Seneste nyheder

Den yngste af to terrordømte søstre fra Bærum i Norge har besluttet at trække sin anke af en tidligere fængselsdom tilbage.

Kvinden er dømt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat i Syrien.

Meldingen kommer, dagen efter at hendes storesøster også trak sin anke tilbage i sagen, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Den yngste søster blev i byretten idømt to års fængsel, hvoraf ét år blev gjort betinget, mens hendes storesøster blev idømt fire års fængsel.

Søstrene rejste som henholdsvis 16- og 19-årige til Syrien i 2013, hvor de tilsluttede sig Islamisk Stat. Her blev de begge gift og fik børn.

Efter seks år i Syrien – i 2019 – blev kvinderne interneret i fangelejren al-Hol, og efterfølgende blev de flyttet til lejren al-Roj. Begge lejre ligger i Syrien.

En stor del af dem, der bor i lejrene, er kvinder, der har været gift med krigere fra Islamisk Stat, og deres børn.

Søstrene rejste tilbage til Norge i slutningen af 2023.

Begge er dømt for mangeårig deltagelse i en terrororganisation, og begge har nægtet sig skyldige.

De har ifølge NTB forklaret, at de rejste til Syrien for at lave frivilligt arbejde.

Desuden har de fortalt i retten, at de i en periode frem til deres afrejse tilsluttede sig forskellige islamiske netværk i Norge – herunder Profetens Ummah, som NTB beskriver som en “salafistgruppe”.

Ankesagen skulle have været for retten i næste uge.

Islamisk Stat erklærede i 2014, at bevægelsen havde etableret et kalifat – altså et islamisk styre – i dele af Syrien og Irak.

I 2019 blev kalifatet erklæret opløst, efter at en amerikansk ledet koalition sammen med kurdiske og irakiske styrker havde kæmpet mod Islamisk Stat i en årrække.

Syv mænd er onsdag blevet idømt fængselsstraffe på mellem 12 og 35 år i en sag om grooming og voldtægt af mindreårige piger i Storbritannien.

Mændene groomede unge piger i byen Rochdale og behandlede dem som sexslaver, har anklagemyndigheden sagt i retten i Manchester.

Overgrebene skete i perioden mellem 2001 og 2006.

Også i andre britiske byer har der været sager om overgreb på mindreårige piger begået af netværk af mænd, der for det meste har sydasiatisk baggrund.

Det har rapporter fra de britiske myndigheder konkluderet.

Sagerne strækker sig flere årtier tilbage.

Som følge af rapporterne har Storbritanniens regering besluttet, at sagerne skal kulegraves.

I sagen i Rochdale nær Manchester har alle de syv mænd sydasiatisk baggrund. En del af dem er født i Pakistan.

De er blevet dømt for at groome og voldtage to skolepiger. Medier har tidligere berettet, at netværket af mænd i Rochdale har misbrugt langt flere piger.

Den hårdeste af straffene har 65-årige Mohammed Zahid fået, skriver BBC.

Han er kendt som “Boss Man”, skriver mediet.

Han gav pigerne gratis undertøj fra sin bod på et marked og forventede til gengæld, at pigerne skulle have sex med ham og hans venner.

Pigerne var 13 år, da overgrebene begyndte, skriver BBC.

De kom begge fra ustabile hjem, og mændene gav dem alkohol og stoffer, skriver mediet videre.

Ordet grooming bruges i forbindelse med overgrebssager til at beskrive, at et voksent menneske opbygger et tillidsforhold til en mindreårig med henblik på at begå overgreb mod barnet.

Og det er altså, hvad der er foregået i Rochdale, mener retten i Manchester.

De syv mænd arbejdede enten på et marked i byen eller som taxachauffører.

En af pigerne i sagen – omtalt som pige A – har i retten sagt, at hun til sidst ikke længere kunne holde styr på, hvor mange mænd der havde forgrebet sig på hende.

Den anden pige – pige B – boede på et børnehjem, da mændene kom i kontakt med hende på det lokale marked.

Hun blev gentagne gange voldtaget af blandt andet den i dag 67-årige mand Mushtaq Ahmed. Han har fået en fængselsstraf på 27 år.

Begge piger har forklaret, at de sociale myndigheder kendte til situationen.

Både politiet og de sociale myndigheder har tidligere undskyldt for at have svigtet pigerne.

AFP

Erhvervslivets krav til EU beviser, at europæiske virksomheder gerne vil investere i Europa.

Sådan lyder det fra Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen.

– Vi vil investere i Europa. Men resten af verden vil også gerne have, at vi investerer uden for Europa. Og der er vilkårene meget mere attraktive. Vi er ivrige efter at gøre Europa så attraktiv, at det giver mening at investere her, siger han.

Onsdag har 28 af EU’s største virksomheder overleveret en fælles erklæring til en række EU-ledere.

Det skete på et møde i Industriens Hus i København, hvor statsledere fra Danmark, Frankrig og Polen samt formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen var til stede.

I erklæringen lover virksomhederne, at de vil øge deres investeringer i Europa med op mod 50 procent frem mod 2030, hvis EU til gengæld indfører en række reformer, som skal forbedre konkurrencekraften.

EU-lederne tog ifølge Lars Sandahl Sørensen imod erhvervslivets budskab på “bedst tænkelige vis”.

– De anerkender fuldstændig behovet. De er også frustrerede og ambitiøse i forhold til at skabe rammerne for et Europa, som også kan have velstand i fremtiden, siger han.

Det er lidt over et år siden, at den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi udgav sin rapport om EU’s konkurrenceevne.

Her lød konklusionen fra Draghi, at EU sakker bagud i forhold til eksempelvis USA og Kina.

I rapporten lyder det fra Draghi, at der skal investeres yderligere omkring 800 milliarder euro årligt for at forbedre EU’s konkurrenceevne over for eksempelvis USA’s og Kinas.

De øgede investeringer fra de 28 virksomheder bliver kun realiseret fuldt ud, hvis EU-politikerne indfører alle de forslag, som er en del af erklæringen.

Hvis alle store europæiske virksomheder matcher investeringerne fra de 28 selskaber, kan Europa være på vej mod at nå størstedelen af de 800 milliarder euro investeret årligt, lyder det.

De 28 virksomheder tæller blandt andet de danske selskaber Novo Nordisk, Ørsted og Mærsk. Derudover er en række forsvars- og energiselskaber også repræsenteret.

Samlet repræsenterer de 28 virksomheder omkring 700 milliarder euro i årlig omsætning. Det svarer til over 5200 milliarder kroner.

September var i år den tiendevarmeste september siden 1874.

Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i et opslag på det sociale medie X.

Her fremgår det også, at det var den femtemest solrige september siden 1920.

Gennemsnitstemperaturen lå på 14,6 grader på landsplan, og der blev registreret i alt 190,0 solskinstimer.

I forhold til nedbør var det ifølge DMI en normal måned. Der faldt i alt 74,2 millimeter på landsplan. Der var dog flere døgn med meget nedbør lokalt, skriver DMI.

Til sammenligning lyder klimanormalen, som bliver målt fra 1991 til 2020, på en temperatur på 13,6 grader, en nedbørssum på 74,7 millimeter og antallet af soltimer på 143,5.

Sæsonens første frost kom desuden 24. september i år.

Det var om natten, hvor temperaturen faldt til 0,3 minusgrader i det centrale Jylland.

Frosten indtraf kort efter en weekend med temperaturer tæt på 25 grader.

Det var dog langtfra alle nætter i september, hvor det blev koldt.

I begyndelsen af måneden oplyste DMI til DR, at man havde registreret den varmeste septembernat nogensinde.

Natten til 4. september kom temperaturen på intet tidspunkt under 16,5 grader noget sted i landet.

Man skal ikke mange år tilbage for at finde den varmeste september nogensinde.

Det var nemlig i 2023, hvor gennemsnitstemperaturen nåede 16,3 grader. Det var det højeste, siden målingerne begyndte i 1874.

Rekorden overgik med en snæver margin en tidligere delt førsteplads fra 1999, 2006 og 2016, hvor temperaturen lå på 16,2 grader.

Nej, nej, nej.

Sådan kan svaret fra Viktor Orbán opsummeres på spørgsmålet om, hvorvidt Ungarn vil åbne for, at Ukraine kan komme videre i forhandlingerne om medlemskab med EU.

EU’s præsident, António Costa, har foreslået, at EU skal ændre sine regler, så man fremover kan bruge kvalificeret flertal frem for enstemmighed til at åbne forhandlingsområder.

Det kunne få stor betydning for Ukraine, som i øjeblikket er blokeret af et nej fra Ungarn til at få åbnet de første forhandlingsområder.

Men den vetoret vil Orbán ikke give fra sig.

– På ingen betingelse. På ingen betingelse, siger han på vej ind til EU-topmødet i København onsdag.

– Der er en fastlagt juridisk procedure for, hvordan det skal gøres. Vi bliver nødt til at holde os til den. Det betyder enstemmighed, siger Viktor Orbán.

António Costa vil teste forslaget på EU-topmødet i København. Men udmeldingen fra Orbán lægger reelt forslaget dødt. En ændring af regler vil nemlig i sig selv kræve enstemmighed. Dermed har Orbán vetoret over for Costas forslag.

Med udmeldingen knuser Orbán formentlig også Danmarks håb om at åbne alle forhandlingsområder med Ukraine under det danske EU-formandskab.

Ifølge EU-Kommissionen har Ukraine gennemført tilstrækkeligt med reformer til, at landet kan få åbnet forhandlingerne om de konkrete kapitler, der skal opfyldes for EU-medlemskab.

Orbán har dog på sin side gjort det klart, at Ungarn ser et nej til ukrainsk EU-medlemskab som et nærmest eksistentielt spørgsmål.

Ifølge Orbán vil EU “invitere krigen indenfor”, hvis man optager Ukraine i EU.

De øvrige EU-lande inklusive Danmark presser dog på for at få Ungarn til at ændre holdning.

Udsigten til et EU-medlemskab er vigtigt for at indgyde Ukraine håb under krigen mod Rusland, har det blandt andet lydt fra europaminister Marie Bjerre (V).

En 65-årig mand er død efter en arbejdsulykke, som fandt sted onsdag morgen nær Hadsund.

Det oplyser Rene Kortegaard, vagtchef ved Nordjyllands Politi, til Nordjyske.

Den 65-årige var chauffør og kom i klemme mellem en lastbil og en landbrugsejendom.

Ulykken fandt sted på Strandkæret ved byen Visborg. Anmeldelsen indløb klokken 06.40.

Der var ifølge TV 2 Nord ikke nogen personer, som overværede ulykken.

Arbejdstilsynet er på adressen og undersøger forholdene, skriver mediet.

De pårørende er underrettet.

En nu 18-årig mand er fundet skyldig i at have angrebet et brødrepar på 31 og 32 år med en machete sidste år.

Han idømmes to år og tre måneders fængsel for grov vold.

Det fremgår af dommen, som er blevet afsagt onsdag af et nævningeting i Retten i Glostrup.

14. oktober sidste år blev de to brødre ramt af en machete foran et pizzeria i Avedøre. Den ene bror blev ramt i ryggen, mens den anden blev ramt i låret og fik skåret pulsårer over. Begge var i livsfare.

Det var den 18-årige, som angreb de to brødre med en machete. Han var 17 år på gerningstidspunktet.

Yderligere tre personer var tiltalt i sagen – en 16-årig dreng, en 17-årig dreng og en 20-årig mand.

De er alle tre blevet frifundet. Retten har i afgørelsen lagt vægt på, at de tre medtiltalte ikke havde kendskab til, at den 18-årige havde medbragt en machete.

Forud for episoden havde de fire haft en konflikt med den 32-årige bror, som var blevet sur over, at de fire tiltalte havde kørt i bil på en cykelsti.

Senere mødte de hinanden tilfældigt ved pizzeriaet i Avedøre. Her kontaktede den 32-årige sine to brødre på 31 og 24 år.

Da brødrene ankom, startede et slagsmål. To af brødrene blev ramt af macheten.

Anklagemyndigheden gik efter at få alle fire tiltalte dømt for forsøg på manddrab.

Retten fandt det dog ikke bevist, at den 18-årige havde til hensigt at bringe brødreparret i livsfare. Han er derfor frifundet for drabsforsøg og i stedet fundet skyldig i grov vold.

I strafudmålingen har retten lagt vægt på, at det var brødrene, som startede slagsmålet, og at den nu 18-årige var mindreårig på gerningstidspunktet. Samtidig har man også lagt vægt på karakteren af skader, lyder det i dommen.

Den 18-årige er desuden fundet skyldig i at forsøge at flygte, mens han var varetægtsfængslet.

Med vægtskiver, køkkenredskaber og et metalrør forsøgte han at lave et hul i cellens mur. Han blev dog opdaget af personalet.

Den 18-årige har udbedt sig betænkningstid i forhold til anke af dommen, oplyser hans forsvarer Naja Wærness Larsen.

Anklagemyndigheden vil tage stilling til, om man vil anke dommen, lyder det på det sociale medie X.

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har et simpelt råd til statsminister Mette Frederiksen (S), når det gælder håndtering af fremmede droner over Danmark:

– Skyd dem ned. Det er alt.

– Hvis der er droner, der ikke tilhører din stat, så skyd dem ned, siger Orbán.

Udmeldingen kommer på vej ind til det uformelle EU-topmøde på Christiansborg onsdag.

Her var forsvar og støtten til Ukraine i forvejen sat på dagsordenen. Men droneoverflyvningerne i Danmark har skærpet EU-ledernes opmærksomhed på truslen mod Europa.

De danske myndigheder har dog hverken formået at skyde dronerne ned eller opklare, hvem der har sendt dem.

Den lettiske premierminister, Evika Silina, mener, at Danmark bør styrke sit droneberedskab.

– Danmark bør også reagere og styrke sig i betydningen: flere muskler. Man skal forsøge at finde ud af, hvor de droner kommer fra.

– Vi skal beskytte de civile områder og lufthavne, vi har brug for ordentlige systemer, siger Evika Silina.

En europæisk dronemur er et af de forslag, som EU-landenes ledere skal se nærmere på som del af oprustningen af Europa.

Nødhjælpsorganisationen Røde Kors siger onsdag, at den midlertidigt lukker sit kontor i Gaza By og flytter medarbejderne sydpå.

Det skriver Røde Kors (ICRC) i en pressemeddelelse.

Begrundelsen lyder, at kontoret ikke kan fungere – og de ansatte ikke er i sikkerhed – så længe der foregår intense kampe i byen.

– ICRC har været til stede i Gaza By i årtier. Efter den seneste tids intensivering af fjendtlige handlinger er ICRC’s hold blevet så længe som overhovedet muligt for at beskytte og støtte de mest sårbare mennesker.

– ICRC er fortsat dedikeret til at vende tilbage, så snart forholdene tillader det, står der i pressemeddelelsen fra Røde Kors.

Meldingen fra nødhjælpsorganisationen kommer, efter at Læger uden Grænser i sidste uge meddelte, at samtlige af organisationens ansatte trak sig fra Gaza, fordi det ikke længere var sikkert at opholde sig der.

Israel indledte for nylig en omfattende landoperation i Gaza med planer om at overtage kontrollen med Gaza By, som er den største i det palæstinensiske område.

Onsdag siger den israelske forsvarsminister, Israel Katz, at militæret nu vil stramme grebet.

– Det her er den sidste mulighed for indbyggere i Gaza til at bevæge sig sydpå, hvis de ønsker det, og efterlade Hamas-medlemmer isoleret i Gaza By.

– De, der bliver tilbage, vil blive betragtet som terrorister og terrorsympatisører, siger Israel Katz i en udtalelse til israelske medier.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

En 75-årig kvinde er sigtet for drabsforsøg i forbindelse med et knivstikkeri i Hejlsminde, som ligger i det sydlige Jylland.

Det er kommet frem under et grundlovsforhør onsdag i Retten i Kolding, skriver TV Syd.

Tirsdag oplyste Sydøstjyllands Politi, at en mand var blevet stukket med kniv på en adresse i Hejlsminde, som ligger cirka 20 kilometer syd for Kolding, kort før klokken 09.00.

Kvinden skal ifølge politiets sigtelse have stukket manden tre gange omkring brystkassen.

Han blev efterfølgende vurderet til at være uden for livsfare.

Retsmødet i Kolding er foregået bag lukkede døre, så kvindens forklaring kendes ikke. Men det er endt med, at dommeren har løsladt hende, skriver jv.dk.

Kvinden blev anholdt tirsdag klokken 13.20, skriver TV Syd.

Det er ikke oplyst, hvilken relation kvinden og manden har til hinanden.

EU har planer om at udvide og markant forhøje tolden på import af stål fra udlandet.

Det siger industrikommissær Stéphane Séjourné onsdag på et møde for stålindustriens interesseorganisationer i Bruxelles.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

De nye tiltag vil blive præsenteret tirsdag i næste uge og har til formål at beskytte den europæiske stålindustri.

De vil erstatte de nuværende regler for import af stål, som udløber næste år, lyder det.

En unavngiven kilde med kendskab til detaljerne sagde tidligere til nyhedsbureauet Reuters, at planen er at skære kraftigt i kvoten for import af stål.

Den skal næsten halveres.

Importeres der mere end kvoten, vil der blive lagt told på stålet på 50 procent, sagde kilden videre.

Det svarer til toldsatsen for stål i USA og Canada.

De nuværende tiltag, der skal beskytte EU’s stålproducenter, ophører den 30. juni 2026.

Både i EU og andre steder i Vesten forsøger man at beskytte den hjemlige industri mod stort udbud fra kinesiske fabrikker, der får hjælp af Kina i form af statsstøtte.

Produktionen af stål er blevet meget omtalt i år. Det er sket, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, tidligt på året indførte told på udenlandsk stål og aluminium på 50 procent.

Efter måneder med skiftende amerikanske meldinger om told og trusler fra Donald Trump om enormt høje toldsatser indgik EU og USA i slutningen af juli en handelsaftale.

I den sammenhæng lød det fra EU, at man ville samarbejde med USA om at beskytte både europæiske og amerikanske stålproducenter mod konkurrencen fra Kina.

I handelsaftalen blev EU og USA enige om en importtold på europæiske varer på 15 procent i USA.

Men stål fra EU er stadig underlagt told på 50 procent, når det skal sælges til det amerikanske marked.

Statsministeren søger i disse dage støtte hos europæiske kolleger til et opgør med konventioner om udvisning af kriminelle, når hun mødes med et halvt hundrede stats- og regeringschefer i København.

Konkret ser hun frem til et møde med Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, i København.

– Jeg har møder med Storbritannien i løbet af de næste par dage. Jeg har igangsat et arbejde sammen med få andre kolleger i Europa om et opgør med nogle af konventionerne, blandt andet i forhold til udvisning af kriminelle, og der håber jeg på et tæt samarbejde med Storbritannien.

Det skal ifølge regeringen være lettere at udvise udlændinge, som dømmes for kriminalitet i Danmark.

Konventioner forankret i Europarådet forhindrer i nogle tilfælde, at kriminelle kan udvises, og det vil statsministeren have et opgør med.

– Topmødet handler først og fremmest om forsvar, og en del af det er, at vi også får styr på EU’s ydre grænser, at vi får nedbragt antallet af folk, der kommer hertil. Og lige så vigtigt, at vi får muligheden for, at folk, der kommer hertil og begår kriminalitet, udvises, siger Mette Frederiksen.

Ni europæiske lande skrev i maj et brev – på dansk, østrigsk og italiensk initiativ – om, hvordan de vil forsvare de “europæiske værdier, retsstatsprincipper og menneskerettigheder”.

Landene ønsker et opgør med konventionerne og Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, som landene mener – i nogle tilfælde – går for vidt i tolkningen af konventionerne.

Onsdag handler i første omgang om EU. Men senere mødes EU-lederne med øvrige europæiske stats- og regeringschefer i Det Europæiske Politiske Fællesskab (EPC) til middag på Amalienborg.

Torsdag er disse rundt regnet 50 lande samlet til topmøde i Bella Center.

EPC er et forum og sammenslutning af lande, der blev dannet på fransk initiativ som følge af Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Inflationen i eurozonen steg til 2,2 procent i september.

Det viser data fra EU’s statistikagentur Eurostat onsdag, skriver Reuters.

I august lå inflationen på 2 procent, men stigningen var ifølge MarketWire forventet.

– Det er især energipriserne, der ikke længere trækker betydeligt ned i inflationen, hvilket giver højere inflation.

– Kerneinflationen holder sig i ro, og derfor er udviklingen ikke lige så bekymrende, som de overordnede tal giver indtryk af, siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri, om tallene.

De højere inflationstal betyder formentlig, at det er ved at være slut med rentesænkninger fra Den Europæiske Centralbank (ECB).

Det mener Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

– Med udsigt til en stabil inflation med lille pil nedad er det vores forventning, at ECB’s ledende rente vil forblive uændret på 2,0 procent resten af året og ind i 2026, vurderer han.

Samme holdning finder man hos Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

– ECB kan tillade sig at være en del mere afventende nu, særligt set i lyset af den kommende tids potentielle påvirkning af blandt andet nye toldsatser fra USA samt udsigterne til øgede forsvarsinvesteringer.

– Begge har potentialet til at påvirke rentebilledet i hver sin retning. Og derfor passer den afventende position ECB formentlig fint, skriver han i en kommentar.

Dermed kan danske boligejere med variabelt forrentede lån forvente, at deres rente også udvikler sig ret stabilt den kommende tid.

Det næste rentemøde i ECB-regi foregår 30. oktober.

Hvis nogen bilder danskerne ind, at man kan forsvare Danmark helt mod droner, så er det ikke rigtigt.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på vej ind til EU-topmødet i København.

Udmeldingen kommer, efter at Danmark ikke har kunnet bremse flere droneoverflyvninger op til EU-topmødet i København.

– Vi skal diskutere investeringen samlet set i antidronekapacitet og udvikling af droner. Der er helt klart noget, vi skal blive bedre til, lige som Ukraine skulle det.

– Men ligegyldigt, hvor dygtige vi bliver, så må vi leve med, at droner kan flyve ind over vores grænser. Hvis nogen siger, at man helt kan fjerne hybridkrigen, så er det simpelthen ikke rigtigt, siger Mette Frederiksen.

– Vi står over for den største trussel siden Anden Verdenskrig.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde hos DI forud for EU-topmødet på Christiansborg.

– Vi ser hybrid krig og krænkelser af europæisk luftrum. Formålet med topmødet er at sikre, at vi kan forsvare os selv fra 2030, siger Mette Frederiksen.

På topmødet skal de 27 EU-landes ledere diskutere en styrkelse af forsvaret og øget hjælp til Ukraine.

Billund Lufthavn led et knæk, da Ryanair tidligere på året besluttede sig for at droppe flyvningerne fra den sydjyske lufthavn.

Men afløseren er fundet i form af Norwegian, der opruster kraftigt og øger antallet af ruter til udlandet fra 5 til 15.

Dermed vil det være muligt for jyder fremover at flyve direkte fra Billund til byer som Milano, Napoli, Nice og Edinburgh.

– Danmark er et af vores absolut vigtigste markeder, og derfor er det helt naturligt, at vi nu investerer massivt i Billund, forklarer Geir Karlsen, der er koncernchef i Norwegian, i en pressemeddelelse.

Omvendt forventer Jan Hessellund, der er administrerende direktør i Billund Lufthavn, at mange turister også vil benytte de nye muligheder for at komme til Danmark og lokale attraktioner som Legoland og Lego House.

– Vi kan nu præsentere et veludbygget rutekort med en række stærke destinationer, som vores rejsende længe har efterspurgt, siger han.

De nye ruter betyder, at Norwegian vil blive det største luftfartsselskab i Billund Lufthavn.

Ifølge branchemediet check-in.dk forventes de nye ruter at bidrage med op mod 200.000 flere passagerer årligt.

Holder det stik, vil lufthavnen næste år nå op på sammenlagt 3,4 millioner rejsende og dermed kun være 600.000 passagerer fra antallet i 2023, hvor Ryanair drev 24 ruter ind og ud af Billund.

Nogle af Norwegians nye ruter går ifølge check-in.dk til tidligere Ryanair-destinationer som Milano, Malta, Porto og Rom.

Foruden Norwegians egne fly vil de nye ruter blive betjent af maskiner fra danske DAT.

28 af de største virksomheder i EU er klar til at øge deres investeringer i Europa med 50 procent frem mod 2030. Men kun hvis EU leverer reformer, som kan styrke Europas konkurrencekraft og sikkerhed.

Sådan lyder det i en erklæring, som de 28 selskaber har leveret til EU-ledere onsdag i Industriens Hus i København.

Det er den danske statsminister, Mette Frederiksen, EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, den franske præsident, Emmanuel Macron, og premierminister i Polen Donald Tusk, som onsdag modtager erklæringen fra virksomhederne.

Mette Frederiksen fremhæver den talemåde, som lyder, at USA innoverer, Kina kopierer, og EU regulerer.

– Desværre er en del af den linje sand. Vi er nødt til at ændre det. Sammen er vi nødt til at lægge fundamentet for et endnu stærkere, rigere og selvfølgelig også modstandsdygtigt Europa, siger hun.

Listen fra de 28 virksomheder med krav til EU har fem overordnede punkter. De handler om færre og mere enkle regler, øget incitament til investering, billigere energi, en stærkere forsvarsindustri og teknologisk modstandsdygtighed

Virksomhederne, som blandt andet tæller Novo Nordisk, Mærsk, Ørsted og en række forsvarsvirksomheder, vil have EU til at fjerne og simplificere eksisterende lovgivning. Det gælder blandt andet lovgivning, som overlapper eller er modstridende.

Hvis EU-politikerne gør, som virksomhederne foreslår, vil virksomhederne kvittere med øgede investeringer i Europa, lyder det.

Ursula von der Leyen understreger vigtigheden af, at der bliver investeret mere i energikilder på europæisk jord.

– Det er her, vi selv definerer prisen. I ved, at prisen hurtigt kan blive brugt som et våben på det globale marked, siger hun.

Forud for mødet har DI lavet en analyse, der viser, at EU siden årtusindskiftet samlet set har investeret for 4800 milliarder euro mindre, end hvis EU havde haft samme investeringskvote som USA.

Og hvis gabet skal indhentes, så skal de årlige investeringer løftes med cirka 800 milliarder euro over de næste seks år.

I den såkaldte Draghi-rapport advarede den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi sidste år også om, at EU sakker bagud i forhold til Kina og USA.

Hvis alle store europæiske virksomheder matcher investeringerne fra de 28 selskaber, kan det hul blive lukket, lyder det.

Sandy French er færdig som nyhedsdirektør i DR efter otte år.

Det sker, efter at mediehuset har besluttet at ændre i direktionens sammensætning, skriver DR i en pressemeddelelse.

Mediehusets nytiltrådte generaldirektør, Bjarne Corydon, forklarer det blandt andet med ændringer i direktionen som følge af en ny strategi.

I en anden pressemeddelelse fra DR lyder det dog, at Sandy Frenchs brug af taxa i en periode fra 2. august 2021 til 28. maj 2025 har indgået i DR’s samlede vurdering og beslutning om “at afslutte samarbejdet nu”.

DR har i september afdækket Sandy Frenchs taxakørsel efter historier i mediet Frihedsbrevet.

Her lyder konklusionen, at hun har foretaget kørsler mellem bopæl og arbejdssted på et DR-taxakort, som ikke er i overensstemmelse med DR’s retningslinjer.

Derfor tilbagebetaler Sandy French 16.000 kroner til DR. Det skriver hun selv i et opslag på LinkedIn, hvor hun kaldet det en fejl, at hun ikke havde søgt om godkendelse.

– At mine taxabilag hver måned blev kontrolleret i DR’s økonomiafdeling, ændrer ikke på, at det er mit ansvar. Derfor betaler jeg selvfølgelig de 16.000 kroner tilbage, lyder det i opslaget.

Her forklarer hun, at halvdelen af beløbet stammer fra en periode, hvor hun havde benet i gips som følge af en sprængt akillessene.

DR skriver også, at det ikke “har grund til at tro, at Sandy French har handlet forsætligt”. Det har dog ikke ændret ved, at forholdet har indgået i beslutningen om at skille sig af med nyhedsdirektøren.

Sandy French har som nyhedsdirektør haft ansvar for nyheder og debat på alle DR’s platforme samt for DR’s dokumentarer.

Det betød også, at hun i februar 2025 var særligt meget i fokus, da DR udkom med dokumentaren “Grønlands hvide guld” om Danmarks udvinding af kryolit i Grønland.

Dokumentaren fik kritik for at vildlede om Danmarks indtægter fra kryolitten.

Hun startede som politisk reporter og var siden leder af den politiske redaktion på Dagbladet Information.

Så blev hun politisk redaktør og redaktionschef og siden medlem af den øverste ledelse på Ekstra Bladet, før hun skiftede journalistikken ud med et job som spindoktor og kommunikationschef i Justitsministeriet og senere Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Det vakte opsigt, da hun gik direkte fra jobbet som spindoktor til at være redaktionschef i public service-institutionen DR i 2010.

Her blev hun siden ledende redaktionschef og indholdschef, før hun blev nyhedsdirektør i 2017.

I april 2025 blev hun udnævnt til næstformand i bestyrelsen i Ritzaus Bureau.

Ledende redaktionschef i DR Nyheder Kirsten Marie Svendsen konstitueres som nyhedsdirektør, indtil der er fundet en permanent afløser.

DR opslår “snarest” stillingen som nyhedsdirektør i huset.

Derudover bliver der oprettet en ny stilling som teknologidirektør, da der ifølge Corydon er et behov for at gennemføre en “acceleration af DR’s teknologiudvikling”.

Ambu-aktien har haft det svært det seneste år, men onsdag sparker investorerne nyt liv i aktien, der handles ni procent højere end dagen forinden.

Det sker, efter at selskabet i forbindelse med sin kapitalmarkedsdag har præsenteret en ny og mere ambitiøs målsætning for væksten de kommende år.

Ambu forventer nu at hæve den organiske vækst med mellem 11 og 13 procent hvert år frem mod 2030.

Det er noget mere end den hidtidige målsætning frem mod 2028, der lød på en vækst på mindst ti procent.

– Der er ingen tvivl om, at det er ambitiøse vækstmål. Det er ikke nemt at vokse tocifret per automatik de kommende fem år, siger Sydbanks senioranalytiker Søren Løntoft Hansen til MarketWire.

Organisk vækst er omsætning fraregnet udsving i valutakurser og opkøb af virksomheder.

Det kan dermed give et mere retvisende billede af, hvorvidt en virksomhed reelt vokser eller går tilbage.

Prognosen for det igangværende regnskabsår, 2024/25, er uændret.

Ambu producerer medicinsk udstyr til hospitaler og redningstjenester som for eksempel endoskoper, elektroder og apparater til patientovervågning og genoplivning.

Det er særligt endoskopiforretningen, som Ambu forventer skal trække vækstlæsset.

– I dag udgør engangsendoskopi 3-4 procent af det globale endoskopimarked.

– Det forventes at vokse med mere end 20 procent årligt, understøttet af en underliggende vækst i endoskopiprocedurer og især en fortsat konvertering fra genanvendelige endoskoper til engangsendoskoper, lyder det i meddelelsen fra selskabet.

Ambu, der ledes af administrerende direktør Britt Meelby Jensen, er en del af C25-indekset, der onsdag stiger med 0,9 procent.

Politiet indstiller efterforskningen af det omstridte Viegård Stutteri, som var i søgelyset efter en TV 2-dokumentar, der blev sendt sidste år.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

I dokumentaren med navnet “Mareridt på stutteriet” blev den tidligere ejer John Byrialsen beskyldt for vold, chikane og seksuelle overgreb af 73 tidligere ansatte og elever.

Anmeldelserne kommer ikke til at føre til sigtelser, skriver politiet. Det skyldes, at sagerne er forældede.

– Politiet modtog anmeldelser både før og efter offentliggørelsen af dokumentaren. Det er vores vurdering, at alle anmeldelserne drejer sig om forhold, som i dag er forældede, siger advokaturchef Camilla Wagner i meddelelsen.

Dokumentaren blev sendt i oktober 2024.

Her fortalte de tidligere ansatte og elever, hvordan de i perioden 1988 til 2023 havde oplevet krænkende handlinger.

Midt- og Vestjyllands Politi har modtaget ni anmeldelser relateret til sagen.

– På grund af reglerne om forældelse har anklagemyndigheden besluttet, at efterforskningen af forholdene stoppes, da det, selv hvis efterforskningen fortsætter, ikke vil kunne føre til, at nogen kan sigtes i sagerne på det foreliggende grundlag, lyder det fra politiet.

Kommer der nye oplysninger i sagen, kan den genoptages, skriver Midt- og Vestjyllands Politi.

Viegård Stutteri har været genstand for en række kontroverser de seneste år.

I august 2023 fandt myndighederne cirka 50 nedgravede heste, som var blevet gravet ned på ejendommen uden tilladelse.

Allerede i februar samme år var politiet på uanmeldt tilsynsbesøg på stutteriet, og besøgene gentog sig i alt 18 gange i løbet af 2023.

Også Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger deltog i de uanmeldte besøg, og det resulterede i flere politianmeldelser for overtrædelse af dyrevelfærdsloven.

I januar 2024 blev efterforskningen afsluttet og overdraget til anklagemyndigheden, som modtog et samlet sagsmateriale på cirka 3600 sider.

Tidligere på året fik to selskaber bag stutteriet bøder på 600.000 kroner for at overtræde dyrevelfærdsloven.