Seneste nyheder

En 27-årig svensk mand er fredag aften blevet anholdt og sigtet for at have begået et groft hjemmerøveri mod et ægtepar i Faxe Ladeplads søndag.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi lørdag.

Manden blev anholdt i Sverige med assistance fra svensk politi.

Dansk politi har begæret ham udleveret til Danmark, hvor han skal retsforfølges, lyder det.

Røveriet skete søndag aften på Brombærvej i Faxe Ladeplads, hvor et ægtepar blev udsat for et røveri i deres villa.

Vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Lars Steffensen beskriver parret som et yngre ægtepar.

Der er ifølge politiet tale om et groft hjemmerøveri. Ægteparret blev blandt andet overfaldet med en kniv og ramt af knivstik.

Parret blev kørt på hospitalet efter røveriet og var begge uden for livsfare, oplyste politiet tirsdag.

Røveriet blev ifølge politiet begået af flere gerningsmænd, oplyste politiet tirsdag.

Politiet mener fortsat, at der kan være flere gerningsmænd bag røveriet, siger Lars Steffensen lørdag.

Den 27-årige mand, der fredag aften blev anholdt og sigtet for hjemmerøveriet, fik flere værdier med sig fra boligen, siger Lars Steffensen.

Han kan ikke oplyse nærmere, hvilke værdier det drejer sig om.

I 36 timer har internettet været nede i Iran.

Det skriver internetobservatøren Netblocks.

Det er landets myndigheder, der står bag nedlukningen af internettet i landet. Det sker, mens store demonstrationer finder sted.

– Risikoen for intensiveret vold og udbredt drab på demonstranter efter nedlukningen af internettet er stor, siger Mahmood Amiry-Moghaddam, der er direktør for ngo’en Iran Menneskerettigheder, som har hovedsæde i Norges hovedstad Oslo.

Siden sidste måned har der været protester i Iran. De har handlet om både økonomiske problemer og en generel kritik af styret.

Protesterne begyndte i Teherans bazar, hvor handlende var frustrerede over inflation.

Demonstrationerne er de største siden 2022-2023.

Undervejs er demonstrationerne blevet landsdækkende.

Amnesty International opfordrer til, at verdenssamfundet reagerer på myndighedernes nedlukningen af internettet i Iran.

– De iranske myndigheder har endnu engang bevidst blokeret internetadgang i Iran for at skjule det sande omfang af de alvorlige menneskerettighedskrænkelser og forbrydelser, de begår.

Det udtaler Rebecca White, der er ansat som forsker i Amnesty International Security Lab.

USA’s præsident, Donald Trump, har flere gange udtrykt sin støtte til demonstranterne.

Senest fredag advarede Trump ifølge mediet CNBC styret i Iran mod at “begynde at skyde”.

– Fordi så begynder vi også at skyde, sagde Trump ifølge det amerikanske medie og tilføjede:

– Jeg håber bare, at demonstranterne i Iran kommer til at være i sikkerhed, fordi det er et meget farligt sted at være lige nu.

På trods af lukningen af internettet fortsatte demonstrationerne ifølge nyhedsbureauet AFP fredag.

Reza Pahlavi, der er den ældste søn af Irans sidste shah, som ledede det iranske monarki frem til 1979, har opfordret iranerne til at fortsætte protesterne.

– Vores mål er ikke længere blot at gå på gaden. Målet er at forberede os på at indtage og fastholde bycentre, sagde Pahlavi i en videotale fredag ifølge Reuters.

Hans far, Mohammed Reza Pahlavi, og familien blev tvunget i eksil i 1979, hvorefter Iran blev omdannet til en islamisk republik.

Ifølge nyhedsbureauet har nogle demonstranter på gaderne råbt slagord til støtte for Pahlavi, men de fleste har råbt om en afslutning på præstestyret eller en bedre økonomi.

Demonstrationerne begyndte 28. december og har ifølge den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA kostet mindst 65 demonstranter livet.

Blandt dem er 14 sikkerhedsstyrker, 50 demonstranter og en person tilknyttet regeringen.

På grund af kraftig snefygning fraråder Bornholms Politi lørdag fortsat unødvendig udkørsel.

Skal man alligevel ud at køre, vurderes det, at forholdene er bedst tidligst på dagen frem til klokken 12.

Det skriver politikredsen på det sociale medie X.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har varslet snefygning på øen. Varslet gælder fra tidligt lørdag morgen til søndag klokken 08.00.

Omkring klokken 09.45 oplyser vagtchef Mathias Buus Kofoed, at det overordnede vejnet indtil videre er “fremkommeligt”.

Han fortæller videre, at det er såkaldt klasse B- og C-veje, der er problemer med.

– Vi forventer, at klasse B-vejene lukker ret hurtigt til, i takt med at man stopper snerydningen klokken 12. Klasse C-vejene bliver slet ikke ryddet her i weekenden, siger han.

Klasse B-veje er mellemstore veje, der løber på tværs af øen, mens der ved klasse C er tale om små veje ude på landet, forklarer vagtchefen.

Der er ingen meldinger om færdselsuheld eller fastkørte køretøjer, oplyser Mathias Buus Kofoed.

På X opfordrer politiet til, at man sørger for varmt tøj, tæpper, skovl, opladt telefon og fornødenheder, hvis man kører ud i trafikken.

Nye optagelser viser, hvordan den 37-årige kvinde, som blev dræbt af en ICE-betjent i Minneapolis i delstaten Minnesota onsdag, roligt talte til en betjent, kort før hun blev skudt.

I videoen, som ifølge CNN er optaget af den ICE-betjent, der affyrede de dødelige skud mod Renee Nicole Good, kan man høre hende sige, at det er “fint”, og at hun ikke er “sur på ham” (betjenten, red.).

Kort efter kører hun afsted, og videoen peger op mod himlen, mens man kan høre betjenten sige “wow”.

På andre videoer fra øjeblikket kan man se, hvordan bilen ser ud til at røre betjenten, da den kører afsted, men uden at betjenten mister balancen eller falder på jorden.

Da Good kører afsted, kan man på videoen, som ICE-betjenten har optaget på sin telefon, høre tydelige skudsalver samt en mandestemme, der efterfølgende siger “fucking kælling”.

Drabet på den amerikanske mor til tre Renee Nicole Good har sat gang i protester og udløst stor debat om omstændighederne omkring hændelsen.

USA’s minister for indenrigssikkerhed, Kristi Noem, har efterfølgende udtalt, at drabet på Renee Nicole Good skete i selvforsvar.

Ifølge Noem og ministeriet blev der affyret skud mod kvinden, fordi hun forsøgte at påkøre betjente fra ICE.

Den forklaring har dog mødt modstand fra demokratiske politikere i delstaten.

Minneapolis’ demokratiske borgmester, Jacob Frey, har kaldt beskyldningen for “noget vrøvl” (bullshit).

Samme toner har lydt fra den amerikanske guvernør i delstaten og tidligere vicepræsidentkandidat, Tim Walz.

– Jeg har set videoen. Jeg tror ikke på den propagandamaskine. Delstaten vil sørge for, at der er en omfattende, fair og hurtig efterforskning, skrev han efter episoden i et opslag på X.

Under en demonstration mod immigrationsmyndigheden ICE i Minneapolis sent fredag aften er flere personer ifølge CNN blevet arresteret.

Arrestationerne skete, efter demonstrationen blev erklæret som en “ulovlig forsamling”. Ifølge CNN er folk ved sådan en erklæring forpligtet til at forlade stedet.

Det amerikanske medie skriver, hvordan erklæringen kom, efter at nogle demonstranter havde brudt dørene op til et hotel, hvor de mente, føderale agenter overnattede.

Knap fire ud af ti danskere tror, at USA vil igangsætte en invasion af Grønland under Donald Trumps præsidentperiode.

Det viser en måling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau.

Målingen er lavet som en spørgeskemaundersøgelse i perioden mellem 6. januar og 9. januar.

I alt har 1005 respondenter besvaret spørgeskemaet.

På spørgsmålet om, hvorvidt man tror, at USA vil sætte gang i en invasion af Grønland i Donald Trumps præsidentperiode, svarer 10 procent, at de er “meget enige” i udsagnet.

28,3 procent svarer, at de er “enige” i udsagnet.

Omvendt erklærer samlet 28,6 procent sig enten “uenige” eller “meget uenige”.

Rasmus Sinding Søndergaard, som er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), vurderer, at en amerikansk militæraktion i Grønland er “forholdsvis usandsynlig”.

– Det er fortsat forholdsvis urealistisk at forestille sig, at USA og Donald Trump vil gennemføre en aktion, som er så voldsomt upopulær, siger han.

Rasmus Sinding Søndergaard forklarer, at en militær aktion i Grønland ikke bare vil være upopulær i Europa. Det vil også være upopulært i store dele af den amerikanske befolkning samt blandt mange amerikanske politikere.

Han mener dog alligevel, at sandsynligheden for en amerikansk invasion af Grønland er steget de seneste uger, hvor Trump og folk omkring ham har nævnt Grønland flere gange.

Den amerikanske præsident har den seneste tid gentaget sit ønske om, at Grønland bliver en del af USA.

Senest fredag aften dansk tid, hvor han over for journalister i Det Hvide Hus understregede sin interesse for Grønland.

– Jeg vil gerne lave en aftale. Det er den nemme måde. Hvis vi ikke kan gøre det på den nemme måde, gør vi det på den hårde måde (på engelsk “If we don’t do it the easy way, we’re going to do it the hard way”, red.), sagde Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den amerikanske præsident har gentagne gange sagt, at det er afgørende for den nationale sikkerhed, at USA får kontrol med Grønland.

Men i Grønland er der efter alt at dømme ikke den store appetit på at blive en del af USA.

Fredag aften udsendte de fem partier i det grønlandske parlament, Inatsisartut, en fælles pressemeddelelse, hvori det lyder, at Grønlands fremtid skal afgøres af det grønlandske folk.

– Vi vil ikke være amerikanere, vi vil ikke være danskere, vi vil være grønlændere, skriver partilederne fra de fem partier.

Trods varsling om snefygning og glatte veje har der ikke været udfordringer med uheld og kødannelser på de danske motorveje og motortrafikveje lørdag morgen.

Det oplyser Vejdirektoratet til Ritzau klokken 8.45.

Vejdirektoratet kan dog ikke udtale sig om situationen på de kommunale veje, hvor der kan være udfordringer, lyder det.

Der er lørdag udsendt en varsel fra Vejdirektoratet om vintervejret, hvor der advares om “sne og isglatte veje”.

– Vi anbefaler, at du er ekstra opmærksom på åbne områder, holder øje med vejrudsigten og orienterer dig om den aktuelle trafiksituation, skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

DMI har ligeledes udsendt en varsling om snefygning i den sydlige del af landet.

Et varsel for snefygning kræver, at det blæser mere end 10 meter i sekundet, og at der er en god dyne sne, vinden kan kaste rundt med i frostvejr, skriver DMI.

Særligt på Bornholm er der øget risiko for snefygning, skriver DMI.

Af samme årsag frarådede politiet på øen fredag aften al unødig udkørsel. Opfordringer gælder ligeledes lørdag morgen, har politiet oplyst til Ritzau.

På grund af vejret måtte i alt 12 færgepassagerer overnatte i færgeterminalen i Rønne fredag aften, hvor de fik udleveret tæpper og feltmadrasser.

Passagerne vil blive hentet i løbet af lørdag formiddag, har Bornholms Politi oplyst.

Alle tog mellem København og tyske Hamburg er aflyst lørdag, men søndag morgen genoptages trafikken i begge retninger.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

Vejrsituationen fik dog Deutsche Bahn til lørdag morgen at aflyse alle dagens afgange mellem den danske hovedstad og Hamburg.

Desuden lød meldingen, at der også søndag ville køre færre tog, men det gælder alligevel ikke, lyder meldingen.

Lørdagens aflysninger skyldtes sne, frost og fygning.

Der kørte lørdag tre tog fra København til Padborg. Det første tog kørte klokken 8.22, og de to øvrige afgange var 10.22 og 14.22.

I forbindelse med de ovennævnte afgange er der lørdag indsat togbusser fra Padborg og videre til Flensborg.

Også torsdag betød sne og frost aflysninger mellem København og Hamburg.

Her blev alle afgange på nær en enkelt aflyst.

FN’s Sikkerhedsråd har planlagt et hastemøde mandag for at drøfte situationen i Ukraine.

Det fremgår af Sikkerhedsrådets reviderede dagsorden, som er blevet offentliggjort fredag aften, skriver nyhedsbureauet AFP.

FN’s Sikkerhedsråd mødes i kølvandet på Ruslands angreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv, som har forårsaget afbrydelser i varmeforsyningen midt om vinteren.

– Den Russiske Føderation har nået et rystende nyt niveau af krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden gennem terror mod civile og civil infrastruktur i Ukraine, skriver Ukraines FN-ambassadør Andrij Melnyk i et brev til Sikkerhedsrådet, som AFP har set.

Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, oplyste fredag på sociale medier, at halvdelen af den ukrainske hovedstads boligblokke er uden varme, mens temperaturerne i millionbyen er under frysepunktet.

Han opfordrede også borgere med mulighed for at forlade byen for at finde andre varmekilder om at gøre det midlertidigt.

Kyivs borgmester sagde, at den manglende varme skyldtes russiske angreb, som fandt sted tidligt fredag.

Ukraines luftvåben udsendte torsdag aften et landsdækkende varsel og advarede om, at hele Ukraine var under trusler fra missiler, samt at russiske fly var i luften over landet.

Rusland har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne.

Ukraine udførte efterfølgende angreb mod forsyningsinfrastrukturen i Rusland, som efterlod flere end 550.000 indbyggere i Belgorod-regionen uden strøm og varme, på et tidspunkt hvor temperaturen nærmede sig frysepunktet.

Det oplyste regionens guvernør, Vjatsjeslav Gladkov, ifølge AFP.

Det var i februar 2022, at Rusland invaderede nabolandet Ukraine. Det skete blandt andet med begrundelsen, at Ukraine skulle forhindres i at komme for tæt på den vestlige militæralliance Nato.

/ritzau

Den brasilianske angriber Neymar har taget hul på sin genoptræning, efter at han i december fik en knæoperation på grund af en skadet menisk.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Fodboldstjernen, som den 5. februar fylder 34 år, havde udsat operationen, så han kunne spille sæsonens sidste kampe og hjælpe sin brasilianske klub, Santos, med at undgå en nedrykning.

Han scorede i alt fem mål i de fire sidste kampe inden operationen, der fandt sted 22. december og blev udført af Brasiliens landsholdslæge, Rodrigo Lasmar.

Neymar de Silva Santos Sr. – som er Neymars far og agent – har sagt, at den verdensberømte spiller overvejede at indstille karrieren efter den sidste skade, men at han siden da har rettet fokus mod VM.

Tidligere på ugen underskrev han desuden en kontraktforlængelse med Santos, som løber frem til årets udgang.

Ifølge det amerikanske medie ESPN har Neymar torsdag trænet i et træningscenter i klubben, hvor han blandt andet lavede øvelser med fokus på at styrke sit venstre knæ.

Han forventes at være klar til starten af årets brasilianske Serie A-sæson senere på måneden, skriver Reuters.

Selv om Neymar har 128 landskampe på cv’et, har han ikke spillet for Brasilien, siden han pådrog sig en korsbånds- og meniskskade under VM-kvalifikationen i oktober 2023.

Han er Brasiliens mest scorende spiller nogensinde med 79 mål.

I antal landskampe ligger han nummer to kun overgået af Cafu.

Flere strandede passagerer måtte tilbringe natten i færgeterminalen på Bornholm på grund af kraftigt vintervejr på øen.

Tidligt lørdag morgen oplyser Mathias Buus Kofoed, som er vagtchef ved Bornholms Politi, at de sandsynligvis først kan blive hentet i løbet af formiddagen.

– Man har sendt noget hjemmeværnspersonale derned, så der er noget myndighedspersonale til stede. Der kører ikke nogen busser derfra, og vi fraråder stadig unødig kørsel, så jeg tror ikke, de bliver hentet før hen på formiddagen, siger han.

Fredag skrev TV 2 Bornholm, at i alt 12 færgepassagerer skulle overnatte i færgeterminalen i Rønne, hvor de havde fået udleveret tæpper og feltmadrasser.

Fra passagererne lød det til mediet, at de tager det som oplevelse.

– Det er meget sjovt. Herregud. Det er ikke verdens undergang, lød det fra færgepassager Anders Vestergaard Madsen ifølge TV 2 Bornholm.

Bornholm var fredag aften ramt af voldsomt vintervejr, hvor sne, kraftig vind og høj vandstand sendte øens beredskab i højt alarmberedskab.

Bornholms brandvæsen skrev fredag aften på Facebook således, at det hævede beredskabet.

Politiet på øen frarådede fredag aften al unødig udkørsel på grund af snefygning – og det gælder tidligt lørdag morgen fortsat, understreger Mathias Buus Kofoed.

– Vi fraråder det på det kraftigste. Man kommer til at sidde fast, hvis man kører ud – specielt på de små veje. Og det lægger bare et pres på beredskabet og på folk selv, hvis de ikke har varmt tøj og fornødenheder med, siger han.

Politiet har i løbet af natten ingen meldinger fået om trafikuheld, eller om personer der har siddet fast, lyder det.

Det er endnu uklart, hvornår der på Bornholm igen vil være grønt lys til bilisterne.

– Vi har nedsat det, der hedder en lokal beredskabsstab, som mødes senere på morgenen. Når de har holdt et møde, melder vi ud igen, siger vagtchefen.

Det er ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) et lavtryk, der bevæger sig fra Den Engelske Kanal mod Holland, som får det til at blæse op i Danmark.

Vinden skulle gerne begynde at aftage lørdag morgen.

– På Bornholm fortsætter den kraftige vind dog det meste af lørdagen, skriver DMI på sin hjemmeside.

Snefygningen kommer, efter at det danske vintervejr i flere dage har budt på store mængder sne.

Den amerikanske rumfartsmyndighed Nasa og rumfartsvirksomheden SpaceX går efter at lade medlemmer af missionen Crew 11 forlade Den Internationale Rumstation tidligst onsdag klokken 23 dansk tid.

Tidspunktet vil dog afhænge af vejret.

Det melder Nasa og SpaceX natten til lørdag dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I et opslag på X fra Nasa lyder det, at missionen således ventes at lande ud for den amerikanske delstat Californien tidligt torsdag – den 15. januar – lokal tid.

Tidligere på ugen meddelte Nasa, at man planlagde en tidlig hjemsendelse af besætningen på grund af det, man beskrev som en helbredsmæssig bekymring hos en astronaut.

Det står ikke klart, hvilket helbredsproblem der er tale om, men højtstående embedsmænd i rumfartsmyndigheden har sagt, at det er alvorligt.

Fra Nasa-chef Jared Isaacman lød det torsdag til journalister, at der på Den Internationale Rumstation ikke er de rigtige ressourcer til at diagnosticere eller behandle problemet.

Crew 11 består af de amerikanske astronauter Zena Cardman og Mike Fincke, den japanske astronaut Kimiya Yui og den russiske kosmonaut Oleg Platonov.

Det er ikke blevet oplyst, hvilken af de fire der har et helbredsproblem.

Astronauterne har opholdt sig på Den Internationale Rumstation siden august sidste år, hvor de blev sendt afsted fra den amerikanske delstat Florida.

Det var meningen, at de skulle være vendt tilbage omkring maj i år.

Nasas sundhedschef, James Polk, har oplyst, at der ikke er tale om et helbredsproblem, som er opstået under opførelsen af arbejde på rumstationen.

Rumvandringer er krævende og risikable missioner, som kræver flere måneders træning. Det involverer blandt andet tunge rumdragter og nøje koordinerede instruktioner til astronauterne.

I 2024 aflyste Nasa en planlagt rumvandring i sidste øjeblik, fordi en astronaut oplevede det, der blev beskrevet som ubehag i rumdragten.

Den amerikanske astronaut Mark Vande Hei afbrød i 2021 sin rumvandring på grund af en nerve, der sad i klemme.

Myndighederne i Victoria har erklæret katastrofetilstand på grund af omfattende skovbrande, der hærger den australske delstat.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

De voldsomme skovbrande har opslugt huse og store naturområder i den sydøstlige del af Australien.

– Det handler om én ting: at beskytte victorianernes (indbyggere i delstaten Victoria, red.) liv, siger Jacinta Allan, premierminister i delstaten Victoria, ifølge AFP.

– Og det sender ét klart budskab: Hvis du har fået besked på at tage væk, så gør det, tilføjer hun.

Når der bliver erklæret katastrofetilstand, giver det blandt andet brandmyndighederne mulighed for at gennemtvinge evakueringer, skriver AFP.

Brandene har ramt midt i en hedebølge. Temperaturerne steg lørdag til over 40 grader, og kraftig vind får flammerne til at sprede sig hurtigt.

En af de mest ødelæggende brande hærger et område på næsten 150.000 hektar nær Longwood i delstaten Victoria. Ifølge nyhedsbureauet Reuters er 35.000 hektar i området indtil videre ødelagt af flammerne – herunder flere boliger.

Tre brandfolk er blevet såret i brandene, oplyser de lokale brandmyndigheder ifølge det australske medie ABC. Hundredvis af brandfolk fra hele Australien er blevet tilkaldt for at hjælpe med at få bugt med flammerne, skriver AFP.

Skovbrandene er ifølge Reuters nogle af de værste, der har ramt delstaten siden de dødbringende brande i 2019-2020, som ødelagde et område på størrelse med Tyrkiet og kostede 33 mennesker livet.

Det er siden blevet kendt som “den sorte sommer”.

Den australske premierminister, Anthony Albanese, siger lørdag, at hele Australien er ramt af voldsomt vejr.

– Australiere over hele landet står over for ekstremt og farligt vejr med skovbrande i flere delstater, men især i Victoria, siger han ifølge Reuters.

– Mine tanker er hos australiere i disse lokalsamfund i denne meget svære tid, tilføjer han.

Australiens klima er i gennemsnit blevet 1,51 grader varmere siden 1910, har forskere anslået. Det er med til at øge hyppigheden af ekstreme vejrfænomener over både hav og land, skriver AFP.

Australien er fortsat en af verdens største producenter og eksportører af gas og kul, to centrale fossiler brændsler, der får skylden for den globale opvarmning.

En føderal dommer i USA har fredag vurderet, at præsident Donald Trumps administration ikke kan blokere for tilskud til støtteprogrammer til økonomisk trængte børnefamilier i fem delstater.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Det drejer sig om delstaterne Californien, Colorado, Illinois, Minnesota og New York, der alle ledes af demokratiske politikere.

Tirsdag meddelte de amerikanske sundhedsmyndigheder (HHS), at administrationen her ville indefryse tilskuddene.

Beslutningen blev begrundet med, at man var bekymret for, at der sker svindel, og at pengene er gået til personer, der opholder sig i USA ulovligt.

De har dog ikke fremlagt dokumentation for det.

Delstaterne har efterfølgende sagt, at indefrysningen af tilskud har øjeblikkelige konsekvenser for dem, og at det skaber det, de kalder et operationelt kaos.

Under et retsmøde fredag argumenterede de desuden for, at den amerikanske regering ifølge dem ikke har nogen lovlig grund til at tilbageholde pengene.

Dommer Arun Subramanian, som fredag er kommet med en afgørelse i sagen, har ikke taget stilling til, om indefrysningen er ulovlig, skriver AP.

I stedet har han afgjort, at de fem delstater opfylder de juridiske krav til midlertidigt at bevare status quo i mindst 14 dage, mens sagen behandles i retten.

Støtteprogrammerne i sagen er Child Care and Development Fund, som yder tilskud til børnepasning for lavindkomstfamilier.

Det gælder desuden Temporary Assistance for Needy Families-programmet, som giver økonomisk støtte og jobtræning, samt Social Services Block Grant, som er en fond, der støtter en række forskellige programmer.

De fem delstater modtager samlet mere end 10 milliarder dollar – 64,2 milliarder kroner – i støtte fra programmerne.

Regeringen har anmodet om store mængder data fra staterne, herunder navne og personnumre på alle, der har modtaget ydelser fra nogle af programmerne siden 2022, skriver AP.

Delstaterne siger dog, at den anmodning er forfatningsstridig, og at den har til formål at gå efter Trumps politiske modstandere frem for at bekæmpe svindel.

De siger også, at de allerede selv bekæmper svindel.

Lederen af den største oprørsgruppe af tidligere Farc-soldater opfordrer andre oprørsgrupper til at stå sammen i kampen mod amerikansk indblanding i Latinamerika.

Det sker i en video, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I videoen udtaler Nestor Gregorio Vera, der også er kendt under navnet Ivan Mordisco, sig. Han står i spidsen for oprørsgruppen Estado Mayor Central (EMC), som består af tidligere soldater fra guerillabevægelsen Farc i Colombia.

EMC har til Reuters bekræftet, at videoen er ægte.

– Skyggen fra den interventionistiske ørn hviler over os alle. Vi opfordrer jer til at lægge uenigheder til side, lyder det i videoen fra EMC-lederen.

Her optræder Vera iført camouflage, og ved hans side står to tungt bevæbnede soldater.

Meldingen kommer, efter at USA i sidste weekend sendte soldater til Venezuela for at tilbageholde det sydamerikanske lands mangeårige præsident, Nicolás Maduro. Han befinder sig nu på amerikansk jord.

Colombias præsident, Gustavo Petro, skal efter planen mødes med USA’s præsident, Donald Trump, i Washington D.C. i USA i februar.

Trump har truet Colombia – som er naboland til Venezuela – med militær handling. Han har flere gange anklaget Petros administration for at tillade, at kokain flyder fra Colombia ind i USA.

Trump har ikke fremlagt beviser for anklagen, men indførte i oktober sanktioner mod Petro.

– Skæbnen kalder os til at stå sammen. Vi er ikke spredte styrker, vi er arvinger til den samme sag. Lad os væve sammenhold gennem handling og skabe den store oprørsblok, der vil slå tilbage mod fjenderne af det større fædreland, lyder det fra Vera.

Videoens budskaber rettes ifølge Reuters mod grupperne Den Nationale Befrielseshær (ELN), Segunda Marquetalia og Coordinadora Guerrillera Simón Bolívar. De består ligeledes af tidligere medlemmer af Farc, der blev opløst i 2017.

I alt har grupperne mere end 11.000 medlemmer. Deres primære kriminelle aktiviteter er narkotikahandel og ulovlig guldminedrift.

Colombias forsvarsminister, Pedro Sanchez, har sagt, at Vera med sin opfordring forsøger at beskytte sig selv mod at blive fanget af væbnede styrker.

Flere olieselskaber i USA er skeptiske over for at investere i Venezuelas enorme oliereserver.

ExxonMobil og flere andre repræsentanter for store oliefirmaer i USA har fredag været til møde med den amerikanske præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus.

ExxonMobils administrerende direktør, Darren Woods, mener, at der er behov for store reformer i Venezuela, før selskabet er klar til igen at vende tilbage til det sydamerikanske land.

– Vi har fået vores aktiver beslaglagt der to gange, og man kan forestille sig, at det at gå ind for tredje gang ville kræve nogle ganske betydelige ændringer, siger Darren Woods.

– Hvis vi ser på de juridiske og kommercielle strukturer og rammer, der er på plads i Venezuela i dag, så er det ikke muligt at investere der, tilføjer han.

Mødet i Det Hvide Hus finder sted, mindre end en uge efter at amerikanske styrker rykkede ind i Venezuela og tog præsident Nicolás Maduro til fange.

Trump har ikke lagt skjul på, at kontrollen over Venezuelas olie var en central del af årsagen til militæraktionen.

Heller ikke ConocoPhillips forpligtede sig på fredagens møde til at operere i Venezuela.

Chevron sagde ifølge nyhedsbureauet Reuters, at selskabet er klar til at øge produktionen i Venezuela med omkring 50 procent inden for de næste 18-24 måneder.

Chevron er i øjeblikket det eneste amerikanske selskab, der har licens til at operere i Venezuela.

ExxonMobil og ConocoPhillips trak sig ud i 2007, efter at have nægtet krav fra den daværende præsident, Hugo Chávez, om at afgive flertalskontrol til staten.

Venezuela råder over en femtedel af verdens oliereserver, men landet udvinder kun 0,8 procent af den olie, der udvindes på globalt plan.

Det skyldes blandt andet, at skiftende regeringer har forsømt vedligeholdelsen af infrastrukturen omkring olieindustrien, og at industrien har manglet internationale investeringer og været ramt af udenlandske sanktioner.

Donald Trump siger på mødet i Det Hvide Hus, at det bliver hans administration, der kommer til at afgøre, hvilke olieselskaber der får lov til at operere i Venezuela.

Trump siger, at olieselskaberne skal “forhandle direkte med os”, hvilket signalerer, at den amerikanske regering vil forsøge at holde Venezuela uden for processen, når det gælder om udnyttelsen af landets egne oliereserver.

AFP

Alle fem partier i Grønlands parlament, Inatsisartut, har fredag udsendt en fælles erklæring, hvori det igen slås fast, at man ikke vil være en del af USA.

Det skriver parlamentet i en pressemeddelelse.

– Som grønlandske partiledere vil vi endnu en gang understrege vores ønske om, at USA’s ringeagt for vores land ophører, lyder det.

– Vi vil ikke være amerikanere, vi vil ikke være danskere, vi vil være grønlændere.

Udmeldingen kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, så sent som fredag aften igen har udtrykt ønske om at eje landet.

Der opfordres i erklæringen til fortsat dialog, der er baseret på diplomati og internationale principper.

– Dette er vejen frem for allierede og venner.

Til slut understreges det, at Grønland tilhører det grønlandske folk.

– Vi står sammen om retten til vores land i al fremtid, lyder det.

Tidligere på ugen fortalte Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, at Grønland og Danmark havde anmodet USA om et møde vedrørende Grønland.

Senere bekræftede Marco Rubio på et pressemøde, at et møde mellem USA og Danmark vil finde sted i næste uge. Hvor og hvornår mødet finder sted, er endnu uvist.

Grønland skal også deltage i mødet, har Vivian Motzfeldt sagt til DR.

Der er den seneste uge kommet splittede meldinger fra parlamentet.

Blandt underskriverne er Pele Broberg, der er formand for oppositionspartiet Naleraq.

Tidligere på ugen lød det fra ham, at der var behov for en dialog med USA uden Danmark.

– Vi har brug for en dialog uden Danmark eller nogen andre til stede. For at finde ud af, hvad det er, amerikanerne vil gøre, lød det ifølge DR til CBS News.

Han var ifølge mediet ikke bekymret over de udmeldinger, der er kommet fra henholdsvis Det Hvide Hus og udenrigsminister Marco Rubio om at “hverve” Grønland.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, understreger endnu en gang sin interesse for Grønland.

Fredag siger han til journalister i Det Hvide Hus, at USA er nødt til at eje landet.

Ifølge nyhedsbureauet AFP lyder det fra præsidenten, at USA vil tage sig af Grønland “på den nemme måde eller på den hårde måde”.

– Jeg vil gerne lave en aftale, det er den nemme måde. Hvis vi ikke kan gøre det på den nemme måde, så gør vi det på den hårde måde. (If we don’t do it the easy way, we’re going to do it the hard way).

Trump fortæller, at det er afgørende for USA’s nationale sikkerhed at få kontrol med det arktiske land af hensyn til den stigende militære tilstedeværelse i området.

Det er nødvendigt for at sikre, at Rusland eller Kina ikke indtager landet i fremtiden, skriver Reuters.

– Og vi vil ikke have Rusland eller Kina som nabo, siger Trump ifølge Berlingske.

Trump bliver ifølge mediet spurgt, hvor mange penge, han overvejer at give grønlænderne for at få dem til at gå med til en aftale med USA.

– Jeg taler ikke om penge til Grønland – endnu. Jeg vil måske tale om det. Men lige nu kommer vi til at gøre noget med Grønland, hvad end de kan lide det eller ej, svarer han.

Donald Trump har ad flere omgange udtrykt ønske om at eje Grønland. Senest torsdag i et interview med The New York Times, hvor han forklarede, at det er “psykologisk nødvendigt for succes”.

Hvis USA skal opnå kontrol over Grønland på en anden måde end ved at bruge militær magt, kan det ifølge Trump ske, ved at USA køber Grønland. Det er en idé, som den amerikanske præsident flere gange har luftet.

Danmarks såvel som Grønlands regering har gentagne gange slået fast, at grønlænderne selv afgør deres fremtid, og at Grønlands nationale tilhørsforhold ikke er noget, som USA har ret til at bestemme over.

Tidligere på ugen lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), at “hvis USA vælger at angribe et andet Nato-land, så hører alting op”.

Beboerne i Jerne Nord bør koge drikkevandet.

Sådan lyder opfordringen fra Styrelsen for Patientsikkerhed og Esbjerg Kommune, efter at der fredag blev fundet bakterier i en vandprøve.

Det skriver Din Forsyning på sin hjemmeside.

– Vi arbejder intenst på at finde eventuelle kilder til drikkevandsforureningen. Det er endnu for tidligt at sige noget om årsagen til forureningen, men vi holder kunder og medier løbende orienteret om situationen og melder ud, når vi ved noget nyt, siger Eric Lauridsen, der er afdelingsleder i forsyningen.

Anbefalingen lyder, at vandet skal koges ved 100 grader i mindst to minutter, før det drikkes eller inden madlavning.

Anja Helene Jensen, der er kommunikationsansvarlig hos Din Forsyning, oplyser til Ritzau, at beboerne som minimum anbefales at koge vandet indtil i begyndelsen af næste uge.

Det ramte område tæller Spangsbjerg Møllevej, Degnevej, Strandby Kirkevej og Jernbanen.

Området dækker i alt over 2100 husstande.

Det oplyses, at der kun er lille risiko for at blive syg, hvis man alligevel er kommet til at drikke vandet.

Marokko håber på at løfte trofæet ved Africa Cup of Nations, hvor landet er i værtsrollen, og fredag kom det et skridt nærmere.

Cameroun blev slået 2-0, og derfor skal marokkanerne møde Algeriet eller Nigeria i semifinalen. De to sidstnævnte spiller først lørdag.

Sejren kom blandt andet i hus takket være en scoring af Real Madrid-spilleren Brahim Diaz, der har været en af de helt store oplevelser i turneringen.

Fredag fortsatte han storformen ved at bringe værterne foran efter knap en halv time.

Den 26-årige offensivspiller dirigerede Ayoub El Kaabis hovedstød i mål efter et hjørnespark. Det var Diaz’ femte mål i lige så mange kampe ved de afrikanske mesterskaber.

Cameroun kom bedre med, som opgøret skred frem, men det blev aldrig omsat til mål. I stedet fik hjemmeholdet sat kniven ind med Ismael Saibaris 2-0 scoring med et kvarter tilbage.

I den anden kvartfinale, der blev spillet fredag, vandt Senegal med 1-0 over Mali. Egypten eller Elfenbenskysten venter i semifinalen. De spiller også lørdag.

Everton-profilen Iliman Ndiaye blev kampens eneste målscorer, efter at han bragte sit land foran efter 27 minutter.

Til gengæld endte Malis Yves Bissouma, der til daglig render rundt i Nordlondon hos Tottenham, som skurken med et rødt kort til sidst i første halvleg.

USA har fredag beslaglagt et tankskib, der forinden var stævnet ud fra en havn i Venezuela. Skibet er nu på vej tilbage til Venezuela.

Her vil olien blive solgt gennem en amerikansk energiaftale.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social.

– I dag har USA sammen med de fungerende myndigheder i Venezuela beslaglagt et tankskib, som afgik fra Venezuela uden vores tilladelse.

– Dette tankskib er nu på vej tilbage til Venezuela, og olien vil blive solgt via den fantastiske energiaftale, som vi har etableret til den type salg, skriver den amerikanske præsident.

Tidligere fredag fortalte en unavngiven amerikansk embedsmand til Reuters, at USA var i gang med at beslaglægge skibet “Olina” i Det Caribiske Hav.

Det fremgår ikke, om det er det samme skib, som Trump skriver om.

Skibet “Olina” sejlede i sidste uge fra Venezuela med lasten fyldt med olie som del af en flotille, kort efter at USA havde taget Nicolas Maduro – den nu afsatte venezuelanske præsident – til fange.