Seneste nyheder

Den brudte våbenhvileaftale mellem Cambodja og Thailand blev hastet igennem på grund af den amerikanske præsident Donald Trumps forestående besøg.

Det siger Thailands udenrigsminister, Sihasak Phuangketkeow, til fremmødte journalister i Kuala Lumpur i Malaysia, skriver nyhedsbureauet AFP.

– Jeg bemærkede, at vi nogle gange havde travlt med at lave den fælles erklæring. Fordi USA ville have erklæringen underskrevet i tide til præsident Trumps besøg, siger ministeren til nyhedsbureauet og tilføjer:

– Jeg mener, jo tidligere, jo bedre, men nogle gange er vi virkelig nødt til at sætte os ned, så de ting, vi bliver enige om, virkelig holder og virkelig bliver respekteret.

Ministeren fortæller desuden, at myndigheder fra de to stridende lande vil mødes den 24. december til flere forhandlinger om en eventuel våbenhvile.

Over for Reuters understreger ministeren, at Thailand ønsker en “ægte våbenhvile” med en detaljeret plan for implementeringen.

– En våbenhvile kan ikke bare erklæres, det kræver en diskussion, siger han.

Hverken Kina eller USA har ifølge ministeren haft noget at gøre med beslutningen om at starte nye forhandlinger.

Han understreger, at det handler om, at de to lande skal “arbejde på at løse tingene”.

Cambodja har ikke umiddelbart reageret på meldingerne fra den thailandske udenrigsminister.

Trump hjalp sammen med Malaysia med at forhandle en våbenhvile på plads mellem Thailand og Cambodja, da en over 100 år gammel strid om suverænitet over templer langs den 817 kilometer lange grænse igen brød ud i juli.

I oktober underskrev statsledere fra de to lande officielt en våbenhvile. Her var Trump til stede. Aftalen fra oktober byggede på en våbenhvile, der allerede var blevet indgået i juli.

Begge lande har beskyldt hinanden for at bryde våbenhvilen, siden den blev indgået.

Konflikten mellem de to sydøstasiatiske lande er fra tid til anden blusset op. Det er sket igen inden for den seneste uge.

En 32-årig mand erkender sig mandag i Retten i Glostrup skyldig i at have kastet en toårig dreng ud fra syvende sal for at dræbe ham.

Ifølge sigtelsen, som ved retsmødets indledning er blevet læst op af specialanklager Rasmus Kim Petersen, tog den 32-årige drengen op og bar ham ud på svalegangen på bygningen og kastede ham ned.

Den anholdte blev klokken 08.37 ført ind i retsbygningen af tre politifolk. I hænderne, som var spændt fast til et fikseringsbælte rundt om livet, bar han en klar frysepose lukket med en knude. I posen var en bolle.

Manden har tilbragt det meste af søndagen og natten til mandag i politiets varetægt og i arresten, efter at han blev anholdt i Høje Gladsaxe søndag formiddag.

Ved retsmødets begyndelse tilbød en kvindelig betjent at fjerne håndjernene – det gør man normalt i retten – men reaktionen fra den 32-årige var usædvanlig.

– Jeg vil gerne beholde dem på.

Efter at anklageren havde læst sigtelsen op, bad han om at fortsætte retsmødet for lukkede døre.

Det mener dommer Mikkel Nøhr imidlertid ikke, at der er grundlag for. Men af hensyn til politiets videre efterforskning har han bestemt, at der ikke må refereres fra retsmødet.

Anklageren har blandt andet henvist til, at der skal afhøres to vidner, som er meget unge, og at det af betydning for at belyse den sigtedes forsæt er vigtigt med en forklaring, som ikke er påvirket af, hvad der kommer frem under retsmødet.

Der er flere tilhørere til stede i retslokalet under afhøringen af den 32-årige. En ældre mand på tilhørerrækkerne er tydeligt påvirket af sagen og bliver trøstet af en yngre mand.

Det er først specialanklager Rasmus Kim Petersen, som stiller spørgsmål. Den 32-årige vil gerne svare, men hans svar er kortfattede og falder først efter lange pauser.

Grundet referatforbuddet kan indholdet af spørgsmålene og mandens svar ikke refereres.

Det samme gælder de oplysninger, som Rasmus Kim Petersen fremlagde under retsmødet.

Dommer Mikkel Nøhr har i forlængelse af retsmødet besluttet, at den 32-årige skal varetægtsfængsles. Dommeren afviser, at det kan foregå på en psykiatrisk afdeling.

For at retten kan træffe beslutning om varetægtsfængsling i surrogat, som det også kaldes, så skal den sigtede nemlig give samtykke. Og det er ikke tilfældet.

Mikkel Nøhr har imidlertid bestemt, at der skal foretages en mentalundersøgelse af manden.

Inden kendelsen om varetægtsfængslingen anmodede pressens repræsentanter dommeren om at indskrænke referatforbuddet.

I en pause oplyste specialanklager Rasmus Kim Petersen nemlig til Ritzau, at der efter den forklaring, der var kommet under retsmødet, ikke var behov for at holde den skjult for offentligheden.

Dommeren afslog imidlertid at følge den mulighed i loven. Han henviser til, at formålet med referatforbuddet også var at beskytte personer i sagen mod en såkaldt unødig krænkelse.

Den sigtede skal foreløbig sidde fængslet frem til 19. januar.

Der er godt nyt til de forbrugere, der har brugt mange penge på julegaver og julemad i december.

For noget tyder på, at dagligvarepriserne kan være yderligere på vej nedad.

I hvert fald viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for december, at der er flere virksomheder i dagligvarehandlen, der forventer at sænke priserne de kommende tre måneder, end der er virksomheder, der forventer at hæve dem.

Helt præcist svarer 21 procent, at de forventer at sætte priserne ned, mens 8 procent forventer, at de vil sætte dem op.

Det er første gang i næsten to år, at barometret peger i retning af lavere priser i dagligvarehandlen.

– Det sker på et tidspunkt, hvor vi allerede har set fødevarepriserne falde med cirka 2,5 procent over de seneste fire måneder.

– Der er altså meget, der tyder på, at de seneste måneders prisfald ikke var en enlig svale, og at forbrugerne kan forvente fortsat faldende priser på fødevarer i det nye år, skriver Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en kommentar til tallene.

Han ser det som et tegn på, at den globale ubalance mellem udbud og efterspørgsel på fødevarer er ved at rette sig op.

Selv om mange butikker altså forventer lavere salgspriser, ser de fortsat optimistisk på de kommende måneder.

Det viser erhvervstilliden i detailhandlen, som er positiv for fjerde måned i træk.

– Modsat tidligere er det ikke længere trukket af en forventning om højere priser, tværtimod.

– Det står så noget i kontrast til forbrugertilliden, der stadig er meget negativ, men det ser altså ud til, at forbruget er på vej opad alligevel.

– Der er også flere penge mellem hænderne på danskerne nu, og der kommer endnu flere efter nytår, lyder vurderingen fra Danske Banks cheføkonom, Las Olsen.

USA skal udvise respekt for, at Grønland bestemmer sin egen fremtid og er en del af Danmark ifølge regeringen.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), efter at der er blevet udnævnt en amerikansk udsending til Grønland. Det skete natten til mandag dansk tid og viser, at den amerikanske interesse for Grønland fortsætter.

– Udnævnelsen bekræfter, at den amerikanske interesse for Grønland består. Vi står imidlertid fast på, at alle – også USA – skal udvise respekt for Kongerigets territoriale integritet, siger Løkke i en skriftlig kommentar.

Også statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere reageret på udmeldingen, og nu lyder et lignende budskab også fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Han understreger i en skriftlig kommentar, at det er “komplet uacceptabelt”, at der er blevet udpeget en amerikansk udsending til Grønland.

– Grønlands fremtid afgøres naturligvis af Grønland selv. Og vi skal som minimum kunne forvente af USA, at de respekterer Kongerigets territoriale integritet.

USA’s præsident, Donald Trump, har udpeget guvernøren i delstaten Louisiana, Jeff Landry, som USA’s særlige udsending til Grønland. Han er 54 år, republikaner og har en fortid som politibetjent og virksomhedsejer.

Landry er bevidst om, hvor afgørende Grønland er for USA’s nationale sikkerhed, lyder det fra Trump.

Donald Trump har flere gange luftet tanker om, at USA af sikkerhedsmæssige årsager skulle overtage Grønland.

Tidligere har Trump ikke villet afvise at bruge militær magt for at få kontrol med Grønland. Det har vakt opsigt, fordi Danmark, Grønland og USA i årtier har været allierede.

Udtalelserne skabte internationale politiske rystelser og medvirkede til, at forholdet mellem USA og Kongeriget Danmark i en periode var særdeles anspændt.

Den danske regering har ikke lagt skjul på, at den amerikanske præsidents interesse hurtigt kunne blusse op igen og forværre forholdet.

For præcis et år siden skrev Trump på sit sociale medie, at USA “af hensyn til national sikkerhed og frihed i hele verden” følte, at “ejerskab og kontrol over Grønland er en absolut nødvendighed”.

Det skabte chokbølger i Grønland og Danmark, hvilket til gengæld gjorde, at de to lande rykkede tættere sammen, og Danmark opprioriterede verdens største ø. Det skete gennem investeringer og besøg.

Eksempelvis har statsminister Mette Frederiksen (S), kong Frederik, ministre og den franske præsident, Emmanuel Macron, alle besøgt Grønland i årets løb.

Under det grønlandske valg i marts var selvstændighed et stort emne, men det endte med en regering, som stod sammen og bekræftede, at sammenhold var det vigtigste den kommende tid.

Det var tilsyneladende ikke helt ved siden af, da Danmarks Statistik for en måneds tid siden offentliggjorde en prognose, der viste en vækst i dansk økonomi på 2,3 procent i tredje kvartal.

For mandag viser en revideret opgørelse – der baserer sig på flere tal og indberetninger – at væksten i tredje kvartal udgjorde 2,2 procent.

Danmarks Statistik fastholder altså billedet af en dansk økonomi, der klarede sig forbilledligt i månederne juli, august og september.

Det skete ikke mindst takket være eksporten, der steg med 3,5 procent anført af medicinalindustrien.

Danmarks Statistiks tal viser samtidig, at dansk økonomi er vokset med 2,9 procent i årets ni første måneder og med 4,0 procent hen over de seneste fire kvartaler.

En russisk general, Fanil Sarvarov, er blevet dræbt i en bileksplosion i Ruslands hovedstad, Moskva.

Det oplyser Den Russiske Efterforskningskomité (ICRF) ifølge Reuters.

Den dræbte var generalløjtnant og havde ansvar for den operative uddannelse af russiske styrker i generalstaben, som planlægger militære operationer.

Eksplosionen skete ifølge ICRF mandag morgen på gaden Yasenevo. Generalen fik flere skader under eksplosionen, som han senere døde af, lyder det.

Komitéen oplyser, at de efterforsker flere teorier, og at en af dem er, at bomben blev anbragt af ukrainske efterretningstjenester.

Ukraine har ikke kommenteret på anklagen.

Flere fremtrædende russere er de seneste år blevet dræbt af eksplosioner i Rusland.

I april blev den russiske general Jaroslav Moskalik dræbt af en bilbombe i byen Balasjikha uden for Moskva, oplyste efterforskningskomitéen ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass.

I december 2024 blev Igor Kirillov dræbt af en bombe, der var placeret på en scooter i Moskva. Kirillov var leder af Ruslands forsvarsstyrker inden for radioaktiv, kemisk og biologisk krigsførelse.

Efter drabet på Kirillov kom Ruslands præsident, Vladimir Putin, med en sjælden indrømmelse om, at det russiske sikkerhedsapparat havde fejlet.

– Vi må ikke tillade, at så alvorlige fadæser sker, sagde Putin ifølge nyhedsbureauet AFP.

I april 2023 blev den russiske journalist og militærblogger Maxim Fomin, der var kendt under navnet Vladlen Tatarskij, dræbt i en eksplosion i Sankt Petersborg.

Og i august 2022 blev Darja Dugina dræbt af en bilbombe uden for Moskva. Hun var datter af en prominent russisk ultranationalistisk intellektuel.

Rusland har beskyldt Ukraine for at stå bag flere af eksplosionerne.

Australiens premierminister, Anthony Albanese, undskylder til landets jødiske samfund for det dødelige masseskyderi, der den 14. december fandt sted i storbyen Sydney.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Som premierminister føler jeg tyngden af ansvaret for en grusomhed, der fandt sted, mens jeg er premierminister, og jeg beklager det, som det jødiske samfund og vores land som helhed har oplevet, siger han.

15 personer mistede livet, da to mænd åbnede ild mod en menneskemængde ved stranden Bondi Beach. Det skete under en fejring af den jødiske højtid chanukah.

Myndighederne har meldt ud, at hændelsen betragtes som et terrorangreb, der var rettet mod australske jøder.

De formodede gerningsmænd er den 24-årige Naveed Akram og hans 50-årige far, Sajid Akram. Sidstnævnte blev dræbt af politiet under skyderiet.

Ifølge det australske medie ABC News udtaler Albanese sig på et pressemøde i den australske hovedstad, Canberra.

– Regeringen vil arbejde hver dag for at beskytte jødiske australiere og for at beskytte den grundlæggende ret, de som australiere har til at være stolte af, hvem de er, til at praktisere deres tro, uddanne deres børn og deltage fuldt ud i det australske samfund, siger premierministeren.

Søndag aften blev der afholdt et minuts stilhed til ære for de 15 personer, der mistede livet i skudangrebet på Bondi Beach.

Markeringen fandt sted klokken 18.47 lokal tid – præcis en uge efter angrebet.

I retsdokumenter, der er kommet frem mandag, oplyser australsk politi, at de to formodede gerningsmænd optog en video før skyderiet på den kendte strand i Sydney.

Faren og sønnen sidder på videoen foran et Islamisk Stat-flag, mens de fremsiger et vers fra Koranen, fremgår det af dokumenterne. Det er uklart, hvornår videoen er blevet optaget.

Andre retsdokumenter, der er kommet frem mandag, viser ifølge ABC News, at de to formodede gerningsmænd besøgte området i Bondi Beach den 12. december – to dage før angrebet fandt sted.

To mænd, som er mistænkt for at stå bag et dødeligt skyderi på Bondi Beach i australske Sydney, optog inden skyderiet en video, hvor de fordømte zionister.

Det siger australsk politi i retsdokumenter, der mandag er blevet offentliggjort, skriver nyhedsbureauet AFP.

I retsdokumenterne står der, at politiet har fundet en video på en af de to mænds telefon. Her ses de to sidde foran et Islamisk Stat-flag, mens de fremsiger et vers fra Koranen, lyder det.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvornår videoen skal være blevet optaget.

Mændene udtaler sig angiveligt samtidig om deres motivation for at udføre skyderiet.

Fra australsk politi har det tidligere lydt, at hændelsen betragtes som et terrorangreb, der tilsyneladende var inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

Det var rettet mod australske jøder, der fejrede den første dag af chanukah, der er en jødisk højtid. 15 personer blev skudt og dræbt, da mændene pludselig åbnede ild mod folk på stranden.

De formodede gerningsmænd er den 24-årige Naveed Akram og hans 50-årige far, Sajid Akram. Sidstnævnte blev dræbt af politiet under skyderiet.

Naveed Akram er blevet sigtet for 59 forhold i forbindelse med skyderiet.

Han blev under angrebet skudt af politiet og vågnede tirsdag, efter at han havde ligget i koma på hospitalet.

Ifølge det australske medie ABC News blev han fredag overført fra hospitalet til et fængsel.

ABC News skriver, at man ifølge retsdokumenterne i en anden video, som er fra slutningen af oktober, kan se de to mænd udføre skydetræning.

Det sker i et landområde, der “formodentlig” er i delstaten New South Wales.

Sydney ligger i New South Wales.

– Den tiltalte og hans far ses gennem hele videoen affyre haglgeværer, fremgår det.

Ifølge retsdokumenterne viser andet videomateriale, at to mænd, der menes at være de mistænkte, besøgte området i Bondi Beach den 12. december – to dage før angrebet fandt sted.

Her skal de være stået ud af deres bil, hvorefter de gik hen på den bro, som der under angrebet blev skudt fra.

– Politiet hævder, at dette er bevis for rekognoscering og planlægning af en terrorhandling, lyder det ifølge ABC News i retsdokumenterne.

Sydkoreas parlament har mandag stemt for et lovforslag om at iværksætte en uafhængig undersøgelse af et flystyrt, der i december 2024 kostede 179 personer livet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Et panel bestående af 18 parlamentsmedlemmer vil undersøge de mulige årsager til styrtet. Herunder skal det undersøges, om der blev gjort nok for at forebygge risikoen for at ramme fugle og mulige mekaniske fejl eller fejl i motoren.

Også den betonbarriere på landingsbanen i Muan international Airport, som flyet ramte, vil være omfattet af undersøgelsen, lyder det.

Ifølge lovforslaget vil panelet også se på, om statslige myndigheder forsøgte at skjule eller nedtone nogle af resultaterne fra den officielle efterforskning.

Flyet af typen Boeing 737-800 fløj fra Thailand til Muan i det sydvestlige Sydkorea 29. december sidste år.

181 passagerer samt besætning var om bord, da flyet mavelandede og eksploderede efter at have ramt en betonbarriere.

Alle undtagen to af de 181 personer om bord blev dræbt.

Det var den hidtil værste flykatastrofe på sydkoreansk jord.

USA’s præsident, Donald Trump, udpeger guvernøren i delstaten Louisiana, Jeff Landry, som USA’s særlige udsending til Grønland.

Det skriver Trump natten til mandag dansk tid på sit eget sociale medie, Truth Social.

Landry er bevidst om, hvor afgørende Grønland er for USA’s nationale sikkerhed, lyder det fra Trump.

– Jeg er glad for at kunne meddele, at jeg udnævner den fremragende guvernør i Louisiana, Jeff Landry, som USA’s særlige udsending til Grønland.

– Jeff forstår, hvor afgørende Grønland er for vores nationale sikkerhed, og han vil fremme vores lands interesser for vores allieredes – og faktisk for hele verdens – sikkerhed, tryghed og overlevelse, skriver Donald Trump.

Den 54-årige republikaner Jeff Landry, der har været guvernør i Louisiana siden januar 2024, takker Trump for udnævnelsen.

– Det er en ære at tjene dig i denne frivillige rolle for at gøre Grønland til en del af USA. Dette påvirker på ingen måde min stilling som guvernør i Louisiana, skriver han på X.

Landry er veteran i det amerikanske militær og har en fortid som politibetjent og virksomhedsejer, før han forfulgte en politisk karriere. Det fremgår på guvernørkontoret i Louisianas hjemmeside.

Landry har også siddet i USA’s Kongres og været justitsminister i Louisiana, inden han for omkring to år siden blev valgt som guvernør i delstaten.

Donald Trump har flere gange luftet tanker om, at USA af sikkerhedsmæssige årsager skulle overtage Grønland.

Trump har også sagt, at han ikke ville afvise at bruge militær magt for at få kontrol med Grønland.

Udtalelserne skabte internationale politiske rystelser, og de medvirkede til, at forholdet mellem USA og Kongeriget Danmark i en periode var særdeles anspændt.

Den 8. december mødtes Grønlands naalakkersuisoq (minister, red.) for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, med USA’s ambassadør i Danmark, Ken Howery.

Dengang udtalte Motzfeldt, at Trumps udtalelser havde skabt utryghed i Grønland.

– Udtalelserne har selvfølgelig skabt utryghed og tanker. Derfor er det nødvendigt, at vi skal kunne tale åbent om sådanne emner.

– Jeg vil understrege, at vores land og USA er tætte allierede. Der er skabt vej for fremtidigt samarbejde og kontakt, sagde Vivian Motzfeldt ifølge avisen Sermitsiaq.

Nyhedsbureauet Reuters har uden held forsøgt at få en kommentar fra Det Hvide Hus og Jeff Landry omkring Trump udpegning af Landry som særlig udsending til Grønland.

USA’s justitsministerium fjernede i weekenden 16 dokumenter relateret til sagen om den afdøde dømte sexforbryder Jeffrey Epstein fra ministeriets hjemmeside for at beskytte ofrene.

Dokumenterne vil blive offentliggjort igen, når de er blevet redigeret, så ofrene er beskyttet.

Det siger USA’s vicejustitsminister, Todd Blanche, søndag i et interview med mediet NBC News, skriver nyhedsbureauet AP.

Blandt de fjernede dokumenter har især et foto af en skænk med en række fotografier i en skuffe fået stor opmærksomhed.

På et af fotografierne i skænken ses USA’s præsident, Donald Trump, og hustruen Melania Trump sammen med Epstein og Epsteins tidligere kæreste og mangeårige samarbejdspartner Ghislaine Maxwell.

Todd Blanche afviser, at billede er blevet fjernet for at beskytte Trump.

– Der er fotografier af kvinder på det foto. Og efter at vi havde frigivet det, fandt vi ud af, at der var bekymringer omkring de kvinder, og det faktum, at vi havde lagt fotografiet ud. Så vi tog det ned.

– Det har intet at gøre med præsident Trump. Der er allerede offentliggjort masser af fotos, hvor præsident Trump ses med hr. Epstein, siger Todd Blanche til NBC News.

Trump og Epstein var venner i 1990’erne og 2000’erne, hvor de festede sammen med andre medlemmer af den amerikanske og internationale magtelite.

Trump har sagt, at venskabet sluttede i 2000’erne, og at han ingen forbindelse har til Epsteins forbrydelser.

Henover de seneste måneder er der løbende blevet frigivet dokumenter i Epstein-sagen.

Senest blev der fredag offentliggjort en række dokumenter på justitsministeriets hjemmeside. Et døgn senere var 16 af dem fjernet igen.

Tidligere i december fremlagde Demokraterne i Repræsentanternes Hus også en række dokumenter og fotografier fra boet til Jeffrey Epstein.

Dengang var Trump med på tre af fotografierne.

Umiddelbart efter offentliggørelsen sagde præsidenten, at han ikke anså det som et stort problem, at han var med på fotografierne.

– Han (Epstein, red.) var overalt i Palm Beach (by i Florida, red.). Der er billeder af ham med alle. Jeg mener, næsten – der er hundredvis af mennesker, der har taget billeder med ham. Så det er ikke noget stort problem, sagde Trump.

Epstein-sagen har været en politisk hovedpine for Trump i flere måneder, også blandt Trumps mest loyale støtter.

Mange Trump-vælgere mener, at embedsmænd i Trump-administrationen har dækket over Epsteins forbindelser til magtfulde personer og skjult detaljer omkring hans død.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

To skibe og to skibsbroer er blevet beskadiget i et ukrainsk droneangreb mod Volna i den russiske region Krasnodar.

Det meddeler myndigheder i regionen, der ligger i det sydvestlige Rusland, natten til mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Alle besætningsmedlemmer på skibene er blevet evakueret i sikkerhed, lyder det på beskedtjenesten Telegram fra myndigheder i Krasnodar.

Angrebet medførte desuden, at der udbrød en brand, lyder det. Det står ikke umiddelbart klart, om branden er blevet slukket.

Ukraine har ikke kommenteret meldingerne om droneangrebet.

Det oplyses ikke umiddelbart, præcis hvilke skibe der er tale om. Omfanget af skader står heller ikke klart.

Også i sidste uge meldte myndigheder i Krasnodar om et angreb fra Ukraine.

Her lød det, at to personer blev såret under et droneangreb, der også beskadigede flere huse i regionen.

Strømmen gik også flere steder som følge af angrebet, lød det.

Krigen mellem Rusland og Ukraine har varet i knap fire år, og europæiske ledere kæmper fortsat for at afslutte den.

Amerikanske, europæiske og ukrainske embedsmænd mødtes i weekenden i den amerikanske delstat Florida, hvor de har afholdt drøftelser om situationen.

USA’s udsending Steve Witkoff kaldte søndag møderne for for produktive, ligesom han sagde, at drøftelser afholdt med Rusland har været det samme.

USA’s præsident, Donald Trump, har presset på for, at Ukraine og Rusland skal indgå en aftale så hurtigt som muligt. Rusland ønsker dog at beholde de ukrainske områder, det har besat, mens Ukraine har nægtet at afstå territorium.

Forud for møderne i Miami pegede amerikanske efterretninger ifølge nyhedsbureauet Reuters på, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke har opgivet ambitionerne om at overtage ukrainsk territorium. Det udtalte seks unavngivne kilder med kendskab til sagen.

12 lig er i løbet af tre dage blevet fundet i et skovområde i udkanten af den guatemalanske hovedstad, Guatemala By.

Det oplyser myndigheder i landet søndag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge myndigheder er der tale om et tilfælde af bandevold.

Brandvæsenet i Guatemala og lokale medier i landet rapporterer, at ligene er blevet aflæsset i et område, som kriminelle ofte bruger til at skille sig af med lig.

En talsperson for brandvæsenet ved navn Hans Lemus oplyser ifølge AFP, at man fredag fandt to af ligene, mens tre andre blev fundet lørdag.

Lørdag fandt man i skoven desuden et menneskeskelet.

Søndag opdagede man med hjælp fra sporhunde de jordiske rester fra yderligere seks personer. Her var ligdele ifølge talspersonen pakket ind i lagener og plastikposer.

Guatemalas indenrigsministerium fortæller til journalister i landet, at personerne er blevet dræbt, og at drabene tilsyneladende har forbindelse til en bandekonflikt, der drejer sig om bandernes territorier.

Landet er plaget af kriminalitet og vold. Det drejer sig særligt om bandegrupperne Barrio 18 og Mara Salcatrucha, der også kaldes MS-13. Både det centralamerikanske land selv og USA betragter dem som terrororganisationer.

I oktober fandt myndigheder i Guatemala ni lig, der lå under en bro i byen Palencia, der også ligger nær Guatemala By.

Narkohandlere og bandemedlemmer, der blandt andet afpresser virksomheder for penge, står bag knap halvdelen af landets tilfælde af vold, siger myndighederne.

I 2024 havde Guatemala en drabsrate på næsten 16,1 drab per 100.000 indbyggere. Det er næsten dobbelt så højt som det globale gennemsnit, skriver AFP.

I oktober skrev amerikanske New York Times, at præsident Bernardo Arévalo ønskede en gennemgribende ændring af landets fængselssystem. Det skete, efter at 20 bandemedlemmer stak af fra et højsikkerhedsfængsel nær Guatemala By, uden at det umiddelbart blev opdaget.

Det var ifølge myndighederne tale om højstående medlemmer af Barrio 18.

En russisk delegation har de seneste dage arbejdet konstruktivt for at finde løsninger, der kan skabe fred i Ukraine.

Det melder USA’s udsending Steve Witkoff natten til mandag dansk tid i et opslag på det sociale medie X.

Witkoff har lørdag og søndag deltaget i møder med den russiske udsending Kirill Dmitrijev med udgangspunkt i en amerikansk fredsplan.

Møderne har fundet sted i Miami i den amerikanske delstat Florida.

– Rusland forbliver fuldt engageret i at opnå fred i Ukraine, skriver Witkoff.

– Rusland værdsætter i høj grad USA’s indsats og støtte til at løse den ukrainske konflikt og genetablere global sikkerhed, lyder det videre.

Witkoff betegner møderne som produktive og konstruktive.

Den amerikanske delegation i Miami har ud over Witkoff bestået af USA’s præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner samt Josh Gruenbaum, der er embedsmand i Det Hvide Hus.

Gruenbaum er ifølge det britiske medie The Guardian i forvejen tilknyttet en arbejdsgruppe, der arbejder med planlægning af genopbygningen af det krigshærgede Gaza.

Sideløbende med weekendens møder med Rusland i Miami har de amerikanske forhandlere samme sted afholdt møder med delegationer fra Ukraine og Europa.

Ifølge Witkoff deltog europæiske sikkerhedsrådgivere i drøftelserne for at skabe en fælles strategisk tilgang mellem Ukraine, USA og Europa.

Der er også blevet afholdt et møde med forhandlere fra USA og Ukraine, hvor en videreudvikling af en fredsplan på 20 punkter blev diskuteret. Sikkerhedsgarantier for Ukraine og fremtidsplaner for en udvikling af Ukraines økonomi var også på dagsordenen.

– Der blev lagt særlig vægt på at diskutere tidsplaner og rækkefølgen af de næste skridt, skriver Steve Witkoff på X.

Det er snart fire år siden, at Rusland invaderede nabolandet. Det skete den 24. februar 2022.

I Storbritannien ønsker regeringen at afskaffe de såkaldte hvalpefabrikker.

Labour-regeringen har søndag således præsenteret en række reformer, der har til formål at forbedre dyrevelfærden for blandt andet kæledyr.

Det fremgår af en udtalelse fra landets ministerium for miljø, fødevarer og landdistrikter, skriver nyhedsbureauet AFP.

Der skal sættes en stopper for hvalpefabrikkerne, hvor hunde opdrættes i massevis under trange forhold – primært med henblik på profit for opdrætterne, lyder det.

– Disse umenneskelige praksisser fører ofte til, at hvalpe lider af langvarige helbredsproblemer, siger ministeriet.

Ifølge den britiske velgørenhedsorganisation People’s Dispensary for Sick Animals (PSDA) talte briternes kæledyr i 2024 omkring 10,6 millioner hunde.

Befolkningen tæller cirka 69 millioner mennesker.

Opdræt af hunde i landet er reguleret. Alle, der opdrætter og sælger tre eller flere kuld hvalpe om året, er ifølge loven forpligtet til at have licens.

130 skolebørn, der blev bortført fra en katolsk kostskole i Nigeria i november, er blevet frigivet.

Det meddeler en talsmand for Nigerias præsident søndag i en besked på det sociale medie X.

Dermed er samtlige de godt 300 bortførte børn frigivet igen, tilføjer talsmanden, Sunday Dare.

– Yderligere 130 bortførte elever fra Niger-delstaten er frigivet, ingen er tilbage i fangenskab, skriver han og poster et foto af en gruppe smilende børn – og en enkelt voksen – i en bus.

Der er ikke umiddelbart yderligere oplysninger om, hvad der har ført til frigivelsen af de mange kidnappede skoleelever.

I november blev 303 børn og 12 lærere bortført af bevæbnede mænd fra den katolske kostskole St. Mary’s i delstaten Niger i det centrale Nigeria.

Det skete ved et angreb omkring klokken to om natten den 21. november.

To dage efter lykkedes det 50 børn at flygte fra fangenskabet. Det oplyste den kristne paraplyorganisation Christian Association of Nigeria (CAN), som driver skolen.

Siden meddelte Nigerias regering 8. december, at yderligere omkring 100 børn var forhandlet fri.

Dermed burde der være 165 børn og nogle af deres lærere tilbage i fangenskab. Men på det tidspunkt meddelte præsident Bola Tinubu, at antallet af tilbageholdte personer var justeret til 115.

Det er aldrig blevet meddelt offentligt, hvem der stod bag massebortførelsen.

Nigeria har i årevis været plaget af bortførelser, der blandt andet har ramt landets skoler.

En af de mest omtalte bortførelser gik ud over en pigeskole i byen Chibok i 2014, hvor 276 piger blev bortført af den islamistiske bevægelse Boko Haram.

En del af dem er siden selv sluppet fri eller er blevet løsladt, men flere af pigerne fra Chibok er stadig savnet.

AFP

Israel har godkendt etableringen af 19 nye bosættelser på Vestbredden.

Landets finansminister, Bezalel Smotrich, udtaler søndag, at dette tiltag har til formål at forhindre oprettelsen af en palæstinensisk stat.

Det skriver nyhedsbureauet AFP og tv-stationen BBC.

Med de 19 nye bosættelser har den israelske regerings sikkerhedskabinet godkendt i alt 69 nye bosættelser alene i løbet af de seneste tre år.

Det fremgår af en meddelelse fra Smotrichs kontor.

– På landjorden blokerer vi for etableringen af en palæstinensisk terrorstat, siger ministeren.

– Vi vil fortsætte med at udvikle, bygge og bosætte vores forfædres land i tillid til retfærdigheden ved vores kurs.

Smotrich, der tilhører Israels religiøse højrefløj, er selv bosætter.

De israelske bosættelser på den besatte Vestbredden betragtes som værende i strid med folkeretten.

FN’s generalsekretær, António Guterres har for nylig fordømt det, han betegner som Israels “utrættelige” udvidelse af bosættelser i det besatte område.

Det “puster til spændingerne, hindrer palæstinensernes adgang til deres jord og truer levedygtigheden af en fuldt uafhængig, demokratisk, sammenhængende og suveræn palæstinensisk stat”, sagde Guterres tidligere i december.

I denne uge påpegede FN, at udvidelsen af de ulovlige bosættelser på Vestbredden nu har nået det højeste niveau siden 2017.

I dag bor der over 500.000 israelere på Vestbredden, hvor der også er omkring tre millioner palæstinensere.

Ifølge Smotrichs kontor ligger de 19 nyligt godkendte bosættelser i det, der beskrives som “meget strategiske” områder.

To af dem – Ganim og Kadim i den nordlige del af Vestbredden – vil blive genetableret efter at være blevet rømmet for omkring 20 år siden.

Fem af de 19 bosættelser eksisterede allerede, men har hidtil ikke været tilladt efter israelsk lov.

Alle israelske bosættelser i det palæstinensiske område er ulovlige ifølge folkeretten.

Visse såkaldte udposter, der er opstået fra bosættelserne, er også ulovlige efter israelsk lov.

Men mange af dem bliver senere legaliseret af de israelske myndigheder.

Det har øget frygten for en mulig israelsk annektering af området.

AFP

USA’s kystvagt sejler søndag efter en olietanker, der befinder sig i internationalt farvand ud for Venezuelas kyst.

Det meddeler to unavngivne amerikanske embedsmænd søndag til nyhedsbureauet Reuters.

– Den amerikanske kystvagt er i aktiv forfølgelse af et sanktioneret skib fra den såkaldte mørke flåde, som er en del af Venezuelas ulovlige omgåelse af sanktioner, siger en af de unavngivne embedsmænd.

– Det sejler under falsk flag og er omfattet af en retskendelse om beslaglæggelse.

En anden kilde siger, at tankskibet er underlagt sanktioner.

Men kilden understreger, at skibet indtil videre ikke er blevet bordet, og at indgreb kan antage forskellige former. Det gælder også, at kystvagten kan sejle tæt på eller flyve tæt forbi mistænkelige fartøjer.

Tidligere havde to amerikanske embedsmænd sagt, at USA havde stoppet skibet.

Den ene af de kilder sagde, at der er tale om et tankskib, der er underlagt sanktioner fra amerikansk side.

Ingen af oplysningerne er umiddelbart bekræftet af Det Hvide Hus.

Der er heller ikke nogen oplysninger om navnet på det fartøj, der er blevet opbragt i søndagens operation.

De siger heller ikke umiddelbart, præcis hvor det er sket.

Det er anden gang på to dage, at USA opbringer eller forsøger at opbringe et skib ud for Venezuela.

Lørdag blev en olietanker beslaglagt i en operation ledet af USA’s kystvagt.

Omkring en uge tidligere var det første skib blevet beslaglagt i farvandet ud for Venezuela.

USA’s præsident, Donald Trump, meddelte i sidste uge, at hans regering har indført en “blokade” mod alle sanktionsramte olietankskibe, der sejler til og fra Venezuela.

Chefen for Det Hvide Hus’ nationale økonomiske råd, Kevin Hassett, sagde tidligere søndag, at de første to olietankskibe, der blev beslaglagt, opererede på det sorte marked og leverede olie til lande, der er underlagt sanktioner.

– Og derfor mener jeg ikke, at folk her i USA behøver at være bekymrede for, at priserne vil stige på grund af disse beslaglæggelser af skibe, siger Hassett.

– Der er kun tale om et par stykker, og det var sortbørsskibe.

Men en finansanalytiker med speciale i olie siger til Reuters, at beslaglæggelserne sandsynligvis vil presse oliepriserne op, når de asiatiske børser åbner mandag.

Omvendt kan forventninger om en afslutning på krigen i Ukraine være med til at holde prisstigningerne på olie i skak, siger vedkommende.

Reuters

Verdens næststørste kranskib, SSCV “Thialf”, holder søndag stille i Storebælt og venter på at kunne passere Storebæltsbroen.

Det skriver TV 2 Øst, som har talt med Forsvarets Vessel Traffic Service.

– Det er planen, at den skal passere Storebæltsbroen i aften på et tidspunkt. De er ved at gøre klar derude i øjeblikket, siger den vagthavende til mediet.

Kranskibet har tidligere passeret Storebælt i 2023.

Ifølge det hollandske selskab Heerema, der driver kranskibet er det 201 meter langt og 88,4 meter bredt.

– Fartøjet beskrives ofte som Heeremas arbejdshest, for dets evne til at gøre arbejdet, uanset opgaven, lokationen eller vejret, lyder det på virksomhedens hjemmeside.

SSCV “Thialf” kan løfte op til 14.200 ton.

Det svarer ifølge TV 2 Øst til halvanden af Molslinjens hurtigfærger.

Det kan godt sejle under Storebæltsbroens højbro.

Kranskibet sad på titlen som verdens største indtil 2019, hvor hollandske Heerema fik SSCV “Sleipnir”, som er endnu større.

Den nye rekordindehaver er 220 meter lang og kan løfte op til 20.000 ton.

Frankrig vil bygge et nyt hangarskib for at styrke landets kapacitet som en maritim magt.

Det fortæller landets præsident, Emmanuel Macron, ifølge Reuters søndag til franske tropper på en base i Abu Dhabi.

– Beslutningen om at sætte gang i programmet er blevet taget i denne uge, lyder det.

Præsidenten er blandt andet i Abu Dhabi for at fejre juleferien med de mere end 900 soldater, der er udstationeret i De Forenede Arabiske Emirater.

Frankrig har i forvejen blandt andet tre helikopter-hangarskibe, skriver TV 2.