I fem dage blev en ung kvinde ifølge politiets sigtelse holdt fanget i sin lejlighed af en 21-årig mand i fem dage. Under frihedsberøvelsen blev hun angiveligt udsat for vold.
Den 21-årige er fredag efter et grundlovsforhør i dommervagten i København blevet fængslet i foreløbig to uger, mens politiet efterforsker sagen. Han nægter sig skyldig.
Personer med arbejdsskader, der tidligere har fået nej til erstatning for tab af erhvervsevne, kan nu forsøge at få deres sag genoptaget.
Det skriver Ankestyrelsen i en pressemeddelelse.
Årsagen er en dom i Højesteret i april, hvor landets øverste domstol sendte en kvindelig HK’ers sag om tabt erhvervsevne tilbage til Ankestyrelsen.
Højesterets dom åbner for, at personer, som har lidt et erhvervsevnetab på mindre end 15 procent og ned til fem procent, kan være berettiget til erstatning.
Dommen i Højesteret kom efter to andre lignende domme.
Ifølge et notat fra Beskæftigelsesministeriet og Ankestyrelsen kan det samlet betyde, at mellem 11.000 og 32.000 tidligere arbejdsskadesager kan genoptages med en gennemsnitlig erstatningssum på cirka 900.000 kroner.
Det kan potentielt udløse erstatninger for mellem 10 og 30 milliarder kroner, lyder det i notatet, der dog tilføjer, at vurderingen er forbundet med stor usikkerhed.
Man skal kontakte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis man mener, at man er omfattet af Højesterets afgørelse.
Ankestyrelsen vil også selv genoptage de sager, som styrelsen kan fremsøge og give direkte besked til de berørte.
Styrelsen gør opmærksom på, at kravene kan være forældet i sager om arbejdsulykker.
Hvis man har fået en erhvervssygdom, bliver et krav om erstatning ikke forældet.
Markus Solbakken har været ude hele foråret med synsforstyrrelser på det ene øje som følge af en betændt synsnerve, der har forhindret ham i at spille fodbold.
Nu har den norske AGF-spiller fået diagnosen multipel sklerose, fortæller Solbakken til klubbens hjemmeside.
Her understreger han dog, at der ikke umiddelbart er nogen sammenhæng mellem betændelsen og diagnosen.
– Men det var i forbindelse med undersøgelserne af min synsforstyrrelse, at det blev konstateret, siger han til AGF’s hjemmeside.
– På det tidspunkt – midt i sæsonen – ønskede jeg ikke at lade diagnosen tage fokus.
Multipel sklerose er en autoimmun sygdom, der påvirker centralnervesystemet og kan give forskellige symptomer i kroppen og hjernen.
Sygdommen forhindrer dog ikke Solbakken i at fortsætte fodboldkarrieren, og han melder sig allerede klar til næste sæson.
25-årige Markus Solbakken, der spillede sin seneste kamp for AGF i december, er søn af den norske landstræner og tidligere FC København-chef Ståle Solbakken.
Han har i denne sæson været med til at vinde det danske mesterskab med AGF og ser frem til de sidste fejringer med holdet, som sikrede guldet i sidste uge.
– Man bliver selvfølgelig forskrækket, og der går mange tanker gennem hovedet. Men jeg har fået god hjælp af alle omkring mig, både i klubben og privat, og det har selvfølgelig hjulpet meget, at lægerne giver mig grønt lys til at fortsætte karrieren, siger Markus Solbakken.
I et længere interview med norsk TV 2 fortæller Solbakken om den vinterdag i februar, hvor han fik beskeden om diagnosen.
– Jeg må indrømme, at da jeg fik beskeden, lå jeg i fosterstilling på sofaen og græd. Jeg var meget bange, siger han til det norske medie.
Men efterhånden som han lærte mere om diagnosen, blev han mere rolig. Kort fortalt har han en betændelse på synsnerven, skriver TV 2 Norge.
– Statistikken viser, at det for langt de fleste bliver helt godt igen, siger han selv.
I øjeblikket træner han fuldt ud med AGF, og symptomerne generer ham stort set ikke, når pulsen er lav.
– Men når pulsen stiger, bliver mit syn forværret, siger han.
Derfor er han endnu ikke vendt tilbage i kamp for AGF, som har været involveret i en intens guldkamp gennem foråret.
Ståle Solbakken har været meget stolt af sin søn under forløbet, fortæller han til TV 2 Norge.
– For mig har Markus været lidt af et unikum i den her periode. Ikke én eneste gang har han ringet og sagt: “Fandeme, far, det her klarer jeg ikke”.
– Markus har ikke villet sige noget til nogen for ikke at forstyrre AGF’s fokus. Det siger lidt om ham. I den her periode har hans positivitet været guld værd, siger den norske landstræner.
Solbakken kom til AGF fra Sparta Prag i 2025 og har siden spillet 14 kampe. Han står desuden noteret for én landskamp for Norge under sin far i 2023.
Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) er “rigtig glad” for den erklæring, der er blevet vedtaget i Europarådet fredag. Det skriver hun på Facebook.
– Hvis man vil skabe rigtig forandring, skal man ikke melde Danmark ud af de internationale spilleregler. Så skal man have modet og ihærdigheden til at få dem ændret. Det har vi gjort denne gang, skriver hun.
INFO: Ritzau liveblogger i dag fra Cykling: Syvende etape af Giro d’Italia
Bloggen starter klokken 12:30
Bloggen kan følges på: http://www.ritzau.dk/-cPUW
Redaktionel kontakt: 33 30 04 10
Direkte embedkode: <div id=”ritzaulivefeed” data-source=”https://livewire.ritzau.dk/LiveEventFeed/Index?uid=5fbd7351cf6b4f12204a6317&eid=69ea07904d685ce91ffc3a38″></div><script src=”https://livewire.ritzau.dk/Scripts/pym.js” type=”text/javascript”></script>
Kort beskrivelse: Angående liveblog: Etapen overvåges fra start, og bloggen bliver startet tidligere end varslet, hvis udviklingen dikterer det.
Det er en usædvanlig opgave, der venter Østjyllands Politi, når flere end 50.000 fodboldglade aarhusianere søndag hylder AGF som danske mestre.
– Vi har haft flere større arrangementer i Aarhus, men slet ikke nær så kompakt af mennesker. Det er helt særligt og ekstraordinært for os, siger politiinspektør Brian Voss Olsen.
Han forventer, at det bliver en “festlig og fornøjelig dag”. Men man har også mobile indsatsstyrker klar, hvis der mod forventning bliver vold og hærværk.
Rusland og Ukraine har fredag udvekslet 205 krigsfanger fra hver side.
Det meddeler både Rusland og Ukraine.
Udvekslingen er en del af en aftale om en tre dage lang våbenhvile, som varede til og med mandag.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skriver på Telegram, at de fleste af de ukrainske soldater har været i russisk fangenskab siden 2022.
– Dette er første fase af udvekslingen af 1000 for 1000 fanger, lyder det fra Zelenskyj.
Han har desuden lagt billeder op, som ifølge AFP viser ukrainske soldater, som er blevet frigivet. Soldaterne er svøbt i blå og gule ukrainske flag, mens de smiler og omfavner hinanden.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, meddelte fredag i sidste uge, at Rusland og Ukraine var blevet enige om at holde en pause i kamphandlingerne i tre dage til og med mandag.
Udover at indstille kampene var parterne ifølge Trump også blevet enige om at udveksle 1000 krigsfanger fra hvert land.
Våbenhvilen faldt sammen med Ruslands fejring af “Sejrsdagen” den 9. maj. Dagen markerer Sovjetunionens sejr over Nazityskland i 1945 og markeres normalt med en parade.
I år var paraden dog mere nedtonet, end den har været de seneste år. Rusland pegede op til dagen på sikkerhedshensyn som årsag til, at paraden ville se anderledes ud.
Under våbenhvilen har begge parter anklaget modparten for at bryde den.
Efter våbenhvilens afslutning har begge lande genoptaget deres angreb.
Rusland har rettet angreb mod flere ukrainske byer, herunder omfattende angreb mod den ukrainske hovedstad, Kyiv.
Ifølge nyhedsbureauet AFP lyder den seneste opdatering fra Ukraines beredskab, at angreb, der fandt sted torsdag, har kostet mindst 24 personer livet.
Blandt de dræbte er tre børn, lyder det fra beredskabet.
Samtidig er der fredag meldinger om, at et ukrainsk droneangreb har dræbt tre personer i byen Rjazan, som ligger omkring 200 kilometer sydøst for Moskva.
AFP
FC Midtjyllands offensive profil Aral Simsir er kåret til forårets profil i Superligaen i Tipsbladets traditionsrige afstemning blandt ligaens trænere.
Simsir har fået 35 point ud af maksimalt 55 point, hvilket er 14 mere end nummer to, der blev Thomas Jørgensen fra Viborg.
Caleb Yirenkyi fra FC Nordsjælland og Gift Links fra AGF kom på de efterfølgende pladser med 20 point hver.
Dronning Margrethe har fået foretaget en ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre, efter at hun torsdag blev indlagt med hjertekrampe.
Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse fredag, hvor det lyder, at dronningen er “velbefindende”.
Hun forbliver på Rigshospitalet, hvor hun er indlagt, “nogle dage endnu”. Det er ikke uddybet, hvor mange dage dronningen forventes at være indlagt.
En ballonudvidelse fjerner en forsnævring eller en blodprop i kranspulsåren, så blodforsyningen til hjertet bliver bedre.
Torsdag eftermiddag blev hun indlagt på Rigshospitalet på grund af en hjertekrampe. Her lød det, at den 86-årige dronning var træt, men ved godt mod.
Hjertekrampe skyldes hovedsageligt forkalkning i hjertets kranspulsårer, hvilket betyder, at der ikke kommer ilt nok til hjertet. Risikoen for at få hjertekrampe stiger med alderen.
Dronning Margrethe har de senere år været indlagt på Rigshospitalet flere gange.
Det var også en større rygoperation i februar 2023, der havde givet hende anledning til at overveje sin rolle som regent.
Det lod hun tv-seerne forstå i sin nytårstale samme år, hvor hun annoncerede, at hun ville abdicere og overlade tronen til sin ældste søn.
14. januar 2024 – 52 år efter dronningens egen tronbestigelse – tog Frederik over som konge.
Dronningen var senest indlagt i maj 2025. Dengang blev hun indlagt til observation som følge af en forkølelse.
Det skete for “en sikkerheds skyld”, lød det dengang fra kongehuset. Hun blev udskrevet efter nogle dage.
Året før var hun indlagt efter et fald og var sygemeldt i en længere periode.
Sygemeldingerne har også resulteret i, at dronning Margrethe har måttet aflyse officielle opgaver, som hun ellers har droslet ned, siden hun abdicerede.
Fredag middag fremgår det af kongehusets kalender, at den næste officielle opgave, som dronning Margrethe skal deltage i, er en overværelse af repremieren på forestillingen “Fyrtøjet” på Pantomimeteatret i Tivoli 23. maj.
Tivolis administrerende direktør, Susanne Mørk, oplyser, at Tivoli “endnu ikke har truffet endelig beslutning om eventuelle ændringer i programmet”.
INFO: Ritzau udsender snarest muligt en NET Fakta om, hvad en ballonudvidelse i kranspulsåren indebærer.
Når musicalen “Hadestown” næste år får premiere i Danmark, bliver det med Danmarks Eurovision-håb Søren Torpegaard Lund i front.
Det skriver Østre Gasværk Teater i en pressemeddelelse.
“Hadestown” er oprindeligt skrevet af Anaïs Mitchell. Musicalen har tidligere spillet på både Broadway i New York og på West End i London.
Musicalen er en nyfortolkning af den græske myte om Orfeus, som bliver spillet af Søren Torpegaard Lund.
I pressemeddelelsen kalder skuespilleren det for en “drømmerolle”.
– Jeg er så stolt over at være med til at bringe en så unik forestilling til Danmark. Den fortjener at blive set! Jeg glæder mig helt vildt, siger han.
Ifølge teateret er det første gang, at “Hadestown” opsættes i Skandinavien, ligesom det er den første nye fortolkning af musicalen.
Når Eurovision-finalen løber af stablen i Wien lørdag, åbner Danmark og Søren Torpegaard Lund ballet med “Før vi går hjem”.
“Hadestown” får dansk premiere på Østre Gasværk Teater 17. september 2027.
I april 2028 kommer musicalen også både til Musikhuset Aarhus og Fredericia Musicalteater.
Søren Torpegaard Lund har i forvejen flere store musicalroller på cv’et. Han har blandt andet spillet hovedrollen i “West Side Story” og “Vilde Kaniner”.
INFO: Artiklen “NET/KINA/TRUMP/TRÆER”, udsendt kl. 10:27 med overskriften “Xi Jinping giver Trump sjælden fremvisning af afspærret have” er korrigeret. Tastefejl rettet i rubrik.
Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****
Under forberedelserne til weekendens store fodboldfest, hvor AGF kan løfte DM-trofæet for første gang i 40 år, knager forholdet mellem klubben og Aarhus Kommune.
Årsagen er det uafklarede forhold om lejekontrakten på det nye stadion i Kongelunden.
– Lejekontrakten med kommunen er ikke på plads, men de vil hellere arrangere fest, sagde AGF’s direktør Jacob Nielsen til TV2 Sport, da mesterskabet var i hus søndag aften.
Kontrakten afgør, hvor meget AGF skal betale i leje de næste 30 år.
Parterne aftalte en årlig leje på 7,3 millioner kroner tilbage i 2023. Men Ankestyrelsen rev tæppet væk under aftalen i oktober 2024, da Aarhus Kommune ifølge styrelsen ikke havde gjort nok for at undersøge og dokumentere, at udlejningen sker på markedsvilkår, som loven kræver.
Halvandet år senere er der stadig ikke en afklaring på sagen, selvom det nye stadion til mere end en milliard kroner skal tages i brug i foråret 2027.
Den uafklarede situation har fået Jakob Søgaard Clausen til at bede forvaltning om svar på, hvornår kontrakten forventes at være på plads. Men svaret blæser i vinden.
– Forhandlingerne pågår stadig, og der er ikke fastsat et tidspunkt for, hvornår de skal være afsluttet, lyder svaret fra kommunens forvaltning.
Og ifølge AGF-direktørens udtalelser i søndags tyder det ikke på, at der for alvor er skred i forhandlingerne med kommunen.
– De har mere travlt med at arrangere fest, sagde AGF-direktøren med henvisning til kommunens planlagte fejring på Rådhuset på mandag.
Jakob Søgaard Clausen bakker op om fodbolddirektørens kritik.
– Jeg er enig med Jacob Nielsen i, at det virker, som om der er guldfeber inde på rådhuset, og det handler mere om fest og farver end om at få lavet en god lejeaftale, som begge parter kan se sig selv i, siger han.
Da kontrakten ikke er på plads endnu, og da sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen kan være lang, risikerer hele sagen at være uafklaret, når AGF efter planen spiller den første kamp på det nye stadion i foråret 2027.
– En lejeaftale med AGF vil blive indgået med forbehold for Ankestyrelsens godkendelse (…) Måtte Ankestyrelsen efter ibrugtagning mod forventning ikke kunne godkende lejekontrakten, vil lejekontraktens vilkår dog skulle genforhandles, skriver kommunen til Jakob Søgaard Clausen.
Spørgsmål: Kommunen tager forbehold for ændringer. Er det ikke godt nok?
– Forbehold er en meget vid elastik. Det kan være mindre justeringer, men det kan også være, Ankestyrelsen siger, at lejeaftalen ikke er god nok, eller at prisen ikke er som den skal være. Det kan få store konsekvenser for Aarhus Kommune og for AGF, hvis man ikke finder det rette niveau, siger Jakob Søgaard Clausen.
Spørgsmål: Er det svært at lave en lejekontrakt på markedsvilkår?
– Det virker det jo til at være – især fordi stadion er blevet så dyrt, som det er. Det stiller nogle ret høje krav til, hvor meget man skal tage for at leje det. Den samlede værdi, det koster at lave stadionprojektet og de tiltag, man har valgt undervejs, har betydning for, hvad man skal tage i leje.
TV2 Østjylland har spurgt AGF, om Jacob Nielsen vil uddybe sin kritik, men klubben er ikke vendt tilbage.
Vi har også spurgt rådmanden for Kultur og Borgerservice, Jesper Kjeldsen (S), om en kommentar til forløbet og kritikken fra AGF.
– Rådmanden ønsker ikke at kommentere, mens forhandlingerne pågår, lyder svaret.
Fra Borgmesterens afdeling lyder det tilsvarende:
– Borgmester Anders Winnerskjold har ingen kommentarerer til et igangværende forhandlingsforløb.
https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/afgorende-million-sporgsmal-om-nyt-stadion-kan-ingen-svare-pa-a0e05
Redaktionel kontakt:
TV2 Østjylland
tlf.: 87424242
e-mail: redaktion@tv2oj.dk
**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****
Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:
– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.
– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.
– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.
– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.
– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.
– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.
VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:
– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.
– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)
Personer, der har været udsat for langvarig luftforurening, har en øget risiko for at udvikle demenssygdomme.
Det skriver Aarhus Universitetshospital i en pressemeddelelse.
Baggrunden er et nyt studie foretaget af forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med forskere fra University of Florida.
De har undersøgt data fra over 2,1 millioner danskere i alderen 65-95 år.
Forskerne har zoomet ind på de personer, der havde fået stillet diagnosen Parkinsons-relateret demens og Lewy Body-sygdom.
Sidstnævnte er en sygdom, der ud over demens også kan medføre bevægelsesforstyrrelser.
Dernæst kiggede forskerne på de samme personers udsættelse for luftforurening.
Det gjorde forskerne ud fra personernes adresser og data om luftforurening for de pågældende adresser, et årti før demensdiagnosen blev stillet.
– Selv om forskningen ikke kan fastslå en direkte årsagssammenhæng, viser den en tydelig sammenhæng mellem luftforurening og øget demensrisiko, siger overlæge og professor Jakob Christensen.
Det er forurening fra for eksempel trafik, skibsfart og forskellige former for forbrænding, der ifølge forskerne øger risikoen for at udvikle demenssygdom.
– Dette er forurenende stoffer, som de fleste mennesker udsættes for hver dag, siger professor Dimitry S. Davydow fra University of Florida i meddelelsen.
De små luftforurenende partikler kan ved indånding trænge dybt ned i lungerne, komme ind i blodet og derefter ind i hjernen.
Der kan partiklerne skabe inflammation, som kan påvirke hjernens funktion.
Der har de senere år været en stigning i forekomsten af demenssygdomme, og forskerne bag studiet peger på, at luftforurening kan være en af årsagerne.
– Forekomsten af neurodegenerative sygdomme, herunder Parkinsons-relateret demens og Lewy Body-sygdom, stiger. Og vi kender ikke alle årsagerne.
– Vores resultater tyder på, at luftforurening kan være en af de miljøfaktorer, der bidrager til udviklingen af disse sygdomme, siger Jakob Christensen i meddelelsen.
Der er dog også svagheder i studiet, påpeger forskerne. Der indgår for eksempel ikke detaljer om livsstilsfaktorer som for eksempel rygning eller eksponering for pesticider, fremgår det af pressemeddelelsen.
Der skal være større national frihed i sager om udvisning af kriminelle udlændinge, end der på nuværende tidspunkt er ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i Strasbourg.
Det er et af budskaberne i en ministererklæring, som samtlige 46 lande i Europarådet – ikke at forveksle med EU’s institutioner – fredag har vedtaget i hovedstaden i Moldova, Chisinau.
– Stærkeste tekst fra Europarådet om udfordringer med migration. Vi skal skabe bedre mulighed for, at nationerne kan passe på egen sikkerhed og udvise flere kriminelle udlændinge, skriver fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), der er i Chisinau, på X.
I erklæringen, som Løkke Rasmussen har været med til at vedtage på Danmarks vegne, er der blandt andet fokus på domstolens læsning af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Artikel 8 omhandler retten til respekt for privatliv og familieliv og er afgørende i forbindelse med udvisningssager.
I en række sager fra Danmark er udlændinge dømt for alvorlig kriminalitet blevet skånet for udvisning, da domstolen i Strasbourg har vurderet, at rettighederne i netop artikel 8 og artikel 3, der omhandler forbud mod tortur og umenneskelig behandling, har været vigtigere.
Det er den praksis, de danske domstole retter sig efter.
Helt konkret fremgår det i ministererklæringen omkring artikel 8, at “den rette balance skal findes mellem individuelle rettigheder og interesser og de tungtvejende offentlige interesser i at beskytte frihed og sikkerhed i medlemsstaternes samfund”.
Det er særligt ordet “tungtvejende”, der står ud, da det netop lægger op til at vægte balancen anderledes end hidtil, hvilket har været et dansk ønske.
Netop det fremhævede Lars Løkke Rasmussen også forud for mødet i et interview med Politiken.
– Jeg håber da helt klart, at vi får en ny retspraksis ved domstolen. Det er jo det, der er sigtet – hvor man balancerer anderledes; beskyttelsen af individ op mod nationernes ret til at have selvkontrol, lød det fra den fungerende minister i onsdags.
Danske politikere har igen og igen kritiseret konventionen for at stå i vejen for udvisning af kriminelle udlændinge, som i visse tilfælde har gentaget alvorlig kriminalitet.
Erklæringen er kulminationen på et arbejde blandt flere lande i Europarådet, som særligt har været ledt an af Danmark.
I maj sidste år var fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) og den italienske premierminister, Giorgia Meloni, hovedforfatterne til et åbent brev med syv andre lande, hvor de gav udtryk for ønsket om at kunne udvise flere.
Herefter voksede det til 27 lande, som stod bag et opråb til domstolen om ikke så ofte at blokere for udvisning af kriminelle udlændinge, til nu hvor samtlige 46 lande er nået til enighed om en erklæring.
Ordlyden i Menneskerettighedskonventionen ændres ikke med erklæringen, og domstolen i Strasbourg er i princippet autonom.
Men forventningen fra danske politikere er, at domstolen ændrer praksis, fordi det politiske signal fra samtlige medlemslande er så stærkt.
Foruden fokus på artikel 8 fremhæver landene blandt andet også subsidiaritetsprincippet i erklæringen.
Det er princippet om, at beslutninger skal tages tættest muligt på dem, de vedrører – at nationale myndigheder bedre kan vurdere lokale behov og forhold end en international domstol.
Chisinau-erklæringen er den “stærkeste tekst fra Europarådet om udfordringer med migration”.
Det skriver fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), der er i Moldovas hovedstad, Chisinau, på X.
– Vi skal skabe bedre mulighed for, at nationerne kan passe på egen sikkerhed og udvise flere kriminelle udlændinge. Eksempel på at vi godt kan udfordre konventioner indefra, skriver han.
I marts var der cirka 3,5 millioner turistovernatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og i feriehuse i Danmark.
Det er 23 procent flere end i samme måned sidste år, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.
Den kraftige stigning skal blandt andet ses i lyset af, at palmesøndag og de første hverdage op til påskehelligdagene lå i marts i år.
Sidste år lå hele påskeugen i april.
Lars Bertolt Winther, der er turismechef i Dansk Industri, har noteret sig, at der er fremgang på tværs af overnatningsformer.
– Og det er tydeligt, at overnatningsformer, hvor man er lidt tættere på naturen, fortsat står stærkt, siger han i en skriftlig kommentar.
Størst har den procentuelle stigning været for feriehusene, hvor antallet af overnatninger steg med 44 procent i perioden.
Målt på antal overnatninger er det dog hotellerne, der har været hyppigst besøgt i marts.
Omvendt var vandrerhjem den overnatningsform med færrest overnatninger i marts. Antallet faldt endda med to procent i forhold til samme måned sidste år.
Fordi tallene for marts er påvirket af påskeugens placering, er det ifølge Dansk Industri for tidligt at sige, om global uro og stigende brændstofpriser har bidt sig fast i danskernes ferievaner.
– Vi hører dog fra flere i erhvervet, at danske bookinger er høje i år, så noget tyder på, at mange danskere kommer til at tilbringe en del af deres ferier herhjemme i år, siger Lars Bertolt Winther.
Også hos Dansk Erhverv er man optimistisk, når organisationen skal vurdere danskernes rejseadfærd den kommende sommer.
Lars Ramme Nielsen, der er branchedirektør i organisationen, mener, at det er mere sandsynligt, at man vil se forskydninger mellem rejseformer snarere end et markant fald i aktiviteten.
Men han gør det også klart, at branchen følger den globale udvikling tæt, da stigende priser på brændstof potentielt kan få en indvirkning.
– Når turisternes transport bliver dyrere, er der mindre råderum til hotelophold, restauranter og oplevelser, hvilket kan udfordre indtjeningen i turisterhvervet – også selv om efterspørgslen i udgangspunktet er høj.
Danmark er det første land, der skal på scenen i finalen i det internationale melodigrandprix, som løber af stablen i Wiener Stadthalle i Østrigs hovedstad, Wien, lørdag aften.
Dermed åbner Søren Torpegaard Lund årets Eurovision-finale med sin sang, “Før vi går hjem”.
Det annoncerer Eurovision-arrangørerne, som har offentliggjort rækkefølgen på de 25 finalister.
Værtslandet, Østrig, der er repræsenteret af sangeren Cosmó, som stiller op med nummeret “Tanzschein”, lukker showet som finalens sidste artist.
Redningshold søger for anden dag i træk efter fire italienske dykkere, som er døde i en dykkerulykke ved Maldiverne.
Maldivernes minister for turisme, Mohamed Ameen, fortæller, at folk fra kystvagten og sikkerhedsstyrker gennemsøger afsidesliggende havområder i nærheden af det sted, hvor dykkerne torsdag blev meldt savnet.
Det italienske udenrigsministerium oplyste torsdag, at fem italienske dykkere havde mistet livet under et dyk ved Maldiverne. En af dem er blevet fundet død.
Det italienske universitet University of Genoa har oplyst, at der blandt ofrene er en professor inden for havbiologi, hendes datter samt to unge forskere.
Den dykker, som er blevet fundet død, er ikke blevet identificeret offentligt.
Gruppen dykkede ved atollen Vaavu, som ligger omkring 90 minutter i speedbåd fra Maldivernes hovedstad, Malé.
En atol er ifølge Danmarks Nationalleksikon en ringformet koralø med en lavvandet lagunesø i midten.
Myndigheder i Maldiverne har ifølge lokale embedsmænd arbejdet gennem natten på trods af dårlige vejrforhold.
Det er Maldivernes nationale forsvarsstyrke, MNDF, som koordinerer eftersøgningen. Forsvarsstyrken oplyser, at liget af den døde dykker blev fundet i en grotte 60 meter under vandet.
– Det menes, at de resterende fire dykkere også er inde i den samme grotte, lyder det fra MNDF.
Lokal regulering tillader dyk ned til 30 meters dybde. Men ifølge AFP er det ikke ualmindeligt, at erfarne professionelle laver dybere dyk.
AFP
En unavngiven person har betalt ni millioner dollar på en auktion for at få lov til at spise middag med den amerikanske milliardær og investor Warren Buffett og basketstjernen Stephen Curry.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Auktionen var en del af en ugelang velgørenhedsindsamling på eBay.
Beløbet svarer til knap 58 millioner kroner, og det vil blive fordelt mellem organisationerne Glide Foundation og Eat. Learn. Play.
Ifølge Reuters er Warren Buffett gået med til at matche vinderbuddet for hver af organisationerne, så det samlede beløb ender på 27 millioner dollar – 173 millioner kroner.
Glide Foundation arbejder for at hjælpe fattige, hjemløse og folk, der kæmper med et stofmisbrug, mens Eat. Learn. Play. fokuserer på børns fysiske helbred.