Seneste nyheder

Den britiske prinsesse Catherine skal ifølge flere internationale medier, herunder BBC, på sit første officielle besøg i udlandet, efter at hun i 2024 oplyste, at hun var i behandling for kræft.

Den 13. og 14. maj skal hun til Italien med The Royal Foundation Centre for Early Childhood, som hun grundlagde i 2021.

Organisationen arbejder for, at børn får den bedste start på livet.

Ifølge mediet Sky News var prinsesse Catherine sidst i udlandet i forbindelse med et officielt engagement i 2022.

GN Store Nord nedjusterer forventningerne til årets indtjening, efter at selskabet har solgt sin høreapparatsforretning fra.

Det fremgår af en selskabsmeddelelse onsdag aften.

Nu regner GN Store Nord med en organisk vækst i 2026 på mellem 0 og 6 procent. Tidligere var forventningen en vækst på mellem 2 og 8 procent.

Selskabet har samtidig offentliggjort sit regnskab for første kvartal – det første siden frasalget af Hearing-divisionen.

I perioden har GN Store Nord omsat for 2,1 milliarder kroner, hvilket svarer til et fald på næsten ni procent sammenlignet med året inden.

Omsætningen medregner ikke salget i selskabets høreapparatsforretning.

Frasalget af divisionen blev annonceret i marts, da selskabet kunne meddele, at man havde indgået en aftale med italienske Amplifon om en handel på 17 milliarder kroner.

Hearing-divisionen omsatte i første kvartal for knap 1,8 milliarder kroner, en stigning på tre procent, men høreapparatsforretningen indgår nu som ophørende aktiviteter i regnskabet.

Salget i selskabets to øvrige divisioner – Gaming og Enterprise – gik i første kvartal tilbage med henholdsvis seks og ni procent.

Forretningen Gaming fokuserer på gamingudstyr, mens Enterprise blandt andet dækker over hovedtelefoner.

Driftsresultatet endte på seks millioner kroner sammenlignet med 129 millioner kroner året inden.

Medregnes Hearing-divisionen, vil driftsresultatet lyde på 306 millioner kroner.

Administrerende direktør, Peter Karlstromer, siger i regnskabet, at selskabet navigerer i et marked, der er “mere udfordrende end normalt”.

Det gælder især i Europa, Mellemøsten og Afrika.

– Vi leverer gode resultater på vores prioriteter: Enterprise udnytter den vellykkede lancering af Evolve3, Gaming fastholder sin positive udvikling i markedsandele trods en afdæmpet forbrugerstemning, og vores Hearing-forretning leverer fortsat stærk organisk vækst, mens vi forbereder os på frasalget til Amplifon, siger han.

Pengene fra salget af høreapparatsforretningen skal gå til at reducere GN Store Nords gæld, ligesom der også skal investeres i de to resterende divisioner.

Handlen mangler at få grønt lys fra konkurrencemyndighederne, og den forventes endeligt afsluttet inden udgangen af året.

Der er tale om “en ren hetz” fra medierne mod Borgernes Parti og formand Lars Boje Mathiesen.

Det skriver formanden selv i et opslag på Facebook efter flere dages tavshed, siden folketingsmedlem Nadja Natalie Isaksen forlod partiet i weekenden.

– Medierne er åbenbart kommet dertil, hvor de ligeglade med, at de lyver, så længe det handler om mig, og bare det giver likes, clicks og bakker op om deres dagsorden, skriver han i opslaget.

Han henviser blandt andet til artikler i forskellige medier, der omhandler reglerne for gruppestøttemidler til et folketingsparti.

Ifølge Boje handler det blandt andet om, at overskrifterne har en ordlyd af, at det er penge, der tilfalder ham, selv om det ikke er sandt. Pengene tilfalder folketingsgruppen.

Han skriver ikke i opslaget, hvilke medier eller konkrete overskrifter der er tale om.

En række medier har tirsdag og onsdag berettet om, at partiet det kommende år vil kunne modtage gruppestøttemidler svarende til et parti, der har fire medlemmer i sin folketingsgruppe, selv om partiet nu kun har et medlem – Lars Boje Mathiesen.

Folketingets partier bruger gruppestøtten til at betale løn til eksempelvis medlemssekretærer og rådgivere. Pengene skal bruges på udgifter til arbejdet i Folketinget.

Bliver alle pengene ikke brugt, skal de betales tilbage igen.

Nadja Natalie Isaksen var det tredje medlem til at forlade Borgernes Partis folketingsgruppe siden valget 24. marts.

Hun meddelte sin afsked med partiet søndag, hvorefter flere medier – herunder også Ritzau – forgæves har forsøgt at få en kommentar fra formand Lars Boje Mathiesen.

I Facebook-opslaget nævner partiformanden ikke Isaksen.

Boje skriver, at i denne uge lader han medierne “skrive løs”.

– I næste uge så går vi i gang, skriver han og henviser derefter til en nyoprettet Youtube-kanal, hvor “en del nyt kommer til at foregå”.

Partiet, der nu er en enmandshær med Lars Boje, kom ind i Folketinget med fire mandater.

Men kort tid efter valget blev folketingsmedlemmet Jacob Harris ekskluderet, fordi han ifølge partiet “ikke havde givet sandfærdige oplysninger til partiet og gentagne gange handlet i modstrid med partiets værdier”.

Efterfølgende var det Emilie Schytte, der trak sig. I samme omgang rettede hun kritik mod Boje Mathiesen.

Harris, Schytte og Isaksen har taget hver sit mandat med og er nu løsgængere i Folketinget.

Ritzau har igen onsdag aften forsøgt at få en kommentar fra Lars Boje Mathiesen.

Den tidligere landsholdsspiller Michael Damgaard skrev sidste sommer kontrakt med storsatsende HØJ Elite, der netop var rykket op i ligaen.

Sportsligt er det ikke blevet en succes, og den rutinerede back har luftet sin utilfredshed undervejs. Nu bekræfter han også, at han er fortid i klubben efter indeværende sæson.

– I HØJ Elite stopper jeg (denne sommer, red.), bekræfter Damgaard over for TV 2 Sport forud for onsdagens vigtige opgør ude mod KIF Kolding.

Vinder HØJ eller får uafgjort, bliver det til mindst endnu en sæson mere i ligaen. Taber HØJ, skal en tredje og afgørende kamp afgøre skæbnen.

Damgaard har siddet meget på bænken i denne sæson, på trods af at han blev hentet til klubben som en stor profil med et årti i bagagen fra den tyske storklub Magdeburg.

Derudover har han været med til at vinde både OL og VM med Danmark.

Han er blevet 36 år og har endnu ikke fremtiden på plads. Men han slår fast, at han “mere end noget andet” ønsker at fortsætte karrieren.

– Jeg føler mig meget, meget motiveret til at fortsætte efter det her år, siger han til TV 2 Sport.

En – nu tidligere – medarbejder fra Kolding Kommune har uretmæssigt søgt på omkring 200 personers private oplysninger i kommunens database.

Det skriver TV Syd.

Kommunens økonomichef, John Burchardt, opfordrer nu borgere, der har modtaget en underretning om snageriet, til at være opmærksomme på deres bankkonto.

– I den konkrete sag vurderer vi faktisk, at risikoen nok er lille for, at oplysningerne er blevet misbrugt, tilføjer han til mediet.

Den pågældende medarbejder er blevet bortvist og politianmeldt.

Kolding Kommune opdagede snageriet, da en borger henvendte sig i forbindelse med en aktindsigt, hvor borgeren gerne ville vide, hvem der havde søgt på vedkommende.

Det lavede kommunen så en opgørelse over og så her, at den pågældende – nu tidligere – medarbejder havde søgt uretmæssigt på en lang række borgere.

Kolding Kommune indførte ellers for nogle år siden en stikprøvekontrol, efter at man oplevede at to medarbejdere uretmæssigt havde søgt på oplysninger, som de ikke havde en faglig baggrund til, skriver TV Syd.

Hver sjette elev måtte tirsdag på grund af it-problemer vente med at komme i gang med den skriftlige afgangsprøve i dansk i folkeskolens 9. klasse.

Nogle skoler endte med at aflyse prøverne helt, og der arrangeres nu ekstraordinære omprøver, der skal afholdes i juni.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) står bag omprøverne, som skolerne dermed får mulighed for at tilbyde.

Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.

– Som følge af problemerne har skolens leder mulighed for at tilbyde en omprøve, som STUK ekstraordinært arrangerer den 3. eller 4. juni.

– STUK har onsdag formiddag udsendt information til alle skoler med vejledning om eventuel omprøve, skriver ministeriet på sin hjemmeside.

Det er skolens leder, der beslutter, om eleverne skal tilbydes en omprøve.

Det afhænger af, hvorvidt der har været væsentlige fejl og mangler i forbindelse med prøven, der kan have haft betydning for karakterfastsættelsen, lyder det.

Ministeriet kan ikke sige præcist, hvor mange elever der var berørt af problemerne. Det skyldes, at fejlen var relateret til it-leverandøren EasyIQ.

Ifølge ministeriet løste mange skoler hurtigt problemerne ved at anvende beredskabsløsninger, som ministeriet har “kommunikeret til skolerne forud for prøverne”.

Stort set alle folkeskoler i Silkeborg endte med at aflyse prøverne. Det sagde Rasmus Andreasen, skolechef ved Silkeborg Kommune, til TV 2 Østjylland.

– Stort set alle folkeskoler i Silkeborg har måttet aflyse eksamen her til morgen. Det er simpelthen ikke fair for eleverne at skulle gennemføre en eksamen uden de vanlige hjælpemidler, lød det.

EasyIQ bekræftede i en pressemeddelelse sendt til Ritzau problemerne.

– Nedbruddet opstod på et kritisk tidspunkt og betød, at berørte lærere og elever i en periode ikke havde adgang til systemet.

– Som følge heraf har skriftlige prøver i dansk i 9. klasse ikke kunnet gennemføres som planlagt for de berørte brugere, skrev EasyIQ tirsdag formiddag.

Skoleelever skal tale dansk og kun dansk på danske ungdomsuddannelser – hvis ikke skal de bortvises fra skolen.

Det mener Danmarksdemokraterne, der foreslår tre initiativer til at gøre op med negativ social kontrol, siger formand Inger Støjberg.

– For mig er det fuldstændig ligegyldigt, om de taler om, hvem der vinder det danske mesterskab i fodbold, eller om de taler om Koranens forskrifter. Når man er på en dansk ungdomsuddannelse, så skal man tale dansk, siger hun.

Initiativerne kommer, efter at Berlingske har beskrevet om problemer med negativ social kontrol på tre skoler i hovedstadsområdet – alle tre hvor i hvert fald en fjerdedel af eleverne har ikke-vestlig baggrund.

Berlingske har gennem aktindsigt i tilsynsdokumenter kunnet konstatere, at skolerne blandt andet beretter om elever, der overvåger andre og vurderer, hvem der er “en god og en dårlig muslim”.

Støjberg uddyber, at kravet om, at der udelukkende skal tales dansk, er for blandt andet at imødekomme, at lærerne kan følge med i, hvad der bliver talt om og dermed også opsnappe, om der er tale om negativ social kontrol.

– Hvis man er så vild med at tale arabisk eller engelsk eller tysk, så må man jo gøre det, når man kommer hjem, siger hun.

Hun mener ikke, at det er en udfordring at vurdere, hvornår der er tale om dumsmarte bemærkninger mellem elever, mobning eller negativ social kontrol.

– Det handler om, at vi i alt for mange år har vendt det blinde øje til, og at der har været manglende konsekvens. Man har simpelthen været for blød og ikke turde sætte foden ned, og det går bare ikke, tilføjer hun.

Derudover foreslår Danmarksdemokraterne også, at elever, der udøver negativ social kontrol, skal bortvises konsekvent, og der skal være konsekvente indberetninger i de tilfælde, hvor unge kvinder dukker op med “islamisk tørklæde”.

Novo-aktien lukker onsdag med en stigning på 2,5 procent, efter at medicinalselskabet onsdag morgen fremlagde sit regnskab for første kvartal.

En kvinde er onsdag kommet alvorligt til skade, efter at hun som fører af en personbil er stødt frontalt sammen med en lastbil på Koldingvej i Vejen.

Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Jan Lolk.

Kvinden er kørt til behandling på Kolding Sygehus. Hendes tilstand er ikke kritisk, lyder det fra vagtchefen.

Han kan ikke oplyse alderen på kvinden, men hendes pårørende er underrettet.

Politiet er ved at være færdig med arbejdet på stedet, men det opfordrer til, at bilister søger andre veje.

– Man kan godt komme til at holde i kø. Så jeg tænker, at det den næste time vil være en god idé at finde en anden rute, siger Jan Lolk.

Det franske hangarskib “Charles de Gaulle” er onsdag på vej mod Det Røde Hav.

Her skal det forberede en mulig mission om at genoprette sejladsen gennem Hormuzstrædet.

Det oplyser den franske præsident Emmanuel Macrons kontor ifølge nyhedsbureauet AFP.

Frankrigs ønske er, at situationen omkring Hormuzstrædet holdes adskilt fra forhandlinger mellem USA og Iran, lyder det.

Tirsdag blev et skib fra det franske rederi CMA CGM angrebet, mens det sejlede gennem Hormuzstrædet, og besætningsmedlemmer kom til skade. Det skrev nyhedsbureauet Reuters.

De tilskadekomne besætningsmedlemmer blev evakueret og modtog lægehjælp.

Siden USA angreb Iran for mere end to måneder siden, har skibstrafikken i det strategisk vigtige Hormuzstrædet stort set ligget stille.

Hundredvis af fartøjer kan ikke komme igennem strædet, og omkring 20 procent af den globale oliehandel står stille.

USA indledte mandag det, der af landets præsident, Donald Trump, er døbt “Project Freedom”, og som skulle have til formål at eskortere skibe ud af Hormuzstrædet.

Den operation satte Trump på pause for at afsøge muligheden for at indgå en fredsaftale med Iran.

CMA CGM oplyste i april, at et af dets skibe havde været mål for varselsskud i Hormuzstrædet, og at ingen om bord på skibet var kommet til skade.

Det franske rederi, der er verdens tredjestørste containerrederi, har indikeret, at 14 af dets skibe har været strandet i området, siden krigen startede.

Den amerikanske forretningsmand Ted Turner, som grundlagde tv-kanalen CNN, er død. Han blev 87 år.

Det melder CNN onsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

CNN blev den første tv-kanal, der sendte nyheder 24 timer i døgnet. Kanalen blev grundlagt 1. juni 1980 og sendte dengang nyheder til 1,7 millioner amerikanske husstande.

I dag når CNN og tilknyttede selskaber ud til to milliarder mennesker i hele verden.

Den amerikanske tv-kanal har været et forbillede for lignende kanaler i mange andre lande.

En gruppe vietnamesiske kvinder kunne ikke selv finde ud af at bruge deres betalingskort, betale husleje og håndtere deres økonomi i øvrigt, og når en herboende vietnamesisk neglesalonindehaver overtog styringen, var det for at hjælpe.

Det forklarer kvinden onsdag i Retten i Helsingør, hvor hun og to andre er anklaget for menneskehandel.

Ifølge anklagen har de tre stået bag, at kvinder fra Vietnam rejste til Danmark for at arbejde under det, der i anklageskriftet kaldes slaverilignende forhold på neglesaloner i Hørsholm og Farum.

Kvinden, der er sidst i 30’erne, taler en del dansk, men får assistance af en vietnamesisk tolk under afhøringen.

Specialanklager Rikke Hald fra Nordsjællands Politi interesserer sig i særlig grad for aflønningen af de kvinder, der efter anklagemyndighedens opfattelse er blevet udnyttet til arbejde under tvangslignende forhold.

Kvinderne havde over for udlændingemyndighederne skulle godtgøre, at de tjente over cirka 31.000 kroner om måneden. Et krav for at få arbejds- og opholdstilladelse.

Men efter anklagemyndighedens opfattelse var det et maskespil. For nok fik kvinderne løn, men fra lønnen var der dels trukket et beløb til husleje, og dels havde kvinderne ikke selv rådighed over deres konti, da neglechefen havde deres betalingskort i sin varetægt.

– De gav mig lov til at bruge deres kort til at købe tøj eller andet, de havde brug for, fortæller kvinden, som også sendte nogle af pengene til Vietnam – angiveligt til kvindernes familier.

– Engang imellem fik de deres kort. De beholdt dem i noget tid, og så gav de mig dem tilbage. De kunne ikke finde ud af at bruge dem, forklarer kvinden.

Anklagemyndigheden mener, at kvinderne i de første måneder i Danmark arbejdede for nul og niks, og derefter fik de en reel timeløn på helt ned til ni kroner.

Rikke Hald viser derudover nogle billeder på en storskærm i retslokalet. Det er billeder af et lille umøbleret værelse i en lejlighed i Hørsholm, hvor gulvene er dækket af noget, der umiddelbart ligner soveposer.

– Jeg havde sagt, at de godt måtte bo ovenpå, men de havde travlt og valgte at bo nede i stuen alle sammen, forklarer kvinden, som selv boede på stedet, men sov ovenpå i et større værelse.

Rikke Hald kan desuden konfrontere kvinden med beskeder, der ligner instrukser til de ansatte om, hvad de skulle sige om deres arbejdstid og bopæl, hvis de blev spurgt af myndighederne.

Blandt andet skulle de ifølge instruksen sige, at arbejdstiden var 37 timer. Efter anklagemyndighedens opfattelse var der tale om meget lange arbejdsdage, syv dage om ugen. Ingen fridage, ingen ferie.

På anklagebænken sidder også kvindens storesøster, som efter anklagemyndighedens opfattelse også har gjort sig skyldig i menneskehandel. Men allerede fra retsmødets start lod hendes advokat, Jan Aarup, retten forstå, at det er helt forkert.

– Hvis hun har noget at gøre med denne her sag, så er det som forurettet, lød det fra Jan Aarup med henvisning til, at storesøsteren kom til Danmark på lillesøsterens foranledning og derfor må anses som havende samme status som de øvrige ofre i sagen.

Også en 48-årig mand er tiltalt i sagen. Han er dansk statsborger med vietnamesisk baggrund. Ligesom de to søstre nægter han sig skyldig i sagen.

Ud over de tiltalte er alle sagens ofre vietnamesiske. Og de udenlandske navne voldte ved retsmødets indledning retten en del besvær, blandt andet fordi flere af dem minder om hinanden.

– En af mine domsmænd kom med det forslag, at vi nummererer vidnerne, lød det i den forbindelse fra retsformand Ulla Ingerslev.

Derefter blev vidnerne nummereret.

Flere af kvinderne optræder i sagen under navnet “Thi”. Sådan har de danske myndigheder valgt at omtale dem. Den tilstedeværende tolk fortæller imidlertid i en pause, at “Thi” snarere er en betegnelse i stil med fru eller frøken, end det er et navn.

Stribevis af fejl i børnesager i Lolland Kommune siden 2022 førte til, at Ankestyrelsen oprettede tilsynssager mod kommunen.

Men efter flere års eftertjek og udvikling af sagsbehandlingen i kommunens familieafdeling afsluttes tilsynssagerne mod Langeland Kommune.

Det skriver Ankestyrelsen i en pressemeddelelse.

I den ene sag fra 2022 vurderede styrelsen, at kommunens sagsbehandling ikke havde overholdt en række bestemmelser i offentlighedsloven, forvaltningsloven, retssikkerhedsloven og serviceloven.

Det blev vurderet, at kommunen skulle gennemgå samtlige sager i familieafdelingen. Kommunen identificerede 295 børnesager, der skulle gennemgås.

Langeland Kommune var fra 2021 og frem blandt andet i søgelyset på grund af mulige lovbrud i sager om tvangsfjernede børn.

Ankestyrelsen lægger vægt på, at kommunen har gennemgået “omfattende sager”, og at de relevante sager blev genoptaget igen.

– Det er derfor vores vurdering i dag, at kommunen har fulgt op på vores udtalelse fra november 2022 og gennemført de fornødne tiltag i Familieafdelingen, siger Hanne Østergaard, ankechef i Tilsyn og Underretning i Ankestyrelsen.

– På den baggrund mener vi ikke, at der er grundlag for, at tilsynet foretager sig mere i sagen, siger hun.

Den sidste tilsynssag, der ligeledes afsluttes, blev oprettet i 2024. Her modtog styrelsen en henvendelse om “bekymrende forhold” fra en såkaldt Taskforce, der var oprettet på børneområdet i kommunen.

Taskforcen blev sat på pause på grund af de bekymrende forhold.

Taskforcen, der har fokus på børn og unge i udsatte positioner, genoptages og vil vare frem til 2028. Det skal styrke “lovmedholdeligheden og den socialfaglige kvalitet” i sagsbehandlingen på kommunens børneområde.

En lydfil, som er blevet fremlagt under retssagen mod en 20-årig mand, der er tiltalt for drab på en 17-årig dreng i Valby, er af så dårlig kvalitet, at den ikke kan bruges som bevis.

Det siger forsvarer Peter Secher under sine afsluttende bemærkninger i Retten på Frederiksberg onsdag.

– Kvaliteten er så dårlig, at det må være ønsketænkning, hvis man mener at kunne høre noget.

Anklageren i sagen mener derimod at kunne høre, at den 20-årige mand tilstår drabet.

Den argentinske landsholdsspiller Gianluca Prestianni indleder fodbold-VM med karantæne, hvis han bliver udtaget til Argentinas trup.

Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har udvidet den straf, som Prestianni for nylig blev idømt i Europa, så den nu gælder i hele verden og dermed også i sommerens VM-slutrunde.

Det oplyser Fifa til Reuters.

Prestianni blev tildelt seks spilledages karantæne for “diskriminerende adfærd” i en Champions League-kamp i februar, hvor Benfica-spilleren havnede i skænderi med Real Madrids Vinícius Júnior.

Tv-billeder viste Prestianni dække sin mund til med trøjen, før han kom med en bemærkning, som fik Vinícius Júnior og dennes holdkammerater til at reagere.

Vinícius Júnior hævdede, at Prestianni kaldte ham “abe”. Argentineren erklærede sig uskyldig, men det overbeviste ikke disciplinærkomitéen under Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

Dommen faldt 24. april og lød på seks spilledage, hvoraf tre blev gjort betingede i to år. Den første af dagene blev afsonet i returkampen mod Real Madrid, hvor Prestianni var suspenderet på grund af episoden.

Dermed mangler han to kampe i skyggen for at have udstået den ubetingede del af karantænen.

Får han plads i den argentinske VM-trup, vil han derfor være spærret i de indledende gruppekampe mod Algeriet 16. juni og Østrig seks dage senere.

20-årige Prestianni er foreløbig noteret for en enkelt landskamp for de regerende verdensmestre. I november blev han sendt på banen i slutfasen af en testkamp mod Angola.

Omkring 200.000 boligejere har fået en forkert forskudsopgørelse for 2026.

Grundet en fejl hos Skatteforvaltningens leverandør mangler der grundskyld på de involverede forskudsopgørelser.

Derfor vil de berørte inden for få dage modtage en ny forskudsopgørelse.

Det skriver Vurderingsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Boligejerne skal ikke foretage sig noget aktivt, og fejlen har ikke påvirket den seneste lønkørsel for april, lyder det.

– Jeg er ærgerlig over den her leverandørfejl, men heldigvis har vi fanget den og retter den hurtigt. De berørte boligejere vil inden for få dage automatisk modtage en ny forskudsopgørelse, og de skal ikke foretage sig noget aktivt. Vi beklager fejlen, siger Vurderingsstyrelsens direktør, Anne-Sofie Jensen.

1. maj blev der sendt forskudsopgørelser til de berørte boligejere.

Efter planen skulle både ejendomsværdiskat og grundskyld basere sig på endelige 2024-vurderinger af ejendommen.

Men på grund af en fejl hos Skatteforvaltningens leverandør manglede grundskylden. Ejendomsværdiskatten var angivet korrekt.

Fejlen får heller ikke betydning for den næste lønkørsel for maj, lyder det videre.

Tusindvis af boligejere har tidligere været ramt af bøvl og udfordringer med ejendomsvurderinger. Og det strækker sig langt tilbage.

Ifølge Rigsrevisionen var tre ud af fire ejendomsvurderinger fejlagtige i 2010 og 2011.

Skatteministeriet påbegyndte udviklingen af et nyt system til ejendomsvurderinger i 2015. Systemet skulle være klar til at udsende vurderinger for 2018.

Siden blev projektet langt dyrere og forsinket ad flere omgange.

I sommeren 2021 begyndte de første 2020-vurderinger at blive sendt ud til boligejerne.

Skatteministeriet opgjorde en foreløbig regning for systemet til knap fem milliarder kroner. Blandt andet fordi der er brugt eksterne konsulenter.

Det danske kongepar, kong Frederik og dronning Mary, er onsdag ved middagstid officielt gået om bord på kongeskibet “Dannebrog”.

Det gjorde de fra Nordre Toldbod i København. Herfra skal kongeparret sejle til Helsingør, som ligger omkring 45 kilometer nord for København.

Ved ankomsten vinkede kongeparret til de fremmødte, hvorefter de blev sejlet ud til kongeskibet.

Ifølge kongehusets hjemmeside markerer ombordstigningen årets sejlsæson.

Ved Helsingør bliver parret mødt med salut fra Kronborg Slot klokken 15.30.

Klokken 16.00 lægger “Dannebrog” til kaj i Helsingør Havn.

Senere på året indleder kongeparret et sommertogt, som varer fra den 1. til 4. juni.

Årets sommertogt indledes den 1. juni i Odense Kommune, hvorefter kongeparret den 2. juni besøger Norddjurs Kommune.

Efter en dag på havet den 3. juni afsluttes sommertogtet med et besøg i Holbæk Kommune den 4. juni.

Det bliver kong Frederik og dronning Marys tredje sejlsæson som kongepar.

Under sidste års sommertogt gæstede kongeparret både Frederikshavn, Thisted, Læsø og Samsø kommuner med kongeskibet “Dannebrog”.

Kongeskibet fungerer som privat og offentlig residens for den kongelige familie, når de er på sommertogt eller på officielle besøg.

De årlige sommertogter med kongeskibet “Dannebrog” er en tradition, som går tilbage til Christian X, der var konge af Danmark fra 1912 til 1947.

Sammen med dronning Alexandrine gjorde han de årlige togter i danske farvande til en fast del af den kongelige kalender.

Kongeskibet tager under sine togter også del i opgaver som for eksempel farvandsovervågning, søredning og uddannelse af kommende officerer.

På “Dannebrog” aftjener 37 deres værnepligt i 2026 med en ligelig fordeling mellem kvinder og mænd.

Underholdningskoncernen Disney rammer tilsyneladende plet, når det gælder indholdet af selskabets streamingtjenester med film og serier, Disney+ og Hulu.

Det er i hvert fald lykkedes at hæve omsætningen på dette område med 13 procent hen over det seneste år, hvis man sammenligner det seneste kvartal med samme periode sidste år.

Derfor er streamingdivisionen også medvirkende til, at selskabets samlede omsætning steg med syv procent.

Også driftsoverskuddet steg fra 4,4 milliarder dollar til 4,6 milliarder dollar, hvilket svarer til godt 29 milliarder kroner.

Streamingtjenesterne er en del af Entertainment-divisionen, der blandt andet omfatter filmstudierne Pixar, Marvel Studios, Lucasfilm og 20th Century.

Her steg driftsresultatet med seks procent, hvilket var ét procentpoint bedre end forlystelsesparkerne, krydstogtsskibene og merchandise-salg i Experiences-divisionen, hvor stigningen udgjorde fem procent.

Disney nævner i sit regnskab, at film som “Zootopia 2” er en af flere nyere udgivelser, der er blevet taget godt imod.

Ifølge selskabet har den sammenlagt omsat for 1,9 milliarder dollar på det globale biografmarked.

“Zootopia 2” og forgængeren er sammenlagt blevet streamet i mere end en milliard timer på Disney+.

Disney skriver også, at udgivelser som “Hannah Montana 20th Anniversary” og anden sæson af serien “Paradise” har været højdepunkter i det seneste kvartal.

Til gengæld gik det den anden vej for Sports-divisionen, der hovedsageligt dækker over tv-stationen ESPN.

Her faldt driftsresultatet med fem procent, blandt andet på grund af højere udgifter til sportsrettigheder og markedsføring.

RITZAU

Landsudsigt:

Onsdag d. 6. maj 2026.

Udsigt, der gælder til torsdag morgen, udsendt kl. 13.30.

Mest tørt med nogen eller en del sol, men i perioder stedvis mere skyet, og på Bornholm måske lidt regn. Temp. mellem 11 og 16 grader, lidt køligere ved kyster med pålandsvind. Svag til jævn vind mest mellem øst og nord, ved kysterne stedvis frisk vind. I aften tørt med sol mange steder, og i nat mest klart vejr. Temp. fra omkring frysepunktet til 7 graders varme. Svag til jævn vind fra forskellige retninger, mod sydøst ved kysterne stedvis frisk vind omkring nordøst.

Prisen på en tønde nordsøolie falder kraftigt onsdag.

Klokken 13 dansk tid koster den 98 dollar, hvilket er godt ti procent mindre end for et døgn siden.

Faldet sker på bagkant af en historie fra mediet Axios, der kan have givet fornyet håb om en afslutning på krigen i Mellemøsten.

Det Hvide Hus mener ifølge mediet, at det er tæt på at kunne indgå en aftale med Iran, der skal sætte en stopper for konflikten.

Mediet har citeret to unavngivne embedsfolk.

Reuters har forsøgt at få historien bekræftet hos det amerikanske udenrigsministerium og Det Hvide Hus, men ingen af dem er vendt retur på nyhedsbureauets henvendelse.

Men en pakistansk kilde, der har været involveret i forhandlingerne, bekræfter over for nyhedsbureauet, at USA og Iran er tæt på en erklæring.

– Vi lukker den meget snart. Vi er tæt på, siger kilden.

Pakistan har ageret mægler mellem de to lande.

Tirsdag sagde USA’s præsident, Donald Trump, at han ville sætte USA’s eskortering af skibe fra Hormuzstrædet på pause for at afsøge muligheden for at indgå en aftale med Iran.

Prisen på forskellige energiformer skød i vejret, efter at USA og Israel indledte et omfattende angreb på Iran den 28. februar.

Det skete, fordi en del af Irans modsvar var at lukke for nærmest al skibstrafik gennem Hormuzstrædet.

Placeringen af strædet mellem Den Persiske Golf og Omanbugten gør det til et vigtigt handelsmæssigt knudepunkt.

Omkring 20 procent af verdens olie passerer gennem Hormuzstrædet.

De seneste to måneder har olieprisen hoppet og danset, i takt med at der er kommet forskellige meldinger fra Iran og USA.

Meldinger om våbenhvile har givet ro og fået prisen til at falde, men som regel er det blevet fulgt op af udbrud fra den amerikanske præsident, Donald Trump, og det har flere gange haft den modsatte effekt.