Seneste nyheder

Ved en læsserampe hos onlinesupermarkedet Nemlig i Brøndby og på en parkeringsplads ved McDonalds i Solrød samt flere andre steder skiftede kilovis af kokain ad flere omgange hænder, og nu er endnu en mand dømt i sagen.

Torsdag valgte Retten i Glostrup at idømme 27-årige Nicholas Schlander fra Nakskov 14 års fængsel i sagen for at indtage en rolle som mellemmand i den narkoring, som stod bag indsmuglingerne mellem november 2023 og marts 2024.

– Omfattende efterforskning har afdækket, at den 27-årige har været et nødvendigt og aktivt bindeled i indsmuglingen af hele 100 kilo kokain, lyder det i en skriftlig udtalelse fra specialanklager Rikke Holm Schønsted efter dommen.

– Det er helt åbenlyst en alvorlig forbrydelse, og derfor er jeg godt tilfreds med, at retten har idømt en langvarig fængselsstraf i sagen, lyder det fra specialanklageren.

Tre mænd har tidligere tilstået deres rolle i sagen og er alle i Østre Landsret blevet idømt 13 års fængsel.

De tre har spillet en underordnet rolle i sagen, mens Nicholas Schandler er dømt for at fungere som mellemmand.

Han er dømt for at have skabt forbindelse mellem sagens bagmænd og de personer, som stod for at hente kokainen og overdrage den.

National enhed for Særlig Kriminalitet har efterforsket sagen siden november 2023 under kodenavnet “Operation Cyanid” og har i den forbindelse blandt andet overvåget de mistænkte, som blev anholdt i juni sidste år.

Cyanid-efterforskningen er nært beslægtet med mindst to andre efterforskningskomplekser, der foregår hos National enhed for Særlig Kriminalitet. De går under kodenavnene “Operation Balthazar” og “Operation Bird”.

I august og september blev to mænd idømt fængsel i 10 og 11 år i sager fra netop de to grene af sagskomplekset.

Ritzau har tidligere fået oplyst, at fællesnævneren i de tre operationer er en figur fra bandemiljøet, som i dag angiveligt befinder sig i Mellemøsten.

Men de mindre fisk i de forskellige sager har efter politiets opfattelse ikke kendt noget til hinandens eksistens, men fungeret som uafhængige narkoceller.

Ifølge Rikke Holm Schønsted optræder der ikke nogen navngiven bagmand i sagen mod Nicholas Schlander. Bagmanden er alene kendt via et kaldenavn fra den kommunikation, som er foregået i sagen.

Nicholas Schlander valgte at anke torsdagens dom, og dermed skal sagen på et senere tidspunkt behandles ved Østre Landsret.

Britisk politi har anholdt en kvinde og to mænd, der mistænkes for at have arbejdet for en udenlandsk efterretningstjeneste i Storbritannien.

Sagen sættes i forbindelse med Rusland.

Det oplyser antiterrorenheden under politiet i London ifølge Reuters.

De tre personer – to mænd på henholdsvis 41 og 46 år og en 35-årig kvinde – blev anholdt i Essex nordøst for London.

Lederen af afdelingen, Dominic Murphy, fortæller, at britisk politi generelt mistænker flere og flere for at blive rekrutteret af udenlandske efterretningstjenester.

– Gennem vores arbejde den seneste tid på området for national sikkerhed har vi set et stigende antal personer, som vi vil beskrive som stedfortrædere, der bliver rekrutteret af udenlandske efterretningstjenester, siger Murphy.

Det fremgår ikke, hvilken nationalitet de tre, der er anholdt i den aktuelle sag, har. Det er også uvist, hvordan de forholder sig til anklagen.

De britiske myndigheder har flere gange tidligere anklaget Rusland og russiske efterretningstjenester for at operere i Storbritannien.

Kreml – det russiske styre – har afvist anklagerne og sagt, at Storbritanniens regering beskylder Rusland for alt dårligt, der sker på britisk jord.

I juli blev tre mænd kendt skyldige i en sag om et brandattentat begået mod virksomheder i London med forbindelse til Ukraine.

Attentatet blev ifølge domstolen Old Bailey i London begået på ordre fra den russiske lejehær Wagner-gruppen. Det skete i marts 2024.

Der er endnu ikke faldet dom i sagen.

Og i marts blev en gruppe bulgarere dømt i Storbritannien for at have været en del af en agenttjeneste, der opererede på vegne af Kreml.

Der er opstået irritation blandt rensdyrfangere i Grønland, fordi støj fra lavtflyvende helikoptere fra en militærøvelse skræmmer rensdyrene væk.

Det skriver det grønlandske medie KNR.

Fisker- og fangerforeningen i Nuuk, NAPP, har ifølge mediet sendt et brev til fiskernes landsorganisation, KNAPK. Heri kræver NAPP, at KNAPK tager kontakt til Arktisk Kommando for at undgå forstyrrelser i jagtsæsonen.

– Støjen fra helikoptere skræmmer rensdyrene væk. Det sker ikke kun i nærheden af Nuuk. Det sker også i områder, der ligger langt væk fra Nuuk som Kangerluarsussuaq nord for Qeqertarsuatsiaat mange kilometer væk fra Nuuk, siger formand for NAPP Niels Boassen til KNR.

Der er tale om militærøvelsen “Arctic Light”, hvor det danske forsvar træner sammen med flere allierede. Blandt andet deltager soldater fra Frankrig, Tyskland, Sverige og Norge.

Ifølge KNR varer øvelsen til fredag.

Niels Boassen understreger over for KNR, at NAPP ikke er imod selve øvelsen. Men man vil ikke acceptere forstyrrelser i rensdyrsæsonen.

Derfor håber han på bedre dialog med Arktisk Kommando i fremtiden, lyder det.

Det er Arktisk Kommando, som leder øvelsen i koordination med Grønlands regering, Naalakkersuisut.

KNR beskriver, at den nuværende periode med stabilt vejr bliver brugt flittigt til at jage rensdyr. Samtidig begynder rensdyrene også fra midten af september at samle sig i flokke op mod parringstid.

Helikoptere kan få rensdyrflokkene til at flygte længere ind i landet, forklarer Niels Boassen. Og det kan betyde, at jægere skal gå adskillige ekstra kilometer.

Ved militærøvelsen i Grønland skal soldaterne træne sig i forsvar af kritisk infrastruktur, boarding af skibe og at kunne bruge militære droner i et arktisk terræn.

Det amerikanske militær har ikke været inviteret til at deltage.

Folketinget vedtager torsdag, at Elvira Kuitse fra partiet Naleraq fra på fredag kommer til at vikariere for partifællen Aki-Matilda Høegh-Dam i den kommende tid, hvor Høegh-Dam har valgt at søge orlov.

Det sker, fordi hun vil prioritere arbejdet i efterårssamlingen i det grønlandske parlament, Inatsisartut.

Elvira Kuitse er egentlig kun tredjesuppleant for Aki-Matilda Høegh-Dam. Ved folketingsvalget i 2022 stillede Elvira Kuitse ligeledes op for Siumut, men begge er siden skiftet til Naleraq.

– Jeg er overrasket, men også glad og spændt. Det var jo mit eget valg at stille op, og jeg føler et ansvar over for de mange vælgere, som stemte på os, sagde Elvira Kuitse til Sermitsiaq i søndags, da hun var på vej til København.

Førstesuppleanten, Markus E. Olsen, bekræftede tidligere i september, at han ikke ville komme til at vikariere, som han ellers gjorde i 14 dage i 2023, da Aki-Matilda Høegh-Dam havde en kortvarig orlov.

Årsagen er, at Markus E. Olsen er blevet idømt 14 dages betinget fængsel for blufærdighedskrænkelse.

Dommen i Grønlands Landsret var en stadfæstelse af en afgørelse fra Qeqqa Kredsret fra februar.

Dommen har haft indflydelse på hans beslutning om at takke nej til pladsen i Folketinget.

– Jeg har valgt ikke at træde til som stedfortræder, da jeg mener, det er det mest ansvarlige i lyset af sagens forløb og dommen i landsretten, har han meddelt til Altinget.

Andensuppleanten, Karina Zeeb, har heller ikke taget imod tilbuddet om at afløse Aki-Matilda Høegh-Dam.

Derfor bliver det altså Elvira Kuitse, der bliver vikar. Og i Folketinget vil hun tale grønlandsk.

– Jeg repræsenterer et parti, hvor vi er stolte af vort sprog og vor identitet, og jeg vil som østgrønlænder tale østgrønlandsk i Folketinget, siger Elvira Kuitse til Sermitsiaq.

Aki-Matilda Høegh-Dam blev ved folketingsvalgene i 2019 og 2022 valgt ind i Folketinget, da hun stadig var medlem af Siumut.

I februar i år meddelte hun imidlertid, at hun skiftede til partiet Naleraq, der arbejder for grønlandsk selvstændighed fra rigsfællesskabet i et hurtigere tempo, end andre grønlandske partier gør.

I marts blev Aki-Matilda Høegh-Dam så valgt ind i Inatsisartut for Naleraq, der som det eneste parti ikke er med i den grønlandske regering.

Hun insisterede på at tale grønlandsk i Folketinget, hvorfor der blev indført tolkning, når hun talte vestgrønlandsk. Men hendes afløser taler østgrønlandsk.

Hun modtager vederlag fra Folketinget på 71.000 kroner om måneden, da hun søger orlov for at passe parlamentspladsen i Grønland. Hun havde også mulighed for at frasige sig pengene gennem en frivillig ordning.

Hun modtager samtidig knap 50.000 kroner for pladsen i det grønlandske parlament, Inatsisartut.

Det bekræfter Folketinget over for Ritzau.

Efter en dag med pomp og pragt i det britiske kongepars selskab har USA’s præsident, Donald Trump, torsdag taget hul på en dag, der skal bruges på politiske drøftelser med Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Starmer tog imod Trump ved middagstid dansk tid på sit officielle landresidens, Chequers, der ligger 50 kilometer nordvest for London.

Det skriver det britiske medie BBC og nyhedsbureauet Reuters.

Trump landede med helikopteren “Marine One” på en græsplæne uden for residensen og blev kørt i kortege til landstedets indgang.

Turen var ikke længere end 100 meter, rapporterer BBC.

Da præsidenten nærmede sig indgangen og den ventende premierminister, begyndte et sækkepibeorkester at spille.

Den amerikanske præsident kom direkte fra Windsor Castle, hvor han sammen med sin hustru, Melania, har besøgt kong Charles og dronning Camilla.

Melania Trump er ikke med ved besøget hos Starmer.

Foruden premierministeren blev Donald Trump modtaget af Storbritanniens førstedame, Victoria Starmer.

Trump og Starmer ventes blandt andet at markere, at deres to lande har indgået en aftale om amerikanske investeringer for 150 milliarder pund (1290 milliarder kroner) i Storbritannien.

Investeringerne skal laves inden for blandt andet teknologi, energi og biovidenskab.

Senere torsdag skal de to ledere afholde et fælles pressemøde.

Donald og Melania Trump er på et tre dage langt statsbesøg i Storbritannien. De ankom tirsdag.

Op til besøget blev billeder af Trump og den dømte og afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein projiceret op på et af tårnene på Windsor Castle. En lastbil med et stort billede af de to på siden kørte desuden rundt i Windsors gader.

Og netop Epstein kan blive et emne på dagens pressemøde, da den afdøde amerikaner er sat i direkte og indirekte forbindelse med Trump og Starmer.

Epstein og Trump var venner i 1990’erne og begyndelsen af 00’erne.

Jeffrey Epstein fik i 2008 en dom for at have opfordret en mindreårig til prostitution og blev registreret som seksualforbryder i USA.

Han blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han begik selvmord i en fængselscelle i New York senere samme år.

Trump er ikke sat i forbindelse med nogen af disse forhold.

Keir Starmer fyrede i sidste uge Storbritanniens ambassadør i USA, den tidligere Labour-politiker Peter Mandelson, efter at det var kommet frem, at Mandelson havde været en nær ven af Jeffrey Epstein.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) afviser torsdag kritik fra Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin.

Ambassadøren kaldte det onsdag i Berlingske for “ren galskab”, at Danmark vil anskaffe sig langtrækkende præcisionsvåben.

– Han propaganderer og gør, hvad han kan, for at skræmme den danske befolkning, siger Lars Løkke Rasmussen efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.

Vladimir Barbin skrev onsdag til Berlingske, at Danmark efter hans mening forbereder sig på en direkte militær konfrontation mod Rusland.

– Ingen, hvor som helst, nogensinde i verden har overvejet at true en atommagt offentligt. Disse udtalelser vil uden tvivl blive taget i betragtning, lød det fra den russiske ambassadør.

Lars Løkke Rasmussen peger på, at Danmark ønsker at anskaffe sig angrebsvåben som en direkte følge af de russiske militære aggressioner, senest over for Polen.

For tre et halvt år siden invaderede Rusland nabolandet Ukraine, og siden har de to lande været i krig.

– Vi er desværre et andet sted, det er ikke noget, vi og Europa har ønsket. Det er noget, der står Putin på. Så vi reagerer på noget, de gør, siger Lars Løkke Rasmussen med reference til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Udenrigsministeren henviser til, at Nato-landene efter pres fra USA er gået med til at bruge fem procent af bruttonationalproduktet på forsvar og sikkerhed.

– Til det hører, at vi opruster. Det er ikke med nogen aggressiv ambition, tværtimod er det for at sikre fred og stabilitet, siger han.

Regeringstoppen meddelte onsdag, at man havde truffet en “principbeslutning” om, at Danmark skal råde over langtrækkende præcisionsvåben.

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse indleder nu arbejdet med at undersøge, hvilke langtrækkende præcisionsvåben der passer bedst til Danmarks behov.

Israels regering vil stoppe den statslige støtte til den store israelske filmprisuddeling Ophir, efter at hovedprisen er givet til en film, som ifølge Israels kulturminister, Miki Zohar, er propalæstinensisk.

Det oplyser Miki Zohar ifølge nyhedsbureauet AFP.

Modtageren af Ophirs hovedpris – prisen for den bedste film – er automatisk Israels bud på en Oscar i kategorien Bedste Internationale Film.

Vinderfilmen handler om en 12-årig palæstinensisk dreng fra Ramallah på Vestbredden og hans drøm om at rejse til den israelske storby Tel Aviv for at se havet for første gang i sit liv.

I en udtalelse siger Israels kulturminister:

– Efter at den propalæstinensiske film “Hayam”, som diskrediterer vores heroiske soldater, mens de kæmper for at beskytte os, vandt prisen for bedste film ved den skammelige Ophir 2025-ceremoni, har jeg besluttet at stoppe finansieringen af ceremonien med israelske borgeres penge.

Statsstøtten til prisuddelingen stopper fra 2026.

En stor del af palæstinenserne på Vestbredden har ikke tilladelse til at rejse ind i Israel og kan dermed ikke komme ud til Middelhavet ad den vej.

Tidligere leder af Grønlands regering Hans Enoksen er død i en alder af 69 år.

Det bekræfter formand Pele Broberg fra partiet Naleraq over for det grønlandske medie Sermitsiaq.

Enoksen er ifølge Sermitsiaq død efter længere tids sygdom. Han efterlader sig kone, børn, børnebørn og oldebørn.

Hans Enoksen var formand for den grønlandske regering for partiet Siumut fra 2002 til 2009.

Efter et valgnederlag i 2009 til partiet Inuit Ataqatigiit (IA) trak Enoksen sig som formand for partiet.

– Hans Enoksens kendetegn var hans nærhed til mennesker og hans evne til at skabe kontakt og forståelse i befolkningen, skriver formand for Siumut Aleqa Hammond i et mindeord.

– Hans indsats er stadig synlig – både i Siumut og i hele Grønland. Han efterlod sig et virke, der fortsat vil gavne kommende generationer, og han styrkede os som folk i troen på selvstændighed og i viljen til at stå stærkere sammen.

I 2014 trak han sig helt ud af partiet og stiftede senere samme år Naleraq.

Hans store mærkesager var at fremme bygder og yderdistrikter samt at sikre bedre forhold til fiskere og fangere.

Desuden står Naleraq også for hurtig selvstændighed for Grønland.

Ved valget til det grønlandske parlament, Inatsisartut, i 2014 blev Naleraq valgt ind med tre mandater ud af parlamentets 31 pladser.

I 2022 trak Hans Enoksen sig af personlige årsager som partiformand i Naleraq. I dag er Pele Broberg formand for partiet.

Formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen (D) skriver i et opslag på Facebook, at Hans Enoksen var en leder med hjertet på det rette sted.

– Han var igennem hele sit liv en stærk og stædig forkæmper for det Grønland, han elskede.

– Vi står i dag med et stort savn. Grønland har mistet en af sine mest markante stemmer, og vi har mistet et menneske, der brændte for sit land og sit folk, skriver han.

Hans Enoksens politiske karriere startede helt tilbage i 1987, da han blev medlem af bygdebestyrelsen i sin fødebygd, Itilleq, i Sydvestgrønland. Dengang var Enoksen 30 år, og han endte som formand for bygdernes sammenslutning.

Han blev første gang valgt til Inatsisartut i 1995, hvor han blev kendt som en tydelig og principfast stemme.

I nytårstalen i 2008 meddelte han, at der skulle stemmes om indførelse af selvstyre, hvilket blev et stort ja og vedtaget samme år. Han stod også bag storkommunerne, som fik overdraget store ansvarsområder fra Selvstyret.

Han rundede sin politiske karriere af med at være formand for parlamentet fra 2018 til 2022.

Mens beskæftigelsen bare vokser måned for måned, forholder det sig præcis omvendt, når det gælder ledigheden.

Den har i næsten to år udgjort 2,9 procent af arbejdsstyrken, og det gjorde den også i august.

Det fortæller Beskæftigelsesministeriet, der har opgjort antallet af ledige fuldtidspersoner til 87.800 personer. Det er 100 flere end i juli.

– Den fortsat lave ledighed er udtryk for, at vi har et meget robust arbejdsmarked på trods af fyringsrunder og international uro, der kan påvirke ledigheden, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.

For et år siden fastslog FN’s Generalforsamling, at Israel inden for 12 måneder skulle afslutte sin “ulovlige tilstedeværelse” i de palæstinensiske områder.

Torsdag udløber fristen for Israel. Og intet tyder på, at resolutionen, der blev vedtaget af FN’s Generalforsamling, er blevet efterlevet af landet.

Resolutionen krævede, at Israel inden 18. september 2025 skulle trække sit militær ud af de besatte palæstinensiske områder, indstille opførelsen af nye bosættelser og evakuere bosættere fra Vestbredden.

Siden september 2024 har Israel fortsat sin krig i Gaza – det ene af de to palæstinensiske områder – og fortsat sin tilstedeværelse på Vestbredden.

Militæret har gentagne gange gennemført razziaer i palæstinensiske byer på Vestbredden, og Israels regering har for nylig godkendt etableringen af en ny bosættelse øst for Østjerusalem.

Bosættelsen vil ifølge kritikere afskære Østjerusalem fra Vestbredden og hindre, at en palæstinensisk stat kan blive en realitet.

Ifølge FN-resolutionen skulle dele af muren, der afskærer Vestbredden fra Israel, og som nogle steder er opført inde på Vestbredden, rives ned.

Ved at opføre dele af muren inde på Vestbredden – i stedet for at lade den følge grænsen eller våbenstilstandslinjen mellem Israel og Vestbredden – har Israel kunnet indlemme flere israelske bosættelser på den israelske side.

FN’s Generalforsamling krævede også, at Israel returnerede ulovligt besat land, værdier og kulturel ejendom, som er blevet taget fra palæstinensere siden besættelsen af Vestbredden under seksdageskrigen i 1967.

Desuden skulle Israel tillade, at palæstinensere, der er flygtet under Israels besættelse, vender tilbage til deres oprindelige hjem.

124 lande i FN’s Generalforsamling stemte for resolutionen, 14 lande stemte imod, og 43 lande afstod fra at stemme.

Resolutionen tog udgangspunkt i en rådgivende erklæring – advisory opinion – som Den Internationale Domstol (ICJ) afsagde i juli sidste år.

Her konstaterede ICJ, der er FN’s øverste domstol, at Israels tilstedeværelse på Vestbredden er ulovlig, og at “alle stater er forpligtede til ikke at anerkende” Israels mangeårige besættelse af området.

Mens Israel har holdt Vestbredden besat siden 1967 og er til stede med bosættere og militær i området, havde Israel indtil den aktuelle krig i Gaza ikke været til stede inde i Gaza siden 2005.

Til gengæld kontrollerede Israel grænserne mellem Israel og Gaza og luftrummet over området.

Israel trak sine bosættere og soldater ud af Gaza i 2005.

Resolutionen fra FN’s Generalforsamling, som skulle være opfyldt senest torsdag, er ikke bindende. Dermed kan Israel ignorere den, uden at det får nogen juridiske konsekvenser for landet.

FN’s Generalforsamling kan ikke vedtage juridisk bindende resolutioner. Til gengæld kan resolutioner vedtaget af generalforsamlingen være et skridt på vejen mod bindende resolutioner, som kan vedtages af FN’s Sikkerhedsråd.

Frankrig gør sig torsdag klar til en dag med demonstrationer, som finder sted i protest over præsident Emmanuel Macrons økonomiske politik.

Fagforeninger i landet har varslet massedemonstrationer, og den offentlige transport vil nogle steder blive indstillet på grund af strejke.

Macron udpegede onsdag i sidste uge Sébastien Lecornu som ny premierminister. Han er ligesom Macron medlem af midterpartiet Renaissance og er den femte franske premierminister på bare to år.

Lecornu har selv sagt, at der er brug for forandring i Frankrig – men udpegelsen af den tidligere forsvarsminister har ikke dæmpet utilfredsheden i fagforeningerne og på venstrefløjen.

De er således stadig modstandere af Lecornus forgænger François Bayrous plan om besparelser for 44 milliarder euro – omkring 328 milliarder kroner.

Lecornu har sagt, at han vil afskaffe flere privilegier for premierministre, og at han vil skrinlægge en plan om at afskaffe to helligdage.

Torsdagens strejke vil omfatte omkring en tredjedel af lærere, ni ud af ti apoteker vil være lukket, og driften af metroen i Paris vil blive meget påvirket, skriver AFP. Kun tre metrolinjer, der kører uden en chauffør, vil fortsætte med normal drift.

Indenrigsminister Bruno Retailleau siger, at han forventer en “meget, meget stærk” mobilisering torsdag. Han beskriver det som en hybrid-dag med risiko for sabotageaktioner fra den yderste venstrefløj.

– Vi vil svare igen med store ressourcer og klare ordrer, siger han til BFM-tv.

Flere end 80.000 betjente vil blive sendt på gaden, ligesom at droner, pansrede køretøjer og vandkanoner vil være en del af indsatsen.

Et estimat fra indenrigsministeriet viser, at der ventes mellem 600.000 og 900.000 deltagere i demonstrationerne, der finder sted på tværs af landet.

Laurent Nunez, som er politichef i Paris, sagde onsdag til AFP, at han var meget bekymret for det, han kalder oprørere, som har til hensigt at fremprovokere slagsmål og ødelæggelse.

Han er bekymret for, at de vil infiltrere fagforeningsdemonstrationer i Paris, lød det, og politichefen opfordrede i den forbindelse butikker i centrum af den franske hovedstad til at holde lukket torsdag og til at sørge for beskyttelse af deres butiksfacader.

En amerikansk dommer har afgjort, at den propalæstinensiske aktivist Mahmoud Khalil skal udvises til Algeriet eller Syrien.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

– Det beordres hermed, at sagsøgte fjernes fra USA og flyttes til Algeriet, alternativt til Syrien, lyder det ifølge AFP i kendelsen fra dommeren Jamee Comans.

Khalil er en syriskfødt immigrant med permanent opholdstilladelse i USA, også kendt som et green card.

Ifølge kendelsen, som er dateret den 12. september, har Khalil udeladt det, der betegnes som væsentlige oplysninger fra sin ansøgning om et green card. Det fremgår ikke, hvilke oplysninger han skal have udeladt.

Manglen på oplysninger er “ikke en forsømmelse fra en uniformeret, uuddannet ansøger”. “Snarere finder denne ret, at respondenten forsætligt har givet en forkert fremstilling af væsentlige fakta”, lyder det.

Khalils advokater siger til Reuters, at man vil kære kendelsen.

De understreger samtidig, at en føderal domstols tidligere kendelser forhindrer regeringen i øjeblikkeligt at udvise eller tilbageholde ham, mens hans føderale retssag står på.

Han har sagsøgt USA’s præsident Donald Trumps administration og krævet, at den betaler 20 millioner dollar – 128 millioner kroner – til ham i erstatning for at have anholdt ham.

Khalil var en af de ledende kræfter bag universitetet Columbia Universitys Gaza-demonstrationer.

Han blev anholdt den 8. marts, efter at udenrigsministeriet trak hans opholdstilladelse tilbage. Han var tilbageholdt i mere end 100 dage.

Khalil har selv kommenteret afgørelsen gennem borgerrettighedsorganisationen American Civil Liberties Union.

– Det er ikke overraskende, at Trump-administrationen fortsætter med at lange ud efter mig for min udøvelse af ytringsfrihed, siger han.

Khalil er gift med en amerikansk statsborger og har en amerikanskfødt søn, som kom til verden, mens han var i immigrationsmyndighedernes varetægt.

Dødeligheden blandt børn og unge med psykiske sygdomme er meget højere end hos børn med fysiske sygdomme.

Det slår et nyt dansk studie fast.

Bag det står blandt andet overlæge i pædiatri og professor Lone Graff Stensballe fra Rigshospitalet.

Hun har gennem anonymiserede data fra de danske sundhedsregistre undersøgt forskelle mellem alle de børn med psykiske sygdomme og fysiske sygdomme, der mellem 2019 og 2023 var på hospitalet.

Og her har et billede vist sig, som overrasker overlægen.

For hver 10.000 børn og unge, der har været på hospitalet i forbindelse med fysisk sygdom, er der 10 af dem, der dør i de følgende år.

Tallet er dobbelt så højt blandt de børn og unge, der havde en psykisk sygdom.

Studiet har ikke undersøgt årsagerne til dødsfaldene. Men erfaringer viser, at der er en del, der begår selvmord i tiden efter deres kontakt til hospitalsvæsnet, siger Lone Graff Stensballe.

– Psykisk sygdom er ikke noget, man i sig selv dør af. Så der er noget andet på spil. For eksempel selvmord.

– Det vil være naivt at tro, at man kan forebygge samtlige selvmord, men en så stor overdødelighed indikerer, at der er brug for bedre tilbud i psykiatrien til børn og unge, siger Lone Graff Stensballe.

I dataene, som er fra 2019 til 2023, er besøg på skadestue, akutmodtagelse eller børnemodtagelse sorteret fra. Men det tæller med i tallene for de fysiske sygdomme, hvis et barn er blevet undersøgt på hospitalet, også selv om undersøgelsen kom frem til, at barnet ikke var sygt.

Det kan være med til at forklare noget af forskellen i dødelighed.

Men Lone Graff Stensballe mener alligevel, at det er opsigtsvækkende, at forskellen er så stor.

Hendes studie har også vist, at børn og unge med psykisk sygdom i højere grad kommer fra dårlige socioøkonomiske forhold.

– Der er nogle baggrundsfaktorer, som kalder på opfølgende undersøgelser, ligesom dødsårsagerne også skal undersøges nærmere. Men der er ingen tvivl om, at nogle af de her dødsfald kan forhindres gennem tilbud i sundhedsvæsnet, siger børnelægen.

Data fra i alt 1.413.177 børn og unge under 18 år indgår i studiet.

De børn og unge, der havde hospitalsbesøg, er blevet inddelt i tre grupper.

532.324 af dem var på hospitalet på grund af fysisk sygdom, mens 21.501 havde kontakt til hospitalspsykiatrien. For 23.108 børn og unge var der tale om en blanding.

Filmen “Se gennem aske” får ros for sin realistiske, ofte tåkrummende skildring af en ung mands hjertesorg og efterfølgende kaotiske tilværelse.

Det fremgår af anmeldelser fra Soundvenue, Filmmagasinet Ekko og Information.

Hovedpersonen Christian, som spilles af Rex Leonard, er 22 år og er stadig ikke kommet sig over sin ekskæreste, Aske, som afsluttede forholdet tre år tidligere.

I et forsøg på at flygte fra sine triste følelser lever Christian gennem sin telefon, blandt andet på datingapps og ved at gense videoer fra en mere lykkelig fortid med Aske.

Det skildrer instruktør Ludvig Christian Næsted Poulsen ved at bruge et greb i form af korte, håndholdte videoer optaget med hovedpersonens telefon.

Videoerne står i slående kontrast til Christians melankolske nutid, skriver Soundvenue.

– Det lyder trist, og det er det bestemt også.

– Men det er i høj grad også underholdende og sjovt at følge Christians kaotiske hverdag, ikke mindst fordi det unge skuespiltalent Rex Leonard leverer en forrygende, nuanceret præstation, som bør skaffe ham flere bærende roller i dansk film, lyder det.

Mediet giver filmen fem ud af seks stjerner.

Også Filmmagasinet Ekko roser Rex Leonard for skildringen af Christian, der er helt besat af Aske og i afmagt benytter sig af adgangen til hurtig, uforpligtende sex.

Men anmelderen synes, at der er for mange nye ansigter, der distraherer fra Christian.

– Man kunne have ønsket sig, at hans mest nedslående eskapader havde været skildret som en montage. Det havde levnet mere tid til at dvæle ved hans mest skelsættende møder, hans følelsesliv og tabet af uskyld i datingjunglen, lyder det.

Information giver ikke karakterer, men ville ønske, at filmen ville komme hurtigere til sagen. Christian flyder for meget rundt i det, som avisen betegner som eksistentielt dødvande, lyder det.

– Det er i denne del af filmen, der går for meget tid med at vise, hvordan Christian flyder rundt i sit eksistentielle dødvande, inden handlingen begynder at tage fart.

– Se gennem Aske virker som en langtrukken kortfilm, indtil et par rigtig dårlige beslutninger af Christian gør historien mere spændende. Gid, der var blevet brugt mere krudt på grumheden, skriver Information.

“Se gennem Aske” har premiere torsdag.

USA’s præsident, Donald Trump, udpeger den venstreorienterede aktivistbevægelse Antifa som en stor terrororganisation.

Det skriver præsidenten selv på sit sociale medie, Truth Social.

– Jeg er glad for at kunne meddele vores mange amerikanske frihedskæmpere, at jeg betegner Antifa – en syg, farlig katastrofe fra den radikale venstrefløj – som en stor terrororganisation.

– Jeg vil også stærkt anbefale, at de, der finansierer Antifa, bliver grundigt efterforsket i overensstemmelse med de højeste juridiske standarder og fremgangsmåder, skriver han.

Antifa – hvis navn er en sammentrækning af antifascist – er en international bevægelse af aktivister og demonstranter – nogle af dem militante – på den yderste venstrefløj.

Under Trumps sidste præsidentperiode sagde han, at han ville sætte Antifa på USA’s terrorliste.

Det gjorde han i kølvandet på demonstrationer i en lang række amerikanske byer, efter at den sorte mand George Floyd døde under en brutal anholdelse foretaget af en hvid politibetjent i Minneapolis.

Her betegnede Trump Antifa som yderliggående, venstreorienterede ekstremister og beskyldte gruppen for at kapre fredelige demonstrationer mod George Floyds død.

Det står ifølge mediet CNN ikke umiddelbart klart, hvilken mekanisme Trump vil bruge til officielt at betegne Antifa som en terrororganisation.

Det er ifølge CBS News også uklart, hvornår udpegningen vil finde sted, og hvilke juridiske konsekvenser den vil få.

Antifa mangler både struktur og en defineret ledelse, hvilket gør det uklart, præcis hvem eller hvad der vil blive målrettet betegnelsen, skriver CNN.

– Det her er blot et af mange træk, som præsidenten vil foretage for at gøre noget ved venstreorienterede organisationer, der giver næring til politisk vold, siger en embedsmand i Det Hvide Hus til CNN.

Trump, der er i Storbritannien på formelt statsbesøg, antydede allerede tidligere på ugen, at han ville betegne Antifa som en terrororganisation. Det sagde han i Det Ovale Værelse efter drabet på den konservative aktivist Charlie Kirk, skriver CNN.

Den russiske hærs stabschef, Valerij Gerasimov, har besøgt sine soldater i Ukraine og har konkluderet, at Ruslands soldater rykker frem alle steder ved frontlinjen.

Det oplyser det russiske forsvarsministerium.

Rusland gør blandt andet fremskridt i den østlige Donetsk-region, der er krigens knudepunkt, lyder det fra Gerasimov, der er Ruslands stabschef for de væbnede styrker i det, som Rusland kalder for sin særlige militæroperation.

Det rykker også frem længere vestpå i regionerne Zaporizjzja og Dnipropetrovsk.

– Vores tropper i zonen for den særlige militæroperation rykker frem i stort set alle retninger, citerer det russiske forsvarsministerium Gerasimov for at sige.

– De hårdeste kampe finder sted i Krasnoarmejsk, siger han og bruger det sovjetiske navn for byen Pokrovsk, “hvor fjenden bruger alle midler og uden hensyn til tab forgæves forsøger at standse vores fremrykning og generobre initiativet”.

Gerasimov siger desuden, at det ukrainske militær “har indsat de bedst trænede og mest kompetente kampenheder fra andre områder. Og det letter vores soldaters fremrykning på andre fronter”.

I deres langsomme fremrykning gennem det østlige Ukraine har russiske styrker i flere måneder opretholdt kraftige angreb på området omkring Pokrovsk i Donetsk-regionen.

Gerasimovs udtalelser strider umiddelbart imod meldinger fra den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, og embedsmænd i Ukraines militær.

Zelenskyj blev tidligere på ugen interviewet af Sky News, hvor han sagde, at han forventer nye russiske offensiver, men at Rusland har haft ringe succes på frontlinjen på det seneste.

En ukrainsk hærfører har desuden sagt, at hans soldater har afværget et russisk fremstød nær Pokrovsk. Data fra det ukrainske krigskort DeepState har vist, at Ukraine rykker frem i en nærliggende by.

Natten til onsdag har der været meldinger om sårede i det russiske grænseområde Belgorod.

Her er en mand død, og en anden mand er såret, efter at en ukrainsk drone har ramt en bil, melder regionens guvernør, Vjatsjeslav Gladkov, på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

Manden døde i byen Sjebekino, der ligger lige inden for den russiske grænse. Angrebet sårede mandens bror alvorligt, og han er bragt til et lokalt hospital, lyder det.

Reuters

Den amerikanske tv-station ABC stopper tv-værten Jimmy Kimmels aftenshow, “Jimmy Kimmel Live!”, på ubestemt tid.

Det oplyser en unavngiven talsperson fra ABC til tv-stationen CNN og nyhedsbureauet AFP.

Meldingen fra ABC kommer, efter at Kimmel har fået kritik for bemærkninger omkring attentatet på den konservative aktivist Charlie Kirk på et universitet i delstaten Utah.

Charlie Kirk blev dræbt under et debatmøde onsdag i sidste uge.

Den formodede gerningsmand, 22-årige Tyler Robinson, blev to dage senere anholdt og er siden blevet sigtet for drab.

I en monolog i mandagens udsendelse talte Kimmel om attentatet. Her nævnte værten, at MAGA-bevægelsen havde forsøgt at lægge afstand til Tyler Robinson.

MAGA står for Make America Great Again og har længe været et kendt Trump-slogan.

– Vi havde nogle nye lavpunkter i weekenden, hvor MAGA-banden desperat forsøgte at fremstille den unge person, der myrdede Charlie Kirk, som alt andet end én af dem – og brugte alt, hvad de kunne, for at score politiske point på det, sagde Kimmel i mandagens udsendelse.

USA’s præsident, Donald Trump, roser ABC for beslutningen.

– Gode nyheder for USA. Det seerudfordrede Jimmy Kimmel Show er aflyst. Tillykke til ABC for endelig at have modet til at gøre det, der måtte gøres, skriver Trump natten til torsdag på sit sociale medie Truth Social.

Mediegruppen Nexstar Medie Group havde tidligere på onsdagen oplyst, at man ville fjerne Kimmels show fra sine 32 ABC-stationer.

– Kimmels kommentarer om Kirks død er stødende og ufølsomme i en kritisk tid for vores nationale politiske debat, sagde Andrew Alford, der præsident for Nexstars tv-division, ifølge Reuters.

Formanden for den amerikanske kommunikationskomité (FCC), Brendan Carr, havde forinden i et radioprogram opfordret ABC’s lokalstationer til at fjerne Kimmel-showet, skriver Reuters.

Kimmel har siden 2003 været vært på “Jimmy Kimmel Live!”. I talkshowet har han flere gange gjort grin med Trump.

Den amerikanske præsident har flere gange langet ud efter Kimmel og kaldt ham dum.

Da tv-stationen CBS i juli oplyste, at den droppede talkshowet “The Late Show With Stephen Colbert ” fra maj 2026, skrev Trump på sit eget sociale medie, Truth Social, at han håbede, at Kimmels program blev skrottet.

– Jeg elsker, at Colbert er blevet fyret. Hans talent var endnu mindre end hans seertal. Jeg har hørt, at Jimmy Kimmel bliver den næste. Han har endnu mindre talent end Colbert!, skrev Trump dengang.

Trump gentager natten til torsdag sin kritik af begge værter. Samtidig opfordrer han tv-stationen NBC til at stoppe programmerne “The Tonight Show Starring Jimmy Fallon” og “Late Night with Seth Myers”.

– Det efterlader Jimmy (Fallon, red.) og Seth (Meyers, red.) – to totale tabere – på Fake News NBC. Deres seertal er også forfærdelige. Gør det, NBC!, skriver Trump.

Jimmy Kimmel har ikke umiddelbart kommenteret, at ABC stopper hans populære aftenshow.

Mere end 61 flygtninge er meldt savnet, efter at en båd i sidste weekend forliste ud for Libyens kyst.

Det skriver FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, onsdag på det sociale medie X.

74 flygtninge – primært fra Sudan – var om bord på skibet, da det lørdag kæntrede ud for byen Tobruk i Libyen.

– Kun 13 personer overlevede, mens snesevis fortsat er savnet, skriver UNHCR.

Det er den anden flygtningebåd, der er blevet ramt af en ulykke i sidste weekend ud for Libyens kyst til Middelhavet.

Tirsdag oplyste FN’s organisation for migration (IOM), at en gummibåd med 75 sudanesiske flygtninge gik i brand søndag.

Mindst 50 personer døde, oplyste en talsperson for IOM. Båden havde kurs mod Grækenland.

– IOM ydede øjeblikkelig livreddende lægehjælp til de 24 overlevende, sagde talsmanden til AFP.

Libyen er et centralt transitland for tusindvis af afrikanske flygtninge, der hvert år forsøger at nå Europa via havet.

Mindst 1161 personer har i år mistet livet, mens de har forsøgt at flygte over Middelhavet. Det viser tal fra FN ifølge nyhedsbureauet dpa.

Sudan har gennem to år været plaget af en krig mellem Sudans hær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF).

Konflikten mellem hæren og RSF har tvunget flere end 11 millioner mennesker til at forlade deres hjem på tværs af Sudan. Heraf har flere end tre millioner forladt landet.

FN har tidligere kaldt situationen i Sudan for verdens største krise målt på antallet af fordrevne.

En afslutning på krigen er ifølge UNCHR den bedste mulighed for at sikre, at der ikke omkommer flere sudanske bådflygtninge under rejser over Middelhavet.

– Fordi sikre og lovlige ruter kun er tilgængelige for et meget lille antal, er den reelle løsning at få afsluttet krigen i Sudan, så familier kan vende hjem i sikkerhed og undgå disse farlige rejser, skriver UNCHR ifølge dpa.

AFP

Tre betjente er blevet skudt og dræbt i York i den amerikanske delstat Pennsylvania.

Det oplyser Christopher L. Paris fra delstatens politi under et pressemøde, skriver CBS News.

Yderligere to betjente er alvorligt såret, men er i stabil tilstand, oplyser han.

Gerningsperson er også død, lyder det ifølge NBC News fra Paris under pressemødet.

– Vi vil gerne informere lokalsamfundet om, at der ikke er nogen aktuel, aktiv trussel, siger han.

Han kommer ikke ind på hverken gerningspersonens alder eller køn. Han oplyser heller ikke noget om et potentielt motiv.

Han siger videre, at man stadig er til stede på gerningsstedet, hvor der efterforskes.

– Der er mange detaljer, som vi på nuværende tidspunkt ikke er klar til at offentliggøre, set i lyset af den fortsatte efterforskning.

– Senere i aften vil delstatens anklagemyndighed have flere oplysninger at offentliggøre, siger han.

Tidligere skrev justitsminister Pam Bondi på det sociale medie X, at det føderale forbundspoliti, FBI, og det føderale bureau for alkohol, tobak, våben og sprængstoffer, ATF, arbejdede på stedet, hvor flere betjente var ramt.

– FBI og ATF arbejder på stedet og støtter det lokale politi efter skyderiet af flere politibetjente i York County i Pennsylvania, skrev hun.

Tidligere oplyste unavngivne kilder til CBS News og NBC News, at fem betjente var blevet skudt, da de tilsyneladende var i gang med at fuldbyrde en retskendelse.

Pennsylvanias guvernør, Josh Shapiro, rådede tidligere i et opslag på Facebook borgere til at følge myndighedernes anvisninger.

– Jeg er blevet orienteret om situationen vedrørende politiet i York County, og jeg er på vej dertil nu, skriver han.

CBS News skrev tidligere, at episoden fandt sted omkring klokken 14.00 lokal tid.

USA’s præsident, Donald Trump, udtrykte onsdag aften under en statsbanket på Windsor Castle sin stolthed over at være på sit andet statsbesøg i Storbritannien.

Det skete i en tale ved banketten, efter at kong Charles, der sad ved hans side, havde haft ordet.

– Dette er virkelig en af de største hædersbevisninger i mit liv.

– Jeg har så stor respekt for dig og har haft stor respekt for dit land i mange årtier, siger Donald Trump.

Han er den første amerikanske præsident, der for anden gang er inviteret på statsbesøg i Storbritannien. 79-årige Trump regner dog også med, at det bliver det sidste.

– Jeg håber, jeg bliver den sidste, siger han og får deltagerne ved banketten til at grine.

Donald Trump lovpriste under sin tale, som blev læst op fra medbragte papirer, Storbritanniens bidrag til verdenshistorien inden for blandt andet demokrati og økonomisk udvikling.

Kong Charles kom ifølge BBC i sin tale ind på Ruslands krig i Ukraine. En krig, der har stået på i mere end tre et halvt år.

– I dag, hvor tyranni igen truer Europa, står vi og vores allierede sammen i støtte til Ukraine, for at afskrække aggression og sikre fred, sagde kong Charles.

Uden specifikt at nævne krigen i Ukraine omtalte kong Charles desuden Trumps engagement i at forsøge at finde løsninger på det, som kongen betegnede som nogle af verdens mest indviklede konflikter.

Donald Trump og hustruen Melania landede ved Windsor med helikopter kort efter klokken 13.00 dansk tid på førstedagen af statsbesøget, der varer tre dage.

Ved helikopteren blev de modtaget af prins William, der er kong Charles’ ældste søn, og prinsesse Kate.

De gik herefter sammen op til Windsor Castle, hvor Trump og hans hustru blev budt velkommen af kong Charles og dronning Camilla.

Trumps første statsbesøg var i 2019 under den første embedsperiode.