, at forskellige gasser og kemikalier kan bevæge sig.

Den kemiske struktur kan bruges til en lang række ting, lyder det i motiveringen.

– Disse konstruktioner kan bruges til at høste vand fra ørkenluft, opfange kuldioxid, lagre giftige gasser eller katalysere kemiske reaktioner.

Prisen kommer med en præmiesum på 11 millioner svenske kroner, svarende til 7,5 millioner danske kroner.

De tre forskere deler prisen ligeligt, fremgår det af Nobelprisens hjemmeside.

Det kan meget snart være slut med at bede om tilbud på et 4-procents realkreditlån med mulighed for ti års afdragsfrihed.

I hvert fald ligger dagens gennemsnitskurs på obligationen bag lånet lige nu over 100. Hvis det fortsat er tilfældet, når handlen med værdipapirer lukker klokken 17 i dag, bliver der ikke givet nye tilbud i morgen.

– Det vil betyde, at det er 3,5-procentlånet for både lån med afdrag og den afdragsfrie variant, der vil være det ledende boliglån med fast rente, siger Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker hos Totalkredit.

Renteudviklingen betyder, at lånere med et 5- eller 6-procentlån på sigt får bedre muligheder for at nedkonvertere deres lån og få en lavere månedlig ydelse.

3,5-procentlånet med afdrag ligger dog lige nu omkring kurs 97,5.

Derfor vil det ifølge Brian Friis Helmer, der er privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank, kræve, at kursen falder yderligere, hvis ikke kurstabet i forbindelse med konverteringen skal blive for stort.

– I vores optik skal vi dog have yderligere rentefald herfra, så vi får 3,5-procentlånet endnu tættere på kurs 100, før boligejerne i mærkbart højere grad sætter gang i konverteringerne, lyder hans vurdering.

Næste opsigelsesfrist for fastforrentede realkreditlån hedder 31. oktober.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vil have en afklaring fra indiske myndigheder på, hvorvidt en hostesaft, der har forårsaget flere dødsfald i Indien, er blevet eksporteret til andre lande.

Det oplyser WHO til Reuters onsdag.

Mindst 17 børn under fem år er ifølge lokale embedsmænd døde i Indien i den seneste måned efter at have indtaget en hostesaft.

Ifølge en politianmeldelse, som Reuters har set, indeholdt hostesaften ved navn Coldrif det giftige stof diethylenglycol i mængder næsten 500 gange over den tilladte grænse.

Stoffet bruges blandt andet i kølervæske og kan være dødeligt, hvis det indtages. Ifølge WHO kan stoffet føre til akut nyresvigt.

Flere af dødsfaldene er sket i delstaten Madhya Pradesh.

– Lægen, der udskrev recepten, er blevet anholdt, siger Rajendra Shukla, der er vicechefminister i delstaten til det indiske nyhedsbureau ANI ifølge Reuters.

Foruden lægen har politiet desuden rejst en straffesag mod producenten, Sresan Pharma.

Det er langt fra første gang, at diethylenglycol i hostesaft fra Indien har kostet små børn livet.

I 2023 blev indiskproduceret hostesaft sat i forbindelse med 70 børns dødsfald i Gambia og 18 i Usbekistan.

Det skriver mediet BBC.

Sagerne fik på det tidspunkt WHO til at udsende en advarsel om, at seks typer hostemedicin produceret i Indien og Indonesien kunne være sundhedsskadelige.

Foruden dødsfaldene i Gambia og Usbekistan døde mindst 12 børn under fem år ligeledes i den indisk-administrerede del af Kashmir-regionen mellem december 2019 og januar 2020.

Også her blev indtagelsen af hostesaften angivet som årsagen.

Ifølge aktivister var forventningen dog dengang, at det reelle dødstal var højere, skriver BBC.

Tre virksomheder efterforskes af norsk politi efter et stort jordskred i byen Levanger, der kostede en dansk mand livet i slutningen af august.

Det oplyser politiet i distriktet Trøndelag i en pressemeddelelse.

Den ene virksomhed er den afdødes arbejdsgiver, den danske ingeniørvirksomhed Niras.

De to andre er bygherren Bane Nor, som er den norske pendant til Banedanmark, samt entreprenøren Infrakraft.

Politiet skriver, at efterforskningen indledningsvist har fokuseret på at indhente dokumentation og afhøre vidner, der var i området, da jordskreddet skete.

Nu skal politiet undersøge mulige overtrædelser af arbejdsmiljøloven og de forskrifter, der har hjemmel i denne, lyder det.

– Efterforskningen vil fremover søge at afdække, hvilke vurderinger og tiltag der blev foretaget af de forskellige selskaber, forud for at skreddet skete, udtaler politiadvokat i Trøndelag Kjetil Bruland Sørensen.

Skreddet skete 30. august. Her faldt en motorvej og en jernbane sammen ved Levanger, der ligger nordøst for Trondheim, på grund af jordskreddet.

Den danske mand arbejdede på anlægsprojektet. Han forsvandt, og en omfattende eftersøgning gik i gang.

Der gik adskillige dage, før den danske mand blev fundet.

Politiet skriver videre, at der er udpeget sagkyndig geoteknisk ekspertise til at bidrage til efterforskningen.

Det ventes at tage tid, og en rapport vil være færdig i foråret 2026.

Niras har ingen kommentarer til meldingen fra norsk politi, lyder det onsdag. I stedet henviser de til en pressemeddelelse, som de sendte ud 1. september, inden manden var fundet.

Her lød det blandt andet, at “vi samarbejder med Bane Nor og de relevante myndigheder for at få klarlagt omstændighederne omkring ulykken”.

I en opdateret pressemeddelelse fra 12. september, da manden var blevet fundet, takkede Niras de norske myndigheder og Bane Nor “for deres store indsats og professionelle håndtering af ulykken”.

Tjenesten NemLog-in, der bruges til at logge ind på offentlige digitale tjenester som borger.dk, e-Boks og lignende med MitID, virker igen.

Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen over for Ritzau klokken 10.15.

– Systemet virker igen, og man kan nu logge ind på de digitale tjenester, lyder det.

Onsdag morgen var tjenesten ramt af tekniske udfordringer, der gjorde, at man ikke kunne logge ind på offentlige digitale tjenester.

Digitaliseringsstyrelsen meldte om “ustabilitet” på NemLog-in klokken 7.48 onsdag morgen.

Styrelsen kan ikke sige noget om, hvad der har været årsagen til nedbruddet – heller ikke om der skulle være tale om et hackerangreb.

NemLog-in er den tjeneste, der bliver brugt til alle offentlige digitale tjenester.

Man kan via tjenesten for eksempel logge ind via MitID.

Digitaliseringsstyrelsen har ansvaret for NemLog-in.

Den bliver blandt andet brugt til borger.dk, sundhed.dk, virk.dk, skat.dk og e-Boks.

Der er mere end 500 digitale tjenester, som anvender NemLog-in, der har omtrent 39 millioner transaktioner om måneden, fremgår det af tjenestens hjemmeside.

Virksomheden Aeven står for driften af NemLog-in og løser opgaven for Digitaliseringsstyrelsen.

Aeven ejer og driver to datacentre i Danmark og har omkring 1400 ansatte på tværs af tre lande – Danmark, Tjekkiet og Filippinerne.

Tilbage i starten af september var der også et nedbrud hos NemLog-in, der forhindrede borgere i at få adgang til offentlige tjenester.

Her gik der omtrent tre timer, før problemet var løst.

Forhandlere fra Hamas og Israel har udvekslet lister over fanger og gidsler, der vil blive frigivet, hvis der opnås en aftale under de igangværende våbenhvileforhandlinger i Egypten.

Det oplyser Taher al-Nounou, en ledende Hamas-embedsmand, ifølge Reuters.

Han tilføjer, at Hamas er optimistiske i forhold til at nå til enighed om en aftale.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har fortrudt, at forfatter Martin Andersen Nexø blev skrottet fra gymnasiernes litteraturkanon.

Ministeren har derfor ombestemt sig, så nu er Nexø tilbage i varmen.

Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

– Jeg læste Martin Andersen Nexø første gang, da jeg var teenager og har flere gange arrangeret kurser i Pelle Erobrerens fodspor. Derudover skrev jeg forordet til den seneste udgave af netop denne roman og har altid elsket “Ditte Menneskebarn” og resten af Nexøs brogede forfatterskab.

– Jeg har derfor tænkt mig grundigt om og kan ikke leve med at være den minister, der er ansvarlig for, at Martin Andersen Nexø tages ud af kanonen, siger Tesfaye i pressemeddelelsen.

Litteraturkanonen for gymnasierne blev opdateret i sidste måned, og den indeholder nu flere kvindelige forfattere end tidligere.

Men flere prominente navne blev fjernet fra kanonen, heriblandt Adam Oehlenschläger og Martin Andersen Nexø. Nye navne på listen var blandt andre Tove Ditlevsen og Søren Kierkegaard.

Det var første gang siden 2004, at listen blev opdateret. Den nye kanon består af en obligatorisk liste samt en bruttoliste. Nexø er kommet med på bruttolisten.

Den obligatoriske liste består af syv forfattere, som alle gymnasieelever skal stifte bekendtskab med i danskfaget.

Bruttolisten består nu af 29 forfattere og to genrekategorier. Af dem skal lærerne vælge 12 til deres undervisning.

– Man skal have hjertet med i politik. Og jeg kan ikke se mig selv i spejlet, hvis jeg fjerner Nexø fra danskkanonen. Der skal fortsat være plads til oprøreren fra underklassen, siger Tesfaye.

Da det i første omgang kom frem, at Nexø var blevet skrottet, var der undren hos Dennis Kristensen, der er formand for Martin Andersen Nexø-Fonden.

Han forstod ikke, hvorfor forfatteren, der har skrevet store klassikere som “Pelle Erobreren” og “Ditte Menneskebarn”, ikke længere var på listen.

– Martin Andersen Nexø er både en meget læst forfatter i Danmark og udlandet, ikke mindst i det tidligere Østeuropa. Han er meget anerkendt i den litterære forskningsverden.

– Jeg synes, at det er meget ærgerligt, at han er taget ud, sagde Dennis Kristensen, der er tidligere formand for fagforbundet FOA, til Ritzau.

Han bemærkede i den forbindelse blandt andet også, at Tesfaye skrev forordet i en genudgivelse af “Pelle Erobreren” i 2017. Altså det, som Tesfaye selv henviser til onsdag, hvor Nexø er tilbage i kanonen.

Europa er udsat for en eskalerende kampagne, der skal gøre EU-borgerne utrygge og teste Europas beslutsomhed.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Udmeldingen kommer i en tale i EU-Parlamentet onsdag, hvor de seneste ugers krænkelser af europæisk luftrum er i fokus.

– Vi skal kaldet det, hvad det er: Det er en hybridkrig, og vi skal tage det meget seriøst, siger von der Leyen.

Hun mener, at noget “nyt og farligt” er begyndt at ske i luftrummet over Europa. Og det kan ikke slås hen som et tilfælde eller russisk skødesløshed:

– Bare i de sidste to uger har russiske MIG-kampfly krænket Estlands luftrum, og droner har fløjet over kritisk vigtige steder i Belgien, Polen, Rumænien, Danmark og Tyskland.

– Kommercielle fly har måtte blive på jorden, mens kampfly er sendt på vingerne, siger von der Leyen.

Hun peger ligesom flere af de berørte EU-lande på Rusland som ansvarlig.

– Det er en del af et bekymrende mønster af voksende trusler. På tværs af EU er undersøiske kabler blevet skåret over. Lufthavne og transportcentre er blevet lammet af cyberangreb og valgkampe er blevet ramt af ondsindede forsøg på indflydelse, siger von der Leyen.

Episoderne er ifølge kommissionsformanden “designet til at dvæle i tusmørket af benægtelse”, men der er en bevidst aktør bag:

– Det er en sammenhængende og eskalerende kampagne for at gøre vores borgere utrygge.

– Europa bliver nødt til at svare igen. Vi skal undersøge alle episoder og vi må ikke vige tilbage fra at tildele ansvar, siger von der Leyen.

Det er dog ikke lykkes for de danske myndigheder, der ikke var i stand til at nedskyde, fange eller spore de droner, der fløj ind over Danmark.

For at koordinere indsatsen med at opruste Europa til at imødegå truslen vil EU-Kommissionen ifølge von der Leyen om to uger fremlægge en køreplan.

Den vil få tilnavnet Preserving Peace (bevarelse af fred, red.).

Dermed er der lagt op til, at EU-landenes ledere kan vedtage planen på EU-topmødet i Bruxelles den 23. og 24. oktober.

Fokus vil blandt andet være på hurtigt at bygge en “dronemur” med hjælp fra Ukraine og styrke overvågningen af EU’s østlige flanke.

Mindst 17 personer er blevet dræbt og mange alvorligt såret i Myanmar, efter at landets militær kastede bomber ned over det, der bliver beskrevet som en fredelig demonstration under en buddhistisk festival.

Militæret brugte motoriserede paraglidere til at flyve over forsamlingen og kaste bomberne ned.

Det skriver Amnesty International i en rapport.

I flere medier lyder dødstallet noget højere.

En talsperson for Myanmars eksilregering oplyser til BBC, at mindst 24 mennesker er dræbt og 47 såret under angrebet ved festivalen, hvor en lysceremoni som protest mod landets militærregering fandt sted.

Angrebet skete mandag aften, da omkring 100 mennesker var samlet til festivalen i bydistriktet Chaung-U i Sagaing-regionen.

150.000 høns skal onsdag aflives, da der er konstateret fugleinfluenza i en besætning i Fredericia.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Statens Serum Institut bekræftede tirsdag aften, at der var tale om den meget smitsomme sygdom, efter der havde været øget dødelighed og tegn på sygdom blandt hønsene.

Nu indleder Fødevarestyrelsen i samarbejde med Beredskabsstyrelsen aflivningen af de 150.000 høns.

Fuglene aflives for at forhindre yderligere spredning af smitten og af hensyn til dyrevelfærd, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

Som følge af udbruddet bliver der desuden oprettet en beskyttelseszone rundt om besætningen med en radius på tre kilometer.

Der bliver også oprettet en overvågningszone med en radius på ti kilometer.

Inden for zonerne gælder der en række restriktioner, der skal forhindre spredning af smitten.

Alle ejere af fjerkræ og fugle skal for eksempel registrere deres fugle, og det er forbudt at transportere fugle og fjerkræ til og fra zonerne uden Fødevarestyrelsens tilladelse.

Der må heller ikke holdes markeder, udstillinger elle konkurrencer med fugle og fjerkræ i zonerne.

Zonerne ophæves, når der ikke længere er risiko for smittespredning.

Udbruddet kan få midlertidige konsekvenser for eksporten af fjerkræprodukter til lande uden for EU, skriver Fødevarestyrelsen.

Danmark eksporterer i omegnen af 19 millioner fjerkræ hvert år, fremgår det af en undersøgelse fra Aarhus Universitet i 2023.

Der har i 2025 været to udbrud af fugleinfluenza i Danmark. Begge tilfælde skete i april.

Fugleinfluenza er en dyresygdom, der kan ramme alle fuglearter. Der er dog nogle arter, som er mere følsomme over for sygdommen – det gælder særligt kalkuner og høns, fremgår det af Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Fugleinfluenza smitter kun i meget sjældne tilfælde mennesker, og det er hovedsageligt mennesker, der er i nærkontakt med fugle og fjerkræ.

Hos mennesker ses ofte kun milde symptomer som øjenbetændelse, men nogle varianter af sygdommen kan også være livstruende, skriver Statens Serum Institut.

Temperaturen i havvandet omkring New Zealand stiger hurtigere end andre steder i verden.

Det viser en rapport fra landets miljøministerium ifølge AFP.

Studiet viser, at temperaturen i Stillehavet omkring New Zealand stiger 34 procent hurtigere end det globale gennemsnit.

Ved fire forskellige måleområder er overfladetemperaturen i havvandet steget med mellem 0,16 og 0,26 grader hvert tiende år i en periode fra 1982 til 2023, fremgår det af rapporten.

Forskerne mener, at ønationen er særligt udsat på grund af forstyrrelser i store havstrømme mellem New Zealand og Antarktis. Det kommer oveni andre ændringer i den atmosfæriske cirkulation.

– Klimaændringer forårsager markante forandringer i vores have.

– Havtemperaturerne stiger, og marine-hedebølger bliver hyppigere, mere intense og varer længere, skriver forskerne i rapporten.

Mere end 200.000 hjem er allerede truet af oversvømmelser, fremgår det af rapporten.

Flere dyrearter har svært ved at tilpasse sig de stigende havvandstemperaturer. De er i risiko for at blive fortrængt af invasive arter.

Tidligere er stigende havvandstemperaturer kædet sammen med dødsfald blandt New Zealands guløjede pingviner.

På baggrund af rapporten opfordrer marinekonsulent Shane Geange fra den statslige myndighed, der skal beskytte New Zealands natur, Department of Conservation, til handling.

– På baggrund af disse opdagelser er det nødvendigt at ændre måden, vi forvalter New Zealands havmiljø på, siger Shane Geange.

– Vi har nu tilstrækkeligt med beviser til at handle og forsinke nogle af de trusler, der kan gøre yderligere skade på vores havøkosystemer, siger han.

AFP

Ken Howery, som er den amerikanske præsident Donald Trumps bud på en ny ambassadør i Danmark, er blevet godkendt i det amerikanske Senat.

Det skriver den 49-årige forretningsmand og iværksætter selv på den sociale platform X.

– Jeg er beæret og ydmyg over at være blevet godkendt af Senatet i aften som vores ambassadør i Danmark.

– Jeg ser frem til at repræsentere vores land og videreudvikle det stærke venskab mellem USA og Danmark, skriver han.

Donald Trump pegede i december 2024 på Howery som ny amerikansk ambassadør i Danmark. Men han har behøvet godkendelsen i Senatet for at tiltræde.

Da Trump nominerede Howery, som blandt andet også har været USA’s ambassadør i Sverige, luftede Trump samtidig sine tanker om kontrol og ejerskab over Grønland.

– For den nationale sikkerheds skyld og for frihed i hele verden føler USA, at ejerskabet og kontrol over Grønland er altafgørende, skrev Trump på sit sociale medie Truth Social.

Samtidig lød det, at “Ken vil gøre et fantastisk arbejde med at repræsentere USA’s interesser”.

Det står ikke klart, hvornår Ken Howery ankommer til Danmark.

Det vides heller ikke, hvor han skal bo. Ifølge Politiken er det palæ på Strandvejen i København, som i mange år har fungeret som bolig for den amerikanske ambassadør, under renovering.

Howery tager over fra Alan Leventhal, der blev udpeget af tidligere præsident Joe Biden, og som var USA’s ambassadør i Danmark fra juli 2022 til januar i år.

Men siden Donald Trump tiltrådte som USA’s præsident i januar, har den amerikanske ambassadørpost i Danmark været ledig.

Alle ambassadører udskiftes, når der indsættes en ny præsident og en ny amerikansk administration.

Ken Howery er uddannet økonom, kommer fra Texas og er forretningsmand og iværksætter.

Blandt andet var han en af grundlæggerne af den verdensomspændende betalingstjeneste PayPal sammen med Tesla-stifter Elon Musk. De to er ifølge New York Times private venner.

Der findes ifølge Børsen ikke en officiel opgørelse over Ken Howerys formue, men flere medier anslår den ifølge avisen til at være omkring 1,5 milliarder dollar. Det svarer til cirka 9,6 milliarder kroner.

New York Times talte i januar med folk, der kender Ken Howery, og de beskriver ham som en vovehals og en eventyrer.

Han har ifølge mediet fortalt sine venner, at han er særligt tiltrukket af Danmark delvist på grund af udsigten til mulige forhandlinger om Grønland.

Flere både fra flotillen Thousand Madleens to Gaza er tidligt onsdag morgen blevet opbragt af israelsk militær.

Det melder organisationen Gaza Freedom Flotilla i et opslag på det sociale medie Instagram.

– Mindst otte militærbåde har omringet vores flotille, og det ser ud til, at mindst to af bådene er blevet opbragt af det israelske militær. Mere følger snart, skriver organisationen klokken 04.38 tidligt onsdag morgen.

En flotille er et antal af skibe, der optræder samlet.

Det danske folketingsmedlem Victoria Velasquez (EL) er en del af besætningen på det danske nødhjælpsskib “Milad”, der er en del af flotillen.

Kort efter klokken 06.00 onsdag morgen har organisationen lagt en video på Instagram, hvor blandt andet Velasquez fortæller, at hun er i israelsk varetægt.

– Hvis du ser denne video, så er jeg blevet kidnappet til søs af den israelske besættelsesmagt eller andre styrker, som deltager i israelsk folkedrab, siger Velasquez og fortsætter:

– Jeg vil gerne sende en appel til alle i Danmark om at lægge et pres på den danske regering og kræve vores løsladelse med øjeblikkelig virkning.

“Milad” er et af to danske skibe, der er en del af flotillen. Det andet danske skib hedder “Umm Saad”. Begge skibe fremgår på et link på Gaza Freedom Flotillas hjemmeside som opbragte.

Den danske gren af Thousand Madleens to Gaza oplyser onsdag morgen, at der ud over Victoria Velasquez er tre andre danske statsborgere om bord på de to skibe.

Også et tredje skib “Conscience”, som har 92 frivillige fra 22 lande om bord, er blevet bordet.

Tre af dem er danskere, hvis pårørende er blevet informeret, oplyser talsperson fra organisationen Free Gaza Movement Bent Erik Krøyer i en mail onsdag morgen.

Den ene er Helena Holm Heiselberg, som i et interview med Ritzau tirsdag sagde, at de frivillige var “steget om bord på båden med en realitetssans”.

– Israel er en utilregnelig magt, så vi er godt klar over, hvad der kan ske.

– Det er virkeligt utrygt og uvist, hvad der kommer til at møde mig. Men det er ingenting i forhold til det, som palæstinenserne bliver udsat for, lød det fra Helena Holm Heiselberg tirsdag.

For hende handler missionen også om at sende et politisk signal til den danske regering, som i hendes optik har været “fej og har fejlet”.

Det israelske udenrigsministerium skriver onsdag morgen i et opslag på X, at skibe og passagerer er på vej til israelske havne.

– Alle passagerer er i sikkerhed og ved godt helbred. Passagererne forventes at blive udvist med det samme.

Flotillen Thousand Madleens to Gaza begyndte at sejle mod Gaza i slutningen af september.

Flotillen er en blandt flere der den seneste tid har forsøgt at sejle mad og medicin til Gaza, hvor Israel siden oktober 2023 har ført krig mod Hamas.

Under krigen er Israel blevet anklaget for bevidst at forhindre mad i at komme frem til palæstinenserne i området.

Prisen på guld kravlede onsdag for første gang nogensinde over 4000 dollar for en ounce.

Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

En ounce svarer til 31,1 gram, hvilket betyder, at et kilo guld onsdag blev handlet til mere end 128.600 dollar eller 823.040 kroner.

Prisen på guld er steget med mere end 50 procent i 2025. Alene i september lyder stigningen på 12 procent.

Årsagen til den store stigning er ifølge AFP, at det værdifulde ædelmetal anses for at være en sikker investering på et ustabilt marked.

Medvirkende til den seneste stigning er en forventning om forestående amerikanske rentenedsættelser samt bekymring over den øjeblikkelige nedlukning af statsapparatet i USA.

Den seneste uges nedlukning skyldes politisk uenighed mellem Republikanerne og Demokraterne om en budgetlov.

Samtidig hersker der blandt investorer usikkerhed om, hvorvidt den seneste tids rekorder på de amerikanske aktiemarkeder måske er gået for vidt, så en boble vil briste.

I forvejen har USA’s præsident Donald Trumps toldkrig over for stort set alle lande i verden medført en generel usikkerhed om, hvor verdensøkonomien er på vej hen.

Den øjeblikkelige politiske situation i Frankrig, hvor landets premierminister mandag trådte tilbage har også spillet ind på guldets fortsatte himmelflugt i denne uge.

Prisen på guld er ifølge Reuters foreløbig steget med 53 procent i 2025. Det kommer oveni en stigning på 27 procent sidste år.

Storbritanniens hovedstad, London, er det største centrum for handel med guld. Det skyldes primært, at handelsorganisationen London Bullion Market Association (LMBA) har base i London.

LBMA fastsætter standarder og rammer for handel med guld mellem banker, forhandlere og institutioner.

AFP

Qatars premierminister og en delegation fra Tyrkiet slutter sig onsdag til forhandlere fra Israel og Hamas-bevægelsen, der i disse dage i Egypten forhandler om fred i Gaza.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Onsdag bliver tredje dag med forhandlinger i den egyptiske strandby Sharm el-Sheikh.

Forhandlingerne foregår gennem mæglere og tager udgangspunkt i den plan med 20 punkter, som USA’s præsident, Donald Trump, lagde frem i september.

Qatar har oplyst, at premierminister Sheikh Mohammed bin Abdulrahman Al-Thani deltager i drøftelserne onsdag.

I spidsen for delegationen fra Tyrkiet står landets efterretningschef, Ibrahim Kalin. Det har tyrkiske statslige medier rapporteret.

Forhandlingerne i Egypten foregår, mens man i Israel og andre steder i verden har markeret toårsdagen for Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023.

1219 israelere blev dræbt, og 251 blev taget som gidsler. 47 af dem er stadig i fangenskab. Ifølge det israelske militær er 25 af dem døde.

Frigivelsen af gidsler – og løsladelsen af palæstinensiske fanger i Israel på den anden side – er et centralt punkt i forhandlingerne.

Donald Trump har i sin plan skitseret, at det er noget af det første, der skal ske i processen mod varig fred i Gazastriben.

I Trumps plan lyder det også, at der skal være en våbenhvile, at Hamas skal overdrage sine våben, og at Israel gradvist skal trække sig tilbage fra Gaza.

Planen har mødt positiv respons fra både Israel og Hamas og har givet anledning til nye forhandlinger om en afslutning på krigen, som nu er gået ind i sit tredje år.

Krigen har kostet over 65.000 palæstinensere livet, og der er erklæret hungersnød i Gaza.

Fredag krævede Trump på sit sociale medie, Truth Social, at Israel skulle indstille kampene, så gidslerne kunne komme sikkert ud af området.

Tirsdag lød det så fra Qatars udenrigsministerium, at Israel i landets optik allerede nu burde have indstillet kampene, hvis den israelske regering gerne vil leve op til Trumps plan.

De sidste af de vandrere, der i weekenden blev fanget på den tibetanske side af Mount Everest som følge af en voldsom og uventet snestorm, er tirsdag blevet reddet ned fra bjerget.

Det oplyser myndigheder i området natten til onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dermed er en af de største eftersøgnings- og redningsaktioner i regionen afsluttet.

Det statslige kinesiske nyhedsbureau Xinhua rapporterede tidligere tirsdag, at 580 vandrere sammen med 300 lokale guider, førere af yakokser og øvrigt støttepersonale var kommet ned fra bjerget og ankommet til redningsbyen Qudang.

På samme tidspunkt lød det, at en mindre gruppe på ti vandrere, der var ledsaget af redningsarbejdere, endnu ikke var nået frem til redningsbyen. Men senere på tirsdagen skal alle de strandede vandrere have fundet en vej ned fra bjerget.

Et stort antal vandrere strandede i weekenden i mere end 4900 meters højde, efter at store snemængder havde blokeret ruterne op ad Mount Everests østlige skråninger.

Snestormen ramte på et tidspunkt, der normalt er højsæson for turisme ved Mount Everest. Ifølge Reuters plejer himlen at klare op på denne tid af året.

Det spanske beredskab har fundet to lig under murbrokkerne i en bygning i Madrid, der delvist kollapsede tirsdag eftermiddag.

Det meddeler de spanske myndigheder.

Mindst en af dem er en mand.

Myndighederne sagde tirsdag eftermiddag, at fire bygningsarbejdere var savnet efter bygningskollapset. Der var tale om tre mænd og en kvinde.

Sent tirsdag aften har myndighederne sagt, at der stadig er to savnede, som beredskabet leder efter.

Kollapset skete i en bygning nær Plaza Mayor, en af de mest kendte pladser i den spanske hovedstad.

Bygningen var ved at blive renoveret, da flere etager styrtede sammen, har Madrids viceborgmester, Inma Sanz, sagt.

– De øverste etager kollapsede og faldt nedad. Derfor taler vi om en meget stor mængde murbrokker, som det vil tage lang tid at rydde op – ikke bare timer, men formentlig adskillige dage, sagde Inma Sanz.

Madrids politi har oplyst, at man har evakueret personer fra de tilstødende bygninger også.

Ifølge Francisco Martin Aguirre, der repræsenterer den spanske regering i Madrid-regionen, har etager helt ned til kælderen givet sig.

– Skaderne er meget alvorlige, og den mulige påvirkning af de tilstødende bygninger er også ved at blive analyseret, siger han.

Sent tirsdag aften stod det stadig ikke klart, hvor mange der var kommet til skade.

Francisco Martin Aguirre har sagt, at der var omkring 10 tilskadekomne. Men viceborgmester Inma Sanz har sagt, at tre personer var kommet til skade.

Der skal ikke være tale om alvorlige skader.

Bygningen var tidligere en kontorejendom. Den var ved at blive renoveret for at kunne bruges som hotel i stedet.

Ifølge et offentligt register var der seks etager i ejendommen og et totalt areal på 6745 kvadratmeter.

AFP

Italiens premierminister, Giorgia Meloni, siger tirsdag aften, at hun er blevet anmeldt til Den Internationale Straffedomstol (ICC) for medvirken til folkedrab i Gaza.

Det siger hun i et interview på den italienske tv-kanal Rai Uno.

– Jeg tror ikke, at der findes en lignende sag i verden eller i historien, siger Meloni.

Premierministeren tilføjer ifølge AFP, at det er en interesseorganisation, der taler den palæstinensiske sag, som har anmeldt hende.

Organisationens navn nævner Meloni ikke.

Hun er forbløffet over anklagen, siger hun.

– Alle med kendskab til situationen er klar over, at Italien ikke har godkendt for eksempel nye våbensalg til Israel efter 7. oktober, siger hun.

Foruden hende selv er også forsvarsminister Guido Crosetto og udenrigsminister Antonio Tajani nævnt i anmeldelsen, siger Meloni.

Hun siger samtidig, at hun tror, at direktøren for forsvarsvirksomheden Leonardo, Roberto Cingolani, også er nævnt.

En talsperson for Leonardo siger, at topchefen allerede tidligere har udtalt sig om anklager om, at selskabet skulle være medvirkende til folkedrab.

I sidste måned sagde Roberto Cingolani, at udtalelser om, at Leonardo skulle være medskyldig i et folkedrab er en meget alvorlig falsk anklage.

Flere internationale organisationer har anklaget Israel for at stå bag et folkedrab på palæstinenserne i Gazastriben.

I september konkluderede en uafhængig FN-undersøgelseskommission, at Israel er i færd med at begå folkedrab i Gaza.

Det vil dog i sidste ende være op til en domstol at afgøre, om Israel kan gøres ansvarlig for et folkedrab.

Den Internationale Straffedomstol (ICC) har udstedt arrestordrer gældende for Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og den tidligere forsvarsminister Yoav Gallant.

De er begge anklaget for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med Israels krigshandlinger i Gazastriben, som har stået på i to år.

ICC har dog ikke sigtet nogen af dem for folkedrab.

Reuters