Seneste nyheder

To personer er blevet anholdt i sagen om en eksplosion i en kiosk på Vesterbro i København torsdag aften.

Det skriver Ekstra Bladet.

Den ene er blevet løsladt efter endt afhøring, mens den anden, en 19-årig mand, fremstilles i grundlovsforhør i løbet af fredag med begæring om dørlukning, oplyser Københavns Politi til mediet.

I en opdatering på det sociale medie X skriver Københavns Politi:

– Københavns Politi fortsætter i dag (fredag, red.) efterforskningen af den brand, som brød ud i en kiosk på Istedgade i går, torsdag, klokken 19.37.

Nærpolitiet vil være til stede indtil klokken 12 for at skabe tryghed, ligesom der vil være ekstra politimæssigt fokus på området resten af dagen.

Ejeren af kiosken på Istedgade 122 fortæller til TV 2 Kosmopol, at han sad i butikken, da det store brag lød ude foran kiosken.

– Jeg hører en eksplosion, som kommer udefra, og så tager ilden fat, siger en chokeret Yasar Koyuncu, ejer af kiosken 1001 Nat, da han møder TV 2 Kosmopols reporter.

Flammerne stod op og dannede en voldsom brand, fortæller Yasar Koyuncu til mediet.

X Factor-værten Maria Fantino skal selv til at synge godnatsange og vuggeviser. Hun er gravid og venter sit første barn med sin mand, ingeniøren Emil Charlie Hansen.

Det afslører hun ifølge B.T. i podcasten “Fantino & Bonde”, som hun laver med Christian Bonde.

– Jeg skal have et barn til sommer. Det er crazy, siger hun i programmet ifølge B.T.

Hun glæder sig over at dele nyheden om familieforøgelsen med omverdenen.

– Det underlige ved at være gravid er, at man gerne vil sige det til alle. Du ved ikke, om det bliver til noget, og om barnet er raskt eller har en sygdom. Samtidig er det ikke det rareste, at folk begynder at spekulere imens, og derfor er jeg glad for at kunne sige det, siger hun i podcasten ifølge B.T.

Maria Fantino har også delt nyheden på sin Instagram-profil, som flere end 163.000 brugere følger.

– Til juli kommer der en lille sommerbaby, og vi glæder os helt vildt, skriver hun.

Maria Fantino blev i sommer gift med Emil Charlie Hansen efter over 11 år sammen.

Frieriet fandt sted i køkkenet i parrets lejlighed på Nørrebro i København i 2024. Forinden havde Emil Charlie Hansen anmodet sin svigerfar, juraprofessor Jesper Lau Hansen, om datterens hånd.

Parret mødte hinanden til en fest, og det var kærlighed ved første blik, fortalte Maria Fantino til Ekstra Bladet i 2024.

– Da han mødte mig, var jeg gymnasieelev, og nu er jeg vært på “X Factor”. Så vi har udviklet os sammen, og det tror jeg også, er en af grundene til, at vi stadig har det så godt, som vi har det, sagde hun til avisen.

Den 30-årige Maria Fantino står for tredje gang i spidsen for “X Factor” på TV 2, hvor hun holder styr på dommerne, som denne sæson udgøres af jazzmusikeren Thomas Blachman, popmusikeren Drew Sycamore og sangeren Benjamin Hav.

Auditionrunderne, som kom i kassen i efteråret 2025, sendes på TV 2 fredag aften forud for årets liveshows, hvor dommernes udvalgte deltagere skal på scenen i forskellige genrer i håbet om at synge sig til tops.

Rebildfesten, som hvert år finder sted i Rebild Bakker i Nordjylland, og som markerer den amerikanske uafhængighedsdag 4. juli, skal sættes på pause i år, mener en række folketingspolitikere.

Det skriver DR.

Det er Preben Bang Henriksen (V), Peder Hvelplund (EL) og Per Larsen (K), som mener, at Rebildfesten skal sættes på pause på grund af USA’s seneste meldinger om at ville overtage Grønland.

– Det ville jo være fuldstændig absurd, at vi i en situation, hvor USA gør krav på en del af rigsfællesskabet, altså udviser klart imperialistiske interesser over for for Grønland og vil tage et land imod grønlændernes eget ønske, der skal vi selvfølgelig ikke pleje venskabsbånd med dem, siger Peder Hvelplund ifølge DR.

Meldingen kommer, efter at det tidligere på ugen kom frem, at Aalborg Kommune trækker støtten til Rebildfesten, hvis ikke rammerne ændres. Betingelsen er, at officielle repræsentanter fra USA ikke længere må indgå i det officielle program.

Det sagde borgmester i Aalborg Lasse Frimand Jensen (S) til Nordjyske onsdag aften. Beslutningen er truffet på et møde i kommunens økonomiudvalg.

– Vi ønsker fortsat at markere venskabet med USA, men vi vil ikke blåstemple den nuværende amerikanske regerings ageren over for kongeriget Danmark, sagde han til Nordjyske.

USA’s præsident, Donald Trump, har før udtrykt ønske om at gøre Grønland til en del af USA, og i 2026 har han ved flere lejligheder gentaget sin ambition om at ville overtage Grønland, som er en del af rigsfællesskabet sammen med Danmark og Færøerne.

Det har betydet, at den danske regering og embedsværket er kommet på overarbejde.

Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, har meddelt, at han vil mødes med Danmark, altså formentlig udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, i næste uge. Hvor, hvornår og hvordan det skal finde sted, vides endnu ikke. Det er også ventet, at Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, skal deltage i det møde.

Rebildfesten er en årlig tradition, som har fundet sted i Nordjylland siden 1912.

Eksporten fortsatte ifølge Danmarks Statistik den svagt stigende tendens fra 2025 i november.

Der blev i årets næstsidste måned solgt danske varer og tjenester for 179,9 milliarder kroner, når man korrigerer for sæson og regner i løbende priser.

Det svarer til, at eksporten steg med 0,7 procent i november.

Set over de seneste tre måneder er eksporten steget med 1,0 procent på trods af, at USA – vores største aftager af varer og tjenester – i november købte for 1,3 milliarder kroner mindre end i oktober.

Det skyldes formentlig den forhøjede grundtoldsats på 15 procent på varer fra EU, der blev indført af USA 1. august.

– En del af forklaringen er de nye højere importtoldsatser, men det spiller også en afgørende rolle, at væksten i den amerikanske økonomi er bremset op, og at medicinalindustriens eksport er påvirket af en skærpet konkurrence på markedet for vægttabsmedicin, vurderer Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri, forventer, at den samlede eksport fortsat vil stige i det nye år, men også vil blive udfordret.

Det skyldes blandt andet konkurrencen fra Kina, den amerikanske toldmur og et Europa, der endnu ikke er oppe i gear.

En undersøgelse blandt DI’s medlemmer viser dog, at 63 procent af eksportvirksomhederne i interesseorganisationens Virksomhedspanel forventer øget omsætning i år.

Kigger man på betalingsbalancen, som siger noget om forholdet mellem varer, tjenester og indkomster, der ryger henholdsvis ind og ud af Danmark, er der fortsat et solidt overskud.

Der var i november et plus på 33,6 milliarder kroner. Det skyldes især varer, der ikke krydser den danske grænse, men er produceret af danske virksomheder i udlandet og solgt i udlandet.

Et ægtepar er blevet tiltalt for at have snydt tv-kok og restauratør Jesper “Panorama” Pedersen ved at have lavet en række falske bookinger af borde på kokkens restaurant.

Det skriver TV Midtvest, der har fået aktindsigt i sagen.

I alt skulle de have lavet 90 individuelle bookinger for 691 personer, som aldrig dukkede op.

Ægteparret risikerer at blive idømt en fængselsstraf, da de falske bookinger ifølge anklageskriftet har kostet restauranten på Torvet i Silkeborg 493.311 kroner, skriver TV Midtvest.

Det er en 34-årig kvinde og en 43-årig mand, der er tiltalt i sagen.

De mange falske bookinger skulle være sket fra december 2023 og frem til marts 2025, skriver mediet.

Jesper “Panorama” Pedersen, der er kendt fra “Go’ morgen Danmark” og TV 2-programmet “Fem fede kokke”, vil over for TV Midtvest ikke gå nærmere ind i et eventuelt motiv.

Men til mediet sætter han ord på, at sagen har været hård for både ham og virksomheden:

– Det er hårdt på alle punkter. Der er ingen mennesker, der kan holde til det. Det er både hårdt ved familien, men også ens ansatte, som går og tænker over det, siger kokken til TV Midtvest.

Ifølge brancheforeningen for hoteller og restauranter, Horesta, er det et velkendt fænomen med falske bordbookinger.

Det hører dog til sjældenhederne, at det sker i samme grad, som det ifølge politiet er tilfældet på restauranten i Silkeborg, lyder det fra foreningen til TV Midtvest.

Mediet har både ringet og skrevet til de to tiltalte for at få en kommentar til sagen. De er ikke vendt tilbage på mediets henvendelser.

Retssagen mod ægteparret skal foregå ved Retten i Viborg til maj.

Jesper “Panorama” Pedersen driver sammen med sin hustru restauranten i Silkeborg.

Rusland har fredag gennemført et stort angreb i Ukraine. Det er sket som gengæld for det påståede ukrainske forsøg på at angribe præsident Vladimir Putins residens i Novgorod-regionen i slutningen af december.

Det oplyser Ruslands forsvarsministerium ifølge det russiske statsejede nyhedsbureau Tass.

Rusland anvendte ifølge eget udsagn det hypersoniske missil Oresjnik i angrebet. Det kan bære både atomsprænghoveder og konventionelle sprænghoveder.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er det kun anden gang, at Rusland har gjort det.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har tidligere påstået, at missilet er umuligt at stoppe på grund af hastigheder på angiveligt mere end ti gange lydens.

– Enhver terrorhandling begået af det kriminelle ukrainske regime vil fortsat blive mødt med modsvar, skriver det russiske forsvarsministerium.

Målene for angrebene var angiveligt energiinfrastruktur og faciliteter til produktion af droner. Ifølge ministeriet blev målene med angrebene “opnået”.

Første gang Rusland anvendte et Oresjnik-missil, var i november 2024. Det var mod en fabrik til militærproduktion. På russisk betyder Oresjnik “hasseltræ”.

Allerede tidligt fredag udsendte det ukrainske luftvåben et missilvarsel for hele landet. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I byen Lviv i det vestlige Ukraine var der ifølge luftvåbnet et angreb med et ballistisk missil, der fløj med hypersonisk hastighed – cirka 13.000 kilometer i timen.

Om det var netop et Oresjnik-missil, er nu op til militæret at vurdere. Det siger Lvivs borgmester. Den regionale militære administration melder om normale strålingsniveauer.

Udenrigsminister Andrij Sybiha mener, at et angreb, der er så “tæt på EU- og Nato-grænsen, er en alvorlig trussel mod sikkerheden på det europæiske kontinent”.

I alt har Rusland affyret 242 droner og 36 missiler i fredagens angreb ifølge Ukraine.

Ukraine afviser fredag på ny de russiske påstande om, at landet tidligere har forsøgt at angribe Putins residens, der ligger omkring 1100 kilometer nord for grænsen til Ukraine. Ukraine kalder påstandene “absurde” ifølge Reuters.

USA’s præsident, Donald Trump, har sagt, at han ikke tror på de russiske udmeldinger om det påståede Putin-angreb.

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, har hævdet, at Ukraine forsøgte at ramme boligen med 91 langtrækkende droner. Men han sagde, at de alle blev skudt ned.

Igennem længere tid har Trump forsøgt at mægle mellem landene. Foreløbig er der hverken kommet en fredsaftale eller våbenhvile.

Tidligere denne uge var der møde i den vestlige koalition af villige lande. Her blev der udsendt en erklæring, som fastslår, at der efter en våbenhvile skal dannes en “multinational styrke for Ukraine”.

Men Rusland affejede torsdag på ny idéen om vestlige soldater i Ukraine. Talsperson for det russiske udenrigsministerium Maria Zakharova sagde, at de vil være “legitime mål” for Rusland.

Et ukrainsk angreb mod forsyningsinfrastrukturen i Rusland har efterladt flere end 550.000 indbyggere i Belgorod-regionen uden strøm og varme.

Det oplyser regionens guvernør, Vyacheslav Gladkov, ifølge nyhedsbureauet AFP fredag morgen.

Torsdag formiddag oplyste Ukraines minister for genopbygningen af landet, Oleksij Kuleba, at flere end en million i Dnipropetrovsk-regionen i Ukraine var uden vand og varme efter et russisk angreb på energiinfrastrukturen natten til torsdag.

Energiinfrastrukturen er også blandt målene i Ruslands gengældelsesangreb foretaget fredag morgen for det påståede ukrainske forsøg på at angribe præsident Vladimir Putins residens i Novgorod-regionen i slutningen af december.

Flere af landets politikredse advarer tidligt fredag morgen til, at man orienterer sig om den aktuelle trafiksituation, hvis man skal ud at køre.

Det sker, efter at Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt et varsel om snefygning for den sydlige og den centrale del af landet.

– Hold på hat og briller, pas på kulden, og kør forsigtigt!, skriver DMI på X fredag morgen.

– Dagens vejr byder på enkelte snebyger, men det er nu mest den sne, som allerede ligger, der kan give problemer. Det bliver blæsende, og der vil være snefygning over hele Danmark – dog mest den sydlige del, lyder det.

Politikredsene Fyns Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Sydøstjyllands Politi og Østjyllands Politi har skrevet ud på det sociale medie X og advaret om trafikforholdene.

– DMI har udsendt et varsel om snefygning fra fredag klokken 06.00 til lørdag middag. Hold øje med vejrudsigten, skriver Fyns Politi.

– Forholdene kan ændre sig hurtigt, så hold øje med de regionale vejrudsigter, og orientér dig om hele rejseruten, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi.

– Husk gerne en opladet telefon, varmt tøj og tæpper, mad og drikke samt livsvigtig medicin, hvis du skal ud at køre, skriver Sydøstjyllands Politi.

– Vi har melding om flere steder med glatte veje og steder med kraftig snefygning. Kør afsted i god tid. Hold afstand, og kør efter forholdene, skriver Østjyllands Politi.

Vejdirektoratet advarer om, at der især på mindre veje kan være sne- og isglat.

– Der skrues op for vinden, og DMI varsler snefygning. Kør forsigtigt, og vær opmærksom især i åbne områder. Kør i god tid, og sæt farten ned, lyder det på X.

DMI har udsendt varslet om snefygning fra klokken 06.00 fredag morgen til klokken 12.00 lørdag.

Snefygning betyder, at der er løs sne, og at den gennemsnitlige vindhastighed er 10 meter per sekund.

Politiet har mistanke om, at der natten til fredag blev påsat en brand i en slikbutik på Hundige Strandvej i Greve.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Boye Rasmussen.

– Der var knust en rude i en dør, og efterfølgende blev der lugtet røg dernede. Så anmelderen evakuerede dem, der bor ovenpå, så de ikke kom noget til, siger han.

Ingen kom til skade i forbindelse med branden, der hurtigt blev slukket, eftersom brandvæsenet også hurtigt var fremme på stedet. I løbet af fredagen vil politiet efterforske sagen.

– Når vi kan komme derind, skal vi have lavet en brandundersøgelse, siger han.

Branden er slukket, og der er ikke umiddelbart sket store skader på butikken. Politiet har endnu ingen mistanker om, hvem der kan stå bag.

– Vi har nogle vidner ude på stedet, men hvis andre har set noget eller ved noget, vil vi meget gerne høre fra dem, siger Boye Rasmussen.

Syriens forsvarsministerium har natten til fredag erklæret våbenhvile i tre forstæder til den nordlige by Aleppo.

Det skete, mens voldsomme skudvekslinger stadig var i gang, og beredskabet fortsat kæmpede med at slukke flere brande.

– En våbenhvile træder i kraft nær nabolagene Sheikh Maqsoud, Ashrafiyah og Bani Zaid i byen Aleppo, skriver ministeriet.

– Væbnede grupper i nabolagene bedes forlade området fra klokken 03.00 efter midnat. Fristen udløber klokken 09.00 fredag.

Vinduet på seks timer varer fra klokken 01.00 og 07.00 dansk tid.

Kampene brød ud i området tirsdag og har drevet over 140.000 mennesker på flugt fra deres hjem. Mindst syv civile er døde, har syriske myndigheder oplyst.

Torsdag gav Syriens militær civile besked på at forlade to områder, der er belejret af kurdere i Aleppo.

Der blev herefter annonceret et udgangsforbud i forstæderne Sheikh Maqsoud og Ashrafieh fra klokken 13.00 dansk tid – klokken 15.00 lokal tid.

Ved skumringstid torsdag steg røgskyer op over byen, og brag fra artilleri kunne høres over hele Aleppo.

Der er udbrudt spændinger mellem Syriens regering og de kurdiske myndigheder, efter at den tidligere præsident Bashar al-Assad blev afsat i december 2024, hvilket gjorde en ende på 14 års borgerkrig.

De kurdiske myndigheder etablerede under borgerkrigen en semi-autonom administration i det nordøstlige Syrien og dele af Aleppo.

Den nye syriske præsident, Ahmed al-Sharaa, har lovet at forene landet efter krigen, men de kurdiske myndigheder nægter at integrere sig fuldt i regeringen.

USA opfordrede torsdag til, at de to parter gør en ende på kampene. Tyrkiet oplyste i en udtalelse, at landet er klar til at hjælpe Syrien, hvis det bliver bedt om det.

Reuters

USA’s præsident, Donald Trump, varslede torsdag amerikanske landangreb på narkokarteller.

Det skete i et interview med mediet Fox News.

Meldingen kommer, efter at USA i flere måneder har gennemført luftangreb på påståede narkobåde i Stillehavet og i Det Caribiske Hav.

– Vi vil nu begynde at slå til mod kartellerne på land. Kartellerne styrer Mexico, siger Donald Trump.

Præsidenten kommer ikke med flere detaljer om, hvilke steder eller hvordan den eller de amerikanske landoperationer skal foregå.

Trump udtalte søndag, at han har bedt Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, om lov til at indsætte amerikanske tropper mod narkokarteller i Mexico.

Han fortalte samtidig, at Sheinbaum ved tidligere lejligheder har afvist hans tilbud.

Hvis USA udvider sine angreb mod narkokarteller i Mexico, vil det være en betydelig optrapning fra amerikansk side.

Donald Trump har dog skærpet retorikken, efter at USA i sidste uge tog Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru til fange efter en militær aktion i Venezuelas hovedstad, Caracas.

Trump havde gennem flere måneder beskyldt Maduro for at lede en kriminel gruppering.

Natten til mandag truede Trump Venezuelas naboland Colombia med militær handling og kaldte landets leder, Gustavo Petro, en syg mand.

– Colombia er et sygt land, der er regeret af en syg mand, som godt kan lide at producere kokain og sælge det til USA. Det kommer han ikke til at gøre særlig længe, sagde Trump.

Efterfølgende er der blevet sat et møde i stand mellem Trump og Petro.

AFP

Venezuela har påbegyndt løsladelsen af det, der omtales som et stort antal politiske fanger, heriblandt flere udenlandske, efter at USA har afsat præsident Nicolas Maduro og tiltalt ham i USA.

Det oplyser Jorge Rodriguez, der er bror til landets midlertidige præsident, Delcy Rodriguez, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han oplyser ikke et antal, eller hvem der er tale om. Han oplyser heller ikke, hvilke fængsler de politiske fanger løslades fra.

To ledende medlemmer af Venezuelas politiske opposition er blandt de løsladte, oplyser den lokale menneskerettighedsgruppe Foro Penal ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Blandt de løsladte er Enrique Marquez, der stillede op mod Maduro ved præsidentvalget i 2024. Det oplyser oppositionen i en skriftlig udtalelse, skriver AFP.

– Det hele er overstået nu, siger Marquez i en video, der er filmet af en lokal journalist.

Fem spaniere er desuden blevet løsladt, oplyser Spaniens udenrigsminister, Jose Manuel Albares. Blandt dem er den spansk-venezuelanske aktivist Rocio San Miguel.

Hun har siddet fængslet i Venezuela i næsten to år. Rocio San Miguel blev anholdt i februar 2024, hvor hun blev anklaget for at have været en del af et komplot, som ville dræbe Nicolas Maduro.

Venezuelas oppositionsleder, Maria Corina Machado, der i en længere periode har levet i skjul på grund af trusler fra Maduros regering, har ifølge Reuters delt en lydbesked på sociale medier, hvor hun kommenterer løsladelserne.

– Det her er en vigtig dag, for det viser det, som vi allerede har vidst: At uretfærdighed ikke kommer til at vare for evigt, siger hun.

USA’s præsident, Donald Trump, siger natten til fredag i et interview på Fox News, at Machado kommer til USA’s forbundshovedstad, Washington D.C., i næste uge.

– Jamen, jeg forstår det sådan, at hun kommer i næste uge på et tidspunkt, og jeg ser frem til at hilse på hende, siger Trump ifølge Reuters.

Efter tilfangetagelsen af Maduro affejede Trump lørdag idéen om, at Machado kunne blive midlertidig leder i Venezuela.

Machado blev tildelt Nobels Fredspris i slutningen af sidste år. I forløbet op til uddelingen af sidste års Nobels fredspris lagde Trump ikke skjul på, at han gerne så sig selv få prisen.

Efter at USA havde afsat Maduro, sagde Machado tidligere på ugen, at hun kunne tænke sig at dele prisen med ham.

Nobelinstituttet i Norge har dog afvist, at det kan lade sig gøre.

Føderale agenter har torsdag skudt to personer i byen Portland i den amerikanske delstat Oregon.

Personerne er på hospitalet, men deres tilstand er ukendt.

Hændelsen kommer, dagen efter at en kvinde blev dræbt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE i Minneapolis i delstaten Minnesota, hvilket har skabt store spændinger.

Politichef Bob Day i Portland oplyser i en udtalelse, at det lokale politi ikke har været involveret i skyderiet.

Samtidig opfordrer han befolkningen til at forholde sig i ro.

– Vi forstår de stærke følelser og spændinger, som mange oplever efter skyderiet i Minneapolis, men jeg beder lokalsamfundet om at bevare roen, mens vi arbejder på at få flere oplysninger, siger Bob Day.

Forbundspolitiet FBI er i gang med at efterforske skyderiet, hvor agenter fra den amerikanske grænsekontrol har været involveret, lyder det i en udtalelse fra FBI.

USA’s ministerium for indenrigssikkerhed skriver på det sociale medie X, at hændelsen skete, da agenter fra grænsekontrollen ville standse et køretøj, der efterfølgende blev brugt som våben.

– Af frygt for sit liv og sin sikkerhed affyrede en agent et forsvarsskud. Føreren kørte herefter væk med passageren og flygtede fra stedet, skriver ministeriet på X.

Ministeriet skriver videre, at passageren var en venezuelansk indvandrer, der opholder sig ulovligt i USA. Personen er ifølge ministeriet tilknyttet banden Tren de Agua.

Også den anden person, der førte køretøjet, menes at være medlem af banden, lyder det fra ministeriet.

Portlands borgmester, Keith Wilson, forholdt sig tidligere torsdag kritisk over for, at det var nødvendigt at skyde efter to personer. Det skriver det britiske medie BBC.

I en udtalelse opfordrede han føderale immigrationsmyndigheder til at indstille alle opgaver i Portland, indtil der er gennemført en undersøgelse.

– Føderal militarisering underminerer effektiv lokalbaseret sikkerhed og strider imod de værdier, der definerer vores region, sagde Keith Wilson.

Hændelsen skete torsdag eftermiddag omkring klokken 14.15 lokal tid. Det svarer til klokken 23.15 dansk tid.

Reuters

To personer er døde, og seks andre er såret efter et russisk angreb på Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det melder Kyivs borgmester, Vitalij Klytjko, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

– To er døde i hovedstaden. Seks personer er såret. Tre af dem blev behandlet på stedet af paramedicinere. Tre er indlagt, lyder det fra borgmesteren.

Regionen Kyivs guvernør, Mykola Kalasjnyk, opfordrer befolkningen til at forblive i dækning, indtil luftalarmen stopper med at ringe.

Ukraines luftvåben udsendte torsdag aften et landsdækkende varsel og advarede om, at hele Ukraine var under trusler fra missiler, samt at russiske fly var i luften over landet.

Borgmesteren af den vestukrainske by Lviv, Andrij Sadovyj, siger, at kritisk infrastruktur er blevet ramt i angrebene.

– Alle relevante myndigheder arbejder på stedet, og branden er ved at blive slukket, siger han.

I timerne før angrebet havde Rusland kritiseret en plan for udsendelse af europæiske fredsbevarende styrker til Ukraine efter krigen.

Europæiske ledere og amerikanske udsendinge har deltaget i en række diplomatiske forhandlinger for at færdiggøre en plan, der kan afslutte den næsten fire år lange konflikt. Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.

Repræsentanter for 35 lande i koalitionen af villige mødtes tidligere på ugen i Paris, hvor de udsendte en udtalelse, der fastslår, at der efter en våbenhvile skal indsættes en europæisk multinational styrke i Ukraine.

Den skal bestå af bidrag fra villige nationer, herunder Frankrig og Storbritannien – og måske Danmark, der er med i koalitionen.

Det fik torsdag Rusland til at udsende en udtalelse, hvor det kalder vestlige soldater i Ukraine for legitime militære mål.

– De nye militaristiske udmeldinger fra koalitionen af villige og regimet i Kyiv danner en sand krigens akse, skrev det russiske udenrigsministerium.

Zelenskyj sagde torsdag, at en aftale overordnet set er klar til at blive færdiggjort sammen med USA’s præsident.

Der er ikke blevet offentliggjort specifikke detaljer om den europæiske hær, herunder dens størrelse, og hvordan den vil operere i området.

AFP

Torsdag aften fik Fyns Politi en anmeldelse om, at en person var blevet ramt af et godstog på Middelfart Station.

Først var meldingen, at en mand var svært tilskadekommen. Den tilskadekomne er fredag uden for livsfare og i stabil tilstand.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

– Efter en gennemgang af videoovervågningen er det Fyns Politis vurdering, at hændelsen sker i forbindelse med tumult mellem to personer, skriver politiet.

Fyns Politi mangler stadig at klarlægge de nærmere omstændigheder samt at afhøre nogle af de involverede parter, skriver politiet videre.

Manden kom til skade, da han blev skubbet ind i siden på et gennemkørende godstog på stationen, har vagtchef ved Fyns Politi Steen Nyland tidligere oplyst.

Gennemkørende godstog kører ifølge Ingeniøren typisk med en hastighed på omkring 100 til 120 kilometer i timen.

Politiet fik anmeldelsen klokken 22.39 torsdag aften.

Politiet oplyste efterfølgende, at manden var blevet bragt til et hospital. Politiet ville ikke oplyse mandens alder. Der er dog tale om tre unge mænd, sagde vagtchefen.

Gerningsmanden, der skubbede manden ind i godstoget, flygtede, inden politiet nåede frem.

– Vi har en kraftig formodning om, hvem han er. Vi er ved at indhente videoovervågning fra perronen, så vi er ret fortrøstningsfulde i forhold til at få fat i den rigtige, sagde Steen Nyland.

Politiet har talt med den tredje mand om episoden. Han er ikke sigtet i sagen.

Toget var på vej i østlig retning og blev stoppet på en anden station på strækningen.

– Togføreren opdagede ikke, hvad der skete, for det skete langt bag ham. Det havde han ikke en chance for at opdage. Vi har styr på toget og er ved at undersøge det, lød det fra Steen Nyland.

De pårørende er underrettet.

Fyns Politi kan ikke udtale sig yderligere om sagen af hensyn til efterforskningen, lyder det fredag.

USA’s præsident, Donald Trump, er parat til at lade en aftale med Rusland om kontrol med atomvåben løbe ud.

Det siger præsidenten i et interview med avisen The New York Times.

Aftalen, der hedder “New Start”, udløber den 5. februar.

– Hvis den udløber, så udløber den, siger Donald Trump til avisen.

– Så laver vi bare en bedre aftale, tilføjer han.

Aftalen begrænser de to landes respektive arsenaler af deployerede strategiske sprænghoveder til 1550.

Når sprænghoveder er deployerede, betyder det, at de er placeret på eksempelvis missiler, fly eller ubåde, hvor de er klar til brug.

Det vil have en negativ indflydelse på sikkerheden i Europa, hvis New Start-aftalen ikke bliver forlænget, skrev det danske udenrigsministerium i september i en udtalelse.

Det skete, efter at Ruslands præsident, Vladimir Putin, havde åbnet for at forlænge aftalen, hvis USA var klar på det.

– Rusland er klar til at fortsætte med at overholde de centrale talmæssige begrænsninger i New Start-aftalen i et år efter den 5. februar 2026, sagde Putin under et møde i det russiske sikkerhedsråd.

Donald Trump fortæller The New York Times, at han ønsker at inkludere blandt andre Kina i en ny aftale, der erstatter New Start.

– Man vil formentlig også have et par andre med i aftalen, siger Trump.

Kina er i øjeblikket det land i verden, der har den hurtigst voksende beholdning af atomvåben.

Kina har tidligere afvist at gå med i en aftale, med den begrundelse at USA og Ruslands atomarsenal langt overstiger Kinas.

Donald Trump bliver i interviewet med The New York Times også spurgt til Kina og en mulig kinesisk aktion i Taiwan.

Trump fik spørgsmålet i forlængelse af USA’s militære aktion i Venezuela i sidste weekend, hvor USA tog landets præsident, Nicolas Maduro, og hans hustru til fange.

Trump svarer, at det i sidste ende er op til Kinas præsident, Xi Jinping, hvad han vil gøre med Taiwan.

– Han (Xi, red.) anser det som værende en del af Kina, og det er op til ham, hvad han vil gøre. Men jeg har givet udtryk for over for ham, at jeg vil være meget utilfreds, hvis han gør det.

– Jeg tror ikke, at han vil gøre det, og jeg håber det ikke, siger Trump.

USA er allieret med Taiwan, som amerikanerne tidligere har lovet at forsvare, hvis Kina beslutter at invadere østaten.

Reuters

Repræsentanternes Hus i USA, hvor Republikanerne har flertal, har vedtaget et lovforslag om at forlænge et sundhedstilskud, der er en del af Obamacare, i tre år.

Det skriver flere medier, heriblandt nyhedsbureauet AFP.

230 stemte for forslaget, og 196 stemte imod, skriver CBS News. 17 republikanere stemte med Demokraterne for at vedtage forslaget.

Én af de republikanere, der stemte for forslaget, er Tom Suozzi fra New York.

Efter afstemningen siger han ifølge mediet til journalister, at det er en “sejr at få noget stemt igennem”.

– Og så vil vi fra næste uge begynde at arbejde med det politiske spørgsmål om, hvor der er fælles fodslag i Senatet, så vi kan komme videre til næste skridt, siger han.

Det er tvivlsomt, at forslaget bliver stemt igennem i Senatet, der er Kongressens andet kammer, skriver CBS News.

I december stod næsten alle republikanere i Senatet samlet om at stemme imod et lignende forslag om at forlænge tilskuddene i tre år.

Nyhedsbureauet Associated Press (AP) kalder afstemningen i Huset for en “bemærkelsesværdig irettesættelse af lederskabet i Det Republikanske Parti”.

Formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren Mike Johnson, der er en trofast støtte af USA’s præsident, Donald Trump, havde modsat sig forslaget. Det afspejler ifølge AFP en dyb splittelse i hans parti om emnet.

Sundhedstilskuddene udløb ved udgangen af 2025. Emnet var sidste år kernen i en strid om statsbudgettet, der lukkede USA’s statsapparat ned i 43 dage. Det er den længste nedlukning i historien.

Tilskuddet blev indført af én af Trumps forgængere, den demokratiske præsident Barack Obama, under den såkaldte Affordable Care Act (ACA), der også kaldes Obamacare.

En del af Obamacare er tilskud til forsikringer.

Den sundhedspolitiske forskningsgruppe KFF har tidligere beregnet, at tilskuddet svarer til mellem 1000 og 1500 dollar ekstra om året for en typisk familie.

Ifølge AFP har en lille gruppe senatorer fra begge partier forhandlet om et snævrere kompromis end det, der er stemt igennem i Repræsentanternes Hus.

Forslaget indeholder en kortere forlængelse, snævrere indkomstgrænser og nye muligheder for at dirigere tilskuddene direkte til patienterne i stedet for til forsikringsselskaberne.

Sikkerhedsstyrker i Iran har de seneste to uger dræbt i alt 45 demonstranter, hvoraf otte er under 18 år.

Det oplyser den norske ngo Iran Human Rights (IHR).

Demonstrationerne begyndte den 28. december, hvor butiksejere i Irans hovedstad, Teheran, indledte en strejke på grund af stigende inflation.

Ngo’en oplyser, at onsdag var den blodigste dag de seneste uger, hvor 13 demonstranter er blevet meldt dræbt.

Det siger Mahmood Amiry-Moghaddam, der er direktør for IHR.

– Beviserne viser, at omfanget af nedkæmpelsen bliver mere voldeligt og mere omfattende for hver dag, siger Amiry-Moghaddam.

Hundredvis er blevet såret, siden demonstrationerne, og over 2000 er blevet anholdt, lyder det videre.

Torsdag fortsatte demonstrationer, og de beskrives som de største, siden konflikten brød ud i slutningen af december.

Demonstrationerne har spredt sig til alle 31 provinser i Iran, oplyser det amerikansk baserede Human Rights Activists News Agency.

Iran er under internationalt pres på grund af demonstrationerne.

Den 2. januar truede USA’s præsident, Donald Trump, med, at USA ville komme demonstranterne til hjælp, hvis de iranske myndigheder dræber demonstranter. Truslen kom på hans sociale medie, Truth Social.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, har sagt, at “Iran vil ikke give efter for fjenden”.

Den iranske politichef, Ahmadreza Radan, sagde tirsdag, at myndighederne løbende har skelnet mellem demonstranter og personer, som han kalder uromagere. Sidstnævnte vil blive anholdt på stedet, eller hvis de senere bliver identificeret af efterretningsenheder.

Iran befinder sig i en økonomisk krise efter flere år med sanktioner. Landet er desuden ved at komme sig efter en krig mod Israel i juni.

AFP

Rumagenturet Nasa skal hente et hold af astronauter hjem før tid fra Den Internationale Rumstation grundet en astronauts helbredsproblemer.

Det oplyser Nasa på et pressemøde torsdag aften dansk tid.

Nasa oplyser ikke nærmere, hvad helbredsproblemet består i.

Men der er ikke tale om noget, som er opstået i forbindelse med operationerne på Den Internationale Rumstation, lyder det på pressemødet.

Ifølge mediet Scientific American er det første gang, at Nasa har afsluttet en rummission før tid grundet en astronauts helbred.

På pressemødet understreges det, at der ikke er tale om en akut evakuering. Men grundet risikoen har man valgt at hente astronauterne hjem før tid, oplyser Nasa.

Det kom frem tidligere torsdag, at Nasa overvejede at hente astronauterne hjem før tid, da en planlagt rumvandring blev aflyst med kort varsel.

Her oplyste en talsperson fra Nasa ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den påvirkede astronaut var i stabil tilstand om bord på Den Internationale Rumstation.

Det er medlemmerne af missionen Crew 11, som man nu vil sende hjem før tid.

Besætningen består af de amerikanske astronauter Zena Cardman og Mike Fincke, den japanske astronaut Kimiya Yui og den russiske kosmonaut Oleg Platonov.

De blev sendt op til Den Internationale Rumstation i august sidste år, og de skulle efter planen hjem i slutningen af februar 2026.

Besætningen skulle efter planen afløses i midten af februar.

Selv om de rejser hjem, før vil rumstationen fortsat være bemandet af tre astronauter.

Yderligere detaljer om, hvordan og hvornår Crew 11 skal tilbage til jorden, ventes ifølge Scientific American at blive offentliggjort i de kommende dage.

Torsdag aften er politiet rykket ud til Istedgade på Vesterbro i København efter et højt brag.

Det oplyser Københavns Politi på det sociale medie X.

Ingen er umiddelbart kommet til skade, har politiet oplyst.

Københavns Politi har på X beskrevet sagen som “et mistænkeligt forhold.”

Tommy Laursen, der er politiinspektør i Københavns Politi, siger ifølge TV 2 Kosmopol, at vidner har set en ung mand i mørkt tøj løbe fra stedet.

Ham vil politiet gerne i kontakt med, lyder det.

Billeder fra stedet torsdag aften viser flammer, der står ud imod vejen.

Efterfølgende er der set brandskader på en bygning, der huser en kiosk.

Martin Kjærsgaard, der er operationschef i Hovedstadens Beredskab, oplyser til Ekstra Bladet, at branden i bygningen hurtigt blev slukket.

Ingen har været i fare undervejs, ligesom at der kun kom lidt røg op i lejligheden over kiosken, lyder det videre.

Ifølge TV 2 Kosmopol var politiet hurtigt på gerningsstedet, da en patruljebil kom kørende på Istedgade, samtidig som det høje brag lød ved kiosken.

– De skynder sig hen til forretningen. I baglokalet finder de tre personer, som de hjælper ud og får tilset af en ambulance, siger Tommy Laursen til mediet.

Politiet har ikke oplyst nærmere, hvad man mistænker som årsag til braget.