Seneste nyheder

Myndighederne i de to demokratiske delstater Rhode Island og Connecticut indgav onsdag en begæring om at få ophævet et byggestop på Ørsteds havvindprojekt Revolution Wind i USA.

Det skriver flere medier, herunder MarketWire og Energywire.

Begæringen, som blev indgivet af de to delstaters justitsministre, indebærer et foreløbigt påbud om at ophæve den amerikanske regerings ordre om at blokere for opførelsen af havvindprojektet.

– Mens ordren om byggestop har været i kraft i næsten fire uger, skubber forsinkelser projektet tæt på at misse kritiske tidsfrister.

– Vi beder retten om at gribe ind lige nu, anerkende den uoprettelige og umiddelbare skade, vi lider under, og stoppe Trump-administrationens impulsive og lovløse overgreb, siger justitsminister i Connecticut William Tong i en erklæring ifølge MarketWire.

For nylig sagsøgte selskabet Revolution Wind, som Ørsted er en del af, også Trump-administrationen i et forsøg på at genoptage byggeriet af havvindmølleparken.

Selskabet går efter at få erklæret beslutningen om byggestop for ulovlig.

Projektet ligger ud for Rhode Island og er ifølge selskabet selv bygget 80 procent færdigt. Ifølge Reuters stod det til at åbne næste år.

Trump-administrationen blokerede i august for Revolution Wind-projektet.

Trump har flere gange kritiseret vindmøller for at være en upålidelig energikilde og for at være grimme at have stående i landskabet.

Ørsteds havvindmølleprojekt er langtfra det eneste, der er blevet ramt af ændrede tiltag fra den amerikanske præsident, Donald Trump.

USA’s regering sløjfede i slutningen af august 679 millioner dollar i føderal støtte til i alt 12 havvindprojekter.

Det svarer til godt 4,3 milliarder kroner.

Den selverklærede shaman Durek Verrett fortæller i en video på Instagram, at han ikke ser sig selv som et offer i kølvandet på en dokumentar, som Netflix i denne uge har udgivet om ham og den norske prinsesse Märtha Louise.

De to blev gift i august sidste år, og dokumentaren handler om tiden op til brylluppet og parrets forhold.

Den har fået titlen “Rebel Royals: An Unlikely Love Story”.

I dokumentaren fortæller Verrett om et vanskeligt forhold til sin kongelige svigerfamilie.

– Da jeg kom ind i hendes familie, vidste hendes far, mor og bror ikke engang, hvad racisme var. Det var vanskeligt, for de så på mig, som om jeg var gal, da jeg sagde, at racisme fandtes, siger han i dokumentaren.

Og netop den udtalelse kommenterer Verrett nu i et opslag på Instagram torsdag.

– Jeg vil gerne sige det her. Jeg tror ikke, at de ikke vidste, at racisme fandtes, men jeg tror ikke, at de forstod, hvordan det påvirker mig, siger han.

Det lignede en drømmestart for FC København i Champions League, men det danske mesterhold smed føringen to gange og spillede 2-2 i åbningskampen hjemme mod Bayer Leverkusen.

Det tyske bundesligahold udlignede til slutresultatet 2-2 på et mål et minut inde i tillægstiden.

FCK-stopperen Pantelis Hatzidiakos endte med at blive noteret for et selvmål, da grækeren bugserede bolden i eget net.

Torsdagens resultat i Parken kan dog stadig give FCK forhåbning om at skrabe de fornødne point sammen til at kunne gå videre til næste års knockoutfase.

I sidste sæson krævede det 11 point at ende i top-24 ud af ligafasens 36 hold. Det ligner ikke et umuligt mål for FCK inden de resterende syv kampe.

I forhold til 1-2-nederlaget til Brøndby i den seneste kamp havde FCK sin cheftræner, Jacob Neestrup, tilbage efter sygdom.

En enkelt ændring inde på banen var det blevet til, da Thomas Delaney overtog pladsen på midtbanen fra William Clem.

På den anden bænk var Kasper Hjulmand tilbage i Parken i sin blot anden kamp som cheftræner for Leverkusen. Men til forskel fra landstrænertiden holdt størstedelen af de 34.504 tilskuere ikke med Hjulmand denne aften.

Hjulmand var ikke tilfreds med sit holds presspil i begyndelsen og råbte og skreg til sine spillere uden den store succes.

Og det skulle blive værre for tyskerne i kampens indledning.

Efter ni minutter kom FCK foran 1-0, da Leverkusens forsvar snorksov. Måske troede tyskerne, at Delaneys dybdebold ville sejle ud over baglinjen, men Elias Achouri nåede den akkurat på stregen og lavede et godt indlæg.

Det gav bonus, da opportunistiske Jordan Larsson viste målnæse og var hurtigere end den tøvende Leverkusen-stopper Edmond Tapsoda til at komme ind i feltet.

Leverkusens spilovertag blev kun større efter åbningsmålet, men bundesligaholdet havde vanskeligt ved at komme frem til store chancer i første halvleg.

FCK var faktisk langt farligere på omstillinger, når Elias Achouri eller Mohamed Elyounoussi drev bolden fremad.

Elyounoussi havde blandt andet et indlæg, der blev rettet af og ramte overliggeren.

Leverkusen kom dog frem til flere forkølede afslutninger. Men kun et hovedstød fra Leverkusen-anfører Robert Andrich ramte inden for målrammen og tvang FCK-keeper Dominik Kotarski til en redning.

FCK burde have fordoblet føringen kort før pausen, men den uskarpe angriber Youssoufa Moukoko sparkede lige på Leverkusen-keeper Mark Flekken.

Lukas Lerager hoppede smart over bolden, og det gav Moukoko en gigantisk chance helt fri foran mål. Det var faktisk en øvelse, FCK’erne trænede på under opvarmningen, men den gav altså ikke fuldt udbytte.

Leverkusen fortsatte med at presse på for en udligning i anden halvleg, men hjemmeholdet forsvarede sig godt og sloges for alle bolde.

Larsson fik testet Flekken med en afslutning fra kanten af feltet, og Lerager havde også et nærgående forsøg, men det blev ved den smalle føring.

Hjulmands tropper åd sig mere og mere ind i kampen og blev pludselig også farligere. Eliesse Ben Seghir trykkede af fra distancen og snittede stolpen efter en time.

Fem minutter senere sparkede Leverkusen-angriberen Patrik Schick lige på Kotarski, der kort efter også måtte diske op med en redning på et forsøg fra indskiftede Claudio Echeverri.

Det lugtede af en tysk udligning. Og den kom også efter 82 minutter, da Leverkusens Alejandro Grimaldo hamrede bolden i kassen på et frispark.

Ingen af holdene virkede tilfreds med en pointdeling, og det gav en åben slagudveksling til slut med to mål mere – et til hvert hold.

FCK satte et perfekt angreb sammen, så indskiftede Robert Silva kunne heade 2-1-målet i nettet efter 87 minutter på et oplæg fra Rodrigo Huescas.

Men Leverkusens Echeverris stenhårde tværpasning fremtvang det selvmål, som vil ærgre det danske mesterhold.

FCK’s næste opgave i Champions League er 1. oktober ude mod Qarabag fra Aserbajdsjan, mens Silkeborg venter i Superligaen på søndag.

Den norske diplomat Geir Pedersen, som har været FN’s særlige udsending til Syrien siden januar 2019, stopper på posten.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Geir Pedersen har meddelt FN’s generalsekretær, at han gerne vil trække sig. Det har han sagt på et møde i FN’s Sikkerhedsråd om Syrien.

I en kommentar takker den norske udenrigsminister, Espen Barth Eide, for hans indsats i Syrien.

– I en af vor tids mest krævende og langvarige konflikter har han udvist kløgt, udholdenhed og integritet. Vi er stolte af hans arbejde og taknemmelige for det bidrag, han har givet til international fred og sikkerhed, lyder det til NTB.

Ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP har 69-årige Pedersen sagt, at han har haft intentioner om at trække sig i et stykke tid af personlige årsager.

Han er dog blevet på posten på grund af udviklingen i Syrien.

I december 2024 blev landets mangeårige præsident, Bashar al Assad, væltet af oprørsgrupper.

Herefter blev Ahmed al-Sharaa, som var leder af gruppen Hayat Tahrir al-Sham (HTS), indsat som landets midlertidige præsident.

Det skete efter 13 år med borgerkrig i landet.

Geir Pedersen har også en fortid som Norges FN-ambassadør, ligesom han har været norsk ambassadør i Kina.

Han var også med, da der i 1993 var hemmelige forhandlinger mellem Israel og Den Palæstinensiske Frihedsorganisation (PLO) i Norge.

Den norske diplomat har ifølge AP oplyst, at han vil trække sig i den nærmeste fremtid, men ikke præcist hvornår.

En særlig udsending udpeges af FN’s generalsekretær til at tage sig af bestemte opgaver.

Udover udsendinge til bestemte lande som Syrien og Yemen har FN eksempelvis også en særlig udsending for global uddannelse.

Med sin udsendelse til Syrien fik Geir Pedersen til opgave at implementere en resolution fra Sikkerhedsrådet, som skulle forsøge at finde en politisk løsning på konflikten i Syrien, skriver AP.

Efter ni timers ministermøde er det torsdag lykkedes EU-landene at blive enige om en hensigtserklæring om det 2035-klimamål, som EU skal aflevere til FN i september.

Det oplyser det danske EU-formandskab.

Dermed undgår EU at møde tomhændet op ved FN’s Generalforsamling i New York i næste uge.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) siger i en skriftlig kommentar om hensigtserklæringen:

– I dag har alle 27 medlemsstater samlet sig om at støtte hensigtserklæringen om EU’s NDC.

– Vi står fortsat sammen og vil tale med én klar stemme i FN. Det viser EU’s og medlemsstaternes vilje til at finde løsninger og fremme globale klimaindsatser, siger Lars Aagaard.

NDC står for National Determined Contributions. Det er de løfter, som EU og de øvrige deltagere vil afgive på FN’s kommende klimakonference i Brasilien i november.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvad hensigtserklæringen konkret lægger op til af klimamål for EU i 2035.

Men det vil have effekt på klimaet, sagde Lars Aagaard (M) på vej ind til mødet torsdag morgen.

– I dag har vi formuleret en erklæring, som viser, at Europa er klar til at gøre sin del, sagde Lars Aagaard forud for mødet, hvor han skulle samle opbakning til erklæringen.

Det danske mål var oprindeligt, at torsdagens ministermøde skulle bruges til at samle EU-landene om EU’s eget 2040-klimamål, som skulle lyde på en reduktion i drivhusgasserne på 90 procent i forhold til niveauet i 1990.

Ud fra det mål skulle EU-landene så enes om et ambitiøst 2035-mål, som EU skal aflevere til FN i september, og som udgør EU’s melding på COP30.

Men det måtte Danmark allerede opgive i sidste uge efter modstand fra Tyskland og Frankrig støttet af en række af EU’s industritunge lande som Italien, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn.

De ønskede i stedet 2040-målet taget op på et EU-topmøde, hvor en beslutning vil kræve enstemmighed.

Danmark måtte derfor allerede før mødet også opgive at fastlægge 2035-målet endeligt på torsdagens møde.

I stedet gik man efter en hensigtserklæring om, hvad målet bliver. Det er den erklæring, som nu er faldet på plads.

Det var ventet før mødet, at erklæringen ville blive et interval mellem 66,3 procent og 72,5 procent i forhold til 1990-niveauet. Det endelige mål må så fastlægges senere.

Ungarns miljøminister, Anikó Raisz, sagde på vej ind til mødet, at Ungarn ikke er klar til at fastlægge et præcist 2035-mål, når diskussionen om 2040-målet endnu ikke er afsluttet.

– Vi mener, at forslaget fra det danske EU-formandskab går i den rigtige retning. Men indtil vi har fastlagt EU’s 2040-mål, ønsker vi ikke uformelt at beslutte noget, der foregriber den diskussion, sagde Anikó Raisz på vej ind til mødet.

Den irske forfatter Sally Rooney er blevet informeret om, at hun risikerer at blive anholdt, hvis hun rejser ind i Storbritannien på grund af hendes støtte til aktivistgruppen Palestine Action.

Den propalæstinensiske gruppe blev i starten af juli forbudt i Storbritannien under antiterrorlovgivningen i landet.

Det skriver flere medier, heriblandt Sky News og nyhedsbureauet dpa.

Sally Rooney har blandt andet skrevet bøgerne “Normal People” og “Conversations With Friends”.

I tirsdags blev hun tildelt en pris for sin nyeste roman, “Intermezzo”.

Hendes redaktør Alex Bowler modtog prisen i hendes sted, da uddelingen fandt sted i London.

Ifølge Sky News holdt han en tale på Sally Rooneys vegne.

– Jeg ville ønske, at jeg kunne være sammen med jer i aften for at modtage prisen personligt, men på grund af min støtte til en ikkevoldelig antikrigsprotest er jeg blevet informeret om, at jeg ikke længere kan rejse sikkert ind i Storbritannien uden at risikere at blive anholdt, sagde han på Rooneys vegne ifølge Sky News.

Sally Rooney meddelte i august, at hun vil donere indtægterne fra sine bøger til Palestine Action.

Hun har også støttet en retssag, som medstifter af Palestine Action Huda Ammori har anlagt mod det britiske indenrigsministerium for at forbyde gruppen.

Palestine Action blev gjort forbudt, efter at to medlemmer af gruppen brød ind på en luftbase og overmalede to militærfly med spraymaling.

Beslutningen er blevet kritiseret af FN.

I starten af september blev 890 personer anholdt i London i forbindelse med en demonstration til støtte for Palestine Action.

Forbrugerombudsmanden går ikke videre med sager imod Copenhagen Fashion Week og syv tøjmærker om såkaldt greenwashing.

Det skriver Fashion Forum, som er et medie om modebranchen.

Ifølge mediet vurderer Forbrugerombudsmanden ikke, at klagepunkterne er tilstrækkelige til at oprette en sag.

Hos modeugen er man glad for den meget klare afgørelse. Det siger administrerende direktør Cecilie Thorsmark til Fashion Forum.

Copenhagen Fashion Week modtog afgørelsen fra Forbrugerombudsmanden onsdag.

Begrebet greenwashing dækker over markedsføring, som får et produkt til at fremstå mere klimavenligt, end det egentlig er.

Mediet DetailWatch har tidligere beskrevet, at Forbrugerrådet Tænk og rådgivningsfirmaet Continual stod bag anmeldelsen.

Udover modeugen blev Baum und Pferdgarten, Berner Kühl, Forza Collective, Herskind, OpéraSport, Stine Goya og Won Hundred anmeldt.

DetailWatch skriver, at anmelderne var kritiske over for de i alt 19 bæredygtighedskrav, som modeugen stiller til deltagerne.

Det er en kritik, som Copenhagen Fashion Week har afvist.

Anmelderne satte også spørgsmålstegn ved markedsføringsudsagn, som tøjmærkerne har brugt.

Selv om den konkrete sag ikke skal føres videre, er der et stigende antal klager over mulig greenwashing i modeindustrien.

Ifølge DetailWatch modtog Forbrugerombudsmanden sidste år 25 klager over greenwashing i modebranchen imod i alt fire i 2023.

Indtil august i år har Forbrugerombudsmanden fået ti klager.

Copenhagen Fashion Week afholdes to gange årligt. Én gang i starten af året og igen i august.

Modeugens bæredygtighedskrav blev oprindeligt introduceret i 2020.

Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs (V), vil lukke Nyborg Fængsel.

Det siger han til TV 2 Fyn torsdag.

Borgmesteren mener, at bygningen er nedslidt og utidssvarende og vil derfor rejse et erstatningsfængsel et andet sted, forklarer han.

Lukningen af fængslet skal desuden bane vejen for andre bebyggelser på området, suger Kenneth Muhs.

– Vigtigst af alt, giver det Nyborg en helt fantastisk mulighed for at udvikle en bydel med alt fra boliger til kulturelle tilbud, siger han til TV 2 Fyn.

Han understreger desuden, at erstatningsfængslet skal rejses indenfor Nyborg Kommune, så man bevarer arbejdspladserne i kommunen.

Kriminalforsorgen, der har ansvaret for at drive landets fængsler, understreger, at Nyborg Fængsel lever op til alle krav på området.

– Fængslet bliver løbende vedligeholdt og lever op til alle sikkerhedsmæssige krav til et lukket fængsel, lyder det i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Nyborg Fængsel er et lukket fængsel med plads til 336 indsatte og er dermed Danmarks største fængsel, hvis man ser på antallet af pladser.

I denne optælling tæller Vestre Fængsel ikke med, da det er kategoriseret som et arresthus.

Der er cirka 225 medarbejdere, hvoraf der er 140 fængselsbetjente.

Formanden for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen, ser ikke for sig, at forslaget kan blive realiseret.

– Det har ikke gang på jord, og jeg kan ikke forestille mig det kommer til at ske, siger han til TV 2 Fyn.

Kenneth Muhs henviser i interviewet med TV 2 Fyn til en aftale om Kriminalforsorgens økonomi for de kommende år, som en forligskreds i Folketinget indgik i juni.

Her blev det noteret i aftaleteksten, at en del af de nuværende fængsler i Danmark er gamle og utidssvarende, hvorfor det “i nogle tilfælde vil være uforholdsmæssigt dyrt og besværligt at gennemføre en renovering”.

Det bliver dog ikke uddybet i aftalen, hvilke fængsler det drejer sig om.

I aftalen fremgår det dog, at man vil udvide og vedligeholde en række eksisterende fængsler, mens man også vil etablere et helt nyt fængsel for at skaffe flere fængselspladser.

Og det glæder man sig over hos Kriminalforsorgen.

– Nyborg Fængsel er – som en stor del af de øvrige fængsler og arrester – af ældre dato. Vi er derfor glade for, at den politiske aftale om en strafreform indeholder en markant udvidelse og modernisering af kapaciteten i kriminalforsorgen i de kommende år, lyder det.

Det er endnu ikke besluttet, hvor det nye fængsel, der skal 400 pladser, skal bygges.

Nyborg Fængsel blev opført i 1913.

Kenneth Muhs har været borgmester i Nyborg Kommune siden 2014.

Til kommunalvalget i november udfordres han til borgmesterposten af blandt andre Lone Smidt fra Socialdemokratiet.

Der er kommunal- og regionalvalg tirsdag 18. november.

Over 700.000 russiske soldater kæmper ifølge Ruslands præsident, Vladimir Putin, ved frontlinjen i Ukraine.

Det siger præsidenten torsdag under et møde med russiske toppolitikere, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge det russiske nyhedsbureau Tass blev Putin spurgt til et politisk forslag om at introducere kvoter for statslige job til veteraner fra frontlinjen.

Den russiskes præsidents svar var, at ikke alle veteraner kan se sig selv som fremtidige embedsfolk.

Det var også i den forbindelse, at han ifølge Tass nævnte, at der er over 700.000 mænd ved frontlinjen.

Det er sjældent, at Rusland officielt taler om, hvor mange soldater der deltager i krigen i Ukraine. Rusland har også kun yderst sjældent meddelt, hvor mange russiske soldater der har mistet livet i krigen.

Rusland invaderede Ukraine for over tre et halvt år siden – 24. februar 2022.

Ingen af de to lande har under krigen offentliggjort officielle tabstal.

Men tidligere på måneden lavede det russiske uafhængige medie Mediazona en beregning sammen med britiske BBC, som peger på, at op imod 130.150 russiske soldater kan have mistet livet under krigen.

I Flensborg har politiet indledt en sag mod en butiksejer, som siden onsdag har haft et skilt hængende i vinduet i hans butik, hvor der står, at der er adgangsforbud for jøder.

Det oplyser politiet i den nordtyske by til Ritzau.

– På nuværende tidspunkt kan vi ikke sige noget om sigtelsen, da anklagemyndigheden er i gang med at undersøge, hvilke strafbare handlinger der er blevet begået, skriver politiet i Flensborg i en skriftlig kommentar til Ritzau.

På skiltet stod der følgende:

– Adgangsforbud for jøder!!! Ikke noget personligt, heller ikke antisemitisme, kan bare ikke fordrage jer.

Butiksejeren forklarer til Flensborg Avis, at skiltet henviser til Israels krig i Gaza.

– FN taler om folkedrab – og alligevel fortsætter de. Hykleriet har nået nye dimensioner. Derfor føler jeg mig nu kaldet til dette skridt. Jeg gør det ikke for at skabe postyr, siger han til avisen.

Skiltet har hængt i butiksruden siden onsdag, og klokken 18.45 indløb en anmeldelse hos politiet.

Politiet har bedt butiksejeren om at fjerne skiltet. Det har han ifølge Flensborg Avis gjort.

Flere tyske partier og politikere har reageret på skiltet i butiksvinduet, heriblandt lokalafdelingen for partiet De Grønne.

– De Grønnes lokalafdeling i Flensborg fordømmer på det kraftigste det antisemitiske skilt i et butiksvindue, lyder det fra partiet i en pressemeddelelse.

Partiets lokalformand, Annabell Pescher, kræver desuden hurtig handling.

– Vi forventer, at de ansvarlige myndigheder straks undersøger og følger sagen. Sådanne antisemitiske provokationer kan ikke tolereres, siger hun i meddelelsen.

På Facebook skriver Simone Lange, tidligere borgmester i Flensborg, at hun anmeldte skiltet.

Ifølge mediet Die Welt har flere borgere anmeldt skiltet til politiet.

Det er et sprunget vandrør, som er årsag til, at der onsdag aften og torsdag har været problemer med vand på Øresundsmotorvejen.

Det oplyser Kim Agersø Nielsen, som er teknisk chef for Sund & Bælt, til DR.

– Lige nu mener vi, at det er en vandledning, der er sprunget læk i nærheden af motorvejen. Det vand, som er strømmet ud af vandledningen, skal op eller ud et eller andet sted, og det er vandet så kommet på vores motorvej, siger han til DR.

Allerede onsdag aften begyndte bilister at melde om vand på kørebanen.

Torsdag blev strækningen mellem afkørslen til Amager Strandvej og frem til Tårnbytunnelen spærret i vestgående retning.

Det betød, at al trafik fra Sverige i en periode blev ledt op på Amager Strandvej, mens trafik fra Københavns Lufthavn blev ledt ad Amager Landevej.

Der har i løbet af torsdag været kø på både den danske og svenske side af Øresundsbroen.

Sund & Bælt skrev på X torsdag formiddag, at der piblede vand op i midterrabatten i sporene mod København kort før afkørsel 18 til Tårnby Torv.

Man var bekymret for, at vandet kunne underminere motorvejen og dermed skade vejen.

Motorvejen blev delvist åbnet for trafik igen 13.30 torsdag.

Det skriver Sund & Bælt på det sociale medie X.

– Trafikken passerer i det højre spor og nødsporet udenom det sted, hvor vejen er beskadiget, lyder det.

Motorvejen er åben med en reduceret hastighed på 50 kilometer i timen.

USA’s præsident, Donald Trump, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har blandt andet talt om teknologisamarbejde, forsvar og sikkerhed under Trumps besøg i landet.

Det siger Starmer under et fælles pressemøde mellem de to ledere, hvor han desuden understreger, at relationen mellem de to lande ikke kun strækker sig tilbage i fortiden, men også ind i fremtiden.

Ifølge Starmer har de også diskuteret måder at øge støtten til Ukraine.

Under pressemødet siger Trump, at han troede, at krigen mellem Rusland og Ukraine ville være en af de nemmeste “udfordringer at løse”. Han erkender dog, at det har vist sig at være svært.

– Putin har skuffet mig, siger Trump med henvisning til den russiske præsident, Vladimir Putin.

Et af de første spørgsmål, der bliver stillet under pressemødet, går på Gaza og Israel.

– Jeg er uenig med premierministeren på det her område. Det er et af de eneste områder, hvor vi er uenige, siger Trump.

Starmer har tidligere udtalt, at Storbritannien har planer om at anerkende en palæstinensisk stat.

Ifølge flere britiske medier venter Starmer med formelt at anerkende en palæstinensisk stat til efter Trumps besøg.

Adspurgt om dette svarer premierministeren, at Trumps besøg intet har at gøre med timingen for en anerkendelse af en palæstinensisk stat, der ifølge Starmer allerede blev planlagt i slutningen af juli.

Starmer mener dog, at de to ledere overordnet er enige, når det kommer til behovet for fred i Gaza.

– Vi er fuldstændig enige om behovet for fred og en køreplan, fordi situationen i Gaza er utålelig, siger han ifølge Reuters.

Under pressemødet fortæller Trump desuden, at USA forsøger at få Bagram-luftbasen i Afghanistan tilbage.

Bagram var ifølge nyhedsbureauet Reuters en hovedbase for amerikanske soldater under krigen i Afghanistan, der varede indtil 2021, da USA trak sig ud af landet, og Taliban overtog styringen.

Ifølge Trump har basen en strategisk vigtig placering nær Kina, hvorfor præsidenten gerne vil have den tilbage under amerikansk kontrol.

En bæver mistænkes for at være årsag til den fejl på en jernbanebro i Aulum, som har aflyst alle togafgange mellem Herning og Struer til og med søndag.

Det skriver Banedanmark i et opslag på X.

Banedanmark vurderer, at det formentlig er en bæver, som har opført en dæmning i bækken under broen.

Dæmningen har ændret vandstrømningen, hvilket formentlig har ført til, at broens fundament er blevet svækket, lyder det.

Fejlen på jernbanebroen er ved at blive udbedret.

Banedanmark har desuden lagt to billeder på X, hvor man kan se antydningen af en dæmning.

Ifølge Banedanmark kører der ingen tog på strækningen mellem Aulum og Herning til og med søndag.

GoCollective, som står for togdrift på strækningen, skriver på sin hjemmeside, at der fra torsdag til søndag ikke kører tog mellem Struer og Herning i begge retninger.

Selskabet vil indsætte togbusser, i det omfang det er muligt, lyder det.

Togtrafikken mellem Herning og Struer blev standset onsdag eftermiddag, hvor fejlen på jernbanebroen blev opdaget.

Til TV Midtvest fortalte pressechef ved GoCollective, der opererer på togstrækninger i Jylland og på Fyn, at aflysningerne desværre faldt oven i, at folk skulle med toget hjem.

– Det er en yderst uheldig timing. Det har allerede ramt midt i eftermiddagens myldretid, hvor mange pendlere er på vej hjem fra arbejde, sagde han til mediet.

Bæveren kom oprindeligt til Danmark efter den seneste istid for cirka 12.000 år siden.

Men for mellem 2000 og 2500 år siden blev den ifølge Danmarks Naturfredningsforening udryddet grundet jagt, og fordi dyrenes levesteder forsvandt, i takt med at landbrug blev mere udbredt.

I 1999 blev 18 bævere, som var blevet fanget ved floden Elben i Tyskland, sat ud i Klosterheden i Vestjylland. Som håbet voksede bestanden, og bæverne har siden spredt sig rundt i landet.

I 2024 blev det ifølge Danmarks Naturfredningsforening anslået, at der var omkring 350 bævere i Danmark. De fleste af dem lever i Nord-, Midt- og Vestjylland.

Bævere bygger dæmninger blandt andet for at hæve vandstanden, så bæverens huleindgang er oversvømmet og dermed sikret mod rovdyr.

To mænd er blevet dræbt ved Allenby-grænseovergangen mellem den israelskbesatte Vestbred og Jordan.

Det oplyser Israels ambulancetjeneste Magen David Adom – på dansk Røde Davidsstjerne – i et opslag på X.

Røde Davidsstjerne er en søsterorganisation til Røde Kors, ligesom Røde Halvmåne også er det.

I opslaget på X skriver organisationen, at gerningspersonen er blevet “neutraliseret”.

Det samme siger Israels militær, der oplyser, at gerningspersonen blev “neutraliseret” på stedet.

– En terrorist ankom i en lastbil, der transporterede nødhjælp fra Jordan, og åbnede ild, udtaler militæret ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den israelske tv-station Channel 12 meddeler, at gerningspersonen er jordaner, men der er ingen bekræftelse af dette, skriver AFP.

Ifølge tv-stationens rapporteringer angreb gerningspersonen både med skud og med kniv. Kanalen viste i sin rapportering af hændelsen billeder af en blodig kniv og en pistol, der lå på jorden.

Jordans udenrigsministerium oplyser ifølge AFP, at myndighederne i landet har indledt en efterforskning af skyderiet.

I udtalelsen fra ministeriet understreges det desuden, at Jordan ser angrebet som “en trussel mod kongerigets interesser og dets evne til at levere humanitær hjælp til Gazastriben”.

Samtidig oplyser ministeriet, at den formodede gerningsmand bag angrebet er en 57-årig civil mand, som i tre måneder har arbejdet som chauffør, der kørte nødhjælp til Gaza.

Efter episoden siger Israels militær ifølge Reuters, at Israel vil standse adgangen for nødhjælp fra Jordan.

Tilbage i september 2024 dræbte en bevæbnet mand fra Jordan tre israelere ved samme grænseovergang, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Efterfølgende blev gerningsmanden dræbt af sikkerhedsstyrker på stedet. På grund af angrebet var grænseovergangen lukket i to dage.

Aktien i Novo Nordisk har haft medvind den seneste tid, og torsdag har aktien kurs mod den femte dag i træk med stigninger.

Lidt efter klokken 15 går aktien frem med 7,2 procent og handles i kurs 396,10. Det er det højeste niveau siden slutningen af juli.

Fremgangen hænger ifølge Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank, blandt andet sammen med en europæisk diabeteskonference, der finder sted i Wien denne uge.

– Her bliver der præsenteret data fra både Novo og selvfølgelig også Novos konkurrenter. Det er jo et sammensurium af data, som allerede er kendt i forvejen, men som tegner et billede af en stærk portefølje, siger han.

Stigningen skal også ses i lyset af, at Novo Nordisk har været udfordret den seneste tid.

I slutningen af juli nedjusterede selskabet sine forventninger til året som helhed på grund af udfordringer på det amerikanske marked.

Det sendte aktien ud i et historisk fald på 23 procent. Samtidig lukkede den i den laveste kurs nogensinde.

– Nyheden fra konferencen kan måske ikke retfærdiggøre, at man ser denne her stigning, men når det alligevel er berettiget, så relaterer det sig også til det store fald, vi har set over det seneste år, siger Søren Løntoft Hansen.

Fem personer – to kvinder og tre mænd – er torsdag blevet dræbt i et russisk luftangreb på den ukrainske by Kostjantynivka.

Det oplyser ukrainsk politi ifølge Reuters.

Angrebet fandt sted omkring klokken 10 lokal tid – 09 dansk tid.

Fire beboelsesejendomme blev ramt i angrebet, som ifølge Ukraines politi blev udført med en præcisionsstyret bombe.

Kostjantynivka ligger tæt på frontlinjen i Donetsk i det østlige Ukraine.

Ifølge data fra det ukrainske krigskort DeepState befinder de russiske styrker sig otte-ti kilometer fra Kostjantynivka.

DeepState er baseret på blandt andet oplysninger fra Ukraines forsvarsministerium og satellitbilleder, sociale medier, kilder tæt på frontlinjen – herunder soldater, journalister og civile – og lokale militæradministrationer.

Regeringen vil skærpe konkurrencen på benzin og diesel med tiltag, som skal spare bilisterne for op mod 2000 kroner om året.

Det fremgår af et pressemøde torsdag eftermiddag, hvor regeringen vil have benzin- og dieselselskaber til at oplyse de aktuelle pumpepriser ved stationen og online.

– Der er mange bilister, som undrer sig over, at priserne stort set er de samme. Det skyldes manglen på konkurrence, og derfor sætter regeringen nu ind, siger erhvervsminister Morten Bødskov (S).

Hvor der tidligere var lokal konkurrence om kunderne, følger priserne i dag i høj grad ét ledende selskabs vejledende priser.

Det betyder, at priserne på tankstationernes skilte ofte er de samme på tværs af landet og ofte ændres samtidigt.

Regeringen vil fremover kræve, at selskaber skal offentliggøre de aktuelle forbrugerpriser – også kaldet pumpeprisen – online.

For den enkelte bilist betyder det, at tankstationernes priser altid vil være til at finde online og i realtid. Det kan for eksempel være på en hjemmeside eller i en app.

Tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at der mangler konkurrence om kundernes køb af benzin og diesel. Og at det har været tilfældet siden coronakrisen.

Regeringen har ikke taget klimahensyn med i betragtningen forud for tiltaget.

Erhvervsminister Morten Bødskov svarer på et spørgsmål på pressemødet, at der ikke er regnet på effekten på benzinforbruget og det eventuelt øgede CO2-udslip.

– Det har vi ikke undersøgt i detaljer, men billigere priser er godt for forbrugerne, siger han.

Netop det manglende hensyn til klimaet bliver påpeget af flere grønne partier, som kritiserer regeringen for at se stort på det øgede udslip.

– Jeg vil stærkt advare imod, at den akutte priskrise og i særdeleshed fødevarekrise bruges til at starte en fossil fest, siger Leila Stockmarr, klimaordfører for Enhedslisten.

I Greenpeace er man også målløse over regeringens lyst til billigere benzin.

– Benzin skal ikke være billigere, tværtimod. Det grønne skal være billigere, og fossil energi bør prissættes, så vi betaler for skaden, den forvolder, siger klimapolitisk leder Helene Hagel.

Transportminister Thomas Danielsen (V) afviser, at det har noget med klima at gøre, at benzin og diesel bliver billigere.

– Det er decideret usundt, hvis man har et marked, hvor der ikke er konkurrence. Det skal vi have, men det har ikke noget med vores klimaindsats at gøre, for det kører parallelt, siger han.

Ændringerne træder i kraft 1. december.

Regeringen har desuden foreslået at sænke priser eller afskaffe afgifter på el, kaffe, chokolade og sukkervarer samt nulmoms på bøger.

Erhvervsministeriets faktaark viser, at effekten med 2000 kroners besparelse gælder for en husstand med to biler.

Hvis der er én bil i husstanden er besparelsen op mod 700 kroner.

Ved en læsserampe hos onlinesupermarkedet Nemlig i Brøndby og på en parkeringsplads ved McDonalds i Solrød samt flere andre steder skiftede kilovis af kokain ad flere omgange hænder, og nu er endnu en mand dømt i sagen.

Torsdag valgte Retten i Glostrup at idømme 27-årige Nicholas Schlander fra Nakskov 14 års fængsel i sagen for at indtage en rolle som mellemmand i den narkoring, som stod bag indsmuglingerne mellem november 2023 og marts 2024.

– Omfattende efterforskning har afdækket, at den 27-årige har været et nødvendigt og aktivt bindeled i indsmuglingen af hele 100 kilo kokain, lyder det i en skriftlig udtalelse fra specialanklager Rikke Holm Schønsted efter dommen.

– Det er helt åbenlyst en alvorlig forbrydelse, og derfor er jeg godt tilfreds med, at retten har idømt en langvarig fængselsstraf i sagen, lyder det fra specialanklageren.

Tre mænd har tidligere tilstået deres rolle i sagen og er alle i Østre Landsret blevet idømt 13 års fængsel.

De tre har spillet en underordnet rolle i sagen, mens Nicholas Schandler er dømt for at fungere som mellemmand.

Han er dømt for at have skabt forbindelse mellem sagens bagmænd og de personer, som stod for at hente kokainen og overdrage den.

National enhed for Særlig Kriminalitet har efterforsket sagen siden november 2023 under kodenavnet “Operation Cyanid” og har i den forbindelse blandt andet overvåget de mistænkte, som blev anholdt i juni sidste år.

Cyanid-efterforskningen er nært beslægtet med mindst to andre efterforskningskomplekser, der foregår hos National enhed for Særlig Kriminalitet. De går under kodenavnene “Operation Balthazar” og “Operation Bird”.

I august og september blev to mænd idømt fængsel i 10 og 11 år i sager fra netop de to grene af sagskomplekset.

Ritzau har tidligere fået oplyst, at fællesnævneren i de tre operationer er en figur fra bandemiljøet, som i dag angiveligt befinder sig i Mellemøsten.

Men de mindre fisk i de forskellige sager har efter politiets opfattelse ikke kendt noget til hinandens eksistens, men fungeret som uafhængige narkoceller.

Ifølge Rikke Holm Schønsted optræder der ikke nogen navngiven bagmand i sagen mod Nicholas Schlander. Bagmanden er alene kendt via et kaldenavn fra den kommunikation, som er foregået i sagen.

Nicholas Schlander valgte at anke torsdagens dom, og dermed skal sagen på et senere tidspunkt behandles ved Østre Landsret.

Britisk politi har anholdt en kvinde og to mænd, der mistænkes for at have arbejdet for en udenlandsk efterretningstjeneste i Storbritannien.

Sagen sættes i forbindelse med Rusland.

Det oplyser antiterrorenheden under politiet i London ifølge Reuters.

De tre personer – to mænd på henholdsvis 41 og 46 år og en 35-årig kvinde – blev anholdt i Essex nordøst for London.

Lederen af afdelingen, Dominic Murphy, fortæller, at britisk politi generelt mistænker flere og flere for at blive rekrutteret af udenlandske efterretningstjenester.

– Gennem vores arbejde den seneste tid på området for national sikkerhed har vi set et stigende antal personer, som vi vil beskrive som stedfortrædere, der bliver rekrutteret af udenlandske efterretningstjenester, siger Murphy.

Det fremgår ikke, hvilken nationalitet de tre, der er anholdt i den aktuelle sag, har. Det er også uvist, hvordan de forholder sig til anklagen.

De britiske myndigheder har flere gange tidligere anklaget Rusland og russiske efterretningstjenester for at operere i Storbritannien.

Kreml – det russiske styre – har afvist anklagerne og sagt, at Storbritanniens regering beskylder Rusland for alt dårligt, der sker på britisk jord.

I juli blev tre mænd kendt skyldige i en sag om et brandattentat begået mod virksomheder i London med forbindelse til Ukraine.

Attentatet blev ifølge domstolen Old Bailey i London begået på ordre fra den russiske lejehær Wagner-gruppen. Det skete i marts 2024.

Der er endnu ikke faldet dom i sagen.

Og i marts blev en gruppe bulgarere dømt i Storbritannien for at have været en del af en agenttjeneste, der opererede på vegne af Kreml.

Der er opstået irritation blandt rensdyrfangere i Grønland, fordi støj fra lavtflyvende helikoptere fra en militærøvelse skræmmer rensdyrene væk.

Det skriver det grønlandske medie KNR.

Fisker- og fangerforeningen i Nuuk, NAPP, har ifølge mediet sendt et brev til fiskernes landsorganisation, KNAPK. Heri kræver NAPP, at KNAPK tager kontakt til Arktisk Kommando for at undgå forstyrrelser i jagtsæsonen.

– Støjen fra helikoptere skræmmer rensdyrene væk. Det sker ikke kun i nærheden af Nuuk. Det sker også i områder, der ligger langt væk fra Nuuk som Kangerluarsussuaq nord for Qeqertarsuatsiaat mange kilometer væk fra Nuuk, siger formand for NAPP Niels Boassen til KNR.

Der er tale om militærøvelsen “Arctic Light”, hvor det danske forsvar træner sammen med flere allierede. Blandt andet deltager soldater fra Frankrig, Tyskland, Sverige og Norge.

Ifølge KNR varer øvelsen til fredag.

Niels Boassen understreger over for KNR, at NAPP ikke er imod selve øvelsen. Men man vil ikke acceptere forstyrrelser i rensdyrsæsonen.

Derfor håber han på bedre dialog med Arktisk Kommando i fremtiden, lyder det.

Det er Arktisk Kommando, som leder øvelsen i koordination med Grønlands regering, Naalakkersuisut.

KNR beskriver, at den nuværende periode med stabilt vejr bliver brugt flittigt til at jage rensdyr. Samtidig begynder rensdyrene også fra midten af september at samle sig i flokke op mod parringstid.

Helikoptere kan få rensdyrflokkene til at flygte længere ind i landet, forklarer Niels Boassen. Og det kan betyde, at jægere skal gå adskillige ekstra kilometer.

Ved militærøvelsen i Grønland skal soldaterne træne sig i forsvar af kritisk infrastruktur, boarding af skibe og at kunne bruge militære droner i et arktisk terræn.

Det amerikanske militær har ikke været inviteret til at deltage.