Seneste nyheder

Belarus har løsladt 52 fanger.

De omfatter blandt andet oppositionsfolk, journalister og deltagere i regeringskritiske demonstrationer.

Det siger Litauens præsident, Gitanas Nauseda, ifølge public service-mediet LRT torsdag.

Blandt de løsladte er personer fra en række lande. Der er personer fra Litauen, Storbritannien, Letland, Polen, Tyskland og Frankrig. De er torsdag på vej til Litauen.

– Jeg ønsker oprigtigt at takke USA’s præsident, Donald Trump, som har været involveret i denne frigivelsesoperation fra start til slut, siger Nauseda.

Trump har tidligere opfordret Belarus’ præsident, Aleksandr Lukasjenko, til at løslade fanger, som Trump har beskrevet som “gidsler”.

Det antal, som nu er blevet løsladt, ligger dog langt under de op mod 1300-1400 fanger, som Trump ønskede løsladt, skriver nyhedsbureauet Reuters. Opfordringen om en løsladelse er kommet i en samtale med Lukasjenko og i efterfølgende opslag på sociale medier.

Det statslige belarusiske nyhedsbureau Belta skriver torsdag, at en repræsentant for Trump har holdt møde med Lukasjenko.

Her skal repræsentanten, John Coale, have sagt, at USA ønsker at “normalisere” forholdet mellem de to lande. USA vil angiveligt genåbne sin ambassade i Minsk, hovedstaden i Belarus.

Den blev lukket i februar 2022 som følge af Belarus’ rolle i Ruslands invasion af Ukraine.

Belarus er en af Ruslands nærmeste allierede. Da russiske soldater invaderede Ukraine i 2022, skete det blandt andet fra belarusisk område.

En talsperson for den amerikanske ambassade i Vilnius siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at visse sanktioner mod det statsejede flyselskab Belavia vil blive ophævet.

Den svenske regering lover yderligere 70 milliarder svenske kroner i støtte til Ukraine i 2026 og 2027.

Det skriver nyhedsbureauet TT torsdag.

Beløbet svarer til knap 48 milliarder danske kroner.

– Regeringens støtte til Ukraine er urokkelig, siger den svenske forsvarsminister, Pål Jonson.

– Udfaldet af krigen i Ukraine kommer til at påvirke sikkerheden i Europa i mindst en generation fremover, lyder det videre fra Jonson.

Herudover præsenteres en ny militær støttepakke på 9,2 milliarder svenske kroner, hvilket svarer til 6,3 milliarder danske kroner.

Der er tale om den 20. svenske støttepakke til Ukraine.

Støtten vil gå til det svenske forsvars materielstyrelse, som skal anskaffe det militære udstyr til Ukraine.

Støtten vil blandt andet gå til Archer-artillerisystemer og et kystradarsystem.

De forskellige dele af støtten vil blive leveret i løbet af 2025, 2026 og 2027.

Ifølge det danske udenrigsministeriums hjemmeside løber Danmarks støtte til Ukraine siden krigens udbrud op i 67,6 milliarder kroner i militær støtte og 6,8 milliarder kroner i civil støtte.

Med fire koncerter i efteråret sætter den 81-årige sanger og sangskriver Niels Skousen et punktum for en lang karriere.

Det skriver sangeren i et opslag på Facebook.

– Kære venner, tak for al jeres støtte og interesse. Jeg går mod de 82. Helbredet er jo ikke noget, man kan forhandle med, skriver Niels Skousen.

Han har siden 1970’erne sat sit præg på den danske musikscene og har en stor skare af trofaste følgere.

Allerede som 20-årig købte han en guitar og begyndte at skrive sange inspireret af Bob Dylan og Leonard Cohen.

I 1971 skrev han tekst og musik til pladen “Herfra hvor vi står”, som han udgav sammen med Peter Ingemann i gruppen Skousen & Ingemann.

Pladen er efterfølgende blevet et billede på tiden med ungdomsoprøret, som den unge Skousen var en del af.

Blandt andet skrev han sange til bandet Young Flowers og var gæst hos teatergruppen Solvognen.

Fra 1980 holdt han en pause fra musikken. Pausen skulle vise sig at vare 22 år. I stedet helligede han sig skuespillet.

Han har medvirket i adskillige film og blandt andet også tv-serien “Landsbyen” fra 1991.

Men musikken kaldte på ham. I 2002 udkom albummet “Dobbeltsyn”, der blev nomineret til otte musikpriser.

Hans seneste album, “Blæsten og Regnen”, udkom i 2022.

Niels Skousen er gift med filminstruktør Linda Wendel. Han er far til tre voksne børn.

De fire koncerter, der ifølge sangeren selv runder karrieren af, foregår 20. november i Hadsten, 21. november i Esbjerg, 22. november i Tarm og 28. november i København.

Det Engelske Fodboldforbund (FA) har anklaget Premier League-klubben Chelsea for 74 brud på regler omhandlende spillertransfers.

Det skriver FA på forbundets hjemmeside.

Det er blandt andet brud på regler for arbejdet med agenter, mellemmænd og tredjepartsinvesteringer i spillere.

Regelbruddene er foregået fra 2009 til 2022. Størstedelen af dem har fundet sted i sæsonerne 2010-11 og 2015-16.

Chelsea skriver på sin hjemmeside, at de nye ejere i 2022 selv blev klar over regelbruddene under det tidligere ejerskab.

Allerede inden overtagelsen blev de nye ejere efter en undersøgelse opmærksom på regelbrud og ufuldstændige finansielle afrapporteringer fra den tidligere klubledelse.

Det var et konsortium ledet af den amerikanske forretningsmand Todd Boehly, der for lidt over tre år siden overtog klubben.

– Umiddelbart efter købet indberettede klubben selv disse forhold til alle relevante tilsynsmyndigheder, herunder FA, skriver Chelsea.

– Klubben har udvist gennemsigtighed gennem hele processen, herunder ved at give omfattende adgang til klubbens filer og historiske data. Vi vil fortsætte med at samarbejde med FA for at afslutte denne sag så hurtigt som muligt.

FA skriver, at Chelsea har indtil 19. september i forhold til at svare på anklagerne.

Det var den russiske mangemilliardær Roman Abramovich, der tidligere sad på ejerskabet i klubben. Han blev i 2022 presset til at sælge Chelsea efter Ruslands invasion af Ukraine.

Siden 2020 er antallet af brande i litiumionbatterier i danske hjem næsten tredoblet.

Det viser tal fra Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber.

Sidste år blev der registreret 143 brande forårsaget af de batterier, der indgår i for eksempel mobiltelefoner, løbehjul, elcykler og haveværktøj.

Det var ni procent flere end året før og næsten tre gange så mange som i 2020, da brandfolk rykkede ud til 55 brande forårsaget af litiumionbatterier.

Det stigende antal batteribrande udfordrer beredskaberne, lyder det fra sekretariatschef i Danske Beredskaber Bjarne Nigaard.

– Vi har set en markant stigning i batteribrande de seneste fem-seks år. Det er desværre ikke så overraskende, fordi vi omgiver os med mere elektronisk udstyr, der bruger de her batterier.

– Men det gør brandslukningen mere kompleks, siger han.

Sekretariatschefen peger på, at batteribrandene er forbundet med en stor energiudladning.

– Selv et mindre batteri til et haveredskab kan udløse en ret stor og kompliceret brand, der spredes temmelig hurtigt.

– Og hvis først branden spreder sig og får fat i yderligere et produkt med et tilsvarende batteri, så stiger kompleksiteten. Det er en udfordring for beredskaberne.

Brandfolkene skal også være opmærksomme på, at batteribrande kan genantænde.

– De her brande har det også med at genantænde igen og igen. Selv når man tror, de er helt slukket.

– Derfor kræver det en helt anden tilgang til at slukke dem, siger Bjarne Nigaard.

Det er gruppen af “mindre transportmidler”, der udgør den største gruppe af brande i kategorien mindre litiumionprodukter.

Det dækker for eksempel over elcykler, løbehjul, hoverboards og elscootere.

En tredjedel af brandene sker i forbindelse med opladning.

Derfor bør man tage sine forholdsregler, når batterierne lader op, lyder rådet.

– Optimalt set bør man være til stede, når batterierne oplader. Men hvis det ikke kan lade sig gøre, så foretag opladningen et sted, hvor der er mindst muligt brandbart materiale.

– Og så er det altid en god idé med en røgalarm, siger Bjarne Nigaard.

Storbritannien fjerner Peter Mandelson som ambassadør i USA på grund af hans forbindelse til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

Det oplyser det britiske udenrigsministerium torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Mandelson er en erfaren Labour-politiker, der spillede en stor rolle i partiets succes under den tidligere leder Tony Blair som en tæt rådgiver.

Men der er kommet fornyet fokus på hans forhold til Epstein, efter at en bog med fødselsdagshilsner angiveligt viser et brev fra Mandelson til Epstein.

Heri beskriver han Epstein som “min bedste kammerat”.

Yderligere e-mails er derudover blevet offentliggjort af blandt andet nyhedsbureauet Bloomberg.

I den ene e-mail – som er sendt, dagen inden Epstein i 2008 skulle i fængsel for at have hvervet mindreårige til prostitution – udtrykker Mandelson vrede over det, som han kalder en uretfærdighed.

– I lyset af den yderligere information i de e-mails, der er skrevet af Peter Mandelson, har premierministeren bedt udenrigsministeren om at trække ham tilbage som ambassadør, skriver det britiske udenrigsministerium.

– De e-mails viser, at dybden og omfanget af Peter Mandelsons forhold til Jeffrey Epstein i væsentlig grad er anderledes, end man vidste ved udpegningen af ham, lyder det videre.

Ministeriet siger, at det er “ny information”, at Mandelson kraftigt antydede, at Epsteins første dom var fejlagtig og burde udfordres.

Onsdag sagde Mandelson, at han fortryder nogensinde at have mødt Epstein. Han sagde også, at forbindelsen fortsatte “meget længere” tid, end den skulle have gjort.

Den melding lod i første omgang til at være nok for den britiske premierminister, Keir Starmer, der støttede Mandelson i parlamentet. Men siden har Mandelson altså mistet regeringens opbakning.

Mandelson er mangeårigt tidligere medlem af Underhuset, har været EU-handelskommissær og har også været erhvervs- og handelsminister i Storbritannien. Han blev udnævnt som ambassadør i USA sidste år og begyndte i februar i år.

Jeffrey Epstein blev i 2019 varetægtsfængslet i en omfattende sag om påstået misbrug af mindreårige og menneskehandel. Han begik selvmord i en fængselscelle i New York samme år.

Han fik i 2008 en dom for at have opfordret en mindreårig til prostitution og blev registreret som seksualforbryder.

Reuters

Hundredvis af sydkoreanere, som har været tilbageholdt af amerikanske immigrationsmyndigheder, er ved at blive løsladt, så de kan tage hjem til Sydkorea.

Det oplyser sydkoreanske myndigheder torsdag.

I alt blev 475 mennesker sidste uge anholdt under en razzia i delstaten Georgia på en bilbatterifabrik, der er ejet af Hyundai og LG Energy Solutions.

Størstedelen var sydkoreanere.

Sydkorea bekræfter torsdag, at “løsladelsesprocessen” er i gang for arbejderne, som skal flyve til Sydkorea på et chartret fly.

Det ventes, at flyet lander fredag eftermiddag lokal tid.

Razziaen har skabt en svær situation mellem to lande, der ellers normalt er allierede.

På sikkerheds- og militærområdet har USA og Sydkorea et omfattende samarbejde, og store sydkoreanske selskaber har en lang række investeringer i fabrikker i USA.

Sydkoreas præsident, Lee Jae-myung, har kaldt razziaen “forvirrende” og sagt, at den kan dæmpe den sydkoreanske investeringslyst.

Men nogle af de tilbageholdte arbejdere havde ifølge amerikanske myndigheder ulovligt krydset grænsen til USA. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Andre var angiveligt kommet lovligt ind i landet, men havde udløbne visa eller havde ikke arbejdstilladelse.

Præsident Lee Jae-myung henviste i sine udtalelser blandt andet til “kulturelle forskelle” og sagde, at i Sydkorea ville det ikke blive set som et “alvorligt problem”, hvis amerikanske statsborgere underviste i engelsk på et turistvisum.

Lee sagde, at efter tilbageholdelserne vil sydkoreanske selskaber ikke kunne lade være med “at sætte spørgsmålstegn ved, om det er risikoen værd at oprette en fabrik i USA”.

– Dette kan få markant indflydelse på fremtidige investeringsbeslutninger, især når man vurderer rentabiliteten i direkte aktiviteter i USA, tilføjer han.

AFP

Trods sine 36 år har den danske cykelrytter Christopher Juul-Jensen ikke planer om et karrierestop lige foreløbig.

Den danske veteran har i hvert fald forlænget sin kontrakt med australske Jayco i to år, så aftalen gælder til udgangen af 2027.

Det skriver World Tour-holdet på sin hjemmeside.

– Det er et fantastisk hold at være en del af, og jeg er taknemmelig for muligheden for at kunne fortsætte, siger danskeren, der har kørt på holdet siden 2016.

– Jeg anser mig selv for meget heldig at have haft ti gode år her, og jeg kan ikke vente med at give alt for det her hold i to år yderligere.

Christopher Juul-Jensen har gennem alle årene på det australske hold primært indtaget rollen som hjælperytter.

Det er blevet til syv Tour de France-deltagelser for den loyale dansker på det australske World Tour-hold.

– I løbet af de seneste ti år hos os har han udviklet sig og blevet en central del af holdets motorrum, siger Jaycos holdchef, Brent Copeland.

– Han bidrager med en enorm erfaring, der er uvurderlig for vores kaptajner og yngre ryttere. Hans evne til konstant at hæve holdets moral er en vigtig egenskab, og vi ser frem til at arbejde sammen med ham i to år mere.

Den danske humørspreder opnåede i 2018 sin hidtil største personlige sejr på holdet, da han vandt en etape i Schweiz Rundt.

I 2015, da Christopher Juul-Jensen kørte for Tinkoff-Saxo, vandt han PostNord Danmark Rundt sammenlagt og blev dansk mester i enkeltstart.

Aktuelt er han i gang med at køre Vuelta a España, der slutter søndag i Madrid.

Gennem en årrække har en mand fra erhvervslivet i Vejle begået overgreb mod drenge, og torsdag formiddag har retssystemet reageret med en sanktion.

Manden straffes med ubetinget fængsel i et år og ni måneder, og samtidig forbydes han at kontakte børn under 18 år.

Sagen drejer sig om seriekriminalitet, og i sagen er der 19 drenge som ofre.

– Det er forbrydelser, der har haft store konsekvenser for de berørte børn og deres familier, udtaler anklageren i sagen, specialanklager Claus Guldbrand, i en pressemeddelelse.

Blandt andet gennem sit engagement i sportsverdenen lykkedes det ham at opnå en tillidsfuld relation til såvel børn som deres forældre, rapporterer Vejle Amts Folkeblad.

I nogle tilfælde fotograferede han drenge nøgne. Det skete under påskud af, at de skulle medvirke i en reklame for shampoo.

I sit rækkehus berørte han i øvrigt en niårig drengs penis.

Også under ture til Lalandia, Hotel Legoland og Manchester i England krænkede manden børn.

Under et retsmøde har den 48-årige forklaret, at han flere gange har været i behandling for sin trang til unge drenge.

Imidlertid har det ikke fået ham til at stoppe, rapporterer Vejle Amts Folkeblad.

Det var i februar i år, at anklagemyndigheden sendte sagen om de mange kriminelle forhold til retten.

De drejer sig om blandt andet voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, krænkelse af blufærdigheden, grooming og besiddelse af overgrebsmateriale.

Forbrydelserne blev begået fra 2015 og frem til november sidste år.

I rettens sanktion indgår, at manden frakendes retten til at beskæftige sig med børn under 18 år enten erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter.

Desuden er der nedlagt et såkaldt boligforbud, et besøgsforbud og et kontaktforbud, oplyser Sydøstjyllands Politi om dommen.

Statsadvokaten i Viborg skal nu overveje, om dommen skal ankes til landsretten med krav om en hårdere straf.

Et af tre medlemmer af domsmandsretten i Kolding stemte for en straf på fængsel i to år.

På vegne af ofrene og deres værger giver advokat Linda Dollerup udtryk for skuffelse over dommen. I sagen har hun varetaget ofrenes interesser som bistandsadvokat.

– Vi er dybt berørt over domsafsigelsen i dag, og vi føler på ingen måde, at dommens længde afspejler den konsekvens, sagen har haft for de forurettede, lyder det.

Ofrene er tilkendt erstatninger fra 7000 kroner og op til 50.000 kroner.

– Vi er efterladt med en følelse af, at straffens længde og erstatningernes størrelse ikke anerkender det store traume, forbrydelsen har medført, skriver advokaten.

Der bør følge en erstatning med til grønlandske kvinder, der ufrivilligt fik opsat spiral, når statsminister Mette Frederiksen (S) kommer til Grønland.

Det mener formanden for partiet Naleraq, Pele Broberg, ifølge medierne Sermitsiaq og KNR.

Mette Frederiksen kommer 24. september til Grønland for officielt at sige undskyld til de grønlandske piger og kvinder, som uden samtykke fik opsat en svangerskabsforebyggende spiral.

En udredning om sagen er netop blevet fremlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Broberg siger, at statsministeren kun bør indfinde sig, hvis hun har penge med til kvinderne.

– Undskyldning uden handling er som at gentraumatisere vores folk. Mette, hvis ikke staten handler og udbetaler erstatning, så bliv hjemme, siger Broberg ifølge de to grønlandske medier i en pressemeddelelse.

Pele Broberg kræver, at de berørte kvinder straks modtager en erstatning hver på mindst 300.000 kroner.

Formanden for Naleraq vil også have statsministeren til at anerkende, at hindring af fødsler er at betragte som et folkedrab.

– Folkedrab mod vores folk skal ikke bruges til at fremme Mette eller Danmark over for omverden, og en undskyldning skal ikke bruges til at gaslighte ofrene. Der skal handling og konsekvenser, skriver Pele Broberg ifølge de grønlandske medier i pressemeddelelsen.

Mette Frederiksen gav allerede 27. august en undskyldning på vegne af den danske stat.

Også Grønlands regering, Naalakkersuisut, i form af regeringschef Jens-Frederik Nielsen, har undskyldt for de sager, der vedrører perioden, efter at Grønland overtog ansvaret for sundhedsvæsenet i Grønland.

143 kvinder, der ufrivilligt fik opsat spiral, stævnede sidste år Danmark for brud på menneskerettigheder. Kvinderne krævede erstatning på samlet 43 millioner kroner.

Både Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen deltager 24. september ved et arrangement i Grønlands hovedstad, Nuuk, hvor den officielle undskyldning markeres.

Naleraq er ikke en del af den nuværende grønlandske regering.

FN’s Sikkerhedsråd vil på polsk anmodning afholde et hastemøde om russiske krænkelser af polsk luftrum.

Det oplyser det polske udenrigsministerium torsdag.

Polen sagde onsdag, at et større antal russiske droner var fløjet ind i polsk luftrum, og at den polske hær med hjælp fra Nato-allierede havde skudt flere droner ned.

I alt blev der registreret 19 krænkelser af polsk luftrum. Mindst tre droner blev skudt ned.

Hændelsen onsdag var første gang, at det er blevet bekræftet, at et Nato-medlem har affyret skud under Ruslands krig mod Ukraine.

Rusland har hverken be- eller afkræftet, at russiske droner havde krænket polsk luftrum.

Fra landets forsvarsministerium lød det, at Rusland havde gennemført et større angreb på militæranlæg i det vestlige Ukraine og ikke havde planlagt at ramme nogen mål i Polen.

Den polske premierminister, Donald Tusk, kaldte hændelsen en “provokation i stor skala”.

Polen påberåbte sig Natos artikel 4, som giver medlemslande mulighed for konsultationer i forbindelse med trusler.

Senest har en række øst- og centraleuropæiske lande i fællesskab aktiveret artikel 4 i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022, hvilket var syvende gang siden alliancens oprettelse i 1949.

I den østlige del af Polen er der blevet indført flyverestriktioner efter onsdagens hændelse.

De gælder frem til 9. december og medfører omfattende restriktioner for civile fly i området – med få undtagelser.

Reuters

I en sag om kloning af en stribe dyre elbiler er der ikke grundlag for at varetægtsfængsle en af de sigtede, en mand på 42 år.

Det er resultatet af et grundlovsforhør ved Retten i Odense torsdag, oplyser anklager Charlotte Ragus fra Fyns Politi.

Manden sigtes for bedrageri for cirka en million kroner. Mistanken er begrundet, men betingelsen for at varetægtsfængsle er ikke til stede, har retten slået fast.

Anholdelsen af den 42-årige skete i Herlev på Sjælland under andendagen af en større politiaktion.

I alt er fem mænd og en kvinde sigtet. En enkelt er blevet varetægtsfængslet. En 55-årig mand med adresse i Kerteminde Kommune blev fængslet onsdag.

Begrundelsen er, at han kan tænkes på fri fod at fortsætte med lignende lovovertrædelser, og at han på fri fod vil kunne påvirke politiets opklaringsarbejde.

Sagen drejer sig om, at dyre elbiler af mærker som Mercedes og Audi har fået fjernet det oprindelige stelnummer, som er erstattet af et nyt, der hører til en tilsvarende bil, ofte fra udlandet.

Dermed opstår der det, der kaldes kloning. Herefter kan de kriminelle potentielt sælge den samme bil flere gange.

I forbindelse med aktionen har politiet beslaglagt omkring 20 biler, som skal undersøges nærmere, oplyste politiet onsdag i en pressemeddelelse.

I en pressemeddelelse om sagen har vicepolitiinspektør Michael Lichtenstein talt om en kompleks efterforskning.

Den angår ifølge ham kriminalitet, “der involverer absolutte luksusbiler, som de kriminelle også selv turnerer rundt i.”

Det vækker forfærdelse blandt danske politikere i Folketinget, at den konservative politiske aktivist Charlie Kirk er død, efter at han onsdag blev skudt under et debatmøde i den amerikanske delstat Utah.

– Jeg er dybt chokeret over det tragiske drab på Charlie Kirk. Han var en markant figur i det amerikanske politiske landskab, og han stod op for det, som han troede på.

– Mine tanker er hos hans hustru og to små børn, skriver udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på X.

En talsperson fra Utah Valley University har ifølge nyhedsbureauet Reuters udtalt, at Charlie Kirk blev skudt i halsen under en begivenhed på universitetet.

– Frygtelig nyhed om attentatet på Charlie Kirk. Ytringsfriheden er under angreb, men vi må aldrig nogensinde ryste på hånden – og give efter for mørke kræfter, skriver Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, på X.

– I et demokrati skal der være plads til politisk uenighed, og man skal bekæmpe sine modstandere med ord, ikke med grusom vold, skriver hun.

Også Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund, fordømmer drabet.

– Dybt ulykkeligt og helt uacceptabelt med et politisk motiveret drab i USA.

– Forhåbentlig fører det ikke til en yderligere forråelse og dehumanisering. Det vil være en bombe under demokratiet, skriver han på X.

Charlie Kirk, der blev 31 år, var en støtte til den amerikanske præsident, Donald Trump.

Præsidenten har beordret, at alle amerikanske flag skal flages på halv stang til ære for Charlie Kirk frem til søndag aften klokken 18.00 lokal tid.

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, peger på, at netop Donald Trump sidste år blev udsat for et attentat, hvor han blev skudt.

– Siden da er der sket flere snigmordsforsøg på amerikanske politikere, skriver Alex Vanopslagh på Facebook.

– Når man lægger det oveni i de voldelige optøjer i hele USA under BLM-protesterne (Black Lives Matter, red.) i 2020 og stormen på Kongressen 6. januar 2021, tegner der sig et tydeligt billede af et land, hvor man mener selv at have retten så meget på sin side, at der ingen normer eller regler gælder i kampen for sin sag.

Dagligvarekoncernen Salling Group vil forberede 50 butikker til at kunne holde åbent i mindst to dage uden strøm eller forbindelse til omverdenen, hvis en krise rammer Danmark.

De såkaldte beredskabsbutikker vil være spredt over hele landet, skriver koncernen i en pressemeddelelse.

Således skal op mod 80 procent af den danske befolkning maksimalt have 50 kilometer til en beredskabsbutik.

Målet er, at de 50 beredskabsbutikker skal være klar inden udgangen af 2028.

Det vil omfatte alle koncernens Bilka-butikker, de største Føtex-varehuse og udvalgte Netto-butikker.

Administrerende direktør i Salling Group Anders Hagh påpeger, at koncernen har et “naturligt samfundsansvar for at sikre” kunders adgang til nødvendige dagligvarer.

– Det er vores kerneopgave, og et ansvar vi tager på os, og vi mener desuden, at det er rettidig omhu, at vi – ligesom andre lande – forbereder os på eventuelle krisesituationer, siger han i meddelelsen.

Flere af koncernens butikker er allerede udstyret med en nødgenerator, som i forbindelse med strømnedbrud tager over i større eller mindre grad.

Derudover skal alle butikker opbygge et nødlager med de mest essentielle dagligvarer som eksempelvis drikkevand og konserves.

Beredskabsbutikkerne er tiltænkt som supplement til eksisterende hjemmelagre og ikke til storindkøb.

Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) har indkaldt dagligvarebranchen – herunder Salling Group – til et møde den 2. oktober, hvor blandt andet beredskabsbutikker skal drøftes.

Det skriver Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab på sin hjemmeside.

– Vi står i den værste sikkerhedspolitiske situation siden Anden Verdenskrig. Der er brug for alle kræfter i arbejdet med at skabe et stærkt beredskab, hvor vi får hele samfundet med – civilsamfundet, virksomheder og organisationer, lyder det fra ministeren på hjemmesiden.

– Jeg ser frem til mødet med dagligvarebranchen og deres input, som vi tager med i det videre arbejde med at styrke samfundssikkerheden, tilføjer han.

Der var i august flere rejsende i den københavnske metro, der bippede sig virtuelt ind på rejsen gennem Rejsekort-appen end med det fysiske plastikkort.

Det er første gang, at appen er mere brugt end det blå og hvide, fysiske Rejsekort, skriver Metroselskabet i en pressemeddelelse.

Knap 1,7 millioner rejser blev foretaget med appen i august, mens 1,6 millioner rejser var med brug af det fysiske Rejsekort ved standerne på stationerne.

Generelt er metroens passagerer de mest aktive brugere af appen i Danmark.

Det fysiske Rejsekort udfases næste år. Indtil da kan rejsende selv vælge mellem at bruge appen eller kortet.

Over 1,5 millioner danskere har oprettet en bruger på Rejsekort-appen.

Appen blev lanceret for mere end et år siden, hvor den gradvist blev udrullet til brugerne.

Den fik dog en hård medfart fra start.

Fagbladet Ingeniøren beskrev i starten af juni sidste år, at appen blev sat på pause for nye brugere, fordi en fejl gjorde, at den ikke anonymiserede data om brugernes lokation.

Den er også tidligere blevet kritiseret for at bede brugere, som har en iPhone, om lov til konstant at kende deres lokation – også når appen ikke bruges.

Den del er dog blevet ændret.

For en uge siden lød det fra selskabet bag, Rejsekort og Rejseplan A/S, at iPhone-brugere i fremtiden kan vælge indstillingen “Ved brug af appen”, i forhold til hvornår appen må tilgå deres lokation.

Appen, som man kan vælge at bruge i stedet for det blå-hvide plastikkort, kan blandt andet minde brugerne om at huske at checke ud, når de har rejst med offentlig transport.

Appen har også en indstilling, der gør, at den kan checke ud automatisk.

Den kan desuden automatisk registrere, om man skifter bus eller tog undervejs på sin rejse.

Hvad der skulle have været et øjebliks stilhed til minde om den afdøde, konservative aktivist Charlie Kirk, endte onsdag i råben og pegen fingre i Repræsentanternes Hus i USA.

Det oplyser en unavngiven lovgiver, som var til stede i salen.

31-årige Kirk, som var en udtalt tilhænger af USA’s præsident, Donald Trump, blev skudt, mens han talte ved et arrangement i Orem i Utah onsdag.

Da nyheden om det dødelige skyderi på et universitet i delstaten Utah rullede ind, begyndte lovgiverne i huset at diskutere, hvordan de bedst kunne ære ham.

Republikaneren Lauren Boebert, der er medlem af Repræsentanternes Hus for Colorado, rakte hånden i vejret og opfordrede til, at nogen ville sige en bøn.

Herefter stillede nogle demokrater spørgsmålstegn ved, hvorfor andre drab på mindre fremtrædende personer ikke fik samme opmærksomhed, oplyser den unavngivne lovgiver.

Herefter lød der i salen bandeord og beskyldninger om en politisering af tragedier.

Den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, slog med hammeren for at få ro, mens en uidentificeret person råbte:

– Vedtag en våbenlov!

Allerede onsdag aften beordrede USA’s præsident, at alle amerikanske flag skal flages på halv stang til ære for Charlie Kirk frem til søndag aften klokken 18.00 lokal tid.

Motivet for skyderiet, hvor Kirk døde, er ukendt. En person var tidligere natten til torsdag i myndighedernes varetægt, oplyste FBI-direktør Kash Patel på X.

Sideløbende med Patels udmelding blev der afholdt et pressemøde i Utah, hvor chef for Utahs delstatsministerium for sikkerhed Beau Mason sagde, at en person blev tilbageholdt kort efter skyderiet.

Derefter blev han dog løsladt, fordi han ikke matchede den mistænkte bag skyderiet, lød det fra Mason.

Knap en time senere skrev Kash Patel så på X, at den person, som han tidligere omtalte på X, var blevet løsladt.

Det fremgår ikke, om FBI og Utahs myndigheder refererer til den samme person. Det har en unavngiven embedsmand i FBI dog fortalt til NBC News, at de gør.

Ifølge de seneste data fra USA’s Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse, CDC, døde 46.728 mennesker af våbenvold i USA i 2023. Det er det tredjehøjeste tal, der nogensinde er registreret.

Reuters

Milliardæren Elon Musk mistede onsdag kortvarigt sin titel som verdens rigeste person til Larry Ellison, der er medstifter af it-virksomheden Oracle.

Det skriver flere medier, heriblandt nyhedsbureauet AFP, BBC og MarketWire.

Ifølge Bloombergs liste over de rigeste personer i verden er Elon Musk dog landet på tronen igen, efter at de amerikanske børser lukkede klokken 22 dansk tid.

Elon Musks formue er natten til torsdag registreret til 384 milliarder dollar. Larry Ellisons formue er en milliard mindre, nemlig 383 milliarder dollar.

Ellisons kortvarige overhaling skete, fordi aktierne i Oracle, der udgør en betydelig del af Ellisons formue, ifølge AFP steg med over 40 procent.

Det betød ifølge MarketWire, at Ellisons formue steg med 101 milliarder dollar.

Årsagen til stigningen var softwarevirksomhedens overraskende meget stærke prognose for cloud-forretningen i regnskabets første kvartal.

Men ved dagens udgang faldt aktien lidt igen, og det bragte Musk tilbage på toppen.

Kort før børsluk skrev The Wall Street Journal, at Oracle havde indgået en femårig kontrakt med OpenAI, der står bag ChatGPT. Aftalen skal ifølge unavngivne kilder have en værdi af 300 milliarder dollar – knap 2000 milliarder kroner.

Ifølge MarketWire er kontrakten en af de største cloud-aftaler nogensinde.

Elon Musk blev verdens rigeste person for første gang i 2021, før han mistede titlen til Amazon-grundlægger Jeff Bezos og Bernard Arnault, der er direktør for LVMH, som er et konglomerat af luksusvarer.

Han tog dog titlen igen sidste år.

Ellison og Musk er nære venner, og Oracle-chefen kommer ofte Musk til undsætning i udfordrende perioder i Tesla-direktørens karriere, skriver AFP.

Han investerede over én milliard dollar i Musks opkøb af Twitter, der nu hedder X, og sad i Teslas bestyrelse i mange år.

En person, der var i politiets varetægt i forbindelse med et skyderi i den amerikanske delstat Utah, hvor den konservative politiske aktivist Charlie Kirk døde onsdag, er blevet løsladt efter at være blevet afhørt.

Det oplyser FBI-direktør Kash Patel på det sociale medie X.

– Personen, der var i vores varetægt, er blevet løsladt efter afhøring af politiet. Vores efterforskning fortsætter, og vi vil fortsætte med at frigive oplysninger af hensyn til gennemsigtighed, skriver han.

Han oplyser hverken alder eller køn på personen.

Tidligere natten til torsdag dansk tid lød det fra Patel, at en formodet gerningsperson bag skyderiet var i politiets varetægt.

Det stred ifølge NBC News imod meldinger, som kom fra de lokale myndigheder.

Sideløbende med Patels opdatering på X blev der afholdt et pressemøde i delstaten Utah, hvor skyderiet fandt sted på Utah Valley University.

Her fortalte chef for Utahs delstatsministerium for sikkerhed Beau Mason, at en mistænkt blev tilbageholdt kort efter skyderiet. Derefter blev han dog løsladt, lød det ifølge CNN.

– Han blev løsladt, fordi vi konstaterede, at han ikke matchede den mistænkte bag skyderiet.

– Han er dog blevet indsat i amtsfængslet af politiet ved Utah Valley University for at have hindret retfærdighedens gang. Vi har stadig en aktiv efterforskning i gang efter den mistænkte, lød det fra Beau Mason.

Utahs guvernør, Spencer Cox, sagde under pressemødet, at der er tale om det, som han betegner som et politisk attentat. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Ifølge myndighederne var der kun én person involveret i skyderiet, sagde Cox under pressemødet.

– På nuværende tidspunkt er der ingen oplysninger, der får os til at tro, at der er en anden person involveret, sagde Cox.

Beau Mason oplyste på pressemødet, at myndighederne ikke har en mere fyldestgørende beskrivelse af den mistænkte, end at personen var iklædt mørkt tøj.

31-årige Charlie Kirk blev dræbt af ét skud, der kom langt væk fra, muligvis fra et tag, tilføjede Mason ifølge CNN. Myndighederne har deres information om den formodede gerningsmand fra videoovervågning.

En højtstående embedsmand i FBI, der ikke optræder med navn, fortalte tidligere på natten NBC News, at den person, som Utahs lokale myndigheder ifølge FBI-chefen har løsladt, var den person, som FBI-direktøren Kash Patel omtalte på X.

FBI var ifølge embedsmanden sikker på, at den person er gerningsmanden.

Det fremgår ikke, om det har ændret sig, efter at Patel har meldt noget nyt ud på X.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har fortalt Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at hans beslutning om at målrette et angreb mod den militante bevægelse Hamas i Qatar ikke var klog.

Det skriver The Wall Street Journal med henvisning til anonyme, højtstående embedsmænd.

Trump gav Netanyahu beskeden under det, som avisen beskriver som et ophedet telefonopkald tirsdag efter angrebet.

Den amerikanske præsident var vred over at høre om angrebet, som Israel gennemførte uden at involvere USA. Det ramte én af USA’s allierede, som tilmed mæglede i forhandlingerne om en afslutning på krigen mellem Hamas og Israel.

Ifølge avisen svarede Netanyahu tilbage, at han havde et kort tidsrum til at iværksætte angrebene og benyttede lejligheden.

Et andet opkald mellem mændene senere tirsdag var ifølge The Wall Street Journal mere venligt stemt, og Trump spurgte Netanyahu, om angrebet havde været en succes. Netanyahu svarede, at det vidste han ikke.

Flere timer senere meldte Hamas, at de personer, som Israel forsøgte at ramme, overlevede angrebet, men at fem laverestående repræsentanter for bevægelsen blev dræbt. En sikkerhedsvagt blev også dræbt.

En højtstående, unavngivet embedsmand siger videre, at Trump bliver mere og mere frustreret over Netanyahu, der ifølge kilden konstant laver aggressive træk, der går imod Trumps egne mål for Mellemøsten.

Netanyahu har ifølge The Wall Street Journal antydet, at flere angreb på Hamas kan være på vej.

– Jeg siger til Qatar og alle andre lande, der huser terrorister, at enten udviser I dem, og ellers bringer I dem for retten. For hvis I ikke gør det, vil vi gøre det, sagde han onsdag i en videoudtalelse.

Qatar meddelte onsdag aften i et interview med CNN, at der vil komme et svar fra regionen.

Svaret er i øjeblikket under konsultation og diskussion med de andre parter i regionen, sagde han i interviewet og tilføjede, at Netanyahu skal “stilles til ansvar”.

FN’s generalsekretær, António Guterres, fordømte tirsdag Israels angreb og kaldte det en grov krænkelse af Qatars suverænitet og territoriale integritet.

Ifølge Tunesiens indenrigsministerium fandt et overlagt angreb mod en flotille sted, mens den lå i havn i det nordafrikanske land.

Det oplyser ministeriet onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tunesiens myndigheder har tidligere afvist meldinger om et droneangreb og har antydet, at branden kunne have været forårsaget af en cigaret.

Det sker, efter at Global Sumud Flotilla (GSF), som står bag en flotille med nødhjælp til Gaza, natten til onsdag meldte, at et af organisationens skibe var blevet ramt af en formodet drone.

Skibet blev angiveligt ramt, mens det lå i havn i Sidi Bou Said i Tunesien.

Også natten til tirsdag meldte organisationen, at et af dets skibe var blevet ramt af en drone, mens det lå i havn i Tunesien.

Talsperson for Tunesiens kystvagt Houcem Eddine Jebabli sagde efterfølgende, at meldingerne om droneangrebet ikke havde hold i virkeligheden.

Men der er blevet orkestreret et angreb på et skib i Sidi Bou Said, lyder det ifølge Reuters nu fra Tunesiens indenrigsministerium.

Ifølge AFP har indenrigsministeriet oplyst, at det er ved at iværksætte en undersøgelse af episoderne.

Ingen kom til skade under de to formodede angreb.

Israels militær besvarede ikke AFP’s anmodning om en kommentar tirsdag.

GSF har i øjeblikket en flotille med nødhjælp og aktivister på vej mod Gaza.

En flotille er en gruppe af typisk mindre skibe, der sejler samlet.

Om bord på et af skibene er blandt andre den svenske aktivist Greta Thunberg, der særligt er kendt for sin klimaaktivisme, og den irske skuespiller Liam Cunningham, som er kendt fra tv-serien “Game of Thrones”.

GSF’s mener, at Gaza er belejret, og dens formål er at levere mad og andet nødhjælp til området.

Ifølge organisationens hjemmeside er GSF en uafhængig organisation, som ikke har tilknytning til hverken en regering eller et politisk parti.

Flotillen skulle have sejlet afsted onsdag, men ventes på grund af vejrforhold først at forlade Tunesien torsdag, skriver AFP.