Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****
Det skal ikke være en ‘true crime-walk’, når deltagerne i aften samles i Riis Skov ved Aarhus.
I stedet skal turen være et rum, hvor mennesker kan dele deres oplevelser, lytte til hinanden og finde fællesskab i en situation, der for mange har skabt utryghed.
Østjyllands Politi dukker op med en mobil politistation, hvor de opfordrer til, at alle med behov for at snakke med politiet, kommer forbi.
Skoven og det omkringliggende område dannede nemlig for nylig rammen om flere overfald på kvinder. Derfor har Heart2Heart, valgt at invitere til ‘en fælles walk’. Her er håbet, at deltagerne går fra turen med en følelse af, at de ikke står alene.
Hvor mange, der møder op i aften, ved Sofie Mønster, der er medstifter af Heart2Heart, endnu ikke. Men interessen har allerede været mærkbar, fortæller hun til TV2 Østjylland.
– Vi har fået mange beskeder og henvendelser i vores indbakke. Det er første gang, vi holder sådan noget, men folk deler allerede deres oplevelser med os, siger Sofie Mønster.
Initiativet har dog ikke kun mødt opbakning. Kvinderne bag Heart2Heart har også fået kommentarer som “hvad skal det hjælpe på” og: “nu overdriver I vist”.
Men kritikken ændrer ikke Sofie Mønsters tro på, at arrangementet kan gøre en forskel.
– Dem, der skriver de ting, har ikke oplevet utrygheden på egen krop, siger hun.
– Jeg synes stadig, det er højaktuelt. Utrygheden er der stadig, fortæller Sofie Mønster.
Politiet har i dag oplyst, at de onsdag aften vil etablere en mobil politistation i Riis Skov fra 19.15 til 20.30.
I en pressemeddelelse oplyser politiet, at det er på grund af, at flere beboer føler sig utrygge i området i forbindelse med to anmeldte overfald på kvinder i juli og september.
– Vi håber, at borgerne vil komme forbi og tale med os, hvis de har følt sig utrygge, eller har oplysninger med relation til de to sager – og alle er velkomne til at henvende sig til os, hvis de har behov for at tale med politiet. Vi ser med stor alvor på de anmeldte forhold, og det er vigtigt for os at understrege, at sagerne fortsat er under efterforskning, og at vi samtidig opfordrer til, at borgerne fortsætter deres hverdag, som de plejer, siger efterforskningsleder Flemming Nørgaard.
Selvom de seneste overfald har været med til at sætte gang i initiativet, skal de ikke være omdrejningspunktet for aftenen. I stedet vil arrangørerne rette blikket mod fællesskabet og mod, hvordan mennesker kan støtte hinanden, når utrygheden fylder.
Undervejs på ruten vil der være flere stop, hvor deltagerne skal reflektere over problematikkerne.
– Vi skal tydeliggøre, at tryghed er et fælles ansvar, og at vi skal lytte til og tro på hinanden, fortæller Sofie Mønster.
Turen slutter ved Den Permanente, hvor deltagerne skal samles ved vandet og råbe i kor ud over Aarhus-bugten.
– Jeg håber på at møde nogle nye mennesker, se dem i øjnene og fortælle, at der er håb for fremtiden, Sofie Mønster.
https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/det-skal-ikke-vaere-en-true-crime-walk-nar-de-i-aften-samles-i-riis-skov-22c4c
Redaktionel kontakt:
TV2 Østjylland
tlf.: 87424242
e-mail: redaktion@tv2oj.dk
**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****
Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:
– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.
– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.
– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.
– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.
– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.
– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.
VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:
– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.
– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)