Seneste nyheder

13. november 2026

DI: Positivt, at rekordmange unge søger mod CBS

Kildemeddelelsen er skrevet og udgivet af Dansk Industri. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS KILDETJENESTE ****

– Det er meget positivt, at rekordmange unge søger mod CBS. Dansk erhvervsliv har brug for flere med stærke kompetencer inden for økonomi, ledelse, teknologi og international forretning, så den store interesse er et godt tegn for både virksomhederne og samfundet, siger Mikkel Haarder, chef for forskning og uddannelse i Dansk Industri

– Når så mange ønsker at uddanne sig, viser det også, at de unge fortsat ser videregående uddannelse som en vej til at gøre en forskel.

Redaktionel kontakt:

Nis Peder Kolby

tlf.: +4540323400

e-mail: nipk@di.dk

**** DENNE KILDEMEDDELELSE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Dansk Industri ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Kildetjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilken kilde indholdet kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale i meddelelsen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende kildemeddelelse, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline

CBS må give afslag til de fleste ansøgere efter rekordstor interesse

Rekordmange har i år valgt at søge ind på en uddannelse på Copenhagen Business School (CBS).

Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse.

Samlet set har 10.242 søgt optagelse på en af institutionens bacheloruddannelser. Den seneste rekord var fra 2024 med i alt 9176 ansøgere.

7463 ansøgere har i år CBS som førsteprioritet. Det svarer til en stigning på syv procent.

Den store interesse betyder, at to ud af tre ansøgere formentlig kan se frem til at få et afslag. Færre end 3000 ansøgere får tilbudt en studieplads i år.

Søndag klokken 12 var der frist for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 1.

Anna Thomasson, der er uddannelsesdekan på CBS, ærgrer sig over, at universitetet er nødt til at afvise flere, fordi CBS skal skære i optaget.

Siden 2024 har CBS måttet lukke 315 studiepladser, hvilket svarer til en reduktion på 11 procent.

Generelt er der blevet færre pladser på landets universiteter som følge af en reform af universitetsuddannelserne, som blev indgået i 2023.

Rektor Peter Møllgaard ville ønske, at CBS kunne optage flere studerende, for der er stor efterspørgsel på dimittenderne fra arbejdsmarkedet, lyder det.

– Verden er under forandring, og virksomheder skal kunne navigere i en virkelighed med ny geopolitik, nye teknologier og krav om grøn omstilling.

– Det er netop, hvad vi uddanner vores studerende til, siger Peter Møllgaard i meddelelsen.

Opgørelsen fra CBS omfatter både de ansøgere, der har søgt gennem kvote 1, og de, der har søgt gennem kvote 2.

Kvote 1-ansøgere bliver udelukkende bedømt ud fra karaktergennemsnittet fra deres adgangsgivende eksamen.

Studerende med et højt karaktergennemsnit får således en plads på en videregående uddannelse før elever med et lavere gennemsnit.

I marts var der ansøgningsfrist for ansøgninger via kvote 2, der foruden karaktererne bedømmes ud fra forskellige faglige og generelle aktiviteter.

RITZAU

Artiklen fortsætter efter annoncen

Politisk ordfører for Borgernes Parti vil offentliggøre nye vedtægter

Tophistorien er skrevet og udgivet af Radio IIII. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Det har tidligere fået opmærksomhed, at partiets nuværende vedtægter til at begynde med ikke var offentlige.

Da folketingsmedlem Emilie Schytte forlod partier, kritiserede hun, at vedtægter ikke var tilgængelige.

Borgernes Partis nye politiske ordfører, Morten Dehn, afslører nu i et interview med RADIO IIII Formiddag, at partiet kommer med nye vedtægter, som en arbejdsgruppe, han selv er en del af, skal udarbejde.

Vedtægter, som partiet vil offentliggøre, siger Morten Dehn.

– Jo selvfølgelig skal de da det.

Selvom partiet vil offentliggøre vedtægterne, så kan den politiske ordfører ikke svare på, hvornår det vil ske.

Han kan heller ikke fortælle, hvem og hvor mange, der sidder i partiets bestyrelse.

– Det ved jeg ikke. Jeg sidder ikke i bestyrelsen. Jeg kender et par i bestyrelsen, men jeg kender ikke den fulde bestyrelse, siger Morten Dehn.

Han vil heller ikke oplyse, hvem der, udover ham selv, sidder i arbejdsgruppen. Det kan dog se anderledes ud, når vedtægterne er færdige.

– Men lige nu så har alle i arbejdsgruppen og i den nye bestyrelse mere eller mindre sagt, at de gerne vil være anonyme.

Den politiske ordfører fortæller også, at han i fremtiden vil stille op på vegne af partiet overfor medierne. Folketingsmedlem og formand for partiet, Lars Boje, har tidligere udtalt, at han vil boykotte det, han på Facebook kalder ’mainstream-medierne’.

Morten Dehn stillede op for Borgernes Parti til Folketingsvalget i år. Han er nu ansat af partiets formand Lars Boje Mathiesen som politisk ordfører og desuden en del af partiets sekretariat.

Vi arbejder på en kommentar fra partiets formand, Lars Boje Mathiesen.

https://radio4.dk/nyheder/politisk-ordfoerer-for-borgernes-parti-vil-offentliggoere-nye-vedtaegter-Lc1yBqliG7MIZoTpd73v

Redaktionel kontakt:

Charlotte Torsland Bech Mathiesen

tlf.: +4526806167

e-mail: chmat@radio4.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Radio IIII ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Rumænere er sigtet for at fuppe guldforretning for millioner

I starten af juni lykkedes det angiveligt to rumænske kvinder at stjæle guldbarrer for 5,7 millioner kroner i en guldforretning i København. Kvinderne udgav sig for at være eksperter, der skulle vurdere guldet. Her lykkedes det dem angiveligt at bytte forretningens kasse med guld ud med en medbragt papkasse. Det fremgår af en sigtelse, som blev læst op i Københavns Byret i fredags. Her blev i alt fire rumænske statsborgere varetægtsfængslet, selvom de ikke var til stede. Politiet mener nemlig, at gruppen har forladt Danmark. Med fængslingen er det nu muligt at efterlyse dem internationalt.

I starten af juni lykkedes det angiveligt to rumænske kvinder at stjæle guldbarrer til en værdi af 5,7 millioner kroner hos en guldforretning i København.

Det fremgår af en sigtelse mod fire rumænske statsborgere, som blev læst op ved et grundlovsforhør i Dommervagten i Københavns Byret fredag.

Ingen af de fire, som blev krævet fængslet, var til stede i retten, da grundlovsforhøret fandt sted. De blev varetægtsfængslet in absentia.

DMI Femdøgns farvandsudsigt

RITZAU

FEMVAND
Søndag den 5. juli 2026.

Udsendt kl. 12.45

Østersøen:
Mandag
Kuling fra vest 10 til 15 m/s.
Tirsdag
Kuling fra vest 13 til 18 m/s.
Onsdag
Om dagen kuling fra nordvest 11 til 16 m/s. Om aftenen og om natten nordvest 7 til 12 m/s.
Torsdag
Vest 6 til 11 m/s.
Fredag
Sydvest 2 til 7 m/s.

Indre danske farvande:
Mandag
Vest 8 til 13 m/s.
Tirsdag
Kuling fra nordvest 12 til 17 m/s.
Onsdag
Nordvest 8 til 13 m/s.
Torsdag
Sydvest 3 til 8 m/s.
Fredag
Nordvest 2 til 7 m/s.

Skagerrak:
Mandag
Kuling fra vest 10 til 15 m/s.
Tirsdag
Kuling fra vest 14 til 19 m/s.
Onsdag
Sydvest 8 til 13 m/s.
Torsdag
Nordvest 6 til 11 m/s.
Fredag
Nordvest 5 til 10 m/s.

Nordsøen:
Mandag
Kuling fra vest 10 til 15 m/s.
Tirsdag
Om dagen kuling fra nordvest 14 til 19 m/s. Dogger og Humber kuling fra vest 9 til 14 m/s. Om aftenen og om natten Fisker og Tyskebugt kuling fra nordvest 14 til 19 m/s. Fladen, Dogger og Humber nordvest 7 til 12 m/s.
Onsdag
Fisker og Tyskebugt kuling fra nordvest 9 til 14 m/s. Fladen, Dogger og Humber vest 4 til 9 m/s.
Torsdag
Om dagen nordvest 6 til 11 m/s. Om aftenen og om natten Tyskebugt, Dogger og Humber nordvest 1 til 6 m/s. Fladen sydvest 1 til 6 m/s. Fisker nordvest 6 til 11 m/s.
Fredag
Nordvest 7 til 12 m/s. Fladen nordvest 1 til 6 m/s.

Real Madrid køber hollandsk VM-back i Inter

Denzel Dumfries skifter fra italienske Inter til den spanske storklub Real Madrid.

Det skriver Real Madrid på fodboldklubbens hjemmeside.

Han har været i Inter siden 2021 og vundet tre italienske mesterskaber.

I 207 kampe i Milano-klubben har Dumfries vist sine offensive egenskaber på backen med 27 mål og 28 oplæg.

Den offensive højreback har underskrevet en kontrakt med madrilenerne for de næste fire år. 30-årige Dumfries fik fuld spilletid i Hollands fire kampe ved VM.

RITZAU

Tre mænd sigtes for at have filmet tissende kvinder på Roskilde Festival.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Der er tale om to tyske statsborgere på 40 og 67 år samt en lettisk mand på 48 år.

Tidligere fagboss melder sig ud af Socialdemokratiet

Den tidligere næstformand i den faglige hovedorganisation LO Tine Aurvig-Huggenberger melder sig ud af Socialdemokratiet efter 36 års medlemskab.

Hun har konstateret, at partiet har “fjernet sig eksponentielt fra, hvor jeg står” i de senere år.

– Det, der ligesom slog hovedet på sømmet, var, da jeg så Ida Aukens video, hvor hun laver sejrsdans i ministerbilen over, at hendes forslag om at få en præst tilknyttet Folketinget er lykkedes, siger Tine Aurvig-Huggenberger til DR.

Folketinget har i de seneste år holdt ugentlige andagter for medlemmerne og for Christiansborgs ansatte og får nu tilknyttet en fast præst.

Kirkeminister Ida Auken (S) delte efterfølgende en video på det sociale medie Facebook, hvor hun jublede over beslutningen.

– Mange af os kan have brug for sjælesorg. Og samtaler om mening, tro og håb, skrev Ida Auken i opslaget.

Tine Aurvig-Huggenberger uddyber, at der er en vis signalværdi i at tilknytte en præst til en politisk institution.

Overvejelserne om udmeldingen har været undervejs i flere år og skyldes flere årsager.

Blandt andet at Socialdemokratiet i 2024 gjorde op med et omkring 100 år gammelt princip om at nægte at modtage ordener – eksempelvis fra kongehuset.

– Kombinationen af den der salvelsesfulde tilgang til kristendommen og fullblown royalisme blev simpelthen for meget for mig. Det har ikke noget at gøre med det, som jeg mener, Socialdemokratiet skal stå for, siger hun til DR.

Hun kalder beslutningen om at forlade Socialdemokratiet efter 36 års medlemskab for “forfærdelig”.

Kirkeminister Ida Auken skriver til DR, at hun er “ked af, at Tine Aurvig-Huggenberger melder sig ud af partiet, for der er brug for alle i Socialdemokratiet, både ateister, muslimer og kristne, så længe de har en demokratisk indstilling”.

Også journalist og forlægger Bjarke Larsen, som står bag den årlige festival Historiske Dage, har meldt sig ud af partiet. Det skriver han på Facebook.

– Jeg har det på samme måde som beskrevet i overskriften og interviewet, og jeg har her til morgen meldt mig ud af partiet, skriver han.

Han mener, at videoen, som Ida Auken har offentliggjort, minder om fejringer fra tilhængere af den amerikanske præsident, Donald Trump.

– Det, at tilknytte en præst fast til Folketinget på Ida Aukens initiativ, er et alvorligt, symboltungt skred i den forkerte retning. Det er med til at nedbryde det skel, der skal være mellem demokrati og religion, skriver han.

RITZAU

Totalt udsolgt Roskilde Festival forventer rekordstort overskud

Søndag lukker og slukker Roskilde Festival. Og årets festival forventes at give et rekordstort overskud i kassen. Det oplyser Roskilde Festival i en pressemeddelelse. Omkring 140.000 mennesker har festet på pladsen. De helt udsolgte billetter er med til at slå den tidligere rekord fra 2014, som lød på knap 27 millioner kroner. Det præcise beløb kendes ikke endnu, men pengene går til velgørenhed for især børn og unge. Administrerende direktør Signe Lopdrup roser gæsterne for at tage godt imod nye bæredygtige tiltag. Næste år vil festivalen blandt andet gentænke campingområdet Dream City.

DMI Femdøgnsudsigt

RITZAU

FEMDGN

Søndag d. 5. juli 2026 Udsendt kl. 11.30 Oversigt:
Meteorologens overblik: Blæsende og køligt sommervejr, men fra midten af næste uge mere stabilt og efterhånden varmere

Mandag:
I de nordligste egne nogen sol, ellers ret skyet med regn mange steder. Temp. op mellem 15 og 18 grader. Let til frisk vind fra vest og nordvest, ved kysterne op til hård vind. Om aftenen og natten mest skyet med spredte byger. Temp. ned mellem 10 og 15 grader, og let til frisk vestlig vind.

Tirsdag:
Skyet med spredte byger, i de nordligste egne dog tørt med nogen sol. Ud på eftermiddagen klarer det op fra nordvest med vekslende skydække og mest tørt vejr. Temp. op mellem 15 og 18 grader. Vinden tiltager og bliver jævn til hård fra nordvest, ved kysterne op til kuling, med kraftige vindstød. Om natten mest tørt og til dels klart vejr. Temp. ned mellem 10 og 15 grader. Om natten aftager vinden lidt og bliver let til frisk nordvest, ved kysterne stedvis hård vind.

Onsdag:
Mest tørt med nogen sol. Temp. op mellem 15 og 20 grader, og jævn til hård vind fra nordvest. Om natten fortsat mest tørt, men stedvis ret skyet. Temp. ned mellem 10 og 15 grader. Vinden aftager og bliver let til frisk fra nordvest.

Torsdag:
Først på dagen stedvis skyet, ellers tørt med nogen eller en del sol, og om natten til dels klart vejr. Dagtemp. mellem 18 og 23 grader, om natten mellem 10 og 15 grader. Svag til jævn vind fra vestlige retninger, dog over de nordvestligste egne stedvis op til frisk.

Fredag:
Tørt med nogen eller en del sol, om natten mest klart vejr. Dagtemp. mellem 19 og 25 grader, om natten mellem 11 og 16 grader. Svag til jævn vind fra skiftende retninger.

Totalt udsolgt Roskilde Festival forventer rekordstort overskud

Søndag pakkes der telte ned og samles affald på Dyrskuepladsen, når Roskilde Festival lukker og slukker.

Og årets festival ventes at give et rekordstort overskud i kassen.

Det fremgår af en pressemeddelelse, som Roskilde Festival har udsendt søndag.

– Omkring 140.000 mennesker har festet, arbejdet, boet og levet i festivalbyen i alt fra hedebølge, lyn og torden, regn og blæst til helt almindeligt dansk sommervejr. Alle har de bidraget til, at festivalen nu kan melde om et rekordhøjt overskud.

Det nævnes blandt andet, at totalt udsolgte billetter har bidraget til det store overskud.

Den hidtidige rekord blev sat i 2014, hvor festivalen fik et overskud på 26,7 millioner kroner.

Overskuddet bliver doneret til almennyttige formål – især med fokus på børn og unge.

Det oplyses ikke i pressemeddelelsen, hvor stort overskuddet fra årets festival er.

RITZAU

Mand i kritisk tilstand efter ulykke på crosser i Fredericia

En yngre mand kom natten til søndag alvorligt til skade, da han kørte ind i en lygtepæl på sin crosser i Fredericia.

Manden er fløjet til behandling på Odense Universitetshospital og vurderes at være i kritisk tilstand.

Det oplyser Mathias Møller, der er vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, til Ritzau.

De pårørende er underrettet om ulykken.

Ulykken er sket på en cykelsti lidt syd for Fælledvej i Fredericia, lyder det.

Vagtchefen kan søndag formiddag ikke oplyse yderligere om ulykken.

Færdselsulykken blev anmeldt til politiet klokken 02.22 natten til søndag.

RITZAU

Redningsaktion ved kæntret båd afblæses – ejer fundet i god behold

En redningsaktion ved Præstø Fjord er her til formiddag blevet afblæst. Ejeren af en kæntret båd er nemlig fundet i god behold. Tidligere på dagen slog flere borgere alarm, da de så en lille sejlbåd ligge på hovedet i vandet. Det fik politiet og Forsvarets søredningstjeneste til at rykke ud med blandt andet en helikopter. Men nu oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på tjenesten Politi Update, at ejeren er uskadt. Båden kæntrede allerede i går aftes. Her svømmede ejeren selv i land og efterlod båden ude i fjorden, lyder det fra politiet.

Ejeren af en kæntret båd ved Præstø Fjord er i god behold, oplyser politiet på meddelelsestjenesten Politi Update.

– Båden var kæntret lørdag aften, og man var svømmet i land og havde efterladt båden i fjorden, lyder det.

En redningsaktion med helikopter pågår søndag formiddag ved Præstø Fjord omkring Feddet i Faxe Kommune, efter at flere borgere har anmeldt, at en båd ligger på hovedet i vandet.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Jesper Skotte.

Det er endnu uvist, om der har været personer om bord i båden inden kæntringen.

Kvinde blev slået bevidstløs i telt på Roskilde Festival

Midt- og Vestsjællands Politi har modtaget en anmeldelse om, at en 23-årig kvinde natten til søndag blev overfaldet i sit telt på Roskilde Festival.

Ifølge kvindens egen forklaring tog hun alene tilbage til sin camp og gik ind i sit telt.

– Da hun kommer ind i teltet, er der to personer, der udsætter hende for vold.

– Hun bliver slået med noget hårdt. Det er så hårdt, at hun mister bevidstheden, fortæller pressemedarbejder i politikredsen Frederikke Borg Højfeldt.

Det er uklart, hvor længe kvinden ikke har været ved bevidsthed.

Hun er ikke kommet alvorligt til skade, men hun er kørt til hospitalet for at modtage behandling.

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser nu vidner, der kan have set noget med interesse for efterforskningen.

Teltet var beliggende i et område på campingpladsen, der hedder G62, oplyser politiet.

Hun blev fundet af sine venner, der anmeldte hændelsen klokken 00.49.

Ifølge anmeldelsen er der ikke blevet stjålet noget eller umiddelbart begået andre forbrydelser.

Politiet har ikke et signalement på personerne, da kvinden mistede bevidstheden.

RITZAU

Houthibevægelsen dræber 14 soldater i Yemen

Houthibevægelsen i Yemen har dræbt 14 regeringssoldater under et angreb syd for havnebyen Hodeidah.

Det oplyser en militærkilde med tilknytning til landets internationalt anerkendte regering søndag til AFP.

Kilden oplyser, at regeringsstyrkerne har slået angrebet tilbage i Hays-distriktet syd for Hodeidah under “sammenstød, der varede i flere timer ved daggry lørdag”.

Han tilføjer, at kampene resulterede i døde og sårede blandt houthierne – dog uden at sige noget om antallet.

Houthierne har været i krig med regeringen siden 2015 i en konflikt, der har kostet hundredtusinder af mennesker livet og udløst en alvorlig humanitær krise i Yemen.

Oprørerne kontrollerer Yemens hovedstad, Sanaa, og store dele af det nordlige Yemen, herunder Hodeidah på Yemens vestlige kyst ved Det Røde Hav.

Den internationalt anerkendte regering kontrollerer store dele af det sydlige Yemen.

Kampene mellem de to parter har stort set været indstillet siden en våbenhvile, der blev forhandlet på plads af FN i 2022.

Houthibevægelsen gik i marts ind i krigen i Mellemøsten for at støtte Iran.

RITZAU/AFP

DMI Regionaludsigt øst

RITZAU

REGIONALOST

Søndag den 5. juli 2026.

Udsigt, der gælder til mandag morgen, udsendt kl. 09.30

Fyn:
Først mest tørt og skyet, men det klarer op med en del sol. Temp. op mellem 17 og 20 grader. Jævn til hård vind fra nordvest og der kan komme kraftige vindstød. I aften en del sol, men i løbet af natten bliver det skyet vestfra. Temp. ned mellem 10 og 15 grader. Vinden aftager langsomt og bliver efterhånden let til jævn fra vest og nordvest, drejende til sydvest.

København og Nordsjælland:
Først på dagen skyet og mest tørt, men ud på formiddagen klarer det op vestfra med en del sol. Temp. op mellem 17 og 20 grader. Let til frisk vind fra nordvest, ved kysterne stedvis op til hård vind, og der kan komme kraftige vindstød. Om aftenen en del sol, men i løbet af natten bliver det skyet vestfra. Temp. ned mellem 11 og 15 grader. Vinden aftager langsomt og bliver efterhånden let til frisk fra nordvest.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
Først på dagen skyet og mest tørt, ud på formiddagen klarer det op vestfra med en del sol. Temp. op mellem 17 og 20 grader. Let til frisk vind fra nordvest, ved kysterne stedvis op til hård vind, og der kan komme kraftige vindstød. I aften en del sol, men i løbet af natten bliver det skyet vestfra. Temp. ned mellem 10 og 15 grader. Vinden aftager langsomt og bliver efterhånden let til frisk fra vest og nordvest.

Bornholm:
Skyet med enkelte byger, ud på dagen dagen klarer det op vestfra og det bliver tørt med en del sol. Temp. op mellem 16 og 19 grader. Jævn til hård vind fra nordvest, og der kan komme kraftige vindstød. I aften en del sol, i nat først klart vejr, men efterhånden kommer der flere skyer vestfra. Temp. ned mellem 13 og 15 grader. Vinden aftager lidt og bliver jævn til frisk fra vest og nordvest.

Deschamps roser spillerne for at holde hovedet koldt

Paraguay gik i lørdagens VM-ottendedelsfinale mod Frankrig til makronerne og flere gange også over grænsen.

Det fik den franske landstræner, Didier Deschamps, til efter opgøret at rose sine spillere for at holde hovedet koldt og ikke lade sig tirre i 1-0-sejren.

– Det var ikke nemt. Paraguay brugte alle tænkelige midler. Det er måske ikke den type fodbold, der får folk på stadion. At spille med den form for aggressivitet, hvor de overgør alting, siger landstræneren ifølge Reuters.

Paraguayerne lavede et hav af svinestreger mod de franske spillere.

Samtidig leverede den usbekiske dommer en mildt sagt tvivlsom indsats. Han gav ikke et eneste gult kort til Paraguay, selv om der var en del situationer, hvor det burde være sket.

Og det var ikke kun på banen, at Paraguay gjorde brug af beskidte kneb, siger Deschamps.

– Jeg vil ikke kritisere Paraguay. Hvert hold spiller den måde, de vil. Men der var nogle tilsvininger fra deres bænk, som jeg godt kunne have været foruden.

– Jeg har oplevet mange ting. Og jeg havde forberedt spillerne. De forventede sådan en kamp, siger landstræneren.

Kylian Mbappé blev fransk matchvinder, da han i anden halvleg omsatte et straffespark til scoring.

– Vi vidste, hvilken kamp det ville blive. Hvis vi skal have beskidte hænder, kan vi også det. Vi kan også spille grim fodbold.

– Selv det var vi bedre til end Paraguay. Det er deres måde at spille på. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, siger den franske stjerne.

Situationen, hvor straffesparket blev begået, indkapsler meget godt den usbekiske dommerpræstation.

Désiré Doué blev nedlagt i Paraguays felt lige foran dommeren, der dog ikke selv dømte noget. Han måtte efterfølgende få hjælp af kollegerne i VAR-vognen til at finde frem til den korrekte dom.

RITZAU

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]