Seneste nyheder

Den amerikanske præsident, Donald Trump, understreger endnu en gang sin interesse for Grønland.

Fredag siger han til journalister i Det Hvide Hus, at USA er nødt til at eje landet.

Ifølge nyhedsbureauet AFP lyder det fra præsidenten, at USA vil tage sig af Grønland “på den nemme måde eller på den hårde måde”.

– Jeg vil gerne lave en aftale, det er den nemme måde. Hvis vi ikke kan gøre det på den nemme måde, så gør vi det på den hårde måde. (If we don’t do it the easy way, we’re going to do it the hard way).

Trump fortæller, at det er afgørende for USA’s nationale sikkerhed at få kontrol med det arktiske land af hensyn til den stigende militære tilstedeværelse i området.

Det er nødvendigt for at sikre, at Rusland eller Kina ikke indtager landet i fremtiden, skriver Reuters.

– Og vi vil ikke have Rusland eller Kina som nabo, siger Trump ifølge Berlingske.

Trump bliver ifølge mediet spurgt, hvor mange penge, han overvejer at give grønlænderne for at få dem til at gå med til en aftale med USA.

– Jeg taler ikke om penge til Grønland – endnu. Jeg vil måske tale om det. Men lige nu kommer vi til at gøre noget med Grønland, hvad end de kan lide det eller ej, svarer han.

Donald Trump har ad flere omgange udtrykt ønske om at eje Grønland. Senest torsdag i et interview med The New York Times, hvor han forklarede, at det er “psykologisk nødvendigt for succes”.

Hvis USA skal opnå kontrol over Grønland på en anden måde end ved at bruge militær magt, kan det ifølge Trump ske, ved at USA køber Grønland. Det er en idé, som den amerikanske præsident flere gange har luftet.

Danmarks såvel som Grønlands regering har gentagne gange slået fast, at grønlænderne selv afgør deres fremtid, og at Grønlands nationale tilhørsforhold ikke er noget, som USA har ret til at bestemme over.

Tidligere på ugen lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), at “hvis USA vælger at angribe et andet Nato-land, så hører alting op”.

Beboerne i Jerne Nord bør koge drikkevandet.

Sådan lyder opfordringen fra Styrelsen for Patientsikkerhed og Esbjerg Kommune, efter at der fredag blev fundet bakterier i en vandprøve.

Det skriver Din Forsyning på sin hjemmeside.

– Vi arbejder intenst på at finde eventuelle kilder til drikkevandsforureningen. Det er endnu for tidligt at sige noget om årsagen til forureningen, men vi holder kunder og medier løbende orienteret om situationen og melder ud, når vi ved noget nyt, siger Eric Lauridsen, der er afdelingsleder i forsyningen.

Anbefalingen lyder, at vandet skal koges ved 100 grader i mindst to minutter, før det drikkes eller inden madlavning.

Anja Helene Jensen, der er kommunikationsansvarlig hos Din Forsyning, oplyser til Ritzau, at beboerne som minimum anbefales at koge vandet indtil i begyndelsen af næste uge.

Det ramte område tæller Spangsbjerg Møllevej, Degnevej, Strandby Kirkevej og Jernbanen.

Området dækker i alt over 2100 husstande.

Det oplyses, at der kun er lille risiko for at blive syg, hvis man alligevel er kommet til at drikke vandet.

Marokko håber på at løfte trofæet ved Africa Cup of Nations, hvor landet er i værtsrollen, og fredag kom det et skridt nærmere.

Cameroun blev slået 2-0, og derfor skal marokkanerne møde Algeriet eller Nigeria i semifinalen. De to sidstnævnte spiller først lørdag.

Sejren kom blandt andet i hus takket være en scoring af Real Madrid-spilleren Brahim Diaz, der har været en af de helt store oplevelser i turneringen.

Fredag fortsatte han storformen ved at bringe værterne foran efter knap en halv time.

Den 26-årige offensivspiller dirigerede Ayoub El Kaabis hovedstød i mål efter et hjørnespark. Det var Diaz’ femte mål i lige så mange kampe ved de afrikanske mesterskaber.

Cameroun kom bedre med, som opgøret skred frem, men det blev aldrig omsat til mål. I stedet fik hjemmeholdet sat kniven ind med Ismael Saibaris 2-0 scoring med et kvarter tilbage.

I den anden kvartfinale, der blev spillet fredag, vandt Senegal med 1-0 over Mali. Egypten eller Elfenbenskysten venter i semifinalen. De spiller også lørdag.

Everton-profilen Iliman Ndiaye blev kampens eneste målscorer, efter at han bragte sit land foran efter 27 minutter.

Til gengæld endte Malis Yves Bissouma, der til daglig render rundt i Nordlondon hos Tottenham, som skurken med et rødt kort til sidst i første halvleg.

USA har fredag beslaglagt et tankskib, der forinden var stævnet ud fra en havn i Venezuela. Skibet er nu på vej tilbage til Venezuela.

Her vil olien blive solgt gennem en amerikansk energiaftale.

Det skriver USA’s præsident, Donald Trump, på det sociale medie Truth Social.

– I dag har USA sammen med de fungerende myndigheder i Venezuela beslaglagt et tankskib, som afgik fra Venezuela uden vores tilladelse.

– Dette tankskib er nu på vej tilbage til Venezuela, og olien vil blive solgt via den fantastiske energiaftale, som vi har etableret til den type salg, skriver den amerikanske præsident.

Tidligere fredag fortalte en unavngiven amerikansk embedsmand til Reuters, at USA var i gang med at beslaglægge skibet “Olina” i Det Caribiske Hav.

Det fremgår ikke, om det er det samme skib, som Trump skriver om.

Skibet “Olina” sejlede i sidste uge fra Venezuela med lasten fyldt med olie som del af en flotille, kort efter at USA havde taget Nicolas Maduro – den nu afsatte venezuelanske præsident – til fange.

Selv om Odense Bulldogs bed fra sig i fredagens pokalsemifinale mod Herning Blue Fox, vandt sidstnævnte opgøret med 5-2.

Dermed er jyderne nu klar til finalen, der spilles i Aalborg lørdag. Her venter Herlev Eagles, der senere fredag vandt 8-3 over Aalborg Pirates.

Herning kom bedst fra start og var generelt dominerende i kampen mod Odense, men arbejdshandskerne måtte blive taget i brug til sidst.

Allerede efter tre minutter af første periode opstod den første store mulighed til Herning.

Odense blev fanget på vej frem, og pludselig var Morten Poulsen alene med målmanden. Det udnyttede han ved at sende pucken i nettet.

Men stik imod spil og chancer slog Odense tilbage med fem minutter igen af første periode. Det sørgede Radim Piroutek for.

Scenariet gentog sig i anden periode. Herning sad på spillet og bragte sig i front, men måtte lukke Odense ind i opgøret igen kort før pause.

I tredje periode tog Hernings Mathias Bau Hansen sagen i egen hånd med en scoring efter en soloaktion, der startede på midten.

Trods et tungt pres til sidst i opgøret lykkedes det ikke Odense at bringe balance i regnskabet for tredje gang. I stedet endte holdet i undertal og bagud med både to og tre.

Det er ikke kun i Danmark, at man er påvirket af vintervejret.

Flere steder i den nordlige del af Europa har de seneste dages vintervejr med kraftig vind, storm og sne påvirket flytrafik, lukket skoler og afbrudt strømmen.

Over 13 personer har mistet livet i ulykker relateret til vintervejret i Europa og Tyrkiet i denne uge, skriver nyhedsbureauet AFP.

Tre af dødsfaldene skyldes to trafikulykker i den sydlige del af Tyskland i delstaten Bayern. Det lokale politi vurderer, at vejret har været en medvirkende faktor.

I Tyrkiet har fem personer mistet livet. To blev ramt af løsrevne tagsten. En døde, da en mur styrtede ned over ham, mens en bygningsarbejder røg i Det Ægæiske Hav og druknede. En ældre person døde, da vedkommende faldt ned fra sit tag.

Fly er også blevet aflyst flere steder, blandt andet i Hamburg og Bremen.

Ifølge London Evening Standard blev 71 fly, der fredag skulle lande eller lette fra Heathrow Lufthavn i London, sidst på formiddagen aflyst, hvilket påvirkede tusindvis af rejsende.

Fire af flyene, der blev aflyst, skulle være fløjet enten til eller fra Danmark.

Meteorologer i både Storbritannien og Tyskland har opfordret til, at man bliver indendørs.

Storbritannien har også været ramt af strømafbrydelser på grund af vejret.

Næsten 50.000 hjem i England og Wales var fredag eftermiddag stadig uden strøm.

Også i Frankrig betød en storm, at omkring 320.000 husstande fredag manglede strøm. De fleste af strømafbrydelserne skete i Normandiet.

Der blev natten til fredag i den nordvestlige del af Frankrig målt vindstød på op til 216 kilometer i timen. Når vinden når over 117 kilometer i timen, betegnes det ifølge DMI som orkan.

Stormvejret har også betydet, at flere skoler har måttet holde lukket.

Det gælder blandt andet over 250 skoler i Skotland samt flere skoler i de tyske byer Bremen og Hamburg.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) udvider sit varsel om snefygning fredag og lørdag til også at gælde Nordjylland og Djursland.

Det skriver instituttet på sin hjemmeside.

De fleste steder gælder varslet fra fredag klokken 13.30 og frem til lørdag morgen klokken 06.00.

I de sydligste dele som Sønderborg og Lolland gælder varslet dog fra fredag klokken 06.00 og frem til lørdag klokken 12.00.

DMI udsendte allerede torsdag et varsel om risiko for snefygning rundt omkring i Danmark.

Da gjaldt varslet i et bælte fra Jylland over Fyn, Lolland-Falster og Sjælland til Bornholm.

Fredag aften er det kun det centrale og den vestlige del af Jylland, der går fri sammen med den øverste halvdel af Sjælland.

Kriteriet for snefygning er, at der ligger mindst ti centimeter løs sne, og at der er en middelvind på mere end ti meter i sekundet.

Flere steder er snefygningen så slem, at politiet fraråder al unødvendig kørsel.

Det gælder blandt andet Bornholms Politi, der på X opfordrer til at medbringe varmt tøj, en opladt telefon og andre fornødenheder, hvis man alligevel drister sig ud i bilen.

Fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi lyder det, at man er til stede ved flere færdselsuheld på Sydmotorvejen, som skyldes vejret.

– Der opleves meget snefygning og glatte veje. Kør forsigtigt og vær opmærksom på forholdene og redningspersonalet, der arbejder på vejen, skriver de i et opslag på X.

Det er ifølge DMI et lavtryk, der bevæger sig fra Den Engelske Kanal mod Holland, som får det til at blæse op i Danmark.

Vinden skulle gerne begynde at aftage lørdag morgen, men det kan fortsat være blæsende på Bornholm og langs kyster i de sydlige egne.

Snefygningen kommer, efter at det danske vintervejr i flere dage har budt på store mængder sne.

Onsdag aften bød for eksempel på snestorm i Thy, Vendsyssel og Mors i den nordlige del af Jylland.

Natos generalsekretær, Mark Rutte, har fredag talt med USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, om Arktis’ betydning for Nato-landenes fælles sikkerhed.

Det skriver Natos talsperson Allison Hart på det sociale medie X.

– Natos generalsekretær har i dag talt med udenrigsminister Marco Rubio om Arktis’ betydning for vores fælles sikkerhed, og om hvordan Nato arbejder for at styrke sine kapaciteter i det høje nord, skriver hun.

Samtalen finder sted, efter at USA’s administration og præsident Donald Trump gentagne gange har gjort krav på Grønland under påskud af, at USA har brug for øen i Arktis af hensyn til sin nationale sikkerhed.

Hverken Trump eller andre i hans administration har udelukket, at en militær intervention kan komme på tale.

Som en del af det danske rigsfællesskab er Grønland medlem af Nato.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), sagde tidligere på ugen, at “hvis USA vælger at angribe et andet Nato-land, så hører alting op”.

Et angreb på en Nato-allieret har hidtil været utænkeligt.

Hvis USA skal opnå kontrol over Grønland på en anden måde end ved at bruge militær magt, kan det ifølge Trump ske, ved at USA køber Grønland. Det er en idé, som den amerikanske præsident flere gange har luftet.

Danmarks såvel som Grønlands regering har gentagne gange slået fast, at grønlænderne selv afgør deres fremtid, og at Grønlands nationale tilhørsforhold ikke er noget, som USA har ret til at bestemme over.

Tidligere på ugen fortalte Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, at Grønland og Danmark havde anmodet USA om et møde vedrørende Grønland.

Senere bekræftede Marco Rubio på et pressemøde, at et møde mellem USA og Danmark vil finde sted i næste uge. Hvor og hvornår mødet finder sted, er endnu uvist.

Grønland skal også deltage i mødet, har Vivian Motzfeldt sagt til DR.

For Brøndbys cheftræner, Steve Cooper, har denne vinterpause været alt andet end stille, men på en helt anden måde end han er vant til.

Hvor tiden omkring jul og nytår i England typisk har været fyldt med kampe, har han i Superligaen oplevet ro på kampfronten, men intens aktivitet på transfermarkedet.

Den walisiske træner glæder sig over, at Brøndbys rekruttering her til vinter er gået stærkt, og at flere brikker allerede tidligt i transfervinduet er faldet på plads.

– Jeg har været ret åben omkring ønsket om at forbedre os, siger Cooper efter fredagens træning på Brøndby Stadion.

– Der har været et stort engagement i pausen i forhold til rekrutteringsplanen og at tage den til næste fase. Det ses med de spillere, vi allerede har hentet tidligt, og jeg ser også nye spiller komme til snart, hvis alt går godt, tilføjer han.

Steve Cooper har været cheftræner for Brøndby i 13 kampe, siden han tiltrådte i september. Tidligere har han stået i spidsen for de britiske klubber Leicester, Nottingham Forest og Swansea.

Kort efter nytår har Brøndby allerede forstærket truppen med den polske midtbanespiller Bartosz Slisz og den franske kantspiller Ousmane Sow.

Selv om det stadig er tidligt i januar, og vinterens transfervindue kun har været åbent i lidt over en uge, er Cooper glad for, at Brøndby allerede har fået de første aftaler på plads.

– Vi tror også på mange af de spillere, vi har her, men en del af det, vi vil være, involverer også at få nye spillere ind, siger Cooper.

– Jo hurtigere man kan arbejde med de spillere, man ved skal være her, uanset om det er eksisterende eller nye spillere, jo bedre, tilføjer cheftræneren.

Ud over de nye tilføjelser har Brøndby også forlænget kontrakterne med flere unge spillere i 17-årige Jacob Ambæk, 18-årige William Sonne-Schmidt og 20-årige Mathias “P” Jensen.

Den 28-årige angriber Emmanuel Dennis, der tidligere har spillet under Cooper i Nottingham Forest, deltog desuden i Brøndbys træning fredag, hvor parterne i de kommende dage ser hinanden an.

– Men for mig bør fokus i højere grad være på de unge spillere, der har forlænget, samt Bartosz Slisz og Ousmane Sow. Og så må vi også se, hvad de næste dage bringer, tilføjer Cooper med et skævt smil.

Steve Cooper er løbende involveret i rekrutteringsprocessen, som foregår i tæt samarbejde med klubbens fodbolddirektør, Benjamin Schmedes.

– Det gav god mening for os at få spillerne ind tidligt, så de kan være sammen med resten af truppen og trænerteamet, siger Schmedes.

Efter den tidlige eksekvering understreger han, at Brøndby altid kigger på muligheder for at forbedre truppen, men at det er svært at sige, om klubben er færdig på transfermarkedet.

– Vi har identificeret, hvad vi vil, og hentet to spillere til positioner, hvor vi følte, at der skulle ske noget. Vi får at se, hvad der ellers sker, siger Schmedes.

Fodbolddirektøren meldte tidligere i januar ud, at Brøndby også har forsøgt at forlænge med det danske talent Noah Nartey, dog uden held.

Han har fortsat 18 måneder tilbage af sin kontrakt, og ifølge Schmedes har intet ændret sig i klubbens forhold til Nartey.

– Vi kan lide ham som person og som spiller. Selv om der har været nyheder ude, har intet ændret sig internt på den rationelle side. Vi er i løbende dialog, men kan ikke forcere noget, siger fodbolddirektøren.

Steve Cooper sagde før vinterpausen, at Nartey måske har været den bedste spiller under hans tid i klubben. Cheftræneren lægger heller ikke skjul på, at han opfordrer ham til at blive.

– Selvfølgelig gør jeg det. Det gør alle. Han er en af vores, siger Cooper.

DSB aflyser fredag aften alle regionaltog mellem Fredericia og Aarhus.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

– Regionaltogene, som kører mellem Fredericia – Vejle – Aarhus H, er aflyst indtil klokken 20.00, lyder det.

Intercity- og intercitylyntogene kører fortsat efter planen. Togene gør dog et ekstraordinært stop på Hedensted Station.

Der er desuden indsat togbusser mellem Fredericia og Vejle til dem, der skal rejse til og fra de sydjyske byer Børkop og Brejning.

Aflysningerne skyldes et spor ved Hedensted, der er sunket og skal repareres.

Banedanmark oplyser til Ritzau, at sporet er sunket på grund af vådt vejr.

– Når der har ligget meget vand i sporet i et stykke tid, så kan der være meget blødt, og så kan sporet give sig lidt, fortæller pressevagten.

Det er derfor nødvendigt, at sporet bliver tilset, og at vandet bliver ført væk, lyder det.

DSB meldte ud om aflysningerne omkring klokken 16.30.

Forventningen er, at den normale togdrift genoptages på strækningen klokken 20.00 fredag aften.

Hvis man bliver mere end 30 minutter forsinket, kan man få kompensation gennem DSB’s Rejsetidsgaranti.

Krisen kradser i Thomas Franks Tottenham, og fredag er hans hovedpine formentlig blevet en anelse større.

Holdets anfører, Cristian Romero, har nemlig fået forlænget sin karantæne med en ekstra spilledag. Det har Det Engelske Fodboldforbund (FA) afgjort ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Forbundet åbnede en sag mod den argentinske stopper på bagkant af 1-2-nederlaget til Liverpool 20. december.

I dommerens tillægstid forløb Romero sig og sparkede ud efter en modstander. Dommer John Brooks gav argentineren det andet gule kort og dermed marchordre.

Der gik dog et stykke tid, før Romero forlod banen, fordi han først skulle fortælle dommeren, hvad han mente om kendelsen.

– Anklagen går på, at han (Romero, red.) opførte sig upassende, da han ikke med det samme forlod banen og/eller opførte sig på en konfrontatorisk og/eller aggressiv måde over for dommeren i forbindelse med sin udvisning i det 93. minut, skrev FA da.

Thomas Frank har i forvejen nok af se til som træner i London-klubben, der aktuelt befinder sig på en 14.-plads i Premier League.

27 point er det blevet til i 21 kampe, og klubben har blot vundet en enkelt af de seneste seks ligakampe.

Lørdag møder holdet Aston Villa i FA Cuppen.

Det kan betale sig at være god til at kaste med pile. Det har det 18-årige dartfænomen Luke Littler fundet ud af, få dage efter at han for anden gang sikrede sig verdensmesterskabet.

Littler har ifølge BBC indgået en tiårig sponsoraftale med selskabet Target Darts, der producerer og sælger dartudstyr.

Aftalen har ifølge mediet en samlet værdi af 20 millioner pund, hvilket svarer til lidt over 170 millioner kroner. Det gør aftalen til den mest værdifulde i dartsportens historie.

Forholdet mellem de to parter strækker sig langt tilbage, fortæller bestyrelsesformand i Target Darts Garry Plummer til nyhedsbureauet Reuters.

– Jeg mødte Luke ved kvalifikationsrunden til BDO’s (dartforbund, red.) ungdomsverdensmesterskab, da han var 12 år gammel, og den dag spurgte hans far, om vi ville sponsorere ham.

For to år siden brød Luke Littler igennem på verdensscenen som 16-årig og nåede VM-finalen.

Sidste år vandt han så VM-titlen for første gang som 17-årig. Og den 3. januar i år genvandt han den efter en finaleplads for tredje år i træk.

En af ejerne af baren Le Constellation i det schweiziske skisportsområde Crans-Montana bliver tilbageholdt af de schweiziske myndigheder i sagen om en voldsom brand nytårsnat, som kostede 40 personer livet.

Tilbageholdelsen skyldes frygt for, at medejeren flygter ud af Schweiz.

Det oplyser unavngivne kilder til det schweiziske medie 24 Heures.

Anklagemyndigheden bekræfter over for nyhedsbureauet Reuters, at den har anmodet om, at ejeren tilbageholdes.

Barejeren kan ifølge schweizisk lovgivning tilbageholdes i op til 48 timer efter anmodningen fra anklagemyndigheden, hvorefter en domstol skal tage stilling til, om han fortsat skal være i myndighedernes varetægt.

Anklagemyndigheden mener, at barejeren Jacques Moretti ikke skal kunne bevæge sig frit omkring, blandt andet fordi han er fransk statsborger.

Frankrig udleverer ikke sine statsborgere, så det kunne blive et problem, hvis han flygtede til Frankrig, skriver 24 Heures.

Ved branden nytårsnat i Crans-Montana blev flere end 100 personer kvæstet. De fleste af dem fik alvorlige brandskader.

Størstedelen af dødsofrene og de kvæstede var unge. De fleste var schweiziske statsborgere, men der var også italienere, franskmænd og andre nationaliteter blandt de omkomne og tilskadekomne.

Ingen danskere mistede livet eller kom til skade i branden.

Fredag har der været national sørgedag i Schweiz for at mindes ofrene. Ofrene er blandt andet blevet mindet ved en ceremoni i byen Martigny.

Jacques Moretti ejer baren Le Constellation sammen med sin hustru, Jessica Moretti. De mistænkes begge for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og uagtsom brandstiftelse.

Den foreløbige efterforskning peger på, at branden i baren opstod, da stjernekastere, der var placeret på champagneflasker, kom for tæt på loftet og antændte det.

Efter at branden brød ud, opstod der panik på baren, har gæster på baren fortalt. De fleste gæster søgte mod den samme trappe for at komme ud af baren, der ligger i en kælder.

Demonstranter, der begår sabotage, sætter ild til offentlige bygninger eller deltager i voldelige sammenstød mod de iranske sikkerhedsstyrker, risikerer at blive idømt dødsstraf.

Sådan lyder en advarsel fra den offentlige anklager i den iranske hovedstad, Teheran, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Udmeldingen kommer, mens demonstrationer mod det iranske styre og økonomiske problemer i landet fredag fortsætter i flere byer.

Demonstrationerne begyndte 28. december og har ifølge den iranske menneskerettighedsorganisation HRANA kostet mindst 62 personer livet. Blandt dem er 14 sikkerhedsstyrker og 48 demonstranter.

Siden torsdag har internettet været lukket ned i store dele af landet, og derfor har mængden af informationer om protesterne været begrænset.

Nogle videooptagelser fra demonstrationerne er dog sluppet ud, skriver Reuters. Her kan man blandt andet se bygninger, der er brudt i brand.

I andre optagelser, som Reuters har verificeret, og som stammer fra Teheran, kan man se flere hundrede mennesker, der marcherer.

På en af optagelserne kan man høre en kvinde råbe “død over Khamenei”.

Ayatollah Ali Khamenei er Irans øverste leder.

Iransk stats-tv har desuden offentliggjort billeder af brændende busser, biler, motorcykler, underjordiske togstationer og banker.

Tidligere på dagen hævdede Khamenei i en tale på iransk stats-tv, at lejesoldater med forbindelse til udenlandske magter, sabotører og uromagere er involveret i demonstrationerne.

Samtidig bad han USA’s præsident, Donald Trump, om at koncentrere sig om USA’s egne forhold.

Trump har tidligere advaret om, at USA vil gribe ind over for Iran, hvis iranske demonstranter bliver skudt og dræbt.

I første omgang gik iranerne på gaden for at vise deres utilfredshed med, at Iran er ramt af en ekstremt høj inflation.

Siden har protesterne udviklet sig til en generel kritik af præstestyret, mens nogle demonstranter har udtrykt støtte til monarkiet, som blev væltet under den iranske revolution i 1979.

Reza Pahlavi, der er den ældste søn af Irans sidste shah, som ledede det iranske monarki frem til 1979, opfordrer iranerne til at fortsætte protesterne.

– Jeg er stolt af jer, skrev Reza Pahlavi tidligere fredag på Facebook henvendt til demonstranterne.

Hans far, Mohammed Reza Pahlavi, og familien blev tvunget i eksil i 1979, hvorefter Iran blev omdannet til en islamisk republik.

Journalister fra DanWatch og Dagbladet Information modtager Cavlingprisen for deres dækning af dansk våbeneksport til Israel.

Prisen har de fået overrakt ved den årlige Cavling-fejring fredag på Arbejdermuseet i København.

Det er journalisterne Lasse Skou Andersen, Sebastian Gjerding, Emilie Ekeberg, Nikolaj Houmann Mortensen og Charlotte Aagaard, der har modtaget årets Cavling.

I en tale til vinderne siger Didde Elnif, formand for Cavlingkomitéen, at de har afdækket et system, der forsøger at bøje reglerne.

– Et system, der gang på gang har vildledt Folketinget og blot har svaret: “Vi stoler på vores allierede”. Nu lever vi så i en tid, hvor det pludselig er svært at have tillid til visse allierede.

– Det har fået jer som journalister til at insistere på, at tingene skal foregå efter de demokratiske spilleregler, siger hun.

På vegne af prismodtagerne siger Lasse Skou Andersen fra Dagbladet Information, at de er meget beærede over at få Cavlingprisen.

– Det er en anerkendelse af væsentligheden af en historie, som vi har oplevet, at vi har stået ret alene med i det danske medielandskab.

– Danmark bidrager med reservedele, som holder de israelske kampfly på vingerne. Det sker med myndighedernes og regeringens eksplicitte godkendelse. På trods af bindende internationale regler, der forbyder regeringen at godkende eksport af militært udstyr, når der er en klar risiko for krigsforbrydelser, siger Lasse Skou Andersen.

Cavlingprisen har til formål at hædre en journalist eller en gruppe af journalister i samarbejde, der har udvist initiativ og talent i særlig grad i løbet af året, der er gået.

Med prisen følger en bronzestatuette, der forestiller Politikens chefredaktør fra 1905 til 1927, Henrik Cavling. Hvis det er en gruppe journalister, der modtager prisen, får de en statuette hver. Derudover får prismodtagerne 25.000 kroner til deling.

Prisen blev oprettet den 18. december 1944 i det sidste halvår af den tyske besættelse af Danmark under Anden Verdenskrig.

Prisens modtagere og de nominerede udvælges af Cavlingkomitéen. Den er sammensat af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse efter forslag indstillet fra forbundets kredse.

Københavns Byret forlænger anholdelsen af en 19-årig mand, som er mistænkt i forbindelse med en eksplosion mod en kiosk på Istedgade i København torsdag aften.

Det oplyser anklager Astrid Hellsten fra Københavns Politi til Ritzau.

– Han fik opretholdt sin anholdelse i tre gange 24 timer, siger hun, efter at manden fredag blev fremstillet i grundlovsforhør i retten.

Dermed har retten ikke fundet grundlag for varetægtsfængsling, men giver politiet lidt mere tid til at efterforske sagen, mens manden fortsat er tilbageholdt.

Den 19-årige er sigtet efter straffelovens paragraf 183 om at have forvoldt en sprængning under sådanne omstændigheder, at andres liv udsættes for fare. Bestemmelsen kan straffes med ind til livstid.

Ifølge sigtelsen skete eksplosionen, da der blev kastet en “brandbar bombe”.

Ruder blev knust, og der skete flere skader på kiosken og kioskens facade.

I retsmødet fredag nægtede den 19-årige sig skyldig.

Dørene blev lukket under retsmødet, hvorfor nærmere oplysninger om efterforskningen holdes hemmelige for offentligheden.

Foruden den 19-årige blev en anden mand også anholdt i sagen. Han er dog blevet løsladt igen, da politiet ikke har fundet grundlag for at kræve ham fængslet.

Eksplosionen og branden i kiosken brød ud torsdag omkring klokken 19.40.

Ejeren af kiosken på Istedgade 122 har fortalt TV 2 Kosmopol, at han sad i butikken, da det store brag lød ude foran kiosken.

– Jeg hører en eksplosion, som kommer udefra, og så tager ilden fat, siger en chokeret Yasar Koyuncu, ejer af kiosken 1001 Nat, til mediet.

Billeder fra stedet har vist, hvordan flammerne stod ud fra kiosken, som ligger i et område med mange beboelsesejendomme og erhvervsejendomme.

Ingen er umiddelbart kommet til skade ved branden, har politiet oplyst.

Finansminister Nicolai Wammen (S) langer ud efter Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt i sagen om en ny fødevarecheck til udsatte borgere.

Her har partiformand Morten Messerschmidt rejst kritik af, at checken kan risikere at ende hos ikke-vestlige indvandrere.

Det hensyn kan den socialdemokratiske minister ikke forstå.

– Morten Messerschmidts ønske om at hjælpe danskere i nød stikker tilsyneladende ikke så dybt, siger han i en kommentar til Ritzau.

I statsministerens nytårstale varslede Mette Frederiksen, at regeringen vil udstede en fødevarecheck til de borgere, der er ramt hårdest af de stigende fødevarepriser.

Det skal være en decideret kontant engangsudbetaling, og torsdag kunne finansminister Wammen annoncere, at regeringen har afsat 4,5 milliarder kroner til checken.

De penge skal blandt andet gå til pensionister uden store opsparinger, børnefamilier med lave indkomster og borgere på offentlige ydelser.

Men det er en ladeport for støtte til ikke-vestlige indvandrere, melder Morten Messerschmidt fredag.

Han skriver på det sociale medie X, at det ligefrem kan være en “kæmpe bombe” under velfærdsstaten.

Han henviser til, at der er mange ikke-vestligt indvandrere blandt de arbejdsløse og børnefamilier med lave indkomster, der kan få tildelt checken.

– Hvis det viser sig at være sandt, så er disse fødevarechecks jo slet ikke til danskerne. Nej, så er Mette Frederiksen simpelthen bare i gang med at tømme statskassen ned i lommerne på ikke-vestlige udlændinge, skriver Morten Messerschmidt.

Men den fremgang får nu skarp kritik af den socialdemokratiske finansminister.

– Dansk Folkeparti vil nu spænde ben for hjælp til de danske pensionister og børnefamilier, der lige nu er hårdest ramt af høje priser, fordi han ikke kan lide nogle udlændinge, siger Nicolai Wammen i en skriftlig kommentar.

Jobskabelsen taber fart i USA.

Der blev således skabt 50.000 nye job uden for landbruget i USA i december, hvilket er under analytikernes forventninger.

Det viser tal fra den amerikanske myndighed for arbejdsmarkedsstatistik – U.S. Bureau of Labor Statistics – fredag.

Analytikere havde i et gennemsnit udarbejdet af Bloomberg regnet med, at der var blevet skabt 70.000 nye job i december.

Ifølge det amerikanske medie CNN viser historiske data, at der sidste år samlet var den mindste jobvækst i USA uden for landbruget siden 2003, hvis man ser bort fra de år, hvor der har været recession.

Der var recession i USA i forbindelse med finanskrisen i 2007-2009 og kortvarigt under coronapandemien i 2020.

Danske økonomer kalder det en sløj jobrapport, der er offentliggjort fredag.

– Væksten i den amerikanske økonomi knirker og brager mere end vanligt i øjeblikket, skriver cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv i en kommentar.

– Trumps handelspolitik og hårde immigrationspolitik har simpelthen bidraget til at pille glansen af det amerikanske arbejdsmarked.

Siden begyndelsen af 2025 er den månedlige jobvækst mere end halveret, påpeger cheføkonomen.

I den periode er Donald Trump tiltrådt som præsident, har indført forhøjede toldsatser på varer fra en lang række lande og gennemført stramninger af den amerikanske immigrationspolitik.

Blandt andet har Trumps administration gennemført massedeportationer af immigranter uden lovligt ophold. Immigranter udgør en væsentlig del af arbejdsstyrken i USA.

Desuden har Trumps administration afskediget titusindvis af ansatte i den offentlige sektor, påpeger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

– Fyring af offentligt ansatte og udvisning af emigranter har kostet job i USA. Det er Donald Trumps mål at have færre ansatte i den offentlige sektor i USA, og det dæmper selvfølgelig jobvæksten, siger han i en kommentar.

Den svage jobrapport kan åbne for nye rentesænkninger, vurderer Allan Sørensen.

– Umiddelbart venter Fed (den amerikanske centralbank, red.) kun en rentesænkning i år, men det svage arbejdsmarked kan åbne for flere rentesænkninger, skriver Allan Sørensen.

Den amerikanske centralbank sænkede renten tre gange i sidste halvdel af 2025. Det skete senest i december, så den nu ligger i intervallet 3,50 til 3,75 procent.

USA er i gang med at beslaglægge skibet “Olina” i Det Caribiske Hav.

Det oplyser en amerikansk embedsmand, der ikke står frem med navn, ifølge nyhedsbureauet Reuters fredag.

Der vil være tale om den femte indgriben af sin slags i de seneste uger, hvor USA har øget indsatsen for at få kontrol over Venezuelas olieeksport.

“Olina” sejler ifølge den offentlige skibsdatabase Equasis under det asiatiske land Østtimors flag.

Skibet sejlede sidste uge fra Venezuela med lasten fyldt med olie som del af en flotille, kort efter at USA havde taget Nicolas Maduro – den nu afsatte venezuelanske præsident – til fange.

Det oplyser en kilde inden for shippingindustrien ifølge nyhedsbureauet Reuters.

USA sanktionerede skibet i januar sidste år, da det havde navnet “Minerva M”. Årsagen var transport af russisk olie. Den amerikanske regering beskyldte det for at være en del af skyggeflåden – en gruppe af skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der omgår sanktioner og undgår kontroller.

I rækken af beslaglæggelser vakte det tidligere på ugen især opsigt, at USA slog til mod skibet “Marinera”, som sejler under russisk flag.

Det skete, efter at USA havde fulgt skibet på tværs af Atlanterhavet.

USA beskyldte skibet for at sejle med olie for blandt andet Venezuela, Rusland og Iran, hvilket var et brud på amerikanske sanktioner.

Rusland har beskyldt USA for at øge spændingerne med beslaglæggelsen. To russiske statsborgere fra besætningen er siden beslaglæggelsen tidligere på ugen blevet frigivet af USA.

Udover at USA har slået til mod skibe med forbindelse til transport af venezuelansk olie, er præsident Donald Trump kommet med planer om store investeringer i landets olieindustri.

Reuters

EU vil øge støtten til Syrien, så flere syrere har et “virkeligt perspektiv” for at rejse hjem og hjælpe med genopbygningen af landet.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, under et besøg i Syrien fredag.

– Vi ønsker, at syrere har et virkeligt perspektiv i forhold til at rejse hjem og opbygge deres liv her, siger von der Leyen under besøget i Syriens hovedstad, Damaskus.

EU har allerede løftet de økonomiske sanktioner mod Syrien efter Assad-styrets fald.

Det skete for at give det nye syriske styre bedre mulighed for at genopbygge.

Nu er EU ifølge von der Leyen parat til at tage det næste skridt.

Det består i at åbne for øget adgang til EU’s indre marked og afsætte 620 millioner euro i 2026 og 2027 til humanitær hjælp og genopbygning.

– Pakken er nødvendig for at støtte regeringen i arbejdet med at genoprette essentielle serviceydelser til befolkningen. Og til at genopbygge de statslige institutioner.

– Vi forpligter os til at hjælpe jer med at genoplive økonomien og bringe befolkningsgrupperne sammen igen, siger von der Leyen.

Udmeldingen kommer, mens der i flere europæiske lande er stigende ønske om, at syrerne skal vende hjem.

Et ønske, der også deles af Syriens nabolande, som Libanon og Jordan, der har huset mange syriske flygtninge i forhold til landenes størrelser.

Ifølge FN’s flygtningeagentur UNHCR er mere end tre millioner syrere allerede vendt hjem et år efter Assad-styrets fald.

UNHCR understregede dog i december, at der er brug for øget international bistand for at sikre stabiliteten i landet.

Udmeldingen kom, efter at FN’s flygtningeagentur var begyndt at facilitere frivillig tilbagevenden fra nabolandene. Det sker ifølge UNHCR for at sikre, at den foregår på en “værdig og bæredygtig” måde.

Støtten omfatter kontanthjælp, transport og rådgivning om de civile dokumenter, der er nødvendige for at lette reintegrationen i landet.