Seneste nyheder

Det amerikanske justitsministerium har tirsdag frigivet tusindvis af nye dokumenter relateret til Epstein-sagen.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder CNN og CBS News.

Den nye mængde filer omfatter retsdokumenter, e-mails, avisudklip, fotos, regneark, lydoptagelser og videoer, skriver CBS News.

Derudover skulle der ligeledes være FBI-dokumenter, intern kommunikation fra justitsministeriet og juridiske dokumenter og optegnelser relateret til Epsteins død i føderal varetægt i 2019.

Næsten 30.000 siders dokumenter er blevet frigivet, skriver justitsministeriet selv i et opslag på X.

Samtidig oplyser ministeriet, at nogle af dokumenterne indeholder “usande og sensationsprægede påstande” rettet mod USA’s præsident, Donald Trump.

Påstandene skulle ifølge ministeriet være blevet indsendt til FBI lige inden præsidentvalget i 2020.

– For at være tydelig: Påstandene er ubegrundede og falske, og hvis der havde været den mindste troværdighed i dem, ville de helt sikkert allerede være blevet brugt mod præsident Trump, skriver ministeriet og tilføjer:

– Alligevel på grund af vores forpligtelse til loven og gennemsigtighed frigiver justitsministeriet disse dokumenter med den juridisk påkrævede beskyttelse for Epsteins ofre.

Epstein-dokumenterne refererer til det omfattende bevismateriale, som justitsministeriet og forbundspolitiet FBI for år tilbage indsamlede under en efterforskning i Florida.

Egentlig skulle justitsministeriet have frigivet alle dokumenterne senest 19. december på grund af den såkaldte “Epstein Transparency Act” – en ny amerikansk lov, som blev indført i sidste måned.

Ministeriet oplyste dog efterfølgende, at på grund af den store mængde filer vil dokumenterne blive frigivet løbende for at sikre, at oplysningerne om ofrene bliver anonymiseret.

Den tidligere efterforskning førte i 2008 til, at Jeffrey Epstein tilstod at have betalt en mindreårig pige for seksuelle tjenester og blev idømt 13 måneders fængsel.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet, mistænkt for misbrug af mindreårige og menneskehandel.

Han nægtede sig skyldig, men nåede aldrig at blive retsforfulgt i sagen, da han begik selvmord i sin celle i et arresthus i New York samme år.

Når der bliver fyret op under rødkålen, de brune kartofler og andestegen sidst på eftermiddagen juleaftensdag, kan det tydeligt aflæses på elmålerne i de danske hjem og hos elselskaberne.

24. december mellem klokken 16 og 17 ventes at blive den time i julen, hvor de danske husstande bruger mest strøm, oplyser Andel Energi.

Her forventer energiselskabet, at elprisen bliver 271 øre per kilowatt-time, fortæller Rasmus Avnskjold, der er presseansvarlig hos Andel Energi.

– Det har de seneste mange år været den time på året, hvor strømforbruget i de private hjem er højest, siger Rasmus Avnskjold.

Men selv om efterspørgslen bliver høj fra klokken 16 til 17 den 24. december, bliver det ikke den dyreste time for elkunderne.

– Ifølge vores prognoser bliver strømmen dyrest juledag – altså den 25. december – mellem klokken 18 og 19, siger han.

Her ventes elprisen at ramme 374 øre per kilowatt-time.

Den højere elpris om aftenen 25. december hænger sammen med, at nettarifferne – altså gebyrerne til de enkelte netselskaber – generelt er højere om aftenen end om eftermiddagen.

Fra 24. til 26. december ventes gennemsnitsprisen på el at blive 277 øre per kilowatt-time inklusive skatter og afgifter.

Prognoserne for gennemsnitsprisen og priserne de enkelte dage i julen bygger i høj grad på, hvor meget vind og sol der ser ud til at komme.

– Prognosen bygger på en lang række data, men primært historiske prisdata og så på den aktuelle vejrudsigt. Altså hvor meget vind- og solenergi der vil blive produceret på de pågældende tidspunkter, siger Rasmus Avnskjold.

Selv om strømforbruget er højt i de private hjem i juledagene, er det ikke det tidspunkt, hvor elnettet er mest presset. Og det hænger sammen med, at store dele af industrien og mange arbejdspladser holder fri i julen.

– Den travleste dag på året er typisk en hverdag i januar eller februar, hvor der er godt gang i fyringssæsonen og i industrien og på landets arbejdspladser. Det er der, det største forbrug ligger, fortæller Rasmus Avnskjold.

Fra netop januar får de private elkunder en håndsrækning, da elafgiften sænkes fra de nuværende 72,7 øre per kilowatt-time til EU’s minimumsafgift på 0,8 øre for private husholdninger.

Det sker som et resultat af finansloven for næste år.

Den amerikanske ambassadør i Danmark, Ken Howery, var mandag til samtale i Udenrigsministeriet i København.

Her trak Danmark “en rød linje” og sagde “meget klart fra”.

Det fortalte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i interviews med DR og TV 2 mandag aften.

Howery blev indkaldt til samtale, efter at USA’s præsident, Donald Trump, natten til mandag udnævnte en særlig udsending til Grønland, Jeff Landry.

Løkke kalder det “et skridt op ad accelerationstrappen, og det skal vi tage alvorligt”.

– Det er også baggrunden for, at vi har haft indkaldt ambassadøren til samtale i Udenrigsministeriet sammen med den grønlandske repræsentant, hvor vi meget klart har sagt fra, trukket en rød linje og udbedt os en forklaring på, hvad det her går ud på, siger Løkke til DR.

Der er tale om repræsentationschefen for Grønlands Repræsentation i Danmark, som er den grønlandske regerings kontaktperson i Danmark.

Med til mødet var fra dansk side en repræsentant for det danske udenrigsministerium.

Løkke kan ikke gå meget mere i detaljer med samtalen, for det vil være et brud på diplomatisk etikette, forklarer han til TV 2.

– Men jeg fornemmer, at meldingen fra præsidenten (Donald Trump, red.) er en, der kommer fra præsidenten. Det er ikke en, som hele den amerikanske administration har været vidende om, og det er en ekstra grund til at sige fra, lyder det fra den danske udenrigsminister.

Den grønlandske regering er ikke blevet orienteret om, at USA ville udpege en særlig udsending. Det skriver Grønlands naalakkersuisoq (minister, red.) for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, i en pressemeddelelse.

I begyndelsen af december var Ken Howery på sit første besøg i Grønland.

– Ambassadør Howery orienterede ikke om disse planer. Det er ikke udtryk for tillid, skriver Motzfeldt.

Ken Howery blev i et interview med TV 2 i begyndelsen af november bedt om at forholde sig til Trumps udtalelser om at tage kontrol over Grønland.

– Lad mig gentage, hvad Trump har sagt: At USA støtter det grønlandske folks ret til selv at bestemme deres fremtid, lød det fra ambassadøren.

Howery sagde også, at han personligt mener, at “sikkerheden i Arktis er en bekymring, vi deler med vores partnere i kongeriget (Danmark, red.)”.

– Som jeg tidligere har sagt, ser jeg frem til at indgå i dialog og samarbejde med vores partnere her og se, hvordan vi bedst kan arbejde sammen om at imødegå denne fælles udfordring. I sidste ende er jeg her for at lytte og lære, lød det i november.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra den amerikanske ambassade i Danmark til mandagens møde.

Myanmars junta bruger “brutal vold” for at tvinge folk til at stemme forud for de militærkontrollerede valg den 28. december.

Det siger Volker Türk, som er FN’s højkommissær for menneskerettigheder, i en pressemeddelelse tirsdag.

Ifølge FN’s menneskerettighedskontor (OHCHR) er der intensiveret vold, undertrykkelse og intimidering i landet i forbindelse med valget.

Der er desuden rapporter om flere personer, der er blevet anholdt under en “valgbeskyttelseslov”. Det gælder tre unge mennesker i Yangon-regionen, som er blevet dømt til mellem 42 og 49 år i fængsel for at opsætte plakater imod valget.

Türk udtaler i pressemeddelelsen, at de militære myndigheder i Myanmar skal stoppe med at bruge brutal vold for at tvinge folk til at stemme og ligeledes stoppe med at anholde personer, der giver udtryk for andre holdninger.

Foruden faren fra landets militærregering udsættes befolkningen desuden for trusler fra væbnede grupper, der er imod militæret, siger FN.

I midten af november blev administrationskontorer i to distrikter i landets største by, Yangon, udsat for bombeangreb af en gruppe, der kalder sig selv “Yangon Army”.

Flere valgmedarbejdere blev såret i angrebet. Ifølge FN oplyste gruppen efterfølgende, at den vil fortsætte med at angribe valgarrangører.

– Disse valg finder tydeligvis sted i et miljø præget af vold og undertrykkelse, siger Türk i pressemeddelelsen.

Landets hærchef, Min Aung Hlaing, lovede ved kuppet i 2021, hvor militæret tog magten, at der ville blive afholdt frie valg efter et år. Det ventes at ske om et par dage, flere år efter det først blev lovet.

Militæret har markedsført valget som en vej ud af volden i landet. Oprørere har dog sagt, at de vil blokere valget i det område, som de kontrollerer, og som juntaen kæmper for at generobre.

Analytikere regner med, at Min Aung Hlaing efter valget enten beholder en titel som præsident eller hærchef og dermed i praksis kan bevare sin magt over landet.

Oppositionsgrupper og internationale observatører har meddelt, at man vil boykotte valget.

Et angreb på Ukraine kort før jul viser tydeligt Ruslands prioriteter.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på X.

Rusland har ifølge Zelenskyj udført “et massivt” angreb på Ukraine natten til tirsdag, hvor over 650 droner og mere end 30 missiler er blevet affyret.

Angrebet skulle ifølge Zelenskyj være rettet mod den ukrainske energisektor og civil infrastruktur fordelt over mindst 13 regioner i landet.

– Dette russiske angreb sender et særdeles klart signal om Ruslands prioriteter. Et angreb forud for julen, hvor mennesker blot ønsker at være sammen med deres familier, hjemme og i sikkerhed. Et angreb gennemført i bund og grund midt under forhandlinger, der har til formål at afslutte denne krig, skriver Zelenskyj på X.

Den ukrainske præsident opfordrer desuden andre lande til at hjælpe med at lægge pres på Rusland.

– Putin kan stadig ikke acceptere, at han må stoppe med at dræbe. Og det betyder, at verden ikke lægger tilstrækkeligt pres på Rusland. Nu er tiden inde til at reagere. Rusland skal presses mod fred og garanteret sikkerhed.

Ifølge den ukrainske præsident blev tre personer, herunder et fireårigt barn, dræbt i angrebene.

I flere ukrainske regioner er husstande og forretninger tirsdag morgen uden strøm som følge af angreb på landets energisektor.

Det gælder blandt andet i hovedstaden Kyiv, melder Ukraines energiministerium tirsdag morgen ifølge Reuters.

Natten til tirsdag var der desuden meldinger om et ukrainsk droneangreb i regionen Stavropol, der ligger i den sydlige del af Rusland.

Det skrev Vladimir Vladimirov, der er guvernør i regionen, på Telegram ifølge Reuters.

Angrebet udløste ifølge Vladimirov en brand på et industrianlæg i regionen.

Det fremgår ikke, hvilket anlæg der skal være brudt i brand, og der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med angrebet.

Ruslands største olieselskab, Lukoil, har i byen Budjonnovsk i Stavropol et større industrikompleks, hvor der forarbejdes olie- og gasprodukter.

Flere brandstoflagre og gasinfrastruktur ligger også i regionen og gør den til en del af Ruslands større energisystem.

Ukraine skal tidligere angiveligt have rettet angreb mod regionens industrikompleks, skriver Reuters.

Der har været langt mellem de gode nyheder for Novo Nordisk i 2025, men på en af årets sidste handelsdage stiger kursen på medicinalaktien betragteligt.

Tirsdag handles Novo-aktien således 7,3 procent højere end ved børslukning mandag.

Det hænger formentlig sammen med, at Novo Nordisk kort før midnat kunne fortælle, at man har fået de amerikanske sundhedsmyndigheders godkendelse til at markedsføre vægttabsmidlet Wegovy på pilleform.

Wegovy er i dag kun tilgængelig som ugentlig indsprøjtning, og pillerne vil derfor kunne åbne op for endnu flere amerikanske patienter.

Eneste lille ulempe er, at pillen skal indtages, mindst en halv time efter at man har spist.

Men det opvejes ifølge Sydbanks senioranalytiker Søren Løntoft Hansen af, at Wegovy på pilleform har vist gode vægttabsresultater i test.

– Når brugerne gerne vil have muligheden for største vægttab, så tror jeg, den ulempe bliver kompenseret, og Novo kan oven i pryde indlægssedlen med, at Wegovy-pillen også reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdomme, siger Søren Løntoft til MarketWire.

Godkendelsen gælder kun det amerikanske marked, og Novo Nordisk forventer selv at kunne lancere pillen i begyndelsen af næste år.

Selskabet har i dette efterår indsendt en ansøgning om godkendelse af Wegovy på pilleform til Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Konkurrenten Eli Lilly har også en vægttabspille på vej, men den forventes først at kunne godkendes et stykke ind i 2026, og det giver Novo et lille forspring i markedet.

I den anden ende af C25-indekset finder man Ørsted- og Vestas-aktierne, der stadig er mærket af mandagens udmelding om byggestop på alle havvindparker ud for den amerikanske kyst.

Det ser dog ud til, at kursblødningen indtil videre er sat på hold.

Ørsted-aktien, der tabte 12,7 procent af sin værdi mandag, ligger tirsdag til et fald på yderligere 0,7 procent.

Vestas-aktien er tirsdag 0,4 procent oppe efter mandagens tab på 2,7 procent.

Skal man bruge lillejuleaftensdag på at rejse mellem landsdele, er det en god idé at undgå timerne mellem klokken 11.00 og 14.00.

Det anbefaler Vejdirektoratet i en prognose for juletrafikken.

Trafikken vil primært bevæge sig på tværs af landet fra hovedstadsområdet mod Fyn og Jylland.

Vejdirektoratet peger på flere strækninger med periodevis tæt trafik i julen.

Det gælder E45 mellem Vejle og Randers, motorvejsnettet omkring Kolding, E20 Fynske Motorvej mellem Odense og Middelfart samt Rute 21 Sjællands Odde og E20 Vestmotorvejen.

Der har ellers generelt været gode muligheder for at køre afsted på flere dage, fordi juleaften i år falder på en onsdag.

Men undtagelsen er ifølge Vejdirektoratet lillejuleaftensdag, hvor der altså er risiko for tæt trafik.

Hos DSB lød meldingen tidligere i december, at man så ind i en “rekordtravl jul”. Der ventes over en kvart million rejsende hen over julen.

Her er den største udrejsedag i lighed med tidligere den 23. efterfulgt af den 22., har informationschef hos DSB Tony Bispeskov sagt til Ritzau.

Det er primært i tidsrummene mellem klokken 10.00 og 15.00, at der forventes mange rejsende med DSB. Der er bedst plads i togene fra Jylland mod København, mens der omvendt ventes mange rejsende vestpå.

Når man skal hjem fra jul igen, er det især 2. juledag, fredag, der kan give trafikpropper på vejene. Her er anbefalingen også at undgå tidsrummet mellem klokken 11.00 og 14.00.

Til gengæld ventes trafikken fredag at bevæge sig i begge retninger på tværs af landet.

Også hos DSB ventes den største hjemrejsedag at blive 2. juledag.

Vejdirektoratet minder om, at der på E45 Østjyske Motorvej og Nordjyske Motorvej i øjeblikket er et større anlægsarbejde i gang. Det sker i forbindelse med en udvidelse af motorvejen.

Derfor er der flere steder på strækningen mellem Vejle og Randers i begge retninger, hvor hastigheden er sat ned til 80 kilometer i timen, og hvor der er et smallere spor at køre i.

Det kan give forlænget rejsetid på udvalgte tidspunkter.

Skal man på farten, anbefaler Vejdirektoratet at have gps’en tændt. Ikke bare for at finde vej, men også fordi mange gps’er kan være med til at advare om hændelser på vejen som kø, vejarbejde eller uheld.

Rusland har tidligt tirsdag morgen indledt et luftangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det melder Tymur Tkatsjenko, som står i spidsen for Kyivs militære administration, ifølge nyhedsbureauet Reuters på den krypterede beskedtjeneste Telegram.

– Luftforsvaret arbejder på at eliminere truslen i luften over hovedstaden, skriver han og tilføjer:

– Bliv venligst i beskyttelsesrummene, indtil faren er drevet over.

Det fremgår ikke umiddelbart, om der er dræbte eller tilskadekomne i forbindelse med morgenens angreb.

I flere ukrainske regioner er husstande og forretninger tirsdag morgen uden strøm som følge af angreb på landets energisektor.

Det gælder blandt andet i hovedstaden Kyiv, melder Ukraines energiministerium tirsdag morgen ifølge Reuters.

Natten til tirsdag var der desuden meldinger om et ukrainsk droneangreb i regionen Stavropol, der ligger i den sydlige del af Rusland.

Det skrev Vladimir Vladimirov, der er guvernør i regionen, på Telegram ifølge Reuters.

Branden udløste ifølge Vladimirov en brand på et industrianlæg i regionen.

Det fremgår ikke, hvilket anlæg der skal være brudt i brand, og der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med angrebet.

Ruslands største olieselskab, Lukoil, har i byen Budjonnovsk i Stavropol et større industrikompleks, hvor der forarbejdes olie- og gasprodukter.

Flere brandstoflagre og gasinfrastruktur ligger også i regionen og gør den til en del af Ruslands større energisystem.

Ukraine skal tidligere angiveligt have rettet angreb mod regionens industrikompleks, skriver Reuters.

Som følge af russiske angreb mod det vestlige Ukraine nær grænsen til Polen er polske og allieredes fly desuden blevet sendt på vingerne for at sikre luftrummet.

Det oplyser Polens væbnede styrker i et opslag på X.

Krigen mellem Rusland og Ukraine har varet i knap fire år, og europæiske ledere kæmper fortsat for at afslutte den.

Amerikanske, europæiske og ukrainske embedsmænd mødtes i weekenden i den amerikanske delstat Florida, hvor de holdt drøftelser om situationen.

USA’s udsending Steve Witkoff kaldte søndag møderne for produktive, ligesom han sagde, at drøftelser afholdt med Rusland har været det samme.

USA’s præsident, Donald Trump, har presset på for, at Ukraine og Rusland skal indgå en aftale så hurtigt som muligt.

Rusland ønsker dog at beholde de ukrainske områder, det har besat, mens Ukraine har nægtet at afstå territorium.

USA melder, at det i internationalt farvand har angrebet et skib, som ifølge USA var involveret i narkohandel.

Det fremgår af et opslag på det sociale medie X, som det amerikanske militærs sydlige kommando, Southcom, har delt natten til tirsdag dansk tid.

Én mand har mistet livet i angrebet, skriver kommandoen, som dækker Syd- og Mellemamerika såvel som Caribien.

Ingen amerikanske soldater kom noget til i forbindelse med angrebet.

– Efterretninger har bekræftet, at fartøjet bevægede sig langs ruter, der er kendte for narkohandel, i den østlige del af Stillehavet og var involveret i smugling af narkotika.

Forsvarsminister Pete Hegseth har beordret angrebet, lyder det videre.

Opslaget fra Southcom er ledsaget af en kort video, som angiveligt viser angrebet.

Her ses først en voldsom og pludselig brusen i havet nogle meter til venstre for skibet. Herefter ændres kameraretningen en smule, inden den bagerste del af skibet tilsyneladende bryder i brand.

Få sekunder efter sker igen en voldsom brusen i havet omkring båden, der umiddelbart herefter omsluttes af et flammehav.

Det fremgår ikke, præcis hvor angrebet er blevet udført.

Den dræbtes nationalitet oplyses heller ikke, ligesom det ikke står klart, hvilket flag skibet sejlede under.

USA har siden september angrebet flere end 20 skibe i Stillehavet og Det Caribiske Hav nær Venezuela som del af en militær indsats.

Ifølge USA er det en indsats mod den ulovlige handel med narkotika i regionen.

Mere end 100 personer er ifølge Reuters blevet dræbt i angrebene.

USA har ikke umiddelbart fremlagt beviser for, at der er tale om såkaldte narkobåde.

Trump og hans administration har forsøgt at forsvare lovligheden af angrebene, som ifølge nogle juridiske eksperter strider mod loven.

USA’s regering skal inden for de næste to uger fremlægge en plan for 137 venezuelanske mænd, der i marts blev deporteret fra USA til et megafængsel i El Salvador.

Sådan lyder det mandag i en ordre fra distriktsdommer James Boasberg, skriver mediet CBS News.

Regeringen skal ifølge Boasberg sikre, at mændene får mulighed for at anfægte regeringens påstand om, at de er bandemedlemmer.

– Retten konkluderer, at denne gruppe blev nægtet deres ret til en retfærdig rettergang, og derfor vil regeringen blive pålagt at muliggøre, at de kan få et retsmøde.

– Vores lov kræver intet mindre, skriver Boasberg.

De venezuelanske mænd skal ifølge distriktsdommerens ordre enten hentes tilbage til USA eller på anden vis sikres et retsmøde, hvor de kan anfægte Trump-administrationens påstand.

USA’s regering har hævdet, at de venezuelanske mænd tilhørte banden Tren de Aragua.

Mændene blev deporteret i henhold til den 227 år gamle lov Alien Enemies Act. Den er fra 1798 og er historisk blevet brugt i krigstid.

Venezuelanerne blev i marts overført til megafængslet Centro de Confinamiento del Terrorismo (CECOT) i El Salvador.

Inden da havde James Boasberg blokeret for deportationerne, da han ikke vurderede, at Trump-administrationen havde hjemmel i lovgivningen til at sende venezuelanerne ud af USA.

Men administrationen adlød ikke, og flyene landede alligevel i El Salvador.

Mændene er efterfølgende blevet udleveret til Venezuela i en fangeudveksling med USA. De har berettet om tortur, seksuelt misbrug og servering af rådden mad i fængslet, som har plads til 40.000 indsatte.

Fængslet er bygget af den salvadoranske præsident Nayib Bukeles regering og huser de værste af landets forbrydere.

Boasberg har givet regeringen en frist frem til den 5. januar for at levere en plan, der efterlever hans kendelse.

USA’s præsident, Donald Trump, mener, at det vil være klogt af Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, at give afkald på magten i det sydamerikanske land.

Det siger Trump mandag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters på et pressemøde i Mar-a-Lago, der ligger i den amerikanske delstat Florida.

Trump har på det seneste lagt massivt pres på den venezuelanske præsident og har indsat den amerikanske flåde i Caribien, hvor militæret også har angrebet skibe, som den amerikanske præsident påstår, fragter narkotika til USA.

Mere end 100 personer er ifølge Reuters blevet dræbt i angrebene.

Under pressemødet mandag bliver Trump spurgt, om han har som mål at tvinge Maduro til at træde tilbage.

– Det er op til ham, hvad han vil gøre. Jeg tror, at det ville være klogt af ham at gøre det. Men igen, det finder vi ud af.

– Hvis han vil gøre noget, hvis han spiller hård, bliver det sidste gang, han er i stand til at spille hård, siger Trump.

Den amerikanske præsident meddelte i sidste uge, at hans regering har indført en blokade mod alle sanktionsramte olietankskibe, der sejler til og fra Venezuela.

Sidenhen har USA beslaglagt mindst to olietankere i internationalt farvand ud for Venezuelas kyst.

– Måske sælger vi det, måske vi beholder det, siger Trump mandag aften, da han blev spurgt om, hvad der skal ske med den beslaglagte olie.

Den amerikanske præsident tilføjer, at olien eventuelt kan bruges til at genopfylde USA’s strategiske oliereserver.

I en tv-transmitteret tale natten til tirsdag siger Maduro ifølge nyhedsbureauet AFP, at USA bør fokusere på sine egne indenrigspolitiske spørgsmål i stedet for at true Venezuela.

– Han (Donald Trump, red.) ville være bedre stillet i sit eget land med hensyn til de økonomiske spørgsmål, og han ville være bedre stillet i verden, hvis han tog sig af sit eget lands anliggender, siger Maduro.

Maduro har tidligere hævdet, at USA viser militære muskler i Caribien som led i en større plan om at vælte hans regering og overtage landets store olieforekomster.

Tidligere i december afviste Trump i et interview med Politico at udelukke, at USA vil sende soldater ind i Venezuela som led i at vælte Maduro.

Medicinalvirksomheden Novo Nordisk kan fremover sælge vægttabsmidlet Wegovy i pilleform i USA.

Det meddeler Novo Nordisk natten til tirsdag på sin hjemmeside.

Den amerikanske Fødevare- og Lægemiddelstyrelse, FDA, har godkendt Wegovy-pillen, der skal indtages dagligt. Hidtil har det kun været tilladt at benytte Wegovy ved injektion.

Administrerende direktør i Novo Nordisk, Mike Doustdar, er begejstret over FDA-godkendelsen.

– Nu er pillen her. Med dagens godkendelse af Wegovy-pillen får patienter en praktisk, daglig pille, der kan hjælpe dem med at tabe lige så meget vægt som den oprindelige Wegovy-injektion, siger Doustdar på Novo Nordisks hjemmeside.

Wegovy-pillen har i studier vist et gennemsnitligt vægttab på 16,6 procent over en periode på 64 uger. De 307 forsøgspersoner indtog samtidig en nedsat mængde kalorier og dyrkede motion.

Semaglutid – det aktive stof i Wegovy – efterligner hormonet GLP-1, som regulerer ens appetit og blodsukker.

Ifølge det britiske medie BBC er det første gang, at et GLP-1-præparat godkendes i pilleform til brug ved vægttab.

Novo Nordisk har siden 2019 haft tilladelse til at markedsføre semaglutid i pilleform til behandling af diabetes 2. Det er sket under varemærket Rybelsus.

Dave Moore, der er landechef for Novo Nordisk i USA, vurderer, at den danske medicinalvirksomhed med Wegovy-pillen kan nå ud til nye patienter.

– Vi er overbeviste om, at udvidelsen af Wegovy til en pille vil hjælpe patienter, som måske tidligere ikke har søgt eller taget imod behandling, siger Dave Moore i en pressemeddelelse.

Novo Nordisk forventer at kunne gå i gang med at sælge Wegovy-pillen i januar.

Medicinalvirksomheden har haft et turbulent år, hvor aktien er mere end halveret. Tidligere på året afløste Mike Doustar forgængeren Lars Fruergaard Jørgensen som direktør.

USA har brug for at få Grønland af hensyn til den nationale sikkerhed.

Det siger USA’s præsident, Donald Trump, mandag på et pressemøde fra sin bopæl Mar-a-Lago, der ligger i den amerikanske delstat Florida.

Meldingen fra præsidenten kommer, efter han natten til mandag dansk tid udpegede Jeff Landry, der er guvernør i delstaten Louisiana, som USA’s særlige udsending til Grønland.

På pressemødet mandag spørger en journalist, hvad Landrys rolle bliver som særlig udsending til Grønland, og om Trump fortsat ønsker, at Grønland kommer på amerikanske hænder.

– Han er en fantastisk fyr, han er en forhandler. Han er en forhandler-type. Og vi har brug for det (Grønland, red.) af hensyn til den nationale sikkerhed, siger Trump og tilføjer:

– Det har en meget lille befolkning. Og jeg ved ikke, de nævner Danmark, men Danmark har ikke brugt nogen penge, det har ikke nogen militær beskyttelse.

– De siger, at Danmark var der for 300 år siden eller noget med en båd. Vi var der også med både, det er jeg sikker på. Så vi er nødt til at finde en løsning på det hele, siger han.

Donald Trump har flere gange tidligere luftet tanker om, at USA af sikkerhedsmæssige årsager skulle overtage Grønland.

Tidligere har han heller ikke afvist at bruge militær magt til at tage kontrol over området.

Den danske regering rettede mandag en skarp kritik mod den amerikanske præsidents beslutning om at udnævne en særlig udsending til Grønland.

– Jeg er stærkt oprørt over udpegningen og udtalelsen, som jeg finder totalt uacceptabel.

– Kongerigets suverænitet er op til kongeriget, sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til TV 2 News.

Han ville indkalde den amerikanske ambassadør, Ken Howery, til en samtale i Udenrigsministeriet for at “få sagt klart fra og få en forklaring”.

Fra statsminister Mette Frederiksen (S) og Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, var beskeden mandag ligeledes skarp.

– Vi har sagt det meget klart før. Nu siger vi det igen. Landegrænser og staternes suverænitet er rodfæstet i international ret.

– Grønland er grønlændernes, og USA skal ikke overtage Grønland. Vi forventer respekt for vores fælles territoriale integritet.

Hverken Trump eller Det Hvide Hus har nærmere uddybet, hvorfor netop Landry er udpeget til særlig udsending til Grønland. Landrys opgaver som særlig udsending er heller ikke specificeret.

Trumps forgængere udpegede typisk særlig udsendinge til at håndtere svære forhandlinger og krisesituationer.

USA har godkendt et muligt salg af militært udstyr til Danmark for op til 951 millioner dollar.

Det skriver Defense Security Cooperation Agency (DSCA), der er en myndighed under USA’s forsvarsministerium, Pentagon, mandag i en pressemeddelelse.

Beløbet svarer til omkring seks milliarder danske kroner.

Godkendelsen omhandler blandt andet et muligt salg af 236 avancerede luft-til-luft-missiler med forlænget rækkevidde samt relateret udstyr, lyder det.

– Det foreslåede salg vil forbedre Danmarks evne til at imødegå nuværende og fremtidige trusler ved at sikre, at landet har moderne, effektive luft-til-luft-våben til sine fly og jord-til-luft-våben til sine jordbaserede luftforsvarssystemer, fremgår det i pressemeddelelsen.

Pentagon skriver desuden, at det foreslåede salg vil understøtte USA’s udenrigspolitiske og nationale sikkerhedsmål ved at forbedre sikkerheden for en Nato-allieret.

Leverandøren af det militære udstyr er den amerikanske luftfarts- og forsvarsvirksomhed RTX Corporation.

Den danske regering har ifølge Pentagon også tidligere anmodet USA om køb af blandt andet affyringsramper til luftforsvarssystemer og radarer, samt køb af 200 missiler af typen AIM-120C-8 og tre tilhørende styresystemer.

Pentagon godkendte tidligere i december et muligt salg af ovenstående for henholdsvis tre milliarder dollar og 730 millioner dollar. Det svarer til mere end 23 milliarder danske kroner.

Her er leverandørerne af udstyret de amerikanske luftfarts- og forsvarsvirksomheder RTX Corporation, Lockheed Martin og Northrop Grumman.

Pentagons godkendelser betyder, at der er banet vej for, at et amerikansk salg kan blive en realitet, men hvorvidt det sker og hvornår, er endnu uvist.

55-årige Vince Zampella, der er medskaber af spillet “Call of Duty”, afgik ved døden søndag i forbindelse med en soloulykke.

Det skriver det amerikanske medie NBC4.

Politiet modtog ifølge mediet anmeldelse klokken 12.45 søndag. Ulykken skete på Angeles Crest Highway i millionbyen Los Angeles.

Zampellas bil skred ad vejen og ramte derefter en betonbarriere.

Det er umiddelbart uvist, hvad der var årsag til ulykken.

Den amerikanske spilmager døde på stedet, efter at han sad fanget i den efterfølgende bilbrand.

En ukendt passager mistede også livet i forbindelse med ulykken.

Vedkommende blev kastet ud af bilen og døde efterfølgende på sygehuset.

Vince Zampella begyndte i 1990’erne at udvikle skydespil, og i 2002 var han med til at opstarte virksomheden Infinity Ward.

Han er bedst kendt for at have skabt “Call of Duty”-serien, hvis første spil udkom i 2003 blot et år efter stiftelsen af virksomheden.

Spillet er blandt de mest populære videospil nogensinde. Franchisen har solgt over 500 millioner kopier på verdensplan.

Infinity Ward blev senere opkøbt af Activision, som Zampella forlod omkring 2010.

Kort efter stiftede han virksomheden Respawn Entertainment, som i 2017 blev overtaget af Electronic Arts (EA).

Hos EA har Zampella blandt andet været med til at genoplive “Battlefield”-serien, der første gang udkom i 2002.

Ørsteds to havvindmølleparker Revolution Wind og Sunrise Wind ud for den amerikanske østkyst vil efterleve de påbud, som det amerikanske indenrigsministerium mandag har udstedt, og tage de nødvendige skridt til at suspendere alle relaterede aktiviteter.

Det skriver Ørsted i en pressemeddelelse.

Derudover vil virksomheden blandt andet overveje eventuelle juridiske skridt sammen med sine partnere, fremgår det.

Det sker, efter at det amerikanske indenrigsministerium har meddelt, at lejekontrakter for fem havvindmølleparker sættes på pause.

Derudover vil man gå i dialog med den del af det amerikanske udenrigsministerium, der står for vindenergi, omkring påbuddet.

Påbuddet betyder, at aktiviteterne skal stoppes de næste 90 dage.

Det skal give de amerikanske myndigheder mulighed for at vurdere sikkerhedsrisici.

Den nationale sikkerhed var begrundelse for, at lejekontrakterne mandag blev sat på pause. Det forklarede USA’s indenrigsminister Doug Burgum på X.

Samme sted kaldte han havvindmølleparkerne for dyre, upålidelige og stærkt subsidierede.

Som et svar skriver Ørsted i pressemeddelelsen, at de to havvindmølleparker Revolution Wind og Sunrise Wind vil være klar til at levere “pålidelig og billig strøm” til amerikanerne.

– Revolution Wind og Sunrise Wind har modtaget alle nødvendige myndighedsgodkendelser, både på lokalt og statsligt plan, efter en omfattende årelang gennemgang, skriver virksomheden.

En 34-årig mand tilstod mandag, at han i juni i år forsøgte at fremstille sprængstoffet TATP i en lejlighed i Silkeborg.

Det fremgår af et opslag på X fra anklagemyndigheden i Midt- og Vestjyllands Politi samt en omtale af dommen fra Retten i Viborg.

Manden, hvis navn er Emil Langgaard Kristensen, blev idømt fem års fængsel i sagen.

Han blev anholdt efter fund af kemikalier i en lejlighed i juni og sigtet for forsøg på fremstilling af sprængstoffer.

I forbindelse med anholdelsen af manden blev Jernbanevej i Silkeborg spærret, og ammunitionsryddere fra Forsvaret deltog i indsatsen.

Den 34-årige blev varetægtsfængslet, og mandag valgte han i Retten i Viborg at tilstå, at han havde forsøgt at fremstille TATP, der også er kendt under navnet Satans Mor på grund af dets ustabilitet.

Ifølge Christian Skov Poulsen fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi, var der ikke noget, der tydede på, at det sprængstof, som manden forsøgte at fremstille, skulle bruges til noget.

– Han oplyste, at han havde en grundlæggende interesse for kemi og var interesseret i, om det kunne lade sig gøre,

Ved strafudmålingen lagde Retten i Viborg vægt på, at den 34-årige tidligere er straffet for blandt andet våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder og for narkokriminalitet.

Inden hændelsen i juni var han blevet prøveløsladt fra en tidligere dom på seks års fængsel.

Han har nu to uger til at overveje, om han vil anke dommen.

Ni mennesker er kommet til skade i den hollandske by Nunspeet, hvor en bil mandag aften er kørt ind i en gruppe mennesker.

Politiet skriver ifølge nyhedsbureauet AFP på X, at der formentlig er tale om en ulykke.

– Ved første øjekast ser det ikke ud til at være forsætligt, men vi er stadig ved at undersøge det, skriver politiet.

Ud af de ni tilskadekomne er der tre, der er kommet alvorligt til skade.

Der har ikke været meldinger om omkomne personer.

Den hollandske avis Algemeen Dagblad skriver, at føreren af bilen er en 56-årig kvinde. Hun er blevet anholdt af politiet, som oplyser, at det er standardprocedure for alvorlige ulykker.

Kvinden pådrog sig kun mindre skader.

Den formodede ulykke skete på Elburgerweg, som er en af de store veje i Nunspeet. Byen ligger omkring 50 kilometer øst for den hollandske hovedstad, Amsterdam.

Billeder fra stedet viser et stort opbud af politi og beredskab, og man kan også se, at der er spærret af ved en lille, grå personbil, som er beskadiget.

Der har desuden været flere helikoptere, skriver flere medier.

Det hollandske medie RTL skriver, at de kvæstede personer var mødt op for at overvære en lysparade. Der var også børn blandt tilskuerne, men det vides endnu ikke, om der er nogen børn, der er kommet til skade.

Lysparaden finder sted hvert år og går gennem fire forskellige byer, skriver avisen De Telegraaf.

Men mandag aften har arrangøren lagt ruten om, så paraden ikke længere skal forbi Nunspeet.

Det er på grund af ulykken, skriver arrangøren på Facebook ifølge De Telegraaf.

Paraden består ifølge det tyske nyhedsbureau dpa af biler, som bliver udsmykket. Folk stiller sig langs vejen for at se dem køre forbi.

Musiktjenesten Spotify har deaktiveret flere konti, der tilhører hackere, som har hævdet at have kopieret millioner af musiknumre samt data for endnu flere numre.

Brugerne udførte ulovlig scraping, oplyser Spotify til AFP.

Scraping går ud på, at man bruger software til automatisk at indsamle store mængder af data.

Efter hændelsen har Spotify skruet op for sikkerheden.

– Vi har implementeret nye sikkerhedsmekanismer mod den her slags angreb på ophavsretten, og vi holder aktivt øje med mistænkelig adfærd, lyder det fra musiktjenesten.

Ifølge hackerne selv har de skaffet sig adgang til omtrent 86 millioner lydfiler samt metadata for omkring 256 millioner numre. De tal er ikke bekræftet af Spotify.

Metadata er beskrivelser af filer. Det kan være oplysninger som titel, komponist og udgivelsesår.

Formålet med at kopiere de mange sange og oplysninger er ifølge hackergruppen at gemme musikken til eftertiden.

Gruppen står bag hjemmesiden Anna’s Archive, hvor man kan få adgang til store mængder af digitale bøger og andre skriftlige kilder. Men fremover skal der altså også ligge musik på hjemmesiden, som gruppen omtaler som et åbent arkiv.

– Det her Spotify-skrab er vores ydmyge forsøg på at etablere et arkiv til bevaring af musik. Spotify har selvfølgelig ikke al musik i verden, men det er et rigtigt godt sted at starte, står der i et opslag på hjemmesiden.

De 86 millioner lydfiler er ifølge gruppen de mest afspillede sange på platformen. De repræsenterer 99,6 procent af alle afspilninger på platformen, lyder det.

De 256 millioner musiknumre, som gruppen har indsamlet metadata for, udgør 99,9 procent af alle sangene på Spotify, siger hackerne også.

Gruppen har ikke skaffet sig adgang til data om brugerne. Sikkerhedsbristen får altså ikke konsekvenser for de mange millioner mennesker, der bruger Spotify.

På verdensplan har tjenesten over 700 millioner brugere.

AFP

En 49-årig britisk mand står anklaget for 56 seksuelle overgreb, heriblandt flere mod sin nu ekskone.

Det skriver The Guardian.

Manden er blandt andet tiltalt for at have bedøvet og voldtaget sin daværende hustru flere gange over en periode på 13 år.

De 56 anklagepunkter inkluderer blandt andet flere voldtægter, bedøvelse for at muliggøre seksuel aktivitet samt besiddelse af uanstændige billeder af børn og besiddelse af billeder af ekstrem karakter.

Han er desuden også sigtet for voyeurisme, der dækker over seksuel tilfredsstillelse ved i smug at betragte andre mennesker i intime situationer.

Fem andre mænd er også tiltalt i sagen. De fremstilles alle i magistratsretten i Swindon tirsdag.

De er ligeledes anklaget for blandt andet voldtægt, seksuel berøring og besiddelse af ekstreme billeder.

Ekskonen, der har anmeldt den 49-årige britiske mand, har frasagt sig retten til anonymitet i forbindelse med sagen.

– Vores anklagere har arbejdet på at fastslå, at der er tilstrækkelige beviser til at rejse tiltale, og at det er i offentlighedens interesse at indlede en straffesag, lyder det ifølge The Guardian fra James Foster, der er specialanklager ved anklagemyndigheden i landet.

Tidligere i december blev en mand i Tyskland dømt i en sag med lignende anklagepunkter.

Da lød det, at den 61-årige mand over en periode på seks år havde bedøvet og voldtaget sin kone, skrev BBC.

Den tyske sag, hvor der fredag er faldet dom, er den første i sin slags i det tyske retssystem. Det siger aktivistgruppen Nur Ja Heisst Ja til CNN.

BBC skrev i den forbindelse, at den pågældende sag blev sammenlignet med den meget omtalte franske sag om Dominique Pelicot.

Han blev i slutningen af 2024 idømt 20 års fængsel for igennem ti år at have orkestreret voldtægter af sin daværende hustru, Gisèle Pelicot.

De fleste voldtægter foregik i parrets hjem i den sydfranske by Mazan, hvor Pelicot blev bedøvet med stoffer, inden hun blev voldtaget.

50 mænd foruden Dominique Pelicot blev dømt i sagen om massevoldtægter mod den nu 72-årige franske kvinde.