Seneste nyheder

14. november 2026

Genbrugsstationen i Odense lukkes efter fund af invasiv larve

Larven egeprocessionsspinderen skaber, særligt i Odense, problemer med udslæt og kløe, og larven har fundet vej til en af byens genbrugsstationer.

Medarbejdere på pladsen har oplevet symptomer på eksponering, og derfor lukkes genbrugsstationen midlertidigt.

Det skriver Odense Renovation på sin hjemmeside torsdag morgen.

– Der er konstateret egeprocessionsspindere i området omkring genbrugsstationen ved Bilka.

– Samtidig har medarbejdere oplevet symptomer på eksponering. Derfor holder vi midlertidigt genbrugsstationen lukket fra torsdag den 2. juli, lyder det.

Lukningen sker i første omgang som en forsigtighedsforanstaltning, mens man vurderer situationen og identificerer de nødvendige tiltag, skriver Odense Renovation.

– Det er endnu for tidligt at sige, hvor længe genbrugsstationen vil være lukket, lyder meldingen.

I folkemunde kaldes larven også “larven fra helvede” på grund af de gener, som larvens hår giver. Den har tusindvis af mikroskopiske hår, som kan fremkalde allergiske reaktioner og udslæt hos mennesker og dyr.

Odense Kommune fraråder desuden al færdsel på fortove og cykelstier i et område i det sydøstlige Odense, efter at flere har fået udslæt og kløe forårsaget af hårene fra en giftig larve.

Mere specifikt drejer det sig om Lindved Åstien, Tornbjergstien og Kohavestien, hvor færdslen frarådes.

RITZAU

Salling Group vil lade AI hjælpe kunder med onlinehandel

Det skal i fremtiden være lettere at finde varer, når man handler online hos BR, Bilka og Salling.

Ved hjælp af Gemini, som er en AI-assistent fra Google, skal man kunne få en hjælpende hånd til handelsoplevelsen.

Det sker i et samarbejde mellem Salling Group og Google, skriver detailkoncernen i en pressemeddelelse.

Ifølge Salling giver det muligheden for en ny måde at onlineshoppe på.

På Gemini vil man kunne stille spørgsmål eller beskrive sine behov, hvorefter AI-værktøjet vil præsentere forbrugeren for idéer og forslag til varer fra kæderne.

– Innovation er en vigtig prioritet i Salling Group, og sammen med Google får vi nu mulighed for at være med helt fremme i udviklingen af en ny og mere intuitiv måde at handle på, siger Anders Hagh, administrerende direktør i Salling Group.

Legetøjskæden BR bliver den første kæde, der implementeres i løsningen til efteråret.

Til at begynde med vil kunder blive ført hen til BR’s hjemmeside for at færdiggøre købet.

På sigt er ambitionen, at checkout og betaling kan integreres i Gemini, så købet kan gennemføres direkte i samtalen med AI-assistenten.

RITZAU

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere af de danske spillere har fået ny arbejdsgiver i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL.

Natten til torsdag meddelte Edmonton Oilers på X, at målmand Frederik Andersen har skrevet under på en etårig aftale med klubben fra Canada.

Lars Eller bytter desuden Ottawa Senators ud med Florida Panthers, mens Mads Søgaard er kommet på kontrakt i Tampa Bay Lightning.

Nordic Waste-bagmand starter ny jordvirksomhed: “Ingen kommentarer”

Tophistorien er skrevet og udgivet af Radio IIII. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Den tidligere medejer af Nordic Waste, miljødirektør Christian Ørnholm Nielsen, spiller en central rolle i en nystartet, fynsk jordhåndteringsvirksomhed, Terraco ApS.

Det fremgår af det offentlige cvr-register.

Udover at være bestyrelsesmedlem i virksomheden er Christian Ørnholm Nielsen også direktør i Abildhovedgaard Holding ApS, der ejer en fjerdedel af virksomheden.

Holdingselskabet ejes på papiret af hans samleverske, Cecilie Ørnholm Nielsen.

Mandag kom det frem, at Christian Ørnholm Nielsen og fem andre ledende personer i Nordic Waste vil blive personligt retsforfulgt for jordskredet i Ølst med et krav om erstatning på 450 mio. kr..

– Regeringen stiller sig bag konkursboernes vurdering af, at ansvaret for jordskredet ligger hos de seks ledelsesmedlemmer, udtalte miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) i den forbindelse.

Christian Ørnholm Nielsen spillede en afgørende rolle i at skaffe Nordic Waste de nødvendige tilladelser til at dumpe let forurenet jord i lergraven ved Ølst – en hjørnesten i millionforretningen.

Ejerne bag det nye jordeventyr, Terraco, skriver i stiftelsesdokumenterne, at formålet med virksomheden “er håndtering og oparbejdning af jord, herunder genanvendelse i nyttiggørelsesprojekter og dermed beslægtet virksomhed.”

Trods gentagende forsøg er Christian Ørnholm Nielsen ikke vendt tilbage på RADIO IIIIs henvendelser.

Bestyrelsesformanden i Terraco ApS, Uffe Hansen, der også ejer en fjerdedel af virksomheden, ønsker heller ikke udtale sig om virksomheden.

– Den er ikke i gang. Den er bare stiftet, og så er det dét. Jeg har ikke noget at sige om det, siger han.

SPG: Hvad skal virksomhed bruges til?

– Jeg har ikke rigtig nogen kommentarer til det.

SPG: Hvad er Christian Ørnholm Nielsens rolle i projektet?

– Jeg har ingen kommentarer til det.

Christian Ørnholm Nielsens samleverske, der på papiret ejer det holdingselskab, som har gjort ham til en hovedperson i Terraco, er ikke vendt tilbage på RADIO IIIIs henvendelse.

Terraco har adresse samme sted på Sydfyn som Millinge Maskinstation, der ejes af Uffe Hansen.

På matriklen findes blandt andet end oplagsplads på mere end 6.000 kvm.

https://radio4.dk/nyheder/IYmYFmruTUT5EY9jvZ40

Redaktionel kontakt:

Jeppe Reedtz Husted

tlf.: +4530351619

e-mail: jrh@radio4.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Radio IIII ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Fem personer blev torsdag sendt til behandling på hospitalet i Japan, efter at en bjørnespray ved en fejl blev udløst inde på et postkontor i centrum af storbyen Nagoya.

Det oplyser lokale myndigheder og japanske medier ifølge nyhedsbureauet AFP.

En udenlandsk mand har undskyldt og forklaret politiet, at bjørnesprayen blev udløst ved et uheld.

Japan har de seneste måneder oplevet flere bjørneangreb på mennesker.

Siden april har mindst fem personer mistet livet i bjørneangreb.

Sikkerhedsvagt har været fanget i en uge efter jordskælv

I en hel uge har en sikkerhedsvagt siddet fanget under en sammenstyrtet bygning i Venezuela efter to voldsomme jordskælv. Redningshold fra flere lande arbejder i døgndrift for at nå frem til den 43-årige Hernan Gil. Onsdag manglede de kun én meter. Det skriver nyhedsbureauet AFP. Undervejs er det lykkedes at få både vand og luft ind til ham. Hans hustru, Gusbimar Gonzalez, følger arbejdet tæt. Hun fortæller til AFP, at hun er overvældet over den store internationale hjælp. Jordskælvene er de kraftigste i landet siden år 1900 og har kostet lidt under 2300 mennesker livet.

Sikkerhedsvagt har været fanget i en uge efter jordskælv

Søgningen efter overlevende fortsætter i Venezuela en uge efter to ødelæggende jordskælv.

Hundredvis af redningsfolk deltog onsdag aften lokal tid i forsøget på at få en 43-årig mand fri under murbrokker efter en sammenstyrtet syvetagersbygning i kystområdet Catia La Mar.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Sikkerhedsvagten Hernan Gil blev fanget under bygningen, da den styrtede sammen.

Manden sidder fanget i et mindre vagtkontor under højhuset.

Redningshold fra syv lande har de seneste tre dage forsøgt at nå frem til sikkerhedsvagten.

Dødstallet efter sidste uges to jordskælv, der ramte nær Venezuelas hovedstad, Caracas, blev onsdag opgjort til 2295. Derudover er der mere end 11.000 kvæstede.

Det oplyste formanden for Venezuelas parlament, Jorge Rodríguez, onsdag til statsligt tv.

RITZAU

DMI Regionaludsigt øst

RITZAU

REGIONALOST

Torsdag den 2. juli 2026.

Udsigt, der gælder til i aften, udsendt kl 05.15 Fyn:
I dag skyet og i løbet af formiddagen regn fra vest, men ud på eftermiddagen klarer det noget op vestfra med lidt eller nogen sol, men også byger. Temp. op mellem 17 og 19 grader. Vinden tiltager og bliver let til frisk fra syd, i løbet af eftermiddagen drejende til vest, ved kysterne stedvis op til hård vind.

København og Nordsjælland:
Først på dagen nogen sol, ellers bliver det skyet vestfra og tidligt i eftermiddagen kommer der udbredt regn vestfra. Sidst på eftermiddagen klarer det op vestfra med nogen sol, men også byger. Temp. op mellem 18 og 21 grader. Vinden tiltager og bliver let til frisk fra syd og sydvest, i løbet af eftermiddagen drejende til vest, ved kysterne stedvis hård vind.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
Først på dagen nogen sol, ellers bliver det skyet vestfra og omkring middag kommer der udbredt regn vestfra. Sent i eftermiddag klarer det noget op vestfra med lidt eller nogen sol, men også byger. Temp. op mellem 18 og 21 grader. Vinden tiltager og bliver let til frisk fra syd og sydvest, i løbet af eftermiddagen drejende til vest, ved kysterne stedvis hård vind.

Bornholm:
Først solrigt vejr, men i løbet af dagen bliver det skyet vestfra og sent i eftermiddag kommer regn vestfra. Temp. op mellem 19 og 22 grader. Svag til jævn vind fra sydvest og vest, om aftenen tiltagende til jævn til hård sydvestlig vind.

Ritzau morgenbrief

Topnyheder:

Indland: The Cure får hug for at komme for sent i gang på Orange Scene

Rockbandet The Cure, der onsdag aften gæstede Roskilde Festival for syvende gang, får ris og ros af de danske anmeldere. Jyllands-Posten kvitterer med fem ud af seks stjerner. Ekstra Bladets anmelder skriver, at The Cure har været på Roskilde Festival så mange gange før, at det føltes som en genudsendelse.

Læs mere

Indland: Ung dansker skal udforske skibsvrag ved Grønland og Canada

Annamaiya Norling rejser torsdag med ud på en større amerikansk-canadisk ekspedition, der skal kortlægge og dokumentere to skibsvrag ud for Grønland og Canada. Det skriver Videnskab.dk. – Det er en kæmpe mulighed, som jeg aldrig havde drømt om at få, siger danskeren som er marinarkæolog på Nationalmuseet.

Læs mere

Nyheder:

Politik: LA vil sikre at betingede domme udløses ved ny kriminalitet

En betinget dom skal som udgangspunkt udløses, hvis den dømte begår ny kriminalitet i prøvetiden. Det mener Liberal Alliance, som foreslår to nye stramninger. I dag er det op til den enkelte dommer at komme med en vurdering af, om en betinget dom skal udløses.

Læs mere

Udland: Zelenskyj haster hjem fra Irland og advarer om stort russisk angreb

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, advarede onsdag om, at Rusland forberedte et stort angreb. Meldingen kom under et besøg i Irlands hovedstad, Dublin. Natten til torsdag meldes Ukraines hovedstad, Kyiv, under angreb med droner og ballistiske missiler.

Læs mere

Udland: New York forbereder sig på storstilet Taylor Swift-bryllup

Den amerikanske storby New York City er i fuld gang med forberedelserne til årets mest omtalte bryllup mellem popstjernen Taylor Swift og NFL-spilleren Travis Kelce. Ifølge amerikanske medier begynder festlighederne torsdag aften med en eksklusiv middag for omkring 100 personer i sportsarenaen Madison Square Garden.

Læs mere

Udland: Over 400 mennesker er døde af ebola i DR Congo

438 mennesker er nu døde af virussygdommen ebola i DR Congo. Det viser officielle data fra landets regering. Antallet af bekræftede ebolasmittede er steget til 1406 og er spredt over tre provinser i den østlige del af landet, lyder det.

Læs mere

Udland: Panamas præsident vil bygge topsikret fængsel til bandeledere

Panamas præsident, José Raúl Mulino, vil sætte gang i opførelsen af et topsikret fængsel til bandeledere. Det siger han i en tale til landets kongres. – Vi vil sætte hårdere ind og fuldstændig isolere lederne af de kriminelle bander, siger Mulino. Meldingen fra præsidenten kommer midt under en bølge af folkelig vrede.

Læs mere

Det sker i dag:

09:30 Dom falder i sagskompleks om drabsforsøg mod LTF’ere

Københavns Byret ventes at afsige dom i et sagskompleks med ti tiltalte. Sagen drejer sig blandt andet om tre drabsforsøg på medlemmer af den forbudte bande Loyal To Familia i anden halvdel af 2024.

Læs mere

10:00 Dom falder i ankesag mellem provo-kunstner og Coop

Østre Landsret afsiger dom i en sag mellem galleriet Artpusher og supermarkedskæden Coop. I februar 2025 blev det afgjort, at kunstneren Love Party krænkede Coops varemærke ved at lave værker med Irmapigen.

Læs mere

14:30 Tal for amerikansk jobskabelse bliver offentliggjort

Det såkaldte kongetal, tallet for nye amerikanske job uden for landbruget, bliver offentliggjort i dag klokken 14.30. Tallet giver en indikation om økonomiens udvikling i USA.

Læs mere

50-årsdagen for Vietnams genforening

For 50 år siden blev Nord- og Sydvietnam officielt genforenet efter en afstemning i nationalforsamlingen. Dermed blev den socialistiske republik Vietnam dannet med Hanoi som hovedstad.

Læs mere

Algeriet afholder parlamentsvalg

Algeriet holder parlamentsvalg. Ifølge den algeriske valgmyndighed skal mindst en tredjedel af kandidaterne være kvinder, halvdelen skal være under 40 år, og en tredjedel skal have en universitetsuddannelse.

Læs mere

Kinas udenrigsminister besøger Danmark

Kinas udenrigsminister, Wang Yi, besøger Danmark, Sverige, Finland og Norge fra 2. til 8. juli. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) mødes med Wang Yi den 2. og 3. juli. Derudover har Wang Yi en personlig audiens hos kong Frederik.

Læs mere

Avisernes forsider:

Avisen Danmark

Mindre end to måneder efter et kæmpe-nedbrud var telefonerne igen ramt af fejl i hele Region Midtjylland. Dermed kunne patienter ikke ringe til hospitalerne.

Berlingske

I to døgn på en lejrskole blev fire drenge systematisk ydmyget og pisket med bælter af ældre elever, mens de blev filmet. Da lærerne endelig fattede mistanke, kunne de ikke tro deres egne ører.

Børsen

ISS, NKT, Demant og Ørsted er steget kraftigst i C25-indekset i første halvår. Nu er spørgsmålet, om opturen kan fortsætte i aktierne.

https://borsen.dk/nyheder/investor/fire-c25-aktier-er-steget-over-20-pct-investorer-ser-to-kobsmuligheder (låst)

Ekstra Bladet

Ekstra Bladet var i aftes ude ved storskærmsarrangementet på Islands Brygge, hvor en 32-årig mand tirsdag aften blev udsat for et groft overfald.

Information

På den anden side af Øresund er der planer om at bygge en dobbelt så stor version af det lukkede Barsebäckværk. Ekspert kalder idéen urealistisk.

https://www.information.dk/indland/2026/06/svensk-firma-bygge-to-kaempereaktorer-ved-barseback (låst)

Jyllands-Posten

Dansk Folkepartis tidligere formand Kristian Thulesen Dahl tager nu bladet fra munden. DF er ikke længere det samme parti, han var formand for. I stedet er man rykket til højre – langt til højre.

Kristeligt Dagblad

Højskolernes korte kurser har tidligere været kritiseret for at handle for lidt om ånd og for meget om livsstil. I dag er de korte kurser mere populære end nogensinde før.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hoejskoler-har-succes-med-korte-kurser-men-kan-man-opnaa-livsoplysning-paa-en-uge (låst)

Politiken

Trump-lejren bruger de mange virale VM-fanvideoer politisk til at fortælle om amerikansk storhed. Imens glider markante problemstillinger mere og mere i baggrunden, som slutrunden skrider frem.

https://politiken.dk/sport/fodbold/VM_i_fodbold/art10895143/Under-VM-har-jeg-m%C3%B8dt-et-andet-USA-end-jeg-forventede (låst)

Avisernes ledere:

Berlingske: Tåkrummende benægtelse af voldtægter

Det underminerer FN’s autoritet og en nødvendig kritik af Israel, når FN-rapportører bliver ved med at så tvivl om ugerninger begået af terrororganisationen Hamas. Flere israelske overlevere er stået frem. FN’s rapportør for vold mod kvinder bliver ved med at betvivle overgrebene.

https://www.berlingske.dk/ledere/taakrummende-konfrontation-i-fn-rapportoer-benaegter-sandhed-om-voldtaegter (låst)

Ekstra Bladet: Festivalens dødsfælder

I weekenden mistede en 21-årig mand livet, da han blev ramt af et tog ved Roskilde Festival. Flere festivalgæster har med livet som indsats krydset motorvejen ved pladsen. Vi skal kunne tage på festival uden at bekymre os. Roskilde Festival må stramme op og vise, at den er det ansvar voksent.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/festivalens-doedsfaelder/11221269

Information: Folketinget er ikke en menighed

Når Folketinget samles igen efter sommerferien, kommer der til at være en præst tilknyttet. Folketinget skal ikke være en menighed, og politiske organer bør ikke være defineret af en bestemt tro. At Folketinget nu får sin egen præst, er en unødig og uhensigtsmæssig sammenblanding af stat og kirke.

https://www.information.dk/indland/leder/2026/07/folketinget-menighed (låst)

Jyllands-Posten: Skat glemmer det vigtigste

Bryghuset Bryg365 har set sig nødsaget til at aflyse årets ølfestival på grund af gakkede regler, der også tvinger Amager Bryghus til at opgive sommerfesten. Det er ikke regler, vi mangler i dette land, men myndighedernes evne til og mulighed for at prioritere i dem.

https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE19435501/skat-taenker-paa-alt-men-glemmer-det-vigtigste/ (låst)

Kristeligt Dagblad: Byd præst velkommen i Folketinget

Folketingsmedlemmer kan opsøge deres lokale sognepræst, hvis de har brug for sjælesorg, lyder et af argumenterne imod snart at have en præst tilknyttet Folketinget. Men hverdagen på Christiansborg er og bliver usædvanlig.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/kristeligt-dagblad-mener-byd-praest-velkommen-i-folketinget (låst)

Politiken: Vi ror for Norge!

Sikke en folkefest, de har kørende i Norge i disse dage. VM i USA er desværre korrumperet af Trump og skandaliseret af Fifa. Netop derfor er det så glædeligt, at vores norske broder- og søsterfolk viser, at fodbold stadig kan være et ædelt spil for fællesskabet – både på banen og uden for stadion.

https://politiken.dk/debat/ledere/art10902428/Ikke-mere-brok-fra-Politiken-Vi-ror-for-Norge (låst)

Populære søgeord på Google:

usa vs bosnia and herzegovina

usa bosnien

høng

belgien senegal

senegal

Kilde: Google Trends – mest anvendte søgninger på Google i Danmark i dag.

https://trends.google.dk/trends

Udvalgte trends på X:

Senegal

Kane

Belgium

Bosnia

England

Kilde: X

https://x.com

Dagens vejr:

Torsdag: Dagen begynder med skyer og med regn fra vest. I løbet af eftermiddagen klarer det noget op vestfra med lidt eller nogen sol, men også byger. Temperaturerne bliver mellem 16 og 21 grader. Det bliver varmest østpå. Vinden bliver let til frisk, men ved kysterne op til hård. Om aftenen kommer der kuling ved vestkysten med stedvis kraftige vindstød.

Kilde: http://dmi.dk/danmark

DMI Landsudsigt

RITZAU

Landsudsigt:

Torsdag den 2. juli 2026.

Udsigt, der gælder til fredag morgen, udsendt kl. 04.46

I de østligste egne først på dagen nogen sol, ellers bliver det skyet med regn vestfra. Ud på eftermiddagen klarer det noget op fra vest med lidt eller nogen sol, men også byger. Temp. op mellem 16 og 21 grader, varmest østpå. På Bornholm først sol og op til 22 grader, men efterhånden skyet og til aftenen regn. Vinden bliver let til frisk fra syd og sydvest drejende til vest, ved kysterne op til hård vind, lokalt kuling og med ret kraftige vindstød. I aften kuling ved Vestkysten, stedvis med kraftige vindstød.

I aften lidt sol, men også byger, og i nat vekslende skydække med byger. Temp. ned mellem 11 og 16 grader, og jævn til hård vind fra vest og nordvest, ved kysterne stedvis kuling. Ved Nordjyllands vestkyst op til hård kuling og med kraftige vindstød.

DMI Farvandsudsigter

RITZAU

FARVANDSUDSIGTER
Torsdag den 2. juli 2026.

Der er kulingvarsel for Østersøen omkring Bornholm, Vestlige Østersø, Bælthavet og Sundet, Kattegat, Skagerrak, Fisker og Tyskebugt.

Farvandsudsigter, der gælder til fredag morgen, udsendt klokken 4.27.

Østersøen omkring Bornholm:
Sydvest 5 til 10 m/s. God sigt. I eftermiddag syd 7 til 12 m/s. Og i den sydøstlige del sydvest 1 til 6 m/s. God sigt. I aften og i nat kuling fra vest 11 til 16 m/s. God sigt.

Vestlige Østersø:
Sydvest 5 til 10 m/s. God sigt. I eftermiddag, i aften og i nat kuling fra vest 12 til 17 m/s. God sigt.

Bælthavet og Sundet:
Bælthavet: Syd 6 til 11 m/s. God sigt. I eftermiddag kuling fra sydvest 10 til 15 m/s. God sigt. I aften og i nat kuling fra vest 12 til 17 m/s. God sigt. Sundet: Sydvest 2 til 7 m/s. God sigt. I eftermiddag sydvest 8 til 13 m/s. God sigt. I aften og i nat kuling fra vest 13 til 18 m/s. God sigt.

Kattegat:
Syd 4 til 9 m/s. God sigt. I eftermiddag kuling fra syd 12 til 17 m/s. God sigt. I aften og i nat kuling fra vest 14 til 19 m/s. God sigt.

Skagerrak:
Kuling fra sydøst 12 til 17 m/s. God sigt. I aften og i nat kuling fra vest 16 til 21 m/s. God sigt.

Fisker:
Kuling fra syd 14 til 19 m/s. God sigt. I eftermiddag, i aften og i nat kuling fra nordvest 15 til 20 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 7 m. Dønning: 3 m.

Tyskebugt:
Kuling fra sydvest 13 til 18 m/s. God sigt. I aften og i nat kuling fra nordvest 12 til 17 m/s. God sigt.

Signifikant bølgehøjde: 5 m. Dønning: 2,5 m.

LA vil sikre at betingede domme udløses ved ny kriminalitet

Fremover skal en betinget dom afsones, hvis man begår ny kriminalitet i prøvetiden. Det foreslår Liberal Alliance. I dag er det op til den enkelte dommer at vurdere, om straffen skal udløses. Men det vil partiet gøre op med. Retsordfører for Liberal Alliance, Jens Meilvang, fortæller, at man vil ramme de seriekriminelle. Samtidig foreslår partiet at begrænse den strafrabat, man får, når man dømmes for flere lovovertrædelser på én gang. Forslagene ventes at betyde mere pres på de i forvejen fyldte fængsler. Men partiet er villig til at finde flere penge til området.

USA spiller sig i VM-ottendedelsfinale trods rødt kort

De amerikanske medværter for VM i fodbold er videre til ottendedelsfinalen efter en 2-0-sejr over Bosnien-Hercegovina.

USA spillede med ti mand den sidste halve time af kampen, da holdets målfarlige angriber Folarin Balogun fik rødt kort for en grov stempling.

Amerikanerne sad på stort set alt spillet i første halvleg, hvor bolden for det meste blev spillet rundt på Bosnien-Hercegovinas banehalvdel.

Midtbanespilleren Weston McKennie kom frem til flere indlæg fra højrekanten, men den sidste skarphed manglede foran mål for amerikanerne.

Efter en halv times spil brød langt de fleste af de 75.000 tilskuere på San Francisco Bay Area Stadium ud i jublen, da Folarin Balogun fik bolden i mål – men glæden forsvandt hurtigt, da han var offside.

Balogun blev ved med at jagte scoringen, og kort før pausen sendte Monaco-angriberen bolden mellem benene på Bosnien-Hercegovinas målmand, efter at han lidt tilfældigt havde fået bolden i et opspil.

Kort efter var han lige ved at sende USA til pause med en 2-0-føring, men overliggeren stod i vejen.

Bosnien-Hercegovina valgte i begyndelsen af anden halvleg at skifte tre spillere ud – blandt andet den 40-årige veteran Edin Džeko, som ikke havde vist samme målnæse som tidligere i karrieren.

Benjamin Tahirovic, der til daglig spiller i Brøndby, blev blandt andet skiftet ind.

Godt 60 minutter var spillet, da Bosnien-Hercegovinas forsvarsspiller Tarik Muharemovic lå og vred sig i græsset.

Efter et VAR-tjek hev dommeren det røde kort op af lommen og sendte målscorer Folarin Balogun tidligt i bad efter en stempling. Et stort tab for amerikanerne, da han dermed også misser ottendedelsfinalen.

Bosnien-Hercegovina pressede på for udligningen, men trods ti mand var det USA, der fik bolden i mål ti minutter før tid. Desværre for USA var AC Milan-profilen Christian Pulisic klart offside.

Den amerikanske stjerne var tilbage i startopstillingen, efter at han blev skadet i første halvleg af USA’s åbningskamp mod Paraguay.

Malik Tillman fik udbygget føringen til 2-0 på et frispark fra kanten af feltet mod slutningen af kampen.

USA skal møde Belgien i ottendedelsfinalen.

RITZAU

Træner roser tænding efter belgisk spillerskænderi i VM-comeback

Det slog gnister mellem de belgiske spillere, inden det til sidst lykkedes det belgiske landshold at levere et stort comeback mod Senegal og sikre en plads i ottendedelsfinalerne ved VM i fodbold.

Midtvejs i anden halvleg havnede Leandro Trossard og Youri Tielemans i et skænderi, da Belgien var bagud med 0-2 i den hårdt tilkæmpede 3-2-sejr.

Romelu Lukaku lagde sig imellem de to holdkammerater og fik dæmpet gemytterne.

Landstræner Rudi Garcia ser tændingen hos spillerne som et sundhedstegn.

– Lukaku forsøgte at berolige dem, men jeg kan godt lide det.

– Det betyder, at vi har et hold fyldt med energi. Leandro og Youri er to vigtige spillere for os. De vil virkelig gerne vinde, siger Rudi Garcia ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Situationen opstod efter små 70 minutter, da Leandro Trossard blev frustreret over, at han ikke modtog en aflevering fra Tielemans.

– Jeg ved faktisk ikke, hvorfor de skændtes. Men jeg kan godt lide at se spillere, der vil gøre alt for at vende situationen, når tingene ikke går så godt for os, siger Rudi Garcia.

Det belgiske landshold spillede yderligere et kvarter, før det lykkedes Romelu Lukaku at reducere til 1-2 fire minutter før slutfløjt.

Kort efter udlignede Youri Tielemans til 2-2 på et hovedstød, efter at Senegals keeper var kommet skidt ud til et indlæg.

Duellen gik ud i forlænget spilletid, hvor Belgien til allersidst fik tildelt et straffespark, hvor Tielemans fuldførte det belgiske comeback.

Senegals landstræner, Pape Thiaw, ærgrer sig over nederlaget, men erkender, at fodbold indimellem gør ondt.

– En kamp varer ikke kun 85 minutter. Belgien kæmpede sig tilbage, og vi var ikke i stand til at håndtere det.

– Fodbold kan gøre ondt. Det er ikke nemt for mig og spillerne. Jeg føler, at de gav alt, hvad de havde. De ville gøre det her for vores land, men det lykkedes ikke, siger Pape Thiaw ifølge Reuters.

Belgien skal i ottendedelsfinalen møde USA.

RITZAU

Ung dansker skal udforske berømte skibsvrag ved Grønland og Canada

Torsdag rejser den 28-årige danske marinarkæolog Annamaiya Norling ud på en større ekspedition. Hun skal ned på 400 meters dybde for at undersøge to berømte skibsvrag ud for Grønland og Canada. Det skriver Videnskab.dk. I en dybhavsubåd skal hun blandt andet se vraget af skibet “Quest”, som tilhørte den kendte polarforsker Ernest Shackleton. Til Videnskab.dk fortæller Annamaiya Norling, at det er en kæmpe mulighed, hun aldrig havde drømt om at få. Og selvom der er ting, der kan gå galt, overstiger spændingen frygten, lyder det. Målet er at genskabe vragene digitalt med undervandskameraer.

Flere end 400 mennesker er døde af ebola i DR Congo

Mere end 400 mennesker er nu døde af ebola i DR Congo. Det viser nye tal fra landets regering her onsdag. Samtidig er over 1400 personer bekræftet smittet med virussen. Men både forskere og nødhjælpsorganisationer forventer, at det reelle tal er langt højere. Det skriver nyhedsbureauet AFP. Lige nu findes der ingen godkendt behandling eller vaccine mod den sjældne ebolavariant. Det presser landets sundhedssystem, hvor behandlingscentrene allerede er overbelastede. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, oplyser dog, at nye kliniske forsøg kun er få dage væk.

Zelenskyj haster hjem fra Irland og advarer om stort russisk angreb

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, advarer onsdag om, at Rusland forbereder et stort angreb.

Meldingen kommer under et besøg i Irlands hovedstad, Dublin, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeg opfordrer vores borgere til at være særligt forsigtige, beskytte sig selv, deres børn og selvfølgelig deres familier, bruge beskyttelsesrum og følge luftalarmerne i Ukraine. Det er meget vigtigt, siger Zelenskyj på et pressemøde.

Præsidenten meddeler, at han afbryder sit besøg i Dublin, der falder sammen med, at Irland onsdag overtog formandskabet i EU, for at haste hjem til Ukraine.

Det er ukrainske efterretningsrapporter, der ifølge Zelenskyj viser, at Rusland planlægger et nyt stort angreb.

Præsidenten kom med en tilsvarende udmelding i sin daglige aftentale den 20. juni.

Få timer efter meldingen fra Zelenskyj er Ukraines hovedstad, Kyiv, under angreb med droner og ballistiske missiler. Det melder Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, ifølge AFP.

– Kyiv er under angreb fra ballistiske missiler og droner, skriver Klitsjko natten til torsdag på beskedtjenesten Telegram.

I et senere opslag skriver borgmesteren, at fem personer, der arbejder med sundhedspleje, er såret. En af dem er i kritisk tilstand, lyder det.

Senere har Vitalij Klitsjko ifølge Reuters opjusteret antallet af sårede til 11 personer.

Tymur Tkatjenko, som står i spidsen for Kyivs militæradministration, melder om brande flere steder i Kyiv.

En beboelsesejendom er ødelagt, skriver Tymur Tkatjenko ifølge AFP på Telegram. Og det, som af Tkatjenko betegnes som en medicinsk facilitet, er beskadiget.

Øjenvidner fortæller til AFP og Reuters, at de kan høre eksplosioner i byen. AFP skriver, at angrebene kan høres i det centrale og østlige Kyiv.

Flere personer søger natten til torsdag ly for angrebene i byens metrostationer, viser billeder fra Kyiv.

Rusland har ikke kommenteret angrebene i Ukraine.

RITZAU

Panamas præsident vil bygge topsikret fængsel til bandeledere

Panama vil bygge et nyt topsikret fængsel for at spærre landets bandeledere fuldstændig inde. Det sagde landets præsident, José Raúl Mulino, onsdag i en tale. Det skriver nyhedsbureauet AFP. Beslutningen kommer efter en bølge af vrede i befolkningen. Det skyldes blandt andet drabet på en tiårig pige og en nylig fangeflugt, hvor 200 indsatte slap fri. Præsidenten understreger, at han hellere vil overfylde fængslerne end at lade bandemedlemmer begå kriminalitet på gaden. Flere andre lande i Latinamerika forsøger i øjeblikket at bygge lignende megafængsler med ekstremt strenge regler.

438 mennesker er nu døde af virussygdommen ebola i DR Congo.

Det viser officielle data fra landets regering, som er offentliggjort onsdag.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Antallet af bekræftede ebola-smittede er steget til 1406 og er spredt over tre provinser i den østlige del af landet, lyder det.

Overraskende belgisk comeback sender Senegal ud af VM

Belgiens anfører Youri Tielemans lignede en leder, der havde tabt sit hold, da han skændtes med holdkammerater i 16.-delsfinalen mod Senegal.

Men fra 0-2 efter 85 minutter fik Belgien udlignet og vendt det hele til sidst. Belgierne vandt 3-2 – blandt andet på to mål af netop Tielemans, der blev matchvinder på straffespark i en prekær fodboldkamp.

I ottendedelsfinalen venter enten USA eller Bosnien-Hercegovina.

Det var Senegal, som tog greb om kampen fra start, hvor belgierne havde svært ved at få noget som helst til at fungere.

Selv den normalt så sikre målmand Thibaut Courtois havde flere skæve indgreb, der var ved at føre til et senegalesisk føringsmål.

Stolpen hjalp Belgien en enkelt gang, men da den efter 24 minutter ramte stangen for anden gang, sprang den direkte ud til Habib Diarra. Han skulle bare skubbe den i kassen med indersiden.

Rudi Garcia reagerede i pausen ved at sende den store angriber Romelu Lukaku på banen. Men den optimisme, det skulle give, blev punkteret efter bare fem minutter.

Belgiens forsvar stod igen skidt, da en lang aflevering endte hos Ismaila Sarr. Han tæmmede bolden flot og bragede den ind bag Courtois.

Den bakke, Belgien skulle finde over, var pludselig blevet til et bjerg.

Intet tydede på, at det skulle lykkes. Spillerne skændtes internt på banen, og Senegal var på vej til at cruise sig i ottendedelsfinalen.

Men ud af ingenting ændrede alt sig på tre minutter. Pludselig stod Lukaku fri i feltet og drejede en reducering i nettet, og i 89. minut kom Senegals keeper skidt ud til et indlæg, som Tielemans kunne heade ind.

I stedet for belgiske skænderier og jublende senegalesere skulle kampen i forlænget spilletid.

De grønblusede afrikanere lignede pludselig rådyr fanget i en bils forlygter. I første halvleg af forlængelsen anede de ikke deres levende råd, og kun Belgien spillede reelt fodbold.

Anden halvleg blev mere lige, men den mærkværdige kamp skulle selvfølgelig have en vild afslutning.

Kort forinden en afgørelse i straffesparkskonkurrence var en realitet, faldt Tielemans til jorden i feltet efter en senegalesisk tackling.

Et langt VAR-tjek resulterede i et straffespark, men det tog flere minutter at få det afviklet på grund af voldsomme protester fra Senegal.

Til sidst fik Tielemans dog bolden i hænderne, placerede den på pletten og sendte den utageligt helt op i det ene hjørne.

Comebacket var fuldbyrdet, men selv belgierne må have svært ved at forstå, hvordan de fortsat er en del af VM-slutrunden.

RITZAU

[ajax_load_more loading_style="infinite skype" &posts_per_page="10" offset="20" repeater="template_2" post_type="seneste-nyheder" button_label="Se flere"]