Seneste nyheder

Europæiske ledere foreslår i en fælles udtalelse en europæisk-ledet “multinational styrke” med amerikansk støtte. Den skal være med til at opretholde en forhandlet fred i Ukraine.

Det fremgår af en fælles udtalelse underskrevet af blandt andet Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Danmark.

Styrken skal være en del af “robuste sikkerhedsgarantier” til Ukraine.

Garantierne skal afskrække Rusland fra at bryde en eventuel fremtidig fredsaftale og skal udgøres af bidrag fra “villige” lande.

– Den (styrken, red.) vil bidrage med genopbygningen af Ukraines styrker, med at sikre det ukrainske luftrum og med at understøtte sikkerhed til havs, heriblandt ved at operere inde i Ukraine, står der i udtalelsen.

Udtalelsen fastslår også, at Ukraines hær bør opretholde en styrke på 800.000 personer i fredstid for at kunne forsvare sig. Et tidligere amerikansk udspil satte angiveligt et loft på 600.000.

Den fælles udtalelse kommer mandag aften, mens en lang række europæiske ledere er i Berlin for at mødes med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Også Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), befinder sig der.

I alt stiller 11 europæiske ledere sig bag udtalelsen mandag aften. Derudover har også EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, og EU-præsident Antonio Costa underskrevet den.

Mette Frederiksen understreger i et opslag fra Statsministeriet på det sociale medie X, at “en retfærdig og varig fred skal respektere Ukraines suverænitet”.

– Vi må ikke acceptere, at grænser flyttes med magt. Et frit og sikkert Ukraine er en forudsætning for et frit og sikkert Europa, lyder det fra statsministeren i opslaget mandag aften.

Zelenskyj landede i Tyskland i weekenden og har søndag og mandag holdt møder med amerikanske udsendinge, herunder USA’s særlige udsending Steve Witkoff, om en fredsaftale.

Siden har Zelenskyj sagt, at møderne ikke var “lette”, men at der var “reelle fremskridt angående spørgsmålet om sikkerhedsgarantier”.

Til gengæld signalerede præsidenten, at det var svære forhandlinger om territorier.

Ifølge en kilde med kendskab til samtalerne sagde amerikanske forhandlere mandag til Ukraine, at landet skal gå med til at trække sine styrker ud af Donetsk-regionen, hvis der skal komme en fredsaftale. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Rusland har indtaget store dele af Donetsk, som ligger i Østukraine. Men Ukraine holder stadig fast i omkring 20 procent af regionen, som Rusland har forsøgt at gøre krav på med en annektering, der ikke anerkendes af europæiske lande og Ukraine.

USA var ganske utilfreds med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, da israelske styrker i weekenden angreb og dræbte en Hamas-leder i Gaza.

Det siger to unavngivne amerikanske embedsfolk til mediet Axios.

De fortæller, at Det Hvide Hus har sendt en streng besked til Netanyahu, hvor det fremgår, at angrebet i USA’s øjne er et brud på våbenhvilen.

En af kilderne sætter ord på, hvad meddelelsen nærmere indeholdte:

– Det Hvide Hus’ besked til Netanyahu var: “Hvis du gerne vil ødelægge dit omdømme og vise, at du ikke overholder aftaler, så skal du være velkommen til det, men vi vil ikke tillade, at du ødelægger præsident Trumps omdømme, efter at han tilvejebragte aftalen i Gaza”, siger kilden.

USA’s præsident, Donald Trump, har selv fremhævet, at det lå ham meget på sinde at få en våbenhvile i Gaza.

Den trådte i kraft 10. oktober, men siden har der været adskillige israelske angreb i Gaza.

Israel har samtidig beskyldt den militante Hamas-bevægelse for at angribe israelske styrker i området.

Det er også den forklaring, som en israelsk embedsmand lægger frem over for Axios.

Drabet på Raad Saad, som rangerede næstøverst i Hamas’ militære gren, skete som en reaktion på Hamas’ brud på våbenhvilen, lyder det fra embedsmanden, hvis navn ikke nævnes.

Angrebet havde til formål at sikre, at våbenhvilen kunne fortsætte, lyder det videre.

Embedsmanden bekræfter, at Det Hvide Hus var utilfreds med angrebet. Men beskeden til Netanyahu var mildere, end de amerikanske kilder siger, lyder det fra israeleren.

USA skrev blot, at der er “visse arabiske lande”, som opfatter angrebet som et brud på våbenhvilen, siger embedsmanden.

Mandag aften har flere danske banker oplevet tekniske problemer, men alle tjenester kører igen.

Serviceleverandøren JN Data, der blandt andet har BEC, Nykredit, Jyske Bank og Bankdata som kunder, skriver natten til tirsdag på hjemmesiden, at net- og mobilbank samt alle andre systemer fungerer normalt.

– Det er nu blevet bekræftet, at alle JN Datas systemer og services var tilbage i normal drift klokken 23.05. Det betyder, at alle kundevendte services som kreditkort samt net- og mobilbank var kørende fra det tidspunkt.

– Vi følger naturligvis udviklingen tæt hele natten, så vi sikrer fortsat stabil drift for vores kunder, lyder det.

JN Data arbejder på at finde årsagen til de tekniske problemer for at sikre, at lignende fejl ikke kan opstå fremadrettet.

Tidligere mandag aften lød det fra JN Data, at fejlen var lokaliseret, og at man arbejdede på at få alle tekniske løsninger op at køre igen. Ifølge JN Data har der været problemer siden omkring klokken 18.

– For JN Datas kunder betyder det, at services som kort, netbank, mobilbank og straksoverførsler er ramt af fejlen, lød meldingen tidligere.

Datacentralen Bankdata, der leverer it-løsninger til en række danske banker, oplyste mandag aften, at flere banker oplevede tekniske udfordringer.

Ifølge hjemmesiden Downdetector oplevede brugere problemer med en række banker, herunder Jyske Bank, Arbejdernes Landsbank og Nykredit.

Bankdata leverer it-løsninger til syv banker. Det er AL Sydbank, Jyske Bank, Ringkøbing Landbobank, SJF Bank, Skjern Bank, Djursland Bank og Kreditbanken.

Virksomheden BEC, der er it-leverandør til finanssektoren herunder Nykredit og Arbejdernes Landsbank, meldte tidligere mandag aften også om problemer. Det skriver Ekstra Bladet.

Erhvervsministeriet har oplyst i en skriftlig kommentar, at myndighederne er opmærksomme på, at flere banker oplever nedbrud.

– Myndighederne følger sagen tæt og er i dialog med relevante parter, lød det.

Den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, ser en af de måske hidtil bedste chancer for at opnå fred – og som en start for at få en våbenhvile – siden begyndelsen på krigen i Ukraine.

– For første gang siden krigen begyndte, lader en våbenhvile nu til at være mulig, skriver Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, på X mandag aften.

Tidligere har der kun været ret korte eller begrænsede våbenhviler under Ruslands invasion af Ukraine.

Efter et opkald med europæiske ledere mandag aften udtrykker også USA’s præsident, Donald Trump, optimisme.

– Jeg tror, at vi er tættere på nu end nogensinde før, siger Trump ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Selv om der er bedre fredsmuligheder end længe, er der dog endnu et stykke vej til en egentlig fred, lod Merz dog forstå i udtalelser tidligere mandag.

– Vi har i de seneste dage oplevet stor diplomatisk drivkraft, måske den største siden krigens begyndelse den 24. februar 2022, sagde han på et pressemøde sammen med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Berlin.

– Vi har nu en chance for en ægte fredsproces for Ukraine. Denne spire er endnu lille, men chancen er ægte, fortsatte Merz.

Han sagde, at spørgsmålet om territorier fortsat er helt centralt. Det er op til ukrainerne og deres præsident at nå frem til en beslutning om netop det.

Til det sagde Zelenskyj ifølge nyhedsbureauet Reuters, at spørgsmålet om territorier er smertefuldt.

Mens der stadig lader til at være svære punkter om territorier, meldes der om fremskridt på punktet sikkerhedsgarantier.

Ukraine har bedt om, at USA og Europa garanterer for Ukraines sikkerhed, hvis der bliver forhandlet en fredsaftale på plads. Det skal afholde Rusland fra en eventuel ny invasion.

Merz sagde mandag, at en våbenhvile skal understøttes af “substantielle juridiske og materielle sikkerhedsgarantier”, og her har USA lagt et nyt forslag på bordet.

– Det er i sandhed bemærkelsesværdigt. Det er et vigtigt skridt fremad, som jeg i høj grad byder velkommen, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP.

De sikkerhedsgarantier, som er på bordet i forbindelse med forhandlingerne i Berlin, svarer ifølge en amerikansk embedsmand til artikel 5 i Nato-traktaten.

Det sagde embedsmanden, der udtaler sig anonymt, under et opkald mandag med journalister ifølge Reuters.

Natos artikel 5 kaldes også for Natos musketered. Her forpligter medlemmerne af Nato sig til at forsvare ethvert land i alliancen, der måtte blive angrebet.

Embedsmanden sagde videre, at tilbuddet ikke vil være gældende for evigt. Den amerikanske præsident, Donald Trump, har løbende presset på for at få fremskridt i fredsprocessen.

I løbet af mandag aften har flere europæiske ledere sluttet sig til samtalerne i Berlin.

Efter tre timer og nogle tekniske problemer blev der meldt udsolgt af de velkendte røde postkasser, der har stået rundt i landet i årtier.

Det oplyser PostNord Danmark skriftligt til Ritzau.

Mandag klokken 10 blev salget af 1000 af postkasserne sat i gang på Føtex’ hjemmeside.

Men kort efter brød hjemmesiden ned på grund af den store interesse. Det bekræftede pressechef i Salling Group Jacob Nielsen til B.T. mandag middag.

Hjemmesiden kom dog op at køre igen, og alle 1000, der var sat til salg, blev udsolgt.

Kommunikationsdirektør ved PostNord Danmark Andreas Brethvad er glad for den store interesse.

– Det har været helt fantastisk at se postkasserne blive udsolgt på så få timer. Vi er enormt glade for danskernes store interesse i de ikoniske røde postkasser, lyder det fra ham i et skriftligt svar til Ritzau.

Postkasserne blev solgt for henholdsvis 1500 og 2000 kroner stykket.

De 2000 kroner var prisen på en brugt postkasse med få synlige spor, mens der var en rabat at hente på 500 kroner, hvis man var til en postkasse med lidt mere synlig historik.

Pengene fra salget går ubeskåret til Danmarks Indsamlingen, der kulminerer med et indsamlingsshow på DR den 31. januar.

Postkasserne er blevet sat til salg, da PostNord uddeler sit sidste brev i Danmark, når året rinder ud.

Fra nytår er det distributionsselskabet Dao, som overtager brevomdelingen i Danmark.

PostNord sætter yderligere 200 postkasser på auktion i januar. Her er der blandt andet tale om postkasser, der har hængt på udvalgte lokationer i Danmark – eksempelvis Københavns Hovedbanegård.

Nogle af de 200 postkasser vil være udsmykket af en række danske kunstnere.

De postkasser, der sættes på auktion i januar, vurderes til at få en større værdi end de 1500 kroner og 2000 kroner. De penge bliver også doneret til Danmarks Indsamling.

De danske postkasser blev introduceret af postvæsnet sammen med frimærket i 1851. Dengang havde postkasserne forskellige farver.

13 postkasser blev sat op i den danske hovedstad, hvorefter de blev en del af gadebilledet i hele landet.

I 1876 begyndte postkasserne at ligne dem, vi kender fra i dag.

Dao har i en periode været i gang med opsætningen af 1500 af deres egne røde postkasser, som kan findes i de såkaldte Daoshops.

Region Syddanmark vil ansøge Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at låne yderligere 517,5 millioner kroner til at bygge det nye supersygehus i Odense.

Det skriver regionen i en pressemeddelelse.

Det er regionsrådet, der har besluttet, at det er nødvendigt at låne flere penge til byggeriet, som ad flere omgange er blevet forsinket.

Det nye beløb bliver lagt oveni en låneanmodning fra 2024 på knap en milliard.

Den kom som en del af en aftale mellem regionen og totalentreprenøren Odense Hospital Project Team, hvor der blev lagt en ny plan for, hvornår sygehuset skulle stå færdigt.

Men et år senere har man altså besluttet i regionsrådet at ansøge om flere penge.

Det er sket efter anbefaling fra en taskforce i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, siger regionsrådsformand Bo Libergren (V).

– Når Indenrigs- og Sundhedsministeriet anbefaler os at sætte flere midler af til reserven, så lytter vi selvfølgelig. Derfor har vi aftalt en ny reservestrategi, der polstrer reserven yderligere og gør os mindre sårbare over for uforudsete udgifter.

– Det er naturligvis ærgerligt, at det er nødvendigt, men nu må tiden vise, om vi får brug for hele beløbet, siger han.

Det nye universitetshospital i Odense, kaldet Nyt OUH, skulle have stået klar i 2022.

Men byggeriet er blevet meget forsinket, og forventningen er nu, at de første patienter kan indlægges i slutningen af 2027.

EU har sat yderligere 40 skibe fra den russiske flåde på sanktionslisten.

Dermed forsøger EU at afskære Rusland fra at tjene penge, der kan bruges på krigen i Ukraine.

Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på et pressemøde efter mandagens udenrigsministermøde i Bruxelles.

– Ruslands skyggeflåde sørger for kontanter til Rusland. Det vil vi beskære.

– Vi sætter yderligere 40 skibe på sanktionslisten, og fremover vil vi sanktionere på rullende basis hver måned, siger Kaja Kallas.

Dermed behøver EU-landene ikke vente på enighed om en hel sanktionspakke, før nye skibe kan komme på listen.

EU har allerede gennemført 19 sanktionspakker i forsøget på at ramme blandt andet russiske banker, energiselskaber, skyggeflåden og enkelt personer og enheder i Rusland.

Men forhandlingerne om de store sanktionspakker er ofte langvarige og svære, fordi Ungarn truer med at sige nej.

Da sanktionspakkerne skal vedtages med enstemmighed, er Ungarn reelt udstyret med vetoret.

Ved at overgå til rullende udpegning af skibe kan EU komme uden om det problem.

Samtidig kan der arbejdes videre på en 20. sanktionspakke, siger Kaja Kallas.

– Vi venter ikke længere på de store sanktionspakker, men bevæger os fremad hver måned. Rusland bliver mere kreativ, og derfor skal vi rykke hurtigere.

– Derfor gør vi det nu på rullende basis, hver måned. Og så arbejder vi parallelt på den 20. sanktionspakke, siger Kaja Kallas.

En 41-årig mand idømmes otte måneders betinget fængsel med en prøvetid på to år for medvirken til mandatsvig.

Sådan lyder dommen fra Retten i Sønderborg mandag eftermiddag.

Han modtager dommen.

Han erkendte at have medvirket til at fremstille falske fakturaer, som en 50-årig mand, der var ansat i Haderslev Kommune, godkendte for kommunen.

Den 50-årige fik et års fængsel i Retten i Aarhus i november. Seks af månederne var betinget, men han ankede dommen.

Ifølge den 41-åriges forsvarer, Stephan Ravn Berg, fik han en mildere dom, da han blev kendt skyldig i at medvirke til mandatsviget, mens den 50-årige var hovedmanden bag.

Han fortæller også, at de to dømte kendte hinanden gennem en fritidsklub.

Den 50-årige blev kendt skyldig i at have godkendt i alt 16 fakturaer til en værdi af omkring 509.000 kroner, mens den 41-årige blev kendt skyldig i at have medvirket til mandatsvig for 454.000 kroner fordelt på 14 fakturaer.

Mandatsviget udspillede sig i perioden 14. september 2020 til 2. maj 2022.

Fakturaerne indeholdt urigtige oplysninger om udført anlægsarbejde ved Årøsund Havn og Årø Havn øst for Haderslev.

Stephan Ravn Berg er tilfreds med dommen.

– Jeg synes, den er rimelig. Selvfølgelig skal han straffes, men jeg mener, det er rimeligt, at det alene blev en betinget dom, fordi den anden var hovedmanden.

– Min mand er en lille klejnsmed, så han har ikke været den her kriminelle mastermind. Han har haft en mindre rolle og har alene fået 117.000 kroner ud af det, siger Ravn Berg.

Ifølge forsvareren forklarede den 41-årige, at den 50-årige præsenterede ham for ideen for at få penge ud af kommunen.

Ifølge JydskeVestkysten fik den 50-årige 199.000 kroner ud af fakturafusket.

Anklager Hany Dughaim krævede otte måneders ubetinget fængsel til den 41-årige. Han lagde blandt andet vægt på, at svindlen var foregået hen over en længere periode.

Nick Reiner, som er søn af den afdøde filminstruktør Rob Reiner, er anholdt og sigtet for drab.

Det oplyser en embedsmand ved politiet i Los Angeles mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den amerikanske filminstruktør Rob Reiner og hans 70-årige hustru, Michelle Singer Reiner, blev søndag fundet døde i deres hjem i den amerikanske storby Los Angeles.

Myndighederne efterforsker dødsfaldene som en drabssag.

78-årige Rob Reiner er kendt som instruktøren bag film som “Da Harry mødte Sally”, “Et spørgsmål om ære” og “Præsident på frierfødder”.

Han har også optrådt foran kameraet i biroller i flere film og serier – blandt andet i serien “All in the family” og “New girl”.

Derudover har han produceret og skrevet manuskript til flere film.

Rob Reiner fik tre børn med Michelle Singer Reiner – herunder den nu anholdte Nick Reiner, der er den yngste af to sønner.

Nick og Rob Reiner har tidligere samarbejdet om en semibiografisk film fra 2016, som hed “Being Charlie”, der blandt andet havde elementer fra deres relation og oplevelser, skriver AP.

I den forbindelse fortalte 32-årige Nick Reiner åbent om at have haft problemer med stofmisbrug og hjemløshed, allerede inden han var 18 år gammel.

På daværende tidspunkt havde han allerede været inde og ude af ni behandlingssteder – afbrudt af perioder som hjemløs og med tilbagefald.

Det fortalte Rob Reiner til AP i 2016, hvor han også uddybede, at han ikke havde håndteret det på den bedst mulige måde.

– Jeg lyttede til en masse folk, der havde et skrivebord og et eksamensbevis, sagde han dengang og tilføjede:

– Jeg tænkte ikke rigtig på mit barn, og hvad han havde brug for.

Samarbejdet mellem far og søn om filmen bragte dem tættere på hinanden og skabte en større forståelse for, hvad de hver især havde været igennem, lod Rob Reiner forstå.

Ifølge New York Times var Nick Reiners seneste offentlige optræden sammen med sin far i september.

Her blev instruktøren fotograferet med sin familie – inklusive Nick Reiner – på den røde løber ved filmpremieren for “Spinal Tap 2”, som Rob Reiner har instrueret og skrevet.

Tidligere mandag eftermiddag lød det, at der var fastsat en kaution på fire millioner dollar – svarende til godt 25 millioner kroner. Mandag aften lyder det dog i en ny melding fra politiet i Los Angeles, at Reiner ikke kan blive løsladt mod kaution, skriver BBC.

Foruden Nick Reiner har Rob Reiner og Michelle Singer Reiner også børnene Jake og Romy.

Derudover er Rob Reiner far til Tracy, som han har fra sit første ægteskab. Det var med skuespilleren Penny Marshall.

USA’s justitsminister, Pam Bondi, siger på X, at en række bombeangreb mod flere mål i Californien er blevet afværget.

Hun kalder det på det sociale medie X en “stor og frygtelig terrorplan”, som skulle have været udført i Los Angeles og Orange County, som ligger i Los Angeles-området.

Angrebet skulle ifølge Bondi være begyndt nytårsaften.

Fire personer blev anholdt i løbet af weekenden i Los Angeles-området, skriver Kash Patel, som er direktør for det amerikanske forbundspoliti, FBI.

I dagene efter blev en femte person anholdt af FBI i New Orleans.

Udover bombeplanerne var der angiveligt også planer om at ramme agenter fra immigrationsmyndigheden ICE samt deres køretøjer, lyder det fra de amerikanske myndigheder.

Men justitsministeriet og FBI afværgede angrebet i et samarbejde, siger Pam Bondi.

– Dette var en utrolig indsats fra de amerikanske anklagemyndigheder og FBI om at sikre, at amerikanerne kan leve i fred, siger hun.

Bondi beskylder en gruppe ved navn Turtle Island Liberation Front for planerne. Hun siger, at den hører til på den “yderste venstrefløj” og er “propalæstinensisk, imod regeringen og antikapitalistisk”.

I forbindelse med sagen er der blevet indgivet dokumenter, der beskriver anklagerne, ved en distriktsdomstol i Californien.

Heraf fremgår det ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der skulle placeres eksplosive anordninger på fem forskellige steder, blandt andet to virksomheder. Det skulle ske ved midnat nytårsaften.

Det fremgår ikke, hvilke virksomheder der skulle være mål for det planlagte angreb.

Fire personer er ifølge dokumenterne anklaget for sammensværgelse samt besiddelse af en ikke nærmere defineret “destruktiv anordning”. Det skriver Reuters.

Gruppen “Turtle Island Liberation Front – LA Chapter” beskriver på sociale medier sit mål som “frigørelse gennem afkolonisering og stammesuverænitet”. Det fremgår af retsdokumenterne.

Turtle Island – Skildpaddeøen – er et navn, som nogle oprindelige folk gav Nordamerika på baggrund af en skabelsesberetning med en kæmpeskildpadde, som bærer verden på sin ryg.

Det er et “meget, meget vigtigt krav” for regeringen, at soldater får et “løft” i den kommende overenskomst for 2026 for statsligt ansatte.

Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) på et kort pressemøde efter et indledende sættemøde mandag mellem parterne.

– Det, som vi lægger op til fra statens side, er, at vi i forbindelse med den overenskomst, vi nu skal lave, giver et løft til det militære personel i Forsvaret, så vi får lettere ved at rekruttere soldater, og vi også bliver bedre til at holde fast i de dygtige soldater, som vi har, siger Nicolai Wammen.

På sættemødet har Wammen som statens chefforhandler udvekslet hovedkrav og prioriteringer med formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen, der er topforhandler for de statsligt ansatte i kraft af sit formandskab for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU).

Nicolai Wammen vil ikke afsløre, hvor stort lønløftet skal være til soldaterne ifølge staten.

Men der bliver ikke tale om et ekstraordinært lønløft, hvor regeringen finder ekstra penge, som det var tilfældet for en række udvalgte grupper i slutningen af 2023.

Lønløftet til soldaterne skal findes inden for den eksisterende ramme i overenskomstforhandlingerne, lyder det fra Wammen.

Og dermed vil andre grupper af statsligt ansatte skulle give sig, hvis det står til finansministeren.

Gordon Ørskov Madsen siger, at Nicolai Wammens forslag “ikke er vores udgangspunkt”.

– Men det tager vi inde i rummet, siger han.

Lønmodtagerne vil gerne have “større fleksibilitet” på arbejdsmarkedet og har blandt andet fokus på børnefamilierne, lyder det fra Gordon Ørskov Madsen.

Han har tidligere fortalt til TV 2, at lønmodtagerne går til forhandlingerne med krav om en mærkbar reallønsfremgang og ret til barnets tredje sygedag.

Desuden krav om en fritvalgskonto, som skal give bedsteforældre ret til mere frihed med børnebørnene.

De kommende overenskomster kommer til at dække omkring 800.000 offentligt ansatte.

Oppositionsleder María Corina Machado fra Venezuela fik brud på ryghvirvlen i forbindelse med sin flugt ud af det sydamerikanske land.

Det skriver det norske medie Aftenposten, der har fået det bekræftet af Machados talskvinde.

Machado rejste sidste uge ud af Venezuela til Oslo for at modtage Nobels fredspris.

Hendes rejse er blevet beskrevet som farefuld og involverede en tur i en fiskekutter midt om natten i dårligt vejr til østaten Curaçao. Det var på den del af turen, hun fik brud på ryghvirvlen, skriver mediet.

Hun nåede lige akkurat ikke frem til selve ceremonien, men har trods rygskaden deltaget i flere pressemøder og blandt andet besøgt Stortinget i Norge. Hun har nu forlænget opholdet, mens hun venter på lægernes anbefaling om videre behandling.

Machado forklædte sig med paryk, da hun forlod sit skjulested i en forstad til Caracas. Derefter måtte hun forbi adskillige militære kontrolpunkter på vej til kysten.

Lederen af det redningshold, der smuglede nobelprismodtageren Machado ud af Venezuela i denne uge, har frarådet hende at vende tilbage til hjemlandet.

Til CNN har han forklaret, at den farlige redningsmission varede næsten 16 timer og hovedsageligt blev gennemført midt om natten på havet i store bølger og kraftig vind.

– Det er uden tvivl den sværeste, mest profilerede og mest sensitive operation, vi nogensinde har udført, sagde Bryan Stern fra Grey Bull Rescue Foundations til CNN.

Machado trodsede med udrejsen både et rejseforbud og en trussel fra den venezuelanske regering om at blive stemplet som landflygtig.

– Ved at tage uden for Venezuela og være under flere strafferetlige efterforskninger vil hun blive anset for at være landflygtig, har statsadvokat Tarek William Saab udtalt.

Han siger, at Machado, der har levet i skjul siden 2024, blandt andet er anklaget for “tilskyndelse til had og terror”.

Selv har Machado sagt, at hun planlægger at vende tilbage til Venezuela, på trods af at myndighederne ønsker hende retsforfulgt.

– Jeg vil være det sted, hvor jeg er mest nyttig for vores sag, har hun sagt.

Det er præsident Nicolás Maduro, der siden 2013 har regeret landet med særdeles hård hånd over for oppositionen og kritikere.

Nobelkomitéen har begrundet prisen til Machado med hendes “arbejde med at fremme demokratiske rettigheder for Venezuelas befolkning”.

Østjyllands Politi er mandag til stede på vejen Skovlund i Randers, hvor et mistænkeligt forhold bliver undersøgt.

Det skriver politiet på X uden at uddybe, hvad der nærmere bliver undersøgt.

Det er et boligområde i bydelen Vorup i den sydøstlige del af Randers, som politiet er rykket ud til. TV2 Østjylland skriver, at der er blevet set flere civile politibiler, ambulancer og brandbiler.

På en jernbanebro i nærheden er der spærret af, og unavngivne personer fortæller til TV2 Østjyllands reporter på stedet, at sagen har noget med en granat at gøre.

Det er ikke noget, som politiet har kommenteret eller bekræftet.

Politiet skriver på X, at man skal respektere afspærringen og ikke gå ind i området.

I morgen, tirsdag, vil kampfly i juletræsformation flyve over København og Øresundsregionen.

Det oplyser Forsvaret på X.

– Formationen, der vil have facon som et juletræ, er en tilbagevendende juletradition i det svenske forsvar, og den finder sted hvert år over hele Sverige med forskellige fly og helikoptere.

– Efter Sveriges indtræden i Nato, er markeringen udvidet til også at foregå på skift sammen med fly fra både Finland, Norge og Danmark, skriver Forsvaret.

Svenske Gripen-kampfly samt danske F-16- og F-35-kampfly deltager i tirsdagens flyvning, oplyses der.

Formationen kommer ifølge Forsvaret fra Køge Bugt og er planlagt til at være over København klokken 14.08.

– Det bedste sted at se flyene er i området omkring Holmen/Refshaleøen/Kastellet. Herefter fortsætter formationen over Øresund mod Helsingør, hvor de er klokken 14.13, drejer rundt og fortsætter mod syd langs den svenske kyst mod Malmø, skriver Forsvaret, som tilføjer, at der er tale om “cirka-tider”, da vejr og operative forhold kan medføre ændringer eller aflysninger.

– Vejret ser umiddelbart samarbejdsvilligt ud, men onsdag er reservedag, hvis skydækket er for lavt tirsdag, skriver Forsvaret.

Jasper Ritz har ikke ønsket at vende tilbage som vært på P3-programmet “Benægt, benægt, benægt”.

Det oplyser DR i en skriftlig besked til Ritzau.

Jasper Ritz måtte afbryde et program 18. oktober efter ti minutters udsendelse som følge af tømmermænd.

Mads Læbel har været vært, mens Jasper Ritz har holdt en pause fra programmet. DR oplyser, at Mads Læbel fortsætter som vært på programmet.

Selv om Jasper Ritz ikke har ønsket at fortsætte i værtsrollen, så forbliver han stadig en del af P3-programmet.

– Han har sagt ja til at være med til at udvikle programmet, så det når ud til endnu flere lyttere, oplyser Susanne Sundstrøm, der er afdelingsleder for P3 Radio, til Ritzau.

Jasper Ritz undskyldte for hændelsen i et opslag på Instagram i oktober.

– Det er skamfuldt og pinligt, at tømmermænd tog sejren, og jeg skal på mest ydmyge måde muligt undskylde til alle mine kollegaer og ikke mindst mine højt elskede lyttere af programmet, fortalte han dengang.

Mads Læbel har tidligere været vært på P3-programmet “Jydekrogen”. Han har også flere gange siddet bag mikrofonen på programmet “Weekendmorgen” på P3.

P3-programmet “Benægt, benægt, benægt” er et underholdningsprogram, hvor lyttere kan ringe ind og gå til bekendelse, hvis man har dummet sig eller gjort noget, man fortryder, lyder det i en programbeskrivelse.

“Jasper er vært, og han har helt sikkert gjort noget dummere end dig” stod der i programteksten til P3-programmet i oktober.

Værten havde dagen forinden den tømmermændsplagede udsendelse været til P3 Guld.

Tyskland og Ukraine er blevet enige om en ny tipunktsplan, der skal styrke Tysklands engagement i Ukraines forsvar.

Planen er blevet præsenteret mandag under den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyjs besøg i Berlin.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

– En stærk ukrainsk forsvarsindustri er afgørende for forsvaret mod Ruslands aggressionskrig og et vigtigt element i sikkerhedsgarantierne for at afskrække mod yderligere russisk aggression, lyder det i dokumentet om planen.

Ifølge dokumentet vil de to lande blandt andet arbejde tættere sammen om forsvarsrelateret forskning.

Derudover vil der blive undersøgt mulighederne for fælles indkøb af ukrainskproduceret forsvarsmateriel til beskyttelse af Nato-luftrummet, og landenes forsvarsministerier vil afholde “regelmæssige konsultationer på højt niveau”.

Et andet punkt lyder, at Tyskland og Ukraine vil iværksætte omfattende tiltag for at forebygge korruption. Meldingen kommer efter en større sag om en korruptionsskandale i Ukraine.

Zelenskyj landede i Tyskland i weekenden og har søndag og mandag holdt møder med amerikanske udsendinge om en fredsaftale.

Den ukrainske præsidents kontor har mandag eftermiddag oplyst, at møderne med amerikanerne er overstået.

Meldingen fra USA’s særlige udsending Steve Witkoff lød søndag, at der var “store fremskridt” i forhandlingerne.

Det skrev han i et opslag på X.

I løbet af mandagen skal Zelenskyj også holde møde med formanden for Forbundsdagen, Julia Klöckner, og den tyske forbundskansler, Friedrich Merz.

Om aftenen ventes adskillige europæiske ledere at komme til Tyskland. Her vil Merz tage imod blandt andre Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og den britiske premierminister, Keir Starmer.

Reuters

Når gymnasieuddannelsen epx efter planen åbner i 2030, skal elever i hele landet kunne vælge mellem fire faglinjer kaldet grene.

Det er en af anbefalingerne, som en ekspertgruppe er kommet med mandag.

Det blev politisk aftalt i februar, at der skal oprettes en ny, toårig gymnasieuddannelse, som i højere grad skal være erhvervsrettet end praktisk funderet.

Og det skal de fire linjer også være, mener ekspertgruppen.

Der er for eksempel en gren for samfund, sikkerhed og sundhed. Den skal indeholde fag om beredskab, jura og pædagogik.

På en af de andre grene skal eleverne lære om design og bæredygtigt håndværk. Den skal hedde Håndværk, resurser og design, foreslås det i anbefalingerne.

De to sidste faglinjer har overskrifterne Natur, teknologi og forbrug og Business og innovation.

Ekspertgruppen lægger op til, at faglinjerne ikke får betydning for, hvilke uddannelser eleverne kan komme ind på efter epx.

Det feministiske punkband Pussy Riot, der også er kendt for sin aktivisme, er mandag blevet betegnet som en ekstremistisk organisation af en domstol i Moskva.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Dermed forbydes bandets aktiviteter i Rusland.

Pussy Riot blev verdensberømt i 2012, da tre af medlemmerne blev dømt til to år i straffelejr for en protest i en ortodoks kirke.

Allerede siden protesten i kirken har bandets sange og videoer været forbudt i Rusland, men med mandagens dom bliver alle gruppens aktiviteter forbudte.

Også grupper som Jehovas Vidner og en politisk organisation tilhørende den afdøde oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj er på den russiske liste over ekstremistiske organisationer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Pussy Riot opstod i 2011, og gruppen har hele vejen igennem stået i opposition til Ruslands præsident, Vladimir Putin, med punkoptrædener med både kritik af den ortodokse kirke og præsidenten.

Medlemmer af gruppen er før blevet idømt fængselsstraffe for deres virke, og ifølge Reuters lever bandets medlemmer i eksil.

Gruppen har flere gange taget afstand fra krigen i Ukraine, og ifølge nyhedsbureauet dømte en domstol i september dem in absentia til fængselsstraffe på op mod 13 år.

Gruppen blev dømt for at sprede løgne om den russiske hær. Pussy Riot afviste dengang anklagerne og afskrev dem som politisk motiverede, skriver Reuters.

I 2023 præsenterede gruppen sin første egentlige museumsudstilling på Louisiana Museum i Humlebæk.

På det internationalt anerkendte kunstmuseum gav den russiske gruppe “et indblik i udviklingen af Putins Rusland de sidste ti år”, lød det dengang i beskrivelsen af udstillingen.

Udstillingen bestod blandt andet af en præsentation af gruppens aktioner – for eksempel da fire medlemmer løb på banen under fodbold-VM-finalen i 2018. Derudover fulgtes flere medlemmers flugt fra Rusland ligeledes i udstillingen.

Østjyllands Politi har i weekenden modtaget flere anmeldelser om borgere, der har været udsat for tyveri fra pirattaxaer i forsøget på at komme hjem efter en tur i Aarhus’ natteliv.

Det skriver politikredsen i døgnrapporten mandag.

Flere har fået stjålet mobiltelefoner efter at have danset med en pirattaxachauffør.

En 22-årig mand fik blandt andet stjålet sin iPhone natten til søndag. Han blev kørt hjem af en pirattaxa, og da han blev sat af, ville chaufføren danse en dans med den unge mand.

Chaufføren kom helt tæt på manden, og ifølge politiet var det formentlig dér, at den 22-årige fik stjålet sin telefon. Hans kreditkort lå på telefonen, og der nåede at blive hævet flere tusinde kroner, inden han fik sin konto spærret.

Natten til fredag gik det ud over en 28-årig mand, selv om han ikke engang blev kørt af pirattaxaen. Han blev tilbudt et lift og takkede nej. Men han indvilgede i at lade chaufføren vise ham nogle dansetrin.

Det skulle han aldrig have sagt ja til, for da chaufføren havde udført de sidste trin og var borte, opdagede manden, at hans telefon var blevet stjålet.

En 25-årig mand oplevede et lignende tyveri i midtbyen. Han fik hapset både telefon og kontanter efter en pirattaxatur.

Også en 52-årig mand fik stjålet sin telefon af en nærgående taxachauffør. Her endte turen ikke med en svingom, men chaufføren fik tilsneget sig et kram fra den 52-årige.

Chaufføren havde luret koden til mandens kreditkort og brugte flere tusinde kroner.

Østjyllands Politi opfordrer til, at man dropper pirattaxaerne.

– Hvis du skal i byen, så sørg for at finde ud af, hvordan du kommer hjem, inden du tager afsted. Få en ven eller et familiemedlem til at hente dig, tag offentlig transport eller tag en rigtig taxa.

– Der er desværre mange eksempler på, at det er gået galt for dem, der lader sig lokke af et billigt lift i en pirattaxa, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Den danske håndtering af coronapandemien var overordnet set vellykket, men der er plads til forbedring.

Sådan lyder en evaluering af den danske krisehåndtering. Den har Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, gennemført for Folketingets Epidemiudvalg.

Evalueringen består af fire delrapporter, hvoraf den fjerde er udkommet mandag. Den samler læringspunkter og erfaringer på tværs af de tre foregående delrapporter.

Det lyder blandt andet, at i den akutte fase var samspillet mellem myndighederne under en centraliseret styring.

Fokus her var på at handle og træffe beslutninger. Men det har også “udfordret det tværsektorielle samarbejde og den demokratiske legitimitet”.

Da man skulle vende gradvist tilbage til hverdagen, var det også udfordrende, lyder det i rapporten.

Indsatsen blev ikke faseinddelt og tilpasset undervejs, men det burde den have været.

– Akutte krisetiltag bør ikke vare længere end nødvendigt, før der skiftes til en mere bæredygtig respons, der tilpasses en ny kontekst eller nye vilkår, står der.

Der bør desuden være et “kontinuerligt fokus på at justere indsatser baseret på ny viden”, lyder det. Myndighederne bør derfor sørge for eksempelvis at lave skaleringsplaner, som kan bruges, når krisens faser skifter.

Samtidig peger forskerne på behovet for at handle proportionelt.

– Omfanget af teststrategien udgør et eksempel på et tiltag, der ikke fremstår som proportionelt, lyder det.

Til Berlingske siger rapportens medforfatter Jakob Kjellberg, at “det stak af med testene”.

– Det var overdrevet. Man fik ikke lukket ned for det, og det blev ved alt for længe, hvor det ikke gav mening, siger Kjellberg til mediet.

Forskerne peger i rapporten også på, at der manglede en “generel opmærksomhed på pandemiens og krisehåndteringens afledte sociale slagside”.

Her peges blandt andet på patientgrupper, hvis behandling blev mest påvirket, samt børn og unges læring og trivsel.

– Læringen fra pandemien peger desuden på behovet for et skærpet ansvar for systematisk opfølgning på grupper, der påvirkes negativt af tiltag, som er indført til gavn for andre, lyder det videre.

De første offentlige coronatestcentre slog dørene op i foråret 2020.

Da køerne var længst og aktiviteten størst, blev der dagligt udført omkring 300.000 coronatest. Det var midt under coronaepidemien i marts 2021.

Teststrategien endte med at koste omkring 17,8 milliarder kroner mellem marts 2020 og det første kvartal af 2021.