Seneste nyheder

21. juni 2026

Northside hæver musikbudget og satser på udenlandske navne

Den aarhusianske musikfestival Northside hæver musikbudgettet for næste års festival.

Det skriver TV2 Østjylland.

Helt konkret øges budgettet til festivalen i 2027 med 30 procent i forhold til 2026.

Northside vil gerne kunne tiltrække store udenlandske navne, hvilket kræver flere penge.

Og de penge er festivalen klar til at finde, udtaler festivalchef Brian Nielsen til TV2 Østjylland.

– Det er en nødvendighed for stadig at kunne tiltrække de helt store navne, siger festivalchefen.

I en pressemeddelelse udsendt af Northside meddeler festivalen, at man også vil udvikle selve oplevelsen på pladsen.

– Vi kommer også fremover til at investere i og udvikle festivalen på andre områder end musikken. Sideshow er et godt eksempel på, hvordan vi hele tiden arbejder med at forny oplevelsen på pladsen og skabe nye rammer for vores gæster, siger Brian Nielsen.

Sideshow er et telt med shows og forskellige former for aktiviteter.

Årets Northside begyndte torsdag og løb frem til midnat lørdag aften.

Vagtchef Casper Homann fra Østjyllands Politi oplyser, at det politimæssigt har været en rolig Northside-festival.

– Bortset fra et par enkelte sager om euforiserende stoffer, hvor enkelte personer er blevet sigtet for besiddelse af stoffer til eget forbrug, har der ikke været noget at komme efter, siger Homann.

I alle tilfælde er der tale om sager, hvor folk er blevet taget uden for området og ikke inde på selve pladsen, lyder det fra vagtchefen.

På årets festivalplakat har blandt andre Jack White, Aphaca, Tobias Rahim og Thomas Helmig været at finde.

Billetsalget til Northside 2027 er allerede åbnet. Festivalen finder sted i dagene fra 10. til 12. juni.

Northside har været afholdt siden 2010.

Israelsk politi jagter mistænkt efter skyderi med seks ramte

Flere israelske medier melder, at mindst seks personer søndag morgen er blevet ramt af skud i Israel.

En person er blevet dræbt, lyder det.

Ifølge medierne er en mistænkt blevet skudt og dræbt af israelsk politi og Israels militær (IDF).

Det fremgår ikke, om den formodede mistænkte er blandt de seks personer, der meldes ramt af skud.

En menneskejagt er undervejs i forsøget på at finde en anden mistænkt, der formodes også at stå bag, skriver avisen Jerusalem Post.

Hændelsen efterforskes som det, myndighederne kalder et muligt terrorangreb, skriver Jerusalem Post og Haaretz.

Personerne skal være blevet skudt i Kochav Yair, der ligger ved grænsen mod den israelskbesatte Vestbredden.

En video fra Jerusalem Post viser, at redningsmandskab er ankommet ved en tankstation, hvor der skal have været blevet skudt fra en forbikørende bil.

En 35-årig mand er erklæret død af redningsmandskab på stedet. Det fremgår ikke, om der er tale om den mistænkte.

Derudover er to personer alvorligt sårede, og tre andre er moderat sårede. De sårede er alle fragtet til hospitalet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Medier: USA hæver trussel fra israelsk spionage til højeste niveau

Det har længe været kendt, at Israel spionerer mod landets nærmeste allierede, USA.

Og at USA gør det den anden vej.

Men den seneste tid – under krigen mod Iran – er truslen fra israelsk spionage mod USA blevet større.

Det fortæller nuværende og tidligere amerikanske embedsfolk til de amerikanske medier NBC News og The New York Times.

Kilderne udtaler sig anonymt om sagen.

Af en rapport fra den amerikanske militære efterretningstjeneste Defence Intelligence Agency (DIA) fremgår det samtidig, at truslen fra israelsk spionage de seneste uger er blevet hævet fra “høj” til “kritisk”.

Der er tale om det højeste trusselsniveau på området.

Rapporten fra DIA er ifølge kilderne blevet udarbejdet, efter at amerikanske militærfolk udstationeret i Israel for nyligt opdagede, at der var blevet installeret overvågningssoftware på deres telefoner.

Rapporten fra DIA fremlægger flere eksempler på israelsk overvågning af amerikansk militær over flere år.

Herunder en episode i 2021, hvor israelske efterretningsfolk blev taget på fersk gerning, da de var ved at opsætte aflytningsudstyr i DIA’s hovedkvarter.

Den seneste tid har USA dog haft mistanke om, at Israel gør en særlig indsats for at overvåge amerikanske embedsfolk.

Det sker angiveligt i et forsøg på at få information om USA’s administrations interne overvejelser om krigen i Iran, skriver NBC News.

Det er til trods for, at USA samarbejder tæt med Israel i krigen mod Iran, som de to lande iværksatte sammen i slutningen af februar.

Israel mistænkes blandt andet for at aflytte USA’s særlige udsending Steve Witkoff og præsident Donald Trumps chefforhandler Elbridge A. Colby, skriver The New York Times.

USA’s forsvarsministerium har afvist at kommentere oplysningerne om, at Israel skulle spionere mod USA, over for The New York Times og NBC News.

En embedsmand fra Det Hvide Hus, som udtaler sig anonymt, siger til The New York Times, at oplysningerne er direkte usande.

Tilsvarende siger en talsmand for Israels ambassade i Washington D.C. til NBC News, at det er “komplet usandt”, at Israel udspionerer USA.

– Israels indhentning af efterretninger er rettet mod dets fjender, ikke dets allierede, lyder det fra talsmanden.

Oplysningerne om mistanken om den øgede israelske spionage kommer på et tidspunkt, hvor der har været beretninger om uenigheder mellem Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og Donald Trump.

Det amerikanske medie Axios refererede tidligere på ugen en telefonsamtale mellem de to regeringschefer, hvor Trump blandt andet sagde, at Netanyahu er “fucking sindssyg” på grund af Israels fortsatte krigsførelse i Libanon.

Senere bekræftede Trump sit ordvalg og forklarede, at han var “lidt utilfreds på grund af hans (Netanyahus, red.) konstante kampe med Libanon”.

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Søndag den 7. juni 2026.

Farvandsudsigter, der gælder til mandag middag, udsendt klokken 10.35.

Østersøen omkring Bornholm:
Sydvest 6 til 11 m/s. Og i den sydvestlige del øst 6 til 11 m/s. God sigt. I aften, i nat og i morgen formiddag vest 6 til 11 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Sydvest 7 til 12 m/s. God sigt. I morgen formiddag vest 3 til 8 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Syd 6 til 11 m/s. God sigt. I morgen formiddag sydøst 4 til 9 m/s. God sigt. Sundet: Vest 6 til 11 m/s. God sigt. I morgen formiddag vest 3 til 8 m/s. God sigt.

Kattegat:
Syd 7 til 12 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Sydøst 3 til 8 m/s. Moderat sigt. I aften, i nat og i morgen formiddag sydvest 4 til 9 m/s. Moderat sigt.

Fisker:
Vest 5 til 10 m/s. Moderat sigt.

Signifikant bølgehøjde: 1 m. Dønning: 1 m.

Tyskebugt:
Vest 8 til 13 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 2 m. Dønning: 1 m.

Ulykke i hjemmet koster 33-årig mand livet

En 33-årig mand mistede søndag morgen livet på en adresse på Lundbakvej ved Pandrup i Nordjylland.

Ifølge politiet tyder det på, at der er sket en ulykke i hjemmet.

Det skriver vagtchefen ved Nordjyllands Politi på Politi Update.

Hos Nordjyllands Politi oplyste vagtchef Lau Larsen tidligere på formiddagen søndag, at politi, ambulance og brandvæsen rykkede ud, efter at der klokken 06.30 var indløbet en anmeldelse.

Det fremgår af oplysninger fra Beredskabsstyrelsens indberetningssystem, at anmeldelsen blev registreret som redning af fastklemt i maskine eller lignende.

Registreringens ordlyd er imidlertid en standardiseret formulering og er ikke nødvendigvis dækkende.

Nordjyllands Politi oplyser sidst på formiddagen søndag, at der ikke på nuværende tidspunkt er noget, som peger i retning ad, at der skulle være sket en forbrydelse.

På nuværende tidspunkt ønsker politiet imidlertid ikke at oplyse yderligere om hændelsen.

– Vi er til stede og undersøger de nærmere omstændigheder omkring dødsfaldet. De pårørende er underrettet, lyder det fra vagtchefen i meddelelsen på Politi Update.

DMI Regionaludsigt øst

RITZAU

REGIONALOST

Søndag den 7. juni 2026.

Udsigt, der gælder til mandag morgen, udsendt kl. 09.15

Fyn:
Mest skyet med byger i perioder. Temp. mellem 13 og 18 grader og let til frisk vind fra syd drejende vest. I aften tørt og mest skyet, i nat efterhånden til dels klart vejr. Temp. mellem 10 og 13 grader og svag til jævn vind fra sydvest og syd, ved kysterne op til frisk vind.

København og Nordsjælland:
Mest skyet med stedvise byger, der fra middagstid kan blive kraftige og med torden, men i perioder også lidt sol. Temp. mellem 12 og 17 grader og svag til jævn vind fra syd drejende vest. I aften og i nat skyet med enkelte byger. Temp. mellem 11 og 14 grader og svag til jævn vind fra sydvest.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
Mest skyet med stedvise byger, der fra middagstid kan blive kraftige og med torden, men i perioder også lidt sol. Temp. mellem 13 og 18 grader og let til frisk vind fra syd drejende vest. I aften og i nat skyet med enkelte byger. Temp. mellem 11 og 14 grader og svag til jævn vind fra sydvest, ved kysteerne op til frisk vind.

Bornholm:
Skyet med spredte byger, men efterhånden kommer der også lidt eller nogen sol. Temp. mellem 12 og 17 grader og svag til jævn vind fra sydvest og vest. I aften og i nat skyet med enkelte byger. Temp. omkring 13 grader og svag til jævn vind fra vest og sydvest.

Udbydere af salgsfinansiering lukker på stribe i Danmark

De seneste års skærpede krav til lånevirksomhed i Danmark har fået den konsekvens, at flere såkaldte salgsfinansieringsløsninger lukker.

Salgsfinansiering og delbetaling – såkaldt køb nu, betal senere – vandt så meget indpas, at flere aktører kom til.

Det blev en populær løsning til at finansiere blandt andet vaskemaskiner, briller og telefoner.

Men nu har flere måttet sande, at det ikke er en rentabel forretning.

Det gælder senest Spar Nord Bank, der har lukket sin SparXpres-løsning og overdraget kunder til Resurs Bank.

SparXpres tilbød blandt andet løsninger gennem Fri BikeShop og Daells Bolighus.

Også Nordea Sales Finance har i begyndelsen af året lukket sin forretning i Danmark. De opererer dog fortsat i andre nordiske lande såsom Sverige, Norge og Finland.

Presseafdelingen i Nordea Danmark oplyser, at det skyldes flere krav på området.

– Nordea Finans tilbyder ikke delbetalinger i Danmark primært grundet stigende regulatoriske krav, hvorfor vi prioriterer vores indsats inden for andre services.

Express Bank og Santander har ligeledes afviklet deres forretning i Danmark. Express Bank tilbød blandt andet afbetalingsordninger hos Telenor og Elgiganten

I Danmark reguleres lånemarkedet af kreditaftaleloven. Den gælder, når en kreditgiver yder lån til en forbruger.

Der er ifølge kviklånsaftalen fra 2019 krav om, at alle udstedte forbrugslån højst må have en årlig omkostning i procent (åop) på 35 procent og endda 25 procent, hvis långiver markedsfører lånet.

Kviklånsaftalen betød, at stort set alle kviklånsfirmaer i landet lukkede.

Der var dog stadig flere virksomheder og banker, der tilbød delbetaling eller køb nu, betal senere-løsninger.

Her blev der også sat ind, og i 2023 blev der indført nye regler for kreditgivning, som gælder for blandt andet køb nu, betal senere-lån.

Det betyder, at kreditgivere skal foretage mere detaljerede kreditvurderinger af kunders økonomi, før de må godkende dem til lån.

Viabill og Klarna er nogle af de løsninger for delbetaling, der fortsat er tilgængelige i Danmark.

Markedet er dog blevet mere omstændigt at operere i, fortæller Jan Lytje-Hansen, der er direktør i Viabill.

– Det har i praksis været kvælende for markedet, at reglerne er blevet strammet så meget.

– For at finansiere et forbrugslån på 300 kroner skulle der laves en komplet kreditværdighedsvurdering, og rådighedsbeløbet skulle være det samme, som hvis man skulle låne 3000 kroner til en vaskemaskine, siger han.

Mirra Andreeva har drømt om at vinde et af de mest prestigefyldte trofæer i tennissporten.

Lørdag gik drømmen i opfyldelse, da den 19-årige russer triumferede i French Open-finalen og sikrede sig sin første grand slam-titel.

– Jeg vil sige, at følelsen i virkeligheden selvfølgelig er meget bedre end i drømmene. Det føles fantastisk at kigge på trofæet og indse, at det faktisk er virkeligt, og at jeg kan kalde mig grand slam-mester, siger hun ifølge nyhedsbureauet Reuters efter finalen.

Hollandske Michael van Gerwen vandt sent lørdag aften Nordic Darts Masters, som blev spillet i Forum i København.

Kvartfinaler, semifinaler og finalen i dartturneringen blev afviklet samme dag i den danske hovedstad, hvor flere af sportens største stjerner var i aktion.

Van Gerwen besejrede først svenske Viktor Tingstrøm i kvartfinalen, inden han slog walisiske Jonny Clayton, nummer fem på verdensranglisten, i semifinalen.

I finalen vandt Van Gerwen med 8-7 over verdenstoeren Luke Humphries.

Ventetiden på afgørende fodbehandling for diabetikere vokser

Patienter i Region Midtjylland venter i gennemsnit 29 uger på fodbehandling, der kan forebygge amputationer.

Det viser tal fra regionen ifølge DR.

Ved årsskiftet lå ventetiden på fodbehandling med tilskud på 26 uger.

I 2020 var ventetiden 17 uger.

Regionen skal ifølge DR nu beregne, hvad det koster at få ventetiden ned.

Det skal ske ved blandt andet at fjerne et omsætningsloft for fodterapeuter.

Loftet sætter lige nu en øvre grænse for, hvor meget fodterapeuter må tjene på behandlinger med tilskud fra det offentlige i en given periode.

Desuden vil politikerne sikre, at flere fodterapeuter kan behandle patienter med offentligt tilskud.

Det er afgørende at få den forebyggende fodterapi i tide, hvis patienter skal undgå amputationer, har eksperter advaret om flere gange.

Allerede i december udtrykte overlæge og funktionsleder Christian Buhl fra Steno Diabetes Center på Aarhus Universitetshospital bekymring.

– Tallene taler for sig selv, og det er tankevækkende, at der er en geografisk ulighed. Det kalder på handling.

– Hvis der er lang ventetid til en fodterapeut i den forebyggende indsats, øges risikoen for at få sår igen, og ultimativt kan det føre til amputation, sagde han til DR.

Personer med diabetes er i øget risiko for at få sår på fødderne. Det skyldes, at diabetikere har nedsat følesans og blodcirkulation i fødderne, så selv små sår hurtigt kan blive alvorlige.

Sår på foden kan forebygges ved at gå regelmæssigt til fodterapeut.

I andre regioner er ventetiden på fodbehandling kortere.

I Region Syddanmark er ventetiden i gennemsnit 20 uger. I Region Hovedstaden er den 15.

Passivitet er Danmarks kryptonit i jagt på VM-billet

Med fredagens 2-1-sejr hjemme over Sverige har det danske kvindelandshold i fodbold tilspillet sig en gedigen matchbold i jagten på en direkte billet til næste års VM i Brasilien.

Tirsdag kan holdet i sidste kamp i kvalifikationsgruppen nøjes med uafgjort mod bundholdet Serbien, hvis chancer er udspillet. Så er VM-pladsen i hus.

Men det bliver et dansk hold, der går på banen i Beograd med fokus rettet mod at jagte sejren. En trukket håndbremse er det sidste, landstræner Jakob Michelsen ønsker at se.

– Jeg er modstander af, at man går ind for at forsvare noget, for når man gør det, så bliver man passiv. Og hvis der er noget, jeg ikke kan lide, så er det, hvis vi ikke er aggressive, siger landstræneren.

– Vi skal prøve at tage initiativet både med og uden bold. Vi skal opnå noget, så vi skal jagte noget og tage initiativet i kampen.

Det er angriber Amalie Vangsgaard helt enig i.

– Noget af det farligste, man kan gøre, er at gå ind og gå efter uafgjort. Det kan ændre sig, som kampen skrider frem, men jeg synes 100 procent, vi skal gå efter sejren, siger hun.

Ifølge landstræneren må det gerne “ligge i baghovedet”, at uafgjort er nok, men det må ikke få indflydelse på, hvordan kampen afvikles.

– Det må kun spille ind på vores afslutning af kampen, hvis det for eksempel står 0-0. Så kaster vi selvfølgelig ikke målmanden med frem for at jagte sejren.

Den tilgang bifalder midtbanekreatøren Olivia Holdt. Hun mener, at spillerne viste mod Sverige, at de er dygtige til at spille med en viden om, at uafgjort er et fint resultat.

– Mod Sverige kunne man se, at de stressede mere på bolden, fordi de vidste, at de skulle jagte en sejr, lyder det fra Holdt.

– Jeg tror 100 procent, der er noget positivt mentalt i det sikkerhedsnet, der er, når uafgjort er nok. Vi vil gå efter sejren, men vi kan gøre det med en større ro.

Kampen mod Serbien spilles klokken 19.

Hvis Italien på samme tid ikke formår at vinde ude mod Sverige, vil Danmark være klar til VM, selv om det skulle ende med et nederlag i Beograd.

Danskerklub taber NHL-drama efter historisk comeback

Carolina Hurricanes med danske Nikolaj Ehlers og Frederik Andersen på holdet tabte søndag morgen dansk tid det tredje opgør i finaleserien mod Vegas Golden Knights efter et tæt opgør.

Hjemmebaneholdet fra Vegas lagde hårdt ud efter en målløs første periode. Efter at to af holdets mål blev annulleret, scorede Vegas fire mål inden for knap syv minutter i anden periode.

Vegas-angriberen Mitchell Marner leverede et hattrick og er topscorer i årets NHL-slutspil.

Frederik Andersen, der vogtede buret for Carolina Hurricanes, blev skudt i sænk, og det tog holdets træner konsekvensen af.

Danskeren blev skiftet ud i tredje periode og erstattet af amerikanske Brandon Bussi i målet.

I tredje periode blev kampen vendt på hovedet.

Carolina Hurricanes scorede tre mål på blot 39 sekunder. Det er de hurtigste tre mål i NHL-finalernes historie, skriver nhl.com.

Den tidligere rekord for de hurtigste tre mål scoret af et hold i finaleserien om Stanley Cup-trofæet var 56 sekunder, sat for mere end 72 år siden af Montreal Canadiens.

Carolina fik scoret endnu en gang i tredje periode til 4-4, og derfor skulle kampen afgøres i forlænget spilletid.

Her jagtede Carolina endnu en historisk bedrift. Der er ifølge nhl.com nemlig aldrig lykkedes et hold at være bagud med 0-4 i en NHL-finale og ende med at vinde kampen til sidst.

Desværre for Andersen og Ehlers blev der ikke skrevet mere historie på isen. De første 20 minutters ekstratid blev målløse, men til sidst slog hjemmebaneholdet til og sikrede sejren til 5-4.

Dermed fører Vegas 2-1 i kampe over Carolina i finaleserien, hvor der spilles bedst af syv.

Mangel på stemmesedler får sydkoreanere til at kræve omvalg

Tusindvis af sydkoreanere samledes lørdag aften i landets hovedstad, Seoul, for at kræve omvalg på grund af mangel på stemmesedler ved en række lokal- og regionsvalg i Sydkorea.

Op mod 10.000 sydkoreanere var mødt frem for at protestere ved en håndboldarena i Seoul, hvor stemmerne fra onsdagens valg i hovedstaden er blevet talt op, skriver nyhedsbureauet AFP.

Alene i Seoul var mere end 30 valgsteder ifølge den nationale valgkommission påvirket af mangel på stemmesedler.

Sagen har fået Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung, til at kræve en grundig undersøgelse, som skal involvere både politiet og anklagemyndigheden.

– Som borger og som præsident, der er ansvarlig for regeringen, udtrykker jeg en dybfølt beklagelse, skriver han på X ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Demonstranter, hvoraf mange var yngre mennesker i 20’erne og 30’erne, viftede med sydkoreanske flag uden for SK Olympic Handball Stadium og råbte om omvalg til langt ud på natten til søndag.

Klokken 02 lokal tid var mindst 1000 demonstranter fortsat samlet uden for sportsarenaen.

– Uanset politisk tilhørsforhold er det, at man ikke kan stemme, et indgreb i vores rettigheder i et frit demokrati, siger Seo Jin-hee, der var en af demonstranterne.

Den nationale valgkommission har oplyst, at der blot var trykt stemmesedler til 50 procent af de stemmeberettigede ved onsdagens valg, der foregik over hele landet.

Forklaringen lød, at der ved tidligere valg havde været et stort antal ubrugte stemmesedler.

Flere vælgere menes derfor at være gået hjem fra valgsteder uden at have afgivet deres stemme.

Rho Tae-ak, der var formand for den nationale valgkommission, valgte fredag at trække sig efter offentlig kritik over de manglende stemmesedler, der påvirkede omkring 50 valgsteder på tværs af landet.

Ved et enkelt valgsted i Seoul forhindrede demonstranter gennem 35 timer myndighederne i at fjerne to stemmeurner til optælling.

Sydkoreas præsident Lee Jae-myungs liberale parti vandt størstedelen af onsdagens lokal- og regionsvalg, men det lykkedes ikke landets regerende parti at sikre sig borgmesterposten i Seoul.

AFP

Europas yngste nation går til valg for tredje gang på kort tid

Vælgerne i Kosovo går søndag til stemmeurnerne for tredje gang på 16 måneder.

Europas yngste nation har været ramt af et længere politisk dødvande.

Balkan-landet har ambitioner om at blive medlem af EU, men har i store dele af det seneste år været uden en fungerende regering.

Der er ikke blevet offentliggjort friske meningsmålinger, men analytikere spår endnu en sejr til premierminister Albin Kurti og hans parti, Vetëvendosje.

Analytikerne vurderer dog, at Kurti fortsat vil være nødsaget til at indgå politiske kompromisser med oppositionspartierne for at sikre det flertal på to tredjedele, der kræves for at vælge en ny præsident.

Kurtis parti fik godt 51 procent af stemmerne ved det seneste valg i december, hvilket var mere end de 42 procent, som partiet fik ved valget i februar 2025.

Partiet kunne dog ikke opnå enighed med de øvrige partier om en kandidat til præsidentposten. Derfor blev parlamentet opløst i april, og der blev udskrevet endnu et nyvalg.

EU har opfordret politikerne i Kosovo til at skabe stærke institutioner for at kunne gennemføre de reformer, som er nødvendige for at blive en del af EU.

Kurtis parti kom første gang til magten i 2021 på mere nationalistiske og velfærdsorienterede mærkesager.

Kosovos valgkommission oplyser, at mere end 900 kandidater fra 17 partier og tre valgalliancer konkurrerer om pladserne i parlamentet, som har 120 pladser.

Omkring 2,1 millioner vælgere er registreret, hvilket er flere end Kosovos befolkning på 1,6 millioner indbyggere.

Det skyldes en stor diaspora, som hovedsageligt bor i Vesteuropa og generelt har tendens til at støtte Kurtis parti.

Kosovo erklærede med amerikansk opbakning uafhængighed fra Serbien i 2008.

Kosovo var indtil 1999 en autonom provins i Serbien. Men i 1999 tvang Nato med en militær indsats Serbien ud af Kosovo.

Forinden var tusindvis af personer, hovedparten kosovoalbanere, blevet dræbt i oprørskampe mod serbiske styrker.

Reuters

INFO: Ritzau liveblogger i dag fra Danmarks testkamp mod Ukraine.

Bloggen starter klokken 18:00.

Bloggen kan følges på: http://www.ritzau.dk/-cSvI

Redaktionel kontakt: 33 30 04 10

Direkte embedkode: <div id=”ritzaulivefeed” data-source=”https://livewire.ritzau.dk/LiveEventFeed/Index?uid=5fbd7351cf6b4f12204a6317&eid=6a193d67d35bceb86a10118b”></div><script src=”https://livewire.ritzau.dk/Scripts/pym.js” type=”text/javascript”></script>

Rusland og EU sætter deres præg på søndagens valg i Armenien

Søndagens valg i Armenien har på forhånd tiltrukket sig betydelig international opmærksomhed.

Den lille sydkaukasiske nation med omkring tre millioner indbyggere har de senere år under premierminister Nikol Pashinyans ledelse rykket sig tættere på EU og fjernet sig fra Rusland.

Sidste år vedtog det armenske parlament en lov, der indleder processen mod EU-medlemskab, og i begyndelsen af maj indgik Armenien og EU et partnerskab om infrastruktur, økonomi og sikkerhed.

Forholdet til Rusland er blevet et centralt punkt i valgkampen, hvor Pashinyans parti, Civil Contract, står over for flere prorussiske oppositionspartier.

Pashinyans største modstander ved valget er den russisk-armenske milliardær og forretningsmand Samvel Karapetyan.

Karapetyan og hans parti, Stærkt Armenien, mener, at Rusland i fremtiden skal være Armeniens strategiske og vigtigste økonomiske partner.

Rigmanden har afvist påstande om, at han vil trække Armenien tilbage i Ruslands indflydelsessfære, men samtidig har Karapetyan advaret mod Pashinyans “hensynsløse kapløb” mod Vesten.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har frem mod valget forsøgt at minde armenierne om deres afhængighed af Rusland.

Putin indførte for to uger siden et russisk importforbud på armensk frugt og grønt samt blomster, mineralvand og cognac.

Officielt blev forbuddet indført af hensyn til fødevaresikkerhed og for at mindske spredning af plantesygdomme og skadedyr, men analytikere har ifølge BBC peget på, at det er et forsøg på at påvirke valget.

Sidste år stod Rusland for 36 procent af den armenske eksport, så handlen med Rusland udgør en betydelig del af Armeniens økonomi. Samtidig importerer Armenien billig gas og olie fra Rusland.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, beskrev torsdag de russiske handelsrestriktioner som et politisk pressionsmiddel.

– Vi kender denne fremgangsmåde alt for godt. Derfor står Europa fast ved Armeniens side, sagde Ursula von der Leyen.

Samtidig meddelte hun, at EU ville forberede en økonomisk støttepakke på 50 millioner euro svarende til 374 millioner kroner til Armenien.

Nikol Pashinyans parti, Civil Contract, har i meningsmålinger frem mod valget stået til mellem 24 og 36 procent af stemmerne, mens Stærkt Armenien har opbakning fra mellem 6 og 11 procent.

Reuters

Iran må kun opholde sig i USA på VM-kampdage

Irans fodboldlandshold fik fredag officielt visum til at kunne opholde sig i USA, hvor holdet spiller tre gruppekampe ved VM.

Men iranernes muligheder for at opholde sig i USA er dog fortsat meget begrænsede.

Således er Irans trup blevet underrettet om, at de skal ankomme og forlade USA samme dag, som deres kampe spilles i USA.

Det fortæller Irans ambassadør i Mexico, hvor Irans landshold har base under VM.

– Vi kan indrejse om morgenen, og vi skal rejse samme dag, siger Irans udsending Abolfazl Pasandideh ifølge AFP.

15 personer fra Irans Fodboldforbund er ifølge iranske statsmedier blevet nægtet indrejse til USA, skriver BBC. Det drejer sig blandt andet om fodboldforbundets chef og en mediedirektør.

Oprindeligt skulle det iranske landshold have haft VM-base i Arizona, men i maj blev lejren flyttet fra Tucson i USA til Tijuana i Mexico. Det skete efter flere måneders konflikt mellem USA og Iran.

Det amerikanske militær indledte sammen med Israel angreb mod Iran den 28. februar, hvilket udløste en krig mellem landene.

Irans landshold indleder 15. juni VM mod New Zealand i Los Angeles, hvor iranerne også skal møde Belgien, inden de tørner sammen med Egypten i Seattle.

Mexico City fylder gade for at lave gigantisk menneskebølge

Tusindvis af mennesker stimlede lørdag sammen i Mexicos hovedstad, Mexico City, for at udføre historiens største “mexicanske bølge”.

Det skete som en del af optakten til det forestående VM i fodbold, hvor Mexico deler værtskabet med USA og Canada.

Bølgen, hvor folk rejser sig fra deres stadionsæder med hænderne over hovedet, blev et fænomen under VM i 1986, da Mexico senest var vært for fodboldslutrunden.

Bølgens egentlige oprindelse er dog omdiskuteret, og flere amerikanske tilskuere gør krav på tidligere versioner af den.

Fra morgenstunden indfandt mexicanere og turister sig på den store gade Paseo de la Reforma, der skærer gennem hovedstaden, for at deltage i rekordforsøget.

Målet med lørdagens begivenhed var at sætte en rekord for den største “mexicanske bølge” uden for et stadion, oplyser en talsperson for bystyret i Mexico City.

– Det handler ikke om at slå en rekord, men om at sætte en. Det her er noget helt uden fortilfælde, siger talspersonen.

Guinness World Records var til stede i Mexico City for at dokumentere rekorden.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvor mange der tog del i lørdagens enorme menneskeskabte bølge.

I forvejen anerkender Guinness World Records en lang række rekorder, når det gælder til den ikoniske bølge.

Rekorden for flest deltagere blev sat i 2008 i USA, hvor 157.574 mennesker var med til at udføre den.

Den tidsmæssigt længste bølge blev udført i Japan i 2015. Den varede 17 minutter og 14 sekunder.

Det er tredje gang, at Mexico er vært for VM i fodbold. Tilbage i 1970 afholdt landet for første gang turneringen.

VM begynder torsdag den 11. juni. I åbningskampen skal Mexico på hjemmebane op imod Sydafrika. Turneringen, der har deltagelse af 48 hold, slutter med finalen den 19. juli.

Reuters

Mindst 12 personer er blevet såret, heraf er to i kritisk tilstand, efter et skyderi nær en festival i Toledo i den amerikanske delstat Ohio lørdag.

Det siger politiet i byen på et pressemøde ifølge CNN.

USA skyder iranske droner ned efter trussel mod skibstrafik

USA’s militær har lørdag skudt to iranske droner ned, da de udgjorde en trussel mod den internationale skibstrafik i Hormuzstrædet.

Det oplyser det amerikanske militærs centralkommando, Centcom, på det sociale medie X.

– De amerikanske styrker står fortsat parate og er klar til at fortsætte med at forsvare sig mod iransk aggression, skriver Centcom.

Tidligere lørdag skød det amerikanske militær fire iranske droner ned, der var på vej mod Hormuzstrædet, og angreb to radaranlæg i Iran.

Også her lød begrundelsen, at dronerne udgjorde en trussel mod skibstrafikken.

Iran svarede igen med at affyre missiler mod amerikanske mål i både Kuwait og Bahrain. Ifølge Centcom slog ingen af missilerne ned i golflandene.

Efter at USA og Israel den 28. februar indledte den første angrebsbølge mod Iran, indførte Iran en blokade af Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran mod nord og De Forenede Arabiske Emirater og Oman mod syd og forbinder olieproducerende lande i regionen med resten af verden.

Strædet har stor betydning for verdens oliehandel. Omkring en femtedel af verdens samlede olieforbrug passerer normalt gennem strædet.

USA har siden den 13. april blokeret adgangen til iranske havne. Det indebærer, at USA ikke tillader skibe at sejle til eller fra iranske havne i Omanbugten og Den Persiske Golf.

Spændingerne mellem USA og Iran er den seneste uge blusset op på ny, og USA og Iran har angrebet hinanden nær Hormuzstrædet.

Tidligere på ugen affyrede Iran droner og missiler mod både Kuwait og Bahrain. Bahrain er en østat, der ligger i Den Persiske Golf. Kuwait ligger ud til samme farvand mellem Saudi-Arabien og Irak.

Onsdag morgen blev en terminal i Kuwaits internationale lufthavn ramt af et iransk droneangreb.

Ifølge sundhedsmyndighederne i Kuwait blev mindst 63 personer såret – heriblandt både passagerer og lufthavnsansatte – mens en person mistede livet.

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]