Seneste nyheder

Det feministiske punkband Pussy Riot, der også er kendt for sin aktivisme, er mandag blevet betegnet som en ekstremistisk organisation af en domstol i Moskva.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Dermed forbydes bandets aktiviteter i Rusland.

Pussy Riot blev verdensberømt i 2012, da tre af medlemmerne blev dømt til to år i straffelejr for en protest i en ortodoks kirke.

Allerede siden protesten i kirken har bandets sange og videoer været forbudt i Rusland, men med mandagens dom bliver alle gruppens aktiviteter forbudte.

Også grupper som Jehovas Vidner og en politisk organisation tilhørende den afdøde oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj er på den russiske liste over ekstremistiske organisationer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Pussy Riot opstod i 2011, og gruppen har hele vejen igennem stået i opposition til Ruslands præsident, Vladimir Putin, med punkoptrædener med både kritik af den ortodokse kirke og præsidenten.

Medlemmer af gruppen er før blevet idømt fængselsstraffe for deres virke, og ifølge Reuters lever bandets medlemmer i eksil.

Gruppen har flere gange taget afstand fra krigen i Ukraine, og ifølge nyhedsbureauet dømte en domstol i september dem in absentia til fængselsstraffe på op mod 13 år.

Gruppen blev dømt for at sprede løgne om den russiske hær. Pussy Riot afviste dengang anklagerne og afskrev dem som politisk motiverede, skriver Reuters.

I 2023 præsenterede gruppen sin første egentlige museumsudstilling på Louisiana Museum i Humlebæk.

På det internationalt anerkendte kunstmuseum gav den russiske gruppe “et indblik i udviklingen af Putins Rusland de sidste ti år”, lød det dengang i beskrivelsen af udstillingen.

Udstillingen bestod blandt andet af en præsentation af gruppens aktioner – for eksempel da fire medlemmer løb på banen under fodbold-VM-finalen i 2018. Derudover fulgtes flere medlemmers flugt fra Rusland ligeledes i udstillingen.

Østjyllands Politi har i weekenden modtaget flere anmeldelser om borgere, der har været udsat for tyveri fra pirattaxaer i forsøget på at komme hjem efter en tur i Aarhus’ natteliv.

Det skriver politikredsen i døgnrapporten mandag.

Flere har fået stjålet mobiltelefoner efter at have danset med en pirattaxachauffør.

En 22-årig mand fik blandt andet stjålet sin iPhone natten til søndag. Han blev kørt hjem af en pirattaxa, og da han blev sat af, ville chaufføren danse en dans med den unge mand.

Chaufføren kom helt tæt på manden, og ifølge politiet var det formentlig dér, at den 22-årige fik stjålet sin telefon. Hans kreditkort lå på telefonen, og der nåede at blive hævet flere tusinde kroner, inden han fik sin konto spærret.

Natten til fredag gik det ud over en 28-årig mand, selv om han ikke engang blev kørt af pirattaxaen. Han blev tilbudt et lift og takkede nej. Men han indvilgede i at lade chaufføren vise ham nogle dansetrin.

Det skulle han aldrig have sagt ja til, for da chaufføren havde udført de sidste trin og var borte, opdagede manden, at hans telefon var blevet stjålet.

En 25-årig mand oplevede et lignende tyveri i midtbyen. Han fik hapset både telefon og kontanter efter en pirattaxatur.

Også en 52-årig mand fik stjålet sin telefon af en nærgående taxachauffør. Her endte turen ikke med en svingom, men chaufføren fik tilsneget sig et kram fra den 52-årige.

Chaufføren havde luret koden til mandens kreditkort og brugte flere tusinde kroner.

Østjyllands Politi opfordrer til, at man dropper pirattaxaerne.

– Hvis du skal i byen, så sørg for at finde ud af, hvordan du kommer hjem, inden du tager afsted. Få en ven eller et familiemedlem til at hente dig, tag offentlig transport eller tag en rigtig taxa.

– Der er desværre mange eksempler på, at det er gået galt for dem, der lader sig lokke af et billigt lift i en pirattaxa, skriver politiet i pressemeddelelsen.

Den danske håndtering af coronapandemien var overordnet set vellykket, men der er plads til forbedring.

Sådan lyder en evaluering af den danske krisehåndtering. Den har Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, gennemført for Folketingets Epidemiudvalg.

Evalueringen består af fire delrapporter, hvoraf den fjerde er udkommet mandag. Den samler læringspunkter og erfaringer på tværs af de tre foregående delrapporter.

Det lyder blandt andet, at i den akutte fase var samspillet mellem myndighederne under en centraliseret styring.

Fokus her var på at handle og træffe beslutninger. Men det har også “udfordret det tværsektorielle samarbejde og den demokratiske legitimitet”.

Da man skulle vende gradvist tilbage til hverdagen, var det også udfordrende, lyder det i rapporten.

Indsatsen blev ikke faseinddelt og tilpasset undervejs, men det burde den have været.

– Akutte krisetiltag bør ikke vare længere end nødvendigt, før der skiftes til en mere bæredygtig respons, der tilpasses en ny kontekst eller nye vilkår, står der.

Der bør desuden være et “kontinuerligt fokus på at justere indsatser baseret på ny viden”, lyder det. Myndighederne bør derfor sørge for eksempelvis at lave skaleringsplaner, som kan bruges, når krisens faser skifter.

Samtidig peger forskerne på behovet for at handle proportionelt.

– Omfanget af teststrategien udgør et eksempel på et tiltag, der ikke fremstår som proportionelt, lyder det.

Til Berlingske siger rapportens medforfatter Jakob Kjellberg, at “det stak af med testene”.

– Det var overdrevet. Man fik ikke lukket ned for det, og det blev ved alt for længe, hvor det ikke gav mening, siger Kjellberg til mediet.

Forskerne peger i rapporten også på, at der manglede en “generel opmærksomhed på pandemiens og krisehåndteringens afledte sociale slagside”.

Her peges blandt andet på patientgrupper, hvis behandling blev mest påvirket, samt børn og unges læring og trivsel.

– Læringen fra pandemien peger desuden på behovet for et skærpet ansvar for systematisk opfølgning på grupper, der påvirkes negativt af tiltag, som er indført til gavn for andre, lyder det videre.

De første offentlige coronatestcentre slog dørene op i foråret 2020.

Da køerne var længst og aktiviteten størst, blev der dagligt udført omkring 300.000 coronatest. Det var midt under coronaepidemien i marts 2021.

Teststrategien endte med at koste omkring 17,8 milliarder kroner mellem marts 2020 og det første kvartal af 2021.

Den iranske aktivist og nobelprismodtager Narges Mohammadi har to gange været på hospitalet, efter hun fredag blev anholdt i Iran.

Det skriver hendes organisation, Narges Foundation, på det sociale medie X.

Ifølge organisationen fortæller Mohammadi i et telefonopkald fra fængslet, at årsagen til hospitalsbesøgene er, at hun under anholdelsen blev slået voldsomt og gentagne gange med knipler i både hovedet og på nakken.

Hun oplyser desuden, at hun ikke ved, hvilken sikkerhedsmyndighed, der i øjeblikket tilbageholder hende.

Menneskerettighedsforkæmperen blev sammen med flere andre anholdt under mindeceremonien for menneskeretsadvokaten Khosrow Alikordi.

Alikordi døde ifølge officielle rapporter af et hjertestop, men kilder fra oppositionen siger, at han døde som følge af tortur i politiets varetægt, skriver nyhedsbureauet dpa.

Hasan Hematifar, en anklager fra den nordøstlige by Mashhad, hvor mindeceremonien fandt sted, siger ifølge Reuters, at Mohammadi og Alikordis bror havde fremsat “provokerende bemærkninger” ved advokatens mindeceremoni.

Ifølge anklageren havde de opmuntret de tilstedeværende til “at råbe normbrydende slagord” og “forstyrre freden”.

Narges Mohammadi modtog Nobels fredspris i 2023 for sin kamp mod undertrykkelse af kvinder i Iran og for sin indsats for at fremme menneskerettigheder og frihed generelt.

Hun kunne dog ikke selv møde op og modtage prisen i Oslo i Norge, da hun sad i fængsel.

Mohammadi har gennem årene adskillige gange afsonet fængselsstraffe i Iran for blandt andet propaganda og var senest indsat i det berygtede Evin-fængsel.

Hun blev løsladt i december 2024 af helbredsmæssige grunde.

Khosrow Alikordi blev 46 år og forsvarede som advokat netop politiske aktivister, som blev retsforfulgt i Iran. Han har tidligere selv siddet i fængsel i Iran.

En 51-årig mand er i kritisk tilstand, efter at han søndag aften blev kørt ned, mens han kørte på sin knallert i Grindsted.

Det skriver JydskeVestkysten.

Ifølge Sydøstjyllands Politi kørte manden lige over i et kryds ved Kvickly og kørte direkte ind i en kørende bil. Politiets foreløbige vurdering er, at det var knallertføreren, som burde have holdt tilbage i krydset.

Han vil som minimum blive sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt i krydset.

Politiet har også mistanke om, at manden var påvirket af alkohol under kørslen. Derfor har han fået taget en blodprøve, så det kan afgøres, om han havde indtaget for meget alkohol til, at han måtte køre på knallerten.

Den 51-årige mand blev fløjet med helikopter til Odense Universitetshospital.

Knallertføreren havde også en 55-årig mand siddende bagpå. Han pådrog sig en mindre skade i hovedet og blev kørt med ambulance til sygehuset i Esbjerg.

Føreren af bilen var en 41-årig kvinde fra Grindsted. Hun kom ifølge politiet ikke noget til ved ulykken.

Der er mulighed for kødannelser, forlænget rejsetid og tæt trafik, hvis man begiver sig ud i trafikken 23. december og 26. december.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse mandag.

Det forventes, at juletrafikken vil være værst 2. juledag mellem klokken 11 og 14, hvor der er stor risiko for kødannelser og forlænget rejsetid.

Årsagen til dette er, at flere personer er på vej hjem fra juleferie eller skal videre til julefrokoster rundt i landet. Juletrafikanter opfordres derfor til at undgå at køre mellem klokken 11 og 14.

Den 23. december mellem klokken 11 og 14 er der risiko for mindre kødannelser og tæt trafik, vurderer Vejdirektoratet, der uddyber, at det i særdeleshed omhandler trafikken i retning fra hovedstadsområdet mod Fyn og Jylland.

Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt undgår at køre i dette tidsrum.

Det er Vejdirektoratets forventning, at trafikken kan afvikles uden større forsinkelser de resterende juledage.

Dette skyldes, at julen falder på en onsdag, og det gør, at trafikken højst sandsynligt bliver spredt ud over flere dage, end tilfældet har været andre år.

På E45 Østjyske Motorvej er Vejdirektoratet i gang med et anlægsarbejde i forbindelse med en udvidelse af motorvejen.

Flere steder mellem Vejle og Aarhus er hastigheden derfor sat ned til 80 kilometer i timen, hvilket kan medføre yderligere rejsetid i juledagene, hvor der er tæt trafik.

Vejdirektoratet opfordrer juletrafikanter til at følge udviklingen i trafikken både før og under køreturen.

Topchefen i Aarhus Havn, Thomas Haber Borch, stopper på posten med øjeblikkelig virkning.

Det skriver Aarhus Havn i en pressemeddelelse.

Her lyder det fra formand Susanne Juhl, at bestyrelsen har besluttet, at der er brug for en “anden profil” i havnens videre udvikling. Hun siger samtidig tak til den afgående topchef for hans arbejde.

– Bestyrelsen anerkender den store indsats, som Thomas Haber Borch har ydet for Aarhus Havn gennem hårde år med corona-lockdown, forsyningskrise i verdenshandlen og et svært forløb om den foreslåede udvidelse af Yderhavnen, siger hun i meddelelsen.

– Vi har dog i bestyrelsen valgt, at der er behov for en anden profil til at stå i spidsen for Aarhus Havns videre udvikling i fremtiden, siger Susanne Juhl videre.

Thomas Haber Borch har stået i spidsen for Aarhus Havn som topchef siden juli 2020. Dermed har han besiddet posten i fem et halvt år.

Indtil der er ansat en ny topchef, vil bestyrelsen sætte en midlertidig topchef ind, lyder det. Den midlertidige topchef ventes offentliggjort “inden for få dage”.

I løbet af første halvdel af 2026 forventer bestyrelsen at have fundet en ny topchef.

Thomas Haber Borch siger selv, at han har været glad for sine år i direktørstolen.

– Jeg ser frem til nye muligheder og tager mange gode erfaringer med mig videre, siger han i pressemeddelelsen.

EU skal blive enige om et erstatningslån til Ukraine i denne uge.

Det fastslår udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på vej ind til mandagens møde for EU-landenes udenrigsministre i Bruxelles.

– Det er helt afgørende, at vi i denne uge sikrer noget mellemlang finansiering til Ukraine, så de kan holde sammen på deres samfund, stå op imod russerne og forhandle fra en styrket position, siger Løkke.

Han mener ikke, at der er nogen alternativer til erstatningslånet fra de indefrosne russiske midler.

– Den eneste mulighed, der reelt eksisterer, og den kan håndteres med kvalificeret flertal, siger Lars Løkke Rasmussen.

Og det kan blive nødvendigt at bruge kvalificeret flertal for at nå i mål.

Idéen er nemlig stødt på modstand fra flere lande. Mest bekymrende fra Belgien, hvor hovedparten af midlerne er indefrosset.

I alt 140 milliarder euro fra værdipapirdepotet Euroclear i Bruxelles ventes at skulle mobiliseres som del af lånet.

Belgiens premierminister, Bart De Wever, mener dog, at der er store risici ved forslaget.

Derfor har han krævet omfattende garantier fra de øvrige EU-lande for, at de om nødvendigt vil betale lånet tilbage til Rusland.

Fredag fik Belgien overraskende opbakning fra EU’s tredjestørste land målt på befolkning, Italien.

De to lande var sammen med Bulgarien og Malta underskrivere på et fælles brev, hvor de stiller sig bag ønsket om finansiering af Ukraine, men udtrykker bekymring for risici ved lånet fra de russiske midler.

Rusland har truet med at ramme europæiske aktiver og virksomheder i Rusland, hvis de russiske midler lånes til Ukraine.

Tanken er, at Rusland efter krigen skal betale erstatning til Ukraine, som så skal betale lånet tilbage til Rusland med Ruslands egne penge.

Det er dog ikke sikkert, at Rusland vil gå med til at betale erstatning som del af en fredsaftale, der måske forhandles på plads af USA’s præsident, Donald Trump.

Spørgsmål: Bør EU om nødvendigt træffe beslutningen med kvalificeret flertal og dermed køre Belgien over trods deres modstand og trods, at pengene er indefrosset i Belgien?

– At træffe beslutningen med kvalificeret flertal er ikke det samme som at køre Belgien over. Men vi har nogle lande, som helt åbenlyst har sagt, at de ikke vil indgå i de løsninger.

– Det gælder Ungarn, og det gælder Slovakiet. Det er vi nødt til at se bort fra. Og så er Belgien i en særlig situation, fordi det er der, midlerne er indefrosset. Derfor skal vi også strække os langt for at give belgierne den tryghed, der skal til, siger Lars Løkke Rasmussen.

Problemet er, at Ungarn blokerer for den anden oplagte mulighed: Et fælles lån på 45 milliarder euro med afsæt i EU-budgettet.

– Alle andre forslag kræver enstemmighed. Og vi har nogle få lande, der står i vejen for det.

– Derfor er det vores vurdering som formandskabsland, at vi skal finde en løsning med afsæt i de immobiliserede russiske aktiver, siger Lars Løkke Rasmussen.

Allerede ved udgangen af første kvartal næste år står Ukraine ifølge en EU-diplomat over for et “økonomisk kollaps”, hvis ikke der kommer nye midler.

Derfor skal der træffes en beslutning på EU-topmødet i denne uge:

– Ellers efterlader vi Ukraine et rigtigt dårligt sted. Og vi får desværre også vist til omverdenen, at der i så fald vil være lidt hold i den kritik, amerikanerne på det seneste har rejst mod Europa, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han henviser til den amerikanske sikkerhedsstrategi og udtalelser fra Donald Trump, der har betegnet EU som svagt og retningsløst.

Trump-administrationen mener desuden, at det europæiske kontinent vil være uigenkendeligt om 20 år, hvis migrationen fortsætter.

På mindre end 24 timer er over en million australske dollar blevet indsamlet til Ahmed al-Ahmed, som søndag overmandede én af gerningsmændene under et masseskyderi ved Bondi Beach i den australske storby Sydney.

Det svarer til over fire millioner danske kroner.

Den 43-årige grønthandler og far til to børn, der i flere medier omtales som “Bondi-helten”, blev selv skudt under angrebet, der var rettet mod et jødisk Hanukkah-arrangement ved stranden.

Ahmed al-Ahmed meldes at være i stabil tilstand, men skal gennemgå flere operationer.

Indsamlingen foregår gennem hjemmesiden Gofundme. Den største donation kommer fra den amerikanske rigmand William Ackman, der er administrerende direktør for investeringsselskabet Pershing Square Capital.

Ifølge Gofundme har Ackman doneret 99.999 australske dollar – svarende til cirka 423.000 kroner til indsamlingen, hvilket er det højeste beløb, man kan give på hjemmesiden.

Det var Ahmed al-Ahmeds pårørende, der ifølge dpa bekræftede, at det er ham, der overmandede gerningsmanden under angrebet.

På videooptagelser fra Bondi Beach kan man se, hvordan al-Ahmed sniger sig op bag en mand, der affyrer skud med et geværlignende våben.

Al-Ahmed gemte sig bag en bil, hvorefter han løb frem mod gerningsmanden og kastede sig over ham bagfra. Efter lidt tumult lykkedes det al-Ahmed at hive våbnet ud af den anden mands hænder.

Gerningsmanden faldt herefter baglæns ned på jorden, mens Ahmed al-Ahmed pegede på ham med geværet.

Kort efter stillede grønthandleren våbnet op ad et træ, mens manden, der affyrede skud, langsomt gik fra stedet og undervejs støttede sig til en lygtepæl.

På optagelsen kan man også se en anden gerningsmand affyre skud, efter at den første gerningsmand har mistet sit våben.

Ahmed al-Ahmed bor i Sydney-forstaden Sutherland.

15 personer blev dræbt af gerningsmændene under angrebet i Bondi søndag, herunder en tiårig pige.

De australske myndigheder beskriver det som et terrorangreb målrettet mod det jødiske samfund.

760.000 radioudsendelser fra DR bliver over de kommende uger tilgængelige for offentligheden i Det Kongelige Biblioteks DR-arkiv.

Det skriver Det Kongelige Bibliotek i en pressemeddelelse.

De hundredtusindvis af radioudsendelser er fra perioden 1989 til 2005 og kommer både fra DR’s P1, P2 og P3.

Det omfatter blandt andet “Morgennisserne”, som kunne høres i radioen fra 1969 til 1996, samt 90’er-satireprogrammet “Tæskeholdet”.

Udsendelserne er blevet klippet op og metadataregistreret af medarbejdere på Det Kongelige Bibliotek, så de nu kan søges frem og afspilles i arkivet.

Det er den største udvidelse af arkivet, siden Det Kongelige Bibliotek åbnede det i marts 2025. Det er også første gang, at mange af udsendelserne bliver digitalt tilgængelige for danskerne.

Direktør på Det Kongelige Bibliotek Bente Skovgaard Kristensen kalder det i pressemeddelelsen “helt særligt, at vi nu kan give offentligheden adgang til så mange timers radiohistorie”.

– Radioen har gennem generationer været danskernes fælles lydspor – fra morgenradio i køkkenet til satire, debat og musik, der har samlet os på tværs af landet, lyder det.

I 2026 ventes arkivet at rumme radio tilbage fra 30’erne og tv tilbage til 50’erne.

De første af de nye udsendelser er allerede at finde i arkivet, mens flere tilføjes over de kommende uger, oplyser biblioteket.

Arkivet er tilgængeligt på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside og er åbent for alle.

På den måde kan borgere dykke ned i udsendelser, der ikke har været almindeligt tilgængelige, siden de først blev udsendt.

Både ældre udsendelser og de nyeste udsendelser kommer løbende til, inden DR-arkivet står helt færdigt. Ifølge Det Kongelige Biblioteks hjemmeside er man indtil videre nået 38 procent af vejen.

Antallet af seniorer med et lønmodtagerjob fortsætter med at stige og har i oktober rundet et skarpt hjørne.

For første gang nogensinde er over 100.000 personer over folkepensionsalderen nemlig i beskæftigelse.

Det viser tal fra databasen Jobindsats.dk under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

I oktober var der således 100.498 personer, som havde et lønmodtagerjob, selv om de har passeret folkepensionsalderen. Det er knap seks procent flere end i samme måned året før.

Folkepensionsalderen er i 2025 på 67 år. Pensionsalderen bliver gradvist forhøjet, efterhånden som levetiden stiger.

Senest har Folketinget vedtaget, at pensionsalderen stiger til 70 år fra 2040.

Michael Drescher, som er chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, kalder det en milepæl, at der nu er over 100.000 seniorer i arbejde.

Det viser ifølge chefkonsulenten, at mange seniorer både kan og vil bidrage. Samtidig er det et tegn på, at politiske tiltag virker, lyder det.

– Afskaffelsen af modregning og andre tiltag har haft en mærkbar effekt. Når man belønner arbejdslyst, kvitterer seniorerne ved at blive længere i job, siger Michael Drescher i en skriftlig kommentar.

Folketinget har besluttet, at pensionister ikke skal modregnes i deres pension, hvis de samtidig har en lønindkomst.

Ændringen trådte i kraft i 2023.

Siden da er antallet af seniorer i arbejde steget 30 procent.

Lønmodtagere, som har passeret folkepensionsalderen, får desuden udbetalt et skattefrit beløb det første og andet år, de bliver på arbejdsmarkedet.

Beløbet stiger i 2026 og igen i 2029.

Kristian Skriver, som er seniorøkonom i Dansk Erhverv, glæder sig over udviklingen, som han også mener, kommer danske virksomheder til gavn.

– Virksomheder har i stigende grad behov for flere medarbejdere, så derfor er det guld værd, at mange seniorer tager et par ekstra år på arbejdsmarkedet. Det er godt for dansk økonomi og for de danske virksomheder, skriver han i en kommentar.

Kristian Skriver fremhæver desuden, at antallet af danskere mellem 20 og 64 år, som også kaldes arbejdsmarkedets kernetropper, falder.

Særligt set i det lys er det godt nyt, at flere seniorer tager nogle ekstra år på arbejdsmarkedet, mener han.

Et område ved banegården i Holstebro bliver mandag og tirsdag omdannet til et midlertidigt militært område.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det midlertidige militære område oprettes i forbindelse med flytningen af militært materiel.

Området vil være bevogtet af Forsvaret og markeres med hegn samt skilte.

Forsvaret har fået samtykke af Midt- og Vestjyllands Politi til at etablere området.

Der er indført et overflyvningsforbud over området, hvilket blandt andet betyder, at det er forbudt at flyve med drone i det midlertidige militære område.

Forsvarets arbejde vil ikke påvirke bus- og togdrift i området. Flere lyskryds på eller nær Ringvejen i Holstebro vil kortvarigt være lukket for trafik.

Caroline Egeberg Jochumsen, der er presse- og kommunikationschef i Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland, fortæller, at hun ikke kan oplyse de konkrete genstande, der skal flyttes.

– Det er en del af det bidrag, der har været i Baltikum som en del af Natos forsvar. Det er det, som vi har til stede i Letland, der bliver hjemtaget i forbindelse med redeployering (flytning af tropper, red.), siger hun.

I weekenden ankom 800 soldater til Danmark, efter at de havde været udstationeret i Letland. Soldaterne havde været udstationeret i fire måneder som en del af en international brigade, der skal øge den militære sikkerhed i Baltikum.

Selv om de udsendte soldater vender hjem, så indgår de fortsat i Natos beredskab i forhold til Ruslands tilstedeværelse i området i og omkring Østersøen.

Det midlertidige militære område etableres mandag klokken 10.00 og ophører tirsdag klokken 20.00.

Med to uger tilbage af 2025 er der solgt 3,7 millioner biografbilletter til danske film, hvilket er det højeste niveau i ti år.

Det skriver Det Danske Filminstitut (DFI) i en opgørelse.

Det er 68 procent flere billetter til danske film end i 2024.

Det samlede billetsalg lyder på 9,3 millioner for i år, hvilket ifølge filminstituttet er en stigning på omkring tre procent fra 2024.

Den bedst sælgende danske biograffilm i 2025 var “Ternet Ninja 3” med 774.977 solgte billetter.

Efter den kommer Anders Thomas Jensens “Den sidste viking”, som har solgt 702.045 billetter.

Midt i december ligger den aktuelle markedsandel for danske film ifølge DFI på 40 procent.

De eneste år, hvor den danske markedsandel har været højere, var coronaårene 2020 og 2021. Det skyldtes færre film fra Hollywood.

Filminstituttets direktør, Tine Fischer, udtaler i en pressemeddelelse, at 2025 viser, “hvad dansk film kan, når talent, ambition og markant kulturpolitisk opbakning til dansk film falder i hak”.

– Den historisk høje markedsandel afspejler et publikum, der udviser både tillid og nysgerrighed over for originaliteten i de danske fortællinger, og en filmbranche, der er ved at rejse sig efter år med svære finansieringsudfordringer, lyder det.

Når 2025 går på hæld, vil markedsandelen for danske film nok ende et par procent lavere, skriver DFI. Det skyldes blandt andet filmen “Avatar 3: Fire and Ash”, som får premiere 17. december.

En treårig prøvetid, som var en del af Danske Banks forlig med de amerikanske myndigheder og National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), er udstået.

Dermed kan Danske Bank afslutte sagen med de amerikanske myndigheder om hvidvask i den tidligere estiske filial.

Det skriver Danske Bank i en selskabsmeddelelse.

I december 2022 meddelte Danske Bank, at den havde indgået et koordineret forlig med det amerikanske justitsministerium, den amerikanske børsmyndighed (SEC) og NSK.

Samlet set gik Danske Bank med til at betale 15,3 milliarder kroner i forliget.

Banken erklærede sig som en del af forliget skyldig i svindel over for andre banker. Tiltalen var rejst af det amerikanske justitsministerium.

Som konsekvens af forliget fik Danske Bank en prøvetid på tre år, hvor der eksempelvis er blevet stillet ekstra krav til bankens kapitalbeholdning.

Banken lod sig desuden følge af en uvildig sagkyndig efter påbud fra Finanstilsynet. Derfor ønskede det amerikanske justitsministerium ikke selv at føre tilsyn med banken.

Ifølge Carsten Egeriis, som er administrerende direktør i Danske Bank, er alle formelle forløb med tilsynsmyndigheder vedrørende udenlandske kunder i den tidligere filial i Estland nu afsluttet.

– De historiske begivenheder og konsekvenserne deraf har grundlæggende ændret vores organisation og transformeret vores kultur, og vi er fast besluttet på at sikre, at lignende adfærd aldrig finder sted igen i Danske Bank – hverken nu eller i fremtiden, siger han i meddelelsen.

Sagen om hvidvask i Danske Banks estiske filial blev første gang beskrevet i Berlingske i 2017.

Her lød det, at omkring 140 milliarder kroner fra 2010 til 2014 var ført ud af Rusland for at blive vasket hvide i flere banker.

Heraf var en del af transaktionerne sket gennem Danske Banks estiske filial.

Danske Bank har siden erkendt, at den ikke har levet op til sine forpligtelser i forhold til at forhindre hvidvask.

I forbindelse med forliget med de amerikanske myndigheder og NSK gav banken en uforbeholden undskyldning for “uacceptable fejl og forseelser” i sagen.

Både Thomas Borgen, som var topchef i Danske Bank fra 2013 til 2018, og Lars Mørch, der på daværende tidspunkt havde ansvar for den estiske afdeling, stoppede som konsekvens af sagen.

Beskæftigelsesreformen, der træder i kraft 1. februar 2026, får den konsekvens, at omkring 1700 personer, der tidligere ville have været i et ressourceforløb, risikerer at komme til at stå uden indtægt.

Det skriver Politiken mandag på baggrund af et folketingssvar fra beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S).

Det skyldes, at ressourceforløbet afskaffes, og borgerne overgår til kontanthjælp. De kan imidlertid ikke få kontanthjælp, hvis de har en formue over 15.500 kroner eller har en ægtefælle med en indtægt svarende til dobbelt kontanthjælp.

Kontanthjælpens grundsats er 7205 kroner om måneden, mens den forhøjede sats udgør 12.498 kroner per måned.

Formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, kalder reformens konsekvenser en “katastrofe”.

– Det er mennesker, der ofte døjer med sociale og psykiske problemer, og som ofte har været i systemet i mange år. De har ikke haft en chance for at spare op til noget som helst, så derfor er det en meget sårbar gruppe, der vil blive ramt af det her.

– Usikkerheden om, hvorvidt de lige pludselig risikerer at miste deres forsørgelse, skubber dem tættere på kanten, siger han til Politiken.

Et ressourceforløb varer i mindst et år og højst tre år. Det gives til personer med helbredsmæssige problemer, som både kan være af fysisk og psykisk karakter. Det gives også til mennesker med sociale problemer og misbrug.

Knap 15.000 personer var i årets første kvartal omfattet af et ressourceforløb, viser tal fra jobindsats.dk.

Beskæftigelsesreformen blev aftalt tidligere i år mellem SVM-regeringen og Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale. Den skal vedtages i Folketinget på torsdag.

Kaare Dybvad Bek oplyser i folketingssvaret til beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez (EL), at nogle borgere kan overgå til “andre ydelser”.

– Nogle vil kunne få kontanthjælp – medmindre de har formue eller ægtefælle, der kan forsørge dem. Beskæftigelsesministeriet anslår, at cirka 1700 fuldtidspersoner, der tidligere ville have været i et ressourceforløb, ikke vil være berettiget til kontanthjælp.

– Det skyldes, at de har en formue eller kan forsørges af deres ægtefælle, og dermed vil de ikke have ret til en ydelse, når ressourceforløb afskaffes, lyder det i svaret.

Ressourceforløbsydelsen for forsørgere udgør i år 16.972 kroner om måneden, mens den udgør 12.770 kroner om måneden for ikke-forsørgere.

Victoria Velasquez spørger også Kaare Dybvad Bek om, hvorvidt han tænker, at de penge, som staten sparer på ydelser, “modsvares af højere udgifter til sundhed, psykiatri, akutindsatser og sociale foranstaltninger?”

Altså underforstået, om de afskaffede forløb i virkeligheden kommer til at koste staten penge.

Kaare Dybvad Bek svarer således:

– Opgørelsen af de økonomiske konsekvenser bygger på de principper, der fremgår af Finansministeriets publikation om Regneprincipper på beskæftigelses- og overførselsområdet fra 2021.

– Beskæftigelsesministeriet kender ikke til, at der eksisterer evidens for, at de elementer, der indgår i den samlede beskæftigelsesreform, påvirker udgifterne til de områder, der spørges til.

Selv om vi efterhånden er halvvejs igennem december, byder vejret denne uge fortsat på milde temperaturer på over fem grader.

Der bliver desuden plads til enkelte solstrejf og regndryp.

Det siger Rasmus Stoltze Hansen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen.

– Det er relativt mildt for vejret i december. Sidst på ugen får vi et skifte til køligere temperaturer, siger han.

Mandag bliver en gråvejrsdag i det meste af landet, hvor skyer særligt vil give småregn over den nordvestlige del af Jylland.

I den sydlige del af landet er der dog mulighed for opklaring i løbet af eftermiddagstimerne.

Vinden vil også lægge sig i løbet af dagen, så den bliver let til jævn mange steder, mens temperaturerne vil ligge mellem syv og ni grader.

Tirsdag bliver vejret i overvejende grad tørt.

– Dagen vil være med nogen eller måske endda en del sol mange steder. Det er nok stadig gråvejr i det nordvestlige Jylland, siger Rasmus Stoltze Hansen.

Temperaturerne vil ligge mellem syv til ti graders varme.

Onsdag fortsætter de milde temperaturer, mens det bliver relativt skyet med regn og byger først på dagen.

– Efterhånden bliver det mest tørvejr, og ud på dagen kan der begynde at komme lidt solskin, siger meteorologen.

Torsdag og fredag er der mulighed for en smule mere sol end i begyndelsen af ugen, mens temperaturerne fortsat vil ligge til den lune side.

Hen mod weekenden er der mulighed for, at der sker et skifte i vejret, der betyder, at temperaturen falder en smule til mellem nul til fem graders varme.

– Det leder naturligt hen til snakken om, hvorvidt der skulle være noget hvidt i sigte juleaften, siger Rasmus Stoltze Hansen og tilføjer:

– Det er stadig lang tid ude i fremtiden, men uden at male fanden på væggen, så er der ikke de store udsigter til, at der skulle være noget sne i det lige nu.

Den amerikanske filminstruktør Rob Reiner og hans hustru, Michelle Singer Reiner, er blevet fundet døde i deres hjem i den amerikanske storby Los Angeles.

Det oplyser familien i en udtalelse ifølge flere amerikanske medier, herunder CNN.

Familien er “knust over dette pludselige tab”, lyder det i udtalelsen.

Politiet i Los Angeles har på et pressemøde oplyst, at to personer er fundet døde på Rob Reiners adresse.

Myndighederne efterforsker dødsfaldene som en drabssag, oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Politiet afventer en ransagningskendelse for at kunne gennemføre en undersøgelse af gerningsstedet, lyder det søndag aften lokal tid – mandag morgen dansk tid – ifølge CNN.

Det var ifølge CNN et af Rob Reiners familiemedlemmer, der fandt de to afdøde på adressen.

På pressemødet søndag aften lokal tid sagde ledende efterforsker Alan Hamilton, at der ikke er nogen anholdte.

Los Angeles Times har talt med unavngivne myndighedspersoner, som fortæller mediet, at der ikke er tegn på indbrud. Men den oplysning er ikke officielt bekræftet.

Da efterforskningen er på et tidligt stadie, er det sparsomt med informationer fra politiets side.

NBC News og Los Angeles Times har talt med unavngivne kilder tæt på efterforskningen og på familien, og ifølge de to medier er parret blevet stukket med kniv. Det har myndighederne ikke kommenteret.

Ifølge NBC News vil politiet give en status på efterforskningen mandag morgen lokal tid, hvilket svarer til mandag eftermiddag dansk tid.

Rob Reiner er først og fremmest kendt som instruktøren bag film som “Da Harry mødte Sally”, “Et spørgsmål om ære” og “Præsident på frierfødder”.

Rob Reiner har også selv medvirket i flere film som skuespiller samt produceret og skrevet manuskript til flere film.

Guvernør i delstaten Californien, hvor Los Angeles ligger, Gavin Newsom kalder dødsfaldene et “tragisk tab” i en udtalelse.

– Rob vil blive husket for sin bemærkelsesværdige filmografi og for sit ekstraordinære bidrag til menneskeheden, lyder det fra Newsom.

Rob Reiner og Michelle Singer Reiner har sammen tre børn: Jake, Nick og Romy.

Derudover er Rob Reiner også far til Tracy, som han har fra sit første ægteskab. Det var med skuespilleren Penny Marshall.

Titusindvis har i byer på tværs af Brasilien søndag været på gaden for at vise deres modstand mod et lovforslag vedrørende ekspræsident Jair Bolsonaro.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Lovforslaget kan reducere straffen for Bolsonaro, der afsoner en dom på 27 år for uden held at have planlagt et kup i landet.

Onsdag skal senatet i Brasilien tage stilling til lovforslaget, der tidligere er blevet godkendt i underhuset i Kongressen.

Bliver lovforslaget vedtaget, kan ekspræsidenten efter to år blive prøveløsladt.

Demonstrationerne blev arrangeret af venstreorienterede grupper og aktivister, skriver AFP. Heriblandt den brasilianske sanger Caetano Veloso.

Den højreorienterede Bolsonaro tog i november hul på afsoningen af sin dom.

Det skete, efter at han blev dømt for at have planlagt et mislykket kup mod sin efterfølger, præsident Luiz Inacio Lula da Silva, som Bolsonaro tabte valget til i 2022.

I storbyen Rio de Janeiro var knap 19.000 personer søndag mødt op på den verdensberømte strand Copacabana. Med sig havde de blandt andet bannere, hvor der stod “ingen amnesti” og “Kongressen, en fjende af folket”.

– Vi er her stadig for at få Kongressen til at vågne. De kan ikke arbejde for sig selv. Vi er her stadig for Brasiliens skove, for kvinderettigheder, for demokratiet. Vi er her stadig, råbte skuespiller Fernanda Torres.

Hun spillede hovedrollen i Brasiliens første Oscar-vindende film, “Ainda estou aqui (“Jeg er her stadig”, red.)” om militærstyret i landet fra 1964 til 1985.

I São Paulo, som er en af Brasiliens andre storbyer, var omkring 14.000 personer dukket op på hovedgaden Avenida Paulista.

– Vi er på gaden for at sige, at vi fortsætter med at forsvare vores demokrati, og at forsvare demokratiet betyder, at man siger, at kuplederen hører hjemme i et fængsel, siger Keit Lima, som er byrådsmedlem i São Paulo, til AFP.

Også i hovedstaden Brasília demonstrerede folk mod lovforslaget. Her gik de i fællesskab fra Nationalmuseet til Kongressen.

Den 24-årige mand, som er blevet udpeget som en af de to gerningsmænd bag søndagens masseskyderi i Sydney, er australsk statsborger. Han er født i Australien.

Det fortæller Australiens indenrigsminister, Tony Burke, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Faren til den 24-årige – en 50-årig mand – er også blevet udpeget som gerningsmand bag skyderiet. Han kom til Australien på et studievisum i 1998 og fik siden permanent ophold.

Den 50-årige gerningsmand mistede livet i skyderiet søndag, der fandt sted på Bondi Beach i den australske storby. 15 andre blev dræbt – heriblandt en 10-årig pige.

Den 24-årige gerningsmand blev såret i angrebet, der var rettet mod en jødisk begivenhed på stranden, og hans tilstand beskrives som kritisk, men stabil. Han er indlagt på et hospital under politibeskyttelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

Motivet bag angrebet er ukendt. Ifølge ABC blev der fundet to flag fra Islamisk Stat i de to formodede gerningsmænds bil ved Bondi Beach.

Ifølge det australske medie blev den 24-årige gerningsmand for seks år siden undersøgt af Australiens nationale sikkerhedstjeneste for mulige forbindelser til en Islamisk Stat-gruppe med base i Sydney.

Ifølge mediet menes den 24-årige mand at have haft tætte forbindelse til et medlem af Islamisk Stat, som blev anholdt i 2019 og dømt for at forberede en terrorhandling i Australien.

Hverken australsk politi eller sikkerhedstjenesten ønsker at kommentere sagen, skriver nyhedsbureauet AFP.

Lederen af sikkerhedstjenesten, Mike Burgess, har ifølge ABC sagt, at en af gerningsmændene var kendt af politiet, men blev ikke vurderet til at være en trussel.

Australiens premierminister, Anthony Albanese, siger på et pressemøde mandag, at den 24-årige mand blev efterforsket i et halvt år.

Søndagens skyderi i Sydney er det mest dødbringende i Australien i næsten 30 år. I 1996 blev 35 mennesker dræbt i Tasmanien. Kort tid efter skærpede Australien landets våbenlov markant.

Australiere sørger mandag ved Bondi Beach i Sydney, hvor 16 mennesker søndag mistede livet i det mest dødbringende masseskyderi i Australien i næsten 30 år.

Et hav af blomster ligger langs strandpromenaden ved den berømte strand i den australske storby. Normalt er stranden fuld af liv, men mandag er der stort set stille, viser billeder fra stedet.

Al trafik er spærret af. Caféer, restauranter, butikker og supermarkeder langs vejen Campbell Parade, der løber langs stranden, holder lukket, skriver nyhedsbureauet Reuters.

– Det er bare… Det er en meget trist tid her til morgen … Jeg er her hver dag, og normalt, som på en mandag eller en hvilken som helst morgen, er der fyldt, siger 27-årige Morgan Gabriel, som bor i Bondi, til nyhedsbureauet Reuters.

– Folk svømmer, surfer, løber. Så det her er meget, meget stille. Og der er bestemt en alvorlig slags stemning, tilføjer hun.

Lokale beboere og livreddere har stillet glemte ejendele op langs stranden. Ejendele, der blev efterladt af folk, da de flygtede for livet under skyderiet.

18-årige Trent Tur var i vandet, da skyderiet begyndte søndag aften på stranden.

– Desværre så jeg et par lig. Det var den værste følelse. Ord kan ikke beskrive det, siger han ifølge Reuters.

– Ærligt talt. Det er forfærdeligt. Som et lokalsamfund kan vi komme videre fra dette. Det vil være svært, men den australske ånd i Bondi er meget stærk, og vi kan komme videre, tilføjer han.

Australiens premierminister, Anthony Albanese, har også besøgt stranden mandag og lagt blomster ved kultur- og kunstcenteret Bondi Pavilion.

27 mennesker er fortsat indlagt på forskellige hospitaler i Sydney – seks er i kritisk tilstand, skriver ABC. I Sydney er køerne vokset ved flere klinikker, hvor folk kan donere blod.

Skyderiet var søndag rettet mod en jødisk begivenhed, der fandt sted på stranden. To gerningsmænd – en 50-årig far og hans 24-årige søn – affyrede de dræbende skud mod menneskemængden.

I alt 16 personer blev dræbt i angrebet, der har affødt reaktioner verden over. En af gerningsmændene er blandt de dræbte.

Der er også blevet lagt blomster uden for en synagoge i nærheden af Bondi Beach, fortæller en journalist fra det svenske nyhedsbureau TT.