Seneste nyheder

Københavns Byret tilkender tirsdag en kvinde 50.000 kroner i godtgørelse efter politiets ulovlige nøgenvisitation og ulovlige frihedsberøvelse af hende.

Kvinden blev tvunget til at afklæde sig tøjet – blandt andet i overværelse af to mandlige betjente om aftenen 8. december 2017.

Dette var i strid med en artikel i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fastslår retten i en dom.

Bagefter blev hun udsat for en ulovlig frihedsberøvelse, som varede i næsten to timer, og dette var en krænkelse af en anden artikel i samme konvention.

Det tilkendte beløb er meget tæt på det krav, som kvindens advokat, Frederik Gram Blicher Jepsen, har rejst.

Derimod har Københavns Politi ment, at 4000 kroner var det rigtige beløb, har dagbladet Politiken tidligere oplyst.

Krænkelserne opstod, da hun ved Station City ville hente sin søn, som politiet havde tilbageholdt ved en demonstration.

Her havde han råbt “fuck Donald Trump”, hvilket fik betjentene til at gå i aktion.

Norge har i år registreret tre tilfælde af russiske luftrumskrænkelser.

Det oplyser den norske regering tirsdag.

Der er tale om tre tilfælde, hvor russiske fly har fløjet gennem norsk luftrum i nogle minutter.

Det er sket i april, juli og august, lyder det.

– Hændelserne i Norge har et mindre omfang end krænkelserne mod Estland, Polen og Rumænien, både med hensyn til placering og varighed. Det er ikke desto mindre hændelser, som vi ser meget alvorligt på, siger Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen fra den norske regering står der, at inden de tre tilfælde har der i over ti år ikke været lignende tilfælde i Norge.

Den første hændelse i år var 24. april. Her fløj et russisk jagerfly af typen SU-24 ind i norsk luftrum i fire minutter, oplyser den norske regering.

Præcis tre måneder senere – 24. juli – fløj et russisk transportfly i tre minutter ind i norsk luftrum.

Og 18. august var det et jagerfly af typen SU-33, der fløj gennem norsk luftrum i et minut.

Alle krænkelserne har fundet sted i det nordøstligste Norge.

– Vi kan ikke fastslå, om dette er gjort bevidst, eller om det skyldes fejlnavigering. Uafhængigt af årsagen er det ikke acceptabelt, og det har vi gjort klart over for de russiske myndigheder, siger Støre.

Den norske udenrigsminister, Espen Barth Eide, siger, at Norge har bedt om en forklaring fra Rusland. Det fremgår ikke, om der er kommet en sådan.

For nylig har Estland og Polen meldt om russiske luftrumskrænkelser. Det fik den vestlige militæralliance Nato til at udsende en meddelelse onsdag:

– Vi udtrykker fuld solidaritet med alle allierede, hvis luftrum er blevet krænket.

– Rusland har fuldt ansvar for disse handlinger, som er optrappende, kan føre til fejl og sætter liv i fare. De skal stoppe, står der i pressemeddelelsen fra Nato.

Den vestlige forsvarsalliance Nato fordømmer efter et artikel 4-møde en russisk krænkelse af estisk luftrum 19. september.

Det skriver Nato i en pressemeddelelse tirsdag.

Estland sagde fredag, at tre russiske kampfly havde krænket landets luftrum i 12 minutter.

Derfor indkaldte Estland til såkaldte artikel 4-konsultationer i alliancen.

– Denne indtrængen er del af et mere omfattende mønster med i stigende grad uansvarlig russisk adfærd, udtaler Nato.

I udtalelsen henvises der også til en omfattende krænkelse af polsk luftrum, som ifølge Nato blev udført af russiske droner 9. og 10. september.

Også efter den hændelse blev der indkaldt til artikel 4-konsultationer.

Artikel 4 er den såkaldte konsultationsproces, der giver allierede mulighed for at bringe sikkerhedsemner på dagsordenen i Det Nordatlantiske Råd.

Polen og Estland er langtfra de eneste lande, der har oplevet russiske krænkelser af luftrummet, lyder det.

– Adskillige andre allierede – heriblandt Finland, Letland, Litauen, Norge og Rumænien – har også for nylig oplevet krænkelser af luftrummet af Rusland, siger Nato.

– Vi udtrykker fuld solidaritet med alle allierede, hvis luftrum er blevet krænket.

– Rusland har fuldt ansvar for disse handlinger, som er optrappende, kan føre til fejl og sætter liv i fare. De skal stoppe, står der i pressemeddelelsen fra Nato.

Nato udtaler sig ikke om droneobservationer mandag over Københavns Lufthavn. Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), sagde i den forbindelse:

– Jeg kan i hvert fald ikke afvise på nogen som helst måde, at det er Rusland.

Danske myndigheder har dog ikke sagt, hvorvidt man tror, at Rusland står bag.

Rusland har afvist involvering i den hændelse og flere andre krænkelser af luftrum.

EU-Kommissionen udtrykker “fuld solidaritet” med Danmark og Norge efter droneflyvningen over Københavns Lufthavn.

Det siger en talsmand for EU-Kommissionen.

– Vi bliver nødt til at vente på det endelige resultat af undersøgelsen. Men det peger i retning af Rusland.

– Vi har set Rusland krænke luftrummet for mindst tre medlemslande i den seneste tid. Det er Polen, Rumænien og senest Estland, siger talsmanden for EU-Kommissionen.

Dermed går EU-Kommissionen tilsyneladende længere end statsminister Mette Frederiksen (S), der mere forsigtigt har sagt, at hændelsen “selvfølgelig ses i sammenhæng med alt det, der foregår i Europa”.

Mette Frederiksen tilføjede, at der ikke kan konkluderes noget endnu.

– Vi har set droner ind over Polen, som ikke skulle have været der. Vi har set aktivitet i Rumænien, krænkelser af det estiske luftrum, vi har et hackerangreb på europæiske lufthavne hen over weekenden og nu droner i Danmark og Norge, siger statsministeren.

EU-Kommissionen mener, at Rusland bevidst tester Europas forsvar.

– Det er ikke tilfældige krænkelser af medlemslandenes luftrum. Det har været en bevidst krænkelse af europæisk luftrum.

– Vi ser et klart mønster. Rusland tester de europæiske grænser og underminerer vores sikkerhed, siger talsmanden for EU-Kommissionen.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, har mandag på FN’s Generalforsamling udtrykt kritik af situationen, mens repræsentanter fra Rusland var til stede, siger talsmanden.

– Vi skal gøre endnu mere for at sikre, at Rusland bliver afskrækket, og at Rusland skal betale for det, siger talsmanden.

EU-landene er i øjeblikket i gang med forhandlinger om den 19. sanktionspakke mod Rusland.

Den er tænkt som et hårdt slag mod Ruslands indtjening på olie og gas. Håbet er, at en aftale om sanktionerne kan falde på plads i oktober.

Ungarn har dog tidligere blokeret eller forhalet sanktioner mod Rusland.

Ud over sanktioner arbejder EU-landene samtidig på at styrke forsvaret.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, foreslog i sin åbningstale i EU-Parlamentet i september, at Europa skal bygge en “dronemur”.

Den skal medvirke til at forsvare EU-landene mod Rusland, fastslog von der Leyen.

– For dem, der fortsat tvivler på, at vi har brug for en dronemur i Europa, så har vi her fået et nyt eksempel på, hvorfor vi har brug for en dronemur.

– Først Polen, så Rumænien, så Estland og nu Danmark. Fire medlemslande er blevet udpeget som mål, siger en anden talsmand for EU-Kommissionen.

Det er dog endnu uklart præcist, hvad “dronemuren” skal kunne.

Og hvornår den er operationsdygtig.

– En ting handler om detektion af droner og i sammenhæng med det, hvordan vi skal svare, når vi opdager en.

– Men lad os ikke foregribe de løsninger, som bliver diskuteret i EU-Kommissionen, siger talsmanden.

EU-Kommissionen opfordrer medlemslandene til at bruge midlerne fra den såkaldte Safe-ordning til at finansiere dronemuren.

– Der er allerede penge på bordet, men lad os ikke glemme, at det er medlemslandene, der er i førersædet, siger talsmanden med henvisning til, at medlemslandene selv afgør, hvad de vil lave af forsvarsinvesteringer.

Det kan blive et centralt emne, når EU-landenes stats- og regeringsledere i næste uge samles i København til uformelt EU-topmøde.

Her vil netop forsvar og forsøget på at gøre EU klar til at forsvare sig selv i 2030 være øverst på dagsordenen sammen med situationen i Ukraine.

Rusland afviser at være involveret i droneflyvninger over Københavns Lufthavn.

Det siger den russiske præsident Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov, ifølge nyhedsbureauet AFP tirsdag.

– Vi hører grundløse beskyldninger derfra hver gang, siger han i en daglig briefing til journalister på telefon.

– Måske burde en part, der indtager en alvorlig, ansvarlig holdning, ikke komme med den slags grundløse beskyldninger igen og igen, fortsætter Peskov.

Fra dansk politi har det lydt, at en “kapabel aktør” står bag droneflyvninger ved Københavns Lufthavn mandag aften. Hændelsen betød, at flytrafik til og fra lufthavnen blev standset i knap fire timer.

Ingen danske myndigheder har sagt, hvorvidt man tror, at Rusland står bag. Men det er heller ikke blevet afvist.

– Jeg kan i hvert fald ikke afvise på nogen som helst måde, at det er Rusland, har statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag udtalt.

Fra ukrainsk side er der dog blevet peget i retning af Rusland efter hændelsen.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, omtalte nemlig natten til tirsdag det, han kaldte en russisk krænkelse af dansk luftrum. Det gjorde han på det sociale medie X.

Det er uklart, om der er en sammenhæng med en hændelse i Norge, hvor observation af droner nær flyvepladsen i Oslo Lufthavn lukkede lufthavnen i tre timer natten til tirsdag.

Det norske politis efterretningstjeneste, PST, har ifølge NRK sagt, at det arbejder på at fastslå, om der er en forbindelse til droneobservationer i Danmark.

Ambulancereddere og personale på Region Hovedstadens vagtcentral bliver i stigende grad udsat for vold, trusler og chikane.

Det skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Antallet af registrerede hændelser om fysisk og psykisk vold er ifølge regionen steget fra 13 i 2022 til 180 sidste år.

Det kan eksempelvis være ambulancereddere, der udsættes for slag og spark, når de kører ud for at hjælpe borgere.

Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) kalder det “fuldstændig uacceptabelt”.

– Vi ved, at folk ofte er pressede, når de ringer efter hjælp, men det er ikke nogen undskyldning for at true eller ligefrem begå vold mod dem, der hjælper dem eller kører ud for at bringe dem på hospitalet, siger han i meddelelsen.

Regionen vil nu iværksætte en kampagne, der skal få borgerne til at tænke sig om, inden de hidser sig op over for personalet.

Det sker med en film på sociale medier med sloganet “Vi passer på dig. Passer du på os?”.

Direktør i Akutberedskabet Thomas Reimann forklarer, at de negative oplevelser påvirker medarbejderne.

– Vi ved, at de negative oplevelser over tid kan sætte sig i medarbejderne og blive til traumer, siger han i meddelelsen.

Regionen tilbyder blandt andet, at berørte medarbejdere kan tale med en psykolog.

– Psykologerne hjælper også med at bearbejde oplevelser med udadreagerende borgere, men vold og trusler bør aldrig være en del af jobbet, så jeg håber, at vi med kampagnen kan forhindre nogle episoder, før de overhovedet opstår, siger Thomas Reimann.

Også på sygehusene er der i stigende grad problemer med personale, der udsættes for vold, trusler og chikane.

Berlingske skrev i marts, at der sidste år blev registreret 800 tilfælde af vold og trusler mod læger og sygeplejersker i hovedstaden.

En kvindelig ambulanceredder i Sverige blev søndag dræbt, efter at hun blev angrebet, mens hun var på arbejde.

Socialdemokratiet kan miste stemmer på en meget farlig eller mindre farlig måde.

Den seneste tids vælgerbevægelse mod Dansk Folkeparti er den farligste af slagsen, og det er i det lys, man skal se dagens ministerrokade i Socialdemokratiet.

Det siger Kasper Møller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

– Det afgørende ved stemmebevægelsen fra Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti er, at de er definerende for flertallet i dansk politik, siger han.

Socialdemokratiet er med dagens ministerrokade ude i et forsøg på at stoppe en lækage mod Dansk Folkeparti.

Socialdemokratiet kan i bred forstand være mindre bekymrede over at miste stemmer til SF, fordi de bliver i rød blok. Men hvis DF tiltrækker vælgerne, vil det kunne tippe magten til blå blok.

I de seneste meningsmålinger har Dansk Folkeparti bevæget sig fremad.

Partiet, der ved valget i 2022 fik 2,6 procent af stemmerne, ligger nu i den seneste måling fra Voxmeter på 8,4 procent af stemmerne.

Her er det særligt værd at bemærke, at en del af de stemmer kommer fra Socialdemokratiet.

Tirsdag har statsminister og socialdemokratisk partiformand Mette Frederiksen placeret Rasmus Stoklund på posten som udlændinge- og integrationsminister.

Samtidig rykkes Kaare Dybvad fra den post til at være beskæftigelsesminister.

Rasmus Stoklund betragtes som værende af den strammeste udlændingepolitiske skole, og rokaden kan derfor ses som et forsøg på at matche DF’s Morten Messerschmidt.

– Det er et forsøg på at stoppe bevægelsen af stemmer mod Dansk Folkeparti, siger Kasper Møller Hansen.

OECD øger sin vækstprognose for 2025, da verdensøkonomien har været mere modstandsdygtig end ventet i første halvår.

Nu ventes en vækst for året på 3,2 procent mod tidligere 2,9 procent.

Det skriver OECD i en opdateret prognose.

Organisationen sænkede ellers tidligere på året forventningerne til væksten, efter at Trump havde indledt sin toldkrig med en lang række lande.

Snart sagt alle USA’s handelspartnere har mærket toldforhøjelser, bemærker OECD.

Effekten af de forhøjede toldsatser mærkes endnu ikke fuldt ud, lyder det, og der er stadig stor usikkerhed og markante “risici” for den globale økonomi trods de bedre fremtidsudsigter.

– Når vi ser fremad, truer betydelige risici: Yderligere toldforhøjelser, øgede bekymringer om finansielle risici og fornyet inflationspres kan lægge en dæmper på væksten, skriver OECD.

I Dansk Industri er det heller ikke fordi, man ligefrem jubler over den opdaterede prognose.

– OECD skruer lidt op for væksten i 2025, men de danske eksportudsigter er ikke blevet forbedret. Vi er kommet bedre igennem første halvdel af 2025 end frygtet, og det giver et bedre afsæt for væksten i år, siger cheføkonom Allan Sørensen.

OECD er en forkortelse for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling.

Organisationen blev oprettet i 1961 som et samarbejdsorgan for demokratiske lande med markedsøkonomi og har 38 medlemslande.

En række af Folketingets partier er utilfredse med beredskabet, når en drone kan lamme Københavns Lufthavn i flere timer, hvorved flere tusinde passagerer strandede mandag aften.

Forsvarsordfører Alex Ahrendtsen (DF) kalder det uacceptabelt, hvis der ikke har været et passende beredskab klar.

– Det er ikke første gang, det sker, og det er sket løbende mange steder i Europa, så jeg forstår ikke, hvorfor man ikke har haft det beredskab på plads, siger han.

Luftrummet over Københavns Lufthavn blev mandag aften lukket, efter at der var blevet observeret to til tre uidentificerede droner i området.

Det skete klokken 20.30, og herefter blev al flytrafik til og fra lufthavnen indstillet, inden lufthavnen natten til tirsdag klokken 00.20 genåbnede.

I løbet af aftenen etablerede politiet kapacitet til at nedtage dronerne, men det skete ikke af hensyn til sikkerheden. Der var mange mennesker samlet i fly fyldt med brændstof samt tæt bebyggelse i området.

Det vides ikke, hvor dronerne kom fra, eller hvor de fløj hen bagefter. Politiet mistænker, at en “kapabel aktør” stod bag og kalder det et “droneangreb” og et “anslag”.

Droner har tidligere været et problem over Europa og i Københavns Lufthavn. Et kommende lovforslag skal give lufthavne og havne lov til at nedskyde droner, der kan udgøre en trussel. Som det er i dag, kan de kun tilkalde politiet.

Forsvarsordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF) siger til TV 2, at det er på tide med en diskussion om, hvorvidt beredskabet matcher den verden, vi lever i nu, hvor Rusland jævnligt beskyldes for hybrid- og droneangreb mod europæiske lande.

– Vi har en masse forsvarssystemer i Danmark. Den udvikling, vi ser lige nu, er droner og teknologi, som vi skal kunne matche med et droneberedskab i Danmark. Det er det, vi diskuterer for tiden, siger hun.

Ritzau har forsøgt at kontakte en række ordførere, som endnu ikke er vendt tilbage.

Der laves tre ændringer i SVM-regeringen, og det omhandler tre siddende S-ministre.

Skatteminister Rasmus Stoklund udnævnes til udlændinge- og integrationsminister.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek udnævnes til beskæftigelsesminister.

Og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen udnævnes til skatteminister.

Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

– Ændringerne i regeringen var planlagt før begivenhederne i går aftes. I lyset af den aktuelle situation deltager statsministeren ikke i audiensen på Amalienborg, og der vil ikke blive afholdt doorstep. Overdragelsesforretninger vil finde sted senere på ugen, skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Der henvises til hændelsen med dronerne over Københavns Lufthavn. Statsminister Mette Frederiksen (S) har kaldt hændelsen “det hidtil mest alvorlige anslag mod dansk kritisk infrastruktur”.

I august sidste år blev der foretaget en større regeringsrokade. Tirsdagens rokade finder sted på et tidspunkt, hvor der ikke er så lang tid til næste folketingsvalg. Det skal finde sted senest ved udgangen af oktober 2026.

To mænd blev dømt, og en kvinde blev frifundet, da Retten i Roskilde i juni afsagde dom i en opsigtsvækkende drabssag fra Gundsømagle, som daterer sig tilbage til 2020. Men der kommer til at gå lang tid endnu, før det endelige punktum bliver sat.

Byrettens dom er nemlig anket til Østre Landsret, og her er der nu kommet en dato for, hvornår man behandler sagen. Det kommer til at ske i januar. Og det er vel at mærke ikke førstkommende januar, men januar 2027.

Sagen drejer sig om 42-årige Jimmi Steffen Lillelund, som sidst blev set i live 30. april 2020.

Der skulle gå mere end fire år, før politiet opklarede sagen og kunne påvise, at Jimmi Lillelund var blevet skudt og dræbt, og at liget var blevet brændt, hvorefter asken var blevet gravet ned.

Jimmi Lillelunds storesøster, hendes voksne søn og hendes nye mand – altså sønnens stedfar – blev anholdt og varetægtsfængslet, og da retssagen blev indledt i foråret, skød de to mænd skylden på hinanden.

De blev dog dømt for at have handlet i forening, og retten takserede drabet til 14 års fængsel for både 61-årige Jan Dworak Nielsen og 28-årige Emil Jørgensen.

På grund af en lovregel skal Emil Jørgensen dog kun afsone de 11 år. Han har nemlig afsonet en narkodom på tre år for nogle stoffer, som blev fundet, efter at Lillelund blev dræbt.

Og lovreglen siger, at man som tiltalt i den situation har krav på at få udmålt en straf, som om de forskellige lovovertrædelser var blevet behandlet i den samme retssag.

Mens de to mænd blev dømt, så blev Jimmi Lillelunds storesøster frifundet. Der var ikke ført bevis for, at hun deltog i planlægningen af drabet eller var klar over, at det skulle ske, mente retten.

Straks efter at retten havde truffet afgørelse om hendes skyld, blev hun løsladt. Men anklagemyndigheden mener, at retten har taget fejl, og i juli blev det meddelt, at ikke kun forlangte man en hårdere straf til de to mænd, man ville også have kvinden dømt.

Ifølge det seneste embedsregnskab fra Østre Landsret fra 2024 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i nævningesager 12,3 måneder. Og her har man endda undtaget den femtedel af sagerne, som tager allerlængst at få afviklet.

Sagsbehandlingstiden er på få år vokset støt. I 2021 var tallet opgjort til 7,9 måneder.

Hongkong har lukket ned for skoler og nogle virksomheder, mens supertyfonen Ragasa nærmer sig. En lang række fly er også blevet aflyst.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ragasa, der har vindstyrker på op mod 220 kilometer i timen, har allerede hærget det nordlige Filippinerne, hvor et jordskred dræbte mindst to.

I Hongkong opfordres folk til at holde sig indendørs. De fleste flyvninger ventes at blive indstillet frem til torsdag.

Folk har i supermarkeder foretaget panikindkøb af frygt for flere dage med lukkede butikker.

Mange har sat tape på vinduerne i håb om at mindske risikoen for knust glas.

Også i det sydlige Kina og Taiwan ventes stormen at hærge.

Da Ragasa var mest kraftfuld mandag, havde den vedvarende vindhastigheder på 260 kilometer i timen svarende til en kategori 5-orkan.

Det gjorde den til den mest kraftfulde på Jorden hidtil i år. Siden er den blevet nedjusteret, men vindhastighederne svarer fortsat til en kategori 4-orkan.

Reuters

Dronehændelse i Københavns Lufthavn er en “meget kritisk situation”, og myndighederne tager det “ekstremt alvorligt”.

Det siger politidirektør i Københavns Politi Anne Tønnes på et pressemøde tirsdag formiddag.

Sammen med hende var operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) Flemming Drejer.

Pressemødet er det tredje, efter at flere større droner blev observeret over Københavns Lufthavn natten til tirsdag. Det standsede flytrafikken over lufthavnen i flere timer.

På pressemødet omtales det som et “droneangreb” og et “anslag”.

– Det er ekstremt alvorligt, når man lukker en international lufthavn ned i næsten fire timer. Det er vores kritiske infrastruktur, og derfor kalder jeg det dét, jeg gør. Jeg synes, det er en meget alvorlig situation.

– Vi har iværksat en omfattende efterforskning, hvor vi samarbejder med andre nationale og internationale myndigheder, siger politidirektør Anne Tønnes.

Flemming Drejer fra PET siger, at også PET ser “ekstremt alvorligt” på situationen.

– Det er selvklart. Vi ser det også i rammen af, at vi i Danmark er under en høj sabotagetrussel, siger han.

Det ses også i lyset af hændelser, som er forekommet i udlandet.

Flemming Drejer peger på hybride hændelser, hvor man vil “forsøge at stresse os og se, hvordan vi reagerer, og gøre os bekymrede”.

– Jeg kalder det en hybrid hændelse, hvis det er en statslig aktør. Der behøver man ikke lave et angreb, der siger bum. Så er det nok at forstyrre vores lufttrafik og gøre os usikre, siger han.

Politiet har tidligere tirsdag morgen forklaret, at de ikke skød dronerne ned, fordi det var for farligt og udgjorde for stor en sikkerhedsrisiko, hvis de faldt ned over lufthavnen.

Flemming Drejer og Anne Tønnes bliver spurgt til, om de har nok kapaciteter til at modgå denne slags hændelser.

– Vi har mange kapaciteter, men jeg vil ikke stå her og blotte dem, for det er nøjagtig, hvad en modstander kan udnytte til at omgå vores systemer.

– Men alt, hvad vi har og kan bruge, er til stede derude. Der er noget, vi kan holde øje med, og vi kan, når vi ønsker det, tage droner ud, svarer Flemming Drejer fra PET.

Anne Tønnes fra Københavns Politi bliver spurgt til, hvilke lovbestemmelser der er i spil.

– Vi er ovre i de alvorlige strafbestemmelser i straffeloven, og vi sidder lige nu og bliver skarpere på hvilke overtrædelser, så det vender vi tilbage til på et senere tidspunkt, lyder svaret.

Hun siger henvendt til borgerne, at myndighederne er på sagen og gør alt for at efterforske hændelsen.

– Man skal opføre sig, som man plejer, og flyene går, men vi er bekymrede, og derfor tager vi det så seriøst, siger hun.

Efter det fælles myndighedspressemøde siger statsminister Mette Frederiksen (S), at “vi ser en række hybride angreb og sabotage og forsøg på sabotage”.

– Hvad der præcist har fundet sted i Danmark, er myndighederne nu i gang med at efterforske, siger Mette Frederiksen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) ser med stor alvor på droneflyvningen over Københavns Lufthavn.

– Det, vi har set i går aftes, er det hidtil mest alvorlige anslag mod dansk kritisk infrastruktur, siger hun i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Hun uddyber efterfølgende i et interview til en række medier, at hændelsen “selvfølgelig ses i sammenhæng med alt det, der foregår i Europa”. Hun tilføjer dog, at der ikke kan konkluderes noget endnu.

– Vi har set droner ind over Polen, som ikke skulle have været der. Vi har set aktivitet i Rumænien, krænkelser af det estiske luftrum, vi har et hackerangreb på europæiske lufthavne hen over weekenden og nu droner i Danmark og Norge, siger statsministeren.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, omtalte natten til tirsdag det, han kalder en russisk krænkelse af dansk luftrum. Det gjorde han på det sociale medie X.

Ingen danske myndigheder har bekræftet, at det er russerne, som står bag.

– Jeg kan i hvert fald ikke afvise på nogen som helst måde, at det er Rusland, siger Mette Frederiksen.

– Vi ser en række hybride angreb og sabotage og forsøg på sabotage. Hvad der præcist har fundet sted i Danmark, er myndighederne nu i gang med at efterforske, siger hun.

Luftrummet over Københavns Lufthavn blev mandag aften lukket, efter at der var blevet observeret to til tre uidentificerede droner i området.

Det skete klokken 20.30, og herefter blev al flytrafik til og fra lufthavnen indstillet, inden lufthavnen natten til tirsdag klokken 00.20 genåbnede.

Flytrafikken blev genoptaget, efter at der i et uspecificeret tidsrum ikke var blevet observeret droner i området.

Anne Tønnes, der er politidirektør i Københavns Politi, omtaler det som et “droneangreb” og et “anslag”.

– Det er vores kritiske infrastruktur, og derfor kalder jeg det dét, jeg gør. Jeg synes, det er en meget alvorlig situation.

– Vi har iværksat en omfattende efterforskning, hvor vi samarbejder med andre nationale og internationale myndigheder, sagde politidirektøren tirsdag formiddag på et pressemøde.

Flemming Drejer, der er operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET), siger, at også PET ser “ekstremt alvorligt” på situationen.

– Det er selvklart. Vi ser det også i rammen af, at vi i Danmark er under en høj sabotagetrussel, sagde han.

Den hårdt presse Ørsted-aktie har fået ny luft, efter at en amerikansk dommer mandag aften dansk tid ophævede det byggestop, der har forsinket byggeriet af havvindparken Revolution Wind ud for den amerikanske østkyst.

Ørsted steg kortvarigt med 11 procent ved børsåbning, men har en halv time senere stabiliseret sig i kurs 119, svarende til en stigning på syv procent oven på nyheden fra USA.

Ørsted og partneren Skyborn Renewables fik i august besked på at stoppe opførelsen af Revolution Wind, som på det tidspunkt var omkring 80 procent færdigbygget.

Årsagen var, at det amerikanske indenrigsministerium ville undersøge, om havvindparken kunne være en trussel for den nationale sikkerhed.

Ørsted og Skyborn Renewables har anlagt sag mod den amerikanske stat for at få afklaret, om byggestoppet er lovligt.

Men samtidig bad de om at få byggestoppet ophævet, så længe sagen kører.

Det var det spørgsmål, der mandag blev afgjort til fordel for ejerne af Revolution Wind.

Ørsted har tidligere vurderet, at det hver dag har kostet millioner, at byggeriet har stået stille.

Og ifølge aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank ville det have kostet 10 milliarder kroner, hvis man helt måtte droppe projektet.

Nu er der imidlertid lysere udsigter i forhold til at få gjort havvindparken færdig og taget den i drift.

– Det kan godt være, at bolden ikke er trillet ned på den rigtige side for Ørsted endnu, men det er der en sandsynlighed for, at den gør, siger Jacob Pedersen.

En række internationale medier skriver tirsdag om dronerne, der lukkede Københavns Lufthavn i flere timer.

På nordiske public service-medier som svenske SVT og norske NRK er det tirsdag morgen kort efter klokken 08.00 tophistorier på hjemmesiderne.

Også i Norge er der blevet observeret mulige droner. Det er uvist, om der er en sammenhæng.

Hos det tyske medie Der Spiegel og britiske The Guardian er der også historier om droneobservationer på forsiden, mens internationale nyhedsbureauer som Reuters og AFP følger historien.

Også medier som amerikanske CNN og britiske BBC skriver om dronerne.

– Danmark og Norge blev tvunget til at lukke deres hovedlufthavne mandag aften på grund af droneobservationer, skriver BBC.

Luftrummet over Københavns Lufthavn blev mandag aften lukket, efter at der var blevet observeret to til tre uidentificerede droner i området.

Det skete klokken 20.30, og herefter blev al flytrafik til og fra lufthavnen indstillet, inden lufthavnen natten til tirsdag klokken 00.20 genåbnede.

Ved Oslo Lufthavn blev luftrummet lukket fra cirka klokken 00.30 til 03.30, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

I Norge understreger politiet tirsdag morgen, at der er tale om “mulige droneobservationer”, som ikke er blevet verificeret.

Fra dansk politis side tages der ikke samme forbehold, og ifølge dansk politi kom dronerne i København formentlig fra en aktør, der har kapaciteter, vilje og redskaber til at vise sig frem.

– Dronernes måde at operere på, deres størrelse og tiden over målet gjorde, at vi konkluderede, at det formentlig er en kapabel aktør bag anvendelsen af dronerne, sagde Jens Jespersen, der er ledende politiinspektør hos Københavns Politi, tirsdag morgen.

Det var for risikabelt og farligt at skyde droner ned over Københavns Lufthavn, og derfor gjorde politiet det ikke natten til tirsdag.

Det sagde ledende politiinspektør ved Københavns Politi Jens Jespersen på et pressemøde tirsdag morgen.

– De falder ned fra himlen, og det kan på mange måder være uhensigtsmæssigt sådan et sted, forklarede han.

Jens Jespersen pegede som forklaring på mange mennesker i fly fyldt med brændstof samt tæt bebyggelse i området.

Pressemødet blev afholdt, efter at der blev observeret flere større droner over lufthavnen i København natten til tirsdag.

Det vides ikke, hvor de kom fra, eller hvor de fløj hen bagefter. Politiet mistænker, at en “kapabel aktør” stod bag.

Jens Jespersen uddyber over for TV 2, at “kapaciteten til at tage de her droner ned etablerede vi i løbet af aftenen”.

Men overvejelsen var, at risikoen simpelthen var for stor, tilføjer han.

Politiinspektøren ville dog på pressemødet tirsdag morgen ikke dele den “nøjagtige operative kapacitet”.

I juli meddelte transportminister Thomas Danielsen (V), at han med et nyt lovforslag vil give visse offentlige myndigheder og forvaltere af infrastruktur mulighed for at “tage droner ned”.

Det kan blandt andet være lufthavne og havne.

Med forslaget får en havn selv mulighed for at nedtage dronen – eksempelvis ved at skyde den ned.

Thomas Danielsen sagde til Berlingske i juli, at han “helt bevidst” har lavet en lovgivning, der ikke etablerer en praksis for, hvordan dronen skal nedtages.

– Det kan du selvfølgelig gøre med professionelle virkemidler, men hvis du står på taget i forvejen og er ved at regulere måger, må du også gerne bare skyde den ned med et haglgevær, sagde han.

I forbindelse med lovforslaget lød det fra Københavns Lufthavn i et svar til DR, at man er “meget tilfreds med, at der bliver kigget på det fra politisk side”.

Transportministeriet oplyser tirsdag, at lovforslaget efter planen fremsættes til oktober. Hvis det bliver vedtaget, skal det træde i kraft fra 1. januar 2026.

Trafikstyrelsen har tidligere oplyst, at der sidste år var en stor stigning i antallet af registrerede hændelser, hvor droner fløj for højt eller for tæt på lufthavne.

Sidste år var der 206 registrerede hændelser. Det er tre gange så mange som året før.

EU har natten til tirsdag indgået en handelsaftale med Indonesien efter flere års forgæves forhandlinger.

Det oplyser EU-Kommissionen på sin hjemmeside.

Aftalen vil fjerne mere end 98 procent af afgifter på varer, der handles mellem EU og det store sydøstasiatiske land, som har mere end 280 millioner indbyggere.

EU-kommissær for handel, Maros Sefcovic, skriver på det sociale medie X, at aftalen kan øge EU’s eksport til Indonesien med 30 procent.

Sidste år lød EU’s eksport til Indonesien på 9,7 milliarder euro svarende til 72,4 milliarder kroner.

Handlen er ifølge Sefcovic med til at understøtte mere end 15.000 små- og mellemstore virksomheder i EU og sikre 200.000 europæiske job. Det skriver han på X.

Virksomheder inden for EU vil spare mere end 600 millioner euro årligt i told på varer, der sælges til Indonesien, fremgår det af EU’s hjemmeside.

Forhandlingerne mellem EU og Indonesien har ifølge AFP stået på siden 2016. Spørgsmål omkring palmeolie og skovrydning har fra EU’s side udgjort knaster i forhandlingerne.

EU forbyder import af varer som eksempelvis palmeolie, hvis den er produceret på jord, der er blevet ryddet for skov efter december 2020, skriver AFP. Med aftalen kan Indonesien afsætte palmeolie i EU, fremgår det af aftalen. De nærmere vilkår er dog ikke udspecificeret.

Indonesiens økonomiminister, Airlangga Hartarto, betegner aftalen som en milepæl.

Han tilføjer, at usikkerheder forårsaget af toldkrig og protektionisme mellem store lande har presset Indonesien og EU til at søge sikkerhed gennem en stabil bilateral aftale.

Aftalen ventes ifølge Airlangga Hartarto at afbøde virkningen af den globale toldkrig, som USA’s præsident, Donald Trump, indledte tidligere på året over for stort set alle lande i verden.

Aftalen med Indonesien er EU’s tredje handelsaftale med lande i Sydøstasien, skriver AFP. Tidligere er der indgået aftaler med Singapore og Vietnam.

Det er politiets vurdering, at det formentlig er en “kapabel aktør”, der står bag de droner, der natten til tirsdag blev observeret over Københavns Lufthavn.

Det siger Jens Jespersen, der er ledende politiinspektør hos Københavns Politi, på et pressemøde tirsdag morgen.

– Dronernes måde at operere på, deres størrelse og tiden over målet gjorde, at vi konkluderede, at det formentlig er en kapabel aktør bag anvendelsen af dronerne, siger han.

Adspurgt om, hvorvidt det er Rusland, der står bag, svarer Jens Jespersen:

– Det kan jeg ikke sige noget om, jeg ved det simpelthen ikke.

Hændelsen betød, at lufthavnen lukkede i omkring fire timer.

31 fly måtte søge til andre lufthavne, mens der var omkring 100 aflysninger. Det påvirkede omkring 20.000 passagerer, oplyser driftsdirektør hos Naviair Morten Fruensgaard på pressemødet.

En mand er kommet til skade i forbindelse med et skyderi mandag aften på Holmbladsgade på Amager.

Det oplyser central efterforskningsleder ved Københavns Politi Daniel Fynsk tirsdag morgen.

Politiet har været til stede i området, der blev spærret af, efter at man modtog en anmeldelse om et skyderi mandag klokken 20.46.

Efterforskningslederen oplyser tirsdag morgen, at politiet har sikret spor, afhørt vidner og gennemgået videoovervågning. Han fortæller videre, at politiet er ved at forlade området.

Tilstanden på den tilskadekomne mand er ukendt.

Politiet har endnu ikke anholdt nogen i forbindelse med skyderiet.