Seneste nyheder

Udenrigsministre fra Pakistan, Saudi-Arabien, Tyrkiet og Egypten vil mødes i Pakistan til samtaler om krigen i Mellemøsten.

Det oplyser den pakistanske regering lørdag, skriver AFP.

Møderne skal ifølge planen finde sted søndag og mandag, oplyses der. De skal afholdes i den pakistanske hovedstad, Islamabad.

– Under besøget vil udenrigsministrene have dybdegående drøftelser om en række emner, herunder bestræbelserne på at deeskalere spændingerne i regionen, lyder det i en erklæring fra udenrigsministeriet.

Udenrigsministrene vil også mødes med Pakistans premierminister, Shehbaz Sharif.

Pakistan skal agere som en central formidler mellem Iran og USA, efterhånden som konflikten mellem de to lande trækker ud, skriver AFP.

Krigen i Iran har varet i fire uger. USA og Israel begyndte lørdag 28. februar omfattende angreb mod Iran og har siden da bombet tusindvis af mål i landet.

Iran har svaret igen med at angribe en række mål på tværs af Mellemøsten med missiler og droner, og krigen har udviklet sig til en regional konflikt.

Lørdag har Irans præsident, Masoud Pezeshkian, og Pakistans premierminister desuden talt i telefon sammen.

Det oplyser det iranske præsidentkontor ifølge Reuters, ligesom Pakistans premierminister har skrevet om samtalen på X.

Ifølge Reuters roser Pezeshkian Pakistans diplomatiske indsats, og de to ledere har drøftet krigshandlinger i regionen og bestræbelserne på at afslutte konflikten under et opkald, der varede over en time.

Sharif orienterede også Pezeshkian om Pakistans diplomatiske kontakter med USA og golfstaterne, lyder det.

Irans præsident understreger behovet for “tillid” før forhandlinger, skriver nyhedsbureauet.

Pakistan har langvarige forbindelser til det iranske styre i Teheran og tætte kontakter i golfstaterne. Samtidig har Sharif og hærchefen, Asim Munir, ifølge AFP et personligt forhold til den amerikanske præsident Donald Trump.

Det nyvalgte grønlandske folketingsmedlem Qarsoq Høegh-Dam fra Naleraq har fokus på, hvad der er bedst for Grønland, når han tirsdag skal til møde hos den kongelige undersøger Mette Frederiksen, der forsøger at danne en regering efter tirsdagens folketingsvalg.

Qarsoq Høegh-Dam forventer, at Grønland kan komme med én samlet stemme og ét sæt krav til den kommende danske regering, uanset hvordan den måtte komme til at se ud.

– Vi har holdt tætte møder, og på nuværende tidspunkt er der en bred enighed, så der kan komme én samlet stemme, siger Qarsoq Høegh-Dam, som henviser til politiske drøftelser i Grønland blandt de partier, der sidder i det grønlandske parlament.

Foruden Qarsoq Høegh-Dam fra Naleraq fik Naaja H. Nathanielsen fra IA et grønlandsk mandat ved tirsdagens valg.

Regeringsforhandlingerne begyndte for alvor fredag. Her var der sættemøder, altså indledende forhandlinger, i Statsministeriet, hvor syv partier var på visit hos Mette Frederiksen.

Det var SF, Enhedslisten, De Radikale, Alternativet, Moderaterne, Venstre og De Konservative.

Efterfølgende meddelte Socialdemokratiet, at regeringsforhandlingerne fortsætter tirsdag og onsdag i næste uge. Disse finder sted på Marienborg, statsministerens embedsbolig.

– Der afvikles møder på Marienborg tirsdag 31. marts og onsdag 1. april, ligesom der tirsdag formiddag afholdes bilaterale møder med de nordatlantiske medlemmer af Folketinget, stod der i en pressemeddelelse fredag aften.

Qarsoq Høegh-Dam bekræfter, at han og Naaja H. Nathanielsen skal til møde med Mette Frederiksen hver for sig.

Naleraq er et parti med stor fokus på grønlandsk selvstændighed. Blandt Qarsoq Høegh-Dams andre mærkesager er, at Danmark skal forbedre forholdene i grønlandske fængsler og hos politiet.

– I Grønland er der mere, der samler os, end der skiller os i forhold til Danmark. Men det jeg kan sige, er, at Danmark har ansvarsområder i Grønland, og det skal per lov leve op til standard.

– Det er blevet negligeret helt. Det skal leve op til standard i den igangværende valgperiode. Det er en mærkesag for Naleraq, siger Qarsoq Høegh-Dam.

Navnet Høegh-Dam er ikke ukendt i Folketinget. Aki-Mathilda Høegh-Dam, der er søster til Qarsoq Høegh-Dam, var folketingsmedlem fra 2019 og frem til tirsdagens valg.

Færre piger end tidligere vælger en erhvervsuddannelse, når de går ud af grundskolen.

Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har trukket.

I 2026 har 10,7 procent af pigerne søgt en erhvervsuddannelse. Det er ikke set lavere i de år, der er lavet statistik på området. Statistikken går tilbage til 2009.

Siden 2009 er andelen af piger, som søger en erhvervsuddannelse, blevet tæt på halveret.

Jannik Bay, som er uddannelses- og integrationschef i DA, ærgrer sig over udviklingen, fordi det er med til at begrænse talentmassen.

– Rigtig mange virksomheder har utroligt gode erfaringer med kvinder i det, der traditionelt betegnes som mandefag. Virksomhederne går med andre ord glip af halvdelen af befolkningens talent, siger han.

Det er ikke kun blandt pigerne, at søgningen mod erhvervsuddannelserne er faldet.

Blandt drenge er andelen faldet knap halvandet procentpoint til 26,9 procent for den årgang, som forlader grundskolen til sommer.

Det har ført til et samlet fald i andelen af elever, som har søgt mod erhvervsuddannelser i år.

Mens det sidste år gjaldt 20 procent, gælder det 19 procent i år.

En erhvervsuddannelse fører til job som faglært inden for eksempelvis byggeri, handel, fødevarer eller omsorg.

Siden 2015 har der ellers været en politisk målsætning om, at 30 procent af en ungdomsårgang skal søge en erhvervsuddannelse.

Tal trukket af DA viser desuden betydelige forskelle i søgningen mod erhvervsuddannelser i forskellige landsdele.

I Region Nordjylland er søgningen blandt pigerne steget fra 13,2 procent i 2025 til 14 procent i 2026.

Omvendt er andelen blandt pigerne i hovedstadsområdet faldet fra 7,1 procent til 6,5 procent i de samme år.

Jannik Bay peger på, at en del af årsagen kan være måden, der bliver talt om forskellige fag.

Derfor opfordrer han forældre til at tænke over, hvordan man taler med sine børn om forskellige uddannelser.

– Det er en supertanker, som skal vendes. Det er svært for mange at komme ind i nutiden, hvor der ikke er noget, der hedder mandefag og kvindefag, siger han.

Ser man på forskellige erhvervsuddannelser, er der også stor forskel på pigernes tilslutning.

Næsten halvdelen af pigerne har søgt en uddannelse inden for omsorg, sundhed og pædagogik.

Det kan være uddannelser som frisør, social- og sundhedsassistent og tandklinikassistent.

Pigernes tilslutning er lavest til uddannelser inden for teknologi, byggeri og transport.

Her kan man uddanne sig til eksempelvis elektriker, bygningssnedker og kranfører.

Endnu en girafunge er blevet født i Københavns Zoo natten til lørdag. Det er anden gang på kort tid, siden en anden girafunge kom til verden i samme zoologiske have 13. marts.

Det oplyser Mai Maria Beck, kommerciel direktør i Københavns Zoo, til mediet TV 2 Kosmopol.

Den kommercielle direktør oplyser i en sms til TV 2 Kosmopol, at girafungen er umiddelbart sund, frisk og rask, og at alle har det godt.

Ungen er født af giraffen Lien, og det er Liens niende kalv. Ifølge TV 2 Kosmopol forventer Københavns Zoo, at der vil blive født en tredje girafunge inden for de kommende måneder.

Mediet oplyser, at den nuværende girafflok i Københavns Zoo består af en avlshan, tre hunner og 39 kalve efter nattens fødsel.

Et nyt AI-værktøj udviklet af DTU Fødevareinstituttet med navnet PathogenFinder2 skal bruges til potentielt at forebygge pandemier.

Det skriver DTU Fødevareinstituttet i en pressemeddelelse.

Hensigten med værktøjet er, at det skal vurdere, hvorvidt en ukendt bakterie indeholder genetiske træk, der kan gøre den sygdomsfremkaldende.

Via prøver fra spildevand, raske mennesker og dyr kan værktøjet identificere bakterier, der er potentielt sygdomsfremkaldende, før de har inficeret nogen.

– Det er afgørende ikke blot at kunne forudsige bakterielle trusler, der ligner dem, vi allerede kender, men også at være forberedt på fremkomsten af en helt ny og hidtil ukendt sygdomsfremkaldende bakterie, siger forsker Alfred Ferrer Florensa.

Værktøjet fungerer lidt på samme måde som AI-sprogmodel for tekst. Ligesom den lærer mønstre i det menneskelige sprog, så lærer PathogenFinder2 proteinerne i bakteriernes “sprog” eller kendetegn.

– Den (PathogenFinder2, red.) klarer sig markant bedre end alle tidligere modeller, især når den støder på bakteriearter, vi aldrig har set før. Derudover giver den forklaringer på sine forudsigelser, fortæller Alfred Ferrer Florensa.

Værktøjet er trænet på mere end 21.000 bakteriegenomer – den samlede arvemasse i en bakterie også kaldet DNA – fra internationale databaser.

Det er det, der har givet det et unikt udgangspunkt for at kunne skelne mellem skadelige og harmløse bakterier. Også når den stødte på hidtil ukendte bakteriearter.

I undersøgelsen af proteinerne i bakterierne kan værktøjet også bruges af forskerne til at undersøge, hvilke af proteinerne der har størst indflydelse på bakteriernes potentiale til at udvikle sygdom.

Forskerne bag værktøjet understreger, at selv om det kan påpege interessante mønstre og potentielle risici, så skal resultaterne altid undersøges yderligere, før man kan drage endelige konklusioner.

For 20. år i træk slukkes lyset rundt omkring i verden i en time lørdag aften for at vise støtte til planeten og skabe opmærksomhed om miljømæssige problemer.

Bevægelsen kaldes Earth Hour, og det er WWF Verdensnaturfonden, som står bag.

Arrangørerne opfordrer alle borgere, virksomheder og andre aktører til at slukke lyset mellem klokken 20.30 og 21.30 lørdag aften lokal tid.

I år opfordres der endvidere til, at man bruger en time i løbet af dagen på at gøre noget godt for naturen.

WWF Verdensnaturfonden foreslår, at det kan være at lave et bæredygtigt måltid, plante en hjemmehørende art eller samle affald i naturen.

Af bæredygtige måltider nævnes en bolognese med linser, muslingesuppe eller grillet blæksprutte.

Earth Hour begyndte i Sydney i Australien i 2007. Her slukkede over 2,2 millioner mennesker lyset i en time for at vise den daværende regering, at befolkningen var bekymret for klimaforandringer.

Siden har bevægelsen spredt sig til hele verden og fra 2023 er der også blevet opfordret til at bruge en time på at gøre noget positivt for Jorden.

I 2023 blev der registreret 410.000 timer, mens antallet af registrerede timer til fordel for Jorden nåede over tre millioner i 2025.

Yemens houthi-bevægelse bekræfter lørdag morgen, at den har igangsat et missilangreb mod Israel.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Det fremgår ikke umiddelbart, om mål er blevet ramt.

Israel sagde tidligere på natten, at landet arbejdede på at opfange et missil fra Yemen.

Houthierne siger, at angrebet kommer efter fortsatte angreb på infrastruktur i Iran, Libanon, Irak og de palæstinensiske områder og tilføjer, at gruppens operationer vil fortsætte, indtil “aggressionen” på alle fronter ophører, skriver Reuters.

En talsperson fra houthi-bevægelsen sagde fredag, at man var klar til at gribe til våben, hvis andre lande tilslutter sig USA og Israels krig mod Iran.

Houthierne er støttet af styret i Iran. Houthi-bevægelsen har kontrolleret store dele af Yemen i omkring et årti. Den har blandt andet kontrol over Yemens hovedstad, Sanaa.

Houthierne har tidligere angrebet skibe i Det Røde Hav som reaktion på regionale konflikter.

Sent fredag aften og natten til lørdag er Israel desuden blevet angrebet af iranske raketter.

Ifølge AFP er en person blevet dræbt i byen Tel Aviv, og mindst fire andre er blevet såret.

Iran og Israel har angrebet hinanden regelmæssigt, siden Israel sammen med USA indledte krigen mod Iran for fire uger siden.

De to lande begyndte den 28. februar omfattende angreb mod Iran og har siden da bombet tusindvis af mål i landet.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, er blevet slået ihjel i angrebene.

Iran har svaret igen med at angribe en række mål på tværs af Mellemøsten med missiler og droner, og krigen har udviklet sig til en regional konflikt.

Revolutionsgarden i Iran har i løbet af krigen taget kontrol over Hormuzstrædet, og skibstrafikken er stort set gået i stå på grund af risikoen for angreb.

Det har fået energipriserne til at stige verden over, da Hormuzstrædet er afgørende for transport af olie og naturgas.

Den unge Mercedes-kører Kimi Antonelli fortsætter med at imponere og starter forrest i søndagens Formel 1-grandprix i Japan.

Italieneren var hurtigst i lørdagens kvalifikation og indtager således pole position foran holdkammeraten George Russell og McLarens Oscar Piastri.

Det er anden løbsweekend i træk, at 19-årige Antonelli satte en hurtigere omgangstid end konkurrenterne.

Ved kvalifikationen til Kinas grandprix tidligere i marts blev han den yngste til at køre sig i pole position.

Han fulgte endda op på resultatet med sin første grandprix-triumf. Antonelli ligger nummer to i kørernes VM-tabel, mens Russell fører.

Mercedes har generelt domineret i starten af sæsonen. Det er tredje gang i lige så mange grandprixer, at Antonelli og Russell indtager forreste startrække.

Den firedobbelte verdensmester Max Verstappen (Red Bull) starter som nummer 11. Han har haft en tung start på sæsonen.

Hollænderen har vundet Japans grandprix de seneste fire gange, men det tyder altså ikke på, at det bliver til en femte gang i træk.

Thailand har indgået en aftale med Iran om at tillade thailandske olietankskibe sikker passage gennem Hormuzstrædet.

Det siger Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, på et pressemøde lørdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Der er indgået en aftale om at tillade thailandske olietankskibe at sejle sikkert gennem Hormuzstrædet, siger premierministeren.

Anutin Charnvirakul tilføjer, at det vil dæmpe bekymringer om import af brændstof.

Der er dog ikke umiddelbart flere meldinger om detaljer i aftalen – for eksempel hvornår den vil træde i kraft, eller hvor mange thailandske skibe den vil gælde.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters siger premierministeren lørdag også, at Thailand for nuværende har oliereserver til 100 dage.

Hormuzstrædet er afgørende for transport af olie og naturgas fra en stribe lande omkring Den Persiske Golf til resten af verden.

Revolutionsgarden i Iran har kontrolleret Hormuzstrædet under den krig, der begyndte for fire uger siden – den 28. februar – med israelske og amerikanske angreb på Iran.

Skibstrafikken er stort set gået i stå på grund af risikoen for angreb. Det har fået energipriser verden over til at stige markant.

Onsdag skrev Reuters, at et thailandsk olietankskib var passeret sikkert gennem Hormuzstrædet som følge af det, der blev beskrevet som diplomatisk koordinering mellem Thailand og Iran.

Skibet skulle heller ikke betale for at komme igennem blokaden, lød det.

– Jeg anmodede om, at hvis thailandske skibe skulle passere gennem strædet, om de kunne hjælpe med at sikre en sikker passage, sagde Thailands udenrigsminister, Sihasak Phuangketkeow, ifølge Reuters.

– De svarede, at de ville tage sig af det og bad os om at oplyse navnene på de skibe, der ville sejle igennem.

Den thailandske olietanker passerede, to uger efter at skibet “Mayuree Naree”, som sejlede under thailandsk flag, blev ramt af et projektil i Hormuzstrædet, hvilket forårsagede brand om bord og tvang besætningen til at forlade skibet.

Iran har ifølge Reuters meddelt FN’s Sikkerhedsråd og Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) at “ikke‑fjendtlige” fartøjer kan passere gennem Hormuzstrædet, hvis de koordinerer det med iranske myndigheder.

For tredje gang på ti dage er et område nær Irans atomkraftværk i Bushehr blevet angrebet.

Det oplyser Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) på det sociale medie X.

IAEA har fået oplysningerne fra Iran. Der er ikke konstateret skader på atomkraftværket, oplyser FN-agenturet.

IAEA-chef Rafael Grossi opfordrer på X de involverede parter i den igangværende krig til at udvise maksimal tilbageholdenhed for at hindre risikoen for en atomulykke.

Hverken USA eller Israel har umiddelbart kommenteret angrebet.

Krigen i Iran har varet i fire uger. USA og Israel begyndte lørdag 28. februar omfattende angreb mod Iran og har siden da bombet tusindvis af mål i landet. Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, er blevet slået ihjel i angrebene.

Iran har svaret igen med at angribe en række mål på tværs af Mellemøsten med missiler og droner, og krigen har udviklet sig til en regional konflikt.

Fredag blev en mand dræbt i Tel Aviv i Israel efter et iransk missilangreb, skriver nyhedsbureauet AFP.

Krigen mod Iran har fået Hizbollah-militsen, som har base i Libanon og er allieret med det iranske styre, til at angribe Israel. Det har fået det israelske militær til at bombe en række Hizbollah-mål i Libanon.

Houthi-bevægelsen i Yemen, som også er støttet af Iran, truede fredag med at gribe til våben.

Tidligt lørdag morgen oplyser det israelske militær, at et missil er blevet affyret fra Yemen mod Israel. Det er første gang i løbet af krigen, der er meldinger om et missil affyret fra Yemen, skriver AFP.

Syrisk stats-tv rapporterer lørdag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der har været eksplosioner i Syriens hovedstad, Damaskus. Israelske luftforsvarssystemer har opfanget iranske missiler i syrisk luftrum, lyder det.

Irans revolutionsgarde har i løbet af krigen taget kontrol over Hormuzstrædet. Skibstrafikken er stort set gået i stå på grund af risikoen for angreb.

Hormuzstrædet er afgørende for transport af olie og naturgas fra en stribe lande omkring Den Persiske Golf til resten af verden. Derfor er energipriser verden over steget markant.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, vil undersøge amerikanske regeringsoplysninger om uidentificerede flyvende objekter.

Det siger han i et interview med den konservative amerikanske podcaster Benny Johnson, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeg har ikke kunnet bruge nok tid på det her til virkelig at forstå det, men det kommer jeg til, tro mig. Jeg er besat af det her, siger Vance i interviewet.

– Jeg har stadig tre år mere som vicepræsident. Jeg kommer til at nå til bunds i UFO-dokumenterne.

I interviewet spørger Benny Johnson vicepræsidenten til en melding, som præsident Donald Trump kom med i februar.

Her sagde Trump, at han vil beordre, at der påbegyndes en proces, hvor regeringsdokumenter, der handler om blandt andet rumvæsner, frigives.

Fra Trump lød det, at han traf beslutningen på baggrund af en enorm interesse, der er blevet udvist på området.

Tidligere samme måned sagde Barack Obama, som er tidligere demokratisk præsident i USA, at han mener, at der findes rumvæsner, selv om han ikke har set dem.

Vance, som er republikaner, forklarer i interviewet, at han selv mener, at rumvæsner i virkeligheden er dæmoner.

– Jeg tror ikke, de er rumvæsner. Jeg tror, de er dæmoner, siger han.

Vicepræsidenten beskriver sit blik på rumvæsner som en kristen forståelse af “overjordiske væsner, der flyver rundt og gør mærkelige ting mod mennesker”.

Interessen for UFO’er og lignende fænomener er blevet genoplivet i USA i de senere år.

Det er sket, mens den amerikanske regering har undersøgt adskillige meldinger om flyvende objekter.

I marts 2024 offentliggjorde USA’s forsvarsministerium, Pentagon, en rapport, hvor det blev fastslået, at der ikke forelå beviser for, at der har været tale om udenjordisk teknologi bag uidentificerede luftfænomener.

Mange mistænkelige observationer har vist sig blot at være vejrballoner, satellitter og anden normal aktivitet, skriver AFP.

Nepals tidligere premierminister Khadga Prasad Sharma Oli er lørdag morgen lokal tid blevet anholdt. Det samme er hans tidligere indenrigsminister Ramesh Lekhak.

De er blevet lagt i håndjern for at have udvist forsømmelighed ved ikke at forhindre en række dødsfald i løbet af omfattende demonstrationer sidste år, oplyser politiet.

Anholdelserne kommer, dagen efter at premierminister Balendra Shah og hans nye regering er blevet taget i ed i Nepal. De vandt valget i marts i år og væltede den 74-årige Olis regering.

Mindst 77 mennesker blev dræbt under et antikorruptionsoprør ledet af unge den 8. og 9. september sidste år.

Demonstrationerne begyndte på grund af et kortvarigt forbud mod sociale medier, men udsprang af en langvarig vrede over økonomiske vanskeligheder i landet. De unge var frustrerede over regeringens manglende indsats mod korruption.

Mindst 19 unge blev dræbt i løbet af demonstrationernes første dag. På andendagen bredte demonstrationerne sig til flere steder i landet.

Parlamentet og regeringsbygninger blev sat i brand, og premierminister Oli endte med at træde tilbage kort efter.

En regeringsstøttet kommission, der siden har undersøgt det dødelige oprør, har anbefalet, at den tidligere premierminister og andre embedsmænd bliver retsforfulgt.

Der er ikke beviser for, at der er blevet givet ordre til at skyde mod demonstranterne, fastslår en rapport fra kommissionen.

Men der blev ikke gjort nogen indsats for at stoppe eller kontrollere skyderierne mod demonstranterne, og på grund af myndighedernes forsømmelige adfærd mistede mindreårige livet, lyder det i rapporten.

Ifølge rapporten døde 48 ud af 63 obducerede ofre af skudsår. De fleste blev ramt i brystet eller i hovedet.

Khadga Prasad Sharma Oli har afvist, at han skulle have beordret sikkerhedsstyrkerne til at åbne ild mod demonstranter.

35-årige Balendra Shah, der er tidligere rapper, og hans parti vandt en jordskredssejr ved parlamentsvalget i Nepal i denne måned.

Til hans første regeringsmøde fredag aften besluttede han sig for at gennemføre anbefalingerne i rapporten fra kommissionen.

Oli kalder selv anholdelsen for “hævngerrig” og lover juridisk kamp til stregen.

AFP

Ved 16-tiden – hvor valghandlingen har været i gang i otte timer – har stemmeprocenten passeret de 50.

Det fremgår af en rundspørge, som Ritzau har foretaget blandt 8 kommuner med et samlet vælgerantal på knap 300.000.

Her lyder den vægtede, gennemsnitlige stemmeprocent på 52,8. Det er 0,5 procentpoint højere end en tilsvarende måling blandt de samme kommuner ved folketingsvalget i 2022.

Valgforsker Kasper Møller Hansen er dog forsigtig med at udlægge den højere stemmeprocent på nuværende tidspunkt som et tegn på, at valgdeltagelsen også ender højere i sidste ende.

Det skyldes, at der ser ud til at være afgivet flere brevstemmer denne gang.

Brevstemmerne indgår i opgørelsen af den løbende stemmeprocent, og derfor er den formentlig kunstigt høj i forhold til valget 2022.

– Det ligner dødt løb sammenlignet med sidst. Godt nok er vi lidt foran på nuværende tidspunkt, men det er formentlig et resultat af flere brevstemmer.

– Mange af dem, der har brevstemt, vil jo ikke dukke senere på dagen, som de måske gjorde sidst. Derfor ligner det, at vi ender nogenlunde samme sted, siger han til Ritzau.

Samme konklusion når Lise Merrild, der er valgansvarlig i Odense Kommune, også frem til.

– Vores stemmeprocent ligger en smule højere, end den gjorde sidste gang, men vi har også fået flere brevstemmer ind, så det ender nok nogenlunde samme sted.

– Indtil videre har det kørt efter bogen, men det er her ved 16-tiden og de næste par timer, at det store rykind kommer, når folk får fri fra arbejde, og så må vi se, hvad der sker, siger hun.

Sidste gang endte stemmeprocenten på 84,2, hvilket var 0,4 procentpoint lavere end ved folketingsvalget i 2019.

Yemens houthi-bevægelse er klar til at gribe til våben, hvis andre lande tilslutter sig USA og Israels krig mod Iran.

Det siger Yahya Saree, som er militær talsperson for houthierne, i en tv-transmitteret tale.

– Vi bekræfter, at vores fingre er på aftrækkeren til direkte militær intervention, siger talspersonen.

Houthierne er støttet af styret i Iran. Houthi-bevægelsen har kontrolleret store dele af Yemen i omkring et årti. Den har blandt andet kontrol over Yemens hovedstad, Sanaa.

Talspersonen truer også med angreb, hvis Det Røde Hav bliver brugt til at angribe mål i Iran.

Houthierne har tidligere angrebet skibe i Det Røde Hav som reaktion på regionale konflikter. Gruppen har indtil videre ikke grebet ind i den seneste krig i Iran, der har varet en måned.

Truslerne fra houthi-bevægelsen øger udsigten til en bredere regional konflikt – især set i lyset af houthiernes evne til at ramme mål langt uden for Yemen og forstyrre skibsruter omring Den Arabiske Halvø.

Irans shiamuslimske allierede i både Libanon og Irak har allerede tilsluttet sig krigen i regionen, som blev udløst af amerikanske og israelske angreb på Iran 28. februar.

Houthiernes militære talsperson opfordrer USA og Israel til omgående at stoppe angrebene på Iran og allierede lande – herunder de palæstinensiske områder, Libanon og Irak. Han opfordrer også til at få gennemført våbenhvileaftalen i Gazastriben.

Houthierne er allierede med den militante palæstinensiske gruppe Hamas i Gazastriben.

Efter angrebet den 7. oktober 2023 på Israel fra Hamas, som udløste krigen i Gazastriben, begyndte houthierne at angribe international skibsfart i Det Røde Hav. Houthierne sagde, at de handlede i solidaritet med palæstinenserne.

Gruppen affyrede også droner og missiler mod Israel. Det udløste gengældelsesangreb fra Israel samt amerikanske angreb på houthi-mål i Yemen.

Houthierne indstillede disse angreb efter en amerikansk-mæglet våbenhvile mellem Israel og Hamas i oktober 2025.

Reuters

Unavngivne kilder siger til flere medier, at en række amerikanske soldater er blevet såret i et iransk angreb mod en militærbase i Saudi-Arabien.

Det drejer sig om den amerikanske base Prince Sultan Air Base, hvor et missilangreb fra Iran fredag ramte, skriver avisen Wall Street Journal.

Til avisen siger amerikanske og saudiarabiske kilder med kendskab til angrebet, at i alt ti amerikanske soldater er blevet såret. To skal være alvorligt tilskadekomne.

Wall Street Journals kilder fortæller desuden, at ubemandede luftfartøjer – hvilket ofte er en betegnelse for droner – også indgik i angrebet.

Det amerikanske nyhedsbureau AP skriver på baggrund af to unavngivne amerikanske embedsmænd, at mindst ti soldater er kommet til skade i angrebet. Den ene af mediets kilder siger også, at to af soldaterne har alvorlige skader.

Fra nyhedsbureauet Reuters lyder antallet af sårede soldater på 12. Det skriver mediet på baggrund af meldinger fra en amerikansk embedsmand.

Også herfra meldes to soldater alvorligt sårede.

Der er endnu ingen officielle meldinger om tilskadekomne soldater på Prince Sultan Air Base.

Det amerikanske fagmagasin Air & Space Forces Magazine beskriver også angrebet. Ifølge mediet afviser en talsperson for det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, at kommentere meldingerne.

Ifølge nyhedsbureauet AFP meddelte Saudi-Arabiens forsvarsministerium i sidste uge, at det havde opsnappet et ballistisk missil nær Prince Sultan Air Base.

Reuters skriver, at der – medregnet de sårede soldater i fredagens angreb – er flere end 300 ansatte i det amerikanske militær, som er blevet såret, siden krigen mod Iran brød ud den 28. februar.

Det skete, da USA og Israel indledte omfattende angreb mod Iran.

13 soldater fra USA er blevet dræbt i krigen, lyder det videre.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, sår fredag endnu en gang tvivl om USA’s støtte til forsvarsalliancen Nato.

Under en investeringskonference i Miami i delstaten Florida siger Trump, at han er utilfreds med, at europæiske Nato-lande har afvist at yde militær støtte til USA, som i knap fire uger har været i krig med Iran.

Han antyder, at amerikanerne muligvis ikke vil komme andre lande til undsætning i fremtiden, hvis USA bliver bedt om det.

– Vi bruger hundredvis af milliarder dollar om året på Nato, hundredvis, på at beskytte dem, og vi ville altid have været der for dem, men nu, baseret på deres handlinger, behøver vi vel ikke at det, gør vi?

– Hvorfor skulle vi være der for dem, hvis de ikke er der for os? De var der ikke for os, siger Trump.

Den amerikanske præsident har ved flere lejligheder rejst tvivl om hans vilje til at overholde Natos artikel 5 – forsvarsalliancens centrale musketered. Den fastlår, at et angreb mod ét medlemsland er et angreb mod alle i Nato.

USA og Israel gik i krig med Iran 28. februar. Siden da har Trump gentagne gange givet udtryk for, at han er utilfreds med vestlige allieredes modvilje mod at sende militær til at hjælpe med at sikre Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet er en afgørende søvej for eksport af olie og naturgas fra golfstaterne, og det smalle stræde er sårbart for iranske angreb.

Skibstrafikken gennem strædet er stort set gået i stå i løbet af de seneste uger. Det har fået energipriserne til at stige verden over.

AFP

Den amerikanske bank Bank of America er gået med til at betale 72,5 millioner dollar – 471 millioner kroner – i et forlig.

To kvinder har anklaget banken for at have muliggjort seksuelle overgreb begået mod dem af den afdøde finansmand og seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det viser retsdokumenter fredag, skriver nyhedsbureauet Reuters natten til lørdag dansk tid.

Advokater for både Bank of America og kvinderne i sagen oplyste tidligere på måneden til Jed Rakoff, som er føderal dommer i New York, at de havde indgået det, de kaldte en principiel aftale om et forlig.

Vilkårene for aftalen blev dog ikke offentliggjort.

Aftalen skal nu godkendes af Rakoff, som ifølge Reuters vil tage stilling til den ved et retsmøde torsdag.

Søgsmålet landede i oktober fra en kvinde under pseudonymet Jane Doe.

Her blev banken, som er USA’s næststørste, anklaget for at have ignoreret mistænkelige finansielle transaktioner knyttet til Epstein.

Det skete ifølge anklagerne på trods af en “overflod” af oplysninger om hans forbrydelser, fordi banken prioriterede profit over beskyttelse af ofrene.

Bank of America har sagt, at kvinden kun hævdede, at banken leverede almindelige bankydelser til personer, som på daværende tidspunkt ikke havde nogen kendte bånd til Epstein.

Enhver antydning af, at banken var mere involveret, er “tynd og meningsløs”, har det lydt.

Advokater for kvinden har også sagsøgt andre personer med anklager om, at de har muliggjort Epsteins forbrydelser.

I 2023 indgik advokaterne et forlig på 290 millioner dollar – 1,9 milliarder kroner – med banken JPMorgan Chase og et på 75 millioner dollar – 487 millioner kroner – med banken Deutsche Bank.

Jeffrey Epstein døde i en fængselscelle i New York i august 2019. Efterforskere konstaterede, at han havde begået selvmord.

En 70-årig mand er fredag aften død, efter at han faldt i vandet i lystbådehavnen i Korsør.

Det oplyser vagtchef Kasper Skotte fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

– Da vi nåede frem, lå der to personer i vandet dernede. Den ene er desværre afgået ved døden. Den anden er kørt på Slagelse Sygehus, siger vagtchefen.

Den kvæstede er en mand på 66 år. Politiet kender ikke hans tilstand, men oplyser, at manden er ved bevidsthed og kan tale.

Ifølge politiet var det en af de to mænd, der alarmerede et familiemedlem, som straks ringede 112. Alarmcentralen blev kontaktet lidt efter klokken 21.

Politiet er ikke klar over, hvad der præcis er sket. Det tyder på, at den ene mand faldt i vandet fra en husbåd. Da den anden mand forsøgte at hjælpe ham op, faldt han selv i.

– Det er vores opfattelse, at de to mænd er sammen dernede og kender hinanden, siger Kasper Skotte.

Husbåden er ejet af den 66-årige mand, der nu er indlagt, oplyser politiet.

Den amerikanske golfstjerne Tiger Woods er fredag blevet anholdt af politiet i Florida efter en soloulykke i en bil. Politiet mener, at Woods kørte bil i påvirket tilstand.

Det oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tidligere fredag kom der oplysninger om, at Woods havde været involveret i en soloulykke i sin bil, som endte med at ligge på taget.

Der var ingen oplysninger om Woods’ tilstand efter ulykken, eller hvordan det var sket. Angiveligt skulle han have ramt en lastbil og derefter mistet herredømmet over sin bil.

På et pressemøde har politiet nu oplyst, at Woods viste tegn på at være påvirket, hvorfor han blev anholdt på stedet. Han er ikke kommet til skade i ulykken, som skete i Jupiter Island i Florida.

Woods klarede en alkoholtest på stedet, men nægtede ifølge politiet efterfølgende at afgive en urintest, der kunne afsløre, om han havde stoffer i kroppen.

– Da vi spurgte, om han ville afgive en urinprøve, nægtede han. Derfor sigtede vi ham for at køre påvirket, for materiel skade og for at nægte at lade sig teste i henhold til loven, lød det fra politiet på pressemødet ifølge AFP.

Fra John Budensiek, som er sherif i amtet Martin County i Florida, lyder det ifølge dpa til journalister, at Woods kørte i høj hastighed på en strækning med en fartgrænse på omkring 48 kilometer i timen.

Da efterforskerne ankom til stedet, virkede Woods sløv, og som om at han var påvirket af medicin, siger sheriffen.

Hvis det påvises, at han kørte i påvirket tilstand, er det ikke første gang, det amerikanske golfikon har gjort det.

I 2017 faldt han i søvn i sin bil midt på kørebanen med motoren tændt under påvirkning af stærk medicin. Han blev vækket af en betjent.

Det kostede en dom for kørsel i påvirket tilstand, en tur på afvænning og samfundstjeneste.

Efter dommen i 2017 kom han tilbage på golfbanen og viste prøver på fordoms niveau, men rygskader blev ved med at bremse ham.

Det blev ikke bedre, da han i 2021 var ude for en grim soloulykke i bil. Han måtte igennem omfattende operationer i det ene ben, og siden er han aldrig kommet helt tilbage på toppen.

USA’s præsident, Donald Trump, har til journalister kommenteret Woods ulykke og sagt, at han har ondt af golfstjernen.

– Han har nogle problemer, der var en ulykke, og det er alt, jeg ved. (Han er, red.) en meget nær ven af mig. Han er en fantastisk person, en fantastisk mand, men, (han har, red.) nogle problemer.

Flere andre alvorlige skader har også ramt fænomenet.

Tidligere på ugen deltog Woods i en golfsimulator-turnering og så ud til at nærme sig et længe ventet comeback. Han havde endnu ikke udelukket at deltage i majorturneringen The Masters om et par uger.

Med 11 milliarder kroner tjent gennem karrieren på såvel sponsorater som præmiepenge er Woods den mest indtjenende atlet nogensinde i sportsverdenen.

Han står noteret for 15 majortitler, hvilket kun er overgået af Jack Nicklaus. I alt har Woods vundet 82 sejre på PGA Tour. Det er en rekord, han deler med Sam Snead.

To mænd blev torsdag aften dræbt i endnu en færdselsulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse.

Det får nu en række borgmestre til sammen at gå til Vejdirektoratet for at undersøge, hvordan man kan undgå, at lignende sker fremadrettet.

Det siger Allerøds borgmester, Clara Rao, til DR.

– Vi må erkende, at der er sket en alvorlig ulykke her i anlægsperioden, og derfor bør man også se på, om der var noget, som Vejdirektoratet kunne have gjort for at undgå denne hændelse, og hvad har man tænkt sig at gøre fremadrettet i anlægsperioden for at undgå, at det sker igen, siger hun til mediet.

Hun fortæller, at borgmestrene i Furesø og Hillerød er med til at rette henvendelse til Vejdirektoratet.

Det vil de gøre, på trods af at Vejdirektoratet er i færd med at udbygge Hillerødmotorvejens forlængelse, der er en motortrafikvej, så den kan blive til en motorvej.

Målet med udbygningen er ifølge Vejdirektoratet blandt andet at nedbringe antallet af ulykker på den 13,5 kilometer lange strækning.

I de seneste år er der nemlig sket flere alvorlige ulykker på Hillerødmotorvejens forlængelse.

I slutningen af januar blev to personer kørt til hospitalet, efter at to biler kørte sammen nord for Kollerød-afkørslen. En af dem var i kritisk tilstand.

I juli 2024 mistede et forældrepar og en mandlig bilist livet, efter at to personbiler var kørt sammen på strækningen.

En mand, der ikke var involveret i ulykken, er blevet idømt ni måneders fængsel for at have bragt andre i fare, fordi han ifølge dommen kørte om kap med en af de biler, der var involveret i ulykken.

Han var også tiltalt for uagtsomt manddrab, men blev frifundet.

Dommen er anket og skal behandles i landsretten til næste år.

Og torsdag var det altså to mænd på henholdsvis 35 og 52 år, der blev dræbt i en ulykke.

De kom kørende i sydlig retning i høj fart og kom af uvisse årsager over i den modsatte vejbane og kørte frontalt ind i en modkørende bil, har politiet oplyst.

Vejdirektoratet oplyser til DR, at ulykken torsdag vil blive undersøgt.

– Hastigheden på strækningen er allerede sænket, der er sat oplysningstavler op, og der er øget fartkontrol, mens man er i gang med at ombygge strækningen til motorvej med fysisk midteradskillelse, lyder det i en skriftlig kommentar fra Vejdirektoratet til mediet.