En 17-årig dreng, der sent fredag aften blev anholdt på Roskilde Festival, er blevet sigtet for voldtægt.
Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Jesper Mortensen.
Den 17-årige skal ikke fremstilles i grundlovsforhør, og vagtchefen kan ikke oplyse yderligere om de nærmere omstændigheder omkring sigtelsen.
Det er en 19-årig kvinde, der anmeldte voldtægten, som skulle være foregået i et telt på festivalen.
Det Tyske Fodboldforbund (DFB) var ret klar i spyttet, da udmeldingen om Julian Nagelsmanns stop som landstræner blev officiel fredag.
Man vil have Jürgen Klopp som erstatning, og det skal der indledes en dialog om.
Interessen er gensidig hos Klopp, men han står heller ikke bare med åbne arme.
Det siger den tidligere Dortmund- og Liverpool-træner til den tyske tv-station Magenta TV, hvor han er med som ekspert under VM-slutrunden.
– Jeg er interesseret i en dialog. Men der vil være nogle intense diskussioner. De problemer, tysk fodbold står med i øjeblikket, skyldes ikke Julian Nagelsmann.
– Vi er nødt til at ændre tingene fundamentalt. Uanset om det ender med at blive mig eller en helt anden, ændrer det ikke på, at der er behov for forandringer, siger Klopp.
Han siger i samme ombæring, at batterierne er genopladte, og situationen er bedre, end den nogensinde har været i forhold til at skulle blive tysk landstræner.
Klopp stoppede i sommeren 2024 som træner i Liverpool. Efter et par måneder som arbejdsløs blev han global fodboldchef i Red Bull-koncernen.
Da den nyhed kom frem i oktober 2024, skrev Sky Sports i Tyskland, at Klopp i sin aftale med Red Bull havde fået en exit-klausul, hvis han blev tilbudt jobbet som tysk landstræner.
Nagelsmann valgte selv at gå som landstræner et par dage efter, at Tyskland røg ud af 16.-delsfinalen ved VM til Paraguay.
Den tyske fiasko var den seneste i rækken af skuffende VM-slutrunder siden triumfen i 2014.
I 2018 og 2022 formåede tyskerne slet ikke at gå videre fra gruppespillet, mens de denne gang altså kun nåede en enkelt kamp i knockoutrunden.
RITZAU
Nanna Øland Fabricius, der også er kendt under kunstnernavnet Oh Land, vender ikke tilbage som dommer i “X Factor”.
På Instagram skriver hun i et opslag, at hun ikke er blevet tilbudt dommerjobbet, efter at hendes datter blev kræftfri.
– Det var ikke mit valg, lyder det fra sangeren, der er “ked af” at skulle tage afsked med tv-programmet “under så hårde omstændigheder”.
Oh Land måtte sidste år trække sig som dommer forud for den ottende sæson af programmet på TV 2.
Forklaringen var i første omgang, at afbuddet skyldtes personlige årsager. Siden har hun oplyst, at hendes nyfødte datter var blevet ramt af kræft.
Det skrev hun på Instagram, hvor det i samme ombæring lød, at datteren var erklæret rask.
Sangeren Drew Sycamore erstattede Oh Land ved dommerbordet i den seneste sæson. Hun delte dommergerningen med Thomas Blachman og Benjamin Hav.
RITZAU
Politiet har åbnet for alle spor undtagen én vognbane og nødsporet på Holbækmotorvejen efter uheld nær Taastrup.
– Vi forventer, at der kommer til at gå mindst en time, inden der bliver åbnet helt op, skriver vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Sol og over 30 grader på årets Roskilde Festival har fået gæsterne til at tømme ekstra mange dåser og flasker. Det kan mærkes hos Dansk Retursystem, der driver en mobil pantstation på pladsen. Her ligger antallet af pantede emballager nemlig fem procent højere end på samme tidspunkt sidste år. Det fortæller markedschef Stina Buchtrup Nielsen. Hun forklarer, at det varme vejr uden tvivl gør en forskel for, hvor meget folk drikker. Inden festivalen var forventningen, at stationen skulle håndtere halvanden million flasker og dåser. Men nu satser man altså på at slå rekord.
To personer er kommet til skade i et uheld, der lørdag formiddag har spærret Holbækmotorvejen ved Taastrup.
Alle spor har været spærret, men fjerde spor er nu åbnet for trafik, oplyser vagtchefen for Københavns Vestegns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Der er ikke yderligere oplysninger om de tilskadekomnes tilstand.
Den danske cykelrytter Matias Malmberg tog lørdag formiddag sin første professionelle sejr, da han vandt 1. etape af det rumænske etapeløb Sibiu Cycling Tour.
25-årige Malmberg, der kører for det italienske kontinentalhold Swatt Club, kørte alene over stregen og snød de hurtige herrer i et felt med flere World Tour-hold. Han tager samtidig løbets førertrøje.
Rutinerede Danny van Poppel (Red Bull) var hurtigst i feltets spurt og blev nummer to på etapen. Senere lørdag skal rytterne køre en kort enkeltstart på 3,2 kilometer.
Foruden Red Bull er UAE Emirates det andet World Tour-hold, der er med i det rumænske løb, som de seneste to år er vundet af Matthew Riccitello og Florian Lipowitz.
Det er den første sæson for Malmberg hos Swatt Club. Tidligere har han været på kontrakt hos blandt andre Airtox-Carl Ras og Team ColoQuick i Danmark.
Ved sidste uges DM i linjeløb blev Malmberg nummer 62.
RITZAU
Der er samlet mere end en million svenske kroner ind til den svenske mand, der tirsdag blev udsat for vold ved et VM-arrangement på Islands Brygge i København, og hans familie.
Det fremgår af en svensk indsamlingstjeneste.
Beløbet svarer til lige knap 700.000 danske kroner.
Siden hændelsen er der opstået en uklarhed om den 32-årige svenskers tilstand.
Manden er ansat i svensk politi, og det svenske politiforbunds forperson sagde fredag i en kommentar, at hendes kollega er “gået bort”. Det skrev det svenske nyhedsbureau TT.
Selv den svenske statsminister, Ulf Kristersson, udtrykte fredag i en skriftlig udtalelse sin medfølelse med familien til den 32-årige mand, der var på ferie i Danmark.
Men senere samme dag var meldingen, at den svenske mand var i livsfare.
I et grundlovsforhør fredag, hvor en 31-årig blev fængslet mistænkt for at have slået den svenske mand, lød det fra anklageren, at offeret ikke er erklæret død, men at han har livstruende skader.
Lørdag formiddag er der fortsat ingen nye meldinger fra Københavns Politi om offerets tilstand.
Den svenske mand er beskyttet af et navneforbud, der gør det strafbart at dele oplysninger, der vil kunne identificere ham.
Den sigtede er ligeledes beskyttet af navneforbud.
RITZAU
En gruppe borgere har lørdag formiddag taget plads på Banegårdspladsen i Odense, fordi de vil demonstrere imod kommunens håndtering af sagen om egeprocessionsspinderen.
Flere af de fremmødte har taget skilte med budskaber som “Vi vil have vores liv tilbage uden larver!” og “Nej til larverne, ja til mennesker” med.
Fredag afholdt Odense Kommune også et borgermøde om larven, der også kaldes “larven fra helvede”. Til borgermødet var der ifølge flere medier tilmeldt omkring 700 borgere.
Alexander Boe, som er en af arrangørerne, fortalte inden demonstrationen til Ritzau, at man gerne vil i dialog med kommunen.
– Demonstrationen handler ikke om at være imod noget, men om at sætte fokus på noget, som vækker enorm bevågenhed og bekymring for rigtig mange mennesker, sagde han.
Flere byrådsmedlemmer skal holde tale i forbindelse med demonstrationen. Det viser programmet for demonstrationen, som Alexander Boe har delt på Facebook.
Her kan man læse, at både Tommy Hummelmose (K), Sofie Mosgaard (V) og Signe Vedersø Keldorff (DF) er planlagt til at holde taler.
Flere end 100 mennesker er forsamlet på Banegårdspladsen, som ligger foran Fyens Stiftstidendes lokaler.
Flere borgere i Odense har været generet af brandhår fra larven.
Det har ført til, at kommunen har frarådet al færdsel på udvalgte fortove og cykelstier.
Brandhårene kan give hududslæt, øjenirritation og i sjældne tilfælde vejrtrækningsbesvær. Der er risiko for symptomer ved direkte kontakt med larverne, eller hvis hårene er i luften.
Egeprocessionsspinderen hører normalt hjemme i Central- og Sydeuropa. Det har tidligere været fremme, at det antages, at larven er kommet til Odense via importerede træer.
RITZAU
Når Tour de France lørdag eftermiddag begynder i Barcelona, vender en af cykelsportens gamle og traditionsrige discipliner tilbage i det store udstillingsvindue.
Efter syv år i dvale er holdtidskørslen med igen, og dermed bliver der pustet nyt liv i en disciplin, der tilsyneladende har været på direkte kurs mod glemslen.
– Jeg har savnet det. Jeg elsker holdløb, erklærer den tidligere rytter og sportsdirektør Brian Holm.
– Det er i de løb, hvor man som sportsdirektør er mest nervøs. Alt kan gå galt. En kørefejl, en teknisk fejl, en defekt, en forkert kommando, en for lang eller for kort føring. En, der kører for hurtigt ud af et sving.
– Alle på holdet sidder på nåle, forklarer Brian Holm.
Engang var den teknisk krævende tidskørsel en fast del af programmet i store etapeløb.
Der var en holdtidskørsel i hvert eneste Tour de France mellem 1962 og 1995, og helt op i 2010’erne var den et forholdsvis regelmæssigt indslag i løbet.
Men siden 2019 har holdløbet været ude i kulden, og det gælder ikke kun i Touren.
I Giro d’Italia har det ikke været med siden 2015, og eksperter peger på flere årsager til, at disciplinen er blevet upopulær hos løbsarrangørerne.
Den er blevet beskyldt for at favorisere de pengestærke hold, der kan skaffe bedre udstyr. Det giver risiko for alt for store tidsforskelle, der kan spolere et helt etapeløb for ryttere fra mindre hold.
Samtidig er der en opfattelse af, at det brede cykelpublikum finder disciplinen kedelig.
Otte robotagtige ryttere efter hinanden i spændstig, aerodynamisk positur tager sig godt ud på billeder, men garanterer ikke nødvendigvis den dramatik, som arrangørerne efterspørger.
– I mine øjne er det megaflot at se på. Men jeg kan godt forstå, at det for publikum ikke er det, der fanger allermest, siger Christian Andersen, der er sportsdirektør på Tour de France-holdet Uno-X.
Holdløbet er da heller ikke kommet tilbage i samme udgave som i 2019, da det senest var med.
Dengang kørte man efter den traditionelle model, hvor der blev trykket på stopuret, når den fjerde rytter på et hold passerede målstregen. Nu får alle ryttere noteret en individuel tid, alt efter hvornår de når i mål.
Formatet er blevet testet i etapeløbet Paris-Nice siden 2023, men det er første gang, det skal anvendes i Tour de France.
– Et eller andet sted synes jeg, det giver god mening at have holdløb med en gang imellem, men om det er sådan, det skal være fremover, er jeg mere i tvivl om. Jeg holder af den traditionelle version.
– Man har forsøgt at lave lidt ekstra kolorit, og det får man her. For publikum er det mere interessant, at der kommer ryttere dumpende ind hele tiden, siger Christian Andersen.
Tidligere skulle holdene lave en slagplan, der kunne bringe mindst fire ryttere hurtigst muligt til mål.
Nu er opgaven primært at arbejde for holdkaptajnen, der typisk kører det sidste stykke af holdløbet solo og i fuld spurt for at vinde tid i det samlede regnskab.
De øvrige ryttere kommer trillende i mål sekunder eller minutter senere.
– Det ændrer taktikken, men nogle gange skal man være åben for at prøve noget nyt. Man kan håbe, at det betyder, at nogle tilskuere og seere lever sig mere ind i det. Det kan være godt at ryste posen, siger Brian Holm.
I hans øjne lider holdløbet under, at det ikke længere er en obligatorisk del af ungdomsrytteres cykelopdragelse.
Det er nemlig ikke kun i store publikumsløb som Tour de France og Giro d’Italia, disciplinen har svært ved at finde fodfæste. Det gælder også på ungdoms- og amatørniveau.
– Før i tiden var der mange flere holdløb, og alle var vant til det. I Danmark voksede vi alle sammen op med det. I dag bliver det ikke kørt så meget, så der er mange af de unge ryttere, der ikke forstår det.
– Mange tilskuere gør heller ikke. 95 procent af alle, der ser cykelløb, har ikke forstand på det, og de vil nok sige, at det er kedeligt.
– Alle kan være med, når det går opad, og det er Vingegaard. Men holdløb er bare sværere, hvis man ikke selv har kørt cykelløb, mener Brian Holm.
Første hold ruller ud på den 19,6 kilometer lange rute lørdag eftermiddag klokken 17.05.
Pave Leo besøger lørdag den italienske ø Lampedusa, som er et centralt ankomststed for migranter, der krydser Middelhavet fra Nordafrika.
Besøget sender ifølge nyhedsbureauet AFP et klart signal til lederne i EU og USA.
Det finder nemlig sted, blot to uger efter at EU vedtog nye migrationsregler, som giver medlemslandene langt større muligheder for at frihedsberøve migranter og oprette udrejsecentre uden for EU, skriver AFP.
Under besøget opfordrer den katolske kirkes overhoved samtidig verden til at blive “mere menneskelig” og til at hjælpe dem, der flygter fra krig eller fattigdom.
– De, der har mistet livet i dette hav, er ofre både for de beslutninger, der blev truffet, og for de beslutninger, der ikke blev truffet, siger pave Leo ifølge Reuters.
Den katolske kirkes første amerikanske pave er også flere gange stødt sammen med USA’s præsident Donald Trumps regering på grund af dens behandling af migranter.
På den italienske ø opfordrer Leo også Europa til at håndtere migrationsspørgsmålet “på en helhedsorienteret måde”, skriver Reuters.
Paven ønsker, at “de umiddelbare nødhjælpsindsatser indgår i en langsigtet strategisk plan, der gør det muligt at modtage, beskytte, støtte og integrere migranter”, lyder det.
Ved besøget på Lampedusa har pave Leo bedt ved de umærkede grave for mennesker, der er omkommet i skibsforlis.
Efterfølgende stod den 70-årige pave alene på øens klippekyst, beskriver AFP.
Vinden rev i hans klæder, mens han skuede ud over havet, hvor utallige migrantbåde gennem årene er gået tabt i bølgerne.
Pave Leo har også talt med en migrantfamilie.
Lampedusa ligger cirka 145 kilometer ud for Tunesiens kyst og er kendt for at tage imod tusindvis af migranter. Pave Leo har ved tidligere lejligheder rost øboernes generøsitet.
I 2013 omkom mere end 360 mennesker i øens værste skibsforlis. I de efterfølgende år er yderligere snesevis druknet, skriver AFP.
RITZAU
Lørdag formiddag er en kvinde kommet alvorligt til skade i en trafikulykke. Ulykken skete i et kryds i Greve mellem Vejleåvej og Hundigevej. To personbiler er involveret i sammenstødet. Det oplyser politiet. Pressetalsmand hos politiet, Thomas Kristensen, fortæller, at kvinden sad i den ene af bilerne. Hvordan de andre involverede har det, er der endnu ingen meldinger om. Lige nu er krydset spærret, mens en bilinspektør undersøger ulykkesstedet. Inspektøren skal blandt andet vurdere, hvor stærkt der er blevet kørt. Politiet arbejder på stedet, indtil undersøgelserne er færdige.
Forskerne bag en stor udredning om Danmarks 20 år lange krigsindsats i Afghanistan gør nu et nyt forsøg på at redde deres arbejde. Det skriver Berlingske. Udredningen har været færdig i snart halvandet år. Men flere politikere har valgt at lade sig anonymisere, fordi de ikke kunne få at vide, hvilken kontekst deres citater kommer til at indgå i. Det bliver der nu lavet om på. Direktør for Dansk Institut for Internationale Studier, Peter Kragelund, oplyser, at politikerne gerne må se konteksten for deres citater. Han håber, at det kan hjælpe på politikernes lyst til at lade sig citere.
Midt- og Vestsjællands Politi er til stede ved et færdselsuheld i Greve i krydset mellem Vejleåvej og Hundigevej.
Det oplyser politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.
Regeringen vil nu tjekke, om vi rent faktisk når vores klimamål for 2030. Derfor sætter den gang i et kasseeftersyn på klimaområdet, der skal vise, hvad der konkret mangler. Det fortæller klimaminister Samira Nawa til Politiken lørdag. Lige nu spår fremskrivninger nemlig, at målet om at reducere udledningen med 70 procent kun lige akkurat bliver opfyldt. Ministeren understreger over for avisen, at værktøjskassen er åben. Hun er blandt andet klar til at se på øgede afgifter til industrien og landbruget, da landbruget ifølge ministeren ikke har leveret sin del.
Tusindvis af modstandere af det tyske højreorienterede oppositionsparti Alternative für Deutschland (AfD) er lørdag gået på gaden i byen Erfurt.
Her har de blokeret veje til partiets årlige kongres forud for delstatsvalgene, hvor AfD for første gang kan komme til magten på delstatsniveau.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge det lokale politi er op mod 20.000 mennesker gået på gaden i protest, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.
Et forbud mod demonstrationer på flere tilkørselsveje omkring stedet for AfD’s partikongres er stadig i kraft, oplyser politiet lørdag formiddag.
Det var blevet indført forud for kongressen for at sikre, at deltagerne kunne nå frem til konferencen.
Demonstranterne kommer ifølge Reuters fra fagforeninger, civilsamfundsorganisationer og venstrefløjspartier.
Et stort antal politifolk, herunder forstærkninger fra hele Tyskland, er blevet indsat forud for AfD’s kongres, der varer i to dage.
Flere timer før AfD-kongressen skulle begynde, samlede et stigende antal demonstranter sig i Erfurts centrum.
Ifølge politiet er der ankommet mere end 200 busser med mennesker, der ønsker at demonstrere mod kongressen, skriver dpa.
– Vi vil gerne gøre det klart, at vi ganske enkelt ikke vil tolerere, at fascismen er på fremmarch her i Tyskland, siger Georg Becker til Reuters.
Han er talsperson for gruppen Widersetzen, som er en paraplyorganisation mod AfD.
Konferencen, hvor de to partiledere Alice Weidel og Tino Chrupalla forventes at blive genvalgt, finder sted forud for valgene i to tyske delstater til september.
Det drejer sig om Sachsen-Anhalt og Mecklenburg-Vorpommern, som AfD håber, vil bane vejen for partiets succes på nationalt plan.
Partiet, der blev stiftet for mere end et årti siden, har ifølge meningsmålinger opbygget et klart forspring i forhold til kansler Friedrich Merz’ konservative parti, CDU.
AfD har ifølge Reuters fået succes med en blanding af nationalistisk retorik, krav om en strammere indvandringspolitik og en appel til vælgere, der er frustrerede over årelang økonomisk stagnation i Tyskland.
RITZAU
Regeringen vil lave et kasseeftersyn af sandsynligheden for at indfri klimamålene i 2030.
Der skal skabes et nyt overblik over, hvor langt man er med de forskellige virkemidler, og hvad der konkret mangler for at kunne opfylde det næste klimamål. Det fortæller klimaminister Samira Nawa (R) til Politiken lørdag.
– Det er inspireret af det gode, gammeldags økonomiske kasseeftersyn, men herovre tæller jeg reduktioner, siger hun til avisen.
Når en ny regering tiltræder, beder den ofte Finansministeriet lave et kasseeftersyn for at afdække, hvad statskassen indeholder for den kommende periode. Nu vil ministeren lave det på klimaområdet.
Det næste klimamål er i 2030, hvor man skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i forhold til 1990-niveauet.
Men en fremskrivning spår, at målet om at reducere udledningerne kun akkurat står til at blive opfyldt.
Efter 2030 er det næste klimamål 2035. Her har den nye regering hævet klimamålet fra 82 procent til 85 procent.
Ministeren varsler, at hun er åben for at se på, om der skal komme øgede afgifter på industrien og landbrugets udledning af drivhusgasser.
– For mig at se er værktøjskassen helt åben. Der er ikke nogen tvivl om, at vi som regering skal indfri 2030-målet. Det billede, som jeg ser, er også et landbrug, der ikke har leveret sin del, siger hun til avisen.
Hun uddyber, at landbruget skulle nå 55 procents reduktion i 2030, men ser ud til at lande et sted omkring 52-53 procent ifølge fremskrivninger.
RITZAU
Lørdag strømmer sørgende til en stor moské i Irans hovedstad, Teheran, hvor en ugelang begravelsesceremoni for ayatollah Ali Khamenei officielt er begyndt.
Ceremonien er blevet indledt med den iranske nationalsang, religiøse mindetaler og oplæsninger fra Koranen, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Khamenei, der ledede Iran i 37 år, blev dræbt den 28. februar i de første af mange luftangreb, som Israel og USA rettede mod Iran.
Mange sørgende slår sig på brystet og råber “hævn, hævn”, beskriver nyhedsbureauet AFP, der uddyber, at flere tusinde har samlet sig for at tage afsked.
Khameneis lig ligger lit de parade lørdag formiddag i det vidtstrakte kompleks Grand Mosalla i den iranske hovedstad.
– Vi er ikke kommet for at deltage i begravelsen, men for at søge hævn, råber en ved begivenheden ifølge AFP’s udsendte reporter.
De sørgende, hvoraf nogle er i tårer, baner sig vej gennem strenge sikkerhedsforanstaltninger hen mod gårdspladsen, hvor Khameneis kiste er opstillet, så folk kan vise deres respekt.
Tv-optagelser fra iransk stats-tv viser ifølge Reuters, at hans kiste er dækket af det iranske flag og prydet med Khameneis sorte turban.
Iranske myndigheder siger, at de forventer mellem 15 og 20 millioner deltagere alene i Teheran i løbet af de næste tre dage.
Irans nye øverste leder, Khameneis søn Mojtaba Khamenei, er ikke blevet set på nye billeder, siden han blev såret i det angreb, der dræbte hans far.
I sidste måned underskrev USA og Iran en foreløbig aftale om at bringe krigen til ophør.
Forhandlingerne om en endelig løsning er dog stadig i gang, og der har været sporadiske skudvekslinger siden aftalens indgåelse.
Iran har advaret USA og Israel mod at foretage angreb under begravelsen af Ali Khamenei.
RITZAU
Opkørsler til Alpe d’Huez på både næstsidste og tredjesidste dag. To monstrøse alpeetaper som finale før den sidste køretur ind mod Paris.
Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvilke tanker Tour de France-ledelsen har gjort sig, da den planlagde ruten for 2026-udgaven af det udmarvende cykelløb.
Spændingen skal bevares til det sidste, og derfor ser Touren på papiret bagtung ud.
– Tour de France-direktøren er ikke anderledes end enhver anden fan. Når der ikke er nogen spænding, har jeg det på præcis samme måde som alle andre, siger løbsdirektør Christian Prudhomme i et interview med Eurosport.
– Mine tanker har ikke ændret sig siden min barndom, hvor jeg så Raymond Poulidor angribe på Mont Revard. Selvfølgelig higer vi efter kampe og spænding, og det spiller uundgåeligt en rolle i udformningen af ruten, forklarer han.
At fastholde spændingen gennem 21 etaper er lettere sagt end gjort i en tid, hvor Tadej Pogacar til tider kan virke som en mand, der dyrker en anden sport end resten af feltet.
Sidste år førte han samlet med mere end fire minutter inden de to sidste bjergslag, der dengang var placeret som løbets fjerde- og tredjesidste etape.
Det blev aldrig rigtig spændende, men de sene bjergetaper gør, at publikum trods alt kan leve i håbet om, at der sker noget uforudset, der kan vende det hele på hovedet i sidste øjeblik.
Som da Pogacar i 2020 nærmest rev Tour de France-trofæet ud af hænderne på Primoz Roglic i en allerede legendarisk bjergenkeltstart på La Planche des Belles Filles på løbets næstsidste dag.
– Der er en tendens til, at man gerne vil have den næstsidste etape som den afgørende. Nogle gange har det været den tredjesidste, fordi der er noget logistisk, der skal gå op, og man skal have flyttet det hele til Paris om søndagen, siger den tidligere cykelrytter og nuværende Eurosport-kommentator Jesper Worre.
Tanken er, at jo hårdere en etape er, jo skrøbeligere er rytterne i sagens natur, hvis de skulle blive ramt af uheld eller sygdom.
Og når de på de sidste to etaper skal forcere stigninger som Alpe d’Huez, Col du Galibier og Col de Sarenne, kan småproblemer hurtigt forvandle tabte sekunder til minutter.
– Selv hvis du fører med otte minutter, skal du jo ikke have en halvsløj dag, for så taber du det hele. Hvis en rytter er lidt syg, så glider han simpelthen ud af klassementet, påpeger Jesper Worre.
– Får han et kraftigt maveonde, kører han ikke stærkt næste dag. På en hård bjergetape begynder han lige så stille at falde tilbage – og ikke kun på det sidste bjerg.
– Når Pogacar og Vingegaard har vundet ret overbevisende, er det, fordi de er kommet igennem uden alvorlig sygdom undervejs. Men det kan ske for alle, og derfor er der et enormt pres på de ryttere, der kører klassement. Holdet passer jo meget på dem, men der skal ingenting til, før de ikke er helt på toppen, forklarer han.
Tour-ruten er lidt usædvanlig denne gang, fordi rytterne efter de første dage i Barcelona kører direkte ind i Pyrenæerne.
Her venter kun én rigtig barsk bjergetape med Col d’Aspin og Col du Tourmalet, og det hele er overstået på løbets sjette dag.
– Pyrenæerne kunne uden tvivl have været hårdere, medgiver Christian Prudhomme.
Men rytterne skal ikke lade sig narre af det, der ligner en lang mellemperiode uden de store bjergslag mellem Pyrenæerne først i løbet og Alperne til allersidst.
Selv om udsvingene på ruteprofilerne ikke er så store, skal det nok blive rigeligt hårdt, mener Jesper Worre.
– Der kommer nogle dage, hvor det mere eller mindre går op og ned hele vejen. Det er ofte også der, hvor det er allervarmest. Det er de etaper, rytterne frygter mest, fordi de er uforudsigelige.
– En bjergetape er tit lettere at planlægge. Det første bjerg kommer måske efter 80 kilometer, og der skal de tre bjerghjælpere sidde omkring kaptajnen. Der er det mere rytternes ben end taktikken, der afgør det, siger han.
Tour de France begynder lørdag med en holdtidskørsel i Barcelona. Løbet slutter 26. juli på Champs-Élysées i Paris.
To kvinder har det seneste døgn anmeldt voldtægt på Roskilde Festival. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport. Fredag aften anmeldte en kvinde en voldtægt i et telt. Her er en 17-årig dreng anholdt, og han afhøres nu. Senere samme nat anmeldte en anden kvinde en voldtægt på et toilet nær Orange Scene. Her arbejder politiet i dag på at finde den formodede gerningsmand. Sagerne er ikke de første på årets festival. Allerede mandag anmeldte en 17-årig pige en voldtægt, hvor to mænd nu er sigtet.