Seneste nyheder

Det blev dyrt for Marcus Smart at stikke den midterste og længste af håndens fingre i retning af en dommer under en kamp mod Utah Jazz torsdag.

NBA har lørdag som konsekvens af håndtegnet givet basketstjernen fra Los Angeles Lakers en bøde på 35.000 dollar. Det svarer til mere end 200.000 kroner.

Kampen endte med en sejr på 143-135 til Los Angeles Lakers.

I slutningen af anden periode var holdet dog bagud 73-78.

Det var på det tidspunkt, at Smart og en dommer indledte en diskussion, hvilket førte til, at Lakers-guarden strakte langemand efter dommeren. Smart blev herefter idømt en teknisk fejl.

Smart, der tidligere er blevet hædret med titlen som årets forsvarsspiller i NBA, er flere gange før blevet tildelt bøder for usportslig opførsel.

I 2017 fik han en bøde på 25.000 dollar, fordi han havde brugt bandeord mod en fan.

I 2020 måtte han betale en bøde på 15.000 dollar, fordi han havde kritiseret en dommer.

Også i 2023 modtog han en bøde på 35.000 dollar, fordi han havde sagt ukvemsord til en dommer.

Den erfarne guard kom i indeværende sæson til Los Angeles Lakers, hvor han har skrevet under på en to-årig kontrakt.

Australiens føderale efterretnings- og retshåndhævende myndigheder vil blive gennemgået for at vurdere, om de har de rette beføjelser og arbejdsgange.

Det skriver det australske medie ABC News.

Det sker i kølvandet på et angreb, der for en uge siden fandt sted på Bondi Beach i storbyen Sydney. Her åbnede to mænd ild mod en jødisk festival på stranden.

16 blev dræbt, og 40 blev såret. Blandt de dræbte var en af de to formodede gerningsmænd.

I en udtalelse fra landets premierminister, Anthony Albanese, fremgår det, at gennemgangen vil blive afsluttet i april og efterfølgende offentliggjort.

– De IS-inspirerede grusomheder i søndags understreger, hvor hurtigt sikkerhedssituationen ændrer sig i vores land. Vores sikkerhedsmyndigheder skal være i den bedst muligt position til at kunne reagere, siger premierministeren.

Politiet har meddelt, at skyderiet på Bondi Beach betragtes som et terrorangreb, og at det tilsyneladende var inspireret af den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

Det bliver Dennis Richardson, der leder undersøgelsen. Han har tidligere stået i spidsen for den australske efterretningstjeneste (ASIO), ligesom han har arbejdet i landets forsvarsministerium.

Gennemgangen vil have fokus på de føderale agenturer, heriblandt ASIO og landets føderale politi (AFP).

Her vil beføjelser, strukturer, procedurer og samarbejdsordninger, der gælder beskyttelsen af Australiens befolkning, blive sat under lup, lyder det.

Tiltaget kommer, efter at der fra flere sider har været opfordringer om en bredere undersøgelse af antisemitisme, skriver ABC.

Søndag – en uge efter angrebet – er blevet udnævnt til national sørgedag i Australien.

Anthony Albanese deltager i den forbindelse søndag aften lokal tid i en markering på Bondi Beach sammen med lederen af delstatsregeringen i New South Wales, Chris Minns, og oppositionsleder Sussan Ley.

Venezuelas regering fordømmer den amerikanske beslaglæggelse af en olietanker ud for landets kyst.

Det sker i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Venezuela beskriver beslaglæggelsen som et alvorligt tilfælde af internationalt pirateri.

Beslaglæggelsen skete lørdag i internationalt farvand ud for Venezuelas kyst. Det er anden gang på en uges tid, at USA opbringer en olietanker nær Venezuela.

– Venezuela fordømmer og afviser tyveriet og kapringen af endnu et privat fartøj, der transporterede olie, samt den tvungne bortkomst af dets besætning, begået af militært personel fra USA i internationalt farvand, lyder det.

Venezuelas regering siger samtidig, at hændelsen vil blive anmeldt til FN’s Sikkerhedsråd, andre multilaterale organisationer og regeringer.

Opbringningen af et tankskib lørdag kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har beordret en blokade af alle sanktionerede olietankskibe, der sejler olie ud af Venezuela.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har også Venezuelas vicepræsident, Delcy Rodriguez, udtalt sig om sagen.

– De her handlinger vil ikke forblive ustraffede, skriver hun i en udtalelse på sociale medier.

– De ansvarlige for disse alvorlige begivenheder vil stå til ansvar over for retfærdigheden og historien for deres kriminelle handlinger.

Mange af de skibe, der henter olie i Venezuela, er omfattet af sanktioner – men andre er ikke sanktioneret.

Den britiske virksomhed Vanguard, som beskæftiger sig med maritime risikovurderinger, har ifølge Reuters meddelt, at fartøjet, der lørdag blev beslaglagt, menes at være skibet “Centuries”, som sejlede under panamansk flag.

Til det amerikanske medie CNN siger en unavngiven amerikansk embedsmand også, at skibet sejlede under panamansk flag – og at det slet ikke var omfattet af sanktioner.

Samme melding kommer fra Jeremy Hubbard, som er advokat i Washington D.C. og tidligere efterforsker ved Kontoret for kontrol med udenlandske aktiver, OFAC, under USA’s finansministerium.

– Beslaglæggelsen af et fartøj, der ikke er sanktioneret af USA, markerer en yderligere optrapning af Trumps pres mod Venezuela, siger Paner.

Det amerikanske justitsministerium udgav fredag en række dokumenter relateret til sagen om den afdøde dømte sexforbryder Jeffrey Epstein på ministeriets hjemmeside.

Mindre end en dag efter udgivelsen er mindst 16 af dokumenterne blevet fjernet fra hjemmesiden, rapporterer nyhedsbureauet AP lørdag.

Der er blandt andet tale om billeder af malerier, der forestiller nøgne kvinder, samt billeder af en række fotografier, der står på en skænk og ligger i skuffer.

På et af billederne fremgår også USA’s præsident, Donald Trump, skriver AP.

Der er tale om et billede af en åben skuffe, hvor der ligger flere fotografier. På et af fotografierne ses Trump side om side med sin hustru Melania Trump, Epstein og Epsteins tidligere kæreste og mangeårige samarbejdspartner Ghislaine Maxwell.

Justitsministeriet har ikke oplyst, hvorfor nogle af dokumenterne er blevet fjernet, og om der er tale om en bevidst handling. AP har forsøgt at få en kommentar fra ministeriet, der ikke er vendt tilbage på nyhedsbureauets henvendelse.

Tidligere i december offentliggjorde Demokraterne i Repræsentanternes Hus også en række dokumenter og billeder fra boet til Jeffrey Epstein.

Trump fremgik på tre af billederne.

På et sort-hvidt billede ses han smile med flere kvinder, hvis ansigter er redigeret væk. Et andet billede viser Trump stå ved siden af Epstein, og på et tredje billede sidder Trump ved siden af en anden kvinde, hvis ansigt også er redigeret væk.

Den amerikanske præsident sagde umiddelbart efter offentliggørelsen, at han ikke mener, at det er et stort problem, at han fremgår på billederne.

– Han (Epstein, red.) var overalt i Palm Beach (by i Florida, red.). Der er billeder af ham med alle. Jeg mener, næsten – der er hundredvis af mennesker, der har taget billeder med ham. Så det er ikke noget stort problem, sagde Trump.

Epstein-sagen har været en politisk hovedpine for Trump i flere måneder, også blandt Trumps mest loyale støtter.

Mange Trump-vælgere mener, at embedsmænd i Trump-administrationen har dækket over Epsteins forbindelser til magtfulde personer og skjult detaljer omkring hans død.

Epstein døde i et fængsel i 2019, mens han afventede en omfattende retssag i New York om menneskehandel og seksuelt misbrug af mindreårige.

USA har lørdag beslaglagt en olietanker i internationalt farvand ud for Venezuelas kyst.

Det oplyser USA’s minister for indenlandsk sikkerhed, Kristi Noem, i et opslag på X.

Det opbragte skib har senest lagt til i Venezuela, skriver Noem.

– USA vil fortsat forfølge den ulovlige transport af sanktioneret olie, der bruges til at finansiere narkoterrorisme i regionen. Vi vil finde jer, og vi vil standse jer, skriver ministeren.

Kort forinden havde tre unavngivne amerikanske embedsmænd oplyst til nyhedsbureauet Reuters, at den amerikanske operation var i gang.

De ville ikke afsløre, præcis hvor indsatsen finder sted. Den amerikanske kystvagt leder operationen, meddeler de.

Kristi Noem skriver videre, at kystvagten har støtte fra USA’s forsvarsministerium.

Opbringningen af et tankskib lørdag kommer, efter at USA’s præsident, Donald Trump, har beordret en blokade af alle olietankskibe, der sejler olie ud af det sanktionsramte Venezuela.

Det er anden gang på en uges tid, at USA opbringer en olietanker nær Venezuela.

Siden da er lastede skibe med millioner af tønder olie blevet i venezuelansk farvand frem for at risikere beslaglæggelse, skriver Reuters.

Mange af de skibe, der henter olie i Venezuela, er omfattet af sanktioner – men andre er ikke sanktioneret.

Nogle selskaber, særligt det amerikanske Chevron, transporterer venezuelansk olie på deres egne autoriserede skibe.

Kina er den største aftager af venezuelansk råolie, som udgør omkring fire procent af Kinas olieimport.

Trump har på det seneste lagt massivt pres på Venezuelas præsident, Nicolás Maduro.

Det ses især på den markant øgede militære tilstedeværelse i regionen, hvor over 20 amerikanske krigsskibe har indfundet sig.

Trump sagde i slutningen af november, at en indsats, der skal stoppe narkotrafikken på landjorden, vil blive indledt “meget snart”.

Den massive amerikanske tilstedeværelse har ført til spekulationer om, at USA har til hensigt at gennemføre et regimeskifte i det olierige latinamerikanske land.

En tysk kvindelig ingeniør er lørdag blevet den første kørestolsbruger, der har været på en rejse i rummet.

Michaela Benthaus var en af passagererne på en cirka ti minutter lang flyvning, hvor rumfartøjet krydsede den såkaldte Karman-linje. Det er den internationalt anerkendte grænse for rummet.

Rumfartsselskabet Blue Origin, som er ejet af den amerikanske mangemilliardær Jeff Bezos, stod bag turen, hvor passagererne bliver sendt ud i rummet med New Shepard-raketten.

Benthaus er til daglig rumfartsingeniør ved Den Europæiske Rumorganisation (ESA).

Hun pådrog sig en rygmarvsskade ved en mountainbikeulykke og bruger i dag kørestol.

– Efter min ulykke gik det virkelig op for mig, hvor utilgængelig vores verden stadig er (for personer med handicap, red.), siger hun i en video offentliggjort af Blue Origin.

– Hvis vi vil være et inkluderende samfund, bør vi være inkluderende på alle områder, og ikke kun på de områder, vi selv kan lide, tilføjer Benthaus.

Lørdagens flyvning var Blue Origins 16. bemandede flyvning.

Selskabet har i årevis tilbudt rumturisme. Prisen på en tur ud i rummet og tilbage igen er ikke offentliggjort.

Jeff Bezos, der især er kendt som stifter af internetgiganten Amazon, har også ambitioner om at konkurrere på markedet for rumflyvninger mod en anden rigmand, Elon Musk, og Musks selskab SpaceX.

I år gennemførte Bezos’ selskab med succes to ubemandede flyvninger med den store New Glenn-raket, som er markant kraftigere end den New Shepard-raket, der fløj Michaela Benthaus ud i rummet lørdag.

AFP

Den russiske præsident Vladimir Putins udsending Kirill Dmitrijev er ankommet til Miami i Florida i USA.

Her skal han lørdag mødes med den amerikanske udsending Steve Witkoff og præsident Donald Trumps svigersøn Jared Kushner.

Det oplyser en russisk kilde til Reuters.

De skal drøfte en mulig løsning på krigen i Ukraine.

Repræsentanter for Ukraine og Europa befinder sig også i Florida.

Tidligere lørdag sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at USA har foreslået direkte forhandlinger mellem repræsentanter for Rusland og Ukraine, skriver AFP.

Det vil i givet fald være de første af sin slags siden maj, hvor de to sider mødtes i Istanbul, uden at der kom konkrete resultater ud af det.

Et kommende møde skal også være med amerikansk deltagelse, oplyser Zelenskyj.

– Som jeg har forstået det, er det foreslåede format Ukraine, USA og Rusland, siger Zelenskyj på et pressemøde i den ukrainske hovedstad, Kyiv.

Han tilføjer, at han ikke føler sig “sikker på”, at et sådant møde kan give et nyt resultat.

Ukraines europæiske allierede kunne også være til stede, foreslår Zelenskyj. Det vil ifølge ham være “logisk at holde sådan et fælles møde”, skriver AFP.

Trumps udsendinge har presset på for en plan, hvor USA vil tilbyde Ukraine sikkerhedsgarantier, men hvor der sandsynligvis vil være en forventning om, at ukrainerne skal afstå noget territorium.

Det er et perspektiv, som mange ukrainere har en stærk modvilje imod.

Flere af Ukraines europæiske allierede har også advaret imod, at man belønner Rusland for at have invaderet Ukraine og ført en fuldbyrdet krig gennem de seneste knap fire år.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio lovede dog fredag, at USA ikke vil tvinge Ukraine ind i nogen aftale. Han understregede, at “der er ingen fredsaftale, medmindre Ukraine går med til den”.

Zelenskyj siger videre på lørdagens pressemøde i Kyiv, at kun USA er i stand til at overtale Rusland til at afslutte krigen. Han opfordrer Trump-regeringen til at øge presset på Putins regering for at få det til at ske.

Israel er i stigende grad bekymret for, at Iran er ved at genopbygge de fabrikker, hvor landet producerer ballistiske missiler.

Og der er også en bekymring for, at iranerne vil forsøge at genopbygge de atomanlæg, som USA bombede i juni.

Derfor ventes Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at tale med USA’s præsident, Donald Trump, om mulighederne for nye angreb mod Iran.

Det siger en kilde med direkte kendskab til planerne og fire tidligere amerikanske embedsmænd, der er briefet om sagen, ifølge tv-stationen NBC News.

Trump og Netanyahu mødes formentlig senere i december i Trumps bolig og golfklub Mar-a-Lago i Florida.

Israelske embedsmænd har bekræftet, at der er aftalt et møde 29. december. Det bekræftede Trump.

Ifølge NBC News’ kilder er det ventet, at Netanyahu under mødet med Trump vil argumentere for, at det er nødvendigt med hurtig handling over for den trussel, som Irans missilprogram udgør.

USA angreb i slutningen af juni de iranske atomanlæg i Natanz, Isfahan og Fordow.

Ved angrebene anvendte USA’s militær de såkaldte bunker buster-bomber. Det er særligt kraftige bomber, som kan trænge op til 60 meter ned gennem jorden, og som er designet til at ødelægge særligt beskyttede anlæg.

Efterfølgende udtalte præsident Trump, at de tre atomanlæg var fuldstændigt ødelagte.

Men en efterfølgende vurdering fra efterretningsenheden Defense Intelligence Agency (DIA), der hører under USA’s forsvarsministerium, har siden peget på, at skaderne var knap så omfattende som først antaget.

Faktisk havde de amerikanske angreb blot forsinket Irans atomprogram med få måneder, lød vurderingen.

USA trådte aktivt ind i konflikten, efter at Israel og Iran gennem mere end en uge havde angrebet hinanden med missiler og droner.

Israel iværksatte den første bølge af angreb med det mål at standse Irans berigelse af uran og ødelægge landets atomprogram, som israelerne gennem flere år har opfattet som en alvorlig trussel.

Fodboldturneringen Africa Cup of Nations går over til kun at blive spillet hvert fjerde år ligesom VM og EM.

Det er blevet besluttet af eksekutivkomitéen i Det Afrikanske Fodboldforbund (CAF), meddeler CAF-præsident Patrice Motsepe på et pressemøde lørdag forud for årets udgave af turneringen, som indledes søndag.

Hidtil er de afrikanske mesterskaber blevet spillet hvert andet år.

Ændringen vil træde i kraft efter en udgave af turneringen planlagt til at foregå i 2028. Det vil sige, at der vil blive spillet Africa Cup of Nations i både 2027 og 2028, hvorefter den næste vil finde sted i 2032.

– Vi gør det blandt andet for at sikre, at fodboldkalenderen over hele verden er i bedre balance, lyder det på pressemødet fra Patrice Motsepe.

Årene med Africa Cup of Nations er en tilbagevendende akilleshæl for de europæiske klubber, der har afrikanske landsholdsspillere på holdet.

Turneringen spilles nemlig i december og januar, hvor mange ligaer fortsat er i gang.

Africa Cup of Nations har ifølge Reuters genereret omkring 80 procent af omsætningen i CAF, hvorfor det kontinentale forbund hidtil har nægtet at gå over til afholdelse hvert fjerde år trods opfordringer fra flere sider.

Årsagen til den ændrede holdning er, at man efter europæisk forbillede fra 2029 indstifter African Nations League, en pendant til Europas Nations League for landshold.

African Nations League afvikles årligt fordelt ud over hele året.

– Historisk set har Africa Cup of Nations været vores primære indtægtskilde, men fremover kommer vi til at få løbende indtægter, siger Motsepe.

– Det er en spændende, ny struktur, som kommer til at understøtte en bæredygtig og uafhængig økonomi. Og så kommer det til at være mere synkroniseret med Fifas kalender.

Årets Africa Cup of Nations spilles i Marokko. Slutrunden indledes søndag og løber frem til 18. januar.

Syv elefanter er blevet slået ihjel, da et passagertog kolliderede med en flok i det nordøstlige Indien.

En enkelt elefant blev også såret i ulykken.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

– Lokomotivføreren observerede elefantflokken og aktiverede nødbremserne. Elefanterne stødte dog alligevel sammen med toget, siger Kapinjal Kishore Sharma, der er talsperson for Indiske Jernbaner.

Togkollisionen fandt sted fredag aften omkring klokken 21.47 dansk tid.

Toget var på vej til New Delhi fra delstaten Mizoram. Ifølge jernbaneselskabet bliver andre planlagte toge omdirigeret, mens der pågår reparationsarbejde på skinnerne.

I forbindelse med ulykken blev fem af togets vogne afsporede.

Ingen af togets passagerer er kommet til skade i ulykken, der fandt sted i delstaten Assam.

Himanta Biswa Sarma, der er regeringsleder i delstaten, har bedt Assams Skovstyrelse lave en undersøgelse af ulykken, skriver han i et opslag på X.

– Jeg er dybt berørt over de syv elefanters død – tre voksne og fire kalve. Jeg har bedt Skovstyrelsen lave en detaljeret undersøgelse og at tage de nødvendige skridt for at sikre vores dyrelivskorridorer, særligt ved sæsoner med lav sigtbarhed.

Omkring 4000 af Indiens 22.000 vilde elefanter lever i området.

Skovrydning og byggeaktiviteter i nærheden af dyrenes levesteder får elefanterne til at søge længere væk for at finde føde.

Det bringer dem ofte i konflikt med mennesker. Ifølge data fra de indiske myndigheder blev 629 personer slået ihjel af elefanter på tværs af landet i perioden 2023 til 2024.

I den forbindelse har indiske myndigheder også indført fartbegrænsninger på togene langs ruter, der er udpeget som elefantkorridorer.

Fredagens ulykke er dog ifølge Indiske Jernbaner sket uden for disse zoner.

Kollisioner mellem tog og elefanter er ikke sjældne i Indien.

Transportminister Thomas Danielsen (V) lægger op til at udvide den kritiserede ordning med grønne blink på førstehjælperes biler.

Det skriver Beredskabsinfo.dk, der er en netavis for beredskabet.

Ordningen trådte i kraft 1. marts 2025 og giver mulighed for, at akuthjælpere og hjerteløbere kan sætte grønne blink på taget, når de rykker ud for at redde liv.

Nu er en bekendtgørelse om udvidelse af ordningen ifølge Beredskabsinfo sendt i høring.

Transportministeriet vil ifølge mediet udvide ordningen, så den også omfatter Kystredningstjenesten.

Tjenesten driver 21 redningsstationer og har cirka 250 redningsfolk tilknyttet, hvoraf over halvdelen er frivillige.

Ordningen med grønne blink er blevet kritiseret af flere organisationer, blandt andre Dansk Råd for Genoplivning.

Direktør i rådet Stine Strandkjær har udtalt, at de grønne blink kan skabe farlige situationer i trafikken – både for de frivillige, beredskabet og andre trafikanter.

– Vi kender alle sammen de blå blink fra ambulancerne og ved, at vi skal holde ind.

– Vi frygter, at de grønne blink vil skabe forvirring blandt de øvrige trafikanter om, hvad det egentlig forventes, at de skal gøre, når de ser dem, har Stine Strandkær tidligere sagt til Ritzau.

De grønne blink giver ikke ret til at bryde færdselsreglerne, har transportminister Thomas Danielsen pointeret.

– Formålet er at understøtte en mere rolig fremkøring, blandt andet ved, at andre trafikanter kan undlade at overhale, holde afstand med videre.

– Samtidig kan blinket være med til at markere stedet, hvor der er en person i livsfare, så ambulancen kan se det, sagde ministeren i en pressemeddelelse fra ministeriet i marts.

Bekendtgørelsen er i høring frem til 19. januar 2026 og vil efter planen træde i kraft 1. februar 2026.

Situationen omkring Ukraines sydlige havneområde i Odesa er “barsk”, efter at Rusland har intensiveret angrebene i området.

Det siger landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, ifølge Reuters.

Angrebene har ifølge præsidenten til hensigt at blokere Ukraines adgang til Sortehavet.

Tidligere lørdag lød det fra Ukraines vicepremierminister, Oleksiy Kuleba, at Rusland blandt andet havde udført et angreb mod havnen i Pivdennyi, der ligger nær Odesa.

Angrebet kommer en dag, efter at otte personer blev dræbt i et missilangreb i området.

Vicepremierministeren anklagede de russiske tropper for bevidst at gå efter civile ruter.

Præsident Zelenskyj sætter desuden også ord på et eventuelt parlamentsvalg, som der det seneste stykke tid har været en del pres omkring, både fra USA’s præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Zelenskyj siger lørdag, at det ikke er op til Putin, hvordan der skal afholdes valg i Ukraine.

– Der kan ikke afholdes valg i de russisk-besatte dele af landet, og der kan kun sættes gang i en stemmeproces, hvis sikkerheden kan garanteres, lyder det ifølge nyhedsbureauet.

Præsidenten tilføjer, at der er sat gang i arbejdet med at sikre, at ukrainere, der bor udenlands, også kan stemme.

Det lyder desuden, at der fra amerikansk side er blevet foreslået forhandlinger mellem russiske og ukrainske embedsmænd i Miami.

Ruslands udsending Kirill Dmitriev skrev lørdag i et opslag på X, at han var på vej til den amerikanske by for at deltage i endnu en runde møder med henblik på at afslutte krigen i Ukraine.

Både europæiske og ukrainske hold er også i byen for at deltage i møderne, der medieres af Trumps særlige udsending Steve Witkoff.

Ifølge Zelenskyj arbejdes der på en stabil fredsaftale og ikke en aftale om opdeling af territorier og ressourcer.

32.000 CPR-numre har været tilgængelige på Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside siden januar 2024.

Det skriver TV2 MidtVest på mediets hjemmeside.

Ringkøbing-Skjern Kommune skriver på sin egen hjemmeside, at der er tale om en “menneskelig fejl”.

Fejlen er opstået, da man offentliggjorde et kort over antallet af elbiler i kommunen.

Ved en fejl blev kolonnen med CPR-numre ikke fjernet, da kommunen offentliggjorde oversigten.

– Der er sket en menneskelig fejl, og det beklager vi virkelig meget.

– Med det samme vi opdagede fejlen, fjernede vi kortet, så det ikke længere er muligt at søge oplysningerne frem, siger kommunaldirektør Jens Peter Hegelund Jensen i nyheden på kommunens hjemmeside.

CPR-numrene har ifølge kommunen ligget som baggrundsmateriale til oversigten.

Kun oprettede brugere har ifølge kommunen haft adgang til oplysningerne, og kun hvis de aktivt søgte på oplysningerne.

Ringkøbing-Skjern Kommune oplyser også, at man ikke har nogen indikationer på, at CPR-numrene er blevet misbrugt.

– Men man skal selvfølgelig altid være opmærksom, hvis man for eksempel bliver kontaktet telefonisk af nogen, som vil have dig til at reagere på baggrund af dit personnummer, siger Jens Peter Hegelund Jensen i nyheden.

Sagen vil nu blive meldt til Datatilsynet, og de berørte borgere vil “hurtigst muligt” blive orienteret via en besked i deres e-Boks.

Kommunaldirektøren forsikrer, at kommunen har “gjort alt, hvad vi kan, for at sikre, at det ikke sker igen”.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration – Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

– Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

Hvor erfaringen fra ejendomsbranchen kommer fra, er ikke uddybet.

Men greven, der er barnebarn af dronning Margrethe, nevø til kong Frederik og søn af prins Joachim, fik i maj et job i den australske storby Sydney.

Et job, der ikke blev nærmere beskrevet, andet end at det var relevant i forhold til hans uddannelse. Det oplyste hans agentur, Social Works, dengang over for Billed-Bladet.

Grev Nikolai har siden 2023 væren en del af influencerholdet hos marketingbureauet Social Works.

Grev Nikolai fik frit lejde til at promovere virksomheder og produkter, efter at han og hans tre søskende, grev Felix, grev Henrik og komtesse Athena, fik frataget deres titler som henholdsvis prinser og prinsesse af deres farmor, dronning Margrethe, for at tilpasse kongehuset, som det lød.

Ifølge begrundelsen skal de fire børnebørn i langt højere grad kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de hensyn og forpligtelser, et formelt tilhørsforhold til kongehuset som institution indebærer.

Grev Nikolai begyndte at tage sine første skridt mod sin egen formbare fremtid i 2018, da han overraskede på catwalken for det britiske brand Burberry.

Han har også haft job for eksklusive mærker som Dior og Cartier. Og så har han været på forsiden af både den skandinaviske og den ukrainske udgave af modemagasinet Vogue.

Selv om grev Nikolai ikke længere er prins til Danmark, indgår han stadig i arvefølgen og er således den sjette i rækken.

Public service-radiokanalen Radio IIII’s brug af statskroner skal undersøges, da Radio FM4 A/S, der driver radioen, indgår i en såkaldt cash pool-ordning med den privatejede JFM-koncern.

Det skriver Ekstra Bladet, som i radioens regnskaber har fundet frem til cash pool-ordningen.

Her lyder det, at “selskabet deltager i koncernens cash pool ordning, hvor selskabets andel af likvide midler udgør 54,4 millioner kroner”.

Kort fortalt er en cash pool-ordning en aftale, hvor flere selskaber i samme koncern samler pengene et sted.

Radio IIII drives i regi af Radio FM4 A/S, der ejes af blandt andre JFM-koncernen.

Ekstra Bladet har forholdt kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) oplysningerne. Han oplyser skriftligt til mediet, at det er uacceptabelt, at Radio- og tv-nævnet ikke har opdaget det før.

Det er nævnet, der fører tilsyn med public service-stationer.

– Helt generelt vil jeg dog gerne understrege, at offentligt finansierede public service-midler selvfølgelig ikke skal benyttes som kassekredit, skriver ministeren til Ekstra Bladet.

Derfor har han bedt nævnet om “en redegørelse af sagen”.

Nævnets formand, Søren Sandfeld Jakobsen, oplyser, at Radio IIII’s deltagelse i en cash pool-ordning kan være i strid med vilkårene for deres tilladelse.

Direktør i JFM-koncernen og bestyrelsesformand for Radio IIII Bjarne W. Munck skriver til Ekstra Bladet, at det er en praksis, der er godkendt i årsrapporter, og at nævnet ikke har rejst kritik.

Den statsfinansierede radiokanal får i omegnen af 100 millioner kroner årligt i løbet af sendetilladelsen, der udløber nytårsaften 2027.

Sendetilladelsen rækker fra 2019 og otte år frem.

Ekstra Bladet henviser til, at det gamle Radio24syv, der sad på sendetilladelsen frem til 2019, tidligere har fået kritik for samme cash pool-ordning.

Det var i 2013, hvor det kom frem, at Radio24syvs licensmidler indgik i Berlingske Medias fælleskasse.

Efter kritik fra fagfolk og politikere skrev Berlingske People, der drev Radio24syv, i et brev til Radio- og tv-nævnet, at radiokanalen ville få sin egen konto, der var adskilt fra Berlingske Media. Det skrev MediaWatch i 2013.

Hvis ulve kommer inden for ti meter af mennesker i vestjysk skovområde og ikke kan skræmmes væk, må Naturstyrelsen skyde dem.

Det har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø givet styrelsen tilladelse til i Danmarks tredjestørste skovområde, Klosterheden Plantage, der ligger mellem Struer og Lemvig.

Naturstyrelsen har i forvejen en øget opmærksomhed på ulvene i området, efter en ulv er kommet for tæt på en hundelufter, da ulven udviste interesse for hunden, der var i løbetid.

Det skriver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i en nyhed.

Ulven vurderes dog ikke til at være til fare for hverken mennesker eller hunde, skriver styrelsen, der understreger, at man derfor fortsat kan bruge området som sædvanligt over jul og nytår.

Ulven er generelt fredet og må kun skydes, hvis den kategoriseres som en såkaldt problemulv, og myndighederne har givet tilladelse.

Definitionen af en problemulv blev udvidet i foråret i forbindelse med en handlingsplan, som minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) lancerede.

Det betyder blandt andet, at en ulv, der trods forsøg på bortskræmning viser sig inden for byskiltet, betragtes som en problemulv.

Ulve, der angriber husdyr, defineres også som problemulve, efter de har angrebet husdyr bag ulvesikrede hegn én gang.

Det giver adgang til, at der kan søges om tilladelse til at skyde ulven.

I september fik to landmænd tilladelse til at skyde en problemulv i Klosterhede-reviret i Vestjylland.

Med dét trådte en ny regel, der blev indført i forbindelse med Bruus’ handlingsplan i foråret, i kraft.

Reglen betyder, at husdyravlere i Lemvig og Struer kan bede om lov til at regulere – hvilket vil sige at skyde – ulve, hvis deres dyr bliver angrebet.

Siden da har flere fået tilladelse, og tilladelser er blevet forlænget.

De nye regler blev indført, efter at der i februar fandt et ulveangreb sted bag et ulvesikret hegn nær Vemb i Vestjylland, hvor 17 får blev dræbt.

Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, spår, at landet går bedre tider i møde i det nye år.

Det siger han i sin juletale ifølge nyhedsbureauet TT.

– Inflationen er besejret, reallønningerne stiger, og renterne på realkreditlånene er betydeligt reduceret, lyder det.

Han aner lys forude efter fire hårde år med stigende priser og lønninger, som ikke har rakt lige så langt som tidligere.

Statsministeren, der står i spidsen for det liberalkonservative parti Moderaterna, tager dog forbehold for, at den svenske økonomi er skrøbelig.

Uroligheder i verden kan bremse fremgangen, lyder det.

– Vi bør ikke lukke øjnene for de problemer, som vores land stadig kæmper med. Jeg tænker selv på dem hver dag, men vi er også nødt til at se de styrker, som vi har, siger han ifølge mediet Aftonbladet.

– Sammen kan vi gøre Sverige til verdens bedste land at leve i. Det er ikke nogen lille ambition, men det er muligt. Vi har gjort det før.

Foran grantræ og pejs i boligen i Harpsund ønsker Ulf Kristersson den svenske befolkning en god jul og et godt nytår.

Han takker også dem, der har kæmpet under de seneste fire år med høj inflation, og Ulf Kristersson glæder sig ved, at der for mange i år er råd til lidt flere julegaver end sidste år.

– Flere og flere vover forsigtigt at tro på fremtiden igen. Der gøres køb til hjemme, man under sig et restaurantbesøg eller en tur med familien, skriver Aftonbladet.

Statsministeren henvender sig desuden til fagforeninger og arbejdsgivere, der har holdt igen med lønkrav og lønaftaler for ikke at give næring til inflationen.

Der sendes også en tanke til ukrainerne i juletalen, der for fjerde år i træk gennemlever en vinter med krig. Den svenske befolkning opfordres til at gøre det samme.

Fiskefabrikken Polar Salmon Hjerting Laks i Esbjerg politianmeldes for tredje gang i år.

Det skriver TV Syd på baggrund af en kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen, som har politianmeldt virksomheden.

I rapporten nævnes en række kritikpunkter fra styrelsen, det gælder blandt andet, at virksomheden tilføjer saltlage og vand til luksusprodukter uden at deklarere det.

Det fremgår her, at der i flere produkter tilføjes 7,5 procent via såkaldt stiksaltning, hvilket kan betyde, at der er mere end fem procent vand i produktet, uden at vand er deklareret.

Det betyder også ifølge styrelsen, at den procentvise angivelse af fisk på emballagen kan være for høj og dermed misvisende, da saltlagen så tælles med som fisk.

Fødevarestyrelsen har yderligere givet fiskefabrikken en bøde på 30.000 kroner.

Polar Salmon Hjerting Laks skriver i rapporten, at den tilføjer saltlage for at undgå et for tørt produkt.

Derudover vil virksomheden “kigge på problemet”, men er ikke enig i alle vurderingerne fra styrelsen.

Direktør i Polar Salmon Hjerting Laks Jesper Kelly Innes oplyser i et skriftligt svar til FødevareWatch, at selskabet siden i sommer har været i gang med at ændre mærkningen af de produkter, som styrelsen har slået ned på.

– Det har absolut ikke været et formål at vildlede, hvilket vi selv har været opmærksomme på og ændret for flere måneder siden. I forhold til det tilsatte vand fordamper dette under tørring og røgning, hvorfor vi har vurderet, at den hidtidige mærkning har været fyldestgørende, lyder det fra direktøren til mediet.

Fiskefabrikken i Esbjerg har særligt fået stor opmærksomhed efter salg af listeriainficeret laks.

Listeria er en sygdom, der især kan være alvorlig for gravide, ældre og personer med nedsat immunforsvar.

Infektion med listeria kan give febersymptomer, diarré og opkast.

Listeria kan findes i mange fødevarer – både i kød, grøntsager, upasteuriserede mejeriprodukter og bearbejdede fiskeprodukter.

I starten af året blev Polar Hjerting Salmon Laks politianmeldt af Fødevarestyrelsen for at have solgt listeriainficeret laks uden at informere myndighederne.

Under en kontrol viste ni analyser for perioden 2023-2024 positive resultater for listeria.

Styrelsen konkluderede i en rapport, at virksomheden havde “adgang og kendskab” til analyserne, men havde “undladt at agere”.

Esbjerg-virksomheden påpegede i den forbindelse, at “det konstaterede er sket under tidligere ansatte”.

Knap to måneder efter blev virksomheden politianmeldt igen.

Det blev ifølge TV Syd begrundet med, at virksomheden ikke kontaktede Fødevarestyrelsen i forbindelse med tilbagetrækning af fisk med listeria, da det blev påvist i november 2024.

Herefter lød det fra Statens Serum Institut (SSI), at laks fra Esbjerg-virksomheden kunne knyttes til 27 sygdomstilfælde med invasiv listeria. Det skrev JydskeVestkysten.

Samtlige af de smittede, som SSI kunne spore tilbage til virksomheden i perioden 2018 til 2024, havde været indlagt.

Fire af de smittede personer var ifølge mediet døde inden for 30 dage, efter at de blev diagnosticeret med listeria.

En pakistansk domstol har lørdag idømt tidligere premierminister Imran Khan og hans hustru, Bushra Bibi, hver 17 års fængsel i en korruptionssag.

Det oplyser det lokale medie Geo News ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Korruptionssagen drejer sig angiveligt om køb af luksuriøse statsgaver til en kunstigt lav pris. Gaverne er modtaget under Khans embedsperiode.

Ifølge Geo News blev dommen afsagt efter et længere forløb med omkring 80 høringer afholdt i Adiala-fængslet i byen Rawalpindi, hvor Khan i forvejen sidder fængslet.

Ud over fængselsstraffen blev Khan og Bushra Bibi idømt bøder på sammenlagt 16,4 millioner pakistanske rupier. Det svarer til godt 373.000 danske kroner.

Domstolen fandt parret skyldige i at have modtaget et dyrt smykkesæt som gave fra en saudisk tronfølger ifølge Geo News.

Khan og Bushra Bibi fik gaven vurderet af et privat firma til en betydeligt lavere værdi for at undgå korrekt indberetning og betaling til det såkaldte Toshakhana-lager, som er ansvarligt for registrering af gaver til embedsmænd.

Sagen begyndte formelt i efteråret 2024. Siden er 24 vidner blevet afhørt.

Khan har været i fængsel siden 2023. Han er tiltalt i flere sager, som ifølge ham er politisk motiveret. De skal hindre ham i at vende tilbage til magten, har han sagt. Khan har i de seneste år kritiseret toppen af militæret.

I januar blev han idømt 14 års fængsel i en anden korruptionssag.

Sammen med sin hustru havde han ifølge dommen påført statskassen omfattende tab ved at gøre det muligt for en forretningsmand at hvidvaske 190 millioner pund, halvanden milliard kroner.

Til gengæld fik han en stor grund af ejendomsinvestoren, hvor Khan ville bygge en uddannelsesinstitution gennem en fond.

Bushra Bibi blev i samme sag idømt syv års fængsel.

Imran Khan stiftede partiet Pakistan Tehreek-e-Insaf tilbage i 1996. Han var premierminister fra sommeren 2018 til foråret 2022.

Langt de fleste danskere foretrækker et værtshus, hvor røg fra cigaretter ikke hænger tungt i luften, når de skal ud.

86 procent af den voksne befolkning svarer i en rundspørge, at de netop foretrækker et værtshus, hvor der ikke må ryges indenfor.

Det skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse på baggrund af en måling, som analyseinstituttet Epinion foretog for organisationen i sommer.

Det bør være et klart signal til politikerne om, at tiden er inde til at stramme lovgivningen for røgfri miljøer. Det mener Nina Krogh Larsen, der er projektchef for tobak- og nikotinforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse.

– Det er helt afgørende, at vi beskytter både ansatte og gæster mod tobaksrøg – især steder, hvor der kommer mange unge, siger hun i pressemeddelelsen.

Værtshuse under 40 kvadratmeter må gerne lade kunder ryge indendørs ifølge lov om røgfri miljøer, der også er kendt som rygeloven.

Den er over årene blevet strammet flere gange. Herunder i 2007 hvor det blev forbudt at ryge på offentlige steder som restauranter, uddannelsessteder, offentlige bygninger og transportmidler.

Små værtshuse blev dog undtaget.

Der er færre danskere, der tænder en cigaret i forhold til tidligere, det viser de seneste tal om danskernes rygevaner.

I en rapport fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fra februar i år fremgår det, at omkring 17 procent, der enten dagligt eller lejlighedsvist ryger tobak.

Otte procent af de ældste – over 56 år – i Epinions rundspørge svarer, at de foretrækker et værtshus, hvor man må ryge indenfor.

Det gælder 12 procent af de yngste – 18 til 34 år – i undersøgelsen.

Epinion lavede i 2022 en mere eller mindre lignende rundspørge for Kræften Bekæmpelse.

Her spurgte de til, om lovgivningen skulle ændres, så også de små værtshuse fremover skulle være røgfri.

Det svarede godt halvdelen af de 18- til 34-årige, at de ønskede.