Seneste nyheder

13. november 2026

Deschamps roser spillerne for at holde hovedet koldt

Paraguay gik i lørdagens VM-ottendedelsfinale mod Frankrig til makronerne og flere gange også over grænsen.

Det fik den franske landstræner, Didier Deschamps, til efter opgøret at rose sine spillere for at holde hovedet koldt og ikke lade sig tirre i 1-0-sejren.

– Det var ikke nemt. Paraguay brugte alle tænkelige midler. Det er måske ikke den type fodbold, der får folk på stadion. At spille med den form for aggressivitet, hvor de overgør alting, siger landstræneren ifølge Reuters.

Paraguayerne lavede et hav af svinestreger mod de franske spillere.

Samtidig leverede den usbekiske dommer en mildt sagt tvivlsom indsats. Han gav ikke et eneste gult kort til Paraguay, selv om der var en del situationer, hvor det burde være sket.

Og det var ikke kun på banen, at Paraguay gjorde brug af beskidte kneb, siger Deschamps.

– Jeg vil ikke kritisere Paraguay. Hvert hold spiller den måde, de vil. Men der var nogle tilsvininger fra deres bænk, som jeg godt kunne have været foruden.

– Jeg har oplevet mange ting. Og jeg havde forberedt spillerne. De forventede sådan en kamp, siger landstræneren.

Kylian Mbappé blev fransk matchvinder, da han i anden halvleg omsatte et straffespark til scoring.

– Vi vidste, hvilken kamp det ville blive. Hvis vi skal have beskidte hænder, kan vi også det. Vi kan også spille grim fodbold.

– Selv det var vi bedre til end Paraguay. Det er deres måde at spille på. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, siger den franske stjerne.

Situationen, hvor straffesparket blev begået, indkapsler meget godt den usbekiske dommerpræstation.

Désiré Doué blev nedlagt i Paraguays felt lige foran dommeren, der dog ikke selv dømte noget. Han måtte efterfølgende få hjælp af kollegerne i VAR-vognen til at finde frem til den korrekte dom.

RITZAU

Anmelder: Zara Larsson lukkede Orange Scene for begejstret publikum

Popstjernen Zara Larsson kom, så og sejrede, da hun lukkede Orange Scene på Roskilde Festival for i år.

Det skriver Politikens anmelder, som giver den 28-årige svensker fem ud af seks hjerter med på vejen for koncerten sent lørdag aften.

Også både B.T.’s og kulturmediet Soundvenues anmeldere var glade for koncerten og kvitterer begge med fem ud af seks stjerner.

– Hun fik Roskildes gæster til at vælte begejstret rundt oveni hinanden, lyder det fra B.T.’s anmelder.

Soundvenues anmelder skriver, at “sommeren tilhører Zara Larsson”.

Anmelderen mener, at sangeren fremstod elskværdig på scenen og beskriver hende som en smuk og ekstremt dygtig popstjerne.

Både Politiken og B.T. skriver, at den svenske stjerne tilsyneladende havde allieret sig med Rasmus Seebach til koncertens indledning.

Inden hendes optræden havde hun lagt en video på det sociale medie TikTok, hvor hun dansede til Rasmus Seebachs sang “Natteravn”.

Selve koncerten blev indledt med selvsamme sang fra højttalerne, imens storskærmene viste, at Rasmus Seebach selv var blandt publikum.

– Imens galede hele festivalpladsen med. Det føltes som et tryk, der blev lettet, lyder det i Politikens anmeldelse.

Koncerten får dog en mere lunken modtagelse af Berlingskes anmelder, som giver tre ud af seks stjerner.

Anmelderen mener, at Zara Larsson er mere produkt end personlighed, og at koncerten godt kunne have været halvt så lang.

– Den følelse stod undertegnede øjensynligt forholdsvis alene med på græsplænen foran Orange Scene, lyder det i anmeldelsen, hvor anmelderen noterer sig, at publikum virkede godt tilfredse.

Zara Larsson fik sit store gennembrud med sangen “Uncover” i 2013 og har siden stået bag sange som “Lush Life”, “Midnight Sun” og “Can’t Tame Her.”

RITZAU

Artiklen fortsætter efter annoncen

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Søndag den 5. juli 2026.

Udsigt, der gælder til mandag morgen, udsendt kl. 08.05

Først på dagen især i de østlige egne skyet med lette byger, ellers tørt og efterhånden en del sol. Temp. op mellem 15 og 20 grader. Let til frisk vind fra nordvest, ved kysterne stedvis op til hård vind, ved Jammerbugten dog op til kuling, og der kan komme kraftige vindstød

I aften en del sol, men i løbet af natten bliver det skyet vestfra, og sidst på natten regn over de vestlige egne. Temp. ned mellem 9 og 15 grader. Vinden aftager langsomt og bliver let til frisk fra vest og nordvest, over de sydvestlige egne drejende til sydvest.

Ancelotti melder Raphinha klar til Norge

Den brasilianske landstræner Carlo Ancelotti siger, at FC Barcelona-profilen Raphinha er klar til at spille en rolle i Brasiliens ottendedelsfinale søndag aften dansk tid mod Norge.

– Raphinha gør fine fremskridt. Han er stadig ikke på 100 procent, men han er tilgængelig til at være med på bænken og spille nogle minutter og kan blive brugbar i bestemte situationer, siger landstræneren ifølge Reuters.

– Han er kommet sig virkelig godt og hurtigt. Vi er glade for det, fordi Raphinha er en meget vigtig spiller for holdet.

Raphinha pådrog sig en muskelskade i Brasiliens anden gruppekamp mod Haiti for to uger siden.

Brasilien møder Norge søndag klokken 22 dansk tid.

RITZAU

Irans øverste leder er ikke med til begravelsesbønner i Teheran

Irans afdøde øverste leder, Ali Khamenei, bliver i disse dage mindet ved en lang begravelsesceremoni i hovedstaden Teheran. Men da der tidligt søndag morgen blev bedt for ham, var hans afløser og søn, Mojtaba Khamenei, ikke til stede. Det skriver det franske nyhedsbureau AFP. Tre af den afdøde leders andre sønner var dog mødt op. Ali Khamenei blev dræbt i februar under luftangreb fra Israel og USA. Under morgenens ceremoni opfordrede digteren Mohammad Rasouli til “død over USA” og “død over Israel”. Det oplyser det amerikanske nyhedsbureau AP. Ceremonierne afsluttes med en begravelse på torsdag.

Tre af den afdøde øverste leder i Irans sønner var tidligt søndag morgen mødt op til en ceremoni i Irans hovedstad, Teheran, hvor der blev bedt for ayatollah Ali Khamenei.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Khameneis afløser på posten som øverste leder, Mojtaba Khamenei, var dog ikke til stede.

Søndag er udråbt som en offentlig helligdag i Iran. Lørdag blev der taget hul på en ugelang begravelsesceremoni for Ali Khamenei.

Pogacar forbereder sig på hektisk finale i Barcelona

Hovedparten af de 168,5 kilometer fra Tarragona til Barcelona er der ikke de store ben i. Men afslutningen på Tour de Frances 2. etape kan let blive en dramatisk omgang.

Ligesom i lørdagens holdtidskørsel er der målstreg på Montjuic-bjerget, men denne gang skal rytterne “den hårde vej” op og endda køre stigningen tre gange.

Den forsvarende Tour-vinder, Tadej Pogacar, er forberedt på en hæsblæsende afslutning.

– Det er en ret vanskelig etape, og jeg er sikker på, at det bliver rigtig hektisk i finalen. Vi skal passe på, og så må vi se, hvad vi kan gøre, siger Tadej Pogacar.

Han kommer til at køre etapen i den prikkede bjergtrøje, som han sikrede sig ved at være hurtigst fra bund til top på den afsluttende stigning på holdtidskørslen.

– Det er da godt, at jeg har klatreben, selv om det var en temmelig kort stigning, siger Pogacar med et grin.

Efter 1. etape er han 12 sekunder efter førende Jonas Vingegaard i den samlede stilling.

Hans UAE-hold havde dårligere tider end Vingegaards Visma hele vejen, men Pogacar godkender alligevel præstationen i Cataloniens bagende varme.

– Selvfølgelig går vi altid efter sejren, men jeg synes, vi kørte en rigtig god holdtidskørsel. Jeg er også glad for, at dagen er overstået. Det var en lang dag, og det er lang tids forberedelse på kun at køre 20 minutter.

– Det er meget stressende, men jeg nød det, og det er længe siden, jeg sidst kørte en holdtidskørsel. Vi er tilfredse med præstationen og meget motiverede til de næste dage, siger Tadej Pogacar.

I den samlede stilling har Filippo Ganna klemt sig ind på andenpladsen. Enkeltstartseksperten fra Netcompany Ineos er otte sekunder efter Vingegaard og fire foran Pogacar.

RITZAU

Trump går på talerstolen efter uvejr: Ingen kan tage vores frihed

USA’s præsident, Donald Trump, måtte udskyde sin tale i Washington D.C. på grund af et voldsomt tordenvejr. Men tidligt søndag morgen dansk tid gik han endelig på scenen. Inden da måtte over 10.000 fremmødte forlade parken National Mall. Her måtte de søge ly for uvejret i flere timer. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Fra talerstolen slog præsidenten fast, at intet kan stoppe dem, og at ingen kan tage amerikanernes frihed. Ifølge NBC News brugte Trump også talen på at fordømme kommunisme, som han kaldte en kræftsygdom, der skal skæres væk. Talen markerede 250-året for USA’s uafhængighed.

Kina og Rusland holder fælles årlig militærøvelse i juli

Kina og Rusland skal igen træne deres militær sammen. I juli afholder de to landes flåder nemlig en fælles øvelse i luften og til vands ud for den kinesiske by Qingdao. Det oplyser det kinesiske forsvarsministerium søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters. Når øvelsen er slut, vil nogle af styrkerne fortsætte ud i Stillehavet for at patruljere sammen. Ifølge ministeriet er der tale om en årlig begivenhed, der skal fastholde fred og stabilitet i regionen. Reuters beskriver, at landene jævnligt holder fælles øvelser for at sende et afskrækkende signal til deres modstandere.

INFO: Ritzau liveblogger i dag fra Tour de France.

5. juli: 2. etape (blogstart 15:00)

Etapen overvåges fra start, og ny varsling udsendes, hvis begivenheder på etapen kalder på en tidligere blogstart end den her varslede.

Bloggen kan følges på: http://www.ritzau.dk/-cVyV

Direkte embedkode: <div id=”ritzaulivefeed” data-source=”https://livewire.ritzau.dk/LiveEventFeed/Index?uid=5fbd7351cf6b4f12204a6317&eid=6a38d6747033eb76523f6fb2″></div><script src=”https://livewire.ritzau.dk/Scripts/pym.js” type=”text/javascript”></script>

Redaktionel kontakt: 33 30 04 10

Trump går på talerstolen efter uvejr og forsinkelse

USA’s præsident, Donald Trump, er senere end planlagt gået på scenen i parken National Mall i forbundshovedstaden Washington D.C. for at holde tale.

Talen finder sted i anledning af, at det den 4. juli er 250 år siden, at USA’s uafhængighed blev erklæret. Den måtte dog udskydes på grund af tordenvejr.

I talen siger Trump, at han havde været villig til at vente endnu længere, hvis det havde været nødvendigt.

– Vi kan på ingen måde lade os stoppe, siger Trump.

Han er gået på scenen klokken 23.15 lørdag amerikansk tid – klokken 05.15 søndag morgen dansk tid.

– Jeg vil gerne takke alle, fordi de gjorde det rigtige. De så lyn, og jeg sagde: “Det kan ikke passe. Hvis vi skal tale foran én person klokken 04 om morgenen, så er jeg her. Vi kan på ingen måde lade os stoppe”, siger Trump ifølge NBC News.

Nyhedsbureauet AFP rapporterede tidligere, at området ved parken var blevet ramt af voldsomme vindstød, og at lyn kunne ses glimte.

Ifølge NBC News var der over 10.000 mennesker til stede i parken, da den tidligere på natten blev beordret evakueret på grund af uvejret.

De fremmødte måtte derfor søge ly i nærliggende bygninger i flere timer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

RITZAU

INFO: Ritzau liveblogger i dag fra Brasilien – Norge ved VM i fodbold.

Bloggen starter 21:50.

Bloggen kan følges på: http://www.ritzau.dk/-cW87

Redaktionel kontakt: 33 30 04 10

Direkte embedkode: <div id=”ritzaulivefeed” data-source=”https://livewire.ritzau.dk/LiveEventFeed/Index?uid=5fbd7351cf6b4f12204a6317&eid=6a44bb48fa6981823e0715c8″></div><script src=”https://livewire.ritzau.dk/Scripts/pym.js” type=”text/javascript”></script>

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Søndag den 5. juli 2026.

Der er kulingvarsel for Østersøen omkring Bornholm, Vestlige Østersø, Bælthavet og Sundet, Kattegat, Skagerrak og Fisker.

Farvandsudsigter, der gælder til mandag morgen, udsendt klokken 4.40.

Østersøen omkring Bornholm:
Vest 8 til 13 m/s. God sigt. I eftermiddag og i aften kuling fra vest 11 til 16 m/s. God sigt. I nat nordvest 8 til 13 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Nordvest 8 til 13 m/s. God sigt. I eftermiddag og i aften kuling fra nordvest 10 til 15 m/s. God sigt. I nat nordvest 6 til 11 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Nordvest 8 til 13 m/s. God sigt. I eftermiddag vest 8 til 13 m/s. God sigt. I aften og i nat nordvest 7 til 12 m/s. God sigt. Sundet: Nordvest 8 til 13 m/s. God sigt. I eftermiddag kuling fra nordvest 9 til 14 m/s. God sigt. I aften og i nat nordvest 7 til 12 m/s. God sigt.

Kattegat:
Kuling fra nordvest 9 til 14 m/s. God sigt. I aften og i nat vest 8 til 13 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Kuling fra vest 11 til 16 m/s. God sigt.

Fisker:
Kuling fra nordvest 10 til 15 m/s. Og i den sydvestlige del nordvest 6 til 11 m/s. God sigt. I eftermiddag og i aften i den vestlige del nordvest 5 til 10 m/s. Og i den østlige del kuling fra nordvest 10 til 15 m/s. God sigt. I nat nordvest 8 til 13 m/s. Og i den nordvestlige del vest 3 til 8 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 3 m. Dønning: 1,5 m.

Tyskebugt:
Nordvest 7 til 12 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 2 m. Dønning: 1,5 m.

De kinesiske og russiske flåder vil afholde en fælles øvelse i farvandet og i luftrummet ud for den kinesiske by Qingdao i juli.

Det oplyser det kinesiske forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters i en udtalelse søndag.

– Som følge af øvelserne vil nogle af styrkerne fra begge sider forsætte mod relevante dele af Stillehavet for at udføre fælles maritime patruljer, lyder det.

Kim Jong-un har overværet test af 5000 ton tungt krigsskib

Fredag overværede Nordkoreas leder, Kim Jong-un, en test af et 5000 ton tungt krigsskib. Skibet tippede rundt under sin søsætning sidste år, men er siden blevet repareret. Og denne gang gik det bedre. Det rapporterer det statslige nordkoreanske nyhedsbureau, KCNA, i dag søndag. Efter testen gav Kim Jong-un instruks om, at skibets testforløb skal gøres færdigt, og at det skal overdrages til flåden inden for to måneder. Ud over krigsskibet blev der også affyret krydsermissiler under fredagens test.

Albanien demonstrerer mod Trump-families hotelplan for naturreservat

Titusindvis har lørdag demonstreret i Albaniens hovedstad, Tirana, for at udtrykke deres modstand mod byggeplaner, som flere af USA’s præsident Donald Trumps familiemedlemmer sættes i forbindelse med.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Lørdag var den 35. dag i træk med demonstrationer mod projektet. Det var samtidig den hidtil største af demonstrationerne, der begyndte i slutningen af maj.

Der er tale om byggeplaner, hvor et luksushotel skal opføres i et naturreservat ved den albanske kyst. Både Trumps datter Ivanka Trump og svigersønnen Jared Kushner er involveret i projektet.

Demonstrationerne mod projektet er blevet et samlingspunkt for frustrerede indbyggere, der mener, at Albanien er præget af korruption.

Demonstranterne kræver premierminister Edi Ramas afgang og kritiserer det, de beskriver som manglende gennemsigtighed.

Deres bevægelse har fået navnet “Flamingorevolutionen”, fordi de lyserøde fugle hvert år migrerer til det naturreservat, hvor projektet efter planen skal opføres.

RITZAU

Kim Jong-un har overværet test af 5000 ton tungt krigsskib

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, overværede fredag en test af det 5000 ton tunge krigsskib “Kang Kon” samt affyringer af krydsermissiler og elektroniske krigsførelsesmidler.

Det rapporterer KCNA, der er det statslige nordkoreanske nyhedsbureau, søndag.

“Kang Kon” tippede rundt under sin søsætningsceremoni sidste år. Det er efterfølgende blevet repareret.

Denne gang gik det bedre, og skibet kunne søsættes.

Efter testen fredag gav Kim Jong-un “instruks om at færdiggøre krigsskibets testforløb på ansvarlig vis og overdrage det til flåden inden for to måneder”, rapporterer KCNA.

Et billede offentliggjort af KCNA viser Kim Jong-un, der er iført en gul hat og overværer en våbentest fra kysten. Embedsmænd står omkring ham.

Et andet billede viser “Kang Kon” affyre et missil fra havet og en røgsky, der stiger op.

Testen fredag fandt sted under to uger efter, at “Choe Hyon”, der er et andet krigsskib på 5000 ton, også blev sat til søs.

“Kang Kon” kæntrede delvist i maj sidste år for øjnene af Kim Jong-un. Det beskadigede fartøjet.

RITZAU/AFP

Fejring af USA’s jubilæum i Washington udskudt grundet torden

En stor fejring af USA’s 250-års jubilæum i parken National Mall i Washington D.C. er blevet udskudt på grund af tordenvejr.

Det oplyser Danielle Alvarez, der er talsperson for organisationen Freedom 250, som står for fejringen af jubilæet, skriver mediet NBC News.

– Sikkerheden for vores gæster, optrædende og personale er vores øverste prioritet.

– Alle gæster (opfordres, red.) til at evakuere arrangementsområdet og søge midlertidigt ly i en nærliggende bygning, lyder det.

Opfordringen kommer fra Freedom 250, United States Secret Service, United States Park Police, National Park Service, den føderale katastrofemyndighed (Fema) og alle offentlige sikkerhedspartnere i fællesskab, oplyser Alvarez.

Meldingen kommer, få timer før den amerikanske præsident, Donald Trump, ventes at afholde en tale i National Mall i anledning af jubilæet.

I et opslag på Truth Social skriver Trump, at han vil holde sin tale “uanset hvad”.

– Jeg er ligeglad med, om det er klokken 02.00 i nat eller om en time. Det ser ud til, at det går over, det gør det altid. Jeg kommer til at være der uanset hvad, skriver Trump.

I opslaget skriver Trump, at talen ventes at kunne finde sted klokken 23.00 amerikansk tid – klokken 05.00 søndag morgen dansk tid.

Ifølge NBC News er der over 10.000 fremmødte til stede. De er blevet evakueret og bedt om at søge ly i bygninger nær National Mall, lyder det.

Secret Service bekræfter evakueringen på det sociale medie X.

– Secret Service har midlertidigt indstillet kontrollen ved sikkerhedssluserne på National Mall på grund af hastigt forringede vejrforhold.

– Deltagere, der allerede befinder sig inden for det sikrede område, bliver af Secret Service-personale, U.S. Park Police og arrangementets medarbejdere dirigeret mod dertil indrettede beskyttelsesområder.

Der gives ikke adgang for nye deltagere, lyder det videre. Secret Service har ingen tidshorisont for, hvornår deltagerne kan vende tilbage.

Secret Service står blandt andet for beskyttelsen af amerikanske præsidenter.

Nyhedsbureauet AFP rapporterer, at området er blevet ramt af voldsomme vindstød, og at lyn glimter tæt på.

RITZAU

Messerschmidt er åben for statsministerpost og støtte til Løkke

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er åben for at blive statsminister en dag. Han udelukker heller ikke at støtte en regering med Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen. Det siger han i et interview med Berlingske. Det er ellers nye toner fra formanden. På valgaftenen sagde Morten Messerschmidt nemlig, at Dansk Folkeparti ville æde Lars Løkke Rasmussen og hans folk hver eneste dag. Til det svarer Messerschmidt nu, at han måske har spist op til den tid. Han afviser desuden, at hans tidligere modstand mod Løkke gjorde Mette Frederiksen (S) til statsminister. Det kalder han for historieforfalskning.

Amerikanere fejrer USA’s fødselsdag med blandede følelser

Den amerikanske befolkning fejrer lørdag USA’s 250 år med uafhængighed.

Dagen er dog præget af blandede følelser, hvor nogle indbyggere udtrykker stolthed og håb, mens andre i stedet mærker usikkerhed og bekymring.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I forbundshovedstaden Washington D.C. står tusindvis af mennesker i lange køer i National Mall, som er det grønne område mellem Kongressen og Lincoln-monumentet. Her nærmede temperaturen sig tidligere på dagen 38 grader.

Det er i National Mall, at den amerikanske præsident, Donald Trump, senere ventes at holde en tale i anledning af jubilæet.

Soldater fra Nationalgarden, som Trump på kontroversiel vis har indsat i byen, står for at holde styr på menneskemængderne, mens paller med vandflasker til de fremmødte er blevet læsset af med gaffeltrucks.

Stemningen har trods varmen været munter, skriver AFP, og fra køerne kan tilråbet “USA, USA, USA” høres gentaget.

På en landbrugstraktor udsmykket med stjerner og striber kunne Eddie Andrews, som er republikansk medlem af Repræsentanternes Hus fra Iowa, tidligere ses blive kørt frem og tilbage i området.

– Gud velsigne Amerika!, råbte han her til menneskemængderne.

– Denne dag for 250 år siden markerede begyndelsen på den moderne frihed, og det er derfor, USA i dag leder verden på så mange måder, uddybede han over for AFP.

Blandt de fremmødte til fejringen er Donna Dasher, der med sin mand Albert er rejst til Washington D.C. fra delstaten Georgia.

Hun mener, at folk tager fejl, hvis de beskylder Trump for at få dagen til at handle om sig selv.

– Præsident Trump prøver alt, hvad han kan, for at gøre det til den mest fantastiske fejring, siger hun.

Trump er fra flere sider blevet beskyldt for at kapre jubilæet og i stedet gøre det til en fejring af egne bedrifter.

Ved National Mall er mange iført tøj, kasketter og andet tilbehør, der repræsenterer Maga-bevægelsen, skriver AFP.

For nogen er dagens jubilæum dog ikke kun forbundet med stolthed og glæde.

William-Jose Velez Gonzalez, der bor i Washington og oprindeligt er fra Puerto Rico, siger, at han føler en “sorg over den måde, tingene bliver håndteret på, og den måde, landet bliver ledet på”.

I storbyen Atlanta i Georgia siger indbyggeren Melissa Pate, at USA stadig har “lang vej igen”.

– Når man tænker på, at vi er 250 år inde i vores historie, og at der stadig er mennesker i det her land, som ikke lever med reel frihed, så er det skuffende, siger hun.

RITZAU

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]