Seneste nyheder

De vigtigste gæster – nemlig dronning Camilla, kong Charles, præsident Donald Trump og Melania Trump – er ankommet til statsbanket på Windsor Castle.

Det viser billeder fra ankomsten efter en onsdag, som blandt andet har været præget af demonstrationer mod Trumps igangværende besøg i Storbritannien.

Ved banketten ventes både Trump og kong Charles at tale.

Ifølge BBC ventes en syv til otte minutter lang tale fra kongen, hvor han vil sætte fokus på Storbritannien og USA’s historiske bånd og håbet om et godt fremtidigt forhold.

Imens vil han formentlig holde sig fra større internationale emner, der kunne være en kilde til splid, vurderer politisk redaktør hos BBC Chris Mason.

Der er tale om Trumps andet statsbesøg i Storbritannien, hvilket er første gang for en amerikansk præsident. Trump har undervejs ikke lagt skjul på sin begejstring for netop det faktum.

– Det er et meget særligt sted, sagde han ved ankomsten.

Men ikke alle har været lige begejstrede. Ifølge politiet i London dukkede 5000 mennesker op til demonstrationer, som kulminerede foran parlamentet i London.

Den 67-årige lærer Dave Lockett fortalte til nyhedsbureauet AFP, at han demonstrerede imod “det hele” ved Trump.

– Han skaber ødelæggelse og uro over hele Jorden. Hvis Trumps idéer bliver en del af dette samfund, så kan vi tale om fascisme i Storbritannien, sagde han.

Trumps første statsbesøg var i 2019 under den første embedsperiode.

Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, har i et opslag på det sociale medie X svaret igen på hård kritik fra den ungarske premierminister, Viktor Orbán.

Orbán kritiserede mandag i et opslag på X det svenske retssamfund for at være på vej mod at “kollapse”.

De to statsledere har flere gange udvekslet ord på det sociale medie siden, og nu har den svenske statsminister så skrevet en længere opsang til sin ungarske kollega.

Ulf Kristersson skriver blandt andet i sit svar, at Sverige ikke vil være en del af Viktor Orbáns valgkampagne.

– Jeg forstår, at der er valgkamp i jeres land, og at I denne gang virkelig bliver udfordret på magten. Men vi blander os ikke i jeres valgkamp, og vi ønsker heller ikke at blive en del af den, lyder det i opslaget.

Konflikten mellem de to statsledere startede mandag, hvor Viktor Orbán delte en video på X med hård kritik af det svenske retssamfund.

– Et land, der engang var kendt for orden og sikkerhed, er nu ved at kollapse. Det svenske folk fortjener bedre, lød det fra den ungarske leder.

Orbán henviste til en artikel fra Die Welt, der ifølge ham beskrev, at 280 unge svenske piger var blevet anholdt for drab.

Ulf Kristersson svarede igen allerede mandag på X, hvor han afviste Orbáns kritik.

– Det er skandaløse løgne. Ikke overraskende, når det kommer fra den mand, der afvikler retsstatsprincippet i sit eget land, lød det fra Kristersson mandag.

AFP skriver onsdag, at den historie, som Viktor Orbán henviser til, stammer fra AFP selv.

Her bekræftede svenske myndigheder over for nyhedsbureauet, at 280 piger mellem 15 og 17 var blevet sigtet for drab eller andre voldelige forbrydelser.

Blot 4 af de 280 blev dog sigtet for drab. De resterende sigtelser var i forbindelse med andre voldelige forbrydelser, skriver AFP.

USA’s centralbank (Fed) sænker renten for første gang i ni måneder. Renten sænkes med 0,25 procentpoint til spændet 4,0 til 4,25 procent.

Det oplyser Fed i en pressemeddelelse.

Det er første gang siden december 2024, at Fed sænker renten.

Det var på forhånd ventet, at Fed ville sænke renten. De fleste analytikere regnede med, at renten ville blive sænket med 25 basispoint, mens nogle så en mulighed for, at centralbanken ville sænke renten med 50 basispoint.

25 basispoint svarer til 0,25 procentpoint.

Den amerikanske centralbank har et todelt mål om på den ene side at holde inflationen på to procent på længere sigt og på den anden side at beskæftigelsen skal være så høj som mulig.

Når en centralbank sænker renten, kan det være med til at sætte gang i et lands økonomi. Det kan få inflationen til at stige, men også sætte gang i beskæftigelsen.

Centralbanken understreger onsdag, at der fortsat er øget økonomisk usikkerhed. Den vurderer, at risici på beskæftigelsessiden er steget, og derfor har den besluttet at sænke renten.

Samtidig åbner Fed døren for, at renten kan blive sat yderligere ned frem mod årsskiftet. Det pointerer Tore Stramer, som er cheføkonom i Dansk Erhverv.

– Hvis både arbejdsmarkedet og den amerikanske økonomi viser yderligere svaghedstegn, så er jeg slet ikke i tvivl om, at der kommer yderligere to rentenedsættelser inden årets udgang, skriver han i en kommentar.

Inflationen i USA er fortsat højere, end to procent. I august lå det amerikanske forbrugerprisindeks, CPI, 2,9 procent højere end i samme måned året før.

Samtidig har de seneste tal fra det amerikanske arbejdsmarked peget på, at det halter med jobskabelsen.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har gentagne gange kritiseret centralbankchef Jerome Powell for ikke at sænke renten. Præsidenten har også givet udtryk for, at han ønsker ham udskiftet.

Trump har talt om, at renten i hans øjne er ”mindst” tre procentpoint for høj. Han ser gerne, at renten sænkes markant for at få gang i økonomien og sænket regeringens låneomkostninger.

Samtidig har Trump forsøgt at fyre bestyrelsesmedlem Lisa Cook fra Fed og har beskyldt hende for realkreditsvindel. Hun fik natten til tirsdag dansk tid af en føderal appeldomstol lov til at blive på sin post – indtil videre.

Den tidligere brasilianske præsident Jair Bolsonaro er blevet udskrevet efter at have været indlagt på grund af opkast, lavt blodtryk og svimmelhed.

Det siger hans læger onsdag i en meddelelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ekspræsidenten, som sidste uge blev idømt 27 år og tre måneders fængsel i en sag om et kupforsøg, var allerede på hospitalet søndag på grund af hudlæsioner, som skulle fjernes.

To af hudforandringerne var tidlig hudkræft, lyder det onsdag.

– Dette er blevet behandlet ved at fjerne det, siger lægen Claudio Birolini.

– Men regelmæssig overvågning kræves for at sikre, at der ikke dukker nye læsioner op, og at indgrebet var fuldstændig.

Det var torsdag i sidste uge, at et flertal af dommere i Brasiliens højesteret nåede frem til, at 70-årige Bolsonaro var skyldig i at planlægge et kup mod landets nuværende præsident, Luiz Inacio Lula da Silva.

Fire ud af fem dommere stemte for at kende Bolsonaro skyldig i kupforsøg, mens en enkelt dommer stemte for frikendelse.

Bolsonaros advokater har sagt, at de vil anke dommen. Men da kun en dommer afgav dissens, er det muligt, at Bolsonaro kun kan forsøge at få en kortere dom – eller at afsone i husarrest, skriver Reuters.

Den tidligere præsident sidder i forvejen i husarrest. Når dommen offentliggøres i sin helhed – hvilket kan tage over en måned – har Bolsonaros advokater fem dage til at anmode om at få den ændret.

Det tidligere statsoverhoved for Brasilien er de seneste år blevet opereret flere gange. Det skyldes komplikationer fra et knivangreb, han var offer for i 2018, hvor han blev stukket i maven.

Regeringen vil fremover pålægge alle brændstofselskaber at skilte med aktuelle benzin- og dieselpriser online, så bilister selv kan finde det bedste tilbud.

Det skriver Jyllands-Posten.

Tiltaget bliver ifølge avisen præsenteret torsdag på et pressemøde, hvor erhvervsminister Morten Bødskov (S) og transportminister Thomas Danielsen (V) deltager.

Tiltaget skal være med til at forbedre konkurrenceforholdene på markedet for salg af benzin og diesel. Jyllands-Posten erfarer, at det vil give en besparelse på 2000 kroner årligt for en typisk familie.

Drivkraft Danmark, der blandt andet repræsenterer danske brændstofleverandører, mener ikke, at konkurrencen på området trænger til forbedring.

– Vi mener generelt, at forbrugerne har gode muligheder for at orientere sig om priserne på brændstof i Danmark, da alle tankstationer i dag er forpligtiget til at skilte priserne på store tavler ved stationerne, siger Michael Mücke Jensen, der er teknik- og miljøchef i brancheorganisationen til Jyllands-Posten.

Han understreger dog, at man vil gå “positivt ind i det”, hvis erhvervsministeren vil have en “officiel prisportal”.

Det er vigtigt ikke at glemme, hvordan man finder vej med kort og kompas.

Sådan lyder beskeden til den norske befolkning onsdag fra Den Nationale Kommunikationsmyndighed i Norge – eller Nkom.

Der har i luftrummet over byen Kirkenes i det østligste Nordnorge tæt på grænsen til Rusland været daglige gps-forstyrrelser, skriver Nkom.

Der har også været “enkelthændelser” på Svalbard og i Barentshavet nordpå, og selv om resten af landet ikke umiddelbart menes at være særligt udsat, opfordres nordmænd nu til ikke at glemme brugen af mere gammeldags navigationsredskaber.

– Gps er en tjeneste, de fleste tager for givet – men den og andre navigationssystemer er langt mere sårbare, end mange er klar over, skriver Nkom.

For det er ikke kun fly, der kan påvirkes af forstyrrelser, understreger Nkom.

Også biler, korttjenester på smartphones og træningsure er udsatte for gps-forstyrrelser.

– Mange af de digitale systemer, vi er afhængige af, er koblet til satellitter. Det er billigt og effektivt, men også sårbart, siger afdelingsdirektør i Nkom Espen Slette i en pressemeddelelse.

– Vi er blevet så vant til, at digitale tjenester altid fungerer, og det gør os sårbare. Vi bør alle øve os på brug af kort og kompas og have det som en del af vores beredskabslager.

For nylig oplyste Trafikstyrelsen til Ritzau, at Danmark registrerer betydeligt flere gps-forstyrrelser i sit luftrum end tidligere.

Den melding kom, efter at Sverige havde meldt om kraftigt stigende antal – særligt i Østersøen.

Ifølge de svenske myndigheder kommer forstyrrelserne fra russisk område.

Der kører onsdag aften ingen tog på strækningen mellem Struer og Herning. Togene på strækningen forventes tidligst at køre igen torsdag klokken 10.

Det skriver GoCollective i en pressemeddelelse ifølge TV Midtvest.

Ifølge mediet er det en fejl på en jernbanebro, som onsdag eftermiddag har fået Banedanmark til at indstille togtrafik på ruten.

Banedanmark har oplyst til TV Midtvest, at man fandt defekten i forbindelse med et tilsyn af en jernbanebro ved Aulum, som ligger mellem Struer og Herning.

Defekten bliver nu undersøgt nærmere, så Banedanmark kan afgøre, om der skal foretages yderligere arbejde på broen.

På GoCollectives hjemmeside fremgår det, at afgange allerede blev aflyst onsdag eftermiddag. Den første aflyste afgang, som fremgår af selskabets akutte trafikændringer, var en afgang klokken 14.59 fra Herning Station.

Denne afgang blev erstattet af en togbus med afgang fra Herning Station klokken 15.40.

– Det er en yderst uheldig timing. Det har allerede ramt midt i eftermiddagens myldretid, hvor mange pendlere er på vej hjem fra arbejde, siger Mikkel Juul, som er pressechef i GoCollective, til TV Midtvest.

Tirsdag meddelte transportminister Thomas Danielsen (V), at han ønsker at få staten ud af kontrakten med GoCollective. Det skyldes, at der ifølge ministeren er for mange forsinkelser og aflysninger.

I stedet vil Thomas Danielsen have, at DSB skal stå for togdriften de steder, hvor GoCollective står for togdriften i dag.

GoCollective hed indtil 2023 Arriva. Selskabet har stået for dele af togdriften i Danmark siden 2003.

Selskabet driver blandt andet forskellige strækninger i Midt- og Vestjylland og står også for togdriften mellem Odense og Svendborg på Fyn.

Samlet set dækker GoCollectives ruter omkring 25 procent af det danske jernbanenet.

GoCollective har også kontrakter på busdrift flere steder i landet og havnebusser i København. Disse kontrakter vil ifølge Transportministeriet ikke blive berørt af transportministerens beslutning.

Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, kalder det “ren galskab”, at Danmark vil anskaffe sig langtrækkende præcisionsvåben.

Det skriver han i et skriftligt svar til Berlingske.

– Ingen, hvor som helst, nogensinde i verden har overvejet at true en atommagt offentligt. Disse udtalelser vil uden tvivl blive taget i betragtning, lyder det fra den russiske ambassadør.

Ambassadøren beskylder Danmark for at forberede sig på en direkte konflikt med Rusland.

– Fra nu af må vi gå ud fra, at Danmark ikke kun overvejer muligheden for en direkte militær konfrontation med Rusland, men også forbereder sig på et sådant scenario, lyder det i det skriftlige svar til Berlingske.

Rusland er blandt de ni nationer i verden, der menes at besidde atomvåben.

Den kontante udmelding fra den russiske ambassadør kommer dog ikke til at rokke ved regeringens beslutning, siger statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag aften.

– Rusland forsøger at true Europa og Nato til at lade være med at forsvare vores befolkning og grænser. Vi kommer selvfølgelig ikke til at blive intimideret, siger hun til DR.

Regeringen meddelte onsdag ved et pressemøde, at man havde truffet en “principbeslutning” om, at det danske forsvar skal have “langtrækkende præcisionsvåben”.

Det kan for eksempel være missiler eller droner.

Formålet er ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) at investere i afskrækkelse.

Beslutningen kommer på baggrund af en militærfaglig anbefaling fra forsvarschef Michael Hyldgaard og er et paradigmeskift i dansk forsvarspolitik, sagde Mette Frederiksen ved pressemødet onsdag.

Beslutningen kommer efter hændelsen i Polen, hvor op mod 20 russiske droner brød landegrænsen og blev skudt ned.

– Der er ingen tvivl om, at Rusland vil være en trussel mod Danmark og Europa i mange år frem, sagde Mette Frederiksen ved pressemødet.

Med de nye våben vil Forsvaret kunne ramme mål på stor afstand og nedkæmpe fjendtlige missiltrusler. Det vil blive muligt for eksempel at neutralisere missilaffyringsramper og infrastruktur til fly og droner.

Vladimir Barbin har jævnligt været på banen med kritik af Danmark i løbet af krigen mellem Rusland og Ukraine, som begyndte i februar 2022.

Han var blandt andet ude med en trussel mod Danmark, efter det kom frem, at en ukrainsk våbenproducent skal producere raketbrændstof på dansk jord.

– Hvis Ukraine producerer raketbrændstof til krydsermissiler på dansk jord, vil det blive stadig sværere ikke at betragte Danmark som en direkte deltager i konflikten i Ukraine, lød det dengang fra den russiske ambassadør.

Regeringen kan endnu ikke sætte tal på, hvor mange penge der skal bruges på indkøbet af de nye langtrækkende våben.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen vurderer dog, at det ikke vil være nødvendigt at finde ny finansiering, da det kan finansieres inden for “den eksisterende forsvarsramme”.

Jerry Greenfield, der er en af medstifterne bag isproducenten Ben & Jerry’s, forlader virksomheden.

Det fremgår af et åbent brev, som den anden medstifter, Ben Cohen, har lagt op på det sociale medie X.

Fratrædelsen skyldes en længere uenighed med industrikoncernen Unilever, der købte Ben & Jerry’s i 2000.

– Det er dybt skuffende at nå til den konklusion, at den uafhængighed, som var udgangspunktet for, at vi blev solgt til Unilever, er forsvundet, lyder det i brevet.

I 2000 blev det kendte isfirma købt af Unilever for omtrent 326 millioner dollar, svarende til 2,1 milliard kroner.

Her blev det aftalt, at Ben & Jerry’s måtte beholde sin egen bestyrelse, der havde ansvaret for virksomhedens “sociale mission” og værdier, skriver Reuters.

Siden 2021 har de to stiftere af virksomheden været i konflikt med moderselskabet Unilever, blandt andet efter at Ben & Jerry’s meddelte, at man ikke vil sælge is på Vestbredden i Israel.

Beslutningen blev mødt af stor kritik i Israel, hvorefter Unilever solgte isfirmaets afdeling i Israel til en lokal operatør, der fortsatte med at sælge produkterne med et hebraisk mærkat. Det fik efterfølgende stifterne af Ben & Jerry’s til at sagsøge Unilever, skriver Guardian.

Jerry Greenfield mener, at Ben & Jerry’s i længere tid er blevet “tysset ned” af Unilever-koncernen, hvorfor de ikke længere kan forfølge deres “sociale mission”.

– Det har aldrig været vigtigere at stå op for værdier om retfærdighed, lighed og vores fælles menneskelighed, lyder det i brevet.

En talsperson for Magnum Ice Cream Company, der er Unilevers afdeling for isprodukter, afviser Jerry Greenfields udlægning.

– Vi er uenige i Greenfields perspektiv og har forsøgt at engagere begge medstiftere i en konstruktiv samtale om, hvordan Ben & Jerry’s stærke værdibaserede position i verden kan styrkes, lyder det ifølge Reuters.

Ben & Jerry’s blev stiftet i 1978.

Dokumentarfilmen “Mr. Nobody mod Putin” er udvalgt som Danmarks bud på en Oscar i kategorien Bedste Internationale Film.

Det oplyser Det Danske Filminstitut onsdag.

Filmen er instrueret af David Borenstein og medinstrueret af Pavel Talankin.

Det betyder dog ikke, at filmen er nomineret endnu, men kun, at den danske oscarkomité har valgt “Mr. Nobody mod Putin” som den danske indstilling, der skal sendes videre til oscarakademiet.

Filmen handler om en helt almindelig lærer, Pavel, i en lille russisk by. Men skolens hverdag ændrer sig drastisk, da Putin indfører propaganda og krigsundervisning på skoleskemaet i kølvandet på sin fuldskala-invasion af Ukraine.

I protest – og i al hemmelighed – begynder Pavel at smugle videoerne ud af Rusland.

Samtidig begynder han at filme, hvordan propagandaen og krigen påvirker det samfund, han bor i.

Ifølge Tine Fischer, direktør for Filminstituttet og forperson for den danske oscarkomité, har filmens aktualitet og relevans i forhold til verdenssituationen været afgørende.

– Oscarkomitéen har peget på “Mr. Nobody mod Putin”, fordi det er en sørgeligt aktuel film og et modigt portræt af et enkelt menneskes civile modstand et sted i verden, Putins Rusland, som vi lige nu har særligt meget opmærksomhed på, siger hun.

Filmen havde premiere i februar ved dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX.

Den var i opløbet til at blive den danske indstilling sammen med “Den sidste viking” af Anders Thomas Jensen og “Begyndelser” af Jeanette Nordahl.

Selv om “Mr. Nobody mod Putin” nu er kommet et skridt nærmere oscarshowet i Los Angeles, er der stadig lang vej endnu.

I december offentliggør oscarakademiet en shortlist med 15 internationale film, som fortsat er med i kapløbet.

Først 22. januar 2026 bliver det afsløret, hvilke fem film der bliver nomineret i kategorien.

Oscaruddelingen finder sted 15. marts 2026 og markerer den 98. udgave af prisuddelingen.

Trods den hårde konkurrence er danske film ofte med i feltet.

I løbet af de seneste 15 år er otte danske film blevet nomineret i kategorien Bedste Internationale Film – heriblandt “Druk” af Thomas Vinterberg og “Hævnen” af Susanne Bier, som begge løb med statuetten.

Instruktøren bag dokumentaren “Mr. Nobody mod Putin”, David Borenstein, er født i USA, men bosat i København. Han har tidligere instrueret dokumentarfilmene “Can’t Feel Nothing” fra 2024 og “Den kinesiske drøm” fra 2016″.

Vi skal ikke længere tilbage end 2022 for at finde en dansk dokumentarfilm, der fik opmærksomhed ved oscaruddelingen. Her blev “Flugt” nomineret i både kategorien Bedste Internationale Film og Bedste Dokumentar.

Tine Fischer vurderer, at det i år er “et stærkt felt” på den internationale scene. Alligevel håber og tror hun på “Mr. Nobody mod Putin”.

Hun erkender, at valget også kan give filmen øget synlighed i kapløbet om en Oscar i kategorien Bedste Dokumentar.

– Det skal siges, at vi indstiller jo til Bedste International Film-kategorien, så det skal være fordi, man tror på, at den har potentiale her, siger Fischer og tilføjer:

– Så kan man sige, at det er en bivirkning, at når man vælger den film, er det klart, at den også får ekstra synlighed i dokumentarkategorien.

Tusindvis af palæstinensere fortsætter med at flygte fra Gaza By.

Det skriver BBC onsdag, dagen efter at Israel meddelte, at en stor offensiv med landtropper er i gang.

Omkring 400.000 mennesker er flygtet, anslår Israel ifølge Reuters. Det menes at svare til cirka 40 procent af dem, der befandt sig i Gaza By 10. august, kort efter at Israel havde godkendt planerne om at tage kontrol med byen.

Gazas mediekontor meddeler, at 190.000 er taget mod syd, mens 350.000 er taget mod centrale og vestlige dele af byen.

Mange er tilbageholdende med at følge Israels ordrer om at tage sydpå.

Flere frygter både turen i sig selv og mangel på mad og rent drikkevand i det sydlige Gaza.

Der er også en frygt for permanent at blive fordrevet.

– Selv hvis vi ønskede at forlade Gaza By, er der så nogen garanti for, at vi ville kunne komme tilbage?, siger Ahmed, en skolelærer, til nyhedsbureauet Reuters.

– Slutter krigen nogensinde? Det er derfor, jeg foretrækker at dø her, i Sabra, mit område, fortsætter han.

Det israelske militær har onsdag meddelt, at det åbner en yderligere rute væk fra byen, som palæstinensere kan bruge. Den vil være åben i 48 timer.

Den tidligere Hvidovre IF-træner Per Frandsen fortsætter trænerkarrieren i Norge hos klubben Odd.

Han har fået en kontrakt til og med 2027-sæsonen, oplyser klubben onsdag på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet NTB.

Per Frandsen stoppede i Hvidovre i sommer efter otte år i spidsen for holdet. Samarbejdet kulminerede, da det blev til oprykning til Superligaen for godt to år siden. Hvidovre rykkede dog ned igen efter en enkelt sæson.

I Odd er det også primært en nedrykningsstreg, som Frandsen i første omgang skal holde øje med.

Aktuelt er Odd placeret på den rigtige side af nedrykningsstregen i næstbedste række.

– Vi håber og tror, at Per med sin erfaring kan komme ind og påvirke klubben, spillerne og de ansatte og løfte os fremad, siger Espen Bugge Pettersen, direktør i Odd, på pressemødet.

Den 55-årige dansker med en spillemæssig fortid i blandt andet FC København og engelsk fodbold debuterer som træner for Odd lørdag mod Åsane.

Det bliver svært at få Femern Bælt-forbindelsen færdig i 2029, som det oprindeligt var planen.

Det skriver Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

Årsagen til, at det nu vurderes, at være vanskeligt at færdiggøre tunnelen efter den oprindelige tidsplan, er, at klargøringen af et specialbygget fartøj trækker ud.

Det er det specialbyggede fartøj “Ivy”, som skal bruges til at nedsænke og samle betonelementer til tunnelen. Klargøringen af “Ivy” er nu halvandet år efter planen, lyder det.

– Femern Bælt-forbindelsen er verdens længste sænketunnel. Det er et megaprojekt, og med det følger uundgåeligt udfordringer og uforudsigelige hændelser, siger Mikkel Hemmingsen, som er topchef i Sund & Bælt, i pressemeddelelsen.

– “Ivy” er en prototype, der er specialbygget til os, og det har krævet mere tid end forudsat, lyder det videre.

Den 18 kilometer lange sænketunnel mellem Tyskland og Danmark skal bygges af betonelementer, som hver især vejer 73.500 ton og er 217 meter lange.

Betonelementerne skal sænkes ned på havbunden i en gennemsnitlig dybde på 30 meter og samles under vandet.

Betonelementerne er ifølge Sund & Bælt væsentligt tungere og større end de elementer, som blev brugt til at bygge Øresundstunnelen. Derfor er det ifølge selskabet nødvendigt med et “avanceret og unikt” fartøj.

“Ivy” mangler fortsat at blive færdigtestet og godkendt af myndighederne, oplyser Sund & Bælt.

Det er usikkert, hvor meget af den tid, der indtil videre er tabt, der kan indhentes i de kommende år, skriver Sund & Bælt.

Byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen begyndte i 2020 på den danske side og i 2021 på den tyske side.

Forbindelsen skal forbinde Danmark og Tyskland mellem Rødbyhavn på Lolland og den tyske ø Femern, der på tysk hedder “Femarhn”.

Når forbindelsen står færdig, skal der både kunne køre biler og tog på strækningen.

Ifølge Sund & Bælt følger de danske jernbaneanlæg, der består af en dobbeltsporet jernbane fra Ringsted til Rødby, tidsplanen.

Det regionale medie sn.dk har tidligere skrevet, at den tyske del af jernbaneforbindelsen vil blive forsinket.

I juli skrev mediet, at det ifølge den tyske styrelse for jernbaner, Eisenbahn-Bundesamt, kommer til at tage seks et halvt år for Deutsche Bahn at bygge den 2,2 kilometer lange tunnel, som skal forbinde Femern og det tyske fastland.

Da byggeriet endnu ikke er godkendt, betyder det ifølge sn.dk, at der tidligst kan køre tog over Femern Bælt i slutningen af 2032.

USA’s præsident, Donald Trump, og Storbritanniens kong Charles har onsdag haft en sjælden mulighed for at tale sammen under fire øjne under Trumps besøg på kongeslottet i den engelske by Windsor.

Her kørte Trump og kong Charles alene sammen i en karet gennem slotsområdet, mens deres hustruer, Melania Trump og dronning Camilla, blev anvist til en anden karet.

Det skriver det britiske medie BBC.

Donald og Melania Trump landede i Windsor kort efter klokken 13.00 dansk tid med helikopteren “Marine One”.

Windsor ligger cirka 30 kilometer vest for London centrum.

Ved helikopteren blev de modtaget af prins William, der er kong Charles’ ældste søn, og prinsesse Kate.

Prins William og prinsesse Kate gik sammen med det amerikanske præsidentpar op til Windsor Castle, hvor Trump og hans hustru blev budt velkommen af kong Charles og dronning Camilla.

Efter modtagelsen uden for Windsor Castle kørte det amerikanske præsidentpar, det britiske kongepar samt prinseparret gennem det sydengelske slotsområde i tre kareter.

Foruden prinseparret kørte den amerikanske ambassadør i Storbritannien, Warren A. Stephens, og hans hustru med i den tredje karet.

Efter karetturen skal den amerikanske og britiske nationalhymne fremføres for præsident- og kongeparret af et militærorkester bestående af medlemmer af regimenterne Grenadier Guards, Coldstrean Guards og Scots Guards.

Herefter er kong Charles og dronning Camilla vært ved en privat frokost.

Op til det amerikanske præsidentparts besøg kørte en lastbil med et stort billede af Donald Trump og den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein rundt i Windsors gader, skriver BBC.

– Velkommen til Storbritannien, Donald, stod der på siden af lastbilen – under billedet af Trump og Epstein.

Lastbilen med billedet af Trump og Epstein er ikke det første kontroversielle indslag, der har været i forbindelse med præsidentens statsbesøg i Storbritannien.

Tirsdag blev fire personer således anholdt, efter at billeder af Trump og Epstein blev projiceret op på et af Windsor Castles tårne.

Præsidenten var – ligesom andre fremtrædende amerikanere – venner med Epstein i 1990’erne og begyndelsen af 00’erne.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han begik selvmord i en fængselscelle i New York senere samme år.

Han fik i 2008 en dom for at have opfordret en mindreårig til prostitution og blev registreret som seksualforbryder i USA.

Trump er ikke sat i forbindelse med nogen af disse forhold.

Det vil ikke umiddelbart være nødvendigt at finde ny finansiering til de langtrækkende våben, regeringen nu vil anskaffe til det danske forsvar.

Det siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et doorstep foran Statsministeriet onsdag.

– Jeg vurderer, at det inden for den eksisterende forsvarsramme med den økonomi, vi har tilvejebragt, vil være muligt at foretage den her investering, siger Troels Lund Poulsen.

Onsdag meddeler regeringstoppen bestående af statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen, at Danmark skal have et militært forsvar i form af langtrækkende angrebsvåben.

De skal bidrage til at kunne modstå trusler fra for eksempel Rusland.

– Danmark skal for første gang opbygge en militær kapacitet i form af langtrækkende præcisionsvåben, siger Mette Frederiksen.

Regeringen har dog hverken besluttet, hvor mange og hvilke våben der er brug for.

Ligeledes er der heller ingen viden om prisen på det nye indkøb, eller hvornår våbnene kan være på danske hænder.

Regeringen har i første omgang truffet en “principbeslutning”, lader Mette Frederiksen forstå.

Der er afsat store milliardbeløb til den danske oprustning. Men der bruges også store summer.

Eksempelvis blev der bare i sidste uge indgået aftale om et nyt luftforsvar for 58 milliarder kroner.

Det er uklart, hvor mange af de allerede afsatte milliarder, der er tilbage til nye investeringer.

Troels Lund Poulsen garanterer dog, at der nok skal være råd til onsdagens principbeslutning om nye langtrækkende våben.

– Vi kommer til at afsætte de nødvendige ressourcer til at få de her kapaciteter.

Han beretter, at der både er europæiske og amerikanske systemer at vælge mellem, og at et valg også vil afhænge af, hvor hurtigt det kan leveres.

EU-Kommissionen foreslår at suspendere Israels frihandel med EU på grund af situationen i Gaza.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på et pressemøde i Bruxelles onsdag.

– Vi er alle enige om, at situationen i Gaza fortsat udvikler sig i den forkerte retning.

– Vi må udnytte de redskaber, vi har til rådighed, til at lægge pres på den israelske regering for at få den til at ændre kurs, siger Kaja Kallas.

EU-Kommissionen forslår samtidig sanktioner mod “ekstremistiske” israelske ministre.

Samt mod virksomheder, der “understøtter straffrihed på Vestbredden”.

Israel anklages for at etablere bosættelser på Vestbredden, som afskærer området fra Jerusalem.

– Målet er ikke at straffe Israel, men at forbedre situationen i Gaza, siger Kaja Kallas.

Ifølge Reuters er det Israels sikkerhedsminister, Itamar Ben-Gvir, og Israels finansminister, Bezalel Smotrich, der er udset til at blive omfattet af sanktioner.

Forslagene kommer, efter at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i sidste uge markant skærpede EU-Kommissionens kurs over for Israel.

Det skete i hendes årlige åbningstale i EU-Parlamentet i Strasbourg.

Her fastslog von der Leyen at indgrebene mod Israel var på vej.

Det er dog fortsat usikkert, om der er tilstrækkelig opbakning blandt EU-landene til at forslagene bliver vedtaget.

Det stod klart, da Danmark i kraft af det igangværende EU-formandskab for nylig var vært for et møde for EU-landenes udenrigsministre i København.

Her blokerede blandt andre Tyskland for EU-Kommissionens daværende langt mildere forslag om at suspendere Israels deltagelse i forskningsprogrammet Horisont.

Også pro-Israel EU-lande som Italien, Tjekkiet, Østrig, Ungarn og Bulgarien ventes ifølge netmediet Politico at sige nej til EU-Kommissionens centrale forslag om at ramme Israels handelsfordele med EU.

Dermed kan det blive svært at nå til enighed erkender Kaja Kallas.

– Selv om vi ser, at den offentlige mening i medlemsstaterne skifter på grund af lidelserne i Gaza, så tror jeg, at de politiske linjer er samme sted, som de har været, siger hun.

Sanktionerne mod israelske ministre og virksomheder kræver ifølge EU-Kommissionen enstemmighed mellem EU-landene.

Det kræver dog “kun” kvalificeret flertal blandt EU-landene at suspendere handelsafsnittet i EU’s associeringsaftale med Israel.

Det vil sige, at mindst 15 af de 27 EU-lande skal stemme for.

Samtidig skal ja-landene repræsentere mindst 65 procent af EU’s samlede befolkning.

Danmark var længe blandt de lande, der blev anset for at bakke op om Israel.

Ved indledningen til mødet i København foreslog Mette Frederiksen dog, at handelsafsnittet i associeringsaftalen med Israel skal suspenderes.

– Det er et alvorligt skridt at tage. Men situationen tilsiger det, lød det i august fra Mette Frederiksen.

EU er Israels største eksportmarked i kraft af netop associeringsaftalen.

Den giver Israel toldfri adgang til EU’s indre marked for en række varer.

Danmark skal have et militært forsvar i form af langtrækkende præcisionsvåben, der kan modstå trusler fra for eksempel Rusland.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag ved et doorstep foran Statsministeriet på Christiansborg.

– Danmark skal for første gang opbygge en militær kapacitet i form af langtrækkende præcisionsvåben, siger hun.

Det er eksempelvis missiler eller droner, tilføjer forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), der sammen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ligeledes deltager i seancen.

Mette Frederiksen kalder det for “en principbeslutning”.

Den er ikke mindst kommet i stand på baggrund af Ruslands seneste trusler mod polsk territorium.

Rusland invaderede for tre et halvt år siden Ukraine, og siden har de to lande været i krig.

– Rusland tester os. De tester vores sammenhold, siger Mette Frederiksen.

– Der er ingen tvivl om, at Rusland vil være en trussel mod Danmark og Europa i mange år frem, siger hun.

Spansk politi har anholdt 19 personer, som mistænkes for at have begået drab og tortur mod migranter på et skib på vej fra Senegal til De Kanariske Øer.

Det oplyser politiet i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Skibet blev bjærget i august syd for Gran Canaria, hvor det drev rundt på havet, hvor 50 migranter blev meldt savnet.

De overlevende fra skibet har fortalt, at flere af de ombordværende undervejs gik til angreb på de andre passagerer. Ofrene blev slået og mishandlet på forskellige måder, lyder det fra politiet i udtalelsen.

– I nogle tilfælde smed de levende migranter i havet og nægtede at redde dem, der faldt i havet ved et uheld, skriver spansk politi.

Nogle af drabene sættes ifølge politiet i forbindelse med overtro, hvor ofrene blev beskyldt for at være hekse, der var skyld i skibets motornedbrud, mangel på mad og uvejr.

Ifølge politiets oplysninger var der omkring 300 personer om bord på skibet, da det stævnede ud fra Vestafrika.

Da skibet – et træskib – blev opdaget ud for De Kanariske Øer, havde det været undervejs på Atlanterhavet i 11 dage.

De 19 personer, der er blevet anholdt, anklages for at facilitere ulovlig migration, drab, legemsangreb og tortur.

Spanien er et af tre store modtagerlande for migranter i Europa. De to andre lande er Italien og Grækenland.

Ofte forsøger migranter at sejle fra Vestafrika til den spanske øgruppe De Kanariske Øer, som ligger i Atlanterhavet ud for Vestsahara og Marokko.

Næsten 47.000 migranter ankom til De Kanariske øer sidste år.

Øget bevogtning i Middelhavet menes at have ført til, at flere migranter forsøger at komme ind i Europa via De Kanariske Øer.

Klimaaktivister tilkendes erstatning for at være frihedsberøvet i for lang tid af politiet under demonstration.

Det har Østre Landsret afgjort onsdag.

Afgørelsen glæder advokat Marc Stounberg, der repræsenterer aktivisterne.

– Det er et problem, når de her fredelige klimaaktiviteter bliver kørt på stationen og sidder i en celle, hvor det er uvist, hvad de sidder for, og hvornår de kan komme ud igen.

Afgørelsen udspringer af en sag ført i Københavns Byret, hvor alle ni demonstranter i sagen valgte at anke.

– Landsretten var enig med byretten i, at iværksættelsen af frihedsberøvelserne var lovlig, men landsretten fandt, at frihedsberøvelserne var udstrakt i for lang tid og tilkendte derfor demonstranterne erstatning, skriver retten i afgørelsen.

Demonstranterne havde deltaget i en blokade i krydset mellem Bernstorffsgade og Vesterbrogade i København.

Det medførte en betydelig forstyrrelse af den offentlige orden, fastslår landsretten.

Politiet var derfor i sin gode ret til at tilbageholde aktivisterne, men de blev altså tilbageholdt for længe.

Derfor får de hver 3100 kroner i erstatning, oplyser advokat Marc Stounberg, der repræsenterer aktivisterne.

Sagen er en af op mod 20 lignende verserende sager om frihedsberøvelse af demonstranter, fortæller han.

I en anden sag er der tale om en episode med 120 demonstranter.

– Nogle byretsdommere er kommet frem til noget, og andre er kommet frem til andet. Derfor er vi tilfredse med landsrettens afgørelse om, at Københavns Politi har opretholdt frihedsberøvelserne unødvendigt længe, siger advokaten.

Den russiske aktivist og oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj blev forgiftet op til sin død i 2024, viser laboratorieprøver.

Det skriver Navalnyjs enke, Julija Navalnaja, på det sociale medie X.

– Det lykkedes os at overføre Aleksejs biologiske materiale til udlandet. Laboratorier i to forskellige lande har udført undersøgelser. Disse laboratorier har uafhængigt af hinanden konkluderet, at Aleksej blev forgiftet, skriver hun.

Det fremgår ikke, hvor laboratorieprøverne er blevet lavet.

Aleksej Navalnyj døde i februar 2024 i en fangelejr i Sibirien.

Her afsonede han samlet mere end 30 års fængsel for blandt andet ekstremisme og svindel. Dommene blev af hans politiske støtter set som et udtryk for politisk forfølgelse.

Ifølge de russiske myndigheder døde han af naturlige årsager, men Julija Navalnaja og Navalnyjs politiske støtter har flere gange hævdet, at han blev forgiftet med nervegiften novitjok op til sin død.

Laboratorieprøver har nu – ifølge Navalnaja – bekræftet, at han blev forgiftet. Det oplyses dog ikke umiddelbart, om det var med novitjok, eller om det var med et andet giftigt stof.

Hvis Navalnyj blev forgiftet op til sin død, var det ikke første gang, at det skete for den russiske oppositionspolitiker.

I august 2020 blev han forgiftet med novitjok under en indenrigsflyvning i Rusland. Efter et kort hospitalsophold i den russiske by Omsk blev han overført til et hospital i den tyske hovedstad, Berlin.

Undervejs var hans liv i fare.

Navalnyj opholdt sig fem måneder i Tyskland og vendte i januar 2021 tilbage til Rusland sammen med sin hustru.

Efter ankomsten til Moskva blev han anholdt. Herefter var han i de russiske myndigheders varetægt frem til sin død i 2024.

Navalnyj var gennem en årrække frontfigur for oppositionen i Rusland og en fremtrædende kritiker af præsident Vladimir Putin og andre højtstående personer i Ruslands politiske system.

Flere journalister og advokater, der samarbejdede med Navalnyj, er siden hans død blevet idømt fængselsstraffe for at have tilhørt en ekstremistisk gruppe.

Foruden sin hustru efterlod Navalnyj sig en søn og en datter. Familien menes at leve i eksil uden for Rusland. Det er uvist, hvor de befinder sig.