Seneste nyheder

Sikkerhedsstyrker i Iran har de seneste to uger dræbt i alt 45 demonstranter, hvoraf otte er under 18 år.

Det oplyser den norske ngo Iran Human Rights (IHR).

Demonstrationerne begyndte den 28. december, hvor butiksejere i Irans hovedstad, Teheran, indledte en strejke på grund af stigende inflation.

Ngo’en oplyser, at onsdag var den blodigste dag de seneste uger, hvor 13 demonstranter er blevet meldt dræbt.

Det siger Mahmood Amiry-Moghaddam, der er direktør for IHR.

– Beviserne viser, at omfanget af nedkæmpelsen bliver mere voldeligt og mere omfattende for hver dag, siger Amiry-Moghaddam.

Hundredvis er blevet såret, siden demonstrationerne, og over 2000 er blevet anholdt, lyder det videre.

Torsdag fortsatte demonstrationer, og de beskrives som de største, siden konflikten brød ud i slutningen af december.

Demonstrationerne har spredt sig til alle 31 provinser i Iran, oplyser det amerikansk baserede Human Rights Activists News Agency.

Iran er under internationalt pres på grund af demonstrationerne.

Den 2. januar truede USA’s præsident, Donald Trump, med, at USA ville komme demonstranterne til hjælp, hvis de iranske myndigheder dræber demonstranter. Truslen kom på hans sociale medie, Truth Social.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, har sagt, at “Iran vil ikke give efter for fjenden”.

Den iranske politichef, Ahmadreza Radan, sagde tirsdag, at myndighederne løbende har skelnet mellem demonstranter og personer, som han kalder uromagere. Sidstnævnte vil blive anholdt på stedet, eller hvis de senere bliver identificeret af efterretningsenheder.

Iran befinder sig i en økonomisk krise efter flere år med sanktioner. Landet er desuden ved at komme sig efter en krig mod Israel i juni.

AFP

Rumagenturet Nasa skal hente et hold af astronauter hjem før tid fra Den Internationale Rumstation grundet en astronauts helbredsproblemer.

Det oplyser Nasa på et pressemøde torsdag aften dansk tid.

Nasa oplyser ikke nærmere, hvad helbredsproblemet består i.

Men der er ikke tale om noget, som er opstået i forbindelse med operationerne på Den Internationale Rumstation, lyder det på pressemødet.

Ifølge mediet Scientific American er det første gang, at Nasa har afsluttet en rummission før tid grundet en astronauts helbred.

På pressemødet understreges det, at der ikke er tale om en akut evakuering. Men grundet risikoen har man valgt at hente astronauterne hjem før tid, oplyser Nasa.

Det kom frem tidligere torsdag, at Nasa overvejede at hente astronauterne hjem før tid, da en planlagt rumvandring blev aflyst med kort varsel.

Her oplyste en talsperson fra Nasa ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den påvirkede astronaut var i stabil tilstand om bord på Den Internationale Rumstation.

Det er medlemmerne af missionen Crew 11, som man nu vil sende hjem før tid.

Besætningen består af de amerikanske astronauter Zena Cardman og Mike Fincke, den japanske astronaut Kimiya Yui og den russiske kosmonaut Oleg Platonov.

De blev sendt op til Den Internationale Rumstation i august sidste år, og de skulle efter planen hjem i slutningen af februar 2026.

Besætningen skulle efter planen afløses i midten af februar.

Selv om de rejser hjem, før vil rumstationen fortsat være bemandet af tre astronauter.

Yderligere detaljer om, hvordan og hvornår Crew 11 skal tilbage til jorden, ventes ifølge Scientific American at blive offentliggjort i de kommende dage.

Torsdag aften er politiet rykket ud til Istedgade på Vesterbro i København efter et højt brag.

Det oplyser Københavns Politi på det sociale medie X.

Ingen er umiddelbart kommet til skade, har politiet oplyst.

Københavns Politi har på X beskrevet sagen som “et mistænkeligt forhold.”

Tommy Laursen, der er politiinspektør i Københavns Politi, siger ifølge TV 2 Kosmopol, at vidner har set en ung mand i mørkt tøj løbe fra stedet.

Ham vil politiet gerne i kontakt med, lyder det.

Billeder fra stedet torsdag aften viser flammer, der står ud imod vejen.

Efterfølgende er der set brandskader på en bygning, der huser en kiosk.

Martin Kjærsgaard, der er operationschef i Hovedstadens Beredskab, oplyser til Ekstra Bladet, at branden i bygningen hurtigt blev slukket.

Ingen har været i fare undervejs, ligesom at der kun kom lidt røg op i lejligheden over kiosken, lyder det videre.

Ifølge TV 2 Kosmopol var politiet hurtigt på gerningsstedet, da en patruljebil kom kørende på Istedgade, samtidig som det høje brag lød ved kiosken.

– De skynder sig hen til forretningen. I baglokalet finder de tre personer, som de hjælper ud og får tilset af en ambulance, siger Tommy Laursen til mediet.

Politiet har ikke oplyst nærmere, hvad man mistænker som årsag til braget.

Danmarks ambassadør i USA, Jesper Møller Sørensen, og Grønlands repræsentant i Washington D.C., Jacob Isbosethsen, har torsdag holdt møde med repræsentanter fra Det Hvide Hus’ nationale sikkerhedsråd.

Parterne mødtes for at diskutere USA’s præsident Donald Trumps ønske om at overtage Grønland.

Det oplyser unavngivne danske embedsmænd til nyhedsbureauet AP.

Embedsmændene udtaler sig anonymt til mediet.

Hverken Det Hvide Hus eller Danmarks udenrigsministerium har bekræftet, at mødet har fundet sted.

AP beskriver ikke nærmere, hvilke repræsentanter fra sikkerhedsrådet, som Danmark og Grønland har mødtes med.

Donald Trump har gentagne gange gjort det klart, at han ønsker, at USA overtager Grønland. Hverken han eller hans administration har udelukket brug af militær i forbindelse med en eventuel overtagelse af øen.

Både Danmarks og Grønlands regering har afvist, at en afgivelse af Grønland til USA kan komme på tale.

Allerede da Donald Trump første gang var præsident i 2019, foreslog han at købe Grønland af Danmark.

I et interview med avisen The New York Times, som blev offentliggjort tidligere torsdag, blev Trump igen spurgt til, hvorfor han gerne vil besidde Grønland.

Her forklarede han den amerikanske avis, at han ser det som “psykologisk nødvendigt for succes.”

Ifølge ham kan ejerskab give noget andet, end hvis man blot har underskrevet en lejeaftale eller en traktat.

USA råder i dag over én militærbase i Grønland – Pituffik Space Base, der tidligere var kendt som Thulebasen.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, sagde i et interview natten til torsdag med Fox News, at Grønland har stor betydning for det vestlige missilforsvar.

Vance afviste i interviewet at svare direkte på, hvor langt USA er villig til at gå i spørgsmålet om Grønland. Det er op til Trump, fastslog han.

Venezuelas regering har besluttet at løslade et betydeligt antal fængslede personer i de kommende timer.

Det siger Jorge Rodriguez, som står i spidsen for landets parlament, ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag aften.

Hvor mange, det drejer sig om, fremgår ikke. Det står heller ikke klart, hvad de pågældende er blevet fængslet for.

Ifølge Jorge Rodriguez er der tale om en fredsgestus.

Menneskerettighedsorganisationen Foro Penal mener ifølge nyhedsbureauet AFP, at der er 806 politiske fanger i Venezuela. 175 af dem har været en del af militæret.

I weekenden sendte USA soldater til Venezuela for at tilbageholde det sydamerikanske lands mangeårige præsident, Nicolás Maduro.

Han befinder sig nu på amerikansk jord.

I USA er Nicolás Maduro blevet anklaget for narkorelaterede forbrydelser. Han nægter sig skyldig.

Siden er Maduros vicepræsident, Delcy Rodriguez, blevet fungerende præsident i landet. Hun er søster til Jorge Rodriguez.

Jorge Rodriguez siger torsdag, at man vil løslade både venezuelanske fanger og udlændinge, og at løsladelsesprocesserne er i gang.

Ifølge det spanske udenrigsministerium er der fem spanske statsborgere iblandt de løsladte. Det skriver ministeriet i en udtalelse ifølge AFP.

De løsladte spaniere er nu ved at forberede sig på at rejse til Spanien, lyder det.

En af de løsladte er ifølge nyhedsbureauet den spansk-venezuelanske aktivist, Rocio San Miguel.

Hun har siddet fængslet i Venezuela i næsten to år. Rocio San Miguel blev anholdt i februar 2024, hvor hun blev anklaget for at have været en del af et komplot, som ville dræbe Nicolás Maduro.

Efter USA’s indgriben lød det fra den amerikanske præsident, Donald Trump, at USA nu vil styre Venezuela.

Det gentager han i et interview, som avisen The New York Times har offentliggjort torsdag.

Trump har sagt, at Delcy Rodriguez godt kan regere i Venezuela, så længe USA kan få adgang til landets oliereserver.

Ejerskab over Grønland er “meget vigtigt” for Donald Trump.

Det gør den amerikanske præsident endnu en gang klart i et interview med den amerikanske avis The New York Times.

Her forklarer han, hvorfor han har behov for at besidde Grønland, og hvorfor det ikke er tilstrækkeligt at udnytte den aftale, som USA allerede har med Danmark om militær adgang til øen i Arktis.

– Fordi det er, hvad jeg føler, er psykologisk nødvendigt for succes, siger Trump.

Han mener, at ejerskab giver noget, som en lejeaftale eller en traktat ikke kan.

– Ejerskab giver dig ting og elementer, som du ikke bare får ved at underskrive et dokument, siger den amerikanske præsident.

I interviewet med The New York Times bliver Trump desuden spurgt, hvad han prioriterer højest: Ejerskab over Grønland eller bevarelse af Nato.

Hertil svarer han, at “det kan blive et valg”, og tilføjer, at forsvarsalliancen grundlæggende er ubrugelig uden USA.

Spørgsmålet om Nato er relevant, fordi Grønland som en del af kongeriget Danmark er medlem af forsvarsalliancen ligesom USA, og fordi USA’s administration ikke har udelukket, at USA kan finde på at gå militært ind i Grønland.

En udtalelse indikerede tidligere på ugen, at USA’s administration ser en militær intervention i Grønland som en reel mulighed.

Således skrev Det Hvide Hus, at “brugen af det amerikanske militær altid er en mulighed, der står til rådighed for den øverstkommanderende”.

Som flere gange tidligere understregede Det Hvide Hus, at Grønland er “en national sikkerhedsprioritet” for Trump.

Ifølge en forsvarsaftale mellem USA og Danmark fra 1951 er USA forpligtet til – i Nato-regi – at hjælpe Danmark med at forsvare Grønland. Samtidig giver aftalen USA’s militær fri adgang til hele Grønland.

Hvis USA skal etablere militæret faciliteter i Grønland, kræver det dog godkendelse af Danmark. USA råder i dag over én militærbase i Grønland – Pituffik Space Base, der tidligere var kendt som Thulebasen.

Frankrig vil fredag stemme imod, at EU indgår en handelsaftale med de sydamerikanske Mercosur-lande.

Det skriver Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, på det sociale medie X.

– Frankrig er positivt indstillet over for international handel, men EU-Mercosur-aftalen er en aftale fra en anden tid, som har været forhandlet alt for længe på et alt for forældet grundlag, skriver Macron blandt andet.

Mercosur-aftalen har været undervejs i mere end 25 år.

Ifølge Macron har et enstemmigt fransk parlament afvist aftalen.

Fredag ventes EU-landenes faste repræsentanter at afklare, om der er det nødvendige kvalificerede flertal for at indgå aftalen.

Mercosur-landene er Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay, der er samlet i den regionale handelsblok Mercosur.

Frankrig har længe været blandt de skeptiske lande, og landet har udtrykt stor bekymring for, at fransk landbrug med en aftale vil blive udsat for urimeligt stor konkurrence fra Sydamerika.

Egentlig var der lagt op til, at der skulle stemmes om aftalen i december. Men her bad Frankrig om at få afstemningen udsat. Italien bakkede op om en udsættelse.

Selv om Frankrig vil stemme imod aftalen, skriver Macron, at EU-Kommissionen skal anerkendes for at have gjort fremskridt i forhandlingerne, efter at Frankrig har stillet krav, der skulle skabe det, han beskriver som “en mere rimelig aftale for at beskytte vores landmænd”.

Blandt de forbedringer, som Frankrig ifølge Macron står bag, er en “nødbremse”. Nødbremsen skal sikre, at import af landbrugsvarer fra Mercosur-landene kan stoppes midlertidigt, hvis der opstår uro på markedet.

Hvis det lykkes at indgå en handelsaftale mellem EU og Mercosur, vil det skabe et samlet marked på 700 millioner forbrugere.

Udmeldingen fra Frankrigs præsident kommer, efter at franske landmænd torsdag har skabt trafikale problemer i og omkring Paris i protest mod Mercosur-aftalen.

Der er i den amerikanske regering blevet drøftet en mulighed for at sende et større beløb til alle grønlændere for at overbevise dem om at løsrive sig fra Danmark.

Det fortæller fire amerikanske embedsmænd til nyhedsbureauet Reuters. De optræder alle anonymt.

To af kilderne siger, at beløb mellem 10.000 og 100.000 dollar per person har været på bordet i samtalerne.

Det er uklart, hvordan en sådan engangsbetaling nærmere skal foregå, men formålet skal altså være at få Grønland til at løsrive sig og derefter potentielt vælge at blive en del af USA, lyder det.

Idéen om at give penge til samtlige af øens omkring 56.000 indbyggere er et bud på, hvordan USA kan forsøge at “købe” Grønland.

Ad flere omgange har den amerikanske præsident, Donald Trump, udtalt, at USA har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhed.

Han har foreslået, at USA kunne købe Grønland af Danmark, hvilket er blevet afvist konsekvent fra både dansk og grønlandsk side.

Trump er også blevet spurgt om muligheden for at overtage Grønland med militær magt, hvilket han ikke har villet afvise.

Trumps udtalelser fik søndag Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, til tasterne.

Han kaldte udtalelserne for respektløse.

– Nu er det nok. Ikke mere pres. Ikke flere hentydninger. Ikke flere fantasier om annektering, skrev han.

Fra dansk side har statsminister Mette Frederiksen (S) opfordret USA til at stoppe det, hun omtaler som trusler mod en tæt allieret.

Reuters har efterspurgt en kommentar fra Det Hvide Hus til de formodede diskussioner om at sende penge til grønlænderne.

Det Hvide Hus henviser til udtalelser, som pressetalsperson Karoline Leavitt kom med onsdag.

Her fortalte hun under et pressemøde, at Trump og hans rådgivere for national sikkerhed var ved at “kigge på, hvordan et muligt køb kunne se ud”.

Den danske ambassade i USA har afvist at kommentere de fire kilders udsagn.

Reuters

Den tidligere Brøndby-angriber Mikael Uhre skal fremover tørne ud for FC Midtjylland.

FCM oplyser på sin hjemmeside, at man har sikret sig Uhres underskrift på en kontrakt for de kommende 3,5 år.

Sportschef Kristian Bach Bak siger, at klubben har sikret sig en erfaren målscorer, der også med sin rutine skal præge resten af truppen.

– Vi har en stærk trup og et konkurrencepræget miljø, og Mikael kommer ind som en voksen spiller, der har prøvet meget – både nationalt og internationalt, lyder det fra Bach Bak til fcm.dk.

– Han ved, hvad der kræves for at vinde, og den erfaring er værdifuld for os, både på banen og i omklædningsrummet.

31-årige Uhre vender hjem til dansk fodbold efter fire år i amerikanske MLS for Philadelphia Union.

Han slog for alvor igennem for Brøndby, med hvem han vandt det danske mesterskab i 2021. I den sæson blev Uhre Superliga-topscorer med 19 mål.

Selv om han har prøvet meget i karrieren, er han stadig sulten efter titler. Det er blandt andet derfor, at destinationen for hjemkomsten landede på Herning.

– De sportslige ambitioner tiltaler mig – at være dansk mester og spille de sjove kampe i Europa, siger Uhre til klubbens hjemmeside.

– Jeg vil vinde så meget som muligt og spille så meget europæisk fodbold som muligt. Jeg har tidligere mærket følelsen af at blive dansk mester og spille i Europa League, og det er noget, jeg rigtig gerne vil prøve igen.

Mikael Uhre har fået en enkelt kamp for det danske landshold. Han fik 18 minutter på banen, da Danmark i en VM-kvalifikationskamp tabte 0-2 til Skotland i november 2021.

Den smitsomme sygdom fugleinfluenza har ramt en hobbybesætning med 20 fugle i den sjællandske by Tikøb ved Helsingør.

Det skriver Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse torsdag eftermiddag.

Styrelsen har aflivet fuglene – høns og ænder – tidligere på dagen.

Det er sket for at begrænse risikoen for smitte, men også for at begrænse dyrenes lidelser, skriver styrelsen.

Sygdommen rammer fugle hårdt. Langt de fleste fugle bliver hurtigt syge, når de bliver smittet, og der er mange af dem, som dør af sygdommen.

Derfor kommer veterinærchef Bente Holst med flere anbefalinger i pressemeddelelsen.

– Fugleinfluenza er meget udbredt blandt vilde fugle, og i 2025 havde vi 14 udbrud og måtte aflive mere end 300.000 fugle.

– Derfor vil jeg også gerne opfordre til, at alle ejere af hobbybesætninger gør, hvad de kan for at beskytte deres fugle. Skift blandt andet fodtøj, inden du går ind til dine dyr, og hold foder og drikkevand under fast tag, siger hun.

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anbefaler også, at man holder fuglene under tag eller overdækning.

I løbet af efteråret blev der konstateret stigende smitte i både Danmark og vores nabolande, og det fik myndighederne til at hæve trusselsniveauet for smitte fra middel til høj.

Det er kun yderst sjældent, at fugleinfluenza smitter mennesker.

Det var i løbet af årets sidste fire måneder, at de 14 smitteudbrud blev konstateret i 2025.

Kort før nytår blev der konstateret smitte i en besætning i Lemvig i det vestjyske. Her blev 400 fasaner, knap 100 prydfugle og 30 høns aflivet.

Forinden var der udbrud i Fredericia, hvor 150.000 høns blev aflivet, og smitten nåede også til Fyn og Sjælland.

Man har pligt til at kontakte sin dyrlæge, hvis der opstår mistanke om smitte med fugleinfluenza i en besætning. Det gælder også for hobbybesætninger.

Politiet i delstaten Minnesota er blevet udelukket fra efterforskningen af sagen om en 37-årig kvinde, som onsdag blev skudt og dræbt af en betjent fra immigrationsmyndigheden ICE i storbyen Minneapolis.

Det skriver efterforskningsenheden Minnesota Bureau of Criminal Apprehension (BCA) i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AP.

Forbundspolitiet FBI står nu alene for efterforskningen af sagen, lyder det.

Tidligere blev det ellers meldt ud, at efterforskningen af drabssagen skulle ske i et samarbejde mellem FBI og BCA.

– Efterforskningen bliver nu alene ledet af FBI, og BCA har ikke længere adgang til sagsakter, beviser fra gerningsstedet eller afhøringer, som er nødvendige for at kunne gennemføre en grundig og uafhængig efterforskning, siger BCA’s politichef, Drew Evans, i udtalelsen.

Ifølge politichefen er det USA’s føderale anklagemyndighed, der har besluttet, at efterforskerne i Minnesota ikke skal deltage i efterforskningen.

– Som et resultat heraf har BCA modvilligt trukket sig fra efterforskningen, siger Drew Evans.

Minnesotas justitsminister, Keith Ellis, har over for CNN givet udtryk for, at han finder FBI’s beslutning “dybt foruroligende”.

Ifølge Ellis har Minnesotas myndigheder mulighed for at efterforske sagen uden at samarbejde med den føderale regering.

Nogle af de beviser, han er blevet præsenteret for, tyder på, at det vil være muligt at rejse en sag i delstaten, siger Ellis til CNN.

Drabet på kvinden, Renee Nicole Good, har torsdag fået omkring 1000 demonstranter til at gå på gaden i Minneapolis i protest mod immigrationsmyndighederne, skriver Reuters.

Uden for en føderal domstol, der behandler immigrationssager, har der været sammenstød mellem demonstranterne og politiet, og i den forbindelse er der blevet affyret tåregas.

USA’s minister for indenrigssikkerhed, Kristi Noem, har hævdet, at drabet på Renee Nicole Good skete som selvforsvar.

Ifølge Noem og ministeriet blev der affyret skud mod den 37-årige kvinde, fordi hun forsøgte at påkøre betjente fra ICE.

Minneapolis’ demokratiske borgmester, Jacob Frey, har kaldt beskyldningen for “noget vrøvl” (bullshit), efter at han har set flere videoer optaget af øjenvidner til episoden, skriver Reuters.

En 19-årig mand havde ifølge politiet held med at få ældre mennesker til at udlevere hævekort, smykker og kontanter.

Torsdag er han blevet idømt et år og tre måneders fængsel af Retten i Roskilde for medvirken til bedrageri. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Manden erkendte størstedelen af anklagerne imod ham, og han modtog dommen.

– Det er gået ud over en række ældre mennesker, som er blevet franarret deres penge, men som samtidig har mistet tilliden til deres medmennesker. Jeg er tilfreds med, at tiltalte i dag er blevet stillet til ansvar for de mange grove bedragerier, siger anklager Lasse Christiansen fra Midt- og Vestsjællands Politi i pressemeddelelsen.

I politiets pressemeddelelse er der oplistet 16 tilfælde af bedrageri, som er gået ud over primært ældre mennesker flere steder på Sjælland.

Det er blandt andet i Gilleleje, Roskilde, Hørsholm og Viby Sjælland.

Den nu dømte mand skal have bildt ofrene ind, at han kom fra banken.

Den 19-årige blev også dømt for et tilfælde af forsøg på bedrageri mod en 93-årig kvinde.

Da manden befandt sig på kvindens adresse og forsøgte at svindle hende, faldt hun og skadede sin underarm. Det fik den unge mand til at stikke af fra stedet.

Derfor havde anklagemyndigheden også tiltalt ham for at efterlade kvinden i hjælpeløs tilstand. Det blev han frifundet for ifølge pressemeddelelsen.

Politiet beskriver i pressemeddelelsen, at den 19-årige forklarede, at han var blevet instrueret i, hvor han skulle tage hen, og hvad han skulle sige og gøre af ukendte medgerningsmænd.

Flere steder i Nordjylland advares der om, at der hænger store istapper ned fra flere bygninger.

Det skriver TVNord, der har modtaget flere billeder fra deres seere.

På et af billederne, som mediet har modtaget, står der på et A4-papir “Pas på istapper!”.

Foran tøjbutikken Weekday i Aalborg gågade er der torsdag kommet en afspærring op.

Skobutikken Zjoos Hjørring har i et opslag på Facebook spurgt, hvordan man kan skærme af for istapperne.

Lasse Kragh, der er vicepolitiinspektør hos Nordjyllands Politi, kom onsdag med en opfordring til borgere, der begiver sig ud i det kolde vintervejr.

– Vi anbefaler, at borgere selv udviser forsigtighed og holder afstand til facader, hvor der hænger store istapper, sagde han til TV2 Nord.

Det er ejere og andre ansvarlige for bygningerne, der har pligt til at sikre, at der ikke opstår fare for andre personer i forbindelse med større istapper.

Lasse Kragh opfordrer til, at man lægger mærke til, om der har dannet sig istapper på ens bygning. Derefter kan man enten fjerne istapperne eller afspærre de områder, hvor der er sandsynlighed for, at istapperne kan falde ned.

I den nordlige og nordvestlige del af Jylland kunne man onsdag aften opleve snestorm i Thy, i Vendsyssel og på Mors.

For at der er tale om en snestorm, skal der falde ti centimeter sne på seks timer, og middelvinden skal være over ti meter i sekundet.

– Det sner i store dele af Jylland og på Fyn, men det er især i Nordjylland, at der sker mest, fortalte Hans Peter Wandler, der er vagthavende ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Ritzau onsdag aften.

Ifølge DMI er der torsdag målt en snedybde på 35 centimeter sne i Hjørring Kommune, mens der er målt en snedybde på knap 28,5 centimeter i Aalborg Kommune.

Stormen Johannes, som blæste ind over Sverige, Norge og Finland i december, anslås at have smadret ti millioner kubikmeter træ i Sverige.

Det viser det foreløbige estimat opgjort af den svenske skovstyrelse ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

Tallet kan blive justeret op eller ned.

– Lige nu er vejret meget vanskeligt. Det gør arbejdet med at estimere mængderne vanskeligere, tilføjer skovkoordinator Magnus Martinsson ifølge TT.

Den svenske skovstyrelse vurderer, at Johannes formentligt er den mest omfattende storm, der har ramt landet de seneste ti år, og den fjerde mest ødelæggende, siden målingerne begyndte i begyndelsen af 1930’erne.

Den mest ødelæggende storm var Gudrun i 2005. Her faldt 75 millioner kubikmeter skov.

Sverige er inddelt i 21 län, som er landets administrative enheder.

De hårdest ramte områder er Dalarna og Gävleborgs län, som ligger knap 300 kilometer nord for Sveriges hovedstad, Stockholm.

Der er også sket betydelige skader langs kysten fra Uppland, som ligger lige nord for Stockholm, og helt op til Norrbottens län, der ligger i den nordligste del af Sverige og flugter med grænsen til Finland.

Fredrik Munter, der er administrerende direktør for Mellanskogs skovejerforening, som ifølge TT har mange medlemmer i de hårdest ramte områder, sagde onsdag, at der er væltet træer for milliarder af svenske kroner.

– Det betyder ikke, at alt er tabt – vi kan redde noget. Men det hele afhænger af, hvordan forarbejdningen går, sagde han.

Så længe det er koldt, er der ikke den store hast med at få træerne ud af skoven. Men når det bliver lunere, forringes kvaliteten af tømmeret, skriver TT.

Tre personer mistede livet i Sverige i forbindelse med stormen. Der har ikke været meldinger om omkomne i Finland eller Norge.

Rusland har besluttet at løslade franskmanden Laurent Vinatier, som blev anholdt i Rusland i 2024 og anklaget for at være udenlandsk agent.

Det oplyser den russiske efterretningstjeneste FSB ifølge russiske statsmedier, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig har Frankrig løsladt den russiske basketballspiller Daniil Kasatkin. Han blev anholdt af fransk politi i juni på USA’s anmodning.

Han er mistænkt for at have været involveret i flere hackerangreb.

Laurent Vinatier afsonede en dom på tre års fængsel i Rusland for ikke at have registreret sig som “udenlandsk agent” i landet.

Derudover stod han over for nye anklager om spionage. Disse anklager kunne have resulteret i op til 20 års fængsel, hvis han var blevet kendt skyldig.

Laurent Vinatier var ansat hos den schweiziske ngo Centre for Humanitarian Dialogue (HD), da han blev pågrebet i Rusland.

Centret arbejder ifølge sin hjemmeside for at “forebygge og løse væbnede konflikter rundt om i verden ved hjælp af mægling og diskret diplomati”.

Rusland har gentagne gange beskyldt udlændinge for at være udenlandske agenter – tilsyneladende som et påskud for at tilbageholde dem.

Ifølge russisk lovgivning skal ikke-statslige organisationer, medier og personer i Rusland, der får støtte fra udlandet, registreres som “udenlandske agenter”.

Mange steder i landet ventes termometeret over weekenden at holde sig under frysepunktet døgnet rundt, og det kan give chancer for at stå på skøjter eller gå på den lokale sø.

Det forklarer Jens Lindskjold, der er meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

– Når blæsevejret er overstået lørdag, ser vi ind i en weekend, hvor temperaturen mange steder vil holde sig omkring minus fem eller endda ned til minus otte eller ti grader.

– Så kan man gøre sig forhåbninger om, at kommunen efterhånden kommer ud med skilte om, at isen er sikker, siger han.

Meteorologen understreger, at man ikke selv skal give sig i kast med at teste, om isen kan bære, men vente på, at kommunen har været ude at måle tykkelsen.

Kommunerne har forskellige regler om, hvor tyk isen skal være, før man må færdes på den, men som tommelfingerregel siger man, at den skal være mellem 13 og 18 centimeter.

– Det kræver streng frost gennem hele døgnet, for at isen vokser. Hvis man ligger og svinger omkring frysepunktet, så vokser den ikke, men hvis du har minus ti grader, kan det gå ganske hurtigt, siger Jens Lindskjold.

Der kan være store lokale forskelle i temperaturen, og hvor hurtigt en sø fryser til, afhænger også af vandets dybde.

Derfor kan DMI ikke sige noget generelt om, hvornår det er sikkert at tage skøjterne under armen og gå ned til den nærmeste sø.

Weekenden ventes at begynde med blæsevejr, og det fik tidligere torsdag DMI til at udsende et varsel om snefygning fredag og lørdag i de sydlige og centrale dele af Danmark.

Kriteriet for snefygning er, at der ligger mindst ti centimeter løs sne, og at der er en middelvind på mere end ti meter i sekundet.

Vinden gør det endnu koldere at opholde sig udenfor, så man skal klæde sig rigtigt varmt på, siger Jens Lindskjold.

Samtidig skal man være opmærksom, hvis man er trafikant.

– Der er ikke noget, der hedder en ryddet vej, når der er snefygning. Der blæser hele tiden ny sne ud over vejene, så der bliver glat, og man skal overveje, om man absolut vil ud at køre i bil.

– Vi ser hvert år, at trafikanter bliver overraskede over snedriver. Man kan komme kørende et sted med lidt træer, hvor der er fint ryddet, og pludselig er der sne overalt, når man kommer ud til åbne marker, siger Jens Lindskjold.

– Meldingerne om Grønland er meget bekymrende.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på et pressemøde torsdag under et besøg i Egypten.

– Vi diskuterer spørgsmålet med EU-landene. Hvorvidt truslerne er virkelige, og hvad vi skal gøre, siger Kaja Kallas.

USA’s præsident, Donald Trump, har efter USA’s intervention i Venezuela skabt dyb bekymring i Europa ved at genfremsætte ønsket om at få kontrol over Grønland.

Senest har USA’s vicepræsident, J.D. Vance, i et interview med Fox News natten til torsdag dansk tid, gentaget sin kritik af Danmark og Europa for ikke i tilstrækkelig grad at have taget hånd om grønlandsk og vestlig sikkerhed.

– Grønland er afgørende – ikke blot for vores nationale sikkerhed – men for verdens nationale sikkerhed, siger Vance til Fox News.

– Hele infrastrukturen omkring missilforsvar er delvist afhængig af Grønland, fortsætter vicepræsidenten.

Herefter taler han om en tænkt situation, hvor Rusland eller Kina affyrer et missil mod vestlige lande.

– Jeg siger ikke, at de kommer til at gøre det. Men hvis – Gud forbyde det – nogen i fremtiden affyrede et atommissil mod vores kontinent eller Europa, så er Grønland en afgørende del af det missilforsvar, siger Vance.

– Så man spørger sig selv: Har europæerne og danskerne gjort et ordentligt stykke arbejde med at sikre Grønland og sikre, at det kan være en afgørende del af verdens sikkerhed? Svaret er, at det har de åbenlyst ikke.

USA’s beslutning om at sende specialstyrker ind i Venezuela for at tilbageholde landets præsident, Nicolas Maduro, har skabt dyb bekymring i Europa.

Spørgsmålet er, om USA også vil være klar til at bruge militær eller økonomisk magt til at overtage Grønland.

På den dystre baggrund har Danmark fået opbakning fra en række europæiske og nordiske lande.

Senest tirsdag, hvor Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Polen og Spanien i en fælles erklæring med Danmark slog fast, at beslutninger om Grønlands fremtid alene bør træffes af Grønland og Danmark.

EU-Kommissionen har også understreget, at man står bag de internationale principper om at opretholde landenes territoriale integritet og suverænitet.

– Danmark er en god allieret for USA, og de seneste udmeldinger hjælper ikke på stabiliteten i verden, siger Kaja Kallas.

Hun fastslår, at USA ligesom andre lande kun har ret til at bruge militærmagt til selvforsvar og til at opfylde resolutioner fra FN’s Sikkerhedsråd.

– De internationale regler er klare, og dem skal vi holde os til.

– De beskytter mindre lande, og det er i alles interesse, at de bliver opretholdt på alle niveauer, siger Kaja Kallas.

Brøndby IF har torsdag forstærket midtbanen med den polske landsholdsspiller Bartosz Slisz, som får en aftale frem til sommeren 2029.

Bartosz Slisz er købt i MLS-klubben Atlanta United FC, hvor han har spillet i de seneste to år.

Det oplyser Brøndby på klubbens hjemmeside.

– Jeg har en klar ambition om, at vi skal spille med om titler og i europæiske turneringer. Det er en kæmpe klub i Skandinavien med en fantastisk fanscene, og det er naturligvis nogle af de tungtvejende årsager til mit skifte hertil.

– Jeg kender en del til Brøndby IF i forvejen. Ikke mindst fordi klubben har mødt forskellige polske hold de senere år i forbindelse med europæisk fodbold.

– Det er generelt en klub, man kender i Polen – og så mødte de jo min gamle klub Legia sidste år, siger Bartosz Slisz til klubbens hjemmeside.

Inden skiftet til MLS spillede Bartosz Slisz 165 kampe for Legia Warszawa.

Bartosz Slisz er noteret for 21 landskampe og et enkelt mål for Polen. I 2025 fik han spilletid i syv landskampe for Polen.

Brøndby-fodbolddirektør Benjamin Schmedes er glad for få mere konkurrence ind på den centrale midtbane.

– Bartosz er en højenergisk og aggressiv defensiv midtbanespiller med en imponerende løbekapacitet, der er garant for den balance, der er så vigtig i hans position.

– Han er god på bolden og meget fodboldintelligent, samtidig med at han kommer med en masse international erfaring fra det polske A-landshold.

– Bartosz besidder en stærk mentalitet, og vi er sikre på, at vi sammen kan føje yderligere til de kvaliteter og få stor glæde af ham i Brøndby, siger Schmedes.

Boligejere får ikke som ellers planlagt deres nye og endelige ejendomsvurderinger i år.

Det oplyser skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til DR og Politiken.

Hun udtaler i et skriftligt svar, som Ritzau også har set, at “det ikke er muligt for Vurderingsstyrelsen at nå i mål med 2026-vurderingerne i indeværende år som planlagt”.

– Det er jeg selvfølgelig utilfreds med, siger hun.

Halsboe-Jørgensen tilføjer, at hun arbejder med en løsning, som betyder, at den endelige 2026-vurdering bliver en indeksering af 2022-vurderingen, samt at hun overvejer at genåbne klagevejledningen, så der kan klages over den endelige 2022-vurdering.

– Det er min klare forventning, at den her løsning vil være med til at sikre, at Vurderingsstyrelsen kan lave nye, endelige 2028-vurderinger og dermed skabe klarhed om boligejernes boligskatter, siger ministeren.

De nye ejendomsvurderinger har været stærkt forsinkede og også stærkt kritiserede for at være for skæve og uforståelige.

Tidsplanen er skredet i en sådan grad, at Skatteministeriet nu må lave en ny lappeløsning for både 2027 og 2028, lyder det.

I et interview til Berlingske sagde daværende skatteminister Jeppe Bruus (S) ellers i 2024, at der skulle komme styr på ejendomsvurderingerne i 2026.

– Først når vi er fremme ved 2026, får du en endelig 2026-vurdering, som du bliver beskattet af i 2027 og 2028. Og derefter kører det, sagde Jeppe Bruus den gang.

I stedet for 2026-vurderingen, som skulle være kommet i år, og som skulle være grundlag for ens skat i 2027 og 2028, bliver de kommende to års skatter også foreløbige og baseret på én af to modeller, som Skatteministeriet i øjeblikket arbejder på. Det skriver Børsen.

En af mulighederne er at genbruge den nuværende 2024-vurdering i yderligere to år.

Hvis det står til regeringspartiet Venstre, skal et grundprincip i forbindelse med ejendomsvurderingerne fjernes. Det sagde politisk ordfører Jan E. Jørgensen (V) til Berlingske i november sidste år.

Venstre vil ifølge Jan E. Jørgensen konkret fjerne princippet om at vurdere en grund efter den bedst mulige økonomiske anvendelse, sådan som det er i dag. I stedet for skal der vurderes efter, hvad der faktisk står på grunden her og nu.

– For at skære forslaget helt ud i pap: Hvis du har en villa, så skal den vurderes som en villa med en villagrund under. Og hvis lokalplanen siger, at villaen kan rives ned, og der kan bygges et højhus på grunden, så skal ejeren først beskattes af det til den tid, hvis det bliver bygget, sagde Jan E. Jørgensen til Berlingske.

De fleste boligejere har modtaget vurderingerne for 2020, og de første 2022-vurderinger er også sendt ud.

De skævheder, som er kommet frem i medierne i forbindelse med ejendomsvurderinger, skyldes ifølge Vurderingsstyrelsen, at man netop følger lovgivningens princip om, at en grund skal værdisættes efter den bedst mulige anvendelse og ikke den egentlige anvendelse af grunden.

Modeplatformen Zalando lukker sit logistikcenter i byen Erfurt i det centrale Tyskland.

Det oplyser Zalando i en pressemeddelelse torsdag.

Det betyder, at logistikcenterets 2700 ansatte står til at miste deres job inden udgangen af september i år.

Seneste opgørelse fra Zalando viste, at modeplatformen havde cirka 15.300 ansatte i 2024.

– Vi er utroligt taknemmelige for bidragene fra hvert eneste teammedlem, og vi beklager dybt den indvirkning, disse beslutninger vil have på vores kolleger, lyder det torsdag i meddelelsen.

Lukningen skyldes, at man ønsker at strømline sit logistiske netværk i Tyskland. Det er et resultat af, at man i løbet af 2025 færdiggjorde opkøbet af det tyske tøjfirma About You.

Købet af firmaet blev første gang annonceret i slutningen af 2024, og i sommeren sidste år lå en endelig aftale klar.

Med handlen, der havde en værdi af cirka ni milliarder kroner, satte Zalando sig på en femtedel af det europæiske marked, har mediet DetailWatch tidligere skrevet.

Zalando vil i forlængelse af lukningen i Erfurt opsige aftaler med tre andre lagre, som eksterne selskaber har drevet for selskabet.

I november udkom selskabet med sit regnskab for de første ni måneder af 2025. Det viste en omsætning på knap 8,3 milliarder euro.

Det svarer til 62 milliarder kroner og er en stigning på 13,8 procent sammenlignet med den tilsvarende periode året før.

Til gengæld skrumpede overskuddet efter skat fra 131,1 million euro til 119 millioner euro.

Modeplatformen blev grundlagt i Berlin i 2008, og virksomheden har stadig hovedsæde i den tyske hovedstad.

Den danske forretningsmand Anders Holch Poulsen, som nok er bedst kendt for at være direktør i og ejer af tøjkoncernen Bestseller, ejer omkring 10 procent af Zalando.

Det gør han via sit holdingselskab Heartland.