Seneste nyheder

De 175 nye medlemmer af Folketinget valgt i Danmark har en gennemsnitsalder på 43,9 år.

Det er dermed det yngste Folketing nogensinde, viser tal fra Folketingets Oplysning.

Den hidtidige rekord var i 2011, hvor gennemsnitsalderen var på 44 år.

Ved seneste folketingsvalg i 2022 var gennemsnitsalderen på de 175 danske folketingsmedlemmer 45,7 år.

Generelt set er Folketinget de seneste 70 år blevet yngre og yngre. I 1957 var gennemsnitsalderen oppe på 54,2 år.

Det er de 86 kvindelige medlemmer af Folketinget, der trækker gennemsnitsalderen ned. De 86, hvilket også er ny rekord, har en gennemsnitsalder på 41,5 år.

Folketingets nye alderspræsident er Venstre-veteranen Preben Bang Henriksen, der har siddet i Folketinget siden 2011.

Med sine 72 år har han overtaget titlen som alderspræsident fra Pia Kjærsgaard, der som 79-årig ikke genopstillede tirsdag.

– Jeg synes, at Folketinget og befolkningen kan være godt tjent med, at der kommer en person ind med over 40 års erhvervserfaring, lyder det fra Preben Bang Henriksen.

Han påpeger også, at det er godt for diversiteten, at der er “nogle lidt ældre”, men han kalder det “ganske udmærket”, at Folketinget bliver yngre generelt.

– Bare vælgerne husker at få diversiteten med.

Det yngste medlem af Folketinget er nu Sofie Therese Svendsen, der blev valgt for De Konservative i Nordjyllands Storkreds. Hun er 23 år.

– Jeg er meget ydmyg over for at repræsentere en målgruppe, som ellers ofte er underrepræsenteret, siger Sofie Therese Svendsen til DR.

Hun tog det enlige konservative mandat i Nordjylland efter en tæt duel med 60-årige Per Larsen, der har siddet i Folketinget siden 2019. Lidt over 100 stemmer adskilte de to.

Ved valget i 2022 blev Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance det yngste medlem. Hun var 21 år, hvilket gjorde hende til det fjerdeyngste medlem nogensinde.

En pakkebutik på Frederiksberg udviklede sig fra december sidste år og frem til februar til lidt af en Bermudatrekant. For i stedet for at lande hos rette modtager forsvandt den ene pakke efter den anden.

Mere end 40 pakker med forskelligt indhold forsvandt i perioden fra butikken, oplyser Københavns Politi til Ritzau. Samlet havde indholdet af pakkerne en værdi af 160.000 kroner.

Mens fortællingerne om forsvundne fly og skibe i Bermudatrekanten er omgærdet af uforklarlig mystik, så lader sagen fra Frederiksberg til at have en noget mere jordnær forklaring:

Simpelt tyveri.

Politiets efterforskning af de forsvundne pakker førte til, at ordensmagten fattede mistanke til en 26-årig mand, som arbejdede i butikken.

Han blev torsdag anholdt, og politiet foretog i den forbindelse ransagning på mandens adresse. Her fandt man flere af de forsvundne effekter, og på den baggrund valgte man at sigte ham for tyveri.

Men dermed var sagen ikke slut. For fra mandens lejlighed førte politiets efterforskning nu til en 21-årig mand.

Også på hans adresse blev der foretaget ransagning, og igen dukkede der efterlyste genstande op. Det er politiets formodning, at den 21-årige har købt dem af den 26-årige, og han er på den baggrund blevet sigtet for hæleri.

De to mænd er begge løsladt igen, mens politiets efterforskning af sagen fortsætter.

Et skænderi mellem to unge mænd udviklede sig torsdag til et knivslagsmål. Episoden fandt sted omkring klokken 12.30 ved VUC i Holbæk.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Politi Update.

Politiet beskriver optakten som et skænderi, men det eskalerede i voldelig retning, da den ene af parterne trak en kniv.

Den anden mand forsøgte at værge for sig og pådrog sig i den forbindelse nogle skader. Politiet beskriver det som mindre skader.

Den bevæbnede mand stak af fra stedet og er nu eftersøgt af politiet, som kender hans identitet.

Israels militær har dræbt den øverste chef for Revolutionsgardens flåde, Alireza Tangsiri, i et angreb på en iransk havneby.

Det oplyser Israels forsvarsminister, Israel Katz, ifølge Times of Israel og nyhedsbureauet AFP.

Alireza Tangsiri har som flådechef spillet en central rolle i lukningen af Hormuzstrædet, som Revolutionsgarden har taget kontrol over under krigen mellem Iran på den ene side og Israel og USA på den anden side.

– IDF (Israels militær, red.) har elimineret Revolutionsgardens flådechef – personen, der har været direkte ansvarlig for terroroperationer, hvor Hormuzstrædet er blevet mineret og blokeret for skibstrafik, sagde Israel Katz under en orientering af israelske militærfolk tidligere på dagen.

Ifølge forsvarsministeren sender Israel med angrebet på Alireza Tangsiri et klart signal til Revolutionsgarden.

– IDF vil jagte jer og eliminere jer én for én, sagde Katz.

Alireza Tangsiri blev dræbt i et angreb på havnebyen Bandar Abbas. Her holdt han møde med højtstående kolleger fra Revolutionsgardens flåde, oplyser israelske embedsfolk til AFP.

Målt i kroner og øre vil Danmark aldrig komme i nærheden af, hvad et land som USA årligt bruger på forsvar.

Men ser man på, hvor stor en procentdel af bruttonationalproduktet, der går til forsvarsbudgettet, så har Danmark nu overhalet USA.

Det viser Natos årsrapport for 2025.

Danmark brugte 3,34 procent af bruttonationalproduktet på forsvar i 2025, viser Natos årsrapport.

Dermed er Danmark nu på femtepladsen over Nato-lande, når det gælder forbrug for forsvar.

Danmark er blandt andet foran USA, som brugte 3,19 procent i 2025.

Det var ellers USA’s præsident, Donald Trump, som pressede på for, at Nato-landene skal op på at bruge 3,5 procent af bnp direkte på forsvar.

Derudover har Nato-landene sagt ja til at bruge yderligere 1,5 procent på forsvarsrelaterede investeringer.

Også flere andre europæiske lande har skruet op for deres forbrug på forsvar. Det gælder især de baltiske lande og flere østeuropæiske lande, der er bekymrede for Ruslands krig i Ukraine.

Oprustningen betyder, at Nato er klar til at svare på “alle trusler i alle regioner nu og i fremtiden”, siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, i forbindelse med præsentationen af årsrapporten for 2025.

– På Nato-topmødet i Haag tog Nato-allierede en historisk beslutning om at bruge fem procent af bruttonationalproduktet på forsvar, og Nato-allierede bruger allerede nu mere på forsvar.

– Tallene i rapporten taler for sig selv. Vi har gjort markante fremskridt på forsvarsinvesteringerne, og Nato er stærkere end nogensinde, siger Mark Rutte.

Plantorama vender minus til plus i årsregnskabet for 2025. Koncernen ender med et overskud på 9,7 millioner kroner i årets resultat før skat.

Det er en stigning på over 38 millioner sammenlignet med i 2024, hvor der var et underskud på 28,7 millioner kroner.

Det skriver koncernen i en pressemeddelelse.

– Turnaround (vendingen, red.) i 2025 viser, at Plantorama har formået at tilpasse sig et udfordrende marked og skabe et stærkere økonomisk fundament, lyder det fra bestyrelsesformand Peter Vang Christensen.

Årets salg ligger inden for forventningerne med en omsætning på mellem 670 og 700 millioner kroner, mens årets resultat før skat ligger en smule under forventning.

Det skyldes ifølge meddelelsen en forbrugertillid, der fortsat er påvirket af den globale usikkerhed, og det siges at have haft betydning for udviklingen.

Plantorama er en landsdækkende kæde bestående af 16 centre, der sælger en række af forskellige produkter til hus og hjem. Blandt andet planter og potter.

Også i både 2022 og 2023 var forretningen under pres. Her havde plantekæden etcifrede millionoverskud efter at have haft tocifrede millionoverskud årene før.

I 2023 blev årsagen blandt andet tillagt højere inflation og stigende renter.

For 2025 ser det dog anderledes ud.

Det lyder i pressemeddelelsen, at koncernen har leveret den højeste omsætning i selskabets historie.

Omsætningen for 2025 steg til 685,6 millioner kroner, hvilket er en fremgang på knap 21 millioner sammenlignet med året før.

Torben Castenskjold, som er administrerende direktør i Plantorama, er tilfreds med udviklingen.

– Vi har arbejdet målrettet med at styrke vores kerneforretning og reducere omkostninger, og det begynder nu tydeligt at slå igennem i vores resultater, siger han i pressemeddelelsen.

Direktøren understreger desuden, at koncernen står et stærkere sted sammenlignet med de foregående år, og der forventes yderligere forbedringer fremover.

Syd- og Sønderjyllands Politi har anholdt og sigtet en 19-årig mand i en sag om voldtægt.

Det oplyser politikredsens anklagemyndighed på X.

Voldtægten er ifølge sigtelsen begået i Sønderborg Kommune mod en 16-årig pige.

Anklagemyndigheden oplyser ikke, hvornår voldtægten skal være sket, ligesom det heller ikke oplyses, hvorvidt der har været en forudgående kontakt eller et kendskab mellem den 19-årige og pigen.

På baggrund af politiets efterforskning har anklagemyndigheden vurderet, at den 19-årige bør varetægtsfængsles, mens politiet efterforsker sagen.

Han bliver derfor fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Sønderborg torsdag eftermiddag, hvor en dommer skal træffe afgørelse om en eventuel fængsling.

Anklagemyndigheden oplyser, at man vil anmode retten om at holde retsmødet, som er berammet til at begynde klokken 15, for lukkede døre.

Et flertal i EU-Parlamentet har torsdag på visse betingelser sagt ja til handelsaftalen mellem EU og USA.

Dermed giver flertallet ikke sin endelige godkendelse, som først ventes efter nye samtaler med EU-landene.

Flertallet støtter, at EU nedsætter afgifterne på visse amerikanske importvarer i overensstemmelse med den aftale, som EU-Kommissionen sidste år indgik med USA.

Men man ønsker yderligere sikkerhedsforanstaltninger.

Afstemningen vil givetvis udløse et lettelsens suk i Bruxelles, fordi forhandlingerne nu kan komme i gang.

Aftalen blev indgået med USA i sommeren 2025, men har siddet fast i EU-Parlamentets handelsudvalg i flere måneder.

EU-Parlamentets modvilje mod at godkende aftalen har udløst bekymring for, om USA’s præsident, Donald Trump, til sidst vil miste tålmodigheden.

I denne uge sagde den amerikanske EU-ambassadør, Andrew Puzder, til mediet Euronews, at det “ville være økonomisk uansvarligt” af EU-Parlamentet at forkaste handelsaftalen ved torsdagens afstemning.

– Vi underskrev aftalen i august 2025. Siden da har USA hver dag overholdt aftalen.

– Men der har endnu ikke været en dag, hvor europæerne har overholdt aftalen, siger Andrew Puzder.

Den oprindelige aftale har fået kritik fra flere sider i Europa for at være et knæfald for Trump og hans krav om 15 procents told på europæiske varer.

Aftalen var dog ifølge EU-Kommissionen et forsøg på at skabe “forudsigelighed og stabilitet”, efter at Trump i foråret 2025 rystede den globale handel med forhøjede toldsatser.

Siden aftalen blev indgået, har det handelsmæssige og politiske forhold mellem EU og USA dog langtfra været stabilt.

I løbet af januar steg spændingerne på handelsområdet mellem EU og USA betragteligt på grund af situationen omkring Grønland.

Her truede Trump med nye toldsatser på navngivne europæiske lande, heriblandt Danmark.

I februar besluttede den amerikanske højesteret dog, at Trump ikke havde haft beføjelser til at indføre de globale toldsatser.

Det fik dog ikke Trump til at give op.

Den 20. februar brugte Trump den særlige paragraf 122 i USA’s Trade Act. Den giver mulighed for at indføre globale toldsatser på ti procent på importvarer.

Den lavere toldsats på ti procent gælder dog kun i 150 dage, medmindre Kongressen godkender en forlængelse.

Den danske regering og de danske erhvervsorganisationer ser aftalen som det bedst opnåelige resultat i forsøget på at sikre forudsigelighed for de europæiske virksomheder.

Derfor er det velkomment, at EU-Parlamentet torsdag har sendt et signal om, at “en aftale er en aftale”, siger Michael Bremerskov Jensen, der er fagchef for Global Markedsudvikling i Dansk Erhverv.

Ingen ved, hvordan konflikten i Mellemøsten ender, men den har allerede haft betydning for verdensøkonomien som følge af de seneste stigninger i energipriserne.

Det mener den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, der af samme årsag har sænket sit skøn for væksten på verdensplan i år.

I en ny prognose vurderer OECD, at væksten på verdensplan i 2026 vil udgøre 2,9 procent.

Det er godt nok samme vækstskøn som i den seneste prognose for december, men OECD skriver i sin rapport, at man indtil udgangen af februar ville have hævet det tidligere skøn med 0,3 procentpoint til 3,2 procent.

Så angreb USA og Israel med stigende energipriser til følge, og så måtte regnemaskinen i gang igen – og så blev prognosen sendt tilbage til udgangspunktet.

OECD vurderer samtidig, at de negative effekter af angrebene i området kan få yderligere konsekvenser.

– Stigningen i energipriserne og uforudsigeligheden i den igangværende konflikt i Mellemøsten vil øge omkostninger og sænke efterspørgslen, lyder det i en kommentar til den aktuelle udvikling i prognosen.

Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri, forklarer, hvorfor oliepriserne er så afgørende for den økonomiske vækst.

– Olie er afgørende smørelse for verdensøkonomien, og de høje priser på olie betyder, at verdensøkonomien ikke kører lige så smurt, som vi håbede på.

– Vi skal bruge flere penge på olie, og det betyder, at vi må reducere vores forbrug på andre varer, hvilket koster på væksten, siger han i en kommentar til prognosen.

OECD forventer nu, at væksten i eurolandene kun vil udgøre 0,8 procent i år mod 1,2 procent i december.

Det peger også i den forkerte retning for dansk erhvervsliv.

– Lavere vækst i Europa rammer danske eksportvirksomheder hårdt.

– Vi sælger hovedparten af vores eksport til nærmarkederne. Næsten alle eksportvirksomheder har mange europæiske kunder i deres ordrebog, siger Allan Sørensen.

Der var knyttede næver og klapsalver fra højre side af salen, da et flertal i EU-Parlamentet torsdag stemte ja til forhandlinger om markante stramninger af EU’s asylpolitik.

EU-Parlamentet er normalt mere skeptisk over for udlændingestramninger end EU-landene.

Men torsdag viste et flertal, at EU-Parlamentet kan være klar til at sige ja til stramninger, som tidligere har fået hård kritik i Bruxelles af blandt andre EU-Kommissionen.

Blandt forslagene, som nu får en foreløbig opbakning fra EU-Parlamentet, er tilbagesendelsescentre uden for EU.

Det har tidligere været kontroversielt i EU. Men med valget til EU-Parlamentet i 2024 rykkede Europa mod højre.

Det har givet medvind til forsøget på at stramme EU’s asyl- og migrationspolitik.

Med afstemningen er forslaget ikke endeligt vedtaget, men den viser, at der er et flertal i EU-Parlamentet, der vil bringe udlændingepolitikken i EU markant tættere på den linje, som skiftende danske regeringer har ønsket de senere år.

Moderaternes medlem af EU-Parlamentet, Stine Bosse, endte med at stemme blankt til forslaget.

Stine Bosse ønsker en fælles EU-løsning på asyl- og migrationspolitikken, men hun mener, at forslagene nu trækker for langt mod højre.

– I det her forslag er den konservative gruppe gået for langt i forsøget på at imødekomme den yderste højrefløj. Og erfaringen er, at det ikke løser noget, for de flytter bare målstolperne igen og tager endnu et skridt ud i det sorte hjørne.

– Omvendt vil jeg heller ikke stemme nej. For jeg mener, at vi har brug for en fælles europæisk løsning, skriver Stine Bosse i et indlæg på X.

Henrik Kronborg stopper som assisterende landstræner for de danske håndboldherrer.

Det oplyser DanskHåndbold i en pressemeddelelse torsdag.

– Jeg har ønsket at stoppe nu, da tiden er kommet til at bruge kræfterne anderledes, siger Kronborg og fortsætter:

– De seneste ni år har vi ryddet bordet, og jeg føler en enorm stolthed og taknemmelighed over at have fået lov til at være med i så mange år.

Landstræner Nikolaj Jacobsens assistent har gennem mere end 20 år spillet en rolle i udviklingen af talent- og landsholdsarbejdet.

Samlet har han været med til 14 slutrunder med håndboldherrerne, hvor det er blevet til fem VM-finaler, tre OL-finaler og to EM-finaler.

Nikolaj Jacobsen fortæller, at han har haft et rigtigt godt samarbejde med Kronborg.

– Særligt i min start som landstræner kunne jeg læne mig op ad hans store erfaring, siger han.

Håndboldforbundet og landstrænerteamet vil gå i gang med arbejdet med at finde en ny assisterende landstræner, lyder det.

En tidligere finsk minister er af Finlands højesteret blevet dømt for hetz mod en befolkningsgruppe på grund af sine udtalelser om homoseksuelle.

Konkret drejer det sig om en tekst, som parlamentsmedlem og tidligere indenrigsminister Päivi Räsänen har skrevet på den finske kristne organisation Lutherstiftelsens hjemmeside.

Det skriver det finske public service-medie Yle torsdag.

Teksten blev publiceret i 2004 og offentliggjort igen i 2019 af Räsänen selv.

Her skrev hun ifølge Yle, at homoseksuelle handlinger er syndige, at homoseksualitet er udtryk for en mental afvigelse, og at homoseksuelle forhold udfordrer det kristne livssyn.

– Jeg kan sige, at det kom som et chok for mig, siger Päivi Räsänen efter dommen til Yle.

Räsänen sidder i parlamentet for partiet Kristendemokraterne og er uddannet læge. Højesteret lægger vægt på, at Räsänen har fremført udtalelserne som parlamentsmedlem og læge.

Dommerne i den finske højesteret var dog ikke enige om, hvorvidt Räsänen med udtalelserne overtrådte finsk lovgivning.

Tre stemte for at dømme hende. To stemte imod.

Hun vil nu overveje, om hun skal gå videre med sagen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Både by- og landsretten har tidligere frikendt politikeren i sagen.

TV 2 er ikke sat i verden for at tjene penge, men den kommercielle public service-station opnåede sidste år alligevel et trecifret millionplus på driften.

Det viser regnskabstal, som er offentliggjort torsdag.

Omsætningen rundede sidste år 4,3 milliarder kroner, og driftsresultatet landede nogenlunde på samme niveau som året før, nemlig på 336 millioner kroner.

Tallene viser også, at streamingtjenesten TV 2 Play nu er oppe på 1,2 millioner abonnenter, hvilket svarer til en vækst på 90 procent siden 2019, hvor strategien “Play til alle” blev sat i værk.

Den digitale omsætning udgør nu 46 procent af den samlede omsætning.

Men selv om indtægterne altså er vokset, så følger udgifterne også med op.

Indholdsomkostningerne er nemlig steget med 45 procent i samme tidspunkt, blandt andet til sportsrettigheder.

Denne post var dog lavere sidste år end i 2024, der var et stort sportsår med blandt andet OL og EM i fodbold.

Bestyrelsesformand Gregers Wedell-Wedellsborg konstaterer med tilfredshed, at tv-stationen fortsat appellerer til mange danskere.

– Når TV 2 hver uge er i kontakt med 84 procent af danskerne, vidner det om, at dansk public service fortsat kan stå stærkt i konkurrencen med de internationale techgiganter, og den position skal vi også fremover være på tæerne for at fastholde, siger han i en kommentar til regnskabet.

TV 2 er ejet af den danske stat. Det betyder blandt andet, at staten i år modtager et udbytte på 252 millioner kroner, nøjagtigt som det var tilfældet sidste år.

En mand og en kvinde er blevet anholdt og sigtet for at have dræbt en 60-årig mand i Randers.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse torsdag.

Politiet rykkede onsdag kort efter middagstid ud til den 60-åriges lejlighed på Fenrisvej i Randers NV, efter en anmeldelse om at han var død.

Politiet vurderede, at der var flere mistænkelige forhold ved dødsfaldet. Derfor påbegyndte politiet en række tekniske undersøgelser og en større efterforskning.

Efterforskningen førte onsdag aften til anholdelsen af en 30-årig mand, og ud på natten blev en 34-årig kvinde anholdt. Begge på adresser i Randers.

– Der venter stadig et stort efterforskningsarbejde i sagen med yderligere tekniske undersøgelser, afhøringer og indhentning af relevant videomateriale, siger efterforskningsleder Flemming Nørgaard i pressemeddelelsen.

Han fortæller videre, at politiet gerne vil høre fra vidner i sagen.

– I forbindelse med efterforskningen søger vi vidner, der har gjort iagttagelser omkring Fenrisvej i Randers fra tirsdag aften til onsdag middag.

– Hvis man for eksempel har set personer med mistænkelig adfærd, så må man meget gerne ringe til os, lyder appellen fra efterforskningslederen.

Oplysninger til politiet kan gives på telefon 114.

Senere torsdag vil det blive vurderet, om der er grundlag for at fremstille de to anholdte med henblik på varetægtsfængsling.

Hvis ikke der er det, skal de løslades.

Det fremgår ikke af politiets pressemeddelelse, om de anholdte og den dræbte kendte hinanden i forvejen, og hvordan drabet skal være foregået.

Af hensyn til den “nærmere efterforskning” vil Østjyllands Politi ikke oplyse yderligere om sagen på nuværende tidspunkt, lyder det.

En israelsk soldat er blevet dræbt under kamp i det sydlige Libanon.

Det oplyser Israels militær torsdag formiddag ifølge Reuters og Times of Israel.

Der er tale om den 21-årige sergent Ori Greenberg. Han blev ifølge militæret dræbt under skudveksling med medlemmer af Hizbollah natten til torsdag.

En anden soldat blev lettere såret.

Dermed er indtil videre tre israelske soldater blevet dræbt i det sydlige Libanon under den igangværende konflikt mellem Israel og militsen Hizbollah.

De to andre soldater mistede livet 8. marts.

Konflikten, som har ulmet i årtier, blussede op på ny, efter at Israel og USA iværksatte krigen mod Iran i slutningen af februar.

Det fik Hizbollah til at angribe Israel.

Hizbollah er allieret med og økonomisk og militært støttet af Iran.

Fyns Politi har torsdag anholdt to mænd på 18 og 20 år og sigtet dem for besiddelse af en militærriffel og en ladt revolver samt ammunition til begge våben.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Det er Fyns Politis vurdering, at de to mænd har relation til bandemiljøet i Odense.

– Det er vanvittigt, at personer i bandemiljøet har haft adgang til så farlige våben. Det er derfor meget tilfredsstillende, at vi nu har kunnet foretage anholdelse af yderligere to personer i denne sag, lyder det fra politikommissær Jesper Bæk i pressemeddelelsen.

De to våben blev beslaglagt i forbindelse med ransagning af et kælderlokale i Lærkeparken i Odense den 27. februar i år.

Ved den lejlighed blev en 29-årig mand anholdt og efterfølgende varetægtsfængslet i sagen.

Politiet beslaglagde desuden fire fyldte magasiner til militærriflen, der i øvrigt var udstyret med et optisk sigte.

De to anholdte fremstilles senere torsdag i Retten i Odense i grundlovsforhør med krav om, at de varetægtsfængsles, mens politiet efterforsker sagen.

Fyns Politi oplyser, at anklagemyndigheden vil anmode retten om at holde retsmødet for lukkede døre, da det er opfattelsen, at et offentligt retsmøde vil være skadeligt for politiets muligheder for at efterforske sagen.

De to mænd sigtes for at have fragtet og opbevaret de pågældende våben samt for besiddelse af ammunition til begge våben.

Ud over de to og den 29-årige, som allerede sidder fængslet i sagen, mistænker politiet endnu en 20-årig mand i sagen.

Det drejer sig om Ayuub Nour Ali Hassan, som 16. marts blev efterlyst internationalt af politiet med offentliggørelse af både navn og billede.

I forbindelse med efterlysningen blev Hassan knyttet til en narkosag, hvor to mænd den 5. marts blev anholdt og varetægtsfængslet. Men den unge mand er altså også mistænkt for våbenbesiddelse i sagen fra Lærkeparken.

Fyns Politi har ikke oplyst, hvorledes de anholdte stiller sig til sigtelserne mod dem.

Det vil de få lejlighed til at svare på ved torsdagens retsmøde, hvor de også vil få mulighed for at afgive forklaring.

Selv om uroen i verden kan synes at være større end længe set, har dansk økonomi det grundlæggende fint.

Det er konklusionen i den prognose for dansk økonomi, som Nationalbanken har offentliggjort torsdag morgen.

Nationalbanken advarer dog også mod, at prognosen kan ændre sig, afhængigt af hvordan konflikten i Iran udvikler sig.

– Det er forventningen, at krigen vil have en negativ effekt på den globale aktivitet og samtidig resultere i højere inflation, men der er ekstraordinær usikkerhed om både størrelsen og varigheden af de afledte økonomiske konsekvenser, hedder det i prognosen.

Nationalbanken forudser i udgangspunktet en økonomisk vækst på 1,8 procent mod de 2,0 procent, som vi opnåede sidste år.

Beskæftigelsen vil øges med 38.000 personer, og antallet af ledige vil samtidig kun vokse med 2000 personer.

Fem personer er torsdag morgen kommet lettere til skade i byen Kafr Qassem i det centrale Israel i et iransk missilangreb.

En sjette person er blevet såret i et andet angreb på Vestbredden, og en syvende person kom til skade, da der faldt missilrester ned over det nordlige Israel under et iransk missilangreb.

Det oplyser den israelske redningstjeneste Magen David Adom ifølge The Times of Israel og nyhedsbureauet AFP.

Derudover er to personer blevet såret i et iransk angreb på Tel Aviv, og to andre har fået lettere skader i Galilæa i det nordlige Israel, da de blev ramt af fragmenter fra en drone afsendt af Hizbollah-militsen i Libanon.

Samtidig er to personer blevet dræbt, og tre andre er blevet såret, da iranske missiler blev skudt ned af luftforsvaret i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater, oplyser emiraternes pressekontor.

De dræbte og sårede blev ramt af dele fra de nedskudte missiler.

Den sårede person på Vestbredden befandt sig i en israelsk bosættelse, da bosættelsen blev ramt af mindst ét missil.

Byen Kafr Qassem, hvor fem personer blev såret, er en overvejende arabisk by, der ligger cirka 15 kilometer nordøst for den israelske storby Tel Aviv og umiddelbart vest for grænsen til Vestbredden.

Torsdag morgen har der været en stribe iranske missilangreb på Israel, og det israelske militær har udsendt flere advarsler til befolkningen.

– Forsvarssystemerne er aktiveret for at afværge truslen, lød det i advarslerne.

Også Saudi-Arabien og Kuwait er blevet angrebet, skriver det britiske medie BBC. Begge lande er blevet angrebet med droner, som dog er blevet skudt ned af landenes luftforsvar.

Det fremgår ikke, om der er sårede, eller hvor dronerne kom fra, men Iran har flere gange tidligere angrebet de to lande.

Der har dagligt været iranske missilangreb på Israel, siden Israel og USA iværksatte den igangværende krig mod Iran 28. februar.

Desuden har Hizbollah siden 2. marts sendt raketter og droner mod Israel fra Libanon, hvor militsen har base.

Et industriområde nær et af Ruslands største olieraffinaderier er blevet beskadiget i et ukrainsk droneangreb.

Det meddeler Aleksandr Drozdenko, som er guvernør i Leningrad-regionen i det nordvestlige Rusland, torsdag på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge guvernøren blev flere end 20 droner skudt ned over regionen.

– Angrebet bliver afværget over Kirisji-distriktet. Der er skader i industriområdet, siger Drozdenko.

Guvernøren præciserer ikke, hvilken del af industriområdet, der er blevet beskadiget. Omfanget af skader står ligeledes heller ikke klart.

Et af Ruslands største olieraffinaderier ligger i byen Kirisji. Det blev sidste år gentagne gange mål for angreb fra Ukraine.

Ifølge kilder i industrien behandlede anlægget i 2024 350.000 tønder om dagen, hvilket svarer til 6,6 procent af Ruslands samlede olieforarbejdning.

Det producerede to millioner ton benzin, 7,1 million ton diesel, 6,1 million ton fyringsolie og 600.000 ton bitumen.

Reuters skrev onsdag, at mindst 40 procent af Ruslands kapacitet til olieeksport er sat ud af drift.

Det er sket som følge af ukrainske droneangreb, et angreb mod en vigtig rørledning og beslaglæggelse af tankskibe, lød det.

To unavngivne kilder har sagt til Reuters, at de russiske havne i Primorsk og Ust-Luga, der begge ligger ved Østersøen, onsdag begge suspenderede lastning af råolie og olieprodukter.

Det skal ligeledes være sket som følge af ukrainske droneangreb.

Fra russiske embedsmænd lød det tidligere onsdag, at der var opstået en brand i Ust-Luga efter et ukrainsk droneangreb.

Ruslands olieproduktion er en af landets vigtigste indtægtskilder. Den har med en værdi på 2,6 billioner dollar – omkring 16.800 milliarder kroner – en central rolle i den russiske økonomi.

Mindst 24 mennesker har mistet livet, efter at en bus onsdag styrtede i floden Padma i Bangladesh.

Det oplyser myndigheder i landet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der var omkring 40 personer på bussen, da ulykken fandt sted.

Bussen skulle køre om bord på en færge i Doulatdia i distriktet Rajbari.

Det ligger omkring 100 kilometer fra Bangladesh’ hovedstad, Dhaka.

Buschaufføren mistede på vej mod færgen kontrol over bussen, der væltede ned i floden. Herefter sank den næsten ni meter ned under vandet, oplyser bangladeshisk politi og landets brandvæsen og akutberedskab.

Redningsarbejdere bjærgede efterfølgende 22 lig fra bussen.

I blandt var seks mænd, 11 kvinder og fem børn, oplyser Talha Bin Zasim, som er talsperson for landets brandvæsen.

To kvinder mistede desuden livet, efter at de var blevet reddet op fra vandet, siger han. Der er dermed tale om i alt 24 døde.

Der pågår i området nu en eftersøgnings- og redningsindsats, som flere enheder fra brandvæsenet og ti dykkere deltager i.

Indsatsen får desuden støtte fra hæren, politiet, landets kystvagt og de lokale myndigheder, lyder det.

Flere af bussen passagerer er savnet. Det frygtes derfor, at antallet af omkomne vil stige.

Monir Hossain, som er tilsynsførende ved færgeterminalen, sagde ifølge nyhedsbureauet dpa onsdag aften, at kun få passagerer formåede at svømme i land efter ulykken.

– Bussen styrtede i floden lige foran vores øjne, men vi kunne intet gøre, sagde han.

Ifølge ham skete ulykken muligvis, fordi færgen med voldsom kraft, hvilket kan have fået buschaufføren til at miste kontrollen.

En video af bussen, som var på vej til Dhaka fra det vestlige distrikt Kustia, har efter ulykken fået stor opmærksomhed på de sociale medier, skriver dpa.

Ifølge Reuters mister hundredvis af personer hvert år livet i trafik- og færgeulykker i Bangladesh.