Seneste nyheder

Der var forvirring på alarmcentralen, da en person fra Riverbend Maximum Security Institution-fængslet ringede til 911 og oplyste, at den dødsdømte kvinde Christa Pike fortsat var i live efter at have fået to doser af det stof, der skulle tage livet af hende den 30. september.

Det første opkald indløb, en time efter at den 50-årige amerikaner havde fået indsprøjtningerne som straf på det torturdrab, hun begik på en klassekammerat i 1995.

Personen, der ringede til alarmcentralen, var ikke i stand til at oplyse den kode, der skulle bekræfte, at opkaldet var ægte.

Det skriver nyhedsbureauet AP, som har fået aktindsigt i alarmopkaldene.

En halv time efter det første alarmopkald bekræftede en fængselsfunktionær, at det var sandt.

Hun blev lagt i respirator på et hospital. Imens forsøgte lægerne at få stoffet pentobarbital, der skulle have været dødbringende, ud af hendes krop.

Christa Pike fik en blodprop i den ene arm, lungebetændelse, hævede arme og hænder og var ude af stand til at synke som følge af den fejlslagne henrettelse.

Ifølge Christa Pikes advokater var de intravenøse slanger med pentobarbital ikke anlagt korrekt.

Christa Pike vågnede efter seks dage, forvirret og vred, lød det fra hendes advokater.

Advokaterne oplyste den 10. oktober, at Christa Pike var blevet udskrevet fra hospitalet, men fortsat får lægebehandling i fængslet.

RITZAU

Grønland skal igen skifte tidszone. Den grønlandske regering har nemlig ændret holdning og støtter nu et forslag om at ændre tiden. Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq. Det betyder, at sommertid afskaffes fra næste år. Og i 2028 skifter Grønland tilbage til deres gamle tidszone. Beslutningen kommer, efter at over 4000 borgere har skrevet under på at få den gamle tid tilbage. Regeringsleder Jens-Frederik Nielsen fra partiet Demokraatit advarede ellers mod ændringen tirsdag. Han pegede på, at en større tidsforskel vil gøre samarbejdet med Europa og det danske sundhedsvæsen mere besværligt. Lovforslaget skal endeligt vedtages den 21. oktober.

Volvo tilbagekalder 234.000 elbiler af modellen EX30.

Det skyldes, at nakkestøttehynderne på begge forsæder kan løsne sig.

Ved en tilstrækkelig kraftig kollision er der risiko for, at hynden løsner sig fra selve nakkestøtten, og det kan øge risikoen for personskade på bilisten og medpassageren.

Det bekræfter den svenske industrikoncern over for det svenske bilmedie Carup.

– Volvo Cars har udsendt en sikkerhedsrelateret tilbagekaldelse, der dækker 234.000 EX30’ere globalt, hvoraf lidt over 15.000 er i Sverige, siger Magnus Holst fra industrikoncernens presseafdeling i en skriftlig udtalelse.

Ifølge Volvo Cars har man ikke modtaget nogen meldinger om personskade som konsekvens af defekten.

– Sikkerhed er dog altid vores højeste prioritet, og vi implementerer derfor tilbagekaldelsen proaktivt for at forhindre sådanne situationer i fremtiden.

Volvo Cars oplyser, at man nu vil forstærke fastgørelsen af nakkestøttepuderne på forsæderne i de berørte biler.

Den svenske industrikoncerns afdeling i hjemlandet vil kontakte alle de berørte svenske bilejere, som vil få information om, hvad der skal ske herfra.

Ritzau har kontaktet Volvos danske pressekontakt for at høre, om også danske bilejere er berørte af tilbagekaldelsen, og hvad processen i så fald er derfra.

RITZAU

Det går rigtig stærkt med at få nye lande med i EU. Mandag kom Montenegro et stort skridt tættere på at blive unionens 28. medlem. Og tirsdag har både Ukraine, Moldova og Albanien også taget næste skridt mod et EU-medlemskab. Ukraine forbereder nu betingelserne for at deltage i det indre marked. Det fortæller Ukraines vicepremierminister, Vsevolod Chentsov, som kalder det for en meget vigtig dag. Den hastige udvikling havner nu på bordet hos EU-landenes ledere. De samles nemlig til topmøde i Bruxelles torsdag og fredag for at forberede EU på udvidelsen.

Den grønlandske regering støtter alligevel, at Grønland igen skal skifte tidszone.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.

Efter en debat i det grønlandske parlament, Inatsisartut, tirsdag, har de tre regeringspartier, der har flertal i parlamentet, sendt en fælles udtalelse.

– Vi har besluttet, at man skal tilbage til UTC+3 på baggrund af de mange mennesker, der har givet et høringssvar. Derfor indstiller vi til, at den bliver godkendt.

Regeringspartiet Moderaterne foreslår nu, at det skal være lovpligtigt at bruge cykelhjelm, når man kører på elcykel. Det siger partiets sundhedsordfører, Sten Larsen, til TV2 Østjylland. Han peger på, at elcykler er både tungere og hurtigere end almindelige cykler. Og det har ført til en stor stigning i antallet af alvorlige ulykker. Tal fra Vejdirektoratet viser, at 133 personer kom alvorligt til skade på en elcykel sidste år. Det er det højeste antal i seks år. Men forslaget møder modstand hos Cyklistforbundet. Her frygter forperson Jens Peter Hansen, at et lovkrav vil få færre til at cykle.

Mens Nicolai Højgaard har sit på det tørre, og Thorbjørn Olesen har opgivet, er Rasmus Højgaard og Rasmus Neergaard på vej ind i en meget afgørende periode af PGA Tour-sæsonen.

Med fem turneringer tilbage er duoen fortsat uden for det fine selskab, der også næste år får fuld adgang til golfsportens højborg i USA.

For Rasmus Neergaards vedkommende ser det imidlertid positivt ud. Efter Baycurrent Classic i Japan i sidste uge rykkede han frem som nummer 101 på PGA Tours rangliste, hvor top-100 får fuldt tourkort til næste år.

– Han spillede tre gode runder i Japan, og det giver anledning til at tro på, at han kommer inden for top-100. Jeg er meget fortrøstningsfuld på hans vegne, siger den tidligere golfspiller Andreas Hartø, der kommenterer PGA Tour hos Eurosport.

Rasmus Neergaard har bare fire point op til Lee Hodges, der er nummer 100 på ranglisten.

Mere bekymrende ser det ud for Rasmus Højgaard, der på en placering som nummer 113 har 73 point op til Lee Hodges og top-100.

I weekenden kom han ikke engang ind i turneringen i Japan og måtte se konkurrenterne høste point.

– Det siger meget om hans sæson, at han ikke fik plads i den turnering. Det var en skuffelse i sig selv. Og så var det en streg i regningen, at top-100 rykkede længere væk fra ham, uden at han selv fik lov til at hente point.

– Det ser svært ud, men det er ikke umuligt. Vi ved, hvor god han er, når han er god. Men der er langt mellem snapsene, siger Andreas Hartø.

For den tidligere golfspiller er det let at få øje på, hvad Rasmus Højgaard har bøvlet med i år.

– Han slår simpelthen bare skævt. Der er ingen baner på PGA Tour, der tillader, at man slår så skævt, som han gør for tiden. Så det skal han have styr på. Men golf er finurligt, og det kan gå hurtigt, siger Andreas Hartø.

Selv om Rasmus Neergaard og Rasmus Højgaard kæmper med at garantere det fulde adgangskort til PGA Tour i næste sæson, kommer Nicolai Højgaard næppe til at være ene dansker i USA.

På DP World Tour har Jacob Skov Olesen hentet masser af topplaceringer og ligger til at få en af de ti PGA Tour-billetter, som den europæiske tour uddeler.

– Det er jeg positiv omkring, siger Andreas Hartø, som især bider mærke i, at Jacob Skov Olesen har en fortid i amerikansk universitetsgolf.

– Det er helt sikkert en stor fordel, at man har erfaring fra USA og ved, hvordan systemet, banerne og golfen fungerer i USA, siger Andreas Hartø.

Niklas Nørgaard er en lille joker i spillet om PGA Tour. Han har i teorien fortsat mulighed for at nå højt op på DP World Tours rangliste. Men det kræver noget ekstraordinært i sæsonens sidste fire turneringer.

Jeff Winther kan ligeledes nå det, men har tidligere udtalt, at han ikke er interesseret i at spille på PGA Tour.

Jacob Skov Olesen og Niklas Nørgaard spiller i denne uge DP World Tour i Indien, mens PGA Tour er tilbage i næste uge med Butterfield Bermuda Championship.

RITZAU

Tophistorien er skrevet og udgivet af Flensborg Avis. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Flensborg. Den 13. december er det slut med danske regionaltog fra Flensborg til Fredericia, og der er endnu ikke fundet en erstatningsløsning. Der skaber stor usikkerhed om, hvordan togtrafikken bliver mellem Flensborg og Danmark, når den nye tyske køreplan træder i kraft 13. december, skriver Flensborg Avis..
Det er tidligere meldt ud, at det fra december 2027 er slut med regionaltog mellem Danmark til Flensborg, og at det tyske regionaltog, RE7 fra Hamburg til Flensborg, i stedet bliver forlænget til Tinglev. Men da den nye køreplan tirsdag blev offentliggjort, fremgik det, at togforbindelsen udgår allerede i år.
Deutsche Bahn (DB) fortæller, at det er DSB, der ikke længere har tilstrækkeligt med materiel til at køre til Flensborg. En pressetalsmand fra DB fortæller, at det stadig er under overvejelse, hvilken erstatningsløsning man kan finde for togtrafikken over grænsen. Talsmanden henviser til, at det er Slesvig-Holsten og NAH.SH, der bedst ved, om forlængelsen af RE7 kan fremrykkes.
Flensborg Avis har også spurgt DSB om, hvad der kommer til at ske med trafikken mellem Danmark og Flensborg, men på en dag med massive problemer i togtrafikken i Danmark har DSB ikke haft tid til at svare.
Der er dog også positive nyheder. Lyntoget mellem København og Hamborg, der stopper i Padborg, kommer til at køre syv gange om dagen i stedet for seks.
Som noget nyt vil nogle af afgangene endda tage banesløjfen ind til Flensborg Banegård og stoppe. Dog kun i sommerperioden, skriver Flensborg Avis.
Mens Slesvig-Holstens danske økonomiminister, Claus Ruhe-Madsen, ifølge SHZ-aviserne kalder det en god nyhed for Flensborg med lyntogsstoppene, er andre politikere mere kritiske.
– Det er en katastrofe for befolkningen i vores grænseregion og et klassisk eksempel på, at den venstre hånd ikke ved, hvad den højre gør. Det skaber et hul i vores grænsetrafik, som først vil blive dækket igen i december 2027, når RE7-linjen forlænges fra Hamburg til Tinglev, siger SSWs forbundsdagsmedlem Stefan Seidler til Flensborg Avis.

Redaktionel kontakt:

Jan Christensen

tlf.: 0049 174 1981 313

e-mail: jc@fla.de

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Flensborg Avis ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Det bør være tydeligt, når de såkaldte smartbriller er i gang med at optage video eller tage billeder.

Det opfordrer Det Europæiske Databeskyttelsesråd til i en udtalelse, som det har vedtaget på sit seneste møde.

– Selv i det offentlige rum bør forbipasserende klart forstå, at der er nogen, der filmer eller fotograferer dem. For når det kommer til privatliv, fortjener individer klare advarsler og ikke skjulte overraskelser, siger rådets formand Anu Talus i en pressemeddelelse om mødet.

Databeskyttelsesrådet mener, at der skal udarbejdes standarder på tværs af industrien, og at der bør føres kampagner, som gør borgerne opmærksomme på, hvordan brillerne ser ud, og hvordan deres data behandles.

Rådet er EU’s kollektive organ for de europæiske datatilsyn.

Fra Danmark er Datatilsynet repræsenteret.

Rådets udtalelse er ikke juridisk bindende, men er en vejledning til, hvordan smartbriller skal reguleres for at overholde GDPR, skriver Politico.

Smartbriller, som nogle gange også omtales som AI-briller, giver brugeren mulighed for at filme og tage billeder.

De kan også bruges til at lytte til musik eller besvare telefonopkald eller beskeder håndfrit.

RITZAU

Togene kører igen efter planen mellem Odense og Fredericia. Men de kan stadig være forsinkede. Det oplyser DSB’s pressevagt tirsdag lidt efter klokken 22. Tidligere tirsdag var der store problemer på strækningen. Et af Energinets højspændingskabler faldt ned over jernbanen ved Holmstrup på Fyn i forbindelse med eksternt arbejde. Senere kørte der kun ét dieseltog i timen. Men nu er fejlen udbedret, og eltog kan igen køre på strækningen. DSB forventer ikke, at onsdagens togtrafik bliver påvirket af forsinkelser eller aflysninger.

Dyrehavevej nord for Svendborg er tirsdag eftermiddag spærret, efter at der har være en trafikulykke på vejen.

Det oplyser Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

To biler er stødt sammen, og en person er kommet til skade.

Inden for få måneder kan små AI-modeller måske opføre sig som computerorme. Det advarer AI-virksomheden Anthropic om. Det betyder, at de kan kopiere sig selv fra enhed til enhed på internettet, helt uden at mennesker blander sig. Ormene vil sprede sig langsomt, men de vil være meget svære at bremse. Det siger forskerne William Zhou og Daniel Freeman fra Anthropic ifølge nyhedsbureauet AFP. Forskerne understreger dog, at deres vurdering er usikker. Undersøgelsen bygger nemlig kun på én type enhed og et tidligere botnet.

Den danske møbelarkitekt og designer Steen Østergaard er død. Han blev 90 år. Det oplyser hans familie i en pressemeddelelse ifølge TV 2. Steen Østergaard skabte verdens første sprøjtestøbte stol i ét stykke. Den futuristiske stol har været med i James Bond og er blevet brugt hos rumfartsorganisationen Nasa. Det skrev Jyllands-Posten ved hans seneste fødselsdag. Møbler skal ikke være teater, men derimod komfortable og funktionelle. Sådan sagde Steen Østergaard i et interview med Aarhus Kommunes seniormagasin Vital. Han boede sine sidste år på et plejehjem ved Aarhus, hvor han fortsat arbejdede på et værksted.

Der kører ingen tog mellem Fredericia og Odense resten af døgnet tirsdag.

Det skyldes, at et af Energinets højspændingskabler er faldet ned over jernbanen ved Holmstrup på Fyn.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

Det er Banedanmark, der har meddelt DSB, at der ikke kører tog.

Det var i forbindelse med eksternt arbejde på jernbanestrækningen, at kablet faldt ned i kørestrømsanlægget.

Banedanmark skriver på X, at togdriften mellem Fredericia og Odense ventes at blive genoptaget onsdag morgen.

– Banedanmark har teknikere på stedet, der arbejder på at udbedre skaderne, skriver Banedanmark på X.

Der kører tirsdag eftermiddag 40 togbusser mellem Fredericia og Odense.

DSB arbejder på at skaffe flere busser.

Togaflysningerne påvirker flere afgange.

InterCity- og InterCityLyn-togene kører mellem Københavns Hovedbanegård og Odense og igen mellem Fredericia og Aarhus og Aalborg.

Mellem Fredericia og Odense er der togbusser med stop i Middelfart.

InterCity-togene mellem København og Esbjerg kører ikke.

Internationale tog mellem Københavns Hovedbanegård og Hamburg kører resten af tirsdag mellem Københavns Hovedbanegård og Esbjerg.

Hvis aflysningerne betyder, at man er forsinket i mere end 30 minutter, kan man søge kompensation via DSB’s Rejsetidsgaranti.

Størrelsen af kompensationen afhænger af, hvor forsinket man bliver.

RITZAU

Københavns Politi er tirsdag eftermiddag rykket ud til Københavns Nordvestkvarter i forbindelse med en anmeldelse om nabostridigheder.

Det oplyser Kenneth Metz-Kühnell, der er vagtchef i politikredsen.

En mand er kommet lettere til skade.

En mistænkt gerningsmand er blevet anholdt.

Politiet ønsker tirsdag eftermiddag ikke at oplyse alderen på de involverede.

Anmeldelsen om nabostridigheder på Magistervej i Københavns Nordvestkvarter kom klokken 15.28.

– Vi er til stede med alle relevante ressourcer, siger vagtchefen, der understreger, at der er styr på situationen, og at borgere i området ikke har nogen grund til at være bange.

Politiet har afspærret dele af Magistervej. Vagtchefen forventer, at politiet er færdige på stedet inden klokken 18.00.

RITZAU

Tophistorien er skrevet og udgivet af Folketidende. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Bøder på mellem 7.500 og 30.000 kroner for alvorlige overtrædelser af fødevaresikkerheden er i “småtingsafdelingen”, når de udstedes til selskaber med milliardomsætning.

Det mener Enhedslistens fødevareordfører, Rasmus Vestergaard Madsen. På baggrund af sager, som Folketidende har dækket om Danish Agro og Nordic Sugar, har han nu har stillet to paragraf 20-spørgsmål til Erhvervs- og Konkurrencekraftminister, Martin Lidegaard (Rad.V.) for at få skærpet sanktionerne. Det skriver Folketidende.

– Selvfølgelig skal bøderne have en effekt. Det er klart, hvis man har en milliardvirksomhed og får en bøde på nogle tusinde kroner, så er det jo i småtingsafdelingen, siger Rasmus Vestergaard Madsen til Folketidende.

I sine spørgsmål beder ordføreren ministeren forholde sig til, om bøder fremover bør kobles direkte op på virksomhedernes omsætning, og om Fødevarestyrelsen skal have bedre muligheder for tidligere at sætte en virksomhed i karantæne.

Baggrunden er en række kontrolsager, hvor Fødevarestyrelsen hos Danish Agro har beslaglagt over 60.000 ton korn som følge af rotter og skimmel og manglende sporbarhed, og hvor bøderne har ligget på mellem 7.500 kroner og 30.000 kroner per gang.

Samlet har Danish Agro fået bøder for over 200.000 og påtaler for skadedyr og manglende sporbarhed på en lang række af deres anlæg herunder Dalmose, Nykøbing F., Nakskov, Lille Skensved, Karise, Køge m.fl. Bødestørrelserne skal ses i lyset af en årlig omsætning på 47 milliarder, mener ordføreren.

Han nævner også sagen fra 2025 hos Nordic Sugar i Nykøbing F., hvor knap 350 ton sukker blev beslaglagt på grund af manglende økologisk sporbarhed.

Det er sket fem gange, at en virksomhed er blevet sat i karantæne, oplyser Fødevarestyrelsen til Folketidende. For at myndigheden kan sanktionere med karantæne, skal en virksomhed have udvist dårlig regelefterlevelse i mindst 12 måneder.

Rasmus Vestergaard Madsen afventer nu ministerens svar, men afviser ikke at gribe til yderligere skridt på Christiansborg:

– Hvis han ikke reagerer på de her bekymrende historier, jamen, så kunne det da være nærliggende at indkalde ham i et samråd, siger ordføreren til Folketidende.

Ministeren har fire uger til at besvare spørgsmålene skriftligt.

https://www.folketidende.dk/plus/fodevareordforer-raber-op-nu-ma-ministeren-pa-banen/5379235

Redaktionel kontakt:

Stine Schou

tlf.: +4527883113

e-mail: sts@folketidende.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Folketidende ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

USA’s præsident, Donald Trump, har bedt landets ambassadør i Grækenland, Kimberly Guilfoyle, om at forlade sin post.

Det meddeler Det Hvide Hus tirsdag ifølge nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

– Vi har bedt ambassadør Guilfoyle om at træde tilbage, siger Trumps nye pressetalsperson, Katie Zacharia, ved en briefing.

– Hun har været et vidunderligt aktiv for holdet, og vi ønsker hende alt det bedste.

På det sociale medie X skriver Kimberly Guilfoyle tirsdag aften dansk tid, at det har været hendes “livs ære” at gøre tjeneste som USA’s ambassadør i Grækenland.

– Selv om min tid som ambassadør måske er ved at være forbi, vil mit engagement i præsident Trump, America First-bevægelsen og det land, jeg elsker, aldrig ophøre, skriver hun.

Kort forinden havde Trump uddybet beslutningen om fyringen i en udtalelse til journalister i Washington D.C.:

– Hun gjorde et godt stykke arbejde, men vi kunne ikke lide det, vi læste.

I amerikansk presse har der på det seneste været meldinger om flere tilfælde af ureglementeret adfærd fra Guilfoyle.

I sin tid som ambassadør har hun angiveligt modtaget ekstravagante gaver.

Ifølge The Wall Street Journal, der har fået adgang til hundredvis af beskeder mellem Guilfoyle og andre, har ambassadøren pralet af, at hun har fået luksusferier og dyre hotelophold betalt af rige græske forretningsmænd.

Hun skal også have forsøgt at få en republikansk donor, der har givet penge til Trumps valgkampagne, til at give hende et privat bidrag på 100.000 dollar, så hun kunne dække sin kreditkortgæld.

Donoren afviste at give hende bidraget.

I andre tilfælde beskyldes hun for at have modtaget penge til gengæld for at give adgang til personer i Trumps administration. Det skal være sket, inden hun blev godkendt til sin post som ambassadør.

Guilfoyles advokater har afvist, at det skal være tilfældet.

Det amerikanske udenrigsministeriums interne revision er i færd med at undersøge de beskyldninger, der er kommet frem i pressen.

Kimberly Guilfoyle har tidligere været en fremtrædende figur i Trumps MAGA-bevægelse og har været forlovet med præsidentens ældste søn, Donald Trump Jr., i fire år.

Kort efter præsidentvalget i slutningen af 2024 meddelte de, at de gik fra hinanden.

Hun har ifølge tv-stationen CNN efterfølgende bevaret en tæt forbindelse til Trump-familien.

Guilfoyle har også en fortid som studievært på den konservative tv-station Fox News.

Inden da var hun fra 2001 til 2006 gift med demokraten Gavin Newsom, som var borgmester i San Francisco. Han nævnes også som et sandsynligt bud på, hvem der bliver Det Demokratiske Partis præsidentkandidat i 2028.

RITZAU

Det er tre præster fra Holmens Kirke, som folketingsmedlemmer kan kontakte som en del af den præsteordning, der blev vedtaget af Folketingets Præsidium i august.

Det fremgår af en mail sendt fra Folketingets direktør til alle folketingsmedlemmer tirsdag, som Kristeligt Dagblad har omtalt.

Ritzau har set samme mail, og Folketingets Administration bekræfter, at kontaktoplysninger på præsterne er blevet sendt til folketingsmedlemmerne tirsdag.

Vietnamesisk statsbesøg i Danmark runder grønlandsk udstilling på kunstcenteret Copenhagen Contemporary i København.

Det viser programmet for statsbesøget, hvor det fremgår, at den vietnamesiske præsidentfrue, Ngo Phuong Ly, skal se udstillingen “Fire & Ice – On Belonging and Becoming in Kalaallit Nunaat”.

Det sker på andendagen af statsbesøget, som løber fra 19. oktober til 21. oktober.

Parken Sport & Entertainment A/S er klar til at sælge fodboldklubben FC København.

Selskabet oplyser i en meddelelse, at man undersøger “de strategiske muligheder” for koncernens fodboldaktiviteter.

En af mulighederne er et frasalg af superligaklubben FC København, klubbens kvindeligahold og ejerandelen i den svenske klub FC Rosengård.

Også Parken Ejendomme A/S kan blive en del af en kommende handel. Selskabet rummer fodboldstadionet Parken og de tilhørende kontortårne.

Bestyrelsen vurderer, at “tidspunktet er det rette for at undersøge, om der er strategiske alternativer til koncernens nuværende ejerskab af FC København”, lyder det i selskabsmeddelelsen, der er underskrevet af bestyrelsesformand Henrik Møgelmose.

Tifosy Capital & Advisory er blevet hyret som finansiel rådgiver i forbindelse med processen.

– Der er ikke sikkerhed for, at et helt eller delvist salg af hverken FC København eller Parken Ejendomme A/S vil blive gennemført, påpeger Parken Sport & Entertainment.

Selskabet består ud over FC København og Parken Ejendomme af ferie- og aktivitetskoncernen Lalandia.

RITZAU