Seneste nyheder

Golfspilleren Nanna Koerstz Madsens spolerede fredag formentlig sine muligheder for at levere et topresultat i majorturneringen KPMG Women’s PGA Championship i USA.

Den 31-årige dansker faldt 47 placeringer tilbage i stillingen til en 55.-plads efter en runde i fire slag over par.

Nanna Koerstz Madsen, der indtog en ottendeplads efter første runde, brugte 76 slag på at kæmpe sig igennem de 18 huller på banen i Minnesota.

Danskeren måtte blandt andet skrive to dobbeltbogeys på sit scorekort.

Sydkoreanske Ina Yoon topper suverænt majorturneringen med et forspring på fire slag til en kvartet, der deler andenpladsen. Yoon er samlet 12 slag under par efter de to første runder.

Før weekendens finalerunder har Nanna Koerstz Madsen 13 slag op til den førende sydkoreaner.

Nicole Broch Estrup, der er turneringens anden danske deltager, er færdig i Minnesota efter to runder i 74 slag. Det rakte til en 102.-plads.

Den samlede præmiepulje i KPMG Women’s PGA Championship er på 13 millioner dollar – godt 86 millioner kroner. Det er den største præmiepulje i en kvindelig golfturnering nogensinde, skriver organisationen LPGA.

Vinderen kan rejse hjem med en check på 1.950.000 dollar – det svarer til 12,8 millioner kroner.

Irans Revolutionsgarde har natten til lørdag meddelt, at den har rettet angreb mod amerikanske mål i Golfregionen.

Det rapporterer iransk stats-tv, skriver nyhedsbureauet AFP natten til lørdag dansk tid.

Det sker ifølge Iran som gengældelse for angreb fra USA.

– Hvis aggressionen gentages, vil vores svar være bredere end det her, lyder det fra revolutionsgarden, meddeler iransk stats-tv på beskedtjenesten Telegram.

Også nyhedsbureauet Reuters beskriver udtalelsen om angreb fra Irans Revolutionsgarde.

Ifølge Reuters fremgår der af udtalelsen ikke detaljer om, hvilke amerikanske mål Iran skal have angrebet. Der er heller ingen meldinger om skader.

Ifølge AFP bragte stats-tv i Iran meldingen om de nye angreb kun få minutter efter, at USA’s vicepræsident, J.D. Vance, tidligt natten til lørdag sendte en advarsel til Iran.

Her skrev han på X, at “vold vil blive mødt med vold”.

Fredag udførte USA nye angreb mod Iran. Det var rettet mod faciliteter, hvor droner og missiler opbevares i Iran, samt radarstationer, lød det fra amerikanske militær.

Ifølge USA var det et modsvar på et angreb, der fandt sted torsdag, og som Iran ifølge USA stod bag. Her blev et skib, der sejlede gennem Hormuzstrædet, angrebet.

Iran havde torsdag udsendt en advarsel om, at skibe ikke skulle bruge andre ruter end dem, som Iran havde godkendt.

Meldingerne om nye, gensidige angreb mellem de to lande rejser spørgsmål om, hvordan den kommende tid vil se ud i regionen, mens USA og Iran forhandler om en endelig afslutning på krigen, skriver AFP.

Angrebene kan således skabe tvivl om, hvorvidt Hormuzstrædet kan holdes åbent, mens forhandlingerne står på, lyder det.

Krigen begyndte den 28. februar, da USA og Israel udførte angreb mod Iran.

Burkina Faso har nu afbrudt de diplomatiske forbindelser til den tidligere kolonimagt Frankrig. Det meddelte landets militærjunta fredag på statsligt tv. Juntaen anklager den franske regering for at handle imod Burkina Fasos interesser. De beskylder blandt andet Frankrig for at have nykoloniale ambitioner, lyder det ifølge nyhedsbureauet AFP. Den franske regering kalder beslutningen for både fjendtlig og grundløs. De overvejer nu, hvordan de skal svare igen. Selvom de diplomatiske bånd er kappet, understreger juntaen dog, at det ikke ændrer på det historiske forhold mellem de to landes befolkninger.

Sent her til aften er der brudt protester ud i Libanons hovedstad, Beirut. Tilhængere af den militante gruppe Hizbollah blokerer veje med brændende bildæk og kører gennem gaderne på motorcykler. Det beretter nyhedsbureauet AFP. Protesterne sker i utilfredshed med en ny rammeaftale mellem Libanon og Israel, som USA har været mægler på. Detaljerne i aftalen er endnu ukendte. Men aftalen møder allerede hård modstand. Hizbollah-politikeren Hassan Fadlallah advarer de libanesiske myndigheder mod at håndhæve den, da det ifølge ham kan føre til borgerkrig. Samtidig slår Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, fast, at Israel bliver i Sydlibanon, indtil Hizbollah er afvæbnet.

Burkina Fasos militærjunta har fredag i en udtalelse meddelt, at den har afbrudt de diplomatiske forbindelser med den tidligere kolonimagt Frankrig.

Den anklagede samtidig Frankrigs regering for vedvarende at handle imod Burkina Fasos interesser.

Militærregimet ledes af hærkaptajn Ibrahim Traore og har siddet ved magten siden et militærkup i landet i september 2022.

Juntaen fører en politik, der slår hårdt ned på kritik rettet mod den, ligesom den er fjendtligt indstillet over for vesterlændinge – især franskmænd.

Ordet junta bruges blandt andet om en gruppe, som ved et kup har taget magten i en stat.

– Burkina Fasos regering meddeler hermed det nationale og internationale samfund, at den har besluttet at afbryde diplomatiske forbindelser med Frankrig fra i dag, den 26. juni 2026, lød det i en erklæring, som fredag blev læst op på det vestafrikanske lands statslige tv-kanal.

Juntaen beskyldte i udtalelsen desuden Frankrig for at have “nykoloniale ambitioner”.

Ifølge den kommer det til udtryk gennem det, den kalder Frankrigs “aktive støtte til statsundergravende grupper og til de terrorister, der kaster vores land og Sahel-regionen ud i sorg.”

AFP

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, kommer nu med en klar advarsel til Iran. Vold vil blive mødt med vold. Det skriver han på det sociale medie X natten til lørdag. Advarslen kommer, efter at USA fredag udførte nye angreb mod Iran. Ifølge det amerikanske militær var det et modsvar på et iransk angreb mod et skib i Hormuzstrædet torsdag. USA mener nemlig, at angrebet på skibet er et klart brud på landenes aftale om våbenhvile. Irans Revolutionsgarde varsler dog, at de vil komme med et hurtigt og resolut modsvar på det amerikanske angreb.

Tilhængere af den militante gruppe Hizbollah protesterede sent fredag flere steder på gaderne i Libanons hovedstad, Beirut.

Det sker i utilfredshed en rammeaftale mellem Libanon og Israel.

Det beretter Libanons statslige nyhedsbureau NNA ifølge nyhedsbureauet AFP.

Flere Hizbollah-tilhængere kørte på motorcykler gennem Beiruts bymidte og langs vejen til lufthavnen.

En AFP-journalist så støtter af den militante gruppe køre på motorcykler, mens de råbte slagord langs en af vejene.

USA vil sende redningsmandskab og nødhjælp til Venezuela, efter landet natten til torsdag blev ramt af to voldsomme jordskælv. Det skriver Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodríguez, i dag fredag på det sociale medie X. Her takker hun den amerikanske præsident, Donald Trump, for støtten i en vanskelig tid. Jordskælvene har haft enorme konsekvenser. Ifølge nyhedsbureauet Reuters oplyser formanden for Venezuelas nationalforsamling, Jorge Rodríguez, at lidt over 900 personer har mistet livet. Men dødstallet kan være meget højere. Den amerikanske geologiske overvågningsmyndighed vurderer nemlig, at det er sandsynligt, at over 10.000 mennesker er døde.

USA’s vicepræsident, J.D. Vance, siger natten til lørdag dansk tid, at vold vil blive mødt med vold.

Det sker i et opslag på det sociale medie X, efter at USA fredag udførte nye angreb mod Iran. Det skete som modsvar på et angreb på et skib, der torsdag sejlede gennem Hormuzstrædet.

– Iran har underskrevet en våbenhvileaftale. Vi har overholdt den. Hvis de er uenige i, hvordan MoU’en (Memorandum of Understanding, red.) bliver gennemført, kan de løfte røret, skriver vicepræsidenten.

USA’s præsident, Donald Trump, har i en samtale med Venezuelas fungerende præsident, Delcy Rodriguez, lovet fortsat amerikansk støtte i forbindelse med redningsarbejdet efter jordskælv nær Caracas.

Det skriver Delcy Rodriguez fredag på det sociale medie X.

– Jeg modtog et opkald fra præsident Donald Trump og udenrigsminister Marco Rubio, som bekræftede, at USA’s regering fortsat støtter Venezuela i denne vanskelige tid, skriver hun.

USA har fredag udført nye angreb mod Iran som modsvar på et angreb på et skib, der torsdag sejlede gennem Hormuzstrædet.

Det oplyser det amerikanske militær ifølge nyhedsbureauet Reuters, ligesom det fremgår af en udtalelse, som den amerikanske centralkommando har delt på X.

Ifølge USA er det Iran, som stod bag torsdagens angreb.

Iran udsendte torsdag også en advarsel om, at skibe ikke skulle bruge andre ruter end dem, som Iran havde godkendt.

Angrebet på skibet kaldes i udtalelsen fra centralkommandoen for et “klart” brud på våbenhvileaftalen mellem de to lande.

Som modsvar har USA’s styrker angrebet faciliteter, hvor droner og missiler opbevares i Iran, samt radarstationer, lyder det.

– USA’s militær vil forblive til stede og årvågne for at sikre, at alle aspekter af aftalen med Iran overholdes, følges og er i fuld effekt, skriver centralkommandoen.

I en udtalelse varsler Irans Revolutionsgarde, at man vil komme med et hurtigt og resolut modsvar på USA’s angreb.

Tidligere fredag skrev USA’s præsident, Donald Trump, på sit sociale medie Truth Social, at Iran havde begået et “tåbeligt” brud på våbenhvilen ved at skyde droner mod skibe i Hormuzstrædet.

Ifølge det amerikanske militær var det et fragtskib, som sejler under Singapores flag, der blev angrebet.

FN’s Internationale Søfartsorganisation (IMO) stoppede torsdag midlertidigt en evakueringsplan for strandede skibe i Den Persiske Golf efter angrebet på skibet.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er skibstrafikken i Hormuzstrædet dog fortsat fredag.

Det er dog ikke på samme niveau, som det var tilfældet onsdag.

Omkring en femtedel af verdens eksport af olie og gas passerer normalt i fredstid gennem Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Oman og forbinder Den Persiske Golf med resten af verdenshavene.

Efter at USA og Israel angreb Iran den 28. februar, blev strædet i praksis lukket for civil skibstrafik på grund af risikoen for angreb, og fordi Revolutionsgarden i Iran ad flere omgange hævdede at have fuld kontrol over strædet.

RITZAU

FEMDGN

Fredag d. 26. juni 2026 Udsendt kl. 22.00 Oversigt:
Meteorologens overblik: Hedebølgen er i gang, temperaturer over 30 grader mange steder og tordenbyger i weekenden.

Søndag:
Spredte regn- og tordenbyger, men ellers nogen sol. Temp. op mellem 20 og ca. 30 grader. Svag til jævn skiftende eller vestlig vind. Om aftenen fortsat regn- og tordenbyger, men til natten efterhånden mest tørt og til dels klart vejr. Temp. ned mellem 15 og 20 grader, og let til frisk vind fra vest.

Mandag:
Nogen eller en del sol, men også mulighed for enkelte byger. Temp. mellem 18 og 23 grader, i de østlige egne lokalt lidt varmere, og let til frisk vind fra vest og nordvest. Om aftenen tørt med nogen eller en del sol, og til natten til dels klart vejr. Temp. mellem 12 og 17 grader. Svag til jævn vind fra vest og nordvest, ved kysterne stedvis frisk vind.

Tirsdag:
Nogen sol og enkelte byger om eftermiddagen, som kan være med torden. Dagtemp. mellem 18 og ca. 23 grader, om natten mellem 12 og 17 grader. Svag til jævn vind fra skiftende retninger.

Onsdag:
Nogen sol, men også spredte regn- eller tordenbyger. Dagtemp. mellem 18 og 23 grader, om natten mellem 12 og 17 grader. Svag til jævn vind fra vest og sydvest, ved kysterne op til frisk vind.

Torsdag:
Lidt eller nogen sol og spredte byger. Dagtemp mellem 17 og 22 grader, om natten mellem 12 og 15 grader. Let til frisk vind mellem sydvest og nordvest, ved kysterne op til hård vind eller kuling.

Ghana fik 0-0 med fra sit møde med England ved VM, men utilfredsheden sidder stadig i spillerne et par dage efter kampen.

Det er især en episode, hvor Prince Kwabena Adu blev nedlagt af forsvarsspilleren Ezri Konsa, men ikke fik noget straffespark, der nager.

Manchester City-profilen Antoine Semenyo opfordrer sine holdkammerater til at være mere pågående over for dommeren.

– Som spillere skal vi omringe dommeren og brokke os. Man skal sige noget.

– Som hold skal vi være mere aggressive i forhold til dommerne. Det kan være at ligge længere ned som spiller, eller åbenlyst at trænerne plager fjerdedommeren på sidelinjen, siger Semenyo ifølge Reuters.

Ghanas rutinerede landstræner, Carlos Queiroz, mener, at hans spillere er sat i et uheldigt dilemma.

– Dommerne siger: “Dine spillere protesterede ikke engang”.

– Men når de protesterer, får de gule kort. Så vi ved ikke, hvor vi står, siger Queiroz.

Portugiseren undrer sig over, at VAR ikke hjalp dommeren.

– VAR blev indført i 2016. Der er gået ti år. Det er ingen undskyldning. Der er ingen grund til, at VAR ikke fungerer bedre. Det er tid til, at Fifa ser på, hvad der sker bag kulisserne, siger Queiroz.

Ghana har fire point efter sine første to kampe ved VM. Uafgjort mod Kroatien lørdag aften dansk tid sikrer ghaneserne mindst andenpladsen og avancement til knockoutrunderne.

Temperaturer tæt på 40 grader i tyske Frankfurt har fået arrangørerne af EM i ironman til at tage affære.

Den klassiske disciplin er således blevet kortet kraftigt ned.

I stedet for 180 kilometer skal deltagerne cykle 125 kilometer, og herefter afslutter man med 21,1 kilometers løb i stedet for normalt den dobbelte distance.

Svømning forbliver på 3,8 kilometer i søndagens konkurrence.

– Vi ved, at mange af jer kom til Frankfurt med det mål at gennemføre den fulde distance, og for nogle bliver det en anderledes løbsdag end forventet.

– Jeres helbred kommer først, og vi ønsker at skabe de bedst mulige rammer for jer under disse omstændigheder, skriver Ironman Germany på Instagram.

Den danske toptriatlet Magnus Ditlev får sæsondebut efter at have døjet med en knæskade og sygdom i 2026.

Han har på en højdetræningslejr i det sydlige Spanien både løbet og cyklet i lignende temperaturer og er dermed forberedt på forholdene.

– Det handler meget om pacing. Man skal lytte godt til sin krop og sørge for at køle den godt ned undervejs. Det er heldigvis noget, jeg har været dygtig til tidligere. Jeg tror ikke, det er nogen ulempe for mig, at det bliver rigtig varmt.

– Men det tilføjer et usikkerhedselement. Fejlmarginen bliver mindre, og man kan ikke slippe afsted med at køre så hårdt som i køligere forhold, siger den tidligere VM-sølvvinder.

Konkurrencen begynder allerede klokken 06.20. Til den tid regner meteorologerne med noget mildere forhold.

Dødstallet efter jordskælvene i Venezuela er steget til 920.

Det siger Venezuelas nationalforsamlings formand, Jorge Rodríguez, ifølge nyhedsbureauet Reuters fredag.

Der er tale om det andet spring på flere hundrede døde fredag. Tidligere var det officielle dødstal 589 personer.

Der er fortsat stor usikkerhed om det reelle antal døde og kvæstede.

FN’s humanitære chef, Tom Fletcher, siger til nyhedsbureauet AFP, at der er 50.000 savnede.

Han advarede tidligere fredag om, at dødstallet vil “stige markant”.

– Det er en meget, meget kompleks nødhjælpsaktion, sagde Fletcher.

Det fremgår ikke, hvad hans kilde til de 50.000 savnede er. Men lignende tal fremgår af en hjemmeside, der tager imod meldinger om savnede.

Det var natten til torsdag dansk tid, at Venezuela blev ramt af to jordskælv, der havde en beregnet størrelse på henholdsvis 7,2 og 7,5.

Skælvene ramte det nordlige Venezuela vest for landets hovedstad, Caracas.

Jordskælvene ramte med under et minuts mellemrum.

Den amerikanske geologiske overvågningsmyndighed, USGS, vurderer det sandsynligt, at over 10.000 mennesker har mistet livet.

Alene i kystbyen La Guaira uden for Caracas er mindst 100 bygninger, herunder store boligblokke, styrtet sammen.

Ifølge Fletcher har FN’s kontor for koordinering af humanitære indsatser, OCHA, ikke et estimat for, hvor mange døde der er.

– Det er vores job at finde så mange som muligt og at holde dødstallet så lavt som muligt, men det er klart, at det vil stige markant, siger han.

Venezuela står stadig i en skrøbelig situation, seks måneder efter USA tog den nu afsatte præsident, Nicolás Maduro, til fange.

Redningsindsatsen har været langsom, og flere steder er der ifølge AFP behov for flere tunge maskiner for at hjælpe med at grave folk ud af murbrokkerne.

Ifølge OCHA er rednings- og eftersøgningshold fra mindst 17 lande ved at blive mobiliseret.

INFO: Ritzau holder livebloggen om hedebølgen kørende i weekenden.

Natten over må der forventes færre opslag.

Redaktionel kontakt: 33 30 04 10

En jury har ikke kunnet nå til enighed i retssagen om en naturbrand, som ramte ved den amerikanske by Los Angeles i januar 2025.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dommeren har derfor besluttet at erklære retssagen mod en 30-årig mand, som var tiltalt for at have påsat branden, ugyldig.

Når en retssag erklæres ugyldig i amerikansk ret, kan anklagemyndigheden dog vælge at få prøvet sagen igen.

Ifølge AFP ville 10 ud af 12 nævninger frifinde den 30-årige mand, imens 2 ville dømme. Nævningene skal være enige om afgørelsen.

Den 30-årige mand nægter sig skyldig.

Flere brande hærgede Los Angeles i starten af sidste år. Manden anklages for den største af brandene. Den kostede 12 mennesker livet.

USA’s præsident, Donald Trump, truer nu med at indføre 100 procent told på varer fra lande, der lægger skat på amerikanske digitale tjenester. Det skriver præsidenten fredag på sit sociale medie, Truth Social. Her understreger han, at tolden vil gælde, uanset om USA allerede har en handelsaftale med landet. Men i Dansk Industri maner man til ro. Seniorchefkonsulent Peter Bay Kirkegaard kalder truslerne alvorlige, men vurderer, at Trump får svært ved at finde lovgrundlag for den voldsomme told. Derfor hænger de nye toldtrusler indtil videre i en tynd tråd, lyder det.

USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, meddeler fredag, at der er kommet en rammeaftale på plads mellem Israel og Libanon.

Meldingen kommer efter forhandlinger i Washington D.C, hvor USA har været mægler.

Trods en våbenhvile har der været fortsatte kampe mellem Israel og den libanesiske milits Hizbollah, og med den seneste aftale gøres et nyt forsøg på at få indstillet beskydningen.

Ifølge Rubio skal aftalen være en begyndelse på at “etablere en ramme for varig fred og sikkerhed”. Det siger ministeren under en underskriftsceremoni ifølge nyhedsbureauet AFP.

– I dag har vi taget det første skridt i det, der utvivlsomt bliver en svær rejse, men en vigtig, afgørende og nødvendig en af slagsen, siger Rubio ifølge Reuters.

Med ved underskrivelsen var Libanons ambassadør i USA, Nada Moawad, og hendes israelske modstykke, Yechiel Leiter.

Detaljerne i rammeaftalen kendes ikke umiddelbart, og det fremgår ikke, hvordan den adskiller sig fra en våbenhvile indgået 16. april.

I hvilket omfang Hizbollah-militsen er klar til at overholde aftalen, er også uklart.

Hizbollah-politikeren Hassan Fadlallah advarer de libanesiske myndigheder mod at forsøge at håndhæve aftalen. Han siger ifølge mediet Al Mayadeen, at det ikke vil være muligt for dem, medmindre de “går i borgerkrig” med støtte fra USA.

Kort efter indgåelsen af rammeaftalen siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at Israel forbliver i Sydlibanon, indtil Hizbollah er afvæbnet. Det skriver AFP.

Hizbollah trak Libanon ind i den regionale konflikt i Mellemøsten den 2. marts, efter at Israel og USA få dage før havde indledt en omfattende krig i Iran.

Hizbollah er allieret med Iran, og militsens angreb førte til modangreb fra Israel fra både luften og på jorden.

Over 4000 mennesker er blevet dræbt i Libanon ifølge det libanesiske sundhedsministerium, og over en million er blevet fordrevet under den israelske offensiv.

Israels dødstal fra denne runde af kampe med Hizbollah omfatter mindst 32 soldater og fire civile. Hizbollah kommer ikke med tal for, hvor mange soldater der er blevet dræbt, men ifølge Reuters drejer det sig om flere tusinde.

DR’s korrespondent i Rusland og Ukraine, Matilde Kimer, har sagt op og stopper i efteråret.

Det skriver DR selv.

Matilde Kimer, som har arbejdet for DR de sidste 21 år, vil gerne prøve noget andet, fortæller hun.

Hvad det nærmere skal være, ved hun endnu ikke. Men hun vil fortsat gerne beskæftige sig med Østeuropa.

– Jeg vil prøve at se, om jeg kan gøre det på en måde, så jeg også kan leve af det. Jeg vil enormt gerne lave noget, der er reportagebåret. Om det så bliver dokumentar eller nogle flere bøger, siger hun til DR.

45-årige Matilde Kimer har været ansat i DR siden 2005 og har i mange år især beskæftiget sig med Rusland og Ukraine som korrespondent.

Hun har også boet i de to lande i flere omgange.

Niels Kvale, som er redaktionschef for DR’s udlandsredaktion, takker Matilde Kimer for, hvad han beskriver, som en “uvurderlig indsats” for DR.

Til DR kalder han Matilde Kimer en kapacitet på sit område.

Matilde Kimer er ikke den eneste erfarne korrespondent, som DR’s seere må sige farvel til i år.

I starten af maj fortalte DR’s mangeårige korrespondent i Mellemøsten, Puk Damsgård, at hun stoppede i DR.