Seneste nyheder

USA’s præsident, Donald Trump, truer med at erklære national krisetilstand – på engelsk “national emergency” – og sætte landets hovedstad, Washington D.C., under føderal administration.

Det sker, efter at byens borgmester, Muriel Bowser, har meddelt, at politiet i hovedstaden ikke vil samarbejde med immigrationsmyndighederne (ICE).

– Jeg vil erklære national krisetilstand og føderalisere, hvis det er nødvendigt, skriver Trump på Truth Social.

Han uddyber ikke, hvad der ligger i dette “national emergency”. Men typisk vil det give den føderale regering nogle udvidede beføjelser.

Striden mellem Trump og Bowser handler om, hvorvidt politiet i Washington D.C. skal samarbejde med ICE om at indberette personer, der opholder sig ulovligt i USA eller er rejst ind på ulovlig vis.

I forvejen har præsidenten optrappet kampen mod ulovlig indvandring over store dele af landet.

I Washington D.C. indsatte Trump i august Nationalgarden for at få bugt med det, som han hævder er stigende kriminalitet.

Over 2000 soldater patruljerer i byen.

Tal fra myndigheder i hovedstaden viser, at kriminaliteten er faldende, men Trump afviser tallene.

Borgmester Bowser har tidligere betegnet Trumps optrapning af politiindsatser i byen som foruroligende.

Andre af Trumps kritikere mener, at han misbruger den føderale magt.

Tidligere på måneden var tusindvis af mennesker på gaden i Washington D.C. for at protestere mod Trumps indsættelse af Nationalgarden.

Da Trump beordrede soldaterne ud i hovedstadens gader i august, var det ifølge ham for at “genoprette lov, orden og offentlig sikkerhed”.

Forinden havde han sagt, at den høje kriminalitet er en skamplet på byen.

– På bare få uger blomstrer stedet fuldstændig … for første gang i årtier er der praktisk talt INGEN KRIMINALITET, skriver Trump mandag morgen dansk tid på Truth Social.

Muriel Bowsers kontor er ikke umiddelbart vendt tilbage på en forespørgsel fra nyhedsbureauet Reuters om en kommentar til Trumps opslag.

Reuters

Hvis man vil investere i danske aktier, er udvalget over en årrække blevet mindsket markant.

Siden 2022 er hver fjerde aktie på den danske fondsbørs enten blevet afnoteret, opkøbt eller er gået konkurs.

Det skriver Børsen.

I alt er der 145 selskaber tilbage på den danske børs, skriver avisen, men på knap fire år er der forsvundet 41 aktier.

Kasper Meisner Nielsen, som er professor på Copenhagen Business School og forsker i kapitalmarkeder, kalder det “stærkt bekymrende”.

– Det her kalder på en udførlig kortlægning af årsagerne til, at vi er endt i det her dødvande, siger han til Børsen.

– Ingen i samfundet kan være tilfreds med udviklingen.

Udviklingen er ikke som sådan ny – og også globalt er der relativt mange afnoteringer, skriver avisen. Det gælder både i Norden, rundtomkring i Europa og i London. Årsagerne til, at aktierne forsvinder, er mange.

På hovedbørsen har der blandt andet været en konkurs hos brintfirmaet Green Hydrogen, og Nykredit har købt Spar Nord.

Også på First North, som er en børs for mindre virksomheder, er flere selskaber forsvundet.

Der kan være flere afnoteringer på vej.

De to kapitalfonde Permira og Nordic Capital forsøger for tiden at købe Bavarian Nordic, hvilket kan føre til en afnotering.

Imens har flere banker udtrykt interesse i at fusionere med Nordfyns Bank, og her kan det også ende med et exit fra børsen.

Tidligere landsformand for Kristendemokraterne (KD) Marianne Karlsmose skifter til De Konservative.

Det oplyser De Konservative i en pressemeddelelse mandag morgen.

En enig bestyrelse i Silkeborgkredsen vil indstille 52-årige Karlsmose som folketingskandidat til det næstkommende folketingsvalg.

– Efter sidste folketingsvalg var jeg træt og modløs, men de seneste måneder har jeg mærket, at min politiske ild stadig brænder.

– Jeg ønsker at kæmpe for familiernes trivsel, for en værdig social-, handicap- og psykiatripolitik – og for vores land i en urolig tid. For mig er det et naturligt skridt at blive konservativ, siger Karlsmose i pressemeddelelsen.

Den tidligere landsformand i KD udtræder samtidig af regionsrådet i Region Midtjylland, hvor hun har siddet siden 2018.

Marianne Karlsmose har været medlem af KD i mere end tre årtier.

Ifølge TV Midtvest meldte hun sig ind i partiet i 1993, men hun siger til mediet, at hun ikke længere kunne se en landspolitisk fremtid for sig i KD.

– Jeg synes, jeg tager et skridt fremad for de værdier, de sager og de mennesker, jeg kæmper for. Det er det, der her er det vigtige. KD må ikke være et mål i sig selv, siger Karlsmose til TV Midtvest.

Hun fortæller til mediet, at det er hendes konservative kollega i regionsrådet Martin Jakobsen, der har præsenteret idéen om at opstille hende til Folketinget for De Konservative i Silkeborgkredsen.

Hendes første opgave bliver kommunalvalget om godt to måneder.

– Jeg kommer til at knokle for, at vi får en konservativ borgmester i Silkeborg ved kommunalvalget den 18. november, og så vil jeg gå til valg på at være en tydelig vestjysk stemme i Folketinget, siger hun.

Karlsmose har ad to omgange været landsformand for KD. Først fra 2002 til 2005 og senere fra maj 2022 og få måneder frem.

Karlsmose var partiets spidskandidat ved valget for tre år siden, hvor partiet ikke kom i Folketinget.

Kort efter valget i november 2022 trak hun sig fra formandsposten.

På få år er antallet af almene familieboliger med en husleje på maksimalt 3500 kroner blevet halveret.

Det viser tal fra Kommunernes Landsforenings (KL) magasin Momentum.

Det udfordrer flere kommuner, når de skal finde boliger, der kan anvises til hjemløse borgere.

Ifølge hjemløsereformen skal borgerne i egen bolig, før de kan få hjælp til sociale udfordringer. Det princip kaldes også housing first.

– Udgangspunktet er housing first, så det allerførste, vi skal gøre, er at tilbyde hjemløse borgere en bolig. Men det kan vi jo ikke, hvis der ikke er egnede boliger til rådighed, siger TinaMaria Larsen, som er centerchef i Center for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune, til Momentum.

Det betyder også, at det er sværere at sætte gang i andre indsatser i reformen, lyder det.

På landsplan er antallet af almene familieboliger med en husleje på under 3500 kroner gået fra 41.000 i 2021 til lidt over 20.000 i 2024.

I hjemløsereformen er en bolig med en husleje på 3500 kroner defineret som en billig bolig.

Men boligorganisationerne tilbyder også, at kommunerne kan anvise andre boliger, som er over den grænse.

Ifølge Eva Stokbro Jensen, der er centerchef i Københavns Kommunes socialforvaltning, har man i 2024 sendt 65 boliger tilbage til boligorganisationerne, som havde en husleje på mellem 7000 og 10.000 kroner.

Hun siger til Momentum, at det oftest er fordi, at huslejen er for dyr.

Desuden har kommunerne mistet muligheden for at bruge en særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere med høje udgifter.

Der findes også et statsligt tilskud til permanent nedsættelse af huslejen, men det er for lavt til at give mening i København, siger Eva Stokbro Jensen.

Hos BL – Danmarks Almene Boliger er viceadministrerende direktør Solveig Råberg Tingey ifølge Momentum enig i, at tilskuddet ofte er for lavt til at bygge billige boliger for.

Hun understreger samtidig, at boligorganisationerne i udgangspunktet altid sender hver fjerde bolig videre til kommunerne.

15-årige skuespiller Owen Cooper har vundet en Emmy for sin rolle i den britiske serie “Adolescence”.

Det skriver det amerikanske medie AP.

BBC skriver, at han er den yngste mandlige skuespiller, der nogensinde har vundet en Emmy.

Han vinder i kategorien bedste mandlige birolle i en miniserie.

– Jeg var ingenting for omkring tre år siden, og nu står jeg her, siger den 15-årige brite.

– Det betyder så meget for mig. Det betyder så meget for mig, min familie, folk derhjemme.

I 1984 vandt den dengang 14-årige Roxana Zala i kategorien bedste kvindelige birolle på baggrund af hendes rolle i “Something About Amelia”.

Prisuddelingen Emmy Awards løber søndag amerikansk tid af stablen i Los Angeles for 77. gang.

I Netflix-dramaet “Adolescence” spiller Cooper den 13-årige Jamie Miller, som anklages for at have slået en pige, han går i skole med, ihjel.

Han var ifølge Los Angeles Times 14 år, da serien blev optaget, og det er hans første professionelle rolle.

“Adolescence” har vundet i alle Emmy-kategorier, den var nomineret til. Det gælder blandt andet i kategorierne bedste miniserie eller film og bedste mandlige hovedrolle i en miniserie eller film. Sidstnævnte gik til Stephen Graham, der spiller Jamies far, Eddie Miller.

Ashley Walters, der i “Adolescence” spiller efterforskeren Luke Bascombe, var også nomineret i kategorien bedste mandlige birolle i en miniserie.

Desuden var Javier Bardem nomineret for sin rolle i “Monsters: The Lyle and Erik Menendez Story”. Bill Camp var nomineret for sin medvirken i “Presumed Innocent”. Rob Delaney var blandt de nominerede for sin præstation i “Dying for Sex”, og Peter Sarsgaard for sin rolle i “Presumed Innocent”.

Også Erin Doherty, der i “Adolescence” spiller psykologen Briony Ariston, har søndag vundet en Emmy. Hun vinder i kategorien bedste kvindelige birolle i en miniserie.

Kategorien miniserie gælder serier, der slutter efter en enkelt sæson.

“Adolescence” blev i løbet af de første tre måneder efter udgivelsen set 140 millioner gange på Netflix, skriver Reuters.

Serien, der har fire afsnit, skiller sig blandt andet ud med scener, der ikke er klippet i.

Britiske Adam Randall vinder en Emmy for bedste instruktør af en dramaserie for serien “Slow Horses”.

Det skriver The Guardian.

Han vinder dermed over den danske instruktør Janus Metz, som var nomineret for sit arbejde med at instruere et afsnit i anden sæson af serien “Star Wars: Andor” på Disney+.

“Slow Horses” er en britisk spionthriller og handler om et dysfunktionelt hold af MI5-agenter, der skal forsvare England mod uhyggelige kræfter.

MI5 er den britiske sikkerheds- og efterretningstjeneste.

Adam Randall vandt prisen for afsnittet “Hello Goodbye”. Femte sæson af serien har ifølge mediet Variety premiere på AppleTV+ den 24. september i år.

“Slow Horses”, som skuespiller og instruktør Will Smith har skrevet, var også nomineret i kategorien for bedste manuskript.

Den pris tog manuskriptforfatteren bag et afsnit af “Star Wars: Andor”, amerikanske Dan Gilroy, dog i stedet. Det drejer sig om niende afsnit, nemlig “Welcome To The Rebellion”. Dan Gilroy er bror til skaberen bag serien, Tony Gilroy.

Janus Metz instruerede afsnit syv, otte og ni af “Star Wars: Andor”, som foregår i Star Wars-universet. Men han var altså kun nomineret for afsnit otte, nemlig “Who Are You?”.

Serien er en prequel-serie til spin-off-filmen “Rogue One: A Star Wars Story”, som havde den danske skuespiller Mads Mikkelsen på rollelisten, og som lagde op til den allerførste Star Wars-film.

Tidligere har 50-årige Janus Metz blandt andet lavet soldaterdokumentaren “Armadillo” fra 2010 samt dokumentaren “Hjertelandet”, som han lavede sammen med sin hustru, forskeren Sine Plambech.

Han har instrueret en episode af den prisbelønnede krimiserie “True Detective”, sportsfilmen “Borg” og serien “ZeroZeroZero”.

Det imponerede den amerikanske filmskaber Tony Gilroy, som står bag “Rogue One: A Star Wars Story” og “Star Wars: Andor”, så meget, at han ville have danskeren til at instruere en række afsnit af den nye sæson.

Det blev i 2022 offentliggjort, at Janus Metz skulle bidrage til serien.

Dengang beskrev han det som en ære at blive en del af det, som han betegnede som et stykke filmhistorie.

Britisk politi, som efterforsker sagen om Madeleine McCann, der forsvandt i 2007, meddeler, at en 49-årig tysk mand fortsat er mistænkt i sagen.

Det sker i en udtalelse fra Britain’s Metropolitan Police mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Madeleine McCann forsvandt fra sin families lejlighed i den portugisiske ferieby Praia da Luz i Portugals Algarve-region 3. maj 2007.

Den 49-årige Christian Brueckner boede i Algarve, da den dengang treårige pige forsvandt.

Han bliver senere på måneden løsladt fra et fængsel i Tyskland, hvor han i øjeblikket afsoner en dom for voldtægt af en 72-årig amerikansk kvinde.

– Vi er bekendt med den forestående løsladelse af en 49-årig tysk mand, som har været hovedmistænkt i Tysklands føderale efterforskning af Madeleines forsvinden, siger kriminalinspektør Mark Cranwell, som er efterforskningsleder i det britiske politi.

– Vi kan bekræfte, at det her individ forbliver mistænkt i britisk politis egen efterforskning.

McCann forsvandt den 3. maj 2007, mens hun var på ferie med sin familie. Hun er aldrig blevet fundet, og sagen har fået opmærksomhed fra medier i hele verden.

Christian Brueckner har ifølge britisk politi nægtet at udtale sig om sagen.

– Vi kan ikke dele flere oplysninger, mens efterforskningen er i gang. Alle spørgsmål til omstændighederne om hans løsladelse bør rettes til de tyske myndigheder.

I juni blev der gennemført en fire dage lang eftersøgning efter McCann i Portugal. Hverken portugisisk eller tysk politi oplyste yderligere detaljer om resultaterne af eftersøgningen.

Tysk politi sagde i juni 2020, at det formoder, at Madeleine McCann er død – og at Chistian Brueckner sandsynligvis står bag. Han har selv nægtet at have spillet nogen rolle i sagen, og der er aldrig blevet rejst tiltale mod ham.

Han er tidligere dømt for narkohandel og seksuelle overgreb.

En 22-årig mand, der er blevet anholdt i forbindelse med skuddrabet på den konservative aktivist Charlie Kirk i Utah i USA, samarbejder ikke med politiet.

Det oplyser Utahs guvernør, Spencer Cox, søndag ifølge flere medier, heriblandt nyhedsbureauet Reuters.

Den 22-årige hedder Tyler Robinson og bliver formelt sigtet i sagen tirsdag. Han er i politiets varetægt i Utah uden mulighed for kaution.

Sigtelserne mod ham er manddrab og affyring af skydevåben – begge under særligt skærpende omstændigheder. Han er desuden sigtet for forhindring af, at retfærdigheden sker fyldest.

Politiet forsøger at finde frem til et motiv i sagen ved at tale med Robinsons venner og familie, siger Cox.

Efterforskerne ser også på et såkaldt notat, som er blevet efterladt af Robinson, sagde Cox tidligere søndag.

Vicepræsident for den sociale spilleplatform Discord Jud Hoffman sagde fredag i en udtalelse, at der var kommunikation mellem den mistænktes værelseskammerat og en ven efter skyderiet, hvor værelseskammeraten gentog indholdet af et notat, som den mistænkte havde efterladt et andet sted.

Cox bekræftede over for CNN, at et sådant notat eksisterede. Han antydede ifølge mediet dog, at det stadig var under gennemgang.

Cox siger videre til CNN søndag, at Robinsons værelseskammerat også er Robinsons romantiske partner, og at vedkommende er i gang med processen om at skifte køn fra mand til kvinde.

Efterforskere er i gang med at undersøge, om det kan have spillet en rolle for motivet.

Det rystede USA, da den 31-årige konservative politiker Charlie Kirk blev skudt under et debatmøde i den amerikanske delstat Utah onsdag i sidste uge.

Vidner har fortalt, at han blev skudt i halsen, hvorefter han faldt bagover.

Han blev med det samme kørt til Timpanogos Regional Hospital, hvor han blev erklæret død.

Den 22-årige Tyler Robinson blev anholdt fredag eftermiddag dansk tid.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger søndag, at ukrainske styrker er rykket frem i grænsedistrikter i den nordlige Sumy-region, som Rusland i de seneste måneder har forsøgt at få greb om.

Det sker i præsidentens daglige tale, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Her citerer Zelenskyj også Ukraines hærchef for, at Rusland har lidt betydelige tab i regionerne Donetsk og Kharkiv langs frontlinjen.

Talen finder sted, en uge efter at Rusland har meldt om det, der beskrives som fremskridt i regionen Dnipropetrovsk, der ligger centralt i Ukraine.

Russiske styrker er i gang med et langsomt fremstød gennem det østlige Ukraine og melder næsten dagligt om erobringer af nye landsbyer, skriver Reuters.

Rusland har delvist besat fire regioner – Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja og Kherson – men ikke Dnipropetrovsk, hvor det indtil videre melder at have fået kontrol over en række landsbyer langs regionens grænse.

– Der er gode resultater i grænseområderne i Sumy-regionen, siger Zelenskyj i talen søndag.

– Vores enheder fortsætter med at avancere i retning af Ukraines statsgrænse.

I august sidste år trængte ukrainske styrker ind i Kursk-regionen i det sydvestlige Rusland og overtog en række landsbyer.

Rusland sendte forstærkninger til regionen, og i løbet af foråret meldte Rusland på ny at have fuld kontrol over Kursk. Siden da har Rusland forsøgt at etablere en såkaldt bufferzone i Sumy-regionen.

Rusland retter regelmæssigt angreb mod blandt andet byen Sumy, som ligger i regionen.

Zelenskyj siger søndag, at Ruslands styrker har lidt betydelige tab nær Kupjansk, som ligger nordøstligt i Kharkiv.

– Vi fortsætter med at operere i retning af Dobropillja, siger han.

Dobropillja ligger nær Pokrovsk i Donetsk.

– Det er vigtigt, at russiske angreb bliver afværget af vores drenge, siger Zelenskyj.

De to øverste direktører i en dansk virksomhed, der omtales som værende i milliardklassen, er sigtet for at have planlagt indirekte at sælge produkter til militært brug i Rusland i strid med sanktionerne mod landet.

Det fremgår af retsdokumenter, som Berlingske har fået indsigt i.

Også firmaet er sigtet i sagen. Både virksomheden og de to direktører er omfattet af et navneforbud. Dermed kan avisen ikke bruge detaljerede beskrivelser i omtalen af virksomheden.

Ifølge avisen producerer virksomheden tekniske komponenter, som kan anvendes i russisk krigsmateriel.

Advokat Nicholas Rømer repræsenterer den ene sigtede og milliardfirmaet. Han har ikke ønsket at udtale sig til Berlingske.

De to direktører og milliardfirmaet blev sigtet, efter at politiet i en koordineret aktion slog til mod flere adresser i december 2023.

Ifølge sigtelsen har virksomheden og direktørerne brudt loven ved at foretage “handlinger til forberedelse af selskabskonstruktion i Kina med henblik på indirekte salg, levering og eksport af produkter til virksomheden, der i Rusland blandt andet producerer produkter til militært brug”.

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har over for avisen afvist at kommentere verserende sager.

Berlingske skriver videre, at Københavns Byret i forbindelse med efterforskningen gav NSK lov til at aflytte de to topchefers telefoner.

EU-landene er blevet enige om at indføre sanktioner over for Rusland, efter at landet invaderede Ukraine i februar 2022.

Det er i sig selv ikke ulovligt at sælge de sanktionspålagte varer til Ruslands nabolande som for eksempel Kina.

Men det er ulovligt, hvis varerne efterfølgende skal sælges videre til Rusland.

I juli afslørede DR, at den danske malekoncern Flüggers produkter aktivt markedsføres i flere russiske byer, og at Flügger-maling kunne købes online og fysisk i butikker overalt i Rusland.

Efterfølgende oplyste NSK til DR, at et dansk selskab i København blev efterforsket af politiet for potentielt at omgå sanktioner mod Rusland.

Tre adresser blev ransaget, og der blev foretaget anholdelse af to personer, som blev løsladt efter afhøring.

Titusindvis af mennesker demonstrerede søndag i Tyrkiets hovedstad, Ankara, forud for en retssag mandag, der kan få stor betydning for ledelsen af oppositionspartiet Det Republikanske Folkeparti (CHP).

Det skriver Reuters.

Retten skal efter planen mandag afgøre, om en CHP-kongres i 2023 skal erklæres ugyldig på grund af påståede procedurefejl og stemmefusk. Bliver den det, risikerer CHP-ledelsen at blive afsat.

Det var nemlig ved den kongres, at CHP’s leder, Özgür Özel, blev valgt som partiets frontperson.

Selv siger oppositionspartiet, at retssagen er politisk motiveret. Regeringen afviser anklagerne.

Det er CHP selv, der står bag søndagens protest, og AFP-journalister og arrangørerne bag demonstrationen oplyser til nyhedsbureauet AFP, at mindst 50.000 mennesker deltager i demonstrationen.

Ifølge AFP talte Özgür Özel til de fremmødte støtter fra en scene under demonstrationen.

Her kaldte han retssagen for et “retligt kup”, som ifølge Özel bliver ført mod partiet.

– Denne regering ønsker ikke demokrati. De ved, at de ikke kan vinde valg, hvis der er demokrati, sagde han under demonstrationen ifølge AFP.

Gennem det seneste år er flere prominente CHP-politikere blevet anholdt under korruptionsanklager i Tyrkiet.

I marts blev Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglu, anholdt efter en razzia i hans hjem.

Siden er også CHP-borgmestre fra storbyerne Antalya, Adana og Izmir blevet anholdt.

Foruden borgmestrene er også flere lokalpolitikere og embedsfolk blevet anholdt.

Ifølge en gennemgang, som Reuters har lavet, har Tyrkiet tilbageholdt over 500 personer, herunder 17 borgmestre, i løbet af det seneste år i Istanbul og andre kommuner ledet af CHP rundt om i landet.

Både CHP og den øvrige opposition mener i lighed med menneskerettighedsorganisationer og visse vestlige lande, at sagen mod Imamoglu er politisk motiveret.

De ser det som et forsøg på at fjerne en potentiel trussel mod Erdogans magt.

Anholdelsen og den efterfølgende varetægtsfængsling af Istanbul-borgmesteren udløste de største demonstrationer i Tyrkiet i over et årti.

Den tyrkiske regering afviser at have nogen indflydelse på retsvæsenet og siger, at domstolene er uafhængige.

Danmark havde alle chancer for at slå Spanien i Davis Cup og bane sig vej til Final 8, men det hele endte i en dansk maveplasker søndag.

Frederik Løchte Nielsens tropper førte med 2-0 efter lørdagens singler, men Spanien slog tilbage med tre sejre søndag og vinder dermed samlet med 3-2.

I den altafgørende single i Marbella tabte Elmer Møller med cifrene 2-6, 3-6 til den rutinerede og bundsolide Pablo Carreno Busta.

Møller fik en skidt start på kampen og fik aldrig rigtigt fat mod Carreno Busta.

På forhånd var det heller Møller, som man forventede skulle sikre den endelige danske triumf, da Busta var regnet som kneben favorit.

Danmarks helt store chance for at spille sig blandt verdens otte bedste nationer lå i den fjerde kamp, hvor Holger Rune var ganske klar favorit mod Pedro Martinez.

Rune styrede mod et klart nederlag i to sæt ved stillingen 1-6, 2-4, men han vendte kampen på hovedet og kunne serve sejren hjem til Danmark.

Danskeren, der er nummer 11 i verden, var i tredje sæt hæmmet af en skade, og selv om han foran 5-3 spillede sig frem til en matchbold i egen serv, måtte han i sidste ende se verdens nummer 67 vinde i den afgørende tiebreak.

Dermed var Danmarks skæbne i Elmer Møllers hænder.

Det klarede Møller til perfektion, da han først på året befandt sig i samme situation mod Serbien, men Møller kunne ikke gentage den bedrift eller den flotte sejr, som han leverede lørdag mod Spaniens førstesingle, Jaume Munar.

Møller var chanceløs i første sæt, men fulgte godt med i starten af andet sæt, hvor han holdt serv to gange og havde to muligheder for at bryde spanierens serv.

Men Møller formåede ikke at slå til, og i stedet brød Carreno Busta til 4-2, og det knækkede danskeren.

Danmark havde chancen for at nå Davis Cup Final 8 for første gang nogensinde, men i stedet tager Spanien pladsen trods afbuddet fra verdensetteren, Carlos Alcaraz.

Den sidste og 21. etape i Vuelta a España fik en brat og kedelig afslutning.

På grund af massive propalæstinensiske demonstrationer valgte arrangørerne at afblæse etapen af hensyn til rytternes sikkerhed.

Det bekræftede løbsarrangørerne samt flere af holdene på sociale medier – heriblandt Quick-Step, Picnic og Astana.

Dermed er Jonas Vingegaard officielt samlet vinder af Vueltaen. Vismas danske kaptajn har længe ført løbet, og der var ikke spænding om udfaldet på søndagens flade etape.

Det er første gang, at en dansker vinder Vueltaen. Vingegaard har tidligere vundet Tour de France to gange. Det gjorde han i 2022 og 2023.

Senere valgte arrangørerne også at afblæse podieceremonien med Vingegaard som vinder af løbet samt João Almeida og Tom Pidcock på anden- og tredjepladsen.

Planen var oprindeligt, at den traditionelle podieceremoni skulle ske i Madrid. Men det forhindrede tusinder af demonstranter i centrum af den spanske hovedstad.

– Af sikkerhedsmæssige årsager er 21. etape af Vueltaen afbrudt før tid. Der bliver ikke afholdt en podieceremoni, lyder det fra arrangørerne ifølge dpa.

Mads Pedersen (Lidl-Trek) vandt den grønne pointtrøje og gik også glip af en hyldest på podiet.

Demonstranterne i Madrid væltede barriererne inde i målbyen Madrid, og politiet mistede kontrollen, selv om der til lejligheden var indsat 1500 betjente.

Med omkring 60 kilometer til mål stoppede rytterne i udkanten af Madrid. På det tidspunkt var der kaos på rundstrækningen i centrum, hvor politiet med tåregas forsøgte at stoppe demonstranterne.

Det var en kamp, som politiet gav op, og der blev vist billeder af demonstranter med palæstinensiske flag, der indtog vejene, hvor rytterne skulle forbi.

Også på det sted, hvor rytterne midlertidigt stod stille, var der en mindre gruppe af demonstranter, der afbrød løbet og stillede sig ud på vejen.

Det er ikke første gang, at demonstranter forstyrrer årets Vuelta. Flere etaper er blevet afkortet, og flere ryttere er røget i asfalten som følge af demonstranternes ageren.

I DR Congo er vaccination af frontlinjepersonale og tætte kontakter til smittede begyndt, efter at et udbrud med ebolavirus brød ud i starten af september.

Det skriver WHO i en pressemeddelelse søndag.

Sidst landet var udsat for et udbrud af ebola, var i 2022.

Ifølge WHO er den samlede sundhedsrisiko for det nuværende udbrud “høj” for landet, “moderat” på regionalt niveau og “lav” på globalt niveau.

De seneste data fra landets sundhedsministerium viser ifølge Reuters, at der er 32 mistænkte tilfælde af ebolasmitte, 20 bekræftede og 16 dødsfald.

Patrick Otim, der er WHO’s programansvarlige, sagde under et pressemøde i sidste uge om situationen, at det er muligt at inddæmme udbruddet, skriver Reuters.

WHO-medarbejderen understregede dog, at det “vil blive en udfordring, hvis vi mister vinduet for handling”.

Flere nødhjælpsarbejdere fortæller desuden ifølge Reuters, at de seneste nedskæringer i udenlandsk bistand under præsident Donald Trump, kan gøre det svært for landet at iværksætte en effektiv indsats.

Byen Bulape er en af brændpunkterne for udbruddet i DR Congo. Her er 400 vaccinedoser – ud af landets lager i hovedstaden Kinshasa på 2000 doser – blevet leveret til, skriver WHO i en pressemeddelelse.

Yderligere doser vil desuden i de kommende dage blive sendt til andre berørte områder.

Her oplyses det også, at Den Internationale Koordineringsgruppe for Vaccineanskaffelse har godkendt, at yderligere 45.000 vaccinedoser skal sendes til landet som en del af indsatsen mod udbruddet.

DR Congo har flere gange oplevet udbrud af ebola. Det nuværende udbrud er ifølge WHO det 16. udbrud i landet siden 1976. Ved det seneste udbrud i 2022 blev der rapporteret ét dødsfald som følge af sygdommen.

Det værste udbrud fandt sted mellem august 2018 og juni 2020. I den periode blev 3470 smittet med virusset, mens 2287 personer mistede livet.

Ebola forårsager typisk alvorlig feber og kan i værste fald føre til blødninger, der ikke kan stoppes, hvilket ofte har dødelig udgang. Virusset smitter ved tæt kontakt med syge menneskers kropsvæsker.

Fra natten til mandag og frem til tirsdag vil kraftige regnbyger bevæge sig ind over den sydvestlige del af Danmark.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, på sin hjemmeside.

Derfor har DMI udsendt et såkaldt kategori 1-varsel om kraftig regn.

Kategori 1 dækker over “voldsomt vejr”, som kan påvirke omgivelser og udendørsaktiviteter.

– Efterårets første blæsevejr ventes at ramme Danmark mandag, og i den forbindelse kommer der også masser af regn!, lyder det fra DMI.

Varslet gælder i store dele af Jylland, hele Fyn og det vestlige Lolland fra klokken 06.00 mandag til klokken 06.00 tirsdag.

I perioden kan der falde mellem 30 og 50 millimeter regn. I Sydvestjylland kan der falde mere.

– Foruden masser af regn vil det også blæse noget op fra sydvest i løbet mandag, og det kan resultere i forhøjet vandstand ved især Vadehavet.

– Kombinationen af masser af regn og forhøjet vandstand i havet kan tillige medføre lokale oversvømmelser af åer og søer, især i områder med åer, der munder ud til Vadehavet, skriver DMI.

Ud over kraftig regn og blæst kan der også komme torden.

I de dele af landet, der ikke er omfattet af varslet, kan der ifølge DMI også komme enkelte byger.

Det meteorologiske institut har tre niveauer af varsler. Ud over kategori 1 findes også kategori 2 og kategori 3, som dækker over farligt vejr og meget farligt vejr.

Derudover har DMI en risikomelding, som er niveauet under varslerne.

Det blev ikke til VM-guld for danske Magnus Ditlev, der ved søndagens ironman-verdensmesterskab i sydfranske Nice måtte udgå efter 17 kilometer af det afsluttende maratonløb.

Sygdom var ifølge en pressemeddelelse årsag til, at Ditlev ikke kunne gennemføre. Han lå nummer ni, da beslutningen om at udgå blev taget.

– Der var simpelthen ikke saft og kraft nok til en hel ironman, efter at Magnus har kæmpet med sygdom en hel uge.

– Han hostede meget på løbet, og så bliver det for vanskeligt, siger Ditlevs træner, Jens Petersen-Bach, i pressemeddelelsen.

I 2023 vandt Ditlev VM-bronze, mens det sidste år blev til sølv. Derfor var håbet, at han søndag i Nice kunne tage det sidste skridt op på podiet, men sådan skulle det ikke gå.

– Han var kun fem minutter fra de førende efter cyklingen, så vi havde håbet, at han kunne holde den kørende i 10-15 kilometer af løbet for måske at få hul igennem.

– Men han blev bare langsommere og langsommere, og der var desværre bare slukket, siger træner Jens Petersen-Bach.

– Selv om han fik en ok start på racet og var positivt stemt på toppen af bjerget, så gik gassen af ballonen, og der skete det, vi havde frygtet: At kroppen ikke var, hvor den skulle være.

I stedet endte de 3,9 kilometer svømning, 180 kilometer cykling og maratonløbet i en stor triumf for Norge, der ryddede podiet.

Casper Stornes vandt guld i tiden 7 timer, 51 minutter og 36 sekunder, mens VM-vinderen fra 2022 Gustav Iden var lidt over to minutter langsommere og tog sølvet.

Kristian Blummenfelt, der i 2021 blev verdensmester i ironman, fuldendte den tredobbelte norske sejr, da han små fem minutter efter Stornes snuppede bronzen.

For første gang, siden Jakob Poulsen i juni skiftede cheftrænergerningen i Viborg FF ud med AGF, var den tidligere midtbaneprofil tilbage i domkirkebyen. Og det blev en succesoplevelse for den 42-årige AGF-træner.

På sidelinjen kunne han se sit mandskab tage en 2-1-sejr over Viborg, og dermed udbyggede aarhusianerne en flot sejrsstime.

AGF har vundet de seneste fem kampe i Superligaen og blot tabt en enkelt kamp i sæsonen. Det rækker til en foreløbig førsteplads. FC Midtjylland kan dog overtage den position senere søndag, når midtjyderne gæster FC Nordsjælland.

Viborg er at finde et stykke længere nede i tabellen og står efter de første otte kampe noteret for tre sejre og fem nederlag.

Gæsterne kom klart bedst ud på det regnvåde græs i Viborg, og efter et lille kvarter udmøntede det sig i en føring.

Et hjørnespark blev sendt ind i det tæt befolkede lille Viborg-felt, og her svingede en liggende Nicolai Poulsen højrebenet og sparkede en løs bold i kassen.

Det satte gang i første halvleg, der bød på underholdning i begge ender.

Først svarede Viborg igen, da AGF-keeper Jesper Hansen halvklarede et forsøg fra Charly Nouck og sendte bolden direkte ud i fødderne på Thomas Jørgensen, der udlignede.

Kort efter kom AGF dog tilbage i førersædet på en straffesparksscoring, da værternes anfører, Jeppe Grønning, kastede sig ned og blokerede et forsøg i eget felt med armene.

Patrick Mortensen har i lang tid haft straffesparkstjansen for AGF, men spydspidsen har i sæsonens indledning brændt flere gange fra de 11 meter.

Derfor var det Kristian Arnstad, der sparkede, og den norske midtbanespiller lignede en, der har prøvet det før. Han sparkede flot bolden op i nettaget uden chance for Lucas Lund i Viborg-målet.

Efter de tre scoringer inden for kort tid fortsatte begge mandskaber med at skabe chancer i de første 45 minutter. Afslutningerne havde dog ikke samme kvalitet som hidtil.

Hvor første halvleg mest havde stået i AGF’s tegn, overtog værterne efter sidebyttet.

Viborg satte sig mere og mere på kampen, der ikke havde samme mængde af chancer som i første halvleg.

I stedet var det i højere grad dueller, som fyldte mere og mere, og det virkede aarhusianerne til at trives i.

Værterne formåede dog i slutminutterne at komme tæt på en udligning, men Jesper Hansen reddede i AGF-målet.

Det blev en jamaicansk triumf i mændenes 100-meterløb ved VM i atletik. Men det blev ikke favoritten Kishane Thompson fra Jamaica, der snuppede titlen.

I stedet var det landsmanden Oblique Seville, der i tiden 9,77 sekunder var hurtigst og kan kalde sig verdensmester.

Legenden og verdensrekordholderen på distancen, Usain Bolt, fulgte entusiastisk med fra tilskuerpladserne og kunne se en dobbelt jamaicansk triumf.

Kishane Thompson vandt sølv – 0,05 sekunder efter Seville.

Den forsvarende verdensmester og olympiske mester, amerikanske Noah Lyles, snuppede bronzen i tiden 9,89 sekunder.

I finalen var det hurtigt Seville og Thompson, der trak fra resten og skulle dele guld og sølv mellem sig.

Seville havde mest i tanken på de sidste meter og strakte sig forrest på målstregen.

For den olympiske vinder på 200-meter i Paris, Letsile Tebogo fra Botswana, stoppede festen, inden den var begyndt.

Tebogo var i første omgang for hurtigt ude af starthullerne og blev diskvalificeret i finalen.

I kvindernes finale i 100-meterløb vandt amerikanske Melissa Jefferson-Wooden suverænt guld, da hun satte mesterskabsrekord med tiden 10,61 sekunder.

Amerikaneren fløj ud af startblokken, og ingen var i nærheden af at true hende.

Jamaicanske Tina Clayton var 0,15 sekunder efter Jefferson-Wooden og tog sølv, mens den forsvarende olympiske mester fra Paris i fjor, Julien Alfred fra Saint Lucia, vandt bronze i tiden 10,84 sekunder.

Jefferson-Woodens tid er den fjerdehurtigste, der nogensinde er løbet på distancen for kvinder. Hun var 0,12 sekunder fra Florence Griffith-Joyners legendariske verdensrekord i 1988.

Den spanske premierminister, Pedro Sánchez, udtrykker søndag stor beundring for de propalæstinensiske demonstranter, der flere gange har forstyrret cykelløbet Vuelta a España.

– Spanien stråler i dag som et forbillede og som en kilde til stolthed. Et eksempel for det internationale samfund, der ser Spanien tage et skridt fremad i forsvaret af menneskerettighederne, siger han under et møde i Malaga ifølge NTB.

Pedro Sánchez er formand for det spanske socialistparti PSOE, der sidder i den spanske regering.

Lederen af det konservative oppositionsparti, Alberto Nunez Feijoo, kritiserer derimod demonstrationerne.

– Heldigvis er Spanien ikke sådan. Men hvor trist at have givet et så pinligt billede under Vuelta a España. I stedet for at ministre opmuntrer det, burde regeringen fordømme det, tage afstand fra det og forhindre det, skrev han lørdag på den sociale platform X.

Propalæstinensiske demonstrationer har flere gange medført, at etaper i cykelløbet måtte afsluttes før målstregen.

Flere ryttere er desuden styrtet, mens det israelske cykelhold Israel-Premier Tech har taget nye trøjer i brug undervejs.

Her har man fjernet navnet “Israel” af hensyn til rytternes og holdets sikkerhed.

Den Internationale Cykelunion (UCI) har taget afstand fra demonstranternes indblanding i løbet.

– UCI udtrykker sin solidaritet og støtte til holdene og deres ansatte og med rytterne, som skal kunne udøve deres profession under optimale forhold med sikkerhed og ro, lød det fra unionen, efter at 11. etape af Vueltaen måtte afbrydes før målstregen.

Søndag køres Vueltaens sidste etape med mål i hovedstaden Madrid.

Her er der indkaldt over 1000 ekstra politibetjente, der skal sørge for rytternes sikkerhed.

Danske Jonas Vingegaard (Visma) fører før søndagens etape løbet med 1 minut og 16 sekunder ned til nærmeste forfølger i form af João Almeida (UAE).

Irans øverste nationale sikkerhedsråd har godkendt en aftale med FN’s Internationale Atomenergiagentur (IAEA) om at genoptage inspektioner af Irans atomanlæg.

Det skriver dpa søndag.

Tirsdag blev aftalen indgået mellem Irans udenrigsminister Abbas Araghchi og chef for IAEA, Rafael Grossi.

Samarbejdet mellem FN’s atomagentur, der også beskrives som atomvagthund, og det iranske styre blev suspenderet i juli.

Det skete i forbindelse med Israels bombeangreb mod flere iranske atomanlæg. Her lød begrundelsen fra det iranske styre, at man suspenderede samarbejdet, da atomagenturet ikke ville fordømme angrebene.

Den nye aftale kommer i kølvandet på, at europæiske lande gjorde klar til at genindføre sanktioner mod Iran.

De har ellers været løftet siden 2015, hvor Iran indgik en atomaftale med flere medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd.

Diplomater fra Iran siger ifølge Reuters, at aftalen med IAEA vil blive suspenderet igen, hvis sanktionerne bliver genindført.

IAEA havde før suspenderingen holdt opsyn ned iranske atomanlæg, herunder hvor store mængder beriget uran landet er i besiddelse af.

Det opsyn kan agenturet nu genoptage.

Forhandlingerne mellem Iran og atomagenturet om at genoptage inspektioner har været undervejs i flere uger, skriver dpa.

IAEA har haft særligt fokus på lokaliteten af 400 kilo beriget uran, der ifølge agenturet har en så høj grad af renhed, at det er tæt på at kunne bruges til at producere atomvåben.

Iran siger selv, at atomprogrammet kun har civile formål og har flere gange afvist, at landet skulle have intentioner om at udvikle et atomvåben.

Både amerikanske efterretningstjenester og IAEA har i kølvandet på krigen mellem Iran og Israel, hvor også USA deltog, udtalt, at de ikke har fundet beviser for, at Iran forsøger at fremstille atomvåben.